RÅSTOFFER FRA KA GRUS A/S - SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
RÅSTOFFER FRA KA GRUS A/S - SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
1. ANVENDELSE
Salgs- og leveringsbetingelserne er gældende ved alle leverancer. Fravigelse af betingelserne er kun gældende, hvis det er skriftligt aftalt.
2. TILBUD
Tilbud er gældende i 30 dage fra tilbuddets datering. Sælger forbeholder sig ret til mellemsalg, hvilket betyder at sælger ikke er bundet af sit tilbud, hvis sælger i perioden inden købers accept har solgt til anden side og opfyldelse af tilbuddet derved ikke er muligt fra egen grav.
3. ORDRER
Købers skriftlige eller telefoniske ordre er først bindende for sælger, når køber har modtaget sælgers skriftlige ordrebekræftelse.
4. PRISER
Prisen er i henhold til gældende prisliste på tidspunktet for afhentning. De anførte priser er eksklusiv råstofafgift, produktionsvederlag og moms. Der forbeholdes ret til uden varsel at ændre prislisten, der altid findes i opdateret udgave på sælgers hjemmeside på adressen xxx.xxx-xxxxxxxx.xx, under fanebladet KA Grus A/S.
5. BETALINGSBETINGELSER
Uanset om køber eller sælger forestår transporten er kvantum baseret på vejning eller opmåling fra sælgers grav. Betalingsfristen er 14 dage netto fra fakturadato. Sælger er dog berettiget til at kræve kontant betaling. Sker betaling ikke rettidigt, opkræves renter i henhold til rentelovens rentesats.
6. LEVERING
Levering sker frit læsset på købers køretøj i sælgers grav.
Er der truffet aftale om sælgers forsendelse af varen (frit leveret), aflæsses varen så nær brugsstedet som kørselsforholdene, efter chaufførens skøn, tillader det. Såfremt køber anviser indkørsel over ikke kørefast grund, er alle eventuelle følgeskader for købers regning, herunder sælgers eventuelle tidsstab. Ved forsendelse af varen (frit leveret), anses varen for leveret, når varen er aflæsset.
7. ANSVAR FOR FORSINKELSE
Sælger er uden ansvar for forsinket levering, der skyldes købers forhold, herunder spærrede eller ikke bæredygtige adgangsveje til leveringsstedet. Sælger forbeholder sig ret til at fakturere køber for merudgift påført sælger som følge heraf.
Endvidere er sælger ikke ansvarlig for forsinkelse, som følge af force majeure (f.eks. strejke eller lock-out) eller vejrlig, der gør produktion eller transport umulig eller uforholdsmæssigt bekostelig. Ved en sådan forsinkelse udsættes levering til et tidspunkt hurtigst muligt efter hindringens ophør. Sælger giver køber meddelelse om hindringens opståen og nyt leveringstidspunkt.
8. MODTAGEKONTROL
Inden læsning/aflæsning skal køber sikre sig at følgesedlens angivelser er i overensstemmelse med bestillingen samt under læsningen/aflæsningen foretage visuel kontrol af det leverede.
Eventuel reklamation skal ske skriftligt straks efter, at køber er eller burde være blevet opmærksom på en mangel. I modsat fald har køber fortabt sin ret til senere at påberåbe sig denne.
9. DOKUMENTATION
Al dokumentation for materialers kvantum, konsistens og lignende, dokumenterer leverancen ved færdiglæsning på sælgers værk. Sælgers interne kvalitetskontrol er dokumentationsgrundlag.
10. BEGRÆNSNING AF MANGELANSVAR
Ved mangelfuld leverance foretager sælger hurtigst muligt omlevering. Køber kan derudover ikke rejse nogen krav mod sælger, der således bl.a. ikke dækker købers tab ved direkte og indirekte følgeskader.
11. BEGRÆNSNING AF PRODUKTANSVAR
Sælgers er ansvarlig for produktansvar med hensyn til leverede produkter, i det omfang et sådant ansvar følger ufravigelig lovgivning.
Sælger erstatter ikke tidstab, driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.
For alle andre erstatningskrav end ufravigelige krav er sælgers produktansvar begrænset til kr. 500.000,-.
I tilfælde af retssag er køber forpligtet til at lade sig sagsøge ved samme ret, som behandler kravet mod sælger.
12. OPSIGELSE
Sælger er berettiget til at opsige indgåede aftaler helt eller delvist, hvis der foreligger en saglig grund for, at sælger er forhindret i at opfylde aftalen eller opfyldelsen er blevet uforholdsmæssigt byrdefuld for sælger. En sådan saglig grund kan f.eks. være:
- En grave- eller sugetilladelse udløber/inddrages eller der opstår forhold, herunder myndighedskrav om eksempelvis arkæologi, fredning eller miljø, der gør råstofindvinding umulig eller efter sælgers vurdering urentabel.
- Forekomsten viser sig ikke at indeholde de forudsatte råstoffer, eller indvindingen viser sig at være mere omkostningstung end forudset.
- Sælger nedlægger en indvindingslokation, hvorved transportudgiften bliver væsentligt forøget.
Sælger skal varsle opsigelsen tidligst muligt, men er ansvarsfri, uanset med hvilken frist opsigelsen kan gives i forhold til karakteren af den aktuelle saglige grund.
13. TVISTER
Eventuelle tvister parterne imellem afgøres efter dansk rets regler af Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed. Version 1