Udskriftsdato: 4. oktober 2024
Udskriftsdato: 4. oktober 2024
CIR1H nr 9542 af 25/06/2019 (Gældende)
Cirkulære om aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte inden for Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænds forhandlingsområde (TAT) (Til samtlige ministerier og styrelser)
Ministerium: Finansministeriet
Journalnummer: Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, x.xx. 20185819
Cirkulære om aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte inden for Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænds forhandlingsområde (TAT)
(Til samtlige ministerier og styrelser)
Generelle bemærkninger
1. Finansministeriet og Centralorganisationen af 2010 - CO10 (CO10) har indgået vedlagte aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte inden for Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænds forhandlingsområde (TAT).
2. Finansministeriet bemyndiger hermed de enkelte ministerier til at føre forhandlinger om og indgå lokale aftaler. Finansministeriet forudsætter, at ministerierne videredelegerer denne kompetence i videst mulige omfang med henblik på, at samtlige aftaler, der alene vedrører tillæg til de ansatte ved den pågældende institution mv., kan indgås af den lokale ledelse.
Tilsvarende forudsættes, at CO10 og TAT i videst mulige omfang delegerer kompetencen til det lokale niveau.
3. Aftalen af 12. august 2002 indgået mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorga- nisation II om tillæg til fuldtidsbeskæftigede skolehjems-assistenter ved erhvervsskoler og skolehjem ophæves og bestemmelserne om tillæg til skolehjemsassistenter, der udfører hvervet som sovevagt, tilfø- jes i aftalen om nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte inden for Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænds forhandlingsområde (TAT) § 11.
4. Alle institutioner omfattet af aftalen er pr. 1. april 2008 overgået til de nye lønsystemer. Overgangen er sket i henhold til § 15 om overgang til nyt lønsystem.
5. Reglerne om over- og merarbejdsgodtgørelse i den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten finder anvendelse.
6. Tilsynsførende i Fødevarestyrelsen samt fiskerikontrolpersonale er med virkning fra den 1. oktober 2007 omfattet af nærværende aftale.
7. For at lette overblikket er cirkulærebemærkninger, der relaterer sig til en en-kelt bestemmelse, nu opført som bemærkninger til denne bestemmelse. Andre bemærkninger er opført under ”generelle bemærkninger”. Denne redaktionelle ændring medfører ikke nogen ændringer i bestemmelsernes, hen- holdsvis be-mærkningernes retlige status.
Ikrafttræden
Dette cirkulære har virkning fra den 1. april 2018. Samtidig ophæves cirkulære af 6. april 2009 om nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte inden for Foreningen af tekniske og
administrative tjenestemænds forhandlingsom-råde (TAT) og cirkulære af 12. august 2002 indgået mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II om tillæg til fuldtidsbeskæftigede skolehjemsassistenter ved erhvervsskoler og skolehjem.
Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, den 25. juni 2019
xxxxxxxx Xxxxxxxxx xxxxxx
Bilag 1
Aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte inden for Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænds forhandlingsområde (TAT)
§ 1. Dækningsområde
Aftalen gælder for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte inden for Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænds forhandlingsområde. (TAT).
Stk. 2. Bestemmelserne i aftalen supplerer eller erstatter bestemmelserne i lønjusteringsaftalen, klassifi- ceringsaftaler, rammeaftalen om nye lønsystemer og andre lønaftaler.
Stk. 3. Aftalen omfatter ikke stillinger, der er klassificeret i lønramme 35 og højere, eller som efter aftalens ikrafttræden klassificeres i lønramme 35 og højere.
§ 2. Lønsystemet
Aftalen om nyt lønsystem er indgået i henhold til rammeaftalen om nye lønsystemer, hvis bestemmelser gælder, hvor intet andet måtte være nævnt i denne aftale.
Stk. 2. Lønsystemet består af en basisløn, jf. §§ 4-9 og en tillægsdel, jf. 10.
Stk. 3. Ved ansættelse på nedsat tid ydes forholdsmæssig løn.
Stk. 4. Den timeløn, der lægges til grund ved beregning af overarbejdsgodtgørelse udgør 1/1924 af den samlede faste løn (inkl. evt. personligt tillæg (udligningstillæg) samt eventuelle tillæg, der er videreført fra det gamle lønsystem, men ekskl. eventuelle rådighedstillæg). Dertil ydes overtidstillæg efter reglerne i aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten.
Cirkulærebemærkninger til § 2:
Der henvises til bestemmelserne om forhandling og indgåelse af lokale aftaler, uenighed og opsigelse af lokale aftaler m.v. i rammeaftalen om nye lønsystemer og cirkulæret hertil.
Basisløn og tillæg reguleres i henhold til den til enhver tid gældende rammeaftale om nye lønsyste- mer. Eventuelle tillæg, som tidligere har været uregulerede, reguleres fortsat ikke.
Ved godtgørelse af over- og merarbejde gælder den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten.
§ 3. Basisløn
Bestemmelserne i §§ 4-9 træder i stedet for hidtil gældende klassificeringsaftaler.
Stk. 2. Alle basislønninger er angivet i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012).
Stk. 3. Løngruppe 1, 2, 3 og 4 er opdelt i to satser. Hovedstad dækker stedtil-lægsområde V og VI samt Roskilde Kommune. provins dækker stedtillægsområde II, III og IV.
§ 4. Løngruppe 1
Løngruppe 1 omfatter stillinger, der ikke henføres til en højere løngruppe. Basislønnen:
Provins | Hovedstad |
255.579 kr. | 266.064 kr. |
§ 5. Løngruppe 2
Til løngruppe 2 kan henføres stillinger, der indebærer varetagelse af selvstændig sagsbehandling på et varieret sagsområde, der kræver specialviden eller varetagelse af kvalificeret arbejde, som forudsætter relevant uddannelse og erfaring eller varetagelse af varieret sagsområde.
Basislønnen:
Provins | Hovedstad |
273.928 kr. | 284.413 kr. |
§ 6. Løngruppe 3
Til løngruppe 3 kan henføres stillinger, der indebærer varetagelse af selvstændigt, kvalificeret arbejde på områder, der forudsætter relevant uddannelse og længerevarende erfaring, eller som kræver en stor specialviden, eller på områder med ledelsesansvar for et mindre antal underordnede.
Basislønnen:
Provins | Hovedstad |
294.898 kr. | 304.073 kr. |
§ 7. Løngruppe 4
Til løngruppe 4 kan henføres stillinger, der indebærer varetagelse af selvstændigt, kvalificeret arbejde på betydende større områder, der forudsætter en væsentlig, relevant uddannelse og betydelig erfaring og viden, eller hvor der er tale om områder med selvstændig kompetence i afgørelser og et ikke ubetydeligt ansvar eller ledelsesansvar for et større antal underordnede.
Basislønnen:
Provins | Hovedstad |
317.180 kr. | 322.422 kr. |
§ 8. Løngruppe 5
Til løngruppe 5 kan henføres stillinger, der indebærer varetagelse af selvstændigt, kvalificeret arbejde på betydende store områder, der forudsætter en betydelig og relevant uddannelse samt meget stor erfaring og viden, eller som kræver selvstændig kompetence i afgørelser og betydeligt ansvar eller indbefatter lederbeføjelser.
Basislønnen: 349.946 kr.
§ 9. Løngruppe 6
Til løngruppe 6 kan henføres stillinger, der indebærer varetagelse af selvstændigt, særligt kvalificeret arbejde på store områder af væsentlig betydning, der forudsætter en betydelig og relevant uddannelse samt meget stor erfaring og viden, eller som kræver selvstændig kompetence i afgørelser og betydeligt ansvar samt indbefatter lederbeføjelser.
Basislønnen: 376.159 kr.
§ 10. Tillæg
Der kan lokalt aftales tillæg for særlige funktioner, der varetages i stillingen eller stillingsgruppen, herun- der arbejdsbestemte tillæg, der ydes for de timer/det tidsrum, hvori den pågældende funktion udføres.
Stk. 2. Der kan ligeledes lokalt aftales tillæg for kvalifikationer mv., dvs. på grundlag af faglige og personlige kvalifikationer, kompetenceudvikling, kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked og hensynet til rekruttering og fastholdelse.
Stk. 3. Tillæg efter stk. 1 og 2 kan aftales i form af varige tillæg eller midlertidige tillæg. Tillæggene angives i årlige grundbeløb (niveau 31. marts 2012).
Stk. 4. Herudover kan der aftales engangsvederlag, f.eks. som honorering af en særlig indsats.
Stk. 5. Der kan indgås forhåndsaftaler, hvori kriterierne og formen for lønændringer er fastlagt. Løntillæg- gene udmøntes i overensstemmelse hermed, når en eller flere ansatte opfylder de aftalte kriterier.
§ 11. Sovevagtstillæg til skolehjemassistenter
Skolehjemsassistenter der er ansat ved erhvervsskoler og skolehjem i henhold til bekendtgørelse om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger, og som udfører hvervet som sovevagt ydes et tillæg på 275 kr. (niveau pr. 31. marts 2012) pr. sovevagt. Der ydes ikke samtidig natpenge eller anden ulempegodtgørelse for disse vagter.
Stk. 2. pr. 1. oktober 2018 forhøjes tillægget i stk. 1 til 400 kr. (niveau pr. 31. marts 2012).
§ 12. Pension
Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte med ret til tjenestemandspension med undtagelse af tilsynsførende i Fødevarestyrelsen og fiskerikontrolpersonale er omfattet af aftale om pensionsforhold for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte inden for Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænds forhandlingsområde (TAT), jf. bilag 2.
Stk. 2. Varige tillæg/tillægsforhøjelser der før ikrafttræden af den supplerende pensionsaftale har medført, at den ansatte i tjenestemandspensionsmæssig henseende er blevet indplaceret i en højere lønramme, kan ikke aftales pensionsgivende til en supplerende pensionsordning.
Stk. 3. Der kan lokalt aftales pensionsbidrag af varige og midlertidige tillæg, der ikke er omfattet af stk.
2. I givet fald indbetaler ansættelsesmyndigheden et pensionsbidrag på 18 pct. af tillægget.
Stk. 4. pensionsbidraget indbetales af ansættelsesmyndigheden til CO10-Konto i pFA. Af pensionsbidra- get anses 1/3 for at være den ansattes eget bidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom.
Stk. 5. Den supplerende pensionsordning er omfattet af bestemmelserne i aftale af 4. februar 2015 om pensionsbidrag af tillæg til tjenestemænd o.l.
Stk. 6. For tjenestemandslignende ansatte med bidragsfinansieret pensionsordning indbetaler ansættelses- myndigheden et pensionsbidrag på 18 pct. af basislønnen efter §§ 4-9, af varige og midlertidige tillæg efter § 10 og af eventuelle tillæg efter § 15, stk. 3 og 5, samt af varige tillæg, der er videreført fra det hidtidige lønsystem, såfremt sidstnævnte hidtil har været pensionsgivende, jf. § 15, stk. 4. Af pensions- bidraget anses 1/3 for at være den ansattes eget bidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger herom.
Stk. 7. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidraget til CO10 pension i pFA.
Cirkulærebemærkninger til § 12:
Det følger af rammeaftalen om nye lønsystemer, at der lokalt kan aftales pensionsbidrag af en-gangsve- derlag og resultatløn. I givet fald udgør pensionsbidraget 18 pct.
I forbindelse med eventuelle overvejelser om indbetaling af pensionsbidrag af midlertidige tillæg til tjenestemænd, for hvem der ikke i forvejen er oprettet en supplerende pensionsordning, henledes opmærk- somheden på, at de hermed forbundne administrationsomkostninger – specielt for så vidt angår mindre og korterevarende tillæg – kan være relativt store i forhold til pensionsbidragsind-betalingens størrelse og dermed kan reducere pensionsordningens værdi uforholdsmæssigt.
Tilsvarende bemærkninger gælder for §§ 13-14.
§ 13. Pension for tilsynsførende i Fødevarestyrelsen
Tilsynsførende i Fødevarestyrelsen bevarer retten til det pensionsskalatrin/skalatrinsforløb, som de pensi- onsmæssigt var indplaceret på ved overgangen til Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænds forhandlingsområde (TAT).
§ 14. Pension for fiskerikontrolpersonale
Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte med ret til tjenestemandspension er omfattet af § 6 i aftale om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer.
Stk. 2. Eventuelle pensionsbidrag indbetales af ansættelsesmyndigheden til CO10 Konto i pFA. Af pensi- onsbidraget anses 1/3 for at være den ansattes eget bidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger herom.
Stk. 3. Den supplerende pensionsordning er omfattet af bestemmelserne i aftale af 4. februar 2015 om pensionsbidrag af tillæg til tjenestemænd o.l
§ 15. Overgang til nyt lønsystem
Fra den 1. april 2008 overgik institutioner på gammelt lønsystem til nyt lønsystem.
Stk. 2. Indplaceringen er sket på grundlag af den hidtidige lønramme efter nedenstående bestemmelser:
a) Ansatte i lønramme 7-15 indplaceres i løngruppe 1.
b) Ansatte i lønramme 16-21 indplaceres i løngruppe 2.
c) Ansatte i lønramme 22-25 indplaceres i løngruppe 3.
d) Ansatte i løngruppe 26-29 indplaceres i løngruppe 4.
e) Ansatte i løngruppe 30-31 indplaceres i løngruppe 5.
f) Ansatte i løngruppe 32-34 indplaceres i løngruppe 6.
Stk. 3. Hvis den samlede faste løn ved indplaceringen på basisløn, inkl. evt. nye tillæg er lavere end den hidtidige samlede faste løn, ydes et personligt tillæg til udligning af forskellen. Tillægget ydes som et kvalifikationstillæg. Hidtidige midlertidige tillæg indgår ikke i den samlede faste løn, men opretholdes som midlertidige tillæg i den aftale periode.
Stk. 4. Lokalt aftalte tillæg videreføres, indtil de ved lokal aftale sammenlægges med tillæg efter stk. 3 eller med lokalt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg. Der indbetales fortsat pensionsbidrag af lokalt aftalte tillæg, der hidtil har været pensionsgivende.
Stk. 5. Allerede ansatte, der ikke ved overgangen til det nye lønsystem oppebærer slutløn i det hidti- dige lønforløb, sikres endvidere et tillæg/en tillægsforhøjelse svarende til værdien af førstkommende anciennitetsstigning med virkning fra det tidspunkt, da anciennitetsoprykningen ville være sket efter det hidtidige lønsystem. Tillægget/tillægsforhøjelsen ydes dog kun i det omfang, der ikke i forbindelse med overgangen til det nye lønsystem pr. 1. april 2008 er aftalt en samlet løn, der er højere end hidtidig løn inkl. førstkommende anciennitetstrin.
Stk. 6. Hvis en ansat genindtræder i statens tjeneste efter tjenestefrihed, finder reglerne i stk. 2-5 tilsvaren- de anvendelse.
§ 16. Ikrafttræden og opsigelse af aftalen
Aftalen har virkning fra den 1. april 2018 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med tre måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2021.
Samtidig ophæves aftale af 6. april 2009
(perst.
nr. 028-09) om nyt lønsystem for tjenestemænd og
tjenestemandslignende ansatte inden for Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænds forhand- lingsområde (TAT) og aftalen af 12. august 2002 indgået mellem Finansministeriet og Statstjenestemæn- denes Centralorganisation II om tillæg til fuldtidsbeskæftigede skolehjemsassistenter ved erhvervsskoler og skolehjem.
København, den 19. juni 2019 | |
Centralorganisationen af 2010 - CO10 Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd Xxxx Xxxxx Xxxxxxx | Finansministeriet, moderniseringsstyrelsen Xxxxxxxx Xxxxxxxxx Mad sen |
Bilag 2
Aftale om pensionsforhold for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte inden for Forenin gen af tekniske og administrative tjenestemænds forhandlingsområde (TAT)
I henhold til § 3 i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer aftales følgende:
§ 1. Dækningsområde
Aftalen omfatter tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte med tjenestemandspensionslignende pensionsordninger på nyt lønsystem inden for Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænds forhandlingsområde (TAT).
§ 2. Pensionsgivende skalatrinsforløb
De i § 1 omhandlede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte med tjenestemandspensionslignen- de pensionsordninger optjener - i medfør af § 3, stk. 1, i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o. lign. i forbindelse med nye lønsystemer – tjenestemandspensionsret som føl-ger:
De pågældende tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte tillægges 2 ekstra pensionsskalatrin til det skalatrinsforløb eller det pensionsskalatrin den enkelte tjenestemand eller tjenestemandslignende ansatte på tidspunktet for implementering af denne aftale, er indplaceret på, dog maksimalt til skalatrin 48.
Hvis det hidtidige skalatrinsforløb er baseret på løntrin svarende til 2 skalatrin, opnås de 2 ekstra skalatrin, når den enkelte tjenestemand eller tjenestemandslignende ansatte i 2 år har haft ret til tjeneste- mandspension fra det samme skalatrin, som den pågældende jf. ovenstående er indplaceret på, uanset om tiden helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på det hidtidige pensionsberettigende skalatrin er opnået, tillægges de 2 ekstra trin fra denne aftales virkningstidspunkt.
Hvis det hidtidige skalatrinsforløb er baseret på løntrin svarende til 1 skalatrin, opnås det første skalatrin, når den enkelte tjenestemand eller tjenestemandslignende ansatte i 2 år har haft ret til tjenestemandspen- sion fra det samme skalatrin, som den pågældende jf. ovenstående er indplaceret på, uanset om tiden helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på det hidtidige pensions- berettigende skalatrin er opnået, tillægges det første skalatrin fra denne aftales virkningstidspunkt. Det andet skalatrin opnås efter 2 år på det første skalatrin dog senest efter i alt 4 år på det hidtidige pensionsberettigende skalatrin og eventuelt det første skalatrin, uanset om tiden på det hidtidige pensi- onsberettigende skalatrin helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 4 år på det hidtidige pensionsberettigende skalatrin er opnået, tillægges det andet skalatrin fra denne aftales virkningstidspunkt.
Hvis en tjenestemand eller tjenestemandslignende ansat avancerer til højere stilling inden for eget ansæt- telsesområde, opnås i pensionsmæssig henseende et ekstra skalatrin fra avancementstidspunktet, dog maksimalt til skalatrin 48, hvorefter den resterende del af pensionsskalaen forskydes med et skalatrin, jf.
§ 3, stk. 4-5 i aftalen af 19. december 2003. Den enkelte tjenestemand kan kun opnå ét ekstra skalatrin i forbindelse med avancement, uanset hvor mange avancementer den pågældende opnår.
Avancement til højere stilling i et andet ministeriums departement, jf. § 1, stk. 3, i aftale af 15. august 1975 om ansættelsesområder for varigt ansatte tjenestemænd og tjenestemænd ansat på prøve, anses i denne sammenhæng ikke for avancement inden for samme ansættelsesområde. For ansatte på selvejende institutioner o.l. anses institutionen for ansættelsesområde.
§ 3. Ikrafttrædelse mv.
Denne aftale træder i kraft og har virkning fra 1. oktober 2004.
Stk. 2. For tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte, der er pensioneret inden for tidsrummet
1. april 2003 og indtil denne aftales virkningstidspunkt, og som på pensioneringstidspunktet opfyldte betingelserne for at få tillagt 2 ekstra trin eller det første skalatrin, omberegnes pensionen på grundlag heraf med virkning fra pensioneringstidspunktet.
Stk. 3. Denne aftale træder sammen med aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjeneste- mandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer i stedet for § 13, stk. 1-4 i aftale af 17. februar 2003 om nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte inden for Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænds forhandlingsområde (TAT), der derfor for så vidt angår de i
§ 1 omhandlede grupper af tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte ophæves fra denne aftales virkningstidspunkt.
Stk. 4. Denne aftale kan ikke opsiges uden sammenhæng med aftale af 19. de-cember 2003 om pensions- forhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer.
København, den 26. august 2004 | |
Statstjenestemændenes Centralorganisation II Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx | Finansministeriet p. m.V. E. B. Xxx Xxxxxxx |