GENERELT
GENERELT
SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR AB PORTE & DØRE ApS
Salgs- og leveringsbetingelserne gælder for alle leverancer og aftaler, med mindre andet er skriftligt aftalt. Købers eventuelle indkøbsbetingelser er kun gældende efter gensidig skriftlig overenskomst, og der skal i en sådan skriftlig overenskomst være taget stilling til forholdet mellem købers indkøbsbetingelser og nærværende salgs- og leveringsbetingelser. Såfremt der i aftalegrundlaget er vedtaget AB 92, er de enkelte bestemmelser i AB 92 kun gældende i det omfang de enkelte bestemmelser ikke strider mod nærværende salgs- og leveringsbetingelser, der således har forrang.
AFTALEGRUNDLAGET
Sælgers tilbud er gældende i 60 dage fra afgivelsen, med mindre andet fremgår af det konkrete tilbud. I tilfælde af dokumenteret mellemsalg er sælger ikke bundet af den i tilbuddet angivne leveringstid, men vil efter nærmere aftale med køber fastlægge en ny leveringstid. Efter accept fra køber fremsender sælgeren ordrebekræftelse, der er udtryk for aftalens endelige indhold. Når der foreligger en endelig aftale kan køber ikke ændre i ordren, med mindre sælger skriftligt accepterer dette. Bestemmelsen udgør en fravigelse til i AB 92 § 14.
PRISER
De af sælger opgivne priser er dagspriser, ab fabrik, med mindre andet fremgår af tilbuddet. Eventuel liftleje er med mindre andet fremgård ikke med i tilbuddet (arbejde over 2200 mm skal foregå fra lift). Er der i tilbuddet anført enhedspriser, er disse baseret på samlet ordre. Alle priser opgives Excel. merværdiafgift og emballage, som tillægges i henhold til de til enhver tid gældende regler. I tilfælde af, at der i perioden mellem afgivelse af tilbud og leveringstidspunkt sker prisstigninger hos sælgers underleverandører, skal sælger i tilfælde af sådanne prisstigninger være berettiget til at forhøje den pris, som fremgik af tilbuddets. Bestemmelsen er en fravigelse til AB 92 § 22.
BETALING OG SIKKERHEDSSTILLELSE
Hvor ikke andet er aftalt, er forfaldsdagen senest 7 dage fra fakturadato. Sælger er berettiget til på et hvilket som helst tidspunkt, efter aftalens indgåelse, at kræve bankgaranti eller anden fuld betryggende sikkerhed for betalingen. Bestemmelsen udgør en fravigelse til AB 92 § 7 og § 22. Overskrides betalingstidspunktet, forrentes tilgodehavendet med den på fakturaen anførte rente, hvis rentesats ikke er anført på fakturaen, er rentesatsen 2% pr. måned. Renten beregnes månedsvis af den til enhver tid skyldige saldo, inklusive tidligere tilskrevne renter. Bestemmelsen udgør en fravigelse til AB 92 § 22.
EJENDOMFORBEHOLD
Sælger har ejendomsforbehold i de solgte genstande, hvilket betyder, at sælger kan kræve den/de leverede genstande tilbage, hvis køber ikke overholder sin betalingsforpligtelse. Det er aftalt, at ejendomsforbeholdet er en ret og ikke en pligt for sælger, og det således står sælger frit for at anvende andre misligholdelsesbeføjelser overfor køber. Sælger er endvidere berettiget til ud over det anførte ejendomsforbehold at kræve forudbetaling, udbetaling, bankgaranti eller anden form for sikkerhedsstillelse. Bestemmelsen udgør en fravigelse til AB 92 § 10 stk. 3.
TEGNINGER OG SPECIFIKATIONER
Alle med tilbud eller leveringer fremsendte tegninger og forslag er sælgers ejendom, og skal betragtes som fortrolige, og må ikke uden sælgers samtykke kopieres, benyttes som arbejdsgrundlag for andre end sælger. Herudover må tegninger og specifikationer m.v. må ikke uden sælgers udtrykkelige skriftlige samtykke overdrages til eller på anden måde komme til tredjemands kundskab. I øvrigt er markedsføringslovens § 10 gældende mellem køber og sælger. Tegninger, som tilbudsmodtageren har udført til brug for udarbejdelse af tilbud skal returneres, hvis tilbud ikke accepteres.
TEKNISKE OPLYSNINGER, PRODUKTINFORMATIONER M.V.
Tekniske oplysninger i markedsføringsmateriale m.v. er kun bindende for sælger i det omfang, at det afgivne tilbud henviser direkte til disse. Køber bærer i øvrigt selv ansvaret for, at produkterne kan anvendes til det, de er bestemt til.
KVALITETSSIKRING OG VEDLIGEHOLDELSE:
Køber forpligter sig til at overholde alle brugsvejledninger samt øvrige vejledninger vedrørende montering og vedligeholdelse af de af sælger leverede produkter. Såfremt køber gør mangels indsigelser gældende / påhviler det køber at bevise at vejledningerne ikke er overholdt. Kan køber ikke det er sælger ikke ansvarlig, idet sælger under alle omstændigheder aldrig vil være ansvarlig udover hvad der gælder om betingelser for ansvar i nærværende generelle betingelser.
LEVERING OG FORSINKELSE
Den i tilbuddet anførte leveringstid er gældende fra det tidspunkt, hvor endelige produktionsspecifikationer er udfærdiget af sælger og godkendt af køber. Såfremt der ikke i tilbuddet er anført nogen leveringstid, er leveringstiden 4 – 14 uger fra det tidspunkt, hvor endelige produktionsspecifikationer er udfærdiget af sælger og godkendt og underskrevet af køber. Alle leveringer sker ab fabrik. Sælger meddeler køber, hvornår leverancen er klar til afhentning. Såfremt sælger kan forudse forsinkelser med leveringen, og en sådan kan tilskrives sælger, skal sælger straks meddele køber dette. I tilfælde af forsinkelse har køber kun adgang til at hæve købet, hvis forsinkelsen er væsentlig og forsinkelsen medfører væsentlige ulemper for køber. Hvorvidt forsinkelsen er væsentlig afhænger af den konkrete leverance, idet det dog er aftalt, at alene forsinkelser på mere end 6 uger er at betragte som væsentlige. Såfremt køber vil påberåbe sig forsinkelse skal dette ske straks og uden ugrundet ophold efter at køber konstaterer at der foreligger forsinkelse. Reklamation vedrørende forsinkelse skal ske skriftligt. Køber kan i øvrigt ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende, herunder kan køber ikke stille krav om erstatning, herunder aldrig erstatning for indirekte tab, det vil sige driftstab, avancetab m.v.. Bestemmelsen udgør en fravigelse til AB 92 § 25 og § 40. Forsinkelse af en leverance berettiger ikke køber til at hæve aftalen for allerede skete eller fremtidige øvrige aftalte leverancer.
Såfremt levering på grund af købers forhold ikke kan finde sted til det aftalte leveringstidspunkt, overgår risikoen fra det aftalte leveringstidspunkt til køber, og sælger er berettiget til at forlange betaling, som om levering havde fundet sted. Endvidere er køber forpligtet til at betale sælgers omkostninger som følge af købers mora, herunder sælgers udgifter til lagerplads hos sælger eller tredjemand, i tilfælde af at sælger ikke kan dokumentere det konkrete omfang af udgifter til lagerplads, betaler køber en rimelig godtgørelse herfor. Bestemmelsen udgør en fravigelse til AB 92§ 26 og § 27.
REKLAMATIONER OG ANSVAR FOR MANGLER
Det påhviler køber at undersøge varerne ved modtagelse, og reklamationen over eventuelle mangler skal ske senest 5 arbejdsdage efter varens modtagelse, med mindre der er tale om skjulte mangler, som ikke burde være opdaget ved købers undersøgelse ved modtagelse, idet reklamationsfristen i en sådan situation er 5 arbejdsdage fra manglen opdages eller burde have været opdaget. I tilfælde af, at der er grund til at tro, at en eventuel mangel kan gøre skade på materiel eller på personer, da skal reklamation ske straks. I modsat fald betragtes reklamationen som sket for sent. Det præciseres, at sælger kun er ansvarlig for mangler, som forelå på leveringstidspunktet, og at det er køber, der bærer bevisbyrden for, at der forelå mangler på leveringstidspunktet. Reklamation skal ske skriftlig. Konstateres det, at der var mangler ved det solgte på leveringstidspunktet, og har køber reklameret rettidigt, har sælger ret og pligt til omlevering eller afhjælpning. Det er sælger, som afgør, hvorvidt der skal ske omlevering eller afhjælpning. Bestemmelsen udgør en fravigelse til AB 92 § 31.Køber kan ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende end krav på afhjælpning eller omlevering.
LEVERANCE OG MONTAGE
Det forudsættes at entreprisen skal kunne udføres i en kontinuerlig proces uden delstop af årsager, som er AB Porte & døre uvedkommende. Omkring montagestedet skal være, fast og plan bund, som muliggør sikker anvendelse af sakse og anden kørende materiel, ligesom vore montage biler, skal kunne køre uhindret frem til montagestedet. Til vore montørers rådighed stilles; toilet samt håndvask, hensigtsmæssigt belysning samt stikkontakter (220v og 13,5A) samt strøm til port 380v 16A.