Almindelige bemærkninger
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Parterne bag Aftale om finansloven for 2024 er enige om, at der skal ses på muligheden for at oprette en overnatningsafgift, som man kender det fra andre lande, med henblik på at frem- sætte lovforslag herom på efterårssamling 2024 i Inatsisartut. Der foreslås derfor at indføre en overnatningsafgift på 30 kr. pr. overnatning pr. person. Overnatningsafgiften kommer til at gælde turister, idet herboende personer undtages.
Formålet med afgiften er at støtte kommunernes muligheder for at udvikle turismen lokalt og regionalt. Afgiftsprovenuet fordeles mellem kommunerne efter antallet af afgiftspålagte over- natninger i løbet af året. Indtægterne fra afgiften kan kommunen f.eks. anvende til forebyg- gende foranstaltninger m.v. i områder, som påvirkes af den øgede turisme, eller til tiltag der fremmer turismeudvikling i kommunen.
2. Hovedpunkter i forslaget
Overnatningsafgiften er en ny type afgift, der ikke tidligere er anvendt her i landet. Overnat- ningsafgifter kendes fra udlandet, f.eks. fra større byer, hvor der kommer mange turister på besøg. Med indførsel af den foreslåede overnatningsafgift på 30 kr. pr. overnatning pr. person vil Grønland afgiftsmæssigt befinde sig på niveau med andre lande.
Afgiften pålægges rejsende, som er bosat i andre lande, og rejsende, der bor i Grønland undta- ges. Dette medfører for udbyderne at skulle anmode de besøgende om bopælsattest eller lig- nende, hvilket øger de udbydendes administration. Dette skal holdes op imod, at hoteller og andre overnatningssteder allerede nu indmelder de besøgendes nationalitet til Grønlands stati- stik, samt at undtagelsen afholder fra afgiftsstigning hos borgerne i vort land.
For at sikre mindst mulig administration ved ordningen skelnes der ikke mellem, om formålet for de rejsende er rekreativt eller erhvervsmæssigt eller en blanding heraf. Sådanne sondringer vil øge de administrative udfordringer for de rejsende, de afgiftspligtige og for kontrolmyn- dighederne, særligt fordi det i visse tilfælde kan vise sig vanskeligt at dokumentere, hvorvidt formålet med en rejse er erhvervsmæssig eller ej og i givet fald i hvilket omfang.
Den foreslåede afgiftssats afspejler derfor også lovens brede anvendelsesområde. Desuden er der lagt vægt på, at Grønland i rejsesammenhæng i forvejen anses som et højomkostnings- land.
Afgiften opkræves af den, der mod vederlag stiller et overnatningssted til rådighed her i lan- det. For at undgå en alt for bred kreds af afgiftspligtige, er indsat en minimumsgrænse for,
hvornår en udlejer omfattes af loven. Af hensyn til mindre udlejere og for at begrænse omfan- get af administration foreslås det derfor, at afgiften for et kvartal skal overstige 599 kr., sva- rende til 20 overnatninger, før afgiftspligten indtræder. Dermed imødegås urimelig øget admi- nistration hos både borgerne og skatteforvaltningen.
Når afgiften pålægges per person frem for f.eks. per værelse, skyldes dette blandt andet inklu- sionen af private udbydere af overnatninger samt muligheden for gennemsigtigt at implemen- tere undtagelsen af herboende personer. At pålægge afgiften på personer modvirker desuden en potentiel ulige fordeling af afgiftsbyrden, idet et hotelværelse til 1 eller 2 personer ellers skulle svare samme afgift som eksempelvis en hytte med plads til mange overnattende gæster.
Overnatningsafgiften skal være nem at administrere for de afgiftspligtige, der skal opkræve og indbetale afgiften. Det afspejles i, at der alene foreslås få undtagelser, herunder at langtids- udlejning ikke omfattes af overnatningsafgiften.
Skatteforvaltningen pålægges administration af loven. Naalakkersuisut får adgang til at fast- sætte nærmere regler om gennemførsel af loven, herunder hvordan kommunerne kan anvende afgiftsindtægterne, for at opfylde afgiftens formål om at udvikle turismen lokalt og regionalt.
Oplysninger i relation til afgiften og indbetaling af det samlede afgiftstilsvar skal ske efter ud- gangen af hvert kvartal til skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen står for den efterfølgende afregning til de enkelte kommuner. Skatteforvaltningens afregning til kommunerne sker sam- let 1 gang årligt, efter det samlede antal afgiftspålagte overnatninger er blevet opgjort.
Udover renteberegning ved for sen indbetaling af overnatningsafgift, kan afgiftspligtige også pålægges en bøde, hvis afgiften ikke indbetales til tiden. Det samme gælder, såfremt afgifts- pligtige indeholder eller angiver for lave beløb.
Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med landstingslov om forvaltning af skatter (skatte- forvaltningsloven). Skatteforvaltningsloven indeholder bl.a. regler af betydning for skattefor- valtningens sags- og klagebehandling i forbindelse med forslaget, om kontrol, om renter ved for sen betaling, om eftergivelse med mere. På linje med andre skatte- og afgiftslove vil for- valtningen af denne Inatsisartutlov således være undergivet reglerne i skatteforvaltningsloven i det omfang, der ikke i Inatsisartutloven er fastsat særlige bestemmelser af betydning for for- valtningen.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Administrativt vil de foreslåede regler indebære, at skatteforvaltningen skal administrere af- giften, herunder sagsbehandle og kontrollere afgiftsangivelser, foretage bogføring af indbeta- linger, samt fordele og udbetale afgiften til kommunerne.
Merudgifter til udvikling og implementering af den systemmæssige understøttelse af digital indberetning samt blanketter skønnes til mellem 0,5 og 1,0 mio. kr. Hertil kommer årlige ud- gifter til administration af loven på 0,3 mio. kr. De årlige administrationsudgifter finansieres ved at provenuet fra afgiften reduceres med 300.000 kr. inden afregningen til kommunerne.
Bortset fra ovennævnte kompensation medfører forslaget ingen indtægter for landskassen.
Kommunerne vil modtage provenuet fordelt efter antallet af afgiftspålagte overnatninger. Det er hensigten, at kommunerne anvender dette til at udvikle turismen lokalt og regionalt, herun- der til at afbøde eventuelle negative konsekvenser ved øget turisme i et område.
Indførelsen af en overnatningsafgift skønnes med betydelige usikkerheder at medføre et pro- venu på omkring 6,3 mio. kr, jf. tabel 1. Provenuet fordeles mellem landets fem kommuner med henblik på at understøtte turismeudviklingen lokalt og regionalt.
Xxxxx overnatninger
Ifølge Grønlands Statistiks turismestatistik var der i 2023 359.042 hotelovernatninger i Grøn- land1. Antallet af hotelovernatninger har siden 2000 været svagt stigende. Dog har der særligt efter ophævelsen af de rejserestriktioner, der var gældende under Covid19-pandemien, været en betydelig stigning. Fra 2015 til 2023 var der således en gennemsnitlig årlig forøgelse af an- tallet af overnatninger på over 6 pct. p.a. Særligt var året 2022 præget af mange hotelbesø- gende. I 2023 er dette antal dog stagneret og ligger således på lignende niveau som året før.
Væksten fra de seneste 10 år forventes ikke at fortsætte i samme takt. Dette skyldes dels, at det ikke kan udelukkes, at der i 2022 og delvist i 2023 kan være tale om en vis indhentning af udskudte rejser som følge af rejserestriktioner gældende under pandemien, og dels skyldes det, at der særligt for det store turistcentrum, Ilulissat, allerede er stor udnyttelse af den eksi- sterende hotelkapacitet i højsæsonen.
I beregningen af den forventede provenuvirkning tages der således udgangspunkt i antallet af hotelovernatninger for 2023, sådan som de fremgår af Grønlands Statistiks turismestatistik, jf. ovenfor. Da antallet af private udlejninger ikke indgår i turismestatistikken, er der tillagt et skønsmæssigt antal overnatninger fra privat indlogering, f.eks. gennem AirBNB eller lig- nende services. Det skønnes, at der i 2024 vil være ca. 16.000 overnatninger fra private udle- jere. Der bør dog tages højde for, at der er tale om et skøn med betydelige usikkerheder.
Herudover antages det desuden, at der i takt med, at udvidelsen af lufthavnene i Nuuk og Ilu- lissat tages i brug, må forventes en stigning i antallet af overnatninger. I fremskrivningen af antallet af overnatninger anvendes i stor grad de samme eller lignende forudsætninger som
1 Grønlands Statistik, tabel TUDHOT.
findes i Rambølls turismerapport2. Generelt gøres der opmærksom på, at fremskrivningen er behæftet med stor usikkerhed, hvilket de forventede provenueffekter ligeledes vil være.
Effekten af nye lufthavne
Med udvidelsen af de eksisterende lufthavne vil tilgængeligheden for især internationale rej- sende bliver forøget. Der er ligeledes et potentiale for at reducere omkostninger forbundet med at rejse til og fra især Nuuk og Ilulissat. Med udgangspunkt i det eksisterende arbejde, der foreligger i Rambøll (2015), antages det, at der i kraft en prisreduktion for internationale rejser for områderne Ilulissat og Sermersooq Vest vil være en stigning i antallet af turister til netop disse områder.
Korrektion for herboende personer
I lovforslaget er overnatninger for herboende personer ikke afgiftsbelagte. I prognosen skel- nes der derfor mellem herboende og udenlandske turister.
De forventede antal overnatninger samt provenueffekter fremgår af tabel 1.
2025 | 2026 | 2027 | 2028 | 2029 | 2030 | |
Antal hotelovernatninger | 372.162 | 383.949 | 396.951 | 411.318 | 427.220 | 444.845 |
Øvrige overnatninger | 16.582 | 17.227 | 17.944 | 18.741 | 19.628 | 20.617 |
Overnatninger i alt | 388.744 | 401.176 | 414.894 | 430.059 | 446.848 | 465.462 |
- heraf herboende gæster | 191.249 | 192.205 | 193.166 | 194.132 | 195.103 | 196.078 |
Afgiftsbelagte overnatninger, i alt | 197.495 | 208.970 | 221.728 | 235.927 | 251.745 | 269.383 |
Forventet provenu (1.000 kr.) | 0,0 | 6.269,1 | 6.651,8 | 7.077,8 | 7.552,4 | 8.081,5 |
Tabel 1
Forventede provenueffekter
Kilde: Grønlands Statistik og egne beregninger.
Sammenligning af afgiftsniveau med udenlandske afgiftsniveauer
Visit Greenland har i Taxonomier for Grønlands Turisme, 2023, foretaget en sammenligning af udvalgte overnatningsafgifter i Europa. Nedenfor i figur 1. er et udvalg af disse indsat som sammenligningsgrundlag for forslaget. Med en sats på 30 kr. vil f.eks. en familie på fire per- soner bestående af to voksne og to børn på hhv. 8 og 14 år skulle afkræves afgift for 360 kr. ved et besøg på tre nætter – antaget, at der er tale om personer ikke bosat i Grønland. Der kan være forskel forbundet med afvigelser, f.eks. i antallet af stjerner for hotellet mv., men det fo- reslåede afgiftsniveau vil typisk være på et sammenligneligt niveau med mange destinationer i Europa, jf. figur 1.
2 Turisme – Udvikling og vækst gennem ændret lufthavnsstruktur, Rambøll, august 2015
Figur 1 Overnatningsafgifter for tre nætter på udvalgte destinationer, 2 voksne og 2 børn (Danske kroner) |
Rom (4 stjerner) 503 Grønland 360 Bern 322 Ljubljana 210 Barcelona (4 stjerner) 199 Lissabon 134 Bratislava 134 Paris (4 stjerner) 129 Zagreb 89 Athen (4 stjerner) 67 Riga 40 |
Kilde: Visit Greenland, Taxonomier for Grønlands Turisme, december 2023.
Anm.: Eksemplet er for tre overnatninger for to voksne og to børn på hhv. 8 og 14 år for personer ikke bo- sat i Grønland. Grønland er markeret med rødt og er beregnet ud fra den foreslåede afgiftssats på 30 kr. pr. person pr. nat.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget skønnes at medføre visse negative økonomiske og administrative konsekvenser for hotelbranchen og øvrige udlejere har i landet. For hotelbranchen skønnes der at bliver tale om en mindre tilretning af eksisterende bogføringssystemer m.v. i kraft af, at antallet af overnat- tende indberettes.
Hoteller og andre overnatningssteder med over 5 senge har hidtil indberettet oplysninger til Grønlands Statistik. Disse indberetninger sker hver måned inden den 5. i den efterfølgende måned. Der indsendes data om antal overnatninger og antal ankomne gæster, sidstnævnte for- delt på forskellige lande.
Reglen i § 5, stk. 1, anses ikke for at medføre en udvidelse af eksisterende indberetningsplig- ter for de udlejere, der allerede er indberetningspligtige til Grønlands Statistik.
Derimod vil reglen medfører, at en række mindre udlejere, som ikke efter gældende regler er indberetningspligtige til Grønlands Statistik, bliver omfattet, idet kredsen af afgiftspligtige, og
dermed oplysningspligtige efter lovens § 5, er bredere end nuværende indberetningspligtige til Grønlands Statistik.
5. Konsekvenser for miljø, natur og folkesundhed
Forslaget kan fremadrettet være medvirkende til en positiv påvirkning på miljø og natur, i det omfang indtægterne anvendes til formål, der udover at gavne turismen, tillige gavner miljø og naturmæssige formål.
Det vurderes ikke umiddelbart, at forslaget vil få væsentlige konsekvenser for folkesundhe- den.
6. Konsekvenser for borgerne
De borgere, der udlejer private boliger via AirBnB og hytter med videre, vil blive omfattet af afgiftspligten, i det omfang det samlede afgiftstilsvar udgør 600 kr. eller mere for et kvartal, svarende til 20 overnatninger.
Tilsvarende vil borgere, der lejer hytter, hotelværelser, værelser med videre inden for ram- merne af denne lov, skulle opkræves afgiften af udlejer.
7. Andre væsentlige konsekvenser
Lovforslaget har ikke rigsfællesskabsaspekter.
8. Høring af myndigheder og organisationer m.v.
Forslaget har i perioden 14. juni 2024 til 12. juli 2024 været i høring hos følgende høringspar- ter:
Grønlands Erhverv (GE), Visit Greenland, Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK), Grønlandske Advokater, Formandens Departement, Departementet for Erhverv, Han- del, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling, Departementet for Selvstændighed og Udenrigs- anliggender, Departementet for Børn og Unge, Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, Departementet for Fiskeri og Fangst, Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø, Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Inden- rigsanliggender, Departementet for Boliger og Infrastruktur, Departementet for Sundhed, Avannaata Kommunia, Kommune Kujalleq, Kommune Qeqertalik, Qeqqata Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq, Deloitte, Grønlands Revisionskontor, BDO, PWC, SFAI Grøn- land Statsautoriserede Revisorer ApS, Visit Greenland, KNAPK, Air Greenland, Arctic Circle Business, Innovation South Greenland, Qeqertalik Business Council, Sermersooq Erhverv, Nuuk Maritime Network, Royal Arctic Line A/S, Arctic Umiaq Line A/S, AECO (Associa- tion of Arctic Expedition Cruise Operators), KNI, Blue Water, NUSUKA.
Forslaget har været offentliggjort på Naalakkersuisuts høringsportal på www.naalakkersui- xxx.xx.
Høringssvarene er blevet indarbejdet i relevant omfang. For høringsnotat henvises til bilag 1.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til stk. 1
Med overnatninger menes overnatninger, der finder sted på land, hvor en person får stillet en seng til rådighed. Et overnatningssted forudsættes at have faste vægge og gulve.
Et overnatningssted i telte, der stilles op til brug for betalende gæster i løbet af en sommersæ- son, anses for omfattet.
Overnatning under transport og ophold på vand omfattes ikke af lovens regler.
En typisk situation vil være en gæst, der overnatter på hotel, hostel, vandrehjem, bolig udlejet via AirBnB, hytter og anden kortidsudlejning af beboelse, herunder eksempelvis beboelses- containere. Udlejning af værelser, herunder værelser med tekøkkener (hybler), omfattes lige- ledes. Afgiftspligten omfatter også andre overnatning i andre beboelsesformer end dem, som er nævnt i stk. 1, jf. udtrykket ”og lignende”. Dette udtryk har til hensigt at dække overnat- ning i beboelsesformer, som kan sidestilles med værelser, beboelsescontainere m.v. Som ek- sempel herpå kan nævnes campingvogne og autocampere.
Private, der stiller frit logi til rådighed, omfattes ikke af loven. Besøg af familiemedlemmer m.m., der ikke sker mod betaling, udløser derfor ikke en afgift.
Tilfælde, hvor f.eks. en entreprenør i forbindelse med et anlægsprojekt, indkøber og stiller ek- sempelvis en beboelsescontainer til fri rådighed for ansatte anses ikke for udlejning mod ve- derlag. Betaler de ansatte leje for at have rådighed over containeren, anses lejen for at ske mod vederlag. Denne sidste situation kan dog være undtaget for afgiftspligt, hvis den omfattes af forslaget til § 3, stk. 1, nr. 2.
Til stk. 2
Afgiften udgør 30 kr. pr. overnatning pr. person, der ikke er bosat i Grønland.
Herboende personer er fritaget for overnatningsafgift. Fritagelsen er indsat af hensyn til, at midlerne særligt vil gå til initiativer til udvikling af turismen.
Til stk. 3
Stk. 3 fastslår, at afgiftspligtige, i henhold til loven, er den, der mod vederlag udbyder over- natning, som nævnt i stk. 1. Som afgiftspligtige anses enhver udlejer, uanset om denne anses for erhvervsdrivende eller ej i henhold til anden skattelovgivning.
Til stk. 4
Af hensyn til afgiftspligtiges dokumentationspligt, pålægges herboende personer til og med på forespørgsel at fremvise dokumentation for bopæl. Relevant dokumentation kan være bopæls- attest eller lignende.
Til § 2
Reglen fastlægger, at den afgiftspligtige skal opkræve afgiften sammen med opkrævningen af betaling for en eller flere overnatninger.
Til § 3
Til stk. 1, nr. 1
Minimumsgrænsen er på 600 kr. i løbet af en afgiftsperiode. Minimumsgrænsen gælder pr. udlejer uden relation til, om der udlejes et eller flere overnatningssteder.
Det betyder, at en udlejer, der i løbet af et kvartal, stiller overnatning til rådighed på et eller flere udlejningssteder for et samlet afgiftsbeløb på mindre end 600 kr., ikke omfattes af af- giftspligten.
Afgiftspligten indtræder, når der er sket udlejning, hvorved det samlede afgiftstilsvar udgør 600 kr. eller mere for et kvartal. Afgiftspligten omfatter i så fald alle udlejninger for afgiftspe- rioden, når der har været tale om 20 overnatninger eller mere i et kvartal.
I tilfælde, hvor en afgiftspligtig har opkrævet afgift ved sine kunder for overnatning, men hvor afgiftstilsvaret for afgiftsperioden er mindre end 600 kr., vil den opkrævede afgift til- falde den afgiftspligtige. I tilfælde, hvor den afgiftspligtige har undladt at opkræve afgift i for- ventning om, at afgiftstilsvaret vil være mindre end 600 kr., vil den afgiftspligtige selv skulle afholde udgiften til afgiften, hvis afgiften for afgiftsperioden senere viser sig at udgøre 600 kr. eller mere.
Til stk. 1, nr. 2
Langtidsudlejning til beboelse med en varighed over 21 dage (3 uger) pr. overnatningssted, foreslås fritaget for overnatningsafgift.
Som omfattet af langtidsudlejning over 3 uger til beboelse anses almindelig udlejning til be- boelse, hvor lejer betaler husleje.
Undtagelsen om langtidsudlejning er blandt andet indsat af hensyn til arbejdsforhold, hvor den rejsende skal opholde sig samme sted i over 3 uger for at udføre sit arbejde.
Omfattet af langtidsudlejning vil derfor være den situation, at en ejer udlejer en fast ejendom til eksempelvis universitetet, som anvender ejendommen til indlogering af en eller flere un- dervisere i perioder på over 3 uger.
Omfattet af undtagelsen er tillige den situation, hvor entreprenører, der i forbindelse med et anlægsprojekt lejer beboelsescontainere, vogne eller lignende, og stiller dem til rådighed for de ansatte for en periode, der overstiger 3 uger.
Til stk. 1, nr. 3
Det foreslås, at der ikke skal svares afgift i tilfælde, hvor en transportør indkvartere en person som følge af aflysninger på grund af dårligt vejr, tekniske vanskeligheder eller lignende og transportøren afholder udgiften til overnatning. Der lægges herved vægt på, at afgiften i disse tilfælde i praksis vil gøre det dyrere for flyselskaber m.v. og dermed resultere i højere billet- priser.
Undtagelsen omfatter alene tilfælde, hvor aflysninger skyldes uforudsete omstændigheder som dårligt vejr, tekniske vanskeligheder og lignende, og kun i tilfælde hvor transportøren som følge af disse omstændigheder må foretage indkvartering af rejsende personer.
Til stk. 2
Undtagelsen om langtidsudlejning gælder ikke, såfremt en langtidsudlejning sker til brug for videreudlejning til overnatninger, som ellers ville være omfattet af overnatningsafgift. F.eks. i forbindelse med pakkerejser eller på anden vis som led i udlejning til turister hen over en sæ- son.
I tilfælde, hvor den afgiftspligtige udlejer har indgået en aftale om langtidsudleje til f.eks. et rejsebureau med henblik på bureauets videreudlejning, skal den afgiftspligtige opkræve og af- regne afgift af udlejningen på samme måde som ved udlejning for kortere perioder.
Til § 4
Til stk. 1
Det foreslås, at afgiftspligtige kvartalsvis skal opgøre overnatningsafgiften.
Til stk. 2
Afgiften forfalder til betaling til skatteforvaltningen efter reglen i § 4, stk. 2. Bestemmelsen fastlægger forfaldstidspunkt og betalingsfrist for overnatningsafgift.
Disse følger tilsvarende regler for indbetaling af A-skat, arbejdsmarkedsafgift m.m. i lands- tingslov om indkomstskat og landstingslov om arbejdsmarkedsafgift.
Overnatningsafgift forfalder til betaling den 1. i den følgende måned efter afgiftsperioden. Det vil sige, at afgiftstilsvaret for 1. kvartal skal indbetales den 1. maj samme år.
Falder fristen for indbetaling af afgiften på en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Til § 5
Efter udløbet af et kvartal skal afgiftspligtige, udover egne identifikationsoplysninger, ind- sende oplysninger om antal overnatninger pr. måned, antal personer og afgiftens størrelse til skatteforvaltningen.
Fristen for indsendelse af oplysninger er senest den 10. i den følgende måned efter kvartalets udløb. For 1. kvartal (januar til marts) skal oplysningerne således indsendes senest 10. april samme år.
Falder fristen for indsendelse af oplysninger på en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Fristen er fastlagt, så den svarer til fristen for at indsende redegørelse for A-skat og arbejds- markedsafgift, jf. § 81, stk. 3, i landstingslov om indkomstskat og § 4, i landstingslov om ar- bejdsmarkedsafgift. En række afgiftspligtige for overnatningsafgift vil derfor allerede kende fristdatoen i det omfang, de er arbejdsgivere.
Herved er der taget hensyn til, at afgiftspligtige på det tidspunkt er i besiddelse af de oplys- ninger, som skal indsendes til skatteforvaltningen, idet afgiften er opkrævet sammen med be- talingen for overnatning, jf. § 1, stk. 2.
Til stk. 2
Skatteforvaltningen udarbejder blanketter, herunder i digital form, til indsendelse af oplysnin- ger.
Til stk. 3
Skattestyrelsen bemyndiges til at indhente yderligere oplysninger hos de afgiftspligtige, som udelukkende skal anvendes til statistiske formål. Det drejer sig om oplysninger, som efter gældende regler i dag indberettes direkte til Grønlands Statistik. Oplysninger kan indhentes i ikke personhenførbar form.
Hermed kan indberetningen fra de afgiftspligtige tilrettelægges således, at de afgiftspligtige på sigt kun skal indberette et sted, nemlig til Skattestyrelsen.
Til § 6
Såfremt en afgiftspligtig ikke har betalt afgiften rettidigt, foreslås det, at der kan pålægges en kortere angivelses- eller betalingsfrist, på samme måde som ved ikke-rettidig betaling af inde- holdte arbejdsmarkedsbidrag og A-skatter. I disse tilfælde nedsættes beløbet på 600 kr. i § 3, stk. 1, nr. 1, i samme omfang som den forkortede periode. Forkortes afgiftsperioden eksem- pelvis til 1 måned reduceres de 600 kr. til 1/3 (200 kr.).
Skatteforvaltningen vil træffe afgørelse om tilbagegang til de almindelige frister, når den af- giftspligtige i en periode på ikke under 3 måneder har overholdt den kortere angivelses- eller betalingsfrist.
Til § 7
Hvis skatteforvaltningen konstaterer, at en afgiftspligtig har indsendt urigtige oplysninger og på grundlag heraf har betalt for lidt i afgift, opkræver skatteforvaltningen det skyldige beløb (d.v.s. differencen mellem, hvad den afgiftspligtige har betalt i afgift, og hvad den afgiftsplig- tige skulle have betalt), med tillæg af morarenter. Der gives en betalingsfrist på 14 dage.
Reglerne for beregning af morarenter følger af § 43 i landstingslov om forvaltning af skatter. Betales afgift ikke til tiden, pålægges der afgiftspligtige morarenter på 1 pct. af afgiftsbeløbet for hver påbegyndt måned fra forfaldsdatoen.
Eksempel: Betaler en afgiftspligtig første overnatningsafgiften for 1. kvartal den 15. maj, kan der opkræves morarenter for april og maj måned. Skyldige morarenter opkræves særskilt må- nedsvis bagud. De omhandlede morarenter tilfalder landskassen.
Til § 8
Til stk. 1
Indbetalt afgift fordeles mellem kommunerne i forhold til antallet af registrerede overnatnin- ger i de enkelte kommuner.
Dette indebærer, at indtægterne medregnes ved opgørelsen af kommunernes budgetstilling i henhold til reglerne i Inatsisartutlov om kommunernes og Grønlands Selvstyres regnskaber og budgetter.
Til stk. 2
Til fordeling af provenuet på landets kommuner anvendes antallet af registrerede overnatnin- ger pr. 31. december i det pågældende år.
Til stk. 3
Skatteforvaltningen står for afgiftens efterfølgende fordeling og afregning til kommunerne. Afregningen til kommunerne sker én gang årligt.
Tidspunktet for afgiftens afregning er ikke lovfæstet, idet der dog er fastsat en for afregning inden udgangen af det efterfølgende år. Bestemmelsen giver – inden for denne frist – skatte- forvaltningen plads til at fastlægge afregningstidspunktet, så tidspunktet passer med afregnin- gen af andre skatter eller lignende afgifter, dog under hensyntagen til kommunernes regn- skabsaflæggelse.
Til finansiering af administrationen af afgiften og herunder udøvelse af et passende kontrolni- veau reduceres det udbetalte beløb til kommunerne med samlet 300.000 kr. Det antages, at re- duktion af den enkelte kommunes afregning følger fordelingen fra stk. 1.
Til stk. 4 og 5
Formålet med overnatningsafgiften er at støtte udvikling af turisme i kommunerne, herunder også at afbøde eventuelle negative konsekvenser ved øget turisme i et område.
Afgiftsindtægterne kan kommunerne anvende til bl.a. forebyggende foranstaltninger, vedlige- holdelse eller forbedring af eksisterende faciliteter samt til opførelse af nye faciliteter. Det kan f.eks. være besøgs- og toiletfaciliteter, som følge af et øget antal turister i et område.
Kommunerne skal anvende indtægterne i overensstemmelse med afgiftens formål. Det er såle- des ikke hensigten, at de indtægter, som kommunerne oppebærer i henhold til denne lov, ind- går som en del af det samlede kommunale indtægtsgrundlag. I de kommunale regnskaber vil kommunerne skulle specificere såvel de indtægter og tilhørende udgifter, som er oppebåret henholdsvis afholdt i henhold til denne lov. Dette vil eksempelvis kunne ske ved en note i regnskabet.
Dette indebærer, at udgifterne medregnes ved opgørelsen af kommunernes budgetstilling i henhold til reglerne i Inatsisartutlov om kommunernes og Grønlands Selvstyres regnskaber og budgetter.
Til § 9
Naalakkersuisut bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om gennemførelse af loven, herunder om nødvendigt fastsætte krav om yderligere oplysninger, der ønskes indberettet af de afgiftspligtige, jf. stk. 1.
Efter stk. 2, kan Naalakkersuisut fastsætte regler om afgiftspligtiges dokumentation og opbe- varingspligt samt en eventuel oplysningspligt for den, der udlejer bygninger til en afgiftsplig- tig.
Naalakkersuisut kan endvidere fastsætte nærmere regler om kommunernes anvendelse af ind- tægterne og om krav til kommunernes aflæggelse af regnskab over indtægterne og de udgifter, som dækkes af indtægterne fra overnatningsafgiften, jf. stk. 3.
Til § 10
Bestemmelsen kriminaliserer afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, som skatte- forvaltningen skal bruge til afgørelse af den pågældendes eller andres ansættelse af afgiftstil- svar og afgiftsberegning.
Afgiftsunddragelsen vil normalt være realiseret i form af et provenutab for det offentlige for så vidt angår det indkomstår, som de urigtige eller vildledende oplysninger angår. Overtrædel- sen er fuldbyrdet med afgivelsen af de urigtige eller vildledende oplysninger, idet fuldbyrdel- sesmomentet er fremrykket. Generelle forbehold i tilknytning til afgivelse for fejl og mangler i en angivelse tillægges ikke betydning.
Urigtighed foreligger, når objektivt urigtige oplysninger afgives med den fornødne subjektive dækning i form af gerningsmandens vished om, hans bestemte formodning om, eller eventuelt blot hans formodning om urigtigheden. Det er ikke en betingelse for at foranstalte, at de urig- tige oplysninger er egnet til at vildlede skatteforvaltningen. Vildledende oplysninger forelig- ger, hvor oplysninger, der ikke i sig selv er urigtige, kombineres med fortielser og ufuldstæn- digheder, således at det samlede resultat bliver, at skatteforvaltningen føres bag lyset.
Til § 11
Bestemmelsen hjemler adgang til, at sager om overtrædelse af § 10, kan afgøres administra- tivt ved vedtagelse af en bøde.
Til stk. 1
Sagen kan alene afsluttes ved en administrativ bøde, hvis den sigtede både erklærer sig skyl- dig i det i tilkendegivelsen beskrevne forhold og forpligter sig til at betale den angivne bøde. Såfremt den sigtede f.eks. af hensyn til sagens hurtige afslutning accepterer at betale bøden, men ikke kan erkende sig skyldig, er betingelserne for sagens afslutning ikke til stede. En ad- ministrativ bødevedtagelse er udtryk for et forlig mellem skatteforvaltningen og den sigtede. Såfremt den sigtede, ikke ønsker et sådant forlig, eller såfremt han ikke reagerer på skattefor- valtningens henvendelse herom, overgives sagen til Politiet i Grønland med anmodning om udfærdigelse af anklageskrift og sagens afgørelse ved domstolene.
Til stk. 2
Bødeforlægget skal opfylde kravene i retsplejelovens kapitel 38 til anklageskrifter. Bødefore- læg skal udover en nøjagtig identifikation af den sigtede indeholde en sådan beskrivelse af det forhold, der rejses tiltale for. Endvidere skal tilkendegivelsen indeholde en præcis angivelse af de bestemmelser, som måtte være overtrådt, tillige med angivelse af hvilke foranstaltningsbe- stemmelser en sådan overtrædelse er omfattet af.
Til stk. 3
Den sigtedes vedtagelse af skatteforvaltningens bødeforlæg betyder en endelig afslutning på ansvarsspørgsmålet, og bødevedtagelsen erstatter således en domstolsbehandling. Naalak- kersuisut forventes at bemyndige skatteforvaltningen eller Departementet for Finanser og Skatter til at afgøre de omhandlede administrative bødesager.
Til § 12
I overensstemmelse med fast praksis tilfalder bøder, der fastsættes efter § 10 eller § 11, lands- kassen.
Til § 13
Loven træder i kraft pr. 1. januar 2026. Overnatningsafgiften skal opkræves for overnatninger, der finder sted den 1. januar 2026 eller senere.
Bilag 1
Høringssvarnotat
Der er i forbindelse med høringen indkommet høringssvar fra følgende høringsparter, der ingen bemærkninger havde til forslaget: Departement for Fiskeri og Fangst, Departement for Børn og Unge, Avannaata Kommunia og Grønlands Erhverv.
Følgende høringsparter fremsendte høringssvar med bemærkninger til forslaget:
Trophy Hunting Greenland, Sisimiut- og Kangerlussuaq Vandrehjem, Greenland Airports, Vi- sit Greenland, Kommuneqarfik Sermersooq, Arctic Circle Business, Hotel Sisimiut, Departe- ment for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling, Air Greenland A/S, Hotel Xxxx Xxxxx A/S, Kommune Kujalleq, og Innovation South Greenland.
Nedenfor er hovedpunkterne i høringsparternes bemærkninger gengivet med almindelig skrift, mens kommentarerne fra Naalakkersuisut er anført med kursiv.
Trophy Hunting Greenland
Trophy Hunting Greenland (THG) bemærker, at indførelse af afgiften vil medføre et større registreringsarbejde, herunder også på tidspunkter, hvor det er vanskeligt at udføre af hensyn til jagtsæsonen. Endvidere bemærkes det, at virksomhedens jagtture allerede er pålagt afgifter for bl.a. fisketegn, jagt af dyr mv. Derudover bemærkes det, at det vil være vanskeligt at ind- berette oplysninger om overnatninger inden for den angivne frist i perioder, hvor der er travl- hed pga. sæson.
Efter høringen er ’telte med fast gulv’ erstattet af ’telte’ således, at enhver overnatning mod vederlag i et telt vil være indbefattet. For at sikre lige konkurrencevilkår for udbydere af overnatninger skelnes der ikke mellem overnatninger i bebyggede områder og overnatninger i hytter m.v. i fjeldet.
Afgiften er efter høringen fastsat til 30 kr. pr. person, og formålet er at styrke turismeindsat- sen i kommunerne. Dette udelukker ikke, at der kan være afgifter til andre formål, som ram- mer samme virksomheder eller turister.
Fristen for indrapportering af oplysninger om overnatninger er den samme som andre frister på skatteområdet, herunder eksempelvis fristen for indrapportering af A-skatter. Det anerken- des, at fristen i loven kan give udfordringer for nogle afgiftspligtige. I praksis kan det dog blive vanskeligt at finde en frist, som tilgodeser alle afgiftspligtige.
Xxxxxxxx og Kangerlussuaq Vandrehjem
Sisimiut og Kangerlussuaq Vandrehjem (SKV) bemærker, at en afgift på en fast pris pr. per- son pr. nat vil ramme hårdere for lavpris-virksomheder end for eksempelvis hoteller med hø- jere værelsespriser. Det foreslås i stedet, at afgiften bliver opkrævet som 1 % af de overnat- ningsrelaterede afgifter i henhold til virksomhedernes årsrapporter.
Endvidere bemærker SKV, at ordningen afkræver virksomheden, at der skal laves kvartals- regnskaber, og bemærker, at dette er en overtrædelse af årsregnskabsloven. Endvidere bemær- kes det, at aldersgrænsen på 18 år ikke vil være praktisk gennemførlig og hverken retvisende eller efterkontrollerbart. Endvidere opfordres der til stram styring af kommunernes anven- delse af indtægterne, og at dette skal være gennemskueligt og offentligt tilgængeligt.
Antallet af overnattende personer er anvendt som grundlag for afgiften for at sikre en så en- kel og gennemskuelig administration som muligt. Afgiften vil naturligt skabe en relativt større forøgelse af den samlede omkostning forbundet med overnatningen hos lavpris-overnatnin- ger. Men overfor f.eks. den foreslåede løsning med at pålægge en afgift på 1 % af overnat- ningsrelaterede indtægter i henhold til årsrapporten vurderes den foreslåede løsning umid- delbart at være enklere, idet der ellers ville skulle stilles krav om fortolkningen af, hvilke ind- tægtsposter ”overnatningsrelateret” omfatter. Da den absolutte afgiftsstørrelse er ens for alle, forekommer afgiften også at være mere retfærdig.
Implementering af overnatningsafgiften medfører ikke et krav om aflæggelse af kvartalsregn- skaber i henhold til årsregnskabsloven. På samme måde som indberetning af andre skatter og afgifter, herunder f.eks. månedlige indbetalinger af A-skatter, heller ikke stiller krav om peri- odiske regnskaber. Der vil derfor ikke være tale om en overtrædelse af årsregnskabsloven.
Siden høringen er undtagelsen for personer under 18 år fjernet, men der er indført en undta- gelse for herboende personer. Undtagelsen på overnatninger for herboende personer vil skabe en vis administrativ byrde hos udbyderne. Dette skal dog vejes op imod formålet med undtagelsen om, at provenuet går til tiltag, som typisk kommer turister til gode.
Med undtagelse af en mindre kompensation for administration af ordningen går provenuet til kommunerne. Der stilles her krav om, at anvendelsen udelukkende må være til udvikling af turisme, og at indtægter og udgifter relateret til afgiften skal fremgå af kommunens regnskab.
Greenland Airports
Greenland Airports støtter op om forslaget og bemærker, at det er essentielt, at afgiften over- føres ubeskåren til kommunerne og at kommunerne anvender afgiften til formålet. Der gøres endvidere opmærksom på en tekstuel fejl.
Med undtagelse af en mindre kompensation for administration af ordningen går provenuet til kommunerne. Der stilles her krav om, at anvendelsen udelukkende må være til udvikling af turisme, og at indtægter og udgifter relateret til afgiften skal fremgå af kommunens regnskab.
Bemærkningen har givet anledning til at korrigere den tekstuelle fejl.
Visit Greenland
Visit Greenland udtrykker bekymring for, hvordan skatteforvaltningen effektivt skal admini- strere overholdelsen af loven og identificere de virksomheder, der er omfattet af afgiften. Det bemærkes endvidere, at det med indførelsen af en afgiftningsordning bliver nødvendigt at re- gistrere alle overnatningssteder for at kunne føre kontrol. Der er ligeledes tilfælde, hvor leje- mål udlejes til enkeltpersoner uden præcis viden om det eksakte antal overnattende. Det bør præciseres, hvem der er forpligtet til at oplyse det korrekte antal overnattende i sådanne situa- tioner. Visit Greenland bemærker endvidere, at det er uklart, hvem der er ansvarlig for afgifts- betalingen ved udlejning af faciliteter til videreudlejning over længere perioder.
Som udgangspunkt lægges til grund, at borgere og virksomheder søger at overholde landets love. Skattestyrelsen søger via sit kontrolarbejde at opdage dem, som tilsidesætter gældende skatte- og afgiftslove og om nødvendigt indstille de pågældende til en bøde. For at sikre en effektiv og smidig implementering er ikrafttrædelsen fastsat til 1. januar 2026. Dette giver den nødvendige tid til at udvikle de nødvendige understøttende systemer til effektiv forvaltning af ordningen.
I henhold til forslaget er det den afgiftspligtige, der er ansvarlig for at opkræve, registrere og indbetale afgiften. Den afgiftspligtige er den, der mod vederlag udbyder overnatning. I det givne tilfælde vil det således være videreudlejeren i sidste led, som stiller korttidsleje til rå- dighed mod betaling, som er afgiftspligtig. Dette er præciseret i bemærkningerne til § 3, stk.2.
Mange overnatningssteder har det offentlige Grønland som kunde og oplever lange betalings- frister. Der bør derfor sikres en fornuftig margin mellem fristen for det offentliges betalinger og indbetalingsfristen for overnatningsafgifter for at undgå likviditetsproblemer for overnat- ningsstederne.
Siden høringen er herboende personer undtaget af afgiften. Dette inkluderer også medarbej- dere hos offentlige myndigheder.
Visit Greenland bemærker, at overnatningsafgift uden en parallel ordning for turisters overnatning i naturen uforvarende kan opfordre turister til at overnatte gratis i naturen, hvilket vil øge vedligeholdelsesbyrden for det grønlandske samfund. Visit Greenland opfor- drer derfor til at overveje en generel opholdsskat for alle udfrakommende, der opholder sig i Grønland i under 21 dage.
Bemærkningen har givet anledning til også at indbefatte telte uden fast gulv. Selvom overnat- ninger i naturen i f.eks. egne telte er fritaget for overnatningsafgift, anses det dog ikke for sandsynligt, at afgiften isoleret set vil skabe noget reelt incitament til at skifte eksempelvis ho- teller eller hytter ud med egne telte. I forhold til de samlede udgifter knyttet til turistbesøg her
i landet i form af udgifter til fly- og skibsbilletter samt ophold og fortæring i øvrigt anses den foreslåede afgift således som ganske marginal.
Kommuneqarfik Sermersooq
Kommuneqarfik Sermersooq foreslår, at undtagelsen for børn og unge under 18 år fjernes af hensyn til erhvervslivets administrative arbejde.
Bemærkningen har givet anledning til at fjerne undtagelsen af børn og unge under 18 år. I stedet indføres en undtagelse af herboende personer. Undtagelse vil medføre en vis admini- strativ byrde for udbyderne. Men den administrative byrde skal holdes op mod formålet om, at udvalgte grupper friholdes fra afgiften.
Kommuneqarfik Sermersooq foreslår, at afgiften hæves fra 20 til 40 kr. for at sikre, at afgifts- niveauet svarer til de administrative omkostninger.
Efter høringen er afgiften hævet fra 20 til 30 kr. Størrelsen på overnatningsafgiften er fastsat under hensyn til på den ene side et efter omstændighederne rimeligt provenu og på den anden side, at der er tale om en ny afgift for en turistindustri, som er under omstilling og udvikling i disse år. For så vidt angår den foreslåede fritagelse for unge under 18 år henvises til det herom tidligere anførte.
Kommuneqarfik Sermersooq efterspørger, hvad der menes med regionalt og lokalt, og om af- gifter fra overnatning i en del af kommunen kan anvendes i en anden.
Lokalt dækker initiativer, som kun tager sigte på et bestemt sted, f.eks. en bygd, mens regio- nale initiativer vil være rettet mod flere lokale steder på samme tid. Forslaget stiller kommu- nerne fri til at prioritere initiativerne, herunder til at benytte midler, der eksempelvis stammer fra Nuuk, til initiativer i andre dele af kommunen.
Arctic Circle Business
Flere aktører ser positivt på afgiften, forudsat at midlerne anvendes til at fremme turismen og støtte erhvervslivet inden for overnatning. Det er vigtigt, at midlerne bruges gennemsigtigt og mærkbart i lokalsamfundene. Der er dog også en betydelig bekymring over den ekstra admini- strative byrde, som afgiften vil medføre. En inspirerende model er Japans "Sayonara"-system. I dette system betaler turister en afgift ved udrejse i lufthavnen, hvor data fra deres ophold på hoteller, Airbnb, telte osv. samles og indberettes centralt. Arctic Circle Business forventer, at en del af aktørerne vil opkræve et gebyr til sig selv, der som minimum svarer til afgiften for at dække deres omkostninger.
Midlerne fra afgiften vil ifølge forslagets § 8 blive fordelt til kommunerne, der udelukkende må anvende indtægterne fra overnatningsafgiften til at udvikle turismen lokalt og regionalt.
Den lokale forankring skal sikre, at midler anvendes mest hensigtsmæssigt efter kommunalbe- styrelsernes bestemmelser.
Afgiftssystemet er søgt gjort så enkelt som muligt for virksomhederne, idet det samtidig er an- set for hensigtsmæssigt at bevare et vist sammenfald mellem virksomhedernes indtjening og afgifternes afregning. Når det i høringssvaret foreslås, at afgiften opkræves i afrejselufthav- nen på basis af de rejsendes overnatninger, synes der ikke at være taget hensyn til, at en så- dan indretning vil forudsætte, at overnatningsstederne i givet fald hver morgen vil skulle fore- tage indberetninger til et IT registreringssystem, ligesom der bl.a. skal etableres opkræv- ningskontorer i afrejselufthavne og havne m.v. I betragtning af det forventede antal rejsende, forekommer en sådan løsning både at belaste overnatningsstederne og myndighederne ufor- holdsmæssigt meget. Det foreslåede afgiftssystem pålægger overnatningsstederne ekstra byr- der, men da der planlægges etableret muligheder for at foretage digitale indberetninger, for- ventes byrderne efter omstændighederne at være begrænset mest muligt.
Air Greenland A/S
Air Greenland koncernen bakker op om indførelsen af en overnatningsafgift på 20,00 kr. pr. person pr. overnatning, dog med det forbehold, at der indskrives en mulighed for at justere af- giften regionalt, såfremt afgiften vurderes at have en negativ indflydelse på efterspørgslen.
Herudover mener koncernen ikke, at der bør opkræves en afgift på 20,00 kr. pr. overnatning ved ufrivillige overnatninger, såsom under tilfælde af irregularitet, da dette blot vil betyde mere administration og ikke flere penge i systemet. Koncernen opfordrer til, at loven indehol- der klare retningslinjer for, hvad der forstås ved udvikling af turisme og afbødning af negative konsekvenser ved øget turisme i et område.
Grundlovens § 43 taler for, at afgiftssatsen fastsættes i afgiftsloven, og da det er vanskeligt at forudse afgiftens konsekvenser for turistudviklingen lokalt eller regionalt, vil det ikke være rigtigt at indskrive en mulighed for at justere afgiften. Naalakkersuisut vil dog følge udvikling på turistområdet i de kommende år og om nødvendigt foreslå justeringer af loven.
Forslaget om, at der ikke opkræves afgift i tilfælde af irregularitet er indarbejdet som § 3, stk. 1, nr. 3.
Som nævnt ovenfor vil midlerne fra afgiften ifølge forslagets § 8 blive fordelt til kommunerne, der udelukkende må anvende indtægterne fra overnatningsafgiften til at udvikle turismen lo- kalt og regionalt. Den lokale forankring skal sikre, at midler anvendes mest hensigtsmæssigt efter kommunalbestyrelsernes bestemmelser.
Hotel Xxxx Xxxxx (HHE)
HHE foreslår, at afgiften opkræves uden en aldersgrænse, idet en sådan medfører unødig og besværlig kontrol. I § 3, stk. 2, bør det præciseres, at indbetalings- og indberetningspligten på- hviler overnatningsstedet. HHE foreslår også, at afgiften skal afregnes månedligt på samme
måde som lønudbetalinger og skatter. Desuden foreslås, at for meget indbetalte afgifter ind- sættes på en kreditkonto og akkumuleres til tilbagebetaling den 31. december hvert år. Der bør sættes en maksimalprocentgrænse for, hvor meget kommunerne må anvende til admini- strative udgifter, ligesom det bør præciseres, i hvilket omfang Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler.
Bemærkningen har givet anledning til, at undtagelsen for personer under 18 år fjernes.
I bemærkningerne til § 3, stk. 2, er det præciseret, at hvis en afgiftspligtig udlejer har indgået en aftale om langtidsudleje til f.eks. et rejsebureau med henblik på bureauets videreudlejning, skal den afgiftspligtige opkræve og afregne afgift af udlejningen på samme måde som ved ud- lejning for kortere perioder.
Når afgiften foreslås afregnet kvartalsvis, skyldes det dels afgiftens relativt begrænsede pro- venueffekt, dels hensynet til de mange uens aktører på markedet.
Forslaget om en kreditkonto til for meget indbetalt afgift vil øge udgifterne til skatteforvalt- ningens administration af afgiften og er derfor ikke indarbejdet.
Der er ligeledes ikke indarbejdet en grænse for, hvor meget kommunerne må anvende til ad- ministration af ordningen. Det er lagt til grund, at kommunerne i henhold til det almindeligt gældende princip om offentlighed sparsommelighed vil søge at administrere ordningen så ef- fektivt som muligt.
Der er tale om en ny ordning, hvor indhøstede erfaringer kan vise behov for at foretage nær- mere regulering. Der er derfor ikke foretaget en yderligere præcisering af § 9.
Kommune Kujalleq
Kommune Kujalleq bemærker, at § 3, stk. 2, kan give anledning til misforståelser.
Bemærkningerne til bestemmelsen er præciseret.
Innovation South Greenland (ISG)
ISG foreslår, at “Telte med faste gulve og lignende” i § 1 erstattes af “Telte mod betaling”.
Bemærkningen har givet anledning til at tilrette bestemmelsen, så overnatning i telte mod ve- derlag er indbefattet af afgiften.
ISG spørger, hvem der er afgiftspligtig, når overnatningsstedet udlejer til rejsebureauer m.v., når rejsebureauet videresælger overnatning til en kunde.
I disse tilfælde er det fortsat den, som udlejer overnatningsstedet til rejsebureauet, som er af- giftspligtig. Dette er præciseret i bemærkningerne til § 3, stk. 2.
ISG spørger, om afgiften gælder både grønlandske og udenlandske personer. Og i givet fald foreslås, at grænsen på 21 dage ophæves og erstattes af en rabat for dem, som opholder sig mere end 21 dage på samme overnatningssted.
Bemærkningen har givet anledning til at undtage herboende personer. Det er lagt til grund for forslaget, at når personer opholder sig på samme overnatningssted i mere end 21 dage, skyldes det udførelse af arbejdsopgaver. Det er ikke hensigten med forslaget at pålægge så- danne længerevarende arbejdsophold afgift.
ISG foreslår, at afgiften kun afregnes 2 gange årligt af hensyn til de mindre virksomheder.
Når afgiften foreslås afregnet kvartalsvis, skyldes det dels afgiftens relativt begrænsede pro- venueffekt dels hensynet til mange uens aktører på markedet.
ISG finder, at det er et urimeligt vilkår, at en afgiftspligtig skal have indbetalt mere end 300 kr. for at få for meget indbetalt afgift refunderet.
Grænsen har til formål at mindske udgifterne til administration af afgiftsordningen. De sam- lede administrative udgifter til refusion af mindre beløb end det anførte vurderes således at kunne overstige refusionsbeløbet.
ISG synes, at alle overnatninger skal tælles med ved fordeling til kommunerne.
Lovforslaget indebærer, at kommunerne får andel i provenuet i forhold til antallet af registre- rede afgiftspligtige overnatninger. Det forekommer ikke rimeligt at medtage ikke afgiftsplig- tige overnatninger i denne fordelingsnøgle.
ISG synes, at der er for lang tid mellem indbetaling af afgifter til Skattestyrelsen og udbeta- ling til kommunerne.
Det forventede afgiftsprovenu og hensynet til at begrænse lovens administrative konsekvenser for såvel selvstyret som kommunerne taler for den foreslåede løsning.
Hotel Sisimiut
Modellen, der er lagt op til, belaster det grønlandske samfund, da afgiften kommer til at ramme alle overnatninger. Det betyder, at selvstyre og kommuner samt uddannelsesinstitutio- ner osv. også bliver pålagt afgiften, som går til turismeudvikling i regionerne. I stedet kunne man overveje en model, som eksempelvis ligner den japanske Sayōnara tax. Denne skat op- kræves fra alle rejsende, når de forlader Japan. Modellen fritager også samfundet i Grønland for en økonomisk byrde, da overnattende med bopælsattest i Grønland ikke kommer til at be- tale overnatningsafgiften.
Vælger man den foreslåede model, skal man overveje:
Det er meget vigtigt, at der er en fornuftig margin mellem fristen for det offentliges kreditor
betalinger og indbetalingsfristen for overnatningsafgifterne for overnatningsstederne. Hvem er forpligtiget til at oplyse det rigtige antal overnattende? Det er uklart, hvem der er afgiftsbe- talingsansvarlig ved udlejning af udlejningsfaciliteter i længere perioder til videreudlejning, som nævnt i § 3 stk. 2. Med en overnatningsafgift, som ikke dækker overnatning i naturen, kan vi uforvarende opfordre særligt turister til at overnatte afgiftsfrit i naturen. Taksten er høj, fordi gennemsnits opholdet på lejet overnatning er langt højere end i de lande, hvor man har hentet sammenligningstal fra. Grønland er i forvejen et meget dyrt land at rejse i, både for tu- rister og for lokalsamfundet. Et rimeligt niveau vil ligge omkring 1 Euro tilsvarende 1 US dol- lar.
Bemærkningerne har givet anledning til at undtage herboende personer. Når det foreslås, at afgiften opkræves i afrejselufthavnen på basis af de rejsendes overnatninger, synes der ikke at være taget hensyn til, at en sådan indretning vil forudsætte, at overnatningsstederne i givet fald hver morgen vil skulle foretage indberetninger til et IT registreringssystem, ligesom der bl.a. skal etableres opkrævningskontorer i afrejselufthavne og havne m.v. I betragtning af det forventede antal rejsende forekommer en sådan løsning både at belaste overnatningsstederne og myndighederne uforholdsmæssigt meget.
Det er den afgiftspligtige udlejer, som er forpligtet til at indberette det rigtige antal overnat- tende.
I bemærkningerne til § 3, stk. 2, er det præciseret, at det fortsat er den, som udlejer overnat- ningsstedet til et rejsebureau, som er afgiftspligtig.
Efter høringen er bestemmelsen tilrettet, så alle overnatninger i telte mod vederlag er inklu- deret. Det er rigtigt, at afgiften kan gøre det mere attraktivt for rejsende at overnatte i natu- ren i egne telte, i shelters og lignende. Det er dog vurderingen, at afgiftens størrelse sammen- holdt med den mindre komfort ved disse overnatningsløsninger næppe vil medføre en væsent- ligt ændret adfærd fra de rejsende. Der henvises herudover til det herom ovenfor tidligere an- førte.
Det vurderes, at afgiftssatsen ligger på et rimeligt niveau i sammenligning med andre lande, når der tages hensyn til, at der er tale om en ny afgift og at Grønland som turistmål er under udvikling.
Departementet for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling Aldersgrænsen på 18 år foreslås at udgå. Bestemmelsen i § 8, stk. 4, anses at være for speci- fik.
Bemærkningerne har givet anledning til at fjerne undtagelsen for personer under 18 år.
Rammerne i forslagets § 8, stk. 4, skal medvirke til at understøtte, at afgiften anvendes til tu- ristformål og medvirker dermed til at skabe en bedre forståelse blandt turister og afgiftsplig- tige overnatningssteder for afgiften. En bredere formuleret bestemmelse risikerer at udvande dette.