FÆRCH & CO. A/S - GENERELLE BETINGELSER
FÆRCH & CO. A/S - GENERELLE BETINGELSER
(Februar 2019)
1. INDLEDNING
Nærværende standardbetingelser for underentrepriser gælder for alle aftaler, der indgås mellem underentreprenører eller leverandører (herefter benævnt ”Entreprenøren”) og Færch & Co. A/S (herefter benævnt ”Færch & Co.”).
Gældende aftalegrundlag er AB 18 (Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed) med følgende generelle betingelser, som indeholder fravigelser fra AB 18.
Hvor benævnelsen ”Bygherre” benyttes i disse betingelser, menes bygherren i entrepriseretlig forstand.
2. ENTREPRENØRENS TILBUD
Entreprenørens tilbud skal anses for at have en vedståelsesfrist på 45 arbejdsdage, hvor en specifik vedståelsesfrist ikke fremgår af Bygherres udbudsmateriale, idet Entreprenørens tilbud i mangel af anden aftale altid skal anses for at have en vedståelsesfrist, der er 30 dage længere end krævet i Bygherrens udbudsmateriale.
Tilbud skal indeholde samtlige ydelser til arbejdets fuldstændige færdiggørelse. Der skal uden ekstrabetaling inden for hver entreprise udføres alle kutymemæssige efterreparationer om fornødent ad flere omgange.
Beskrivelse og tegninger supplerer hinanden. Medmindre andet udtrykkeligt og skriftligt er aftalt, skal en ydelse medregnes, selv om den kun er angivet ét sted.
I tilfælde af uoverensstemmelser er største ydelse gældende.
Entreprenørens eventuelle opgivne mængder og/eller specifikationer opfattes kun som orienterende, og tilbudssummen dækker derfor arbejdet uafhængigt af, om de af Entreprenøren opgivne mængder m.v. svarer til de faktiske.
3. PRODUKTIONSPLANLÆGNING
3.1. Arbejdets påbegyndelse/afslutning
Arbejdet på byggepladsen og de enkelte arbejdsafsnit/-faser skal påbegyndes og afsluttes som angivet i hovedtidsplanen eller en af Entreprenøren udarbejdet og af Bygherren eller Færch & Co. godkendt arbejdsplan. Entreprenøren skal uden vederlag
affinde sig med mindre tidsforskydninger af entreprisens start- og færdiggørelsesterminer ved udarbejdelse af detailtidsplaner og hovedtidsplaner.
3.2 Bygherreleverancer
Hvor bygherreleverancer indgår i Entreprenørens ydelse, påhviler det Entreprenøren at rekvirere leverancen, at modtage, kontrollere og eventuelt rengøre materialerne samt rykke for ikke leverede ordrer, så forsinkelser undgås. Såfremt Entreprenøren ved modtagelsen eller under arbejdets gang opdager fejl eller mangler ved de leverede varer m.v., skal han omgående rette henvendelse til byggeledelsen.
Der må ikke anvendes materialer med fejl og mangler.
Ved eventuelle bygherreleverancer er Entreprenøren pligtig til at modtage disse. Efter modtagelsen er AB 18, § 27, stk. 1 gældende.
4. VEJRLIGSFORANSTALTNINGER
4.1 Entreprenøren bærer den fulde udgift til såvel årstids- som vejrligsbestemte vinterforanstaltninger, der er nødvendiggjort af hans misligholdelse af tidsplanen.
4.2 Medmindre andet aftales, er Entreprenøren forpligtet til inden for entreprisesummen at iværksætte såvel årstids- som vejrligsbestemte vejrligsforanstaltninger, som måtte være nødvendige for arbejdets fuldstændige færdiggørelse inden for den fastsatte tidsfrist.
5. ARBEJDSLEDELSE OG BYGGEMØDER
Entreprenøren er pligtig til at lade arbejdet på byggepladsen forestå af en kompetent og beslutningsdygtig leder, der udfører et effektivt tilsyn med entreprisen og kan indgå bindende aftaler på Entreprenørens vegne.
6. ARBEJDSPRØVER
På forlangende skal Entreprenøren uden vederlag udføre prøver af arbejder, som forekommer i større udstrækning eller antal. Godkendte prøver er bestemmende for arbejdets udførelse.
Entreprenøren skal afgive varsel til byggeledelsen om sidste frist for prøveudtagning/prøveudførelse, således at dette kan ske i så god tid, at arbejdet ikke forsinkes. Entreprenøren bærer selv ansvaret for forsinkelser og fordyrelser, der opstår som følge af for sent udførte, leverede eller kasserede prøver, når forsinkelsen hermed skyldes Entreprenørens manglende varsling efter dette stykke.
7. MATERIALEPRØVER
Materialeprøver leveres i tilstrækkelig udstrækning til, at materialets kvalitet og udseende med rimelighed kan bedømmes.
Prøver skal være mærket med byggeriets navn, Entreprenørens og leverandørens navn og adresse samt dato. Bygherregodkendte prøver er bindende for hele leverancen.
Ved godkendelse af prøver skal de pågældende prøver mærkes og signeres af byggeledelsen for derefter at danne sammenligningsgrundlag for efterfølgende leverancer.
0 XXXXXXXXXXX XXXXXXXXXX
Der kan i udbudsmaterialet eventuelt være angivet krav om materialer fra bestemte firmaer eller af bestemte fabrikater angivet ved f.eks. navn eller katalognummer.
Andre nøje tilsvarende materialer kan eventuelt tillades anvendt, men kun med byggeledelsens forudgående skriftlige godkendelse. Påvisning af materialers jævnbyrdighed påhviler Entreprenøren.
9. MATERIALEOPLAG
Placering af materialer og materiel på byggepladsen skal foretages i samråd med byggeledelsen.
Intet rum i bygningerne må benyttes til lager uden byggeledelsens forudgående, skriftlige tilladelse.
10. EKSISTERENDE LEDNINGER
Entreprenøren skal tage fornødent hensyn til eventuelle eksisterende ledninger på grunden såsom kloakker, dræn, kabler, luftledninger og lignende, såfremt disse er vist på tegningerne, påvist eller synlige på stedet.
Beskadiges sådanne ledninger, er udgiften til retablering Bygherren og/eller Færch & Co. uvedkommende. Dette gælder også for så vidt angår en eventuel erstatning til tredjemand som følge af beskadigelsen af den/de pågældende ledning(er).
Entreprenøren er tillige pligtig til som verificering og supplement at indhente oplysninger om ledninger hos relevante myndigheder og/eller i relevante registre.
11. AFSÆTNING
11.1 Kontrolmålinger
Entreprenøren skal inden for entreprisesummen stille mandskab til rådighed for byggeledelsen ved kontrolmålinger og –nivellementer.
11.2 Udsparinger, huller m.v.
Hvor andet ikke fremgår af den enkelte Entreprenørs sær-/arbejdsbeskrivelse, påhviler opmærkninger og hultagning af udsparinger, huller, midlertidig afdækning/lukning m.v. alene den Entreprenør, hvis rør, kanaler, ledninger, afbrydere
m.v. skal gennemføres eller indbygges. Ligeledes skal den enkelte Entreprenør selv medregne reetablering af disse huller i alle konstruktioner.
Reetablering og lukning omkring rørføringen skal ske iht. gældende regler, herunder brandkrav.
12. BYGGEPLADSFORHOLD
12.1 Adgangsforhold
Såfremt der i udbudsmaterialet indgår en byggepladstegning og/eller -beskrivelse, vil tilkørsel til byggepladsen foregå som angivet på denne. Ligeledes vil Entreprenøren af denne kunne orientere sig om omfang af p-plads, veje, interims køreveje, stier m.m. udlagt ved byggeriets start samt vedligeholdt i byggeperioden.
Udgiften ved reparation af overlast, opgravninger m.v. vil blive pålagt den Entreprenør eller leverandør, som efter byggeledelsens skøn er årsag dertil. Det indskærpes, at adgangsstier udlagt for gående færdsel ikke må benyttes til transport med større materiale end håndtrækvogn.
Såfremt de udlagte veje ikke er tilstrækkelige til udførelse af de enkelte entrepriser, må den pågældende Entreprenør selv tilvejebringe tilfredsstillende kørselsforhold. Hvis der således etableres midlertidig befæstigelse ud over det beskrevne, skal dette ske i samråd med byggeledelsen, og det må påregnes, at befæstigelserne skal fjernes igen for Entreprenørens egen regning efter endt brug.
12.2 Hegn og vagt
Hegn om byggepladsen samt vagtordning vil normalt ikke blive etableret. De enkelte entreprenører bærer således hver for sig risiko for tyveri og hærværk.
Hvor der er myndighedskrav om brandvagt for Entreprenørens ydelser, påhviler denne
forpligtelse Entreprenøren selv. Entreprenøren forudsættes selv at gøre sig bekendt med, hvorvidt der gælder sådanne krav for Entreprenørens ydelser.
12.3 Beskyttelse af træer og buske
Eksisterende større træer og buske skal i videst muligt omfang beskyttes og bevares og må i intet tilfælde fjernes uden byggeledelsens samtykke.
12.4 Skiltning
Separat firmaskiltning tillades ikke. Advarsels- og henvisningsskilte skal opsættes i henhold til gældende love af de Entreprenører, hvis arbejde betinger dette.
12.5 El, vand og lignende
Bygherre lader etablere strømforsyning på byggepladsen inklusive passende underfordeling i henhold til eventuelt vedlagte byggepladstegning. Alle interims elinstallationer, herunder arbejdsbelysning og tilslutning af arbejdsskure, etableres på den enkelte entreprenørs bekostning.
Tilslutning af byggevand, -strøm m.v. påhviler inden for entreprisesummen den relevante Entreprenør.
Bygherren etablerer orienteringsbelysning på byggepladsen.
Hvis Entreprenørens strømforbrug forventes at blive stort f.eks. til svejsning m.m., skal dette anføres nærmere i Entreprenørens tilbud.
Bygherren foranlediger vandstik ført ind på byggepladsen, inklusive opsætning af midlertidig stander i henhold til byggepladstegning.
Al videre fordeling herfra må etableres af de entreprenører, der har brug for det.
12.6 Skurby m.v.
Såfremt andet ikke er aftalt, påhviler det Entreprenøren selv at sørge for og afholde omkostningerne ved mandskabsfaciliteter, herunder evt. skurvogn og toiletadgang.
Såfremt det er aftalt, at mandskabsvogne stilles til rådighed af Bygherren eller Færch & Co., fordeles udgifter til ren- og vedligeholdelse efter bemanding.
Kloak-, el- og VVS-entreprenør skal medregne tilslutning af skurvogne, toiletvogne og materielcontainere o.l., som stilles til rådighed af Bygherren, samt nødvendig frostsikring af forsynings- og kloakledninger.
Medmindre andet er aftalt, afregnes forbrug i mandskabsvogne over for entreprenørerne efter en bimåler, som Entreprenøren er forpligtet til at opsætte. Såfremt dette ikke er sket – eller ikke er sket rettidigt – fordeles forbrug efter Færch & Co.s skøn.
12.7 Oprydning
De enkelte entreprenører skal foretage løbende oprydning og fjernelse af eget affald fra byggepladsen. En entreprise eller dele deraf betragtes ikke som afsluttet, før oprydning er foretaget.
Det påhviler Entreprenøren selv af opsamle, håndtere og bortskaffe eget affald, og uden en særskilt aftale herom må Entreprenøren ikke benytte containere tilhørende Bygherren, Færch & Co. eller andre entreprenører.
Såfremt oprydning og fjernelse af eget affald efter byggeledelsens vurdering ikke er tilfredsstillende, foretages dette af Bygherren. Udgiften hertil fordeles efter byggeledelsens skøn på de implicerede entreprenører.
Medmindre andet fremgår af Bygherrens udbudsmateriale, skal bygninger løbende renholdes og støvsuges minimum en gang om ugen. Ved overdragelse fra en entreprenør til en efterfølgende, skal bygningerne eller lokalerne overdrages ryddede og rengjorte.
13. MILJØ, SIKKERHED OG SUNDHED
Entreprenøren skal have udarbejdet samtlige lovpligtige dokumenter, hvad angår styring af eget arbejdsmiljø. Dokumenterne skal kunne fremvises på forlangende og sikres implementeret blandt Entreprenørens ansatte.
Enhver Entreprenør er ansvarlig for at overholde lovbestemte krav og andre bestemmelser, f.eks. Lov om arbejdsmiljø, Miljøbeskyttelsesloven m.v. Entreprenøren har i enhver henseende ansvar som arbejdsgiver for egne folk – herunder med hensyn til at sikre fornødne instruktioner, tilsyn samt korrekt planlægning af arbejdet og med brugen af de fornødne værnemidler.
Sikkerheden på byggepladsen koordineres, hvor ikke andet fremgår, af Færch & Co.
Entreprenøren er forpligtet til at følge anvisninger udstukket af Færch & Co. for så vidt angår miljø og sikkerhed. Hvis miljø- og sikkerhedsregler ikke efterleves af entreprenørerne, eller der på anden vis optrædes uforsvarligt, kan Færch & Co. frit bortvise både Entreprenørens medarbejdere og Entreprenøren selv fra byggepladsen.
Miljø- og sikkerhedsarbejdet betragtes som en fast del af entreprisen. Derfor kræves der deltagelse fra Entreprenørens side i miljø- og sikkerhedsarbejdet på byggepladsen samt deltagelse i byggepladsens sikkerhedsmøder.
Hvis Færch & Co. skønner, at Entreprenøren ikke efterlever de forventninger, der måtte være til at varetage miljø- og sikkerhedsarbejdet, kan Færch & Co. enten foretage tilbagehold i entreprisesummen eller a conto begæringerne efter eget skøn, indtil forholdene enten er bragt i orden, eller at arbejdet er udført på Entreprenørens regning.
Alle udgifter til sikkerhedsarbejde, der ikke kontraktligt eller på anden måde påhviler den enkelte Entreprenør, og som det af Arbejdstilsynet eller ad anden vej påbydes Bygherren og/eller Færch & Co. at foranledige udført, fordeles efter Færch & Co.s skøn mellem de entreprenører, det vedrører. Samtlige entreprenører har pligt til på forlangende af Bygherren at stille mandskab til rådighed til sådant arbejde.
13.2 Alkohol- og rygepolitik
Der er alkoholforbud på alle Færch & Co.s byggepladser. Det er ikke tilladt at ryge i kundernes bygninger/lokaler. Det er ikke tilladt at ryge i mandskabskurene.
Overtrædelse af alkohol- og rygepolitikken vil medføre bortvisning.
14. ARBEJDSKLAUSUL
Entreprenøren kan i henhold til underentreprisekontrakten mellem Entreprenøren og Færch & Co. være underlagt en arbejdsklausul, som pålægger Entreprenøren forpligtelser med hensyn til løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår.
Der henvises herom til underentreprisekontrakten.
15. ENTREPRISEFORSIKRING/ALL-RISK FORSIKRING
Entreprenører, som forvolder skader, der ønskes dækket af denne entrepriseforsik- ring, skal selv afholde udgiften til selvrisikoen.
Aalborg, februar 2019