Contract
1.0 Definitioner
1.1 I denne aftale gælder følgende definitioner:
- “Trailer” henviser til den via denne aftale udlejede trailer, herunder også samtlige løsdele og tilbehør inklusive løsdele og tilbehør, som på sigt kan tilføjes eller installeres.
- “Normal stand” henviser bl.a. til, at køretøjet skal opfylde gældende trafiksikkerhedsforskrifter, samt at det skal kunne genudlejes uden særlige reparationer.
- “Lejedag” henviser til hver påbegyndt kalenderdag. 2.0Lejeperiode
2.1Lejeperioden løber fra den på modstående side anførte dato og ophører i overensstemmelse med vilkårene i punkt 10 og 11 nedenfor.
2.2Udlejer har ret til at forhøje den aftalte leje i lejeperioden forud for lejeperiodens udløb i det omfang der måtte indtræde omstændigheder, der medfører en forøgelse for udlejers omkostninger.
2.3 Mindste lejeperiode er 3 dage.
2.4 Lejen debiteres senest fra den på lejeaftalen anførte afhentningsdato. Ønskes afhentningsdatoen udskudt, skal PNO meddeles dette senest samme dag inden kl. 12.00.
2.5 Lejeaftalen træder i kraft senest 7 dage efter, at udlejer har informeret lejer om, at køretøjet er tilgængeligt til afhentning.
2.6 Når traileren afhentes, skal lejers chauffør henvende sig til udlejer og få udfærdiget og underskrevet udcheckningsformular. Sker dette ikke, accepterer xxxxx den indcheckning, som udlejer udfærdiger, når traileren returneres.
2.7 Når traileren returneres, skal lejer meddele dette til udlejer enten på kontoret, telefonisk eller via mail. Lejeperioden ophører først, når udlejer har fået meddelelse om, at traileren er returneret.
2.8 Såfremt lejer ikke returnerer Traileren på det afleveringstidspunkt ved udløb af en langtidslejekontrakt (12 måneder eller mere), så forlænges aftalen automatisk, hvorefter aftalen kan opsiges af lejer med 3-måneders varsel, medmindre andet er aftalt mellem parterne. Udlejer kan dog opsige aftalen overfor lejer med 3-dages varsel. Efter udløb af den oprindelige lejeperiode pålægges den daglige leje et tillæg på EUR 50 + moms. Herudover er lejer ansvarlig overfor udlejer for yderligere omkostninger eller tab som udlejer måtte blive påført, medmindre lejer entydigt kan påvise, at lejeperioden blev overskredet grundet omstændigheder, der lå udenfor lejers kontrol.
3.0 Overtagelse
3.1 Lejer bemyndiger uigenkaldeligt og i enhver henseende den person der modtager Traileren på vegne lejer ved lejeperiodens begyndelse samt returnerer denne ved aflevering til at foretage alle nødvendige handlinger, så som at modtage Traileren, bekræfte dennes stand mv.bekræfter, at han/hun har besigtiget traileren og overtaget den i god og funktionsdygtig stand. Udlejer er dog ansvarlig for de anmærkninger, som noteres på modstående side ved udcheckning.
3.2 Lejer eller den person der er bemyndiget lejer er ansvarlig for at inspicere Traileren og er ansvarlig for at sikre, at denne modtages i god og driftsklar stand, og at mulige skader og/eller mangler meddeles udlejer ved modtagelsen af Traileren
4.0 Anvendelse
4.1 Det påhviler lejer at sørge for, at traileren anvendes på fagligt forsvarlig vis og kun til det aftalte formål. Eftersom traileren er udlejers ejendom, har lejer ikke ret til at pantsætte eller overlade traileren til tredjemand. Xxxxx har heller ikke ret til uden udlejers udtrykkelige samtykke at udleje eller udlåne traileren eller på anden måde stille traileren til disposition for en af lejer ikke ansat. Traileren må kun anvendes i overensstemmelse med det formål, den er udformet til. Dette indbefatter, at trailerens maksimale lastkapacitet skal overholdes, at lasten skal være jævnt fordelt, og at lejer ikke anvender traileren til gods, som kan skade traileren eller gøre den uanvendelig til transport af andre typer gods.
4.2 Xxxxx har ikke ret til uden udlejers forudgående samtykke at foretage ændringer af traileren, dele af den eller tilbehør til den.
4.3 Lejer er ansvarlig for Traileren uanset om denne er forbundet til en trækker eller ej.
4.4 Lejer er ikke berettiget til at transportere farlige materialer i Traileren (som anført i transportmanualen for farlige materialer) eller korroderende materialer, bortset fra de der er anført i gruppe 4 og 9 i European Agreement concerning the International Carriage of Dangerous Goods by Road (ADR) (del 3 af listen vedrørende farlige materialer).
4.5 Lejer er ansvarlig for at sikre, at den trækker der anvendes til Traileren har et gyldigt grønt kort og er ansvarlig for at sikre, at Traileren alene benyttes i lande, der er tilsluttet grønt kort-ordningen. Udlejer er berettiget til at installere GPS eller anden digital løsning for at lokalisere og følge Traileren.
5.0. Vedligehold og besigtigelse
5.1 Lejer skal til hver en tid og for egen regning sørge for, at traileren holdes i god og funktionsdygtig stand. I den forbindelse skal lejer bl.a. overholde de krav, der stilles i love, forskrifter og regulativer til trailerens stand og trafiksikkerhed. I tilfælde af udskiftning af trailerens dele eller tilbehør må lejer kun anvende originaldele. Udskiftning af andre dele eller tilbehør må kun ske med udlejers skriftlige samtykke.
5.2 Udlejer har ret til med jævne mellemrum at besigtige, reparere eller om nødvendigt udskifte traileren på den adresse, som lejer har angivet på modstående side. Lejer skal endvidere gøre det muligt for udlejer i tide og på påkrævet vis at udføre de besigtigelser og kontroller, som myndighederne foreskriver.
5.3 Den periodiske vedligeholdelse påhviler udlejer, men lejer er forpligtet til at overholde de datoer og tider, som udlejer har fastsat til vedligeholdelse og besigtigelse. Hvis lejer ikke overholder disse aftalte tidspunkter, overgår det fulde ansvar for og vedligeholdelsen af traileren til lejer.
5.4 Vedligeholdelse og besigtigelse skal finde sted på udlejers egne
værksteder, medmindre andet er aftalt skriftligt med udlejer.
6.0 Reparationer/Dæk
6.1 Lejer skal altid indhente udlejers samtykke, inden mangler eller skader på traileren udbedres.
6.2 Hvis lejer kan påvise, at dele er slidt op eller ødelagte som følge af normal slitage, eller at traileren er behæftet med fejl, som ikke kunne opdages i forbindelse med lejeaftalens indgåelse, skal udlejer påtage sig reparationsomkostningerne hertil. Udlejer er ikke forpligtet til at betale for reparationer, der er udført uden udlejers udtrykkelige samtykke. Når udlejer samtykker til en reparation, er det ikke ensbetydende med, at udlejer påtager sig omkostningerne hertil. Lejer skal fortsat betale for leje i den tid, traileren er på værksted. Dog skal lejer ikke betale leje, hvis traileren er til reparation, som burde påhvile udlejer. Disse betingelser angivet i afsnit 6.2 gælder ikke, hvis udlejer stiller en lånetrailer til rådighed for lejer i reparationsperioden.
6.3 Det forhold, at udlejer skal reparere fejl eller skader på traileren, jfr. punkt
6.2 ovenfor, giver ikke lejer ret til at opsige lejeaftalen.
6.4 Lejer skal debiteres dæk- og bremsebelægningsslitage, der overstiger almindelig slitage. I tilfælde, hvor der skal skiftes dæk af anden årsag end almindelig slitage, fx punktering, motorstop, flænger, nedslidning etc., påhviler serviceomkostninger samt udgifter til nye dæk pr. ødelagt mm lejer. Omkostningen beregnes pr. tilbageværende mønsterdybde fra nyt dæk ned til 2 mm (udslidt dæk). Samme beregningsmetode gælder for nyt eller brugt dæk, som skal erstattes af lejer i tilfælde af, at dæk(kene) er ødelagt eller mistet i lejeperioden.
7.0 Skader/Fejl og mangler/Tab
7.1 Lejer skal i overensstemmelse med vilkårene i punkt 6 for egen regning sørge for, at traileren repareres, og at mistede dele eller tilbehør erstattes.
7.2 I tilfælde af, at traileren går tabt, totalskades, stjæles, beslaglægges eller konfiskeres, skal lejer betale leje, indtil udlejer kompenseres et beløb svarende til trailerens markedsværdi på hændelsestidspunktet. Lejer skal dog som minimum betale leje i 30 dage fra hændelsestidspunktet. Hvis traileren genfindes eller frigives, skal lejer betale leje, indtil traileren returneres til udlejer under iagttagelse af vilkårene i punkt 10 og 11 som om hændelsen aldrig havde fundet sted.
7.3 Lejer skal fuldt ud kompensere udlejer for alle skader eller tab, som udlejeren måtte lide i forbindelse med helt eller delvist tab af traileren eller skader på denne. Erstatningspligten gælder uanset årsagen til tabet eller skaden, medmindre det kan påvises, at årsagen kan henføres til fejle eller forsømmelser fra udlejers side.
7.4 Skulle en af de i punkt 7.2 nævnte hændelser ske, skal udlejer så vidt muligt stille en erstatningstrailer til rådighed for lejer på samme vilkår som den totalskadede/stjålne/etc. trailer.
8.0 Skatter
8.1 Alle skatter, afgifter, bøder, told- og andre gebyrer, der opkræves i forbindelse med anvendelse eller besiddelse af traileren skal betales af lejeren. I tilfælde af, at sådanne gebyrer opkræves af udlejer, har udlejer ret til straks at opkræve dem inkl. udgift hos lejer.
9.0 Forsikring
9.1 Lejer skal for egen regning tegne og vedligeholde en forsikring for traileren
- hos et velanset forsikringsselskab – der dækker tyveri, tab eller skader inklusiv risiko for krig. Forsikringen skal dække et beløb svarende til trailerens gældende markedsværdi samt omfatte ansvarsdækning mod tredjemand.
Forsikringen skal i øvrigt fungere på de for branchen sædvanlige vilkår.
9.2 Lejer skal betale forsikringspræmierne rettidigt. Lejer skal endvidere sørge for, at udlejer står som begunstigede i forsikringsaftalen.
9.3 På udlejers forlangende skal lejer fremvise forsikringspolice samt kvittering for betalt præmie.
9.4 Udlejer udbyder en forsikring på de nedenfor angivne vilkår, og lejer har ret til at tegne forsikring via udlejer. Hvis lejer ikke opfylder sine forsikringsmæssige forpligtelser som angivet her under punkt 9, har udlejer ret til at tegne forsikring på lejers vegne og for dennes bekostning på følgende vilkår:
a) Den generelle forsikring holder lejer skadesfri for visse skader eller tab af traileren, som lejer er ansvarlig for i henhold til lejeaftalens vilkår.
b) Forsikringen gælder delvis eller totalskade på traileren, når dette er forårsaget af: tyveri, brand, skade ved færgeoverfart, ydre skader. Forsikringen dækker alene i det omfang, at skaden ikke er omfattet og dækket af en gyldig forsikring.
c) Forsikringen gælder ikke i tilfælde af:
- at gods ikke er pakket og fastspændt i henhold til gældende lovgivning
- dækskader og dæktyveri
- lastning eller lodsning af gods
- skader opstået pga. fejlagtig håndtering af traileren
- skader forårsaget af manglende vedligeholdelse, hvilket påhviler lejer ifølge lejeaftalen
- skader forårsaget af det på traileren lastede gods
- tab af eller skade på håndsving, plader, tagrør, bagageremme, stropper og reservehjul
- hvis trailer er koblet til lastbil med gældende forsikring. I så fald dækkes skader af denne.
- hvis trailer står opstillet på anden adresse end udlejers, alternativt lejers i mere end syv dage.
d) Forsikringserstatning:
Retten til erstatning fra forsikringen forudsætter, at lejeren sørger for følgende: At informere udlejers kontor inden for 24 timer efter skade eller tyveri opdages. At udfylde og sende komplet skadesanmeldelse og politianmeldelse inden 5 dage efter, at skaden/tabet er sket. Lejer skal desuden uden forsinkelse fremskaffe alle nødvendige dokumenter til brug for fastsættelse af skadens omfang og omkostninger.
e) Skader på gods/last.
Udlejer er ikke ansvarlig for skader på lasten (da dette ikke er omfattet af forsikringsdækningen) forårsaget af skader eller havari af køretøjet eller dele heraf, ej heller ved skade eller havari af fryseanlæg eller dele heraf.
f) Selvrisiko:
Ved skade eller tab fakturerer udlejer selvrisiko til lejer. Hvis intet andet er aftalt, gælder følgende selvrisiko i danske kroner [DKK]:
Ved tyveri af trailer eller dolly 50.000,-
Ved brand, eksplosion, højdeskade eller totalskade 30.000,-
Øvrige skader, pr. skadetilfælde 10.000,-
g) Udlejer/udlejers forsikringsselskab har fuld regresret. Udlejer har ret til at ændre ovenstående forsikringsvilkår gennem lejeperioden i takt med ændringer fra det aktuelle forsikringsselskab.
h) Forsikringen er alene gældende ved brug af Traileren i lande der er tilsluttet grønt kort-ordningen.
9.5 Såfremt parterne har indgået aftale om en forsikring uden kaskodækning, skal de ovenfor anførte vilkår tillige være gældende, dog således at forsikringen ikke gælder skader på Traileren som opstår i lejeperioden.
9.6. Hvis forsikringen er tegnet gennem udlejers forsikringsselskab, påhviler det udlejer at stå for kontakten/sags håndteringen med forsikringsselskabet, og lejer er forpligtet til at videregive nødvendig information. Leje betales til udlejer, indtil forsikringssagen er afsluttet og erstatning udbetalt til udlejer, dog højst 30 dage efter skadesanmeldelsen.
10.0 Aftalens ophør
10.1 Udlejer har ret til med øjeblikkelig virkning at opsige aftalen, hvis lejer:
- forsømmer betaling af forfaldne beløb i henhold til denne aftale eller en anden lejeaftale mellem parterne.
- undlader at opfylde vilkårene i denne aftale eller en anden lejeaftale mellem parterne.
- på nogen måde begrænser eller sætter udlejers rettigheder eller interesser over styr i denne aftale eller en anden lejeaftale mellem parterne.
- indgår akkord med sine kreditorer.
10.2 I tilfælde af, at lejeaftalen opsiges på grundlag af de i punkt 10.1 angivne årsager, skal lejer straks returnere traileren til udlejer. I sådanne tilfælde har udlejer ret til at tage traileren i besiddelse for lejers regning. Samtlige udlejers udgifter i forbindelse med afhentning og opbevaring af traileren skal dækkes af lejer. Betingelserne i punkt 11 gøres gældende, hvor det er muligt.
11.0 Trailerens returnering.
11.1 Traileren skal returneres i samme stand, som den befandt sig i ved lejeaftalens påbegyndelse med undtagelse af almindelig slitage. Udgifter til vask kan pålægges lejer ved aflevering, såfremt traileren ikke returneres i en stand, der muliggør umiddelbar genudlejning. Hvis traileren ved returnering er ufuldstændig, skadet, eller dele eller tilbehør, herunder køretøjets dokumenter, mangler, er lejer pligtig til at betale leje, indtil traileren er blevet repareret, eller de manglende effekter er fremskaffet eller erstattet. Omkostninger til reparation og fremskaffelse eller erstatning påhviler lejer med undtagelse af det under punkt 6 ovenfor angivne.
11.2 Ved returnering af traileren til udlejer, skal udlejer udforme en besigtigelsesrapport over trailerens stand. Dette skal i videst muligt omfang foregå med den person, som returnerer traileren for lejers regning. Vedkommende anses for at have fuldmagt til at deltage i en sådan besigtigelse samt underskrive besigtigelsesrapporten.
11.3 Hvis traileren ikke afhentes/returneres inden for normal arbejdstid, har lejer ansvaret for traileren, indtil udlejer har modtaget traileren i kraft af sin underskrift ved ind- og udcheckning.
11.4 Xxxxx har ret til at opsige lejeaftalen før tid og returnere traileren.
11.5 Traileren returneres til samme adresse, som den blev afhentet på, medmindre der er aftalt andet mellem parterne. Hvis returnering sker til anden adresse end aftalt, kan udlejer kræve betaling for transportomkostninger i forbindelse med flytning af traileren fra en adresse til en anden.
11.6 Såfremt lejer ikke returnerer Traileren rettidigt ved udløb af lejeperioden (korttidsleje – mindre end 12 måneder) som anført i lejekontrakten eller efter en aftalt forlængelse heraf, så er udlejer berettiget til øjeblikkeligt at få Traileren i sin besiddelse, idet lejers forpligtelse til lejebetaling dog fortsætter indtil Traileren er afleveret til udlejer. Efter udløb af den oprindeligt aftalte lejeperiode pålægges den daglige leje et tillæg på EUR 50 + moms. Herudover er lejer ansvarlig overfor udlejer for yderligere omkostninger eller tab som udlejer måtte blive påført, medmindre lejer entydigt kan påvise, at lejeperioden blev overskredet grundet omstændigheder, der lå udenfor lejers kontrol.
12.0 Skadeserstatning
12.1 Lejer skal holde udlejer skadesfri fra alle krav, som tredjemand måtte have mod udlejer i forbindelse med trailerens anvendelse i ordets videste forstand, fra traileren forlader udlejers adresse ved lejeaftalens påbegyndelse, til den returneres til udlejer efter gældende vilkår i punkt 11.
12.2 Lejer skal skadesløsholde udlejer for samtlige omkostninger som udlejer måtte blive påført i forbindelse med håndhævelse af dennes rettigheder overfor lejer i henhold til lejekontrakten eller disse generelle leje- og forsikringsvilkår.
13.0. Ansvarsfritagelse
Medmindre andet er udtrykkeligt anført i denne aftale, fritages udlejer for ansvar for:
- Skader på grund af synlige eller skjulte fejl ved traileren, uanset hvordan disse fejl er opstået, herunder også skader på eller tab af gods, som var eller har været på eller i traileren. Herfra undtages tilfælde, hvor fejl er opstået ved forsæt eller grov forsømmelse fra udlejers side.
- Skader eller tab opstået ved, at traileren stjæles, mistes, skades, beslaglægges, herunder af panthaver, konfiskeres, herunder også skade eller tab af gods som var eller har været
på eller i traileren, følgerne af at tilladelser eller dokumenter af enhver slags er bortkommet, og/eller at ansøgning om tilladelse ikke er foretaget i tide.
- Under ingen omstændigheder er udlejer ansvarlig for indirekte tab.
- Hvis udlejer skal betale erstatning for skader, kan dette beløb aldrig overstige udstyrets forsikringsværdi i hvert enkelt tilfælde.
14.0 Sikkerhed og renter
Udlejer har ret til når som helst i lejeaftalens løbetid at bede lejer stille en af udlejer godtaget sikkerhed for udlejers fulde tilgodehavende hos lejer. Hvis en ydelse ikke betales på den i lejeaftalen fastsatte forfaldsdato, skal lejer uden yderligere varsel anses for at være i restance. Fra og med dagen efter har udlejer ret til at opkræve lejer 1,5 % i rente pr. påbegyndt måned af det udestående beløb plus administrative omkostninger.
15.0 Udlejers finansiering
Lejer er bekendt med, at udlejer har finansieringsvirksomheder som kreditorer og enten har en afbetalingsordning på sit udlejningsmateriel, som kreditor har ret til at tage tilbage, eller selv lejer sit udlejningsmateriel hos ejerne af det. I tilfælde, hvor udlejer har finansieret sit materiel via en afbetalingsordning gælder følgende:
”Lejer er indforstået med, at kreditor uden at pådrage sig erstatningsansvar og med hjemmel i forbeholdet om tilbagetagelsesret omgående må tilbagetage udlejet materiel hos lejer under forudsætning af, at kreditor i henhold til gældende lovgivning om køb på afbetaling mellem erhvervsdrivende har ret til at tilbagetage materiel.”
I tilfælde, hvor udlejer har finansieret sit materiel via leasing, gælder følgende:
”Lejer er indforstået med, at kreditor uden at pådrage sig erstatningsansvar øjeblikkeligt må tilbagetage materiel, hvis udlejer ikke opfylder sine kontraktlige forpligtelser over for kreditor eller går konkurs eller kreditor på anden måde har lovhjemmel til at opsige aftalen med udlejer til øjeblikkeligt ophør og tilbagetage materiel:
Såfremt udlejer ikke betaler kreditor, og tilbagetagelse af materiel således kommer på tale, har lejer ret til på udlejers vegne at erlægge forfaldne beløb hos kreditor og senere modregne disse beløb, når lejer afregner i henhold til denne lejeaftale med udlejer.”
16.0 Overladelse
Xxxxxxx har ret til at overlade sine rettigheder og forpligtelser i henhold til denne lejeaftale til tredjemand.
17.0 Øvrige
17.1 Dansk lovgivning skal finde anvendelse på denne aftale.
17.2 Tvister opstået på baggrund af udlægning af denne aftale skal afgøres ved en dansk domstol. Hvis parterne ikke kan blive enige om en anden domstol, skal tvister afgøres ved Københavns Byret som første instans.