Vedtægter 2017
Vedtægter 2017
Vedtaget på det ordinære repræsentantskabsmøde den 15. juni 2017
Vedtægter
for Svendborg Andels-Boligforening
Kapitel 1
Navn, hjemsted og formål
§ 1. Boligorganisationens navn er: Svendborg Andels-Boligforening
stk. 2. Organisationen har hjemsted i Svendborg Kommune
§ 2. Boligorganisationen er organiseret:
Uden medlemsindskud.
§ 3. Boligorganisationens kerneaktivitet er at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere støttet boligbyggeri i overensstemmelse med reglerne i lov om almene boliger m.v.
Stk. 2. Organisationen kan ud over den virksomhed, der er nævnt i stk. 1, udføre aktivite- ter, som har en naturlig tilknytning til boligerne og administrationen af disse, eller som er baseret på den viden, som organisationen har oparbejdet.
Kapitel 2
Medlemskab og kapitalforhold
§ 4. Som medlemmer af boligorganisationen anses dennes lejere og enhver, der er opnote- ret på organisationens venteliste.
Stk. 2. Senest ved indgåelse af lejekontrakt skal organisationen udlevere et eksemplar af organisationens vedtægter til det pågældende medlem.
§ 5. Hvis boligorganisationen er organiseret med medlemsindskud, indskyder hvert med- lem ved indgåelse af lejekontrakt et medlemsindskud, som indgår i organisationens formue som ansvarlig kapital. Indskuddet forrentes ikke. Repræsentantskabet kan beslutte fremti- dige ændringer af indskuddets størrelse.
Stk. 2. Medlemmerne hæfter kun med det betalte medlemsindskud.
Stk. 3. Et medlem kan ikke modregne sin forpligtelse til at betale medlemsindskud med fordringer på organisationen.
Stk. 4. Overgår retten til en bolig til en anden person efter reglerne i §§ 70-75 i lov om leje af almene boliger (almenlejeloven), indtræder den nye lejer i retten til medlemsindskuddet.
Stk. 5. Når et medlemskab ophører, tilbagebetales medlemsindskuddet. Dette gælder dog kun, hvis ingen er indtrådt i retten til medlemsindskuddet efter stk. 4, og hvis den ansvar- lige kapital, der udgøres af medlemsindskuddene, er i behold.
Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet
§ 6. Repræsentantskabet er boligorganisationens øverste myndighed.
Stk. 2. Repræsentantskabet består af organisationens bestyrelse og indtil 3 repræsentanter for hver afdeling, jf. §§ 12 og 15. De afdelingsvalgte repræsentantskabsmedlemmer skal være boliglejere eller myndige husstandsmedlemmer til boliglejere i den pågældende afde- ling. Formanden for organisationens bestyrelse er tillige formand for repræsentantskabet.
Stk. 3. Repræsentantskabet træffer beslutning om følgende forhold:
1) Valg af revisor.
2) Hvorvidt organisationen helt eller delvist skal administreres af en forretningsfører, her- under af en almen administrationsorganisation.
3) Organisationens administrations- og byggepolitik.
4) Organisationens grundkøb.
5) Organisationens iværksættelse af nyt byggeri.
6) Erhvervelse eller salg af organisationens ejendomme.
7) Væsentlig forandring af organisationens ejendomme.
8) Nedlæggelse af en afdeling
9) Ændring af vedtægterne.
10) Opløsning af boligorganisation
11) Frikøb af tinglyst tilbagekøbsklausul, der påhviler en afdeling, der er oprettet før den 1. juli 2000.
12) Pantsætning af organisationens ejendomme.
Stk. 4. Repræsentantskabet godkender organisationens vedtægter, årsregnskab og beret- ning.
Stk. 5. Repræsentantskabet godkender afdelingernes regnskaber og træffer beslutning om følgende forhold vedrørende afdelingerne:
1) Erhvervelse eller salg af afdelingernes ejendomme.
2) Overgang af en afdeling fra en boligorganisation til en anden.
3) Opdeling eller sammenlægning af afdelinger.
4) Væsentlig forandring af afdelingernes ejendomme.
5) Grundkøb.
6) Iværksættelse af nyt byggeri.
7) Pantsætning af afdelingernes ejendomme.
8) Fælles afdelingsmøde og fælles afdelingsbestyrelse for flere afdelinger, jf. § 20, stk. 2.
Stk. 6. Repræsentantskabet kan beslutte at delegere kompetencen på et eller flere af de områder, der er nævnt i stk. 5, til organisationens bestyrelse.
Stk. 7. Repræsentantskabet kan til enhver tid beslutte, at en kompetence, som udøves af organisationens bestyrelse, skal udøves af repræsentantskabet.
§ 7. Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes hvert år inden 6 måneder efter regnskabs- årets afslutning.
Dagsordenen for mødet skal omfatte følgende punkter:
1) Valg af dirigent.
2) Aflæggelse af bestyrelsens årsberetning, herunder om forretningsførelsen for det senest forløbne år.
3) Endelig godkendelse af boligorganisationens og afdelingernes årsregnskab med tilhøren- de revisionsberetning og forelæggelse af budget.
4) Behandling af eventuelt indkomne forslag.
5) Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse.
6) Valg af revisor.
7) Eventuelt.
Stk. 2. Repræsentantskabet træffer på et ordinært repræsentantskabsmøde beslutning om, hvorvidt repræsentantskabet eller bestyrelsen vælger formand og næstformand for besty- relsen.
§ 8. Det ordinære repræsentantskabsmøde indkaldes af formanden med mindst 4 ugers varsel ved brev til samtlige repræsentantskabsmedlemmer. Efter aftale med et repræsen- tantskabsmedlem kan indkaldelse af dette medlem ske elektronisk. Indkaldelsen skal angi- ve tid og sted for repræsentantskabsmødet samt dagsorden.
Stk. 2. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde afholdes, når bestyrelsen finder anledning til det, når et tidligere repræsentantskabsmøde har besluttet det, eller når mindst 25% af repræsentantskabsmedlemmerne skriftligt anmoder om at få et angivet emne behandlet. I sidstnævnte tilfælde afholdes mødet senest 3 uger efter, at anmodningen er modtaget.
Indkaldelse til ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal ske med mindst 2 ugers varsel. Indkaldelsen skal angive tid og sted for repræsentantskabsmødet samt dagsorden. Når ekstraordinært repræsentantskabsmøde har været afholdt, kan nyt ekstraordinært repræ- sentantskabsmøde om samme emne først finde sted efter afholdelse af ordinært repræsen- tantskabsmøde, jf. dog § 12, stk. 4, 5. pkt.
Stk. 3. Dagsordenen for repræsentantskabsmødet skal gøres tilgængelig for boligorganisa- tionens lejere samtidig med, at repræsentantskabsmedlemmerne indkaldes eller kort tid derefter.
§ 9. Ethvert repræsentantskabsmedlem har ret til at få et angivet emne behandlet på re- præsentantskabsmødet. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen for det ordinære re- præsentantskabsmøde, skal være indsendt til bestyrelsen senest 2 uger før mødet. Ind- sendte forslag skal udsendes til repræsentantskabsmedlemmerne senest 1 uge før mødet, jf. § 8, stk. 1. Efter aftale med et repræsentantskabsmedlem kan forslag udsendes til dette medlem elektronisk.
§ 10. Hvert medlem af repræsentantskabet har 1 stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
§ 11. Beslutning træffes af de tilstedeværende ved almindeligt stemmeflertal. Når 1/3 af repræsentantskabsmedlemmerne forlanger det, skal afstemningen være skriftlig. Forslag om ændring af vedtægterne eller opløsning af boligorganisationen kan kun vedtages, hvis 2/3 af repræsentantskabsmedlemmerne er mødt, og hvis 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. Er mindre end 2/3 mødt, men mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget, afholdes nyt møde inden 2 uger. På dette møde kan forslaget - uanset antallet af fremmød- te - vedtages, hvis 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.
Stk. 2. I en protokol optages et kort referat af forhandlingerne. Referatet underskrives af dirigenten og formanden. En udskrift af protokollen skal gøres tilgængelig for organisatio- nens lejere på organisationens hjemmeside senest 6 uger efter mødets afholdelse.
Bestyrelsen
§ 12. Bestyrelsen består af 7 medlemmer.
1. Formanden, der vælges særskilt af repræsentantskabet.
2. 4 medlemmer der vælges af repræsentantskabet blandt boligorganisationens bolig- lejere og disses myndige husstandsmedlemmer. Samtidig med valg af medlemmer vælges suppleanter for disse. Valg af suppleanter er gældende for 1 år.
3. 2 medlemmer, der vælges af de ansatte i organisationen. 1 blandt ejendomsfunktionæ- rer og 1 blandt øvrige ansatte.
Samtidig med valg af medlemmer vælges suppleanter for disse. Valg af suppleanter følger valgperioden for de valgte medlemmer.
Stk. 2. Bestyrelsen skal bestå af et ulige antal medlemmer
Stk. 3. Medlem af bestyrelsen kan ikke være:
1) Borgmesteren i den tilsynsførende kommune.
2) Formanden for det udvalg, hvortil tilsynet med almene boligorganisationer i kommunen er henlagt.
3) Ansatte i den del af den kommunale forvaltning, der udøver tilsynet med de almene bo- ligorganisationer i kommunen.
Stk. 4. Hvert andet år afgår formanden. Af bestyrelsens øvrige medlemmer afgår halvdelen hvert år. Afgangsordenen bestemmes for samtidig valgte medlemmer ved den rækkefølge, som medlemmerne er valgt Genvalg kan finde sted. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af den, der har valgt den pågældende. For eventuelt kommunalbestyrelsesud- pegede medlemmer finder reglerne i lov om kommunernes styrelse anvendelse.
Stk. 5. Afgår et bestyrelsesmedlem valgt af repræsentantskabet, indtræder en af de valgte suppleanter. Findes der ingen suppleanter, indkalder bestyrelsen til ekstraordinært repræ- sentantskabsmøde til valg af bestyrelsesmedlem og suppleanter. Afgår et bestyrelsesmed- lem valgt eller udpeget af andre, indtræder den pågældendes suppleant. Findes ingen sup- pleant, retter bestyrelsen henvendelse til den, der har valgt eller udpeget det pågældende bestyrelsesmedlem, med henblik på valg eller udpegning af et nyt bestyrelsesmedlem og suppleant.
Stk. 6. Ved en forretningsorden træffer bestyrelsen nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.
§ 13. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af boligorganisationen og dens afdelinger. Bestyrelsen er ansvarlig for driften, herunder for at udlejning, budgetlægning, regnskabsaf- læggelse, lejefastsættelse og den daglige administration sker i overensstemmelse med de gældende regler. Bestyrelsen er desuden ansvarlig for at udarbejde og indsende dokumen- tationsmateriale til brug for styringsdialogen med kommunalbestyrelsen til kommunalbe- styrelsen.
Stk. 2. Hvert år godkender bestyrelsen årsregnskaber for organisationen og for dens enkel- te afdelinger efter forudgående godkendelse af afdelingsbestyrelsen og eventuelt afde- lingsmødet, jf. § 15, stk. 4. Herudover foretager bestyrelsen inden regnskabsårets udløb den endelige godkendelse af afdelingernes budgetter for det følgende regnskabsår efter forudgående godkendelse på de ordinære afdelingsmøder, jf. § 15, stk. 1. Endelig vedtager bestyrelsen hvert år inden regnskabsårets udløb budget for organisationen.
Stk. 3. Som leder af den daglige drift kan bestyrelsen ansætte en forretningsfører eller en direktør. Det bestemmes ved forretningsordenen, hvorvidt nødvendig medhjælp for forret- ningsføreren eller direktøren kan antages af denne eller skal ansættes af bestyrelsen.
Stk. 4. Organisationen og dens afdelinger forpligtes ved underskrift af den samlede besty- relse. Er der ansat en forretningsfører eller direktør, kan organisationen tegnes af to besty- relsesmedlemmer, hvor af den ene skal være bestyrelsens formand eller næstformand, i forening med forretningsføreren eller direktøren. Organisationens bestyrelse kan meddele en forretningsfører, herunder en almen administrationsorganisation, fuldmagt til at forpligte organisationen og de enkelte afdelinger.
§ 14. Bestyrelsesmøde indkaldes af formanden, eller i dennes fravær af næstformanden, når der skønnes at være behov herfor, samt når 2 medlemmer af bestyrelsen anmoder herom. Ud over bestyrelsesmedlemmerne har forretningsfører adgang til bestyrelsens mø- der, dog uden stemmeret. Dagsordenen for bestyrelsesmødet gøres tilgængelig for boligor- ganisationens lejere på organisationens hjemmeside samtidig med, at der indkaldes til mø- det eller kort tid derefter.
Stk. 2. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når formanden eller næstformanden og yderligere mindst 3 medlemmer er til stede.
Stk. 3. Beslutning træffes af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer ved almindeligt stemmeflertal. Står stemmerne lige, gør formandens eller i dennes fravær næstformandens stemme udslaget.
Stk. 4. I en protokol optages et kort referat af forhandlingerne. Referatet underskrives af formanden eller i dennes fravær næstformanden. En udskrift af protokollen skal gøres til- gængelig for organisationens lejere senest 4 uger efter mødets afholdelse.
Kapitel 4
Afdelingernes ledelse
§ 15. Hvert år afholdes inden 3 måneder før næste regnskabsårs begyndelse ordinært, ob- ligatorisk afdelingsmøde i hver afdeling. I en ny afdeling afholdes afdelingsmøde første gang inden 6 måneder efter, at indflytning har fundet sted. Det påhviler boligorganisatio- nens bestyrelse at indkalde til det første afdelingsmøde. De følgende afdelingsmøder ind- kaldes af afdelingens bestyrelse. Indkaldelse skal ske med mindst 4 ugers varsel ved brev til samtlige husstande i afdelingen. Efter aftale med en lejer kan indkaldelse af denne ske elektronisk. Indkaldelsen skal angive tid og sted for afdelingsmødet samt dagsorden.
Stk. 2. Dagsordenen for afdelingsmødet skal, jf. dog stk. 4 og 6, omfatte følgende punkter:
1) Valg af dirigent.
2) Fremlæggelse af beretning for perioden siden sidste møde samt godkendelse af afdelin- gens driftsbudget for det kommende år.
3) Behandling af eventuelt indkomne forslag.
4) Valg af afdelingsbestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
5) Eventuelt valg af repræsentantskabsmedlemmer.
6) Eventuelt.
Stk. 3. Fremsætter mindst 25 pct. af afdelingsmødets stemmeberettigede deltagere krav herom, skal godkendelse af afdelingens driftsbudget ske ved urafstemning blandt afdelin- gens boliglejere efter reglerne i § 18, stk. 4.
Stk. 4. Afdelingsmødet kan beslutte, at årsregnskab skal forelægges afdelingsmødet til godkendelse. Er dette besluttet, skal der inden 5 måneder efter regnskabsårets slutning afholdes yderligere et ordinært afdelingsmøde i den pågældende afdeling (regnskabsmø- det). Afdelingsmødet træffer i sådanne tilfælde tillige beslutning om, på hvilket af de to or- dinære afdelingsmøder valg af afdelingsbestyrelse og eventuelt valg af repræsentant- skabsmedlemmer skal finde sted (valgmødet). Afholdes der to ordinære afdelingsmøder, sker fremlæggelse af årsberetning på regnskabsmødet.
Stk. 5. Afdelingsmødet træffer beslutning om afdelingsbestyrelsens størrelse. Afdelingsbe- styrelsen skal bestå af et ulige antal medlemmer. Valgbare som medlemmer til afdelings- bestyrelsen er boliglejere i afdelingen og disses myndige husstandsmedlemmer.
Stk. 6. Det afdelingsmøde, hvor der vælges bestyrelsesmedlemmer, beslutter, om afde- lingsmødet eller afdelingsbestyrelsen vælger formand for afdelingsbestyrelsen, og om afde- lingsmødet eller afdelingsbestyrelsen vælger medlemmer til repræsentantskabet. Har et afdelingsmøde besluttet, at repræsentantskabsmedlemmerne vælges af afdelingsbestyrel- sen, har denne beslutning gyldighed, indtil et senere afdelingsmøde efter forslag herom, jf.
§ 18, stk. 3, træffer anden beslutning.
Stk. 7. Ekstraordinært afdelingsmøde afholdes, når afdelingsbestyrelsen finder anledning til det, når mindst 25 pct. af husstandene i afdelingen ønsker et angivet emne behandlet, når afdelingsmødet på et tidligere tidspunkt har truffet beslutning herom, eller når organisatio- nens bestyrelse anmoder afdelingsbestyrelsen herom. Indkaldelse til ekstraordinært afde- lingsmøde skal ske med mindst 2 ugers varsel. Indkaldelsen skal angive tid og sted for af- delingsmødet samt dagsorden. Efterkommer afdelingsbestyrelsen ikke inden 2 uger en an- modning om indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde, foretages indkaldelsen af organi- sationens bestyrelse. Når ekstraordinært afdelingsmøde har været afholdt, kan nyt ekstra- ordinært afdelingsmøde om samme emne først finde sted efter afholdelse af ordinært, obli- gatorisk afdelingsmøde, jf. dog § 20, stk. 3,5. pkt.
§ 16 Afdelingsmødet kan beslutte, at digitale værktøjer inddrages i afholdelse af kommen- de afdelingsmøder. Det kan herunder besluttes, at afstemninger under anvendelse af et betryggende afstemningssystem kan foretages digitalt inden for en frist på højst 7 dage efter afholdelse af et afdelingsmøde.
Stk. 2 Det digitale værktøj, der anvendes, skal være tilgængeligt for alle beboelseslejere og disses myndige husstandsmedlemmer. Herudover skal det digitale værktøj være tilgænge- ligt for enhver, der ifølge § 18, stk. 2 har adgang til afdelingsmødet. Disse må dog ikke ha-
ve adgang til at deltage i eventuelle afstemninger. Andre end de i 1. og 2. pkt. nævnte må kun have læseadgang til det digitale værktøj. Der må ikke ved anvendelse af digitale værk- tøjer stilles krav om profil på sociale medier.
Stk. 3 Det er en betingelse for anvendelse af digitale værktøjer i afholdelse af afdelingsmø- det, at:
1) Forslag til behandling på afdelingsmødet tillige kan fremsættes ved brev eller e-mail.
2) Opstilling af kandidater tillige kan ske på afdelingsmødet.
Stk. 4 Hvis der er truffet beslutning om, at afstemning kan ske digitalt efter afholdelse af afdelingsmødet, er det yderligere en betingelse, at:
1)Afstemningstemaerne formuleres endeligt før afslutning af afdelingsmødet. 2)Afstemning tillige kan ske ved brev inden for samme afstemningsperiode, som er fastsat for den digitale afstemning. Stemmesedler skal efter anmodning udleveres fra dagen efter afdelingsmødet og indtil fristen for afstemning udløber.
3)Eventuelle afstemninger på afdelingsmødet foretages skriftligt.
4)Alle stemmer optælles samtidigt umiddelbart efter afstemningsperiodens udløb.
Stk. 4 Det sikres, at ingen hustand kan afgive flere stemmer, end den har ret til efter ved- tægterne.
Stk. 5 Der kan ikke begæres urafstemning om emner, hvor afstemning gennemføres efter stk. 1
§ 17. Budget for det kommende år for vedkommende afdeling udsendes til samtlige hus- stande i afdelingen senest 1 uge før det ordinære, obligatoriske afdelingsmøde. Afholdes der ikke regnskabsmøde, jf. § 15, stk. 4, udsendes desuden det sidst godkendte årsregn- skab.
Stk. 2. Har afdelingsmødet besluttet, jf. § 15, stk. 4, at afdelingens regnskab skal forelæg- ges afdelingsmødet til godkendelse, udsendes regnskabet for vedkommende afdeling til samtlige husstande i afdelingen senest 1 uge før det ordinære afdelingsmøde, hvor regn- skabet skal godkendes.
Stk. 3. Er der udarbejdet skriftlig årsberetning, skal denne ligeledes udsendes til samtlige husstande i afdelingen senest 1 uge før afdelingsmødet.
Stk. 4 Efter aftale med en lejer kan materiale nævnt i stk. 1-3 og forslag, jf. § 18, stk. 3 udsen- des til denne lejer elektronisk.
§ 18. Adgang til afdelingsmødet og stemmeret på dette har afdelingens boliglejere og dis- ses myndige husstandsmedlemmer. Hver husstand har 2 stemmer uanset husstandens størrelse.
Stk. 2. Adgang har tillige boligorganisationens ledelse og repræsentanter for denne. Afde- lingsmødet kan beslutte, at andre kan deltage i mødet. Organisationens ledelse kan ligele- des beslutte, at andre kan deltage i mødet. De personer, der er nævnt i 1.-3. pkt., har ikke stemmeret.
Stk. 3. Enhver, der ifølge stk. 1 og 2 har adgang til afdelingsmødet, har ret til at tage or- det. Enhver, der ifølge stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., har adgang til afdelingsmødet, har ret til at få et angivet emne behandlet på mødet. Forslag, der ønskes behandlet på det ordinære afdelingsmøde, skal være afdelingsbestyrelsen i hænde senest 2 uger før mødet. Forslag bekendtgøres for afdelingens boliglejere senest 1 uge før mødet.
Stk. 4. Afdelingsmødets beslutninger træffes på grundlag af almindeligt stemmeflertal blandt de tilstedeværende stemmeberettigede. Afdelingsmødet kan beslutte, at den endeli- ge afgørelse af emner, der er til behandling på afdelingsmødet, skal træffes ved efterføl- gende urafstemning blandt afdelingens boliglejere, hvor hver husstand ligeledes har 2 stemmer uanset størrelse. Når et forslag har været undergivet urafstemning, kan ny uraf- stemning om samme forslag først finde sted efter afholdelse af ordinært, obligatorisk afde- lingsmøde.
Stk. 5. I en protokol optages et kort referat af forhandlingerne. Referatet underskrives af dirigenten og formanden for afdelingsbestyrelsen. En udskrift af protokollen skal gøres til- gængelig for afdelingens lejere på organisationens hjemmeside senest 4 uger efter mødets afholdelse.
§ 19. Afdelingsbestyrelsen godkender driftsbudget og årsregnskab for afdelingen. Afde- lingsbestyrelsen har til brug herfor ret til at se ethvert bilag vedrørende afdelingens budget og regnskab.
Stk. 2. Afdelingsbestyrelsen forelægger driftsbudget for afdelingsmødet til godkendelse.
Stk. 3. Afdelingsbestyrelsen forelægger de overordnede rammer for iværksættelse af ar- bejder og aktiviteter i afdelingen for afdelingsmødet til godkendelse, forinden disse iværk- sættes. Afdelingsmødet kan herunder træffe beslutning om iværksættelse af forebyggende arbejder rettet mod boligområdet og de enkelte beboere med henblik på at styrke det soci- ale liv og netværk i boligområdet, hvis afdelingsmødet samtidig tiltræder den nødvendige lejeforhøjelse.
Stk. 4. Medfører et arbejde eller en aktivitet en lejeforhøjelse, der overstiger 15 pct. af den gældende årsleje, skal godkendelse ske ved urafstemning blandt afdelingens boliglejere, hvis mindst 25 pct. af afdelingsmødets stemmeberettigede deltagere fremsætter krav her- om.
Stk. 5. Udførelsen af kollektive anlæg, som bliver fælles for flere afdelinger, kan gennemfø- res efter forudgående godkendelse på afdelingsmøder i de respektive afdelinger.
Stk. 6. Afdelingsmødet fastsætter en husorden og vælger vedligeholdelsesordning for afde- lingen.
Stk. 7. Afdelingsmødet kan beslutte at uddelegere afdelingsbestyrelsens og afdelingsmø- dets kompetence på en række områder til en eller flere beboergrupper.
§ 20. Er der i en afdeling ikke valgt afdelingsbestyrelse, eller har en afdelingsbestyrelse nedlagt sit hverv, uden at ny afdelingsbestyrelse er valgt, varetager boligorganisationens bestyrelse de funktioner, der er henlagt til afdelingsbestyrelsen. Består afdelingen udeluk- kende af ældreboliger, der bebos af svage og plejekrævende beboere, kan kommunalbesty-
relsen dog beslutte, at afdelingsbestyrelsen udpeges af kommunalbestyrelsen blandt bebo- ere, pårørende eller andre, der vil kunne varetage beboernes interesse.
Stk. 2. Repræsentantskabet kan efter forudgående godkendelse på afdelingsmøder i de re- spektive afdelinger bestemme, at 2 eller flere afdelinger, som udgør en samlet bebyggelse med fælles varmeforsyning, kollektive anlæg eller lignende, skal anses som én afdeling med hensyn til beboernes beføjelser, således at afdelingerne skal have fælles afdelingsmø- der og fælles afdelingsbestyrelse.
Stk. 3. Hvert andet år afgår afdelingsbestyrelsens formand. Af afdelingsbestyrelsens øvrige medlemmer afgår halvdelen hvert år. Afgangsordenen bestemmes for samtidig valgte med- lemmer ved lodtrækning og ellers ved den rækkefølge, som medlemmerne er valgt i. Gen- valg kan finde sted. Et afdelingsbestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af afde- lingsmødet.
Stk. 4. Afdelingsbestyrelsen kan i en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv. Indeholder forretningsordenen ikke bestemmelser om beboernes ret til at gøre sig bekendt med dagsordenen for og referat af afdelingsbestyrelsens møder, eller findes der ingen forretningsorden, skal afdelingsbestyrelsen sørge for, at dagsordenen for afdelingsbestyrelsens møder gøres tilgængelige for afdelingens lejere på organisatio- nens hjemmeside samtidig med, at der indkaldes til mødet eller kort tid derefter. Afde- lingsbestyrelsen skal ligeledes sørge for, at der udarbejdes referat af møderne, og at disse referater gøres tilgængelige for afdelingens beboere senest 4 uger efter mødets afholdelse.
Stk. 5. Organisationens ledelse skal yde afdelingsbestyrelsen nødvendig bistand i forbindel- se med udøvelsen af dennes funktioner.
Stk. 6. Organisationens ledelse skal orientere afdelingsbestyrelsen om ledelsens ansættelse og afskedigelse af ejendomsfunktionærer.
Stk. 7. Afdelingsbestyrelsen påser, at der er god orden i afdelingen. Eventuel påtale sker til organisationens ledelse.
Stk. 8. Afdelingen afholder rimelige udgifter i forbindelse med afdelingsbestyrelsens arbej- de. Hvervet som medlem af afdelingsbestyrelsen er ulønnet.
Kapitel 5
Valg af revisor
§ 21. Boligorganisationens og dens afdelingers regnskaber revideres af en godkendt revi- sor, der vælges på repræsentantskabsmødet. Revisor afgår hvert år, medmindre vedkom- mende genvælges.
Kapitel 6
Årsregnskab
§ 22. Regnskabsåret for boligorganisationen og dens afdelinger er kalenderåret.
Stk. 2. Årsregnskabet består af særskilte regnskaber for organisationen og dens enkelte afdelinger.
§ 23. Hvis der er ansat en forretningsfører eller direktør, forelægger denne udkast til års- regnskabet for bestyrelsen.
Stk. 2. Det godkendte regnskab underskrives af bestyrelsen og påtegnes af revisor. Hvis der er ansat en forretningsfører eller direktør, underskriver denne også regnskabet.
§ 24. Det godkendte årsregnskab skal sammen med bestyrelsens årsberetning, revisors beretning og udskrift af revisionsprotokol senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning indsendes til kommunalbestyrelsen til gennemgang. Regnskabsmaterialet skal ligeledes indsendes til Landsbyggefonden.
Kapitel 7
Likvidation
§ 25. Likvidation af boligorganisationen eller dens afdelinger finder sted efter de regler, der er fastsat herom for almene boligorganisationer.
Disse vedtægter suppleres med reglerne i lov om almene boliger m.v. og de bestemmelser, der er fastsat i medfør heraf.
Vedtaget af repræsentantskabet. den 15. juni 2017
Xxxx Xxxxxxxx
(Formandens underskrift)
Xxxxxxx Xxxxxxxx (Dirigentens underskrift)