Arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse
Cirkulære om aftale om
Arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse
Cirkulære af 3. november 2006 Perst. nr. 055-06 PKAT nr.
X.xx. 00-000-00
Cirkulære
Generelle bemærkninger 5
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser 6
Bemærkninger til bilag A 13
Ikrafttræden 13
Aftale
§ 1. Aftalens dækningsområde 15
§ 2. Normperiode 15
§ 3. Arbejdstilrettelæggelse 16
§ 4. Tid til forberedelse af undervisning 16
§ 5. Maksimalt undervisningstimetal 17
§ 6. Forhandlings- og tvistighedsprocedure 17
§ 7. Tid til rettearbejde 18
§ 8. Tid til eksamensarbejde 18
§ 9. Tid til pædagogisk, praktisk og teoretisk udvikling 19
§ 10. Tid til hverv og visse funktioner. 19
§ 11. Øvrige opgaver 19
§ 12. Lokalaftaler 19
§ 13. Arbejdstidsopgørelse 20
§ 14. Til- og fratræden 21
§ 15. Overførsel af under- og overtimer 21
§ 16. Overarbejde 21
§ 17. Ulempeydelse 22
§ 18. Transport 22
§ 19. Fridage 23
§ 20. Sygdom, barsel mv., omsorgsdage 23
§ 21. Ferie mv. 23
§ 22. Konvertering af ikke afviklet afspadsering til omsorgsdage. 23
§ 23. Særlige regler for lærere, der er fyldt 60 år 23
§ 24. Kursusdeltagelse. 24
§ 25. Xxxxxxxxxxxxxx 00
§ 26. Ikrafttræden mv. 24
Bilag A. Protokollat til aftale om arbejdstid for lærere ved
erhvervsskolerne. Forhandlings- og tvistighedsprocedure 27
Bilag B. Retningslinier for fastsættelse af principper for
arbejdstilrettelæggelse 29
Bilag C. Lærernes arbejdsopgaver på erhvervsskolerne 33
Bilag D. Funktionsbeskrivelse for hverv som ledende lærer, for kostskoleaktiviteter ved landbrugsskoler, stillingsbeskrivelse for skolehjemsassistenter og funktionsbeskrivelse for uddannelses- og xxxxxxxxxxxxxxxx 00
Cirkulære om aftale om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddan- nelse
Generelle bemærkninger
Finansministeriet og COII samt AC har indgået vedlagte aftale om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Aftalen finder an- vendelse for tjenestemandslignende ansatte og lærere ansat i henhold til over- enskomst for akademikere i staten.
Arbejdstidsaftalen har virkning fra den 1. oktober 2006 og afløser aftale af 25. juni 1999 om arbejdstid for lærere ved erhvervsskolerne.
Hidtidige aftaler om vilkår ved udførelse af indtægtsdækket virksomhed og udviklingsarbejde ophører ligeledes 1. oktober 2006.
I forhold til arbejdstidsaftale af 25. juni 1999 er der sket følgende ændringer:
1. formuleringen i aftalens dækningsområde er ændret fra ”erhvervsskoler” til ”institutioner for erhvervsrettet uddannelse”. Formuleringen medfører ikke ændringer i aftalens anvendelsesområde
2. reglerne angående transporttid er nu indarbejdet i aftalens § 18 og findes i dette cirkulære i stedet for i lønaftalerne for tjenestemandslignende ansatte lærere henholdsvis i AC-overenskomsten
3. bestemmelser om ulempeydelser (§ 17) er tilpasset forhandlingsresultatet 2005, således at de hidtidige godtgørelsesordninger for aften-/natarbejde konverteres til et nyt samlet procenttillæg på 25 pct. af timelønnen.
4. funktionsbeskrivelsen for hvervet som uddannelses- og erhvervsvejleder er bragt i overensstemmelse med den gældende bekendtgørelse om vejled- ning om gennemførelse af uddannelser på Undervisningsministeriets om- råde, jf. bilag D, pkt. 4
5. aftalen er sproglig og strukturelt forenklet, så gentagelse af bestemmelser, der f. eks. er reguleret i anden aftale eller i lovgivningen er udeladt. På til- svarende måde er gentagelse i cirkulæreteksten af selve aftaleteksten søgt undgået.
I aftalen benyttes betegnelsen "elever" som samlebegreb dækkende over ele- ver, studerende, kursister mv.
Det forudsættes at tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid sker i samarbejde mellem skolens ledelse, lærerne og disses tillidsrepræsentanter. Der henvises i den forbindelse særligt til bestemmelserne i § 3 om fastlæggelse af en arbejds- tilrettelæggelsespolitik og i § 4 om aftale om principper for tid til forberedelse mv. samt til den af parterne udarbejdede vejledning om principper for arbejds- tilrettelæggelse og tildeling af tid til forberedelse ved erhvervsskoler, udsendt til institutionerne fra Undervisningsministeriet den 2. november 1999.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til § 1, stk. 3
En lærer kan kun beordres til at udføre arbejde ved åben uddannelse og ind- tægtsdækket virksomhed på hverdage efter kl. 17.00 og i weekends, såfremt det har været et vilkår ved ansættelsen.
Arbejde ved åben uddannelse og indtægtsdækket virksomhed, der efter § 1, stk. 3 ikke omfattes af arbejdstidsaftalen, aflønnes efter de i Finansministeriets timelønscirkulære fastsatte arbejdstimesatser, idet arbejdstiden dog opgøres efter denne aftale og efter de på skolen fastlagte principper for arbejdstilrette- læggelse.
Uddannelser, der gennemføres som indtægtsdækket virksomhed eller som åben uddannelse, indplaceres på samme niveau som tilsvarende ordinære ud- dannelser.
Finansministeriets timelønscirkulære finder anvendelse for så vidt angår øvrige vilkår, dog bortset fra pkt. 1 og 13. Der ydes særlig feriegodtgørelse på 1,5 pct.. For deltidsansatte ydes dog 12,5 pct. feriegodtgørelse for arbejde, som ikke overstiger fuld beskæftigelse.
Til § 2
Opmærksomheden henledes på bestemmelsen om deltidsbeskæftigelse i over- enskomst for akademikere i staten, hvorefter overenskomstansættelse på deltid
med færre end 680 arbejdstimer årligt forudsætter aftale mellem skolen og den forhandlingsberettigede organisation.
Såfremt der efter § 2, stk. 2 aftales en kortere normperiode medregnes de i §§ 9, 15 og 23 anførte timer forholdsmæssigt.
For fagkonsulenter nedsættes de i §§ 9 og 23 anførte timetal forholdsmæssigt på samme måde som for deltidsansatte.
For deltidsansatte og fagkonsulenter henledes opmærksomheden på cirkulære- bemærkningen til § 9.
Til § 3, stk. 1
Det forudsættes, at der sker en overordnet planlægning af de arbejdsopgaver, læreren forventes at varetage i normperioden. De overordnede arbejdsopgaver bør normalt være læreren bekendt 4 uger før normperiodens begyndelse. Ar- bejdsopgaverne skal specificeres i det omfang, det er muligt.
Hvis det ikke er muligt at orientere læreren om de overordnede arbejdsopga- ver med den nævnte frist, skal dette meddeles til læreren med oplysning om årsagen hertil og om, hvornår orienteringen kan foreligge.
Læreren skal i øvrigt så tidligt som muligt være orienteret om arbejdsopgaver- ne.
Arbejdstiden skal så vidt muligt fordeles jævnt over året.
Til § 3, stk. 4
Ved omlagt mødetid forstås ændring af mødetidens begyndelses- og/eller slut- tidspunkt. Afkortning af mødetiden forstås i denne forbindelse ikke som om- lagt mødetid.
Til § 3, stk. 5
Elevernes pauser (frikvarterer) medregnes i lærernes arbejdstid, men indgår hverken i undervisningstiden eller forberedelsestiden.
Der er ikke med bestemmelsen i § 3, stk. 5, taget stilling til organiseringen af undervisningen eller forudsat, at der sker ændring heri. Omfanget af pauser skal fortsat fastlægges ud fra pædagogiske hensyn.
Der skal i forbindelse med fastlæggelse af arbejdstiden tages hensyn til, at der efter afslutningen af undervisningen kan være opgaver i forhold til elever, op- rydning/klargøring af undervisningslokalet mv.
Til § 4
Formålet med uddannelse er at øge elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer.
Dette sker gennem undervisning og gennem den læring, der finder sted ved elevernes egenaktivitet, samvær og samarbejde eleverne imellem og med an- dre.
Ved undervisning forstås en forberedt, planlagt og målrettet aktivitet, der sker i samvær mellem elever og én eller flere lærere. Aktiviteten indgår i elevernes undervisningsforløb, og forløbets slutmål er de for uddannelsen fastlagte mål.
Undervisning kan organiseres på mange måder. Ud over klasseundervisning, holdundervisning og individuel undervisning kan undervisning f.eks. organise- res med eleverne i større eller mindre grupper, med flere lærere, ved at læreren er vejleder eller konsulent etc.
Lærer- og elevroller kan være meget forskellige, f.eks. kan eleven være i fokus, således at det i høj grad er eleven, der tager initiativ til, hvordan og hvornår læ- reren skal anvendes (selv om læreren fortsat har det overordnede ansvar).
Til § 5
Finansministeriet bemyndiger hermed Undervisningsministeriet til at føre for- handlinger og indgå aftale om tillæg i tilknytning til aftale efter § 5, stk. 1. Fi- nansministeriet forudsætter, at Undervisningsministeriet videredelegerer denne kompetence i videst muligt omfang med henblik på, at aftale kan indgås af den lokale ledelse.
Ved studieture og lignende skal det fastlægges, hvor meget af arbejdstiden der er undervisning.
Til § 7
Honorering af medgået tid forudsætter, at tidsforbruget er kontrollabelt.
Til § 8
Der blev ved overenskomsten i 1999 foretaget en omskrivning af eksamens- reglerne. Der skete med de ændrede formuleringer ikke nogen indholdsmæssig ændring af de gældende regler, bortset fra at der i stk. 6 blev indført mulighed for lokalt at aftale, at eksamenstiden indregnes i den efterfølgende normperio- de.
Til § 8, stk. 1
Klasse/hold defineres som en gruppe elever, identificeret ved eventuelt klasse-
/holdbetegnelse, med et fælles pensum i et fag/fagområde/temaprojekt på samme niveau og med samme eksamensopgivelse, der eksamineres af én lærer.
Eksaminationstiden fastsættes af Undervisningsministeriet i form af censur- normer eller af skolen, når der i uddannelsesbekendtgørelsen ikke er fastsat bestemmelser om prøvens omfang eller varighed.
Når den praktiske prøve er den afsluttende prøve/svendeprøve/fagprøve i erhvervsuddannelserne anvendes eksamensreglerne kun, hvis læreren skal væ- re eksaminator.
Medvirker flere eksaminatorer/censorer ved prøven, godskrives hver enkelt med tid efter § 8, stk. 1.
Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan eksaminator og/eller censor til- deles ekstra tid.
Udebliver eksaminander fra prøven eller framelder sig senere end 2 døgn før prøvens afholdelse, godskrives eksaminator og censor som om eksaminatio- nen var gennemført.
Reglerne finder tilsvarende anvendelse ved reeksamination, sygeeksamen og privatisteksamen, samt ved årsprøven, der er foreskrevet på højere handelsek- samens 1. år.
Til § 8, stk. 3 og 4
Honorering af medgået tid forudsætter, at tidsforbruget er kontrollabelt.
Skriftlig censur honoreres som hidtil efter reglerne i Finansministeriets cirku- lære om vederlæggelse af censorvirksomhed.
Til § 9
Læreren disponerer selv over tid og sted for dette arbejde, som ikke omfatter deltagelse i faglig, praktisk og pædagogisk uddannelse/konferencer, lærermø- der og lignende.
Af hensyn til mulighederne for at deltidsansatte lærere og fagkonsulenter kan følge den pædagogiske, praktiske og teoretiske udvikling, kan der efter konkret vurdering afsættes yderligere tid udover den forholdsmæssige andel.
Til § 10
Lov nr. 372 af 6. juni 1991 om fastlæggelse af regler om visse hverv mv. ved erhvervsskoler er ophævet ved lov nr. 1321 af 20. december 2000. Det er her- efter op til institutionerne i hvilket omfang de vil oprette hverv som ledende lærer eller uddannelses- og erhvervsvejleder.
Ved aftale om tid vedrørende hverv som uddannelses- og erhvervsvejleder, skal der tages hensyn til, at læreren får mulighed for at følge og holde sig ajour med udviklingen inden for det område, læreren skal vejlede i.
Der er knyttet et tillæg til varetagelsen af hvervet som ledende lærer. Der hen- vises til bestemmelserne om tillæg og særbestemmelser i bilag til overenskomst for akademikere i staten samt til cirkulærer om løn til tjenestemandslignende ansatte lærere ved erhvervsskolerne/skoler for erhvervsrettet uddannelse.
Til § 11
Der er ikke med aftalen sket ændringer med hensyn til tildeling af den nød- vendige tid til varetagelse af tillidsrepræsentantarbejdet.
Med den øgede decentralisering er parterne enige om at henlede opmærksom- heden på, at de øgede krav til tillidsrepræsentantinstitutionen bør medføre, at tillidsrepræsentanterne også får de nødvendige og tilstrækkelige vilkår for at udøve deres virke, herunder den nødvendige tid og uddannelse samt tryghed i ansættelsen. Der henvises i øvrigt til de respektive tillidsrepræsentantregler.
Til § 12
Hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, indgås lokale aftaler med de på- gældende læreres forhandlingsberettigede organisation.
Der indgås lokal aftale om opgørelse af arbejdstiden ved arbejde i udlandet, hvis arbejdet har en karakter, der ligger uden for arbejdstidsaftalens almindeli- ge forudsætninger.
Til § 13
Der kan som hidtil ikke ydes overarbejdsbetaling til studielektorer i lønramme
36. Eventuelt merarbejde kan vederlægges efter reglerne om engangsvederlag i cheflønsaftalen.
Til § 14
I forbindelse med til- og fratræden beregnes lærerens arbejdsforpligtelse for perioden fra normperiodens start og til fratræden, subsidiært fra tiltrædelsen til normperiodens afslutning, på grundlag af en ugentlig arbejdsforpligtigelse på 37 timer, svarende til 7,4 timer pr. dag.
Ved orlov uden løn i perioden reduceres arbejdsforpligtelsen med 7,4 timer pr. arbejdsdag, som orloven omfatter. Orlov med løn opgøres svarende til reg- lerne i § 20.
Ved tiltræden i perioden og ved orlov reduceres timerne efter § 15, stk. 1, for- holdsmæssigt.
Ved fratræden udarbejdes en arbejdstidsopgørelse efter bestemmelsen i § 13. Såfremt opgørelsen udviser undertimer, sker der ikke fradrag i lønnen. Såfremt opgørelsen udviser overtid, honoreres læreren for disse timer som overtid. I tilfælde hvor læreren har fået løbende udbetaling af overarbejde og opgørelsen viser, at der er udbetalt for meget, sker der ikke tilbagebetaling.
Til § 15, stk. 4
Overtimer, som ikke kan overføres, godtgøres i henhold til § 16, stk. 2, eller efter aftale med læreren efter § 16, stk. 3. Undertimer, som ikke kan overføres, bortfalder.
Til § 16
Det er forudsat, at skolen under fornødent hensyntagen til skolens tarv, så vidt muligt imødekommer lærerens ønske om afspadsering eller udbetaling af over- arbejde.
Såfremt det forventes, eller det i løbet af perioden konstateres, at læreren ved normperiodens udløb vil have overarbejde, skal der optages drøftelser med læ- reren om honoreringen af dette overarbejde, herunder om der i givet fald skal ske kontant honorering eller honorering i form af afspadsering. Ved kontant honorering sker udbetaling straks/løbende, idet der forudsættes at være rime- lig sikkerhed for, at den endelige opgørelse udviser overtid. Sker honoreringen i form af afspadsering, skal der senest ved begyndelsen af den normperiode, hvori den optjente afspadsering skal afvikles, tages stilling til, hvorledes denne afvikling kan ske.
I tilfælde af afspadsering, skal skolen under fornødent hensyntagen til skolens tarv så vidt muligt imødekomme lærerens ønske om, hvornår afspadseringen skal finde sted. Det meddeles læreren skriftligt, hvorledes afviklingen af af- spadseringen skal ske. Afgørelsen kan normalt kun ændres ensidigt af skolen, såfremt det bliver nødvendigt på grund af væsentligt ændrede forudsætninger. Afspadsering skal fortrinsvis ske i sammenhængende perioder (dage, uger).
Til § 17
Der henvises til det til en hver tid gældende cirkulære om natpenge mv. for tjenestemænd i staten, samt til cirkulære om tillæg for aften- og natarbejde for ansatte inden for CO II’s forhandlingsområde.
Bestemmelsen om tillæg efter stk. 2 betyder, at der for arbejde i tidsrummet fra kl. 17.00 til kl. 6.00 ydes et tillæg til timelønnen, der udgør 25 pct. af den pågældendes basisløn/skalatimeløn.
For ansatte på nyt lønsystem beregnes tillægget af basislønnen, inkl. eventuelle centralt og decentralt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg samt lokalt aftal- te varige og midlertidige kvalifikations- og funktionstilæg. Herudover indgår tillige personlige tillæg/udligningstillæg, som måtte være ydet i forbindelse med overgangen til det nye lønsystem. Eventuelle andre tillæg til lønnen samt eget- og arbejdsgiverpensionsbidrag indgår ikke i beregningsgrundlaget.
For ansatte på gammelt lønsystem beregnes tillægget af skalatimelønnen (ekskl. evt. pensionsbidrag). Tillægget beregnes som 25 pct. af den enkelte an- sattes skalatimeløn på optjeningstidspunktet, dvs. lønnen på det aktuelle (ska- la)trin i tjenestemændenes lønsystem/den overenskomstmæssige lønskala.
Bestemmelsen om procenttillæg træder i stedet for bestemmelserne i aftalen om natpenge mv. for tjenestemænd i staten om tillæg for arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 06 (natpenge), men ikke de øvrige i denne aftale indeholdte godtgørelser. De ansatte har således fortsat ret til godtgørelse for arbejde i weekender, på helligdage mv. efter bestemmelserne i natpengeaftalen.
Til § 22
Adgangen til at konvertere ikke-afviklet afspadsering gælder også for medar- bejdere, der ikke opfylder betingelserne for at opnå omsorgsdage i henhold til barselsaftalen.
Det er den ansatte, der vælger, om den ikke-afviklede frihed ved afspadse- ringsfristens udløb skal honoreres efter de almindelige regler om merarbejds- betaling eller konverteres til omsorgsdage.
Bemærkninger til bilag A Til bilag A
Der ses bort fra juli måned i forhold til de i §§ 1 og 2 nævnte frister.
Ikrafttræden mv.
Cirkulæret har virkning fra den 1. oktober 2006.
Samtidig ophæves cirkulære af 25. juni 1999 om arbejdstid for lærere ved er- hvervsskolerne.
Finansministeriet, Personalestyrelsen Den 3. november 2006
P.M.V.
E.B.
Xxxxxx Xxxxxx
Aftale om arbejdstid for lærere ved institu- tioner for erhvervsrettet uddannelse
§ 1. Aftalens dækningsområde
Denne aftale finder anvendelse for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse (handelsskoler, tekniske skoler og landbrugsskoler) ansat efter:
a) den til enhver tid gældende ansættelsesbekendtgørelse
b) overenskomst for akademikere i staten
Stk. 2. Aftalen omfatter alt lærerarbejde, der ligger inden for institutionernes formål i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning.
Stk. 3. For fastansatte lærere, som har delvis beskæftigelse ved åben uddannel- se ved handelsskoler og tekniske skoler og ved indtægtsdækket virksomhed ved handelsskoler, og som fortrinsvis er beskæftiget ved skolens øvrige ordi- nære virksomhed, gælder dog følgende:
1. Medmindre det er et vilkår ved ansættelsen, er arbejde ved åben uddannel- se og indtægtsdækket virksomhed, der strækker sig efter kl. 17.00 på hver- dage eller udføres i weekends, ikke omfattet af arbejdstidsaftalen, når der er rimelig sikkerhed for, at læreren i normperioden vil opfylde arbejdsfor- pligtelsen i henhold til § 2.
2. Skolens ledelse, læreren og tillidsrepræsentanten kan dog aftale, at arbejde, der efter punkt 1) er undtaget fra aftalen, alligevel omfattes af denne.
3. Arbejde på hverdage før kl. 17.00 ved åben uddannelse og indtægtsdækket virksomhed kan efter aftale mellem skolens ledelse, læreren og tillidsre- præsentanten holdes uden for arbejdstidsaftalen, når der er rimelig sikker- hed for, at læreren i normperioden vil opfylde arbejdsforpligtelsen i hen- hold til § 2. Aftale indgås skriftligt, inden arbejdet påbegyndes.
§ 2. Normperiode
Arbejdstiden udgør for fuldtidsbeskæftigede 1924 timer årligt inkl. ferie og fridage svarende til en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Stk. 2. Normperioden er et år (1924 timer). Der kan lokalt aftales en kortere normperiode.
Stk. 3. For deltidsbeskæftigede lærere ydes løn i forhold til den nedsatte ar- bejdstid. De i §§ 9 og 23 nævnte timer nedsættes forholdsmæssigt. Eventuel merbeskæftigelse af midlertidig karakter godtgøres med frihed af samme varig- hed eller normal timeløn, når det samlede timetal ligger inden for de i stk. 1 nævnte arbejdstimetal.
§ 3. Arbejdstilrettelæggelse
Skolens ledelse fastsætter efter drøftelse med lærerne og tillidsrepræsentan- ten(erne) principper for arbejdstilrettelæggelsen, jf. bilag B om retningslinier for principper om arbejdstilrettelæggelse.
Stk. 2. Læreren skal så tidligt som muligt og med mindst 4 ugers varsel være orienteret om mødetiden.
Stk. 3. Orientering om ændringer i mødetiden skal gives så tidligt som muligt og med mindst 4 dages varsel.
Stk. 4. Hvis varslet for omlægning af mødetiden, jf. stk. 3, ikke kan overhol- des, ydes for hver af de omlagte timer en godtgørelse. Godtgørelsen udgør 10,00 kr. pr. påbegyndt halve time (grundbeløb pr. 1. oktober 1997).
Stk. 5. Pædagogiske pauser og kortvarige pauser i forbindelse med, at læreren skal skifte mellem undervisning af forskellige hold/elever, indgår i den almin- delige arbejdstid, idet det forudsættes, at læreren er til rådighed for elever- ne/skolen.
§ 4. Tid til forberedelse af undervisning
Skolens ledelse og lærernes tillidsrepræsentant(er) aftaler principper for tilde- ling af tid til forberedelse af undervisning, opgaveudarbejdelse, efterbehand- ling og bedømmelse mv., for omfanget af tilstedeværelse i forberedelsestiden samt for medregning af forberedelsestid i forbindelse med aflysning af under- visning.
Stk. 2. Pr. 60 minutters undervisning gives forberedelsestid inden for en ram- me af 13 til 126 minutter.
§ 5. Maksimalt undervisningstimetal
Der indgås lokalt aftale om maksimering af undervisningsomfanget, som kun kan fraviges med accept fra den pågældende lærer. Indgås der ikke aftale lo- kalt, finder de i stk. 2 til 4 nævnte bestemmelser anvendelse.
Stk. 2. Skal en lærer undervise mere end 23,5 timer i en uge, kan dette alene ske efter aftale med den pågældende lærer.
Stk. 3. For lærere, der beskæftiges med fuldtidsundervisning, dvs. undervis- ning, hvor læreren varetager undervisning af samme gruppe elever, og hvor undervisningen udgør 25 timer eller mere i en uge, gælder dog følgende:
1. Skolen kan ikke uden lærerens accept pålægge læreren fuldtidsundervis- ning i mere end 2 på hinanden følgende uger
2. Summen af timer i forbindelse med fuldtidsundervisning må ikke uden læ- rerens accept udgøre mere end 70,5 timer over 3 på hinanden sammen- hængende uger.
Stk. 4. Hvor summen af undervisningstimer over en 3 ugers sammenhængen- de periode udgør mere end 70,5 timer, udløses et tillæg på kr. 56,00 pr. time (niveau 1. oktober 1997). Samme uge kan kun udløse tillæg en gang.
§ 6. Forhandlings- og tvistighedsprocedure
Finder tillidsrepræsentanten(erne), at tillidsrepræsentanten(erne) og lærerne ikke har haft tilstrækkelig mulighed for indflydelse på fastlæggelsen af de over- ordnede principper for arbejdstilrettelæggelsen, jf. § 3, kan sagen indbringes for Undervisningsministeriet og efterfølgende Finansministeriet efter den i bilag A § 1 angivne procedure.
Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed om principperne for tid til forberedelse til undervisning mv., jf. § 4, stk. 1, kan sagen videreføres, jf. bilag A § 2.
Stk. 3. Iværksættelse af procedurerne efter stk. 1 og 2 har ikke opsættende virkning.
§ 7. Tid til rettearbejde
For fag og fagområder, hvor Undervisningsministeriet har bestemt, at der skal stilles eleverne skriftlige opgaver, og har fastlagt omfanget af disse, fastsættes rettenormen pr. opgave ved aftale mellem Undervisningsministeriet og organi- sationen(erne).
Stk. 2. Ved øvrigt rettearbejde aftales rettetiden lokalt mellem ledelsen og til- lidsrepræsentanten.
Stk. 3. Kan der ikke opnås enighed om lokal aftale om rettetid mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten, jf. stk. 2, godskrives læreren for medgået tid.
§ 8. Tid til eksamensarbejde
Ved handelsskoler og tekniske skoler godskrives læreren for eksamination og censur ved mundtlig og praktisk prøve med en grundtakst på 8,5 timer pr. klasse/hold plus to gange eksaminationstiden. Består klassen/holdet kun af én elev, udgør grundtaksten 2 timer. Der kan maksimalt ydes 2 grundtakster á 8,5 timer pr. dag - uanset antallet af klasser eller hold.
Stk. 2. Ved handelsskoler og tekniske skoler godskrives læreren for bedøm- melse af egne elevers besvarelser ved skriftlig prøve med tid i henhold til Un- dervisningsministeriets cirkulærer om censurnormer.
Stk. 3. Ved handelsskoler og tekniske skoler godskrives læreren for udarbej- delse af opgaver til skriftlig prøve med den tid, der aftales mellem skolens le- delse, læreren og tillidsrepræsentanten. Kan der ikke opnås enighed, godskri- ves læreren med medgået tid.
Stk. 4. Ved landbrugsskoler godskrives læreren for arbejde i forbindelse med eksamen med den tid, der aftales mellem skolens ledelse, læreren og tillidsre- præsentanten. Kan der ikke opnås enighed, godskrives læreren med medgået tid.
Stk. 5. Øvrige opgaver i forbindelse med eksamen, herunder eventuelt tilsyn og rejsetid, indregnes med den medgåede tid.
Stk. 6. Eksamenstid kan efter aftale mellem skolens ledelse, læreren og tillids- repræsentanten indregnes i den efterfølgende normperiode.
§ 9. Tid til pædagogisk, praktisk og teoretisk udvikling
Der afsættes som minimum 50 timer årligt til hver lærer med henblik på, at læ- reren kan følge den pædagogiske, praktiske og teoretiske udvikling inden for sit fagområde.
§ 10. Tid til hverv og visse funktioner
Tiden til varetagelse af hverv som ledende lærer ved tekniske skoler, inspektør i egen lønramme ved handelsskoler, skolehjemsassistent ved tekniske skoler, uddannelses- og erhvervsvejleder samt kostskoleaktiviteter ved landbrugssko- ler aftales mellem skolens ledelse, den lærer, der skal påtage sig hver- vet/funktionen, og tillidsrepræsentanten. Tiden kan højst udgøre 800 timer årligt.
Stk. 2. Hvor en lærer måtte varetage tilsyn med skolens samlinger eller edb- udstyr, aftales tidsforbruget hertil mellem skolens ledelse, læreren og tillidsre- præsentanten.
§ 11. Øvrige opgaver
Principper for tilrettelæggelse af og fastsættelse af tid til at arbejde med øvrige opgaver, herunder omfanget af tilstedeværelsen på skolen i arbejdstiden, drøf- tes mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentanten(erne).
§ 12. Lokalaftaler
Der kan mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentanten indgås lokalaftaler for enkelte lærere, hele lærergruppen eller dele af denne, der fraviger eller supple- rer nærværende aftale. Der kan dog ikke ske fravigelse af § 1, stk. 1, § 2, stk. 1,
§ 6, § 16, stk. 2 og 3, og §§ 19 - 22, 26.
Stk. 2. Uanset §§ 4, 5, 7 og 8 kan der lokalt indgås akkordaftaler for samtlige arbejdstimer i et undervisningsforløb eller dele heraf.
Stk. 3. Akkordaftaler bortfalder, medmindre andet aftales, med udgangen af pågældende normperiode. Øvrige lokalaftaler kan opsiges til bortfald med 3 måneders varsel, medmindre der er aftalt et andet varsel. Aftaler efter § 4, stk. 1, kan, medmindre der er aftalt et andet varsel, opsiges til bortfald med 3 må- neders varsel til en normperiodes udløb.
§ 13. Arbejdstidsopgørelse
Med henblik på endeligt at konstatere, om der er opstået overarbejde ved normperiodens afslutning, foretages en opgørelse af lærerens arbejdstid:
1. Erlagt arbejdstid
2. Tid efter § 9
3. Afviklet afspadsering
4. Afholdt ferie samt søgne-/helligdage, § 21
5. Tid efter § 20, sygdom, barsel mv.
6. Eventuel eksamenstid overført fra foregående normperiode, jf. § 8
7. Eventuelle timer efter § 23
8. Summen af pkt. 1 til 7.
Fra summen i pkt. 8
9. fratrækkes eventuelt timer, der er overført som undertid fra den foregåen- de normperiode, jf. § 15.
eller
10. tillægges eventuelt timer, som er overført som overtid fra den foregående normperiode, jf. § 15.
11. Summen af pkt. 8 til 10 Fra summen i pkt. 11
12. fratrækkes lærerens arbejdstidsnorm, jf. § 2
Hvilket giver
13. normperiodens resultat (positivt resultat = overtid, negativt resultat = un- dertid)
14. Overtid, som måtte være udbetalt i løbet af opgørelsesåret, modregnes i arbejdstidsopgørelsen, såfremt og i det omfang opgørelsen viser, at der er tale om overtid.
§ 14. Til- og fratræden
Ved til- og fratræden i løbet af året beregnes lærerens arbejdsforpligtelse for- holdsmæssigt i forhold til arbejdstidsnormen efter § 2, stk. 1 og 2. Tilsvarende beregnes timerne efter §§ 9 og 23 forholdsmæssigt.
§ 15. Overførsel af under- og overtimer
Indtil 80 over- eller undertimer kan overføres til afvikling i den følgende normperiode i forholdet 1:1. Såfremt skolen i stedet vælger at honorere disse overtimer, sker det med overtimetillæg. Undertimer, der ikke overføres, bort- falder.
Stk. 2. Såfremt der er aftalt en kortere normperiode, jf. § 2, reduceres det mak- simale timetal forholdsmæssigt.
Stk. 3. Overtimer ud over det i stk. 1 og 2 anførte maksimum honoreres efter
§ 16, stk. 1-3.
Stk. 4. Der kan ikke ske overførsel af overtimer i 2 på hinanden følgende normperioder. Der kan ej heller ske overførsel af undertimer i 2 på hinanden følgende normperioder.
§ 16. Overarbejde
For pålagt og kontrollabelt arbejde, der er opgjort efter § 13, og som overskri- der den i § 2 fastlagte eller aftalte arbejdstidsnorm, ydes godtgørelse for over- arbejde i form af overarbejdsbetaling eller afspadsering.
Stk. 2. Overarbejde, der honoreres med betaling, vederlægges pr. arbejdstime med 1/1924 af den pågældendes årsbruttoløn med tillæg af 50 pct.
Stk. 3. Overarbejde, der honoreres som afspadsering, afspadseres i forholdet 1:1,5.
Stk. 4. Såfremt det forventes, at læreren ved en normperiodes udløb vil have overarbejde, kan skolen godtgøre overarbejdet med løbende eller enkeltståen- de udbetaling af overarbejde.
Stk. 5. Såfremt grundlaget for vurderingen af forventeligt overarbejde ændres, kan den løbende udbetaling af overarbejde justeres/standses.
§ 17. Ulempeydelse
Skemalagt undervisning og anden pålagt og kontrollabel tjeneste er omfattet af de til enhver tid gældende regler for tjenestemænd om natpenge og om godt- gørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage, mandag indtil kl. 6, grund- lovsdag og juleaftensdag.
Stk. 2. For skemalagt undervisning og anden pålagt og kontrollabel tjeneste i tidsrummet fra kl. 17.00 til kl. 6.00 er lærerne dog omfattet af den særlige afta- le om tillæg for aften- og natarbejde for ansatte inden for CO II’s forhand- lingsområde.
§ 18. Transport
For lærere, der som led i ansættelsesforholdet ved institutioner for erhvervs- rettet uddannelse, har pligt til at udføre pålagt arbejde på flere tjenestesteder samme dag, gælder følgende bestemmelser:
I tilfælde, hvor transporttiden ikke indgår i arbejdstiden, ydes for de dage, hvor transporten mellem faste tjenestesteder sammenlagt er over 8 km. godt- gørelse efter stk. 2.
Stk. 2. Udgør den samlede transport mellem 8 og 30 km. pr. dag, ydes en godtgørelse på 108 kr. pr. dag. For hver påbegyndt 30 km. herudover, gives en godtgørelse på 54 kr. pr. dag.
Den i stk. 2 nævnte godtgørelse er angivet i grundbeløb pr. 1. oktober 1997.
§ 19. Fridage
Der tilkommer lærerne fridage efter de for statens tjenestemænd gældende regler.
§ 20. Sygdom, barsel mv., omsorgsdage
Arbejdsdage, på hvilke læreren er fraværende på grund af sygdom, barsel, adoption samt omsorgsdage eller andet lovligt forfald, indgår i arbejdstidsop- gørelsen med den planlagte arbejdstid. Hvis der ikke er planlagt nogen ar- bejdstid, medregnes 7,4 timer pr. fraværsdag, inkl. en forholdsmæssig del af timerne efter § 9 og evt. timerne efter § 23.
§ 21. Ferie mv.
Ferie og søgnehelligdage medregnes med 7,4 timer pr. dag.
§ 22. Konvertering af ikke afviklet afspadsering til omsorgs- dage
Overarbejde, der ikke har kunnet afvikles som afspadsering, jf. § 16, stk. 1 og 2, kan godskrives som omsorgsdage/timer, såfremt læreren vælger dette. Til- svarende gælder timer, som efter § 15, stk. 1 ikke kommer til udbetaling.
Stk. 2. Omsorgsdagene afholdes efter reglerne i aftalen om barsel, adoption og omsorgsdage. Der gælder dog ingen frist for afvikling af dagene.
Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden kan fastsætte et maksimum, dels for hvor mange timer, der årligt kan konverteres til omsorgsdage, dels for den til en- hver tid værende opsparing af omsorgsdage. Maksimum kan ikke fastsættes til mindre end 10 dage.
Stk. 4. Afspadseringsfrihed, der efter bestemmelse i stk. 1 er konverteret til omsorgsdage/-timer, kan ikke senere tilbageføres og godtgøres med overar- bejdsbetaling.
§ 23. Særlige regler for lærere, der er fyldt 60 år
Lærere, der er fyldt eller fylder 60 år, skal i sin arbejdstidsopgørelse efter an- modning herom tillægges 175 timer årligt, som læreren selv disponerer over. Anmodning skal fremsættes inden udgangen af en normperiode og får virk- ning fra begyndelsen af den følgende normperiode, dog tidligst fra begyndel- sen af den normperiode, hvori læreren fylder 60 år.
Stk. 2. Lærere, der tillægges timer efter stk. 1, kan ikke få overtidsbetaling. Hvis normen overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterføl- gende normperiode i forholdet 1:1.
§ 24. Kursusdeltagelse
Ved kursusdeltagelse følges reglerne i den til enhver tid gældende aftale mel- lem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, Statstjenestemændenes Central- organisation II, Lærernes Centralorganisation samt Overenskomstansattes Centralorganisation om arbejdstid mv. i forbindelse med kursusdeltagelse.
§ 25. Tjenesterejser
I forbindelse med tjenesterejser medregnes rejsetiden efter reglerne i de til en- hver tid gældende arbejdstidsregler for statens tjenestemænd.
§ 26. Ikrafttræden mv.
Aftalen træder i kraft den 1. oktober 2006.
Stk. 2. Samtidig ophæves følgende aftaler:
a) aftale af 25. juni 1999 om arbejdstid for lærere ved erhvervsskolerne
b) aftale af 25. juni 1991 mellem Undervisningsministeriet og Dansk Teknisk Lærerforbund om vilkår for lærere, der udfører indtægtsdækket virksom- hed på tekniske skoler
c) aftale af 25. juni 1991 mellem Undervisningsministeriet og Dansk Teknisk Lærerforening om tid og vederlag til lærere ved de tekniske skoler, der ud- fører udviklingsarbejde
d) protokollat af 24. september 1996 mellem Undervisningsministeriet og Dansk Teknisk Lærerforbund og Akademikernes Centralorganisation til aftale af 25. juni 1991 om tid og vederlag til lærere ved de tekniske skoler, der udfører udviklingsarbejde.
Stk. 3. Aftalen kan opsiges af hver af parterne med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2008.
København, den 20. oktober 2006
Statstjenestemændenes Finansministeriet
Centralorganisation II P.M.V.
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx E.B.
Xxxxxx Xxxxxxx
Akademikernes Centralorganisation
Sine Sunesen
Bilag A
Protokollat til aftale om arbejdstid for lære- re ved institutioner for erhvervsrettet ud- dannelse
Forhandlings- og tvistighedsprocedure
§ 1. Forhandlingsprocedure
Finder tillidsrepræsentanten(erne), at tillidsrepræsentanterne og lærerne ikke har haft tilstrækkelig mulighed for indflydelse på fastlæggelsen af de overord- nede principper for arbejdstilrettelæggelsen, kan sagen forelægges for skolens bestyrelse. Behandlingen af sagen skal være afsluttet inden 3 uger, efter at til- lidsrepræsentanten(erne) har rejst sagen over for skolens bestyrelse.
Stk. 2. Finder tillidsrepræsentanten(erne) herefter fortsat, at tillidsrepræsentan- terne og lærerne ikke har haft tilstrækkelig mulighed for indflydelse på fastlæg- gelsen af de overordnede principper for arbejdstilrettelæggelsen, kan sagen af tillidsrepræsentanten(erne), inden 3 uger efter afslutningen af proceduren i stk. 1, indbringes for Undervisningsministeriet og vedkommende organisation(er). Behandlingen af sagen skal være afsluttet inden 3 uger efter modtagelsen af begæringen.
Stk. 3. Finder vedkommende organisation(er) herefter, at tillidsrepræsentan- ten(erne) og lærerne ikke har haft tilstrækkelig mulighed for indflydelse på fastlæggelsen af de overordnede principper for arbejdstilrettelæggelsen, kan sagen inden 3 uger indbringes for Finansministeriet og vedkommende central- organisation(er). Sagen skal være afsluttet inden 3 uger efter modtagelsen af begæringen.
§ 2. Forhandlings- og voldgiftsprocedure
Kan der ikke opnås enighed om principper for tildeling af forberedelsestid mv., kan sagen af en af parterne forelægges for skolens bestyrelse. Behandlin- gen af sagen skal være afsluttet inden 3 uger efter, at en af parterne har rejst sagen over for skolens bestyrelse. Efter afslutningen af denne procedure kan en af parterne begære forhandlingerne videreført med deltagelse af Undervis-
ningsministeriet og vedkommende organisation(er). Dette skal ske inden 3 uger efter ovennævnte procedures afslutning. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 3 uger efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen.
Stk. 2. Ved fortsat uenighed kan forhandlingen, hvis en af parterne ønsker det, videreføres mellem Finansministeriet og vedkommende centralorganisati- on(er). Begæring herom skal afgives skriftligt senest 3 uger efter afslutningen af den i stk. 1 nævnte forhandling, og forhandlingen skal afholdes inden for en frist af 3 uger efter modtagelsen af denne begæring.
Stk. 3. Er der fortsat uenighed, kan denne kræves afgjort ved et voldgiftsnævn. Krav herom skal være fremsat skriftligt over for den(de) modsatte aftale- part(er) senest 1 uge efter afslutningen af den i stk. 2 nævnte forhandling.
Stk. 4. Voldgiftsnævnet består af 4 medlemmer, hvoraf Finansministeriet og vedkommende centralorganisation(er) hver udpeger 2, samt en opmand, der udpeges af voldgiftsnævnets medlemmer. Meddelelse om hvilke medlemmer af voldgiftsnævnet, der er udpeget, skal ske skriftligt til den(de) modsatte part(er) senest 14 dage efter, at kravet om afgørelse ved voldgiftsnævn er fremsat.
Stk. 5. Såfremt parterne ikke kan opnå enighed om udpegning af opmanden, anmodes Arbejdsrettens formand om at udpege denne.
Stk. 6. Voldgiftsnævnet kan alene træffe afgørelse med gyldighed for den normperiode, tvisten vedrører.
§ 3. Fravigelse af frister
Fristerne i §§ 1 og 2 kan fraviges ved aftale mellem parterne på det pågælden- de niveau.
Bilag B
Retningslinier for fastsættelse af principper for arbejdstilrettelæggelse
Institutionerne skal have en politik med principper for arbejdets tilrettelæg- gelse.
Efter aftalens § 3 fastsætter skolens ledelse efter drøftelse med lærerne og til- lidsrepræsentanten(erne) principper for arbejdstilrettelæggelse. Det er skolens ledelse, der har ansvaret for, at der på skolen tages initiativ til disse drøftelser.
Det er således forudsat, at drøftelserne af principper for arbejdets tilrettelæg- gelse foregår bredt på skolen i et samarbejde mellem ledelse, lærere og tillids- repræsentanter. Formålet med de brede drøftelser skal være at få en fælles for- ståelse i organisationen af hvilke principper, der skal være udgangspunkt for skolens arbejdstilrettelæggelse.
Det er vigtigt, at drøftelserne foregår i et tillidsfuldt og godt forhold og at der i hele forløbet samarbejdes med tillidsrepræsentanten(erne) om fastlæggelse af principperne.
Det er ligeledes vigtigt, at principperne er kendt af alle på skolen.
Skolens politik med principper for arbejdstilrettelæggelse skal sikre en fleksi- bel, effektiv og kvalitetspræget opgavevaretagelse, samt være med til at skabe udviklende og tilfredsstillende arbejdsbetingelser for medarbejderne. Det for- udsættes, at der skabes principper for arbejdstilrettelæggelsen, som giver læ- rerne mulighed for at udnytte og udvikle deres faglige og personlige kvalifika- tioner og samtidig tilgodeser skolens formål og målsætninger.
Det er afgørende, at der er en klar sammenhæng mellem skolens mål og prin- cipperne for arbejdstilrettelæggelsen. Det kan være hensigtsmæssigt, at prin- cipperne for arbejdets tilrettelæggelse varierer for skolens forskellige afdelinger eller for lærere, der varetager forskellige arbejdsopgaver.
Principperne for skolens arbejdstilrettelæggelse skal være nedskrevet, og bør fremtræde enkle og entydige. Skolens arbejdstilrettelæggelsespolitik skal evalu- eres med passende mellemrum, f.eks. hvert andet år.
Elementer i en arbejdstilrettelæggelsespolitik kan være:
a) Delegation
kan omhandle til hvilket niveau kompetencen delegeres vedrørende for- skellige områder/opgavetyper, herunder både om tidstildeling, arbejdstil- rettelæggelse og evt. indgåelse af lokalaftaler.
b) Tilstedeværelse
vedrører håndteringen af den principielle tilstedeværelsespligt, herunder om det er hensigtsmæssigt med tilstedeværelse hele arbejdstiden, tilstede- værelse noget af tiden eller ad hoc håndtering af tilstedeværelse.
c) Tildeling af arbejdstid
kan omhandle tilstedeværelse på skolen, akkorder, ad hoc tildeling af tid, tildeling af tid individuelt eller kollektivt (eksempelvis til lærerteams) mv. eller kombinationer af flere elementer.
d) Opgavefordeling/tid
kan vedrøre generelle principper om, at bestemte opgaver eller særlige for- hold (f.eks. lærererfaring, elevforudsætninger, opgavekompleksitet mv.) medfører tildeling af flere/færre opgaver. Videre kan elementet vedrøre principper om indgåelse af akkorder.
e) Planlægning - horisont og involvering
omhandler hvordan, hvor meget og hvor tidligt lærerne kan forvente at blive involveret i planlægningen af arbejdsopgaver og fordelingen af dem. Herunder drejer det sig også om, hvor sikkert det skal være, at forskellige arbejdsopgaver skal gennemføres, før lærerne får det på deres (evt. forelø- bige) arbejdsplan.
f) Kontrol med arbejdstid
kan vedrøre, om det er hensigtsmæssigt at arbejde med tidsregistrering af arbejdet, tilstedeværelse eller kontrol via målopfyldelse mv. eller kombina- tioner heraf. Dette skal i øvrigt ses i en naturlig sammenhæng med, hvor-
ledes skolen håndterer den principielle tilstedeværelsespligt og tildelingen af arbejdstid.
g) Kompetenceudvikling
kan omhandle, hvordan kompetenceudvikling kan planlægges og tilrette- lægges: som læring i jobbet eksempelvis via teamsamarbejde eller som ud- viklingsarbejde, jobrotation, videreuddannelse, faglige og pædagogiske kur- ser mv. Videre kan det omhandle, om kompetenceudvikling tilrettelægges for den enkelte medarbejder eller grupper af medarbejdere.
Bilag C
Lærernes arbejdsopgaver på institutioner for erhvervsrettet uddannelse
A. Beskrivelse af lærernes almindelige arbejdsopgaver
Det påhviler lærerne at udføre de pædagogiske og pædagogisk-administrative opgaver, som ligger inden for en godkendt institution for erhvervsrettet ud- dannelses formål, herunder blandt andet de nedenfor nævnte.
Det påhviler enhver lærer at undervise i det eller de fag, hvorom der ved an- sættelsen er truffet aftale, idet det er en forudsætning, at den pågældendes ud- dannelse gør læreren egnet dertil, og i øvrigt i fag eller fagområder, som skolen finder læreren kvalificeret til.
1. Direkte undervisningsrelaterede opgaver
Lærerne varetager tilrettelæggelse, forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisning, herunder udarbejder og udvælger undervisningsmateriale og opgaver.
Lærerne varetager almindeligt tilsyn med udstyr og inventar til undervisningen, herunder tilsyn med udstyrs-, værktøjs- og materialeudskiftning. Det påhviler dem i forbindelse med undervisningen at klargøre værksteder, hvilket kan nødvendiggøre udførelse af mindre reparationer.
Lærerne retter, kommenterer, vurderer og bedømmer elevernes skriftlige og mundtlige besvarelser og andre elevarbejder.
Lærerne formulerer projektopgaver og lignende til skriftlig og mundtlig besva- relse eller anden fremlæggelse.
Lærerne bistår eleverne med individuel faglig vejledning.
Lærerne bistår eleverne ved virksomhedskontakter i forbindelse med under- visningen og ved opgaver, der løses i samarbejde med erhvervsliv og virksom- heder.
2. Direkte eksamensrelaterede opgaver
Lærerne skal medvirke ved gennemførelse af prøver og eksaminer, herunder varetage opgaveudarbejdelse, forberedelse, eksamination, bedømmelse og cen- sur.
3. Generelt orienterede opgaver
Lærerne medvirker ved den almindelige planlægning af faglokaler og deres indretning.
Lærerne medvirker generelt ved skolens undervisningsplanlægning, herunder ved omdannelse af faglige mål til undervisningsplaner. Lærerne medvirker i fornødent omfang ved den pædagogiske planlægning og tilrettelæggelse af ek- samen.
Læreren foretager en planlægning af egen undervisning, der blandt andet om- fatter den langsigtede forberedelse af undervisningen, alene eller i samarbejde med andre lærere.
Lærerne skal følge den pædagogiske, teoretiske og praktiske udvikling inden for deres undervisningsområde samt medvirke ved undervisningens udvikling, herunder deltage i pædagogiske og faglige konferencer mv.
Lærerne varetager opgaver i forbindelse med etablering og opretholdelse af pædagogisk, fagligt og tværfagligt samarbejde mellem lærere, deltager i skolens lærermøder og i elevdemokratisk arbejde omkring undervisningens gennemfø- relse, samt medvirker i skolens kontakt med eleverne og deres forældre.
Særlige opgaver
Lærerne medvirker ved særlige opgaver i forbindelse med planlægning af fag- lokaler og deres indretning.
Lærerne medvirker ved tilrettelæggelse og gennemførelse af virksomhedsbesøg og studierejser i ind- og udland.
Lærerne varetager særlige opgaver i forbindelse med skolens undervisnings- planlægning, herunder ved omdannelse af faglige mål til undervisningsplaner.
Lærerne deltager i pædagogiske og faglige kurser.
Lærerne varetager opgaver i forbindelse med etablering og opretholdelse af pædagogisk, fagligt og tværfagligt samarbejde mellem lærerne og med andre skoler og skoleformer.
Lærerne medvirker i skolens kontakt med det lokale arbejdsmarked og er- hvervsliv, herunder praktikvirksomheder.
Lærerne medvirker ved gennemførelse af skolens vejledningsopgaver, herun- der virker som kontaktlærer.
Lærerne varetager opgaver i forbindelse med temadage og -uger, introdukti- onsarrangementer og andre elevarrangementer.
Lærerne udfører pædagogisk og fagligt udviklingsarbejde.
Lærerne varetager opgaver i forbindelse med skolens lære- og praktikplads- formidling.
Lærerne har opgaver ved deltagelse i bestyrelse, råd, udvalg o.l. nedsat af sko- len eller som repræsentant for skolen i bestyrelser, råd, udvalg o.l. nedsat af andre.
Lærerne varetager andre pædagogiske og pædagogisk-administrative opgaver, f.eks. i forbindelse med certificering.
Bilag D
Funktionsbeskrivelse for hverv som ledende lærer, for kostskoleaktiviteter ved land- brugsskoler, stillingsbeskrivelse for skole- hjemsassistenter og funktionsbeskrivelse for uddannelses- og erhvervsvejleder
1. Funktionsbeskrivelse for hverv som ledende lærer
Den ledende lærer bistår efter givne retningslinier skolens forstander og inspek- tører med den pædagogiske og administrative ledelse. Den ledende lærer refere- rer efter forstanderens nærmere bestemmelse til inspektøren, hvor en sådan fin- des, og i særlige tilfælde direkte til forstanderen.
Den ledende lærer har nedennævnte ansvarsområde og opgaver inden for et funktionsområde, der er fastsat af skolen:
a) Udarbejder i samarbejde med inspektøren arbejdsplaner for lærerne inden for eget funktionsområde.
b) Påser, at undervisningen meddeles i overensstemmelse med de centralt fast- satte rammer og lokalt godkendte undervisningsplaner.
c) Er ansvarlig for tilrettelæggelsen og arbejdet med fælles standpunktsprøver og eksaminer og koordinerer karaktergivningen. Har endvidere ansvaret for, at karaktererne indføres i anordnede eksamensprotokoller eller lignende.
d) Er ansvarlig for tilrettelæggelse og gennemførelse af prøver og anden form for evaluering.
e) Tilrettelægger lærermøder inden for eget funktionsområde til drøftelse af undervisningsmæssige spørgsmål, herunder fælles forberedelse og planlæg- ning af tværfaglig undervisning.
f) Påser, at ordensreglementer og andre forskrifter overholdes.
g) Forestår indkøb af arbejdsmaterialer og udarbejder i samråd med lærerne inden for eget funktionsområde forslag om anskaffelser af rekvisitter, lære- midler, faglitteratur mv.
h) Planlægger sammen med skolens ledelse faglokalers indretning og anskaffel- se af udstyr og inventar.
i) Er ansvarlig for tilrettelæggelse og gennemførelse af ekskursioner mv.
j) Afgiver indstilling om lærernes kursusdeltagelse.
k) Deltager i planlægningsmøder og andre møder med skolens ledelse til orien- tering og drøftelse af eksterne og interne anliggender.
l) Kan på skolens vegne deltage i eksterne møder, udstillinger, konferencer og lignende, især angående forhold, der vedrører eget funktionsområde.
Der kan være tale om andre opgaver, der ligger i naturlig forlængelse af ovenstå- ende ansvarsområde og opgaver.
2. Kostskoleaktiviteter ved landbrugsskoler
Lærerne varetager opgaver i forbindelse med kostskolen, herunder:
a) Modtager og indkvarterer kostskoleafdelingens beboere
b) Planlægger og deltager i skolearrangementer ud over almindelig undervis- ning
c) Samarbejder med beboerne om kostafdelingens funktioner og aktivitetstil- bud
x) Xxx vagt på kostafdelingen, hvor lærerne står til rådighed for beboerne med lektiehjælp, hjælp i forbindelse med personlige og sociale problemer på kostafdelingen, fører tilsyn med at husordensreglerne overholdes, her- under at lokaler og faciliteter behandles ansvarligt
3. Stillingsbeskrivelse for skolehjemsassistenter
Pædagogisk ansvarsområde
Det er bl.a. skolehjemsassistentens opgave at medvirke til, at der tilbydes elever- ne på skolehjemmet et sådant pædagogisk tilrettelagt aktivitetstilbud, at dette kommer til at indgå som en betydende del af den enkelte elevs fulde uddannelse.
Skolehjemsassistenten skal derfor i funktionsperioden aktivt medvirke i samt støtte og fremme sådanne aktiviteter i beboernes fritid, at hver enkelt beboers skolehjemsophold bliver et lærerigt indslag i den personlige og faglige udvikling, der finder sted i forbindelse med uddannelsen. Aktiviteterne skal have karakter af muligheder og tilbud, der i høj grad kan appellere til de unges eget initiativ, engagement og aktive medvirken.
Skolehjemsassistentens opgave er videre sammen med elever og skolehjemmets øvrige personale at planlægge og medvirke til aktiviteternes gennemførelse.
Skolehjemsassistenten skal varetage kontakten til beboerrådet og således drage omsorg for, at beboerrådet bliver et af de værdifulde redskaber i den pædagogi- ske tilrettelæggelse af skolehjemsopholdets indhold.
Med baggrund i sit kendskab til uddannelsernes opbygning, struktur og krav er det skolehjemsassistentens opgave at stå til rådighed for de enkelte beboere med samtaler om løsning af og rådgivning i forbindelse med personlige problemer, der måtte opstå som følge af eller i tilknytning til uddannelsen.
Generelle opgaver
Skolehjemsassistenten skal bl.a. medvirke ved modtagelse og indkvartering på skolehjemmet af elever eller efteruddannelseskursister, medvirke ved orienterin- gen om de muligheder, opholdet indebærer samt om de husordensregler, der på det enkelte skolehjem findes nødvendige, for at den daglige rytme opretholdes.
Specielle opgaver
Det er ud over de primære pædagogiske opgaver tillige skolehjemsassistentens opgave:
a) i begrænset omfang at udføre visse vagtopgaver, som ikke på anden måde kan tilgodeses,
b) medvirke ved forberedelse og gennemførelse af de sammen med beboerne planlagte aktiviteter,
c) føre tilsyn med lokaler og faciliteter, der henhører under skolehjemmet samt give forslag til vedligeholdelse og nyanskaffelser i forbindelse hermed,
d) være ansvarlig for, at ro og orden opretholdes i henhold til de husordens- regler, beboerne i beboerrådet selv har været med til at aftale,
e) medvirke til, at skader på inventar og bygninger undgås, påtales og eventuelt forfølges.
Skolehjemsassistenten kan være skolehjemsinspektørens stedfortræder.
4. Funktionsbeskrivelse for hverv som uddannelses- og erhvervsvejleder Uddannelses- og erhvervsvejlederen medvirker til at opfylde skolens forpligtel- ser i henhold til bekendtgørelse nr. 298 af 28. april 2004 om vejledning om gen- nemførelse af uddannelser på Undervisningsministeriets område.
Hvervet som uddannelses- og erhvervsvejleder udøves under ansvar over for skolens ledelse.
Uddannelses- og erhvervsvejlederens hovedopgaver er:
a) At give eleverne individuel vejledning om de valg af fag, fagniveauer, kur- ser, særlige moduler, specialeretninger, praktikforløb m.v., der indgår i den enkelte uddannelse, samt vejledning om faglige og personlige forhold, der har betydning for, at eleven kan gennemføre den valgte uddannelse.
b) At give kollektiv vejledning om forhold, der er fælles for grupper af elever.
Kollektiv vejledning skal mindst omfatte orientering om:
1) uddannelsens opbygning og mål,
2) fag, valgfag, niveauer og tilrettelæggelsesformer,
3) valgfagenes betydning i forbindelse med senere uddannelse og er- hverv,
4) generelle studiemetoder, hensigtsmæssige læringsvaner og samarbejds- former,
5) økonomiske og sociale forhold i relation til uddannelsen, herunder ori- entering om regler for tildeling af Statens Uddannelsesstøtte (SU), Sta- tens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) lønnet praktik, specialpædago- gisk støtte m.v.,
6) muligheder for uddannelses- og erhvervsvejledning der tilbydes af Ungdommens Uddannelsesvejledning og de regionale vejlednings- centre, samt orientering om den nationale virtuelle vejledningsportal på Internettet, der er oprettet i henhold til lov nr. 298 af 30. april 2003 om uddannelses- og erhvervsvejledning, samt
7) uddannelsesinstitutionens studieregler, samt lokalt fastsatte regler af betydning for elevens forhold.
Uddannelses- og erhvervsvejlederen kan efter ledelsens bestemmelse varetage koordinering af gennemførelsen af skolens vejledningsopgaver.