Hovedaftale for håndværkere m.fl. mellem:
Hovedaftale for håndværkere m.fl. indenfor Kommunernes Landsforening
Hovedaftale for håndværkere m.fl. mellem:
• KL
• Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark
• Dansk El-Forbund
• Dansk Frisør- og Kosmetikerforbund
• Dansk Funktionærforbund
• Dansk Metal
• Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark
• Malerforbundet i Danmark
• Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet i Danmark
• Fagligt Fælles Forbund - 3F (vedr. kokke)
Indhold
§ 2. Samarbejde og organisationsfrihed 3
§ 4. Fastlæggelse af løn- og ansættelsesvilkår 4
§ 5. Overholdelse af overenskomsten 4
§ 6. Forhandling af ny overenskomst 4
§ 7. Varsling og iværksættelse af arbejdsstandsning 4
§ 9. Ophør af arbejdsstandsning 5
§ 10. Overenskomststridige arbejdsstandsninger 5
§ 11. Fællesmøde og Arbejdsretten 6
Kapitel 5. Ikrafttræden og opsigelse 7
§ 13. Ikrafttræden og opsigelse 7
Bilag 1 - Overenskomster dækket af denne hovedaftale 9
Kapitel 1. Hvem er omfattet
§ 1. Hvem er omfattet
Stk. 1
Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for
1. KL og de kommuner og øvrige ansættelsesmyndigheder i KX's forhandlingsområde, som er omfattet af en kollektiv overenskomst indgået mellem KL og Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark, Dansk El-Forbund, Dansk Frisør- og Kosmetikerforbund, Dansk Funktionærforbund, Dansk Metal, Forbundet Træ- Industri-Byg i Danmark, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet i Danmark, Malerfor-bundet i Danmark og Fagligt Fælles Forbund — 3F (vedrørende kokke).
2. Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark, Dansk El-Forbund, Dansk Frisør- og Kosmetikerforbund, Dansk Funktionærforbund, Dansk Metal, Forbundet Træ- Industri-Byg i Danmark, Malerforbundet i Danmark, Nærings- og Nydelsesmiddel- arbejderforbundet i Danmark og Fagligt Fælles Forbund - 3F (vedrørende kokke) og medlemmer af disse organisationer, som er omfattet af en kollektiv overenskomst indgået mellem KL og én eller flere af disse organisationer.
Bemærkning:
I bilag 1 findes en oversigt over, hvilke overenskomster denne hovedaftale dækker.
Ved øvrige ansættelsesmyndigheder forstås bl.a. fælleskommunale selskaber, som er oprettet med hjemmel i § 60 i Lov om kommunernes styrelse, kommunale selvstyrehavne og selvejende dag- og døgninstitutioner.
Denne hovedaftales konfliktløsningsregler gælder ikke for regelsæt eller dele heraf, som indeholder særlige bestemmelser om løsning af konflikter.
Kapitel 2. Parternes formål
§ 2. Samarbejde og organisationsfrihed
Stk. 1
Hovedaftalens parter er enige om at fremme et godt samarbejde og virke for rolige og stabile arbejdsforhold på tjenestestederne.
Stk. 2
KL og den enkelte kommune/den øvrige ansættelsesmyndighed vil hverken direkte eller indirekte lægge hindringer i vejen for, at de ansatte organiserer sig i de organisationer, der er omfattet af hovedaftalen.
§ 3. Ledelsesretten
Ledelsesretten udøves
1. i overensstemmelse med bestemmelserne i de kollektive overenskomster, og
2. i samarbejde med de ansatte og deres tillidsrepræsentanter i henhold til de til enhver tid gældende aftaler om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg og de til enhver tid gældende aftaler om medindflydelse og medbestemmelse.
Bemærkning:
Tilsvarende er gældende for lokale aftaler indgået med hjemmel i nævnte aftaler.
§ 4. Fastlæggelse af løn- og ansættelsesvilkår
Stk. 1
Løn- og ansættelsesvilkår bør fastlægges ved kollektive overenskomster.
Stk. 2
Organisationer, omfattet af denne hovedaftale, er berettiget til at overlade til et for- handlingssamarbejde at føre overenskomstforhandlinger og indgå overenskomster.
Kapitel 3. Interessetvister
§ 5. Overholdelse af overenskomsten
Selv om en overenskomst er opsagt og udløbet, er parterne forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil den er fornyet, eller der er iværksat arbejdsstandsning, jf. § 7.
§ 6. Forhandling af ny overenskomst
Hvis en overenskomst er opsagt, eller der er fremsat begæring om forhandling om ind- gåelse af en overenskomst, optages der forhandling om fornyelse/indgåelse af overens- komsten senest 1 måned efter opsigelsen/begæringen.
Forhandlingerne om indgåelse af en ny overenskomst tilrettelægges således, at ny over- enskomst søges indgået, inden den opsagte udløber.
Bemærkning:
Opsigelsesbestemmelser fremgår af de enkelte overenskomster.
§ 7. Varsling og iværksættelse af arbejdsstandsning
Stk. 1
Parterne anerkender hinandens ret til at varsle og iværksætte arbejdsstandsninger efter nedenstående regler. Retten til at iværksætte arbejdsstandsning tilkommer vedkommende organisation eller et samarbejde af organisationer, som nævnt i § 4, stk. 2, og KL
Stk. 2
Strejke, lockout, blokade og boykot betragtes som arbejdsstandsninger.
Stk. 3
Beslutning om iværksættelse af arbejdsstandsning tilkendegives vedkommende part ved anbefalet brev, der skal angive arbejdsstandsningens karakter og nærmere omfang, mindst 4 uger før den iværksættes.
Stk. 4
Xxxxxxxx af sympatikonflikt finder sted i henhold til ovenstående bestemmelser.
Stk. 5
Arbejdsstandsninger kan ikke omfatte medlemmer, som
1. undtages ved aftale mellem hovedaftalens parter, og
2. elever/ praktikanter
§ 8. Nødberedskab
Hvis der iværksættes arbejdsstandsning, indgås der i givet fald en aftale, der som mini- mum sikrer et nødvendigt beredskab inden for de områder, der berøres.
Bemærkning:
Der vil normaltvære behov for et nødberedskab, hvis der er tale om arbejde, der er livsvigtigt, uopsætteligt/påkrævet for at undgå helbreds- og/eller varigt førlighedstruende følger samt med bevarelse af store værdier.
Til brug for indgåelse af nødberedskabsaftaler indgås rammeaftale med det enkelte forbund.
§ 9. Ophør af arbejdsstandsning
Ved arbejdsstandsningens ophør, genoptager de ansatte uden unødigt ophold deres ar- bejde på de hidtidige tjenestesteder.
Der må ikke finde fortrædigelser sted i anledning af arbejdsstandsningen.
Kapitel 4. Retstvister
§ 10. Overenskomststridige arbejdsstandsninger
Stk. 1
Så længe en overenskomst er gældende, kan der ikke iværksættes arbejdsstandsning, medmindre der indtræder betalingsstandsning, eller hensynet til liv, velfærd eller ære af-
giver tvingende grunde til at standse arbejdet, eller der er hjemmel hertil i kollektiv overenskomst.
Stk. 2
Parterne er forpligtet til ikke at understøtte, men med alle rimelige midler at hindre overenskomststridige arbejdsstandsninger, og, hvis en overenskomststridig arbejds- standsning finder sted, at søge at få den bragt til ophør.
Hvis der iværksættes en overenskomststridig arbejdsstandsning, behandles denne efter bestemmelserne i § 11.
§ 11. Fællesmøde og Arbejdsretten
Stk. 1
1. Uenighed om fortolkning af denne hovedaftale,
2. brud på denne hovedaftale, eller
3. brud på overenskomst indgået mellem KL og Blik- og Rørarbejder forbundet i Danmark, Dansk El-Forbund, Dansk Frisør- og Kosmetikerforbund, Dansk funktionærforbund, Dansk Metal, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet i Danmark, Malerforbundet i Danmark og Fagligt Fælles Forbund - 3F (vedrørende kokke), kan indbringes for Arbejdsretten.
Bemærkning:
Brud på lokale aftaler kan ligeledes indbringes for Arbejdsretten, medmindre der lokalt er aftalt andre konfliktløsningsregler, eller aftalerne er indgået efter bestemmelser, som ikke er omfattet af denne hovedaftale.
Hvis det påståede overenskomstbrud er en overenskomststridig arbejdsstandsning, jf. § 10, skal fællesmøde afholdes dagen efter arbejdsstandsningens iværksættelse, medmindre denne er ophørt inden fællesmødets afholdelse, jf. Lov om Arbejdsretten, § 9, stk. 2.
Der er mellem KL og LO indgået aftale om retningslinjer for indberetning og afvikling af fællesmøder som følge af overenskomststridige arbejdsstandsninger og aftale om retningslinjer for hurtigere behandling af sager i Arbejdsretten.
I øvrige tilfælde afholdes fællesmøde snarest muligt inden indbringelse for Arbejdsretten.
§ 12. Mægling og voldgift
Stk. 1
Enhver uenighed om fortolkning af en kollektiv overenskomst kan søges bilagt ved mægling og eventuelt ved voldgift således:
Hvis en af overenskomstens parter forlanger det, skal uenigheden først søges bilagt ved et mæglingsmøde, der afholdes snarest muligt.
Mæglingsmøde skal afholdes inden 21 dage, medmindre andet aftales.
Stk. 2
Hvis der ikke opnås enighed ved mæglingsmødet kan sagen henvises til endelig afgørelse ved en voldgiftsret, der består af 4 medlemmer. To af disse vælges af KL og to vælges af den pågældende organisation.
Voldgiftsretten tiltrædes endvidere af en opmand, som udpeges af parterne. Hvis der ikke er enighed om valg af opmand, anmodes Arbejdsrettens formand om at udpege denne fortrinsvis blandt Arbejdsrettens dommere.
Bemærkning:
Begæring om mæglingsmøde skal i videst muligt omfang angive sagens omstændigheder. Hvis parterne er enige herom, kan mæglingsmødet afholdes telefonisk eller elektronisk.
På mæglingsmødet udarbejdes referat, som underskrives af begge parter. Parternes standpunkter skal fremgå af referatet.
Stk. 3
Begæring om voldgiftsbehandling fremsendes normalt senest 10 uger efter afholdelse af mæglingsmøde ved fremsendelse af klageskrift.
Svarskrift afgives herefter normalt inden 10 uger fra modtagelse af klageskriftet. Efter afgivelse af svarskrift indgås der snarest aftale mellem parterne om den videre procedure, herunder evt. terminer for yderligere skriftveksling samt tidspunktet for voldgiftssagens forventede berammelse.
Bemærkning:
Hvis parterne på mæglingsmødet er enige om, at der er tale om en hastesag, indgås der samtidig hermed aftale om den videre procedure.
Hvis klageskrift fremsendes senere end 10 uger fra mæglingsmødets afholdelse, gælder 1 O-ugers fristen for fremsendelse af svarskrift ikke.
Kapitel 5. Ikrafttræden og opsigelse
§ 13. Ikrafttræden og opsigelse
Stk. 1
Hovedaftalen gælder fra 1. januar 2007, hvor intet andet er anført.
Bemærkning:
Tidligere indgåede hovedaftaler mellem henholdsvis Frederiksberg Kommune og Dansk Funktionærforbund, hovedaftale mellem henholdsvis Københavns Kommune og Dansk Funktionærforbund og hovedaftale mellem Københavns Kommune og bl.a. Dansk El-
Forbund, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, Metal København, Rørlæggernes og Blikkenslagernes Fagforening bortfalder.
Stk. 2
Hovedaftalen kan opsiges med 6 måneders varsel til en 1. oktober. Opsigelsen skal ske skriftligt. Der optages straks forhandlinger med det formål, at hovedaftalen fornys inden opsigelsestidspunktet.
Stk. 3
Hvis forhandlingerne om fornyelse af hovedaftalen ikke er afsluttet inden opsigelses- tidspunktet, gælder denne aftale, selvom om tidspunktet overskrides. Aftalen gælder indtil de kollektive overenskomster, som er gældende på opsigelsestidspunktet, afløses af nye kollektive overenskomster. Aftalen bortfalder ved de nye kollektive overenskomsters ikrafttræden.
København, den 24. september 2007
For
KL
Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx
For
Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark Xxxxx Xxxxxxxxx
For
Dansk El-Forbund Xxxx-Xxxx Xxxxxxxx
For
Dansk Frisør- og Kosmetikerforbund Xxxx Xxxxxxxxx
For
Dansk Funktionærforbund Xxx Xxxxxxx
For
Dansk Metal Xxxx Xxxxxxxxxx
For
Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark Xxxxx X. Xxxxxxx
For
Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet i Danmark Xxxx X. Xxxxxxxx
For
Malerforbundet i Danmark Xxxxx Xxxxxxxxxx
For
Fagligt Fællesforbund -3F (Restaurationsbranchens Forbund) Xxxxxx Xxxxxxxxx
Bilag 1 - Overenskomster dækket af denne hovedaftale
Overenskomst for håndværkere m.fl. — KL's Løn- og Personale nr. 40.11
Overenskomst for assistenter, mestre og driftsledere m.fl. — KL's Løn- og Personale nr. 40.21
Overenskomst for gasmekanikere
Overenskomst for flyvepladsledere, AFIS-operatører og sikkerhedsmedarbejdere m.fl. ved kommunale lufthavne og flyvepladser — KL's Løn- og Personale nr. 42.11.
Aftale om arbejdstid, herunder arbejde i forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt i hjemmet
— KL's Løn- og Personale nr. 04.89