Notat
Notat
Dato: 28-07-2020
Sagsnr: 17.35.08-G01-1-19
Skoleafdelingen
Tillæg til aftale om oprettelse af Louis P Klub som privat fritidshjem om samarbejde med Skolen på Nyelandsvej
Med folkeskolereformen lægges der op til et tættere samarbejde mellem skoler og fritidstilbud i en ny sammenhængende skoledag. Samarbejdsaftalen mellem Skolen på Nyelandsvej og det private fritidshjem Louis P Klub skal bidrage til at skabe sammenhæng og synergi mellem de forskellige fagligheder i skole og klub og dermed skabe sammenhæng i børnenes hverdag.
Samarbejdsaftalen skal skabe klare rammer for samarbejdet mellem skole og klub og dermed bidrage til at klubpædagogerne får en aktiv rolle i skolen og der skabes et ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger for derigennem at styrke elevernes alsidige udvikling, læring og trivsel.
Personale og ansættelsesvilkår
Det pædagogiske personale som skal varetage den understøttende undervisning for 4. – 9. klassetrin rek- rutteres som udgangspunkt fra det private fritidshjem Louis P Klub. Opgaven varetages af uddannede pæ- dagoger.
Klubpædagoger på det private fritidshjem, der varetager opgaver i skolen ansættes i kombineret ansættel- se med hovedarbejdssted i klubben. Aftaler om kombineret ansættelse indgås mellem den ansatte, den primære og den sekundære ansættelsesmyndighed. Ansættelsesvilkårene følger overenskomsten og an- sættelsesvilkårene hos den primære ansættelsesmyndighed.
En aftale om kombineret ansættelse fastsætter den enkelte medarbejders samlede timetal i klub og skole med angivelse af et minimumstimetal i skolen. Den faktiske fordeling af timer i henholdsvis skole og klub aftales for hvert skoleår, og skal være medarbejderen bekendt senest den 1. juni. Den praktiske anvendel- se af timerne kan ske fleksibelt efter konkret aftale.
Lederens ansvar
Lederen af det private fritidshjem har det administrative og pædagogiske ansvar for institutionen og er ansvarlig for institutionens drift over for bestyrelsen. Skolelederen har ansvaret for undervisningen, herun- der den understøttende undervisning varetaget af pædagoger. Det bærende princip for opgaveløsning og personaleansvar er, at personaleansvaret følger hovedansættelsesstedet, mens instruktionsbeføjelserne følger det ledelsesmæssige ansvar for opgaveløsningen.
Placeringen af timerne til den understøttende undervisning og teamforberedelse med deltagelse af klub- pædagoger besluttes af skolelederen efter konsultation af klublederen. Placeringen af timerne til den un- derstøttende undervisning skal ske under hensyntagen til planlægningen i klubben. Det følger af § 13 i Af- tale om arbejdstidsregler for pædagogisk personale ved daginstitutioner, klubber, skole-fritidsordninger mv. at den daglige tjeneste så vidt muligt skal være samlet og ikke kan deles i mere end 2 dele. Det følger endvidere af overenskomstens § 2, stk. 3, at oprettelsen af stillinger med kombineret ansættelse forudsæt- ter, at det er forenelig med de tjenstlige forhold i klubben.
Ansættelse og afskedigelse
Klubbens bestyrelse ansætter og afskediger personale inden for de rammer, der er fastsat af kommunens godkendte budget. Ansættelse af pædagoger skal ske på baggrund af en samlet vurdering af kompeten- cebehovet i skole og klub. Skolen udarbejder en kompetenceprofil for medarbejdere der skal varetage opgaver i skolen og denne indgår i klubbens jobprofil for nyt personale.
Udvælgelse af personale, der tilbydes kombineret ansættelse med opgaver i skolen skal ske i samarbejde mellem skole og klub. Principperne for udvælgelse af personale til at varetage opgaver i skolen behandles i skolens og klubbens MED-udvalg.
Hele eller dele af ansættelsesforholdet i en kombineret beskæftigelse kan opsiges efter de almindelige opsigelsesvarsler.
For at øge sammenhængen mellem skole og fritidsdel skal pædagoger, der varetager den understøttende undervisning i 4. – 9. kl. som udgangspunkt rekrutteres i klubben. Skolelederen kan i særlige tilfælde væl- ge at rekruttere personale til at varetage den understøttende undervisning som ikke er ansat i klubben. Det skal i så fald meddeles i forbindelse med den årlige planlægning af kommende skoleår eller kan ske ad hoc i forhold til situationer, hvor klubben ikke kan stille pædagogisk personale med den kompetenceprofil som skolen efterspørger.
Lokaleforhold
Skolen på Nyelandsvej har adgang til at benytte klubbens lokaler frem til det tidspunkt, hvor eleverne får fri fra skole. Louis P Klub kan anvende lokaler på skolen i det omfang, det er foreneligt med skolens planlæg- ning.
Skolen kan om nødvendigt - og under hensyntagen til klubbens behov - ændre indretningen af lokaler af hensyn til undervisningen.
Lokal samarbejdsaftale
Som supplement til de her beskrevne principper forpligter Skolen på Nyelandsvej og Xxxxx P Klub sig til at indgå en lokal samarbejdsaftale der som minimum indeholder følgende:
• Aftale om hvordan det pædagogiske personale i klubben indgår i samarbejdsstrukturen på skolen (Teams, personalemøder osv.)
• Fælles retningslinjer for forældresamarbejde
• Aftaler om Ledelsessamarbejde. Klubledere indgår ikke i skolens ledelsesteam men der forudsæt- tes, at der aftales faste møder.
• Retningslinjer for overgang fra SFO til klub
• Koordination af indsatsen overfor børn med særlige behov & udveksling af informationer
Frederiksberg, den
2