TDC A/S
TDC A/S
Juridisk Afdeling Xxxxxxxxx 00
0900 København K
Afgørelse vedrørende standardtilbud af 14. august 2006 om produkter på engrosmarkedet for bredbåndstilslutning
Indledning
IT- og Telestyrelsen har den 2. november 2005 truffet afgørelse over for TDC A/S (herefter TDC) på engrosmarkedet for bredbåndstilslutning (marked 12).
I afgørelsen pålægges TDC en forpligtelse om på selskabets engrosmarked for bredbåndstilslutning at udfærdige standardtilbud på de samtrafikprodukter, som er angivet i produktbeskrivelsen i afgørelsen om pålæggelse af adgangsforpligtel- sen.
Sagsbeskrivelse
TDC A/S har indsendt standardtilbud af 14. august 2006 om Lokal adgang til bredbåndskapacitet over TDC s kobberabonnentlinier (herefter BSA-LOKAL), standardtilbud af 14. august 2006 om Adgang til Bredbåndskapacitet over TDC s kobberabonnentlinier (herefter BSA) og standardtilbud af 14. august 2006 om ATM-transmission af BSA-trafik (herefter ATM-BSA) på engrosmarkedet for bredbåndstilslutning til IT- og Telestyrelsen, jf. IT- og Telestyrelsens afgørelse af
2. november 2005 over for TDC A/S på engrosmarkedet for bredbåndstilslutning (marked 12).
IT- og Telestyrelsen træffer afgørelse i forhold til ovennævnte standardtilbud, dog med virkning fra de fremtidige standardtilbud vedrørende samme samtrafik- produkter. Dette betyder, at de fastsatte vilkår skal fremgå af TDC s til enhver tid gældende standardtilbud på engrosmarkedet for bredbåndstilslutning (marked 12).
IT- og Telestyrelsen udsendte den 31. august 2006 TDC s standardtilbud på BSA-Lokal, BSA og ATM-BSA i høring i henhold til § 72, stk. 3, i teleloven1.
Efter høringsfristens udløb har IT- og Telestyrelsen gennemgået branchens kommentarer til TDC s standardtilbud for at konstatere, om disse bør give anled- ning til ændringer af vilkår i standardtilbudene efter regler herom i telelovens §§
14. december 2007
IT- og Telestyrelsen
Xxxxxxxxxxxxx 00
2100 København Ø
Telefon 0000 0000
Telefax 3545 0010 E-post xxxx@xxxx.xx Netsted xxx.xxxx.xx CVR-nr. 2676 9388
Sagsbehandler Xxxxxx X. Xxxxxxxxxx
Telefon 00 00 00 00
Telefax 35 45 00 20 E-post xxx@xxxx.xx
Sagsnr.
1 Lov nr. 418 af 31. maj 2000 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet med senere ændringer jf. Lovbekendtgørelse nr. 780 af 28. juni 2007 om konkurrence- og for- brugerforhold på telemarkedet.
72 og 73.
IT- og Telestyrelsen vurderede, at en række af de i høringen rejste problemstil- linger mest hensigtsmæssigt burde afklares yderligere med TDC, forinden IT- og Telestyrelsen eventuelt traf afgørelse om ændringer i standardtilbudet, jf. telelo- vens §§ 72 og 73.
IT- og Telestyrelsen anmodede på den baggrund ved brev af 31. maj 2007 TDC om selskabets bemærkninger til en række punkter i et høringsnotat, hvor IT- og Telestyrelsen havde angivet, at der bl.a. på baggrund af de modtagne høringssvar fra branchen kunne være behov for afklaring eller tilpasning af standardtilbudet.
TDC fremsendte ved brev af 20. juli 2007 selskabets bemærkninger til IT- og Te- lestyrelsen.
Som bilag 1 til nærværende afgørelse vedlægges IT- og Telestyrelsens endelige høringsnotat af 15. november 2007 med TDC s bemærkninger.
IT- og Telestyrelsen sendte den 15. november 2007 udkast til afgørelse i høring hos TDC. TDC fremsendte høringssvar til afgørelsesudkastet den 6. december 2007.
Gennemgang af standardtilbudet
Nedenfor nævnes alene de punkter, hvor IT- og Telestyrelsen i udkast til hø- ringsnotatet af 31. maj 2007 angav, at der var behov for nærmere afklaring med TDC, forinden styrelsen eventuelt traf afgørelse. Disse punkter er:
Ad. Høringsnotatets punkt 3: Særligt vedrørende TDC s adgang til at ophæve af- talen (BSA-Lokal og BSA punkt 18.1 og 18.3 og ATM-BSA punkt 20.1 og 20.3) IT- og Telestyrelsen vil i nærværende afgørelse træffe afgørelse vedrørende dette punkt.
Ad. Høringsnotatets punkt 4.1: Indbrud i Nettet (BSA-Lokal, BSA og ATM-BSA punkt 10.2)
IT- og Telestyrelsen har ikke fundet anledning til at træffe afgørelse om ændrin- ger i standardtilbudet.
Ad. Høringsnotatets punkt 4.3 og 4.4: Kompensation ved mangler/forsinkelser. (BSA-Lokal og BSA punkt 17.1.2 og 17.2.2 og ATM-BSA punkt 19.1.3)
IT- og Telestyrelsen lagde i udkast til høringsnotat og udkast til afgørelse op til at pålægge TDC at ændre standardtilbudet på dette punkt. Idet standardtilbudet til- passes som anført i TDC s brev af 6. december 2007, har styrelsen ikke fundet anledning til at træffe afgørelse vedrørende dette punkt.
Ad. Høringsnotatets punkt 4.8: Fortrolighed (BSA-Lokal og BSA punkt 23 og ATM-BSA punkt 25)
IT- og Telestyrelsen lagde i udkast til høringsnotat og udkast til afgørelse op til at pålægge TDC at ændre standardtilbudet på dette punkt. Idet standardtilbudet til-
IT- og Telestyrelsen
Side 2
passes som anført i TDC s brev af 6. december 2007, har styrelsen ikke fundet anledning til at træffe afgørelse vedrørende dette punkt.
Ad. Høringsnotatets punkt 4.9: Opsigelsesvarsel (ATM-BSA punkt 28.2)
IT- og Telestyrelsen har ikke fundet anledning til at træffe afgørelse om ændrin- ger i standardtilbudet.
Ad. Høringsnotatets punkt. 4.10: Ændring af aftalen (BSA-Lokal og BSA punkt 31
+ ATM-BSA punkt 33)
IT- og Telestyrelsen vil i nærværende afgørelse træffe afgørelse vedrørende dette punkt.
Ad. Høringsnotatets punkt 4.12: Garanteret båndbredde(BSA bilag 1a punkt 5.3) IT- og Telestyrelsen har ikke fundet anledning til at træffe afgørelse om ændrin- ger i standardtilbudet.
Ad. Høringsnotatets punkt 4.13: Flyttepris (BSA bilag 1a punkt 6.4)
IT- og Telestyrelsen har ikke fundet anledning til at træffe afgørelse om ændrin- ger i standardtilbudet.
Ad. Høringsnotatets punkt 4.14: Opsigelsesvarsel (BSA bilag 1a punkt 6.6)
IT- og Telestyrelsen har ikke fundet anledning til at træffe afgørelse om ændrin- ger i standardtilbudet.
Ad. Høringsnotatets punkt 4.19: Trafikklasser (ATM-BSA bilag 1)
IT- og Telestyrelsen har ikke fundet anledning til at træffe afgørelse om ændrin- ger i standardtilbudet.
Ad. Høringsnotatets punkt 4.20: IT- og Telestyrelsens bemærkninger i øvrigt
IT- og Telestyrelsen har ikke fundet anledning til at træffe afgørelse om ændrin- ger i standardtilbudet.
Punkter IT- og Telestyrelsen vil træffe afgørelse om
IT- og Telestyrelsen havde i afgørelsesudkastet af 15. november 2007 fundet det nødvendigt at udskille fire punkter, hvor IT- og Telestyrelsen efter en høring af parterne fandt behov for, at IT- og Telestyrelsen træffer afgørelse.
Det drejer sig om punkterne vedrørende:
1) Høringsnotatets punkt 3: Særligt vedrørende TDC s adgang til at ophæve aftalen (BSA-Lokal og BSA punkt 18.1 og 18.3 og ATM-BSA punkt 20.1 og 20.3)
2) Høringsnotatets punkt 4.3 og 4.4: Kompensation ved mang- ler/forsinkelser (BSA-Lokal og BSA punkt 17.1.2 og 17.2.2 og ATM- BSA punkt 19.1.3)
3) Ad. Høringsnotatets punkt 4.8: Fortrolighed (BSA-Lokal og BSA punkt 23 og ATM-BSA punkt 25) og
4) Høringsnotatets punkt. 4.10: Ændring af aftalen (BSA-Lokal og BSA punkt 31 og ATM-BSA punkt 33)
IT- og Telestyrelsen
Side 3
Indledningsvist gennemgås for hvert af punkterne selve bestemmelserne i stan- dardtilbudet. Herefter gennemgås branchens bemærkninger samt TDC s bemærk- ninger til de enkelte punkter. IT- og Telestyrelsens vurdering vil efterfølgende fremgå af afgørelsen.
De fire punkter vil nedenfor blive behandlet således:
1. Særligt vedrørende TDC s adgang til at ophæve aftalen
2. Kompensation ved mangler/forsinkelser
3. Fortrolighed
4. Ændring af aftalen.
Ad 1. Særligt vedrørende TDC s adgang til at ophæve aftalen (BSA-Lokal og BSA punkt 18.1 og 18.3 og ATM-BSA punkt 20.1 og 20.3)
TDC har i ovennævnte standardtilbud indsat vilkår vedrørende TDC s mislighol- delsesbeføjelser som følge af samtrafikkøberens misligholdelse. Det fremgår så- ledes af TDC s standardtilbud, at:
IT- og Telestyrelsen
Side 4
Væsentlig misligholdelse
Følgende forhold anses blandt andet og altid for væsentlig misligholdelse fra Ope- ratørens side:
Operatøren undlader at betale forfaldne beløb rettidigt og undlader at afhjælpe sådan misligholdelse inden 10 arbejdsdage efter, at TDC skriftligt ved påkrav har underrettet Operatøren om den manglende betaling.
Operatøren tilsidesætter betingelserne for adgang til bredbåndskapacitet jf. pro- duktspecifikationen.
Operatøren undlader efter fremsendelse af specificeret påkrav herom fra TDC at træffe de fornødne foranstaltninger med henblik på at afhjælpe væsentlige forstyr- relser m.v. af trafikken i TDC´s offentlige telenet forårsaget af Operatøren selv el- ler dennes slutkunder.
Oplysninger eller specifikationer, som Operatøren afgiver til TDC i forbindelse med indgåelse af denne aftale og i øvrigt enhver konkret anmodning om levering af ydelser, viser sig at have været bevidst usande eller ukorrekte, da de blev fremsat.
Operatøren gentagne gange anvender adgang til bredbåndskapacitet til andre formål end de i denne aftale eller i teleloven tilladte, jf. herved denne aftales præ- ambel.
Operatøren afskærer TDC fra at få adgang til egne anlæg og installationer med henblik på fejlsøgning m.v.
Operatøren undlader at efterkomme et af TDC udstedt sikkerhedsdirektiv i anled- ning af TDC´s konstatering af, at Operatørens gentagne tilsidesættelse af væsentli- ge anvisninger vedr. brugen af adgang til bredbåndskapacitet.
Den af Operatøren tilvejebragte bankgaranti eller anden sikkerhedsstillelse an- nulleres, bortfalder, ophører eller af anden grund ikke længere er i kraft, uden at Operatøren forinden har tilvejebragt en anden tilsvarende og af TDC skriftligt godkendt sikkerhed.
Operatørens konkurs, betalingsstandsning eller åbning af forhandlinger om ak- kord.
TDC er endvidere, i tilfælde af at Operatøren væsentligt misligholder sine forplig- telser ifølge denne aftale, berettiget til med omgående virkning at afbryde samtra- fik.
Ophævelse ved væsentlig misligholdelse
Såfremt Operatøren væsentligt misligholder sine forpligtelser ifølge denne aftale, og sådan misligholdelse ikke er bragt til ophør senest 20 arbejdsdage efter modta- gelse af skriftligt påkrav herom, skal TDC være berettiget til med omgående virk- ning at ophæve denne aftale helt eller delvist.
I tilfælde af manglende betaling er TDC berettiget til med omgående virkning at ophæve denne aftale helt eller delvist efter udløb af det i pkt. 18.1 nævnte påkrav.
Såfremt TDC ophæver aftalen i medfør af ovenstående foretages der en opgørelse af, i hvilket omfang Operatøren er berettiget til at kræve tilbagelevering af sine Ydelser erlagt i henhold til denne Xxxxxx.
Ad 2. Kompensation ved mangler/forsinkelser (BSA-Lokal og BSA punkt 17.1.2 og 17.2.2) og ATM-BSA punkt 19.1.3)
TDC har i ovennævnte standardtilbud indsat et generelt vilkår vedrørende mislig- holdelsesbeføjelser som følge af TDC s misligholdelse. Det fremgår således af TDC s standardtilbud, at:
IT- og Telestyrelsen
Side 5
TDC yder ikke kompensation i tilfælde af mangelfulde ydelser.
TDC betaler ikke bod eller kompensation for forsinkede ydelser.
Ophævelse ved mangler
Operatøren kan hæve kontrakten helt eller delvis, såfremt der i aftaleperioden konstateres mangler, der er væsentlige for operatøren, og såfremt manglerne ikke indenfor rimelig tid er afhjulpet.
Ad. 3. Fortrolighed (BSA-Lokal og BSA punkt 23 og ATM-BSA punkt 25) TDC har i ovennævnte standardtilbud indsat et generelt vilkår vedrørende fortro- lighed. Det fremgår således af TDC s standardtilbud, at:
Med nedenstående forbehold forpligter parterne sig til at sikre hemmeligholdelse af alle fortrolige oplysninger modtaget fra den anden part i tilknytning til denne af- tale.
Parterne er berettiget til at videregive oplysninger til myndighederne til opfyldelse af lovmæssige forpligtelser eller med henblik på at varetage deres berettigede inte- resser. Ved videregivelser af oplysninger til offentlige myndigheder er parten for- pligtet til at forbeholde sig fortrolighed i størst muligt omfang og skal fremsende kopi af de afleverede oplysninger til den anden part. Fortrolige oplysninger må kun anvendes med det formål, som var årsag til meddelelsen og/eller for at kunne opfylde parternes forpligtelser i henhold til denne aftale.
Fortrolige oplysninger må ikke videregives internt hos parterne til andre personer end dem, for hvem oplysningerne har betydning for udførelsen af deres opgaver i henhold til denne aftale.
Parterne er enige om, at fortrolige oplysninger ikke må anvendes til skade for den anden part eller med henblik på at formå den anden parts slutkunder til at afbryde deres kundeforhold til den anden part.
Bestemmelserne om fortrolighed gælder uanset denne aftales ophør
Ad 4. Ændring af aftalen (BSA-Lokal og BSA punkt 31 og ATM-BSA punkt 33)
TDC har i ovennævnte standardtilbud indsat et generelt vilkår vedrørende æn- dring af aftalen. Det fremgår således af TDC s standardtilbud, at:
Hver part har ret til at kræve aftalen ændret, såfremt forudsætningerne for afta- len er væsentligt ændret, eller der i øvrigt er rimelig grund hertil, herunder eksem- pelvis ved ændring af det underliggende lovgrundlag.
Genforhandling af aftalen skal starte senest 2 måneder efter kravets fremsættelse, jf. dog parternes mulighed for at inddrage IT- og Telestyrelsen, jf. telelovens § 65. Denne aftale skal under alle omstændigheder genforhandles hvert tredje år.
Aftalens vilkår gælder uændret, indtil ny, skriftlig aftale er underskrevet af begge parter, medmindre andet er skriftligt aftalt mellem disse, jf. dog nedenfor.
TDC er berettiget til med et forudgående skriftligt varsel på 3 måneder at ændre ethvert vilkår i denne aftale med henblik på at tilpasse denne aftales vilkår til vil- kårene i det til enhver tid gældende standardtilbud om Lokal adgang til bred- båndskapacitet over TDC s kobberabonnentlinier. Sådanne ændringer af denne Af- tale skal ikke godkendes, men alene tages til efterretning af Operatøren.
Operatøren er berettiget til at indbringe den varslede ændring af vilkårene for IT- og Telestyrelsen med henblik på en stillingtagen til om den varslede ændring går videre end nødvendigt for at tilpasse vilkårene til det gældende standardtilbud. Så- fremt den varslede ændring er indbragt for styrelsen senest 1 måned efter modta- gelsen af varsel om ændring af vilkårene, vil den varslede ændring først træde i kraft, når IT- og Telestyrelsen har taget stilling til om den varslede ændring går videre end nødvendigt for at tilpasse vilkårene.
Bilag til aftalen kan, med mindre andet fremgår af denne Aftale, ændres ved TDC's fremsendelse af et nyt bilag med tydelig angivelse af revisionsdatoen.
Ændring af bilag skal ikke godkendes, men alene tages til efterretning af Operatø- ren. Ændring af bilag kan ske med et forudgående varsel på mindst 3 måneder, med mindre andet fremgår af denne Aftale.
IT- og Telestyrelsen
Side 6
Følgende fremgår endvidere af standardtilbud for ATM-BSA;
Ændring af Ydelser af denne Aftale i bilag 1 vil ske ved at der 2 måneder før ikrafttræden blive varslet skriftligt om væsentlige produktændringer eller udfas- ning af produkt.
Ændringer af priser i bilag 2 kan ske jf. pkt. 17.2.
Ændringer af bilag 4,5, 6 og 7 kan ske uden varsel ved operatørens modtagelse af nyt bilag fra TDC
Parternes anbringender
Branchens bemærkninger
IT- og Telestyrelsen skal gøre opmærksom på, at der med betegnelsen bran- chen henvises til de parter, der har afgivet svar i forbindelse med høringen over nærværende standardtilbud. Se hertil vedlagte høringsnotat (bilag 1).
Ad 1. Særligt vedrørende TDC s adgang til at ophæve aftalen (BSA-Lokal og BSA punkt 18.1 og 18.3 og ATM-BSA punkt 20.1 og 20.3)
IT- og Telestyrelsen skal bemærke, at der ikke i forbindelse med høringen af nærværende standardtilbud har været kommentarer eller bemærkninger til punk- tet. Problemstillingen er derfor rejst af IT- og Telestyrelsen af egen drift ved til- synet af standardtilbudene på marked 12.
IT- og Telestyrelsen har valgt på baggrund af afgørelsen vedrørende standardtil- bud om udveksling af trafik mellem udbydere af telenet og teletjenester på en- grosmarkedet for fastnetterminering (marked 9) at gengive branchens bemærk- ninger fra behandlingen af standardtilbudet på marked 9 nedenfor.
Branchen har anført, at det af punkt 18.1 bl.a. fremgår, at: Såfremt Operatøren væsentlig misligholder sine forpligtigelser ifølge denne aftale, skal TDC være be- rettiget til med omgående virkning at afbryde samtrafikken . Branchen har end- videre anført, at afsnittet bør udgå, idet forholdet, herunder TDC s sanktioner m.v., netop er beskrevet i punkt 18.5.
Derudover finder branchen det generelt betænkeligt, at TDC uden varsel kan afbryde samtrafikken uden inddragelse af relevante myndigheder og finder, at så- fremt afsnittet bibeholdes, skal det indføjes, at afbrydelse af samtrafikken ikke kan ske uden forudgående inddragelse af IT- og Telestyrelsen. Hermed fjernes et element af vilkårlighed, som TDC ellers vil kunne benytte til at true operatørerne med.
Ad 2. Kompensation ved mangler/forsinkelser (BSA punkt 17.1.2 og 17.2.2 og ATM-BSA punkt 19.1.3)
Branchen har i høringssvarene anført, at der i stedet for ophævelse bør indføres bod til TDC ved væsentlig misligholdelse, således at der skabes et incitament for TDC til at overholde deres forpligtelser.
Begrundelsen for ændringsanmodningen er, at ophævelse på grund af TDC s mis- ligholdelse ikke er en reel mulighed for operatøren, da TDC ejer infrastrukturen, og det i de forudgående analyser er fastslået, at TDC har SMP status på marke- det. Operatøren kan derfor ikke reelt vælge en anden leverandør, hvorfor mulig- heden for ophævelse er indholdsløs for operatøren.
Ad. 3. Fortrolighed (BSA-Lokal og BSA punkt 23 og ATM-BSA punkt 25) En enkelt operatør har anført, at fortrolighedsbestemmelsen bør præciseres, såle- des at telelovens § 64 afspejles i bestemmelsen.
IT- og Telestyrelsen
Side 7
Ad 4. Ændring af aftalen (BSA-Lokal og BSA punkt 31 og ATM-BSA punkt 33)
Branchen har bemærket, at med den nuværende formulering af vilkårene i stan- dardtilbudene, har TDC forbeholdt sig ret til, med et forudgående skriftligt varsel på 3 måneder at ændre ethvert vilkår i aftalen, uden at disse ændringer skal god- kendes af operatøren.
Branchen finder, at denne bestemmelse om ændring af standardtilbudene er et urimeligt aftalevilkår, når TDC ensidigt kan ændre alle forhold i aftalen uden forhandling. Denne ret tilsidesætter almindelig aftaleret, hvor parterne indgår en aftale, som er bindende i alle dens punkter. En varsling af ændring af en enkelt bestemmelse, medmindre den er uvæsentlig, er tillige at opfatte som en samlet opsigelse.
I og med at man har fundet det hensigtsmæssigt under hensyn til misforholdet i parternes styrkeposition at indføre en begrænsning i TDC s frie adgang til opsi- gelse, vil denne frie adgang til ændring af ethvert indhold medføre en annullering af ovennævnte begrænsning i opsigelsesadgangen.
Branchen har yderligere anført, at punkt 31, afsnit 7, hvor det bl.a. fremgår, at: Ændringer af bilag skal ikke godkendes men alene tages til efterretning af opera- tøren. , bør ændres, således at TDC ikke kan ændre aftaleparametre, herunder bi- lag, uden at operatøren først godkender disse.
Branchen anfører, at TDC ikke bør være berettiget til at ændre bilag til standard- tilbudet uden forudgående accept fra operatøren. Dette skal fremgå af afsnittet, idet bilag er en meget væsentlig del af aftalegrundlaget. En udskiftning af bilag, der udgør en så væsentlig en del af aftalegrundlaget, vil uden accept fra operatø- ren skabe vilkårlighed i hele aftalekomplekset.
TDC s bemærkninger
Ad 1. Særligt vedrørende TDC s adgang til at ophæve aftalen (BSA-Lokal og BSA punkt 18.1 og 18.3 og ATM-BSA punkt 20.1 og 20.3)
TDC har ved brev af 19. juni 2006 i forbindelse med behandlingen af standardtil- bud på marked 9 bemærket, at der vil være tilfælde, hvor TDC vil have et beretti- get behov for at kunne afbryde samtrafikken med omgående virkning, uanset at TDC endnu ikke er berettiget til at ophæve kontrakten i henhold til bestemmel- serne herom.
Hvis eksempelvis en operatør på en eller anden måde forstyrrer TDC s net, vil TDC først kunne ophæve kontrakten, når operatøren har modtaget et skriftligt varsel på 10 dage.
Uanset, at TDC i varselsperioden endnu ikke kan ophæve kontrakten, vil det være helt urimeligt, hvis TDC i en situation som den ovenfor skitserede ikke kan ophø- re med at levere samtrafik til den pågældende operatør og derfor vil være forplig- tet til at have forstyrrelse i nettet i en yderligere periode på op til 10 dage, afhæn- gigt af hvornår operatøren formår at afhjælpe forstyrrelsen.
IT- og Telestyrelsen
Side 8
Derfor skal TDC, uanset at hele aftalen endnu ikke kan ophæves, have mulighed for at afbryde samtrafikken, indtil forholdet der forstyrrer TDC s net, er afhjulpet af operatøren.
Såfremt forholdet der forstyrrer TDC s net, afhjælpes inden 10 dage efter at skriftligt varsel er afgivet, kan TDC ikke ophæve kontrakten og skal da straks igen påbegynde samtrafikken med den pågældende operatør.
Den pågældende bestemmelse strider altså ikke mod kontraktens bestemmelser om TDC s adgang til at ophæve kontrakten ved forsinkelse eller væsentlig mis- ligholdelse, men er en selvstændig misligholdelsesbeføjelse for TDC, som står ved siden af TDC s øvrige misligholdelsesbeføjelser, og som er nødvendig for TDC, for at TDC kan beskytte sit net samt sin forretning mod unødvendige tab.
Således bemærker TDC, at det er nødvendigt, at den pågældende bestemmelse opretholdes i standardaftalen.
TDC har yderligere i brev af 12. marts 2007 anført, at det er selskabets opfattelse, at IT- og Telestyrelsen ikke har hjemmel til at give TDC et pålæg om, ikke at medtage øvrige obligationsretlige ophævelsesbeføjelser i standardtilbudet.
TDC har i forbindelse med høringen over IT- og Telestyrelsens afgørelsesudkast af 15. november 2007 i brev af 6. december 2007 til styrelsen oplyst, at TDC har indbragt IT- og Telestyrelsens vurdering i afgørelse af 7. august 2007 af en tilsva- rende bestemmelse i TDC's standardtilbud for marked 9 for Teleklagenævnet, og at TDC henviser til selskabets bemærkninger i nævnte klagesag. TDC foreslår samti- dig, at IT- og Telestyrelsens endelige vurdering af dette punkt i standardtilbudet afventer Teleklagenævnets afgørelse vedrørende standardtilbudet for marked 9.
Ad 2. Kompensation ved mangler/forsinkelser (BSA-Lokal og BSA punkt 17.1.2 og 17.2.2 samt ATM-BSA punkt 19.1.3)
IT- og Telestyrelsen har i udkast til høringsnotat af 31. maj 2007 for BSA-Lokal og BSA punkt 17.1.2 og 17.2.2. samt ATM-BSA punkt 19.1 og 19.2 henvist til høringen over standardtilbud på marked 9, hvor styrelsen i udkast til afgørelse har lagt op til, at TDC pålægges at indføre en bodsordning.
TDC har i forbindelse med høringen over udkast til høringsnotat anført, at sel- skabet finder, at et eventuelt krav om bodsbestemmelse i standardtilbudene hver- ken er rimeligt, nødvendigt eller proportionalt til sikring af konkurrencen på marked 12.
TDC er allerede underkastet en leveringspligt på det pågældende marked en pligt der er bødebehæftet, såfremt den tilsidesættes af TDC. At TDC lever op til sine forpligtelser er således allerede tilstrækkeligt sikret, og bodsbestemmelsen er derfor ikke nødvendig eller proportional til sikring af, at TDC opfylder forpligtel- serne pålagt i medfør af markedsafgørelsen.
Herudover har TDC henvist til, at det følger af standardaftalernes punkt 17.3 og 19.3, at TDC er erstatningsansvarlig efter lovgivningens almindelige bestemmel-
IT- og Telestyrelsen
Side 9
ser for de direkte tab, som en væsentligt mangelfuld ydelse eventuelt måtte påfø- re operatøren. Således er operatøren allerede behørigt beskyttet over for eventuel- le direkte tab forårsaget af en mangelfuld ydelse.
Det er da også karakteristisk, at der ikke i det omfattende høringsnotat er gengi- vet ét eneste konkret eksempel på handling eller passivitet fra TDC s side, der demonstrerer et behov for en bodsbestemmelse.
TDC har videre henvist til, at det på side fire i udkast til høringsnotat af 31. maj 2007 anføres, at en sådan bestemmelse vil fremme TDC s incitament til redeligt, rimeligt og rettidigt at overholde aftalen.
TDC bemærker, at TDC s egen detailforretning baserer sig på leverancer af BSA, og at en fejl i nettet således typisk vil påvirke alle operatørerne i nettet, herunder TDC selv. En bodsbestemmelse vil derfor ikke, ifølge TDC, give yderligere inci- tamenter til at sikre, at der ikke opstår fejl i nettet.
TDC finder således ikke, at der er grundlag for at indføre en bodsbestemmelse.
TDC har i forbindelse med høringen over IT- og Telestyrelsens afgørelsesudkast af 15. november 2007 i brev af 6. december 2007 til styrelsen oplyst, at TDC i forbindelse med to konkrete mæglingssager har tilkendegivet, at TDC efter om- stændighederne er indstillet på at indføje en bodsordning i tilknytning til levering af rå kobber og delt rå kobber. TDC vil i overensstemmelse hermed foretage en ændring af standardtilbudene på marked 12 med henblik på at indføje en bodsord- ning.
Ad. 3. Fortrolighed (BSA-Lokal og BSA punkt 23 og ATM-BSA punkt 25) TDC har i forbindelse med høringen over udkast til høringsnotat anført, at det er TDC s opfattelse, at bestemmelsen har et indhold, der er inden for rammerne af telelovens § 64.
TDC henstiller endvidere til, at den videre behandling af punktet afventer endelig afgørelse i den verserende sag ved Teleklagenævnet (sag 06-008838) vedrørende fortolkningen af § 64.2
TDC har i forbindelse med høringen over IT- og Telestyrelsens afgørelsesudkast af 15. november 2007 i brev af 6. december 2007 til styrelsen oplyst, at TDC vil foretage en ændring af standardtilbudene, således at der indføjes en henvisning til telelovens § 64.
Ad 4. Ændring af aftalen (BSA-Lokal og BSA punkt 31 samt ATM-BSA punkt 33)
TDC har i forbindelse med høringen over udkast til høringsnotat anført, at det er TDC s opfattelse, at bestemmelsen om ændring af aftalen er behørigt afstemt i
IT- og Telestyrelsen
Side 10
2 IT- og Telestyrelsen skal bemærke, at Teleklagenævnet traf afgørelse i den af TDC an- givne klagesag den 9. oktober 2007.
forhold til de forpligtelser og begrænsninger, TDC underkastes med standardafta- lerne.
Adgangen til at begære standardaftalerne genforhandlet, såfremt forudsætninger- ne for aftalen væsentligt ændrer sig (1.- 3. afsnit), er gensidig, hvorfor der efter TDC s opfattelse ikke ses at være noget urimeligt eller skævvridende heri.
4. afsnit vedrørende TDC s mulighed for ensidigt at ændre aftalerne er ifølge TDC alene indsat med det formål, at TDC kan tilpasse gamle samtrafikaftaler så- ledes, at forældede og utidssvarende aftalegrundlag kan tilpasses senere ændrin- ger i standardaftalerne, så de svarer til de nugældende standardaftaler. Sådan standardaftaler vil altid være underlagt IT- og Telestyrelsens tilsyn som i nærvæ- rende sag.
TDC anfører endvidere, at selskabets mulighed for at foretage en sådan ændring er modsvaret af operatørens adgang (5. afsnit) til at indbringe en varslet ændring for IT- og Telestyrelsen. Såfremt en operatør klager over en varslet ændring, vil dette uden videre have opsættende virkning for ændringen, således at denne først vil træde i kraft, når IT- og Telestyrelsen har truffet afgørelse om, hvorvidt den varslede ændring er nødvendig for at tilpasse standardaftalernes vilkår. Således er operatørens interesser allerede behørigt beskyttet.
TDC finder ikke, at der er tale om, at TDC får adgang til at indføre nye og urime- lige vilkår efter forgodtbefindende i de allerede indgåede aftaler.
TDC s ensidige ændringer i bilagene til aftalerne, der tillige foretages med tre måneders varsel, kan ikke på tilsvarende vis indbringes for IT- og Telestyrelsen, men TDC er af den opfattelse, at TDC nødvendigvis ensidigt må kunne ændre disse bilag for at leve op til forpligtelsen til at optimere nettet.
TDC finder ikke, at IT- og Telestyrelsens bemærkning om, ... at det alene er ændringer i regulatorisk fastsatte priser samt ændringer af tekniske specifikatio- ner, hvor ændringen er uden betydning for den rette funktion og virkemåde af de aftalte produkter, der kan ændres uden, at aftalen nødvendigvis skal genforhand- les i markedsafgørelsen er udtryk for en udtømmende liste af vilkår, der kan ændres uden forhandling.
Den af IT- og Telestyrelsen anlagte fortolkning af markedsafgørelsens ordlyd og det i udkastet indeholdte pålæg indeholder således efter TDC s opfattelse en skærpelse af TDC s forpligtelse og medfører en begrænsning i TDC s handlefri- hed og dermed muligheden for hele tiden at optimere nettet.
TDC bør efter selskabets opfattelse have fri adgang til med passende varsel at ændre priser, også hvor de ikke er regulatorisk fastsatte, idet det dog naturligvis gælder, at priser skal overholde bestemmelser om prisregulering. I modsat fald ville TDC ikke kunne ændre de priser, der ikke er underlagt nogen regulering, el- ler som er fastlagt af TDC efter historiske omkostningers metode.
Selvom TDC typisk kun ændrer tekniske specifikationer med sikring af bagud kompatibilitet, således at det er uden betydning for den rette funktion og virke-
IT- og Telestyrelsen
Side 11
måde af de aftalte produkter, er det ifølge TDC en uforholdsmæssig begrænsning, hvis TDC s ændringsmuligheder begrænses hertil. En sådan begrænsning medfø- rer, at én samtrafikpart kan forhindre en teknisk udvikling, der er vigtig for TDC og for TDC s øvrige samtrafikparter.
TDC anfører endvidere følgende eksempel:
hvis TDC har behov for at lave en formatændring i afregningsdata altså æn- dring af en teknisk specifikation. Sådanne formatændringer kan være nødvendig- gjort af behov hos TDC, men også af behov hos samtrafikparter. Hvis en given samtrafikpart ikke har interesse i den pågældende ændring, men ændringen kræ- ver en tilpasning af vedkommendes afregningssystem, for at afregningsdata kan gives til denne samtrafikpart, kan denne samtrafikpart nægte at indgå aftale om ændringen eller benytte sin forhandlingsposition til at kræve modydelser, hvilket vil resultere i, at TDC ikke kan gennemføre formatændringen, uanset at dette er nødvendigt for flere andre operatører.
Tilsvarende kan der ifølge selskabet være tale om ændringer af andre tekniske forhold, der nødvendigvis må gennemføres koordineret.
Sådanne ændringer kan kræve tilpasninger og tilsvarende moderniseringer fra TDC s samtrafikparter, og det er ikke proportionalt, såfremt en enkelt samtrafik- part, der ikke på et givet tidspunkt har interesse i moderniseringen, kan hindre optimering af nettet.
TDC har ifølge selskabet trods sin forpligtelse til at levere samtrafik til de øvrige operatører på markedet behov for at kunne udbygge og optimere sit net til enhver tænkelig situation i fremtiden. Denne frihed vil blive væsentligt begrænset, så- fremt TDC forpligtes til at beskrive de specifikke vilkår og priser, der skal kunne ændres uden genforhandling, da der alene kan gættes på, hvor næste ændring vil være nødvendig til sikring af et optimalt net.
Det er således ikke muligt for TDC at forudse den teknologiske udvikling og den deraf følgende nødvendighed af at ændre i TDC s net. Derfor er det heller ikke muligt for TDC at foretage en specifikation af de vilkår og priser, som kan ænd- res.
TDC er således af den opfattelse, at IT- og Telestyrelsens fortolkning derfor ikke vil understøtte ny infrastruktur og innovationsprægede investeringer og kan med- føre, at der opretholdes utidssvarende teknik med ineffektiv drift til følge. Be- grænsningen vil derfor være i modstrid med formålene i teleloven, jf. dennes § 1, stk. 3.
Selskabet anfører afslutningsvist, at såfremt IT- og Telestyrelsen fastholder, at der skal ske en præcisering, ønsker TDC, at præciseringen foretages på den må- de, at TDC præciserer hvilke vilkår og priser, der kræver forhandling med opera- tøren før ændring, mens alle andre vilkår og priser kan ændres af TDC uden for- handling.
TDC har i forbindelse med høringen over IT- og Telestyrelsens afgørelsesudkast af 15. november 2007 i brev af 6. december 2007 indledningsvis henvist til sel-
IT- og Telestyrelsen
Side 12
skabets tidligere anbringender i forbindelse med høringen over standardtilbudene på marked 12. TDC henviser i øvrigt til selskabets bemærkninger i ovennævnte klagesag.
TDC foreslår endvidere, at IT- og Telestyrelsens endelige vurdering af dette punkt i standardtilbudet afventer Teleklagenævnets afgørelse vedrørende standardtilbudet for marked 9.
Regelgrundlag
IT- og Telestyrelsen skal indledningsvist bemærke, at der foruden markedsafgø- relsen af 2. november 2005 på engrosmarkedet for bredbåndstilslutning (marked 12) er truffet en supplerende afgørelse af 19. december 2006 vedr. LRAIC og en tillægsafgørelse af 2. april 2007 vedr. samhusning.
§ 42 i teleloven angiver, at udbydere af offentlige elektroniske kommunikations- net eller kommunikationstjenester, der er pålagt forpligtelser i medfør af lovens
§§ 51 og 76 a, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik fra andre udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller tjenester på vilkår eller betingelser, der er i overens- stemmelse med de pålagte forpligtelser.
I IT- og Telestyrelsens afgørelse på marked 12 har IT- og Telestyrelsen i medfør af telelovens § 51 a, jf. § 51, stk. 3, nr. 1, pålagt TDC at imødekomme alle rime- lige anmodninger om adgang til samtrafik for de produkter, der er omfattet af markedsafgrænsningen på marked 12.
I samme afgørelse har IT- og Telestyrelsen i medfør af telelovens § 51 c pålagt TDC en forpligtelse til at offentliggøre et standardtilbud for adgangen til disse produkter. Denne forpligtelse er nærmere beskrevet i bilag 6 til afgørelsen.
IT- og Telestyrelsen kontrollerer standardtilbudet i medfør af telelovens § 72, hvoraf det fremgår at;
IT- og Telestyrelsen
Side 13
IT- og Telestyrelsen kontrollerer, at standardtilbud udfærdiget i medfør af
§ 51 c er i overensstemmelse med de forpligtelser, som en part er pålagt i medfør af denne lovs afsnit IV samt regler fastsat i medfør heraf.
I medfør af telelovens § 73, stk. 1, meddeles resultatet af IT- og Telestyrelsens kontrol, jf. § 72, stk. 1, den part, der har udarbejdet standardtilbud.
Det fremgår ligeledes af telelovens § 73, stk. 1, sidste pkt., at:
IT- og Telestyrelsen kan som led heri påbyde ændringer af vilkår og priser i standardtilbud, der strider mod forpligtelser, som en part er pålagt i medfør af denne lovs afsnit IV samt regler fastsat i medfør heraf.
Af telelovens § 73, stk. 2 fremgår, at:
I forbindelse med IT- og Telestyrelsens påbud efter stk. 1 kan IT- og Telestyrel- sen fastsætte rimelige vilkår for levering af de samtrafikprodukter, der er omfat- tet af standardtilbuddene.
Når endelig afgørelse er truffet efter § 73 stk. 1, skal den part, der har udarbejdet standardtilbud senest en måned efter, at afgørelsen er truffet, udmønte denne i et opdateret standardtilbud, jf. § 73, stk. 3.
I medfør af § 50, stk. 3, kan IT- og Telestyrelsen fastsætte nærmere regler om, under hvilke omstændigheder det med hensyn til de i § 50 stk. 2 nævnte hensyn vil være berettiget at afbryde udvekslingen af samtrafik ifølge aftaler efter §§ 42 eller 44. IT- og Telestyrelsen kan herunder fastsætte regler om, at der i ganske særlige tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt, kan ske umiddelbar afbrydelse af samtrafikken uden forelæggelse for IT- og Telestyrelsen.
Nærmere regler om dette følger af § 1 i bekendtgørelse nr. 671 af 10. juli 2003 om afvisning og afbrydelse af samtrafik. Heraf fremgår, at:
IT- og Telestyrelsen
Side 14
parter omfattet af §§ 42 eller 44 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet kan afvise anmodning om indgåelse eller ændring af aftale om samtrafik, hvis den part, over for hvem anmodningen rejses, kan sandsynliggøre, at indgåelse eller ændring af den pågældende aftale vil indebære, at de berørte elektroniske kommunikationsnets og tjenesters driftsikkerhed, integritet og ind- byrdes interoperabilitet, eller beskyttelse af tjeneste- og netinterne data, herun- der personrelaterede data, personoplysninger, fortrolig information og privatli- vets fred, eller beskyttelse af elektroniske kommunikationsnet eller tjenester under særlige forhold, ikke kan opretholdes. Under de samme hensyn kan allere- de igangsat samtrafik afbrydes .
IT- og Telestyrelsens vurdering
Ad 1. Særligt vedrørende TDC s adgang til at ophæve aftalen (BSA-Lokal og BSA punkt 18.1 og 18.3 og ATM-BSA punkt 20.1 og 20.3)
IT- og Telestyrelsen skal indledningsvis bemærke, at telelovgivningen efter sty- relsens opfattelse udtømmende oplister de situationer, hvor en udbyder med stærk markedsposition kan afbryde igangværende samtrafik, jf. den ovenfor under af- snittet om regelgrundlag gennemgåede adgang hertil i medfør af reglerne i telelo- vens § 50, stk. 3, og i bekendtgørelse nr. 671 af 10. juli 2003 om afvisning og af- brydelse af samtrafik.
Det er på det grundlag IT- og Telestyrelsens opfattelse, at TDC kan gøre normale kontraktretlige misligholdelsesbeføjelser gældende for forhold, der falder uden for telelovgivningen. For forhold, der falder inden for telelovgivningen, kan op- hævelse af en aftale kun ske i overensstemmelse med de kriterier, der fremgår af telelovgivningen, herunder eksempelvis afbrydelseskriterierne fastsat i medfør af telelovens § 50, stk. 3.
For så vidt angår afbrydelse ved manglende betaling for samtrafik skal IT- og Te- lestyrelsen bemærke, at TDC ikke inden for telelovgivningen er pålagt at give adgang til samtrafik uden betaling herfor.
På dette grundlag finder IT- og Telestyrelsen, at TDC vil skulle ændre de be- stemmelser i standardtilbudene, som giver TDC en videre adgang til at ophæve en aftale om samtrafik. Herunder tænkes der på de tilfælde, hvor TDC ikke i medfør af de udtømmende regler i telereguleringen vil være berettiget til at af- bryde igangværende samtrafik.
Det er således IT- og Telestyrelsens vurdering, at TDC s adgang til at ophæve en samtrafikaftale skal bringes i overensstemmelse med lovgivningens regler herom. IT- og Telestyrelsen deltager gerne i en nærmere drøftelse om den konkrete ud- formning af disse ændringer.
IT- og Telestyrelsen skal på baggrund af ovenstående fastholde afgørelsen, idet der i forbindelse med TDC s høringssvar af 6. december 2007 ikke er fremkom- met oplysninger, der giver styrelsens anledning til at revurdere afgørelsens ind- hold.
Hvis Teleklagenævnet måtte nå frem til en anden vurdering end den, IT- og Tele- styrelsens afgørelse i sagen om standardtilbuddet for marked 9 er baseret på, vil IT- og Telestyrelsen på eget initiativ som opfølgning herpå tage stilling til, om dette vil kunne have afsmittende effekt på styrelsens indeværende afgørelse.
Ad 2. Kompensation ved mangler/forsinkelser (BSA-Lokal og BSA punkt 17.1.2 og 17.2.2 og ATM-BSA punkt 19.1.3)
Det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at ophævelse på grund af TDC s mislig- holdelse ikke er en reel mulighed for udbyderen i kraft af TDC s position på markedet og udbyderens afhængighed af det aktuelle produkt. Udbyderen kan så- ledes ikke reelt vælge en anden leverandør, hvorfor ophævelse som eneste sank- tion i tilfælde af misligholdelse fra TDC s side må antages at være menings- og virkningsløs i sig selv. Det bemærkes, at TDC har en meget høj markedsandel på det relevante marked.
IT- og Telestyrelsen vurderer dog samtidig, at muligheden for ophævelse på grund af TDC s misligholdelse ikke bør fjernes fra aftalerne, da det kan være ak- tuelt for en operatør uden videre at kunne frigøre sig fra aftalerne på grund af TDC s misligholdelse.
IT- og Telestyrelsen har overvejet, hvorvidt en bodsbestemmelse, indarbejdet i aftalerne, er rimelig og proportional i forhold til de markedsforpligtelser, som TDC er pålagt i medfør af afgørelsen.
Indledningsvis har IT- og Telestyrelsen foretaget nogle overvejelser om, hvorle- des en sådan bodsbestemmelse i givet fald ville skulle udformes.
I almindelighed opererer man med to forskellige former for bod. Dels en bod ved forsinkelse og dels en bod ved mangelfuld levering f.eks. vedrørende vedligehold og drift.
IT- og Telestyrelsen
Side 15
Bod ved forsinkelse fastlægges sædvanligvis ud fra to grundlæggende kriterier om periode og beløb, f.eks. gennem fastlæggelse af dagbod af en given størrelse.
Bod ved mangelfuld levering af en ydelse fastsættes ofte ud fra mere komplekse modeller. I forbindelse med IT- kontrakter kan der tages udgangspunkt i en driftseffektivitetsprocent, hvor den faktiske tilgængelighed af den præsterede ydelse (oppetiden) m.v. kan være momenter i fastsættelsen af boden.
TDC har anført, at et pålæg om, at TDC skal indsætte en bodsbestemmelse i standardtilbudene i forbindelse med TDC s misligholdelse, bør udelades af den endelige afgørelse. TDC har som støtte herfor bemærket, at kravet hverken er ri- meligt, nødvendigt eller proportionalt til sikring af konkurrencen på markedet.
IT- og Telestyrelsen skal hertil bemærke, at det i forarbejderne til telelovens § 51, stk. 4, fremgår, at
De forpligtelser, som IT- og Telestyrelsen pålægger parter, skal tilpasses de særlige omstændigheder på de relevante markeder. Samtidig skal forpligtelserne adressere de konkurrencemæssige problemer, som er identificeret på det relevan- te marked gennem en markedsanalyse, med henblik på at fremme konkurrencen.
Formålet med IT- og Telestyrelsens adgang til at opstille krav til den faktiske op- fyldelse af forpligtelserne er at sikre, at de enkelte forpligtelser opfyldes redeligt, rimeligt og rettidigt.
Et eksempel på et sådan krav er fastsættelse af minimumskrav til kontraktsvilkår om økonomisk kompensation for manglende overholdelse eller opfyldelse af den indgående aftale, f.eks. i forbindelse med levering. [IT- og Telestyrelsens frem- hævelse]
IT- og Telestyrelsen har således en klar hjemmel til at kræve indsat en kompensa- tionsordning.
Endvidere fremgår det af markedsafgørelsen af 2. november 2005 på engrosmar- kedet for bredbåndstilslutning, bilag 5 om Rammer for udarbejdelse af TDC s standardtilbud for produkter og ydelser omfattet af forpligtelsen til at udarbejde standardtilbud på engrosmarkedet for ubundtet adgang , at TDC s standardtil- bud som minimum skal indeholde vilkår om økonomisk kompensation i forbin- delse med manglende eller ikke rettidig overholdelse eller opfyldelse af en indgå- et aftale . Markedsafgørelsen fastslår således, at TDC s aftaler som udgangs- punkt skal indeholde vilkår om kompensation i tilfælde af misligholdelse.
I obligationsretten er det almindeligt antaget, at i tilfælde, hvor det vil være van- skeligt for kreditor at præstere tilstrækkeligt bevis for omfanget af sit tab som følge af misligholdelse, hvor tabet er vanskeligt at opgøre, eller hvor tabet næppe kan kræves erstattet i sin helhed efter almindelige erstatningsretlige regler, kan kreditor lette og styrke sin position og øge erstatningskravets betydning som middel til mangelfri og rettidig opfyldelse af en kontrakt ved i kontrakten at ind- føje en bestemmelse, der fikserer størrelsen af den erstatning, som debitor skal
IT- og Telestyrelsen
Side 16
betale i tilfælde af misligholdelse af en bestemt art og eventuelt tillige forhøje be- løbet, således at erstatningen bliver rundelig og måske større end, hvad tabet overhovedet kan antages at ville kunne beløbe sig til.
Bod er således en måde, hvorpå der kan sikres økonomisk kompensation for manglende overholdelse af vilkår uden, at det pålægges kreditor at løfte bevis- byrden for størrelsen af det økonomiske tab efter de almindelige regler i erstat- ningsretten, der ville gælde i mangel af en bodsbestemmelse. En bod kan således betragtes som et vist minimumskrav om økonomisk kompensation ved manglen- de overholdelse af vilkår.
Det er således af helt væsentlig betydning for at sikre konkurrencen på et marked, at de forpligtelser, som TDC er pålagt i medfør af den relevante markedsafgørel- se, realiseres. En bodsbestemmelse vil efter styrelsens vurdering generelt kunne tjene til at fremme den samtrafikudbydende parts incitament til at overholde en samtrafikaftale og således sikre, at denne udbyder i overensstemmelse med afgø- relsen opfylder de forpligtelser, som udbyderen er pålagt i medfør af markedsaf- gørelsen, redeligt, rimeligt og rettidigt.
IT- og Telestyrelsen finder i den konkrete situation, at TDC s levering af bred- båndstilslutninger nødvendigvis indebærer, at misligholdelse ved levering kon- kret kan forekomme. Misligholdelse vil kunne forekomme i tilfælde af forsinket og mangelfuld levering.
Styrelsen vurderer på den baggrund, at det vil være berettiget og proportionalt at pålægge TDC at indarbejde en bestemmelse i selskabets standardtilbud på mar- ked 12, som fastsætter, at TDC skal betale en medkontrahent i en given samtrafi- kaftale bod, såfremt TDC misligholder de forpligtelser, som det i medfør af en samtrafikaftale mellem parterne påhviler TDC.
Det er IT- og Telestyrelsens opfattelse, at der skal være tale om en incitaments- fremmende bodsordning, der relaterer sig til såvel forsinket som mangelfuld leve- ring.
IT- og Telestyrelsen skal på baggrund af TDC s høringssvar af 6. december 2007 undlade at træffe afgørelse, idet TDC har oplyst, at selskabet er indstillet på at indføje en bodsordning i tilknytning til levering af rå kobber og delt rå kobber.
IT- og Telestyrelsen finder på denne baggrund, at det ikke er relevant at træffe afgørelse herom. IT- og Telestyrelsen skal dog samtidig oplyse, at uenighed ved- rørende vilkår for bodsordningen kan indbringes særskilt for styrelsen.
Ad. 3. Fortrolighed (BSA-Lokal og BSA punkt 23 og ATM-BSA punkt 25) Det er IT- og Telestyrelsens opfattelse, at den af TDC anvendte formulering umiddelbart ligger indenfor rammerne af telelovens § 64. Idet der er tale om stan- dardtilbud, finder IT- og Telestyrelsen dog, at indholdet af telelovens § 64 bør fremgå direkte af bestemmelsen. IT- og Telestyrelsen finder på denne baggrund, at en henvisning til eller direkte citering af telelovens § 64 er nødvendig for at sikre tilstrækkelig klarhed omkring bestemmelsens overensstemmelse med tele- lovens § 64.
IT- og Telestyrelsen
Side 17
IT- og Telestyrelsen skal endvidere bemærke, at spørgsmålet om fortrolighed ef- ter styrelsens opfattelse ikke vedrører en fortolkning af telelovens § 64, som an- ført af TDC, men derimod TDC s regelanvendelse.
IT- og Telestyrelsen skal på baggrund af TDC s høringssvar af 6. december 2007 undlade at træffe afgørelse, idet TDC har oplyst, at selskabet vil foretage en æn- dring af standardtilbudene, således at der indføjes en henvisning til telelovens § 64.
Ad 4. Ændring af aftalen (BSA punkt 31 + ATM-BSA punkt 33)
For så vidt angår TDC s mulighed for uden forhandling at kunne ændre vilkår i kontrakten, skal IT- og Telestyrelsen henvise til markedsafgørelsen på engros- markedet for bredbåndstilslutning (marked 12), afsnit IV, om forpligtelse til at udfærdige standardtilbud, hvoraf det fremgår, at:
Aftaler om samtrafik kan indeholde visse typer vilkår og priser, som den forplig- tede udbyder vil have behov for at kunne ændre uden, at den indgåede aftale nød- vendigvis kan forlanges genforhandlet. Dette kan ske for så vidt angår ændringer i regulatorisk fastsatte priser samt ændringer af tekniske specifikationer, hvor æn- dringen er uden betydning for den rette funktion og virkemåde af de aftalte produk- ter. Dette kan angives i standardtilbudet.
IT- og Telestyrelsen
Side 18
Det fremgår endvidere af markedsafgørelsen, at for at undgå tvistigheder herom er det væsentligt, at det af TDC s standardtilbud klart fremgår, hvilke specifikke vilkår og priser, TDC forbeholder sig ret til at kunne ændre uden forhandling.
Det fremgår derudover af markedsafgørelsens bilag 6 Rammer for udarbejdelse af TDC s standardtilbud for produkter , at: Priser og vilkår, der kan ændres uden forhandling, skal specificeres med angivelse af varslingsfrister .
I relation til den af TDC i brev af 20. juli 2007 udtrykte bekymring for blokering af nødvendige tiltag skal det bemærkes, at TDC til enhver tid har mulighed for at anmode operatøren om at få indført ændringer i den relevante samtrafikaftale. I de beskrevne tilfælde, hvor en operatør nægter ændringer betinget af infrastruk- tur- eller innovationsprægede investeringer, har TDC mulighed for at inddrage IT- og Telestyrelsen i henhold til telelovens § 65.
IT- og Telestyrelsen finder derfor, at det er i modstrid med markedsafgørelsen, såfremt TDC forbeholder sig ret til at ændre vilkår i aftalen, uden det er nærmere specificeret hvilke vilkår og priser, der ændres. Ved ikke at specificere de vilkår, der kan ændres uden forhandling, er aftalen ikke gennemsigtig og forudseelig, idet det ikke er muligt at tage stilling til disse vilkår.
IT- og Telestyrelsen finder således, at TDC inden for rammerne af den i mar- kedsafgørelsen fastsatte adgang til ensidigt at foretage ændringer i en samtrafi- kaftale i standardtilbudene klart skal beskrive, hvilke specifikke vilkår og priser, TDC forbeholder sig ret til at kunne ændre uden genforhandling.
IT- og Telestyrelsen finder således, at det er rimeligt at pålægge TDC at ændre standardtilbudenes vilkår henset til markedsafgørelsen, og at TDC således ikke i
aftalerne kan forbeholde sig ret til at ændre vilkår i aftalerne, uden at det er nær- mere specificeret hvilke vilkår og priser, der kan ændres.
Når TDC har udmøntet denne afgørelse i opdaterede standardtilbud, vil IT- og Telestyrelsen gennemgå ændringerne efter reglerne i telelovens 72 om IT- og Te- lestyrelsens gennemgang af standardtilbud m.v. med henblik på bl.a. at vurdere om ændringerne ligger inden for rammerne af den i markedsafgørelsen fastsatte adgang til ensidigt at foretage ændringer.
IT- og Telestyrelsen skal på baggrund af ovenstående fastholde afgørelsen, idet der i forbindelse med TDC s høringssvar af 6. december 2007 ikke er fremkom- met oplysninger, der giver styrelsens anledning til at revurdere afgørelsens ind- hold.
Hvis Teleklagenævnet måtte nå frem til en anden vurdering end den, IT- og Tele- styrelsens afgørelse i sagen om standardtilbuddet for marked 9 er baseret på, vil IT- og Telestyrelsen på eget initiativ som opfølgning herpå tage stilling til, om dette vil kunne have afsmittende effekt på styrelsens indeværende afgørelse.
ooo0ooo
I medfør af telelovens § 72, stk. 1, jf. § 73, stk. 1, træffer IT- og Telestyrelsen så- ledes følgende
AFGØRELSE
IT- og Telestyrelsen
Side 19
TDC A/S påbydes herved i standardtilbud om Lokal adgang til bredbånds- kapacitet over TDC s kobberabonnentlinier (BSA-Lokal), standardtilbud om Adgang til Bredbåndskapacitet over TDC s kobberabonnentlinier (BSA) og standardtilbud om ATM-transmission af BSA-trafik (ATM-BSA) på en- grosmarkedet for bredbåndstilslutning (marked 12) at ændre bestemmelser- ne om TDC s adgang til at ophæve en aftale om samtrafik som følge af den samtrafikkøbende operatørs misligholdelse, således, at disse bestemmelser bringes i overensstemmelse med telereguleringens regler for at afbryde igangværende samtrafik.
Endelig påbydes TDC A/S i standardtilbud om Lokal adgang til bredbånds- kapacitet over TDC s kobberabonnentlinier (BSA-Lokal), standardtilbud om Adgang til Bredbåndskapacitet over TDC s kobberabonnentlinier (BSA) og standardtilbud om ATM-transmission af BSA-trafik (ATM-BSA) at be- skrive de specifikke vilkår og priser, som TDC fastholder sig ret til at kunne ændre uden genforhandling, og som vedrører ændringer i regulatorisk fast- satte priser samt ændringer af tekniske specifikationer, hvor ændringen er uden betydning for den rette funktion og virkemåde af de aftalte produkter.
Disse ændringer skal i henhold til telelovens § 73 senest 1 måned efter, at nærværende afgørelse er meddelt TDC A/S, indarbejdes i standardtilbude- ne.
IT- og Telestyrelsen har ikke med denne afgørelse taget stilling til eventuelle af- ledte virkninger af afgørelsen i forhold til standardtilbudenes øvrige bestemmel- ser.
IT- og Telestyrelsen imødeser at modtage reviderede standardtilbud senest den
14. januar 2008.
ooo0ooo
Klagevejledning:
Denne afgørelse kan påklages til Teleklagenævnet, sekretariatet for Teleklage- xxxxxx, Xxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx X. Klagen skal i givet fald indgives skriftligt inden 4 uger efter, at denne afgørelse er meddelt selskabet.
Opmærksomheden henledes på, at der i medfør af bekendtgørelse nr. 569 af 18. juni 2004 om Teleklagenævnets virksomhed skal betales et gebyr på 4.000 kr. for behandling af klager af denne type i Teleklagenævnet. Beløbet vil blive opkrævet af Teleklagenævnets sekretariat.
Med venlig hilsen
Torben Xxx Xxxxxxxxxx
IT- og Telestyrelsen
Side 20