Cards
Cards
Særlige Betingelser Gyldig fra og med 2018-01-01
Ved ydelsen Cards forstås personalisering samt andre delydelser i forbindelse med Fysiske Kort, som specificeret nedenfor (”Ydelsen”), og/eller levering af Fysiske Kort. Til Ydelsen kan knyttes tillægsydelser efter særlig aftale herom.
Ydelsen stilles til rådighed i henhold til nærværende Særlige Betingelser samt i henhold til det særlige opdrag (”Opdraget”).
Såfremt intet andet er angivet under nærværende Særlige Betingelser eller er specielt aftalt med PostNord Strålfors, gælder de til enhver tid gældende PostNord Strålfors Generelle Betingelser (SGB).
Definitioner
Aftalen: Den aftale som henviser til nærværende til enhver tid gældende Særlige Betingelser, PostNord Strålfors Generelle Betingelser (SGB), samt de dertil hørende bilag.
Fysiske Kort: De fysiske kort som specificeres i Opdraget, og som leveres af PostNord Strålfors i henhold til Aftalen.
Materiale: Materiale, Opdrag, produktionsplan og/eller –bilag, som er nødvendig for produktion/levering af ydelserne.
Opdraget: Bilag til Aftalen som definerer PostNord Strålfors’ arbejdsopgaver samt præciserer Kundens forpligtelser.
Produktionsmateriale: Kundens materiale i fysisk eller elektronisk form, som udgør grundlaget for levering af Ydelsen.
SGB: De til enhver tid gældende PostNord Strålfors
Generelle Betingelser, se punkt 11.
1 Ydelsens omfang
Ydelsen kan bestå af en eller flere af de komponenter, som angives nedenfor. Den nøjagtige beskrivelse af Ydelsens indhold fremgår af Opdraget.
1.1 Personalisering af kort
Ydelsen omfatter kodning af magnetstribe, indlæsning af data i chip, prægning, lasergravering eller termoprintning af Fysiske Kort.
1.2 Personalisering af xxxxxxxxx, kortmontering og kuvertering
Ydelsen omfatter printning af følgebrev, montering af Fysiske Kort på følgebrev samt kuvertering, i givet fald med bilag.
1.3 Pinkode-generering, pinkode-printning
Ydelsen omfatter printning af pinkode-kuverter, med eller uden forudgående generering af pinkode.
1.4 Key management
Ydelsen omfatter behandling af kryptografiske nøgler til kort- eller pinkode-applikationer.
1.5 Rapportgenerering
Ydelsen omfatter produktion og distribution af rapporter vedrørende produktions- og distributionsopgaven.
2 Tilvalg
Kunden kan efter eget valg tilføje de nedenfor angivne ydelser. Tilvalg fremgår af Opdraget. Prisen for tilvalg fremgår af PostNord Strålfors’ til enhver tid gældende prisliste.
2.1 Elektronisk (eller anden) advisering
Med elektronisk eller anden advisering menes, at PostNord Strålfors for Kundens regning og efter Xxxxxxx ordre adviserer forsendelser i overensstemmelse med distributørens betingelser og SGB. Det skal fremgå af Opdraget, hvilken distributør Xxxxxx har valgt, tilligemed distributørens betingelser i henhold til ovenstående.
3 Tillægsydelser
Til Ydelsen kan knyttes tillægsydelser efter særlig aftale herom. Priser og Særlige betingelser for tillægsydelser er angivet i Prisliste, og særlige betingelser og vilkår for hver ydelse, der gælder fra tid til anden og til rådighed i henhold til punkt 11.
4 PostNord Strålfors’ forpligtelser
PostNord Strålfors skal levere ydelsen, således som den nærmere beskrives i Opdraget i overensstemmelse med nærværende Særlige Betingelser og SGB.
4.1 Produktionsbilag
Efter Aftalens ophør, eller når Ydelsen er leveret i henhold til Aftalen, skal PostNord Strålfors tilbagelevere eller makulere Produktionsbilagene efter Kundens instrukser.
5 Fysiske Kort
PostNord Strålfors benytter underleverandører til fremstilling af Fysiske Kort. PostNord Strålfors kan levere Ydelsen og/eller levere Fysiske Kort som engangsleverance eller som periodisk tilbagevendende leverancer i henhold til Opdraget.
Aftalen omfatter en engangsleverance af Ydelsen og/eller levering af Fysiske Kort, med mindre andet er angivet i Opdraget.
5.1 Levering af Fysiske Kort
PostNord Strålfors benytter underleverandører til fremstilling af Fysiske Kort. PostNord Strålfors står til ansvar for de Fysiske Kort over for Kunden i samme udstrækning, som producenten af de Fysiske Kort står til ansvar over for PostNord Strålfors samt med de begrænsninger, der fremgår af nærværende Særlige Betingelser og SGB.
5.1.1 Garanti
PostNord Strålfors skal levere Fysiske Kort i overensstemmelse med Opdraget. Opdraget og producenten fastsætter specifikationerne for de Fysiske Kort, der skal leveres. PostNord Strålfors garanterer, at de Fysiske Kort på leveringstidspunktet opfylder de krav, der fremgår af Opdraget og er i overensstemmelse med producentens til enhver tid gældende specifikationer for de pågældende Fysiske Kort.
I tilfælde af at de leverede Fysiske Kort afviger fra Opdraget eller producentens til enhver tid gældende specifikationer, og afvigelserne efter en fagmands vurdering ikke er ubetydelige, påtager PostNord Strålfors sig uden omkostninger for Kunden at erstatte de fejlbehæftede Fysiske Kort. PostNord Strålfors’
ansvar for Fysiske Kort begrænser sig til, hvad der er angivet under nærværende punkt.
5.1.2 Fejl og afvigelser i oplag
Ved levering af Fysiske Kort skal underleverancer, det vil sige levering af et mindre antal kort end aftalt i Opdraget, anses som en leveringsafvigelse.
Ved afvigelser, der er mindre end eller lig med tre procent (3 %) af det totale oplag, skal Kunden have ret til et prisnedslag på samme procentsats som størrelsen af afvigelsen.
Ved afvigelser, der er større end tre procent (3 %), skal Kunden have ret til enten at kræve levering af yderligere Fysiske Kort op til det bestilte antal eller at kræve et prisnedslag, der modsvarer størrelsen af afvigelsen.
For store leverancer, det vil sige leverancer af et antal Fysiske Kort, som overstiger det i Opdraget aftalte, er tilladt og skal betales af Kunden som følger:
• Ved et oplag på under 20.000 Fysiske Kort (et for stort oplag på op til otte procent (8 %)) dog højst 800 Fysiske Kort,
• Ved et oplag på under 20.000-50.000 Fysiske Kort (et for stort oplag på op til fire procent (4 %)), dog højst 1.000 Fysiske Kort, samt
• Ved et oplag på over 50.000 Fysiske Kort (et for stort oplag på op til to procent (2 %)).
For et tilladt overoplag tilpasses stykprisen i overensstemmelse med Opdraget eller i henhold til PostNord Strålfors’ til enhver tid gældende prisliste.
5.1.3 Ansvar for Fysiske Kort Kunden har det fuldstændige ansvar for de
Fysiske Kort, som PostNord Strålfors har solgt til
Kunden, og Xxxxxx skal holde PostNord Strålfors skadesløs for alle forpligtelser – inklusive men ikke begrænset til:
• forpligtelser i henhold til national eller international lovgivning eller principper vedrørende produktansvar – som direkte eller indirekte kan henføres til fremstilling, markedsføring, salg og/eller service af Fysiske Kort,
• krav fra tredjemand vedrørende ting- eller personskade eller anden skade, som rammer tredjemand.
Følgelig er Kunden ansvarlig for alle krænkelser af patenter eller krænkelse af tredjemands immaterielle rettigheder på grund af fremstilling, markedsføring eller salg af Fysiske Kort.
6 Kundens forpligtelser
Kunden skal opfylde de forpligtelser, der fremgår af nærværende Særlige Betingelser, samt eventuelle andre opgaver, som måtte påhvile Kunden, og som fremgår af f.eks. Opdraget eller SGB.
6.1 Produktionsmateriale
Kunden skal levere Produktionsmateriale i henhold til Opdraget. Kunden er ansvarlig for fejl eller forsinkelser i Ydelsen, som er forårsaget af fejl i Produktionsmateriale, fejl ved overførsel af Produktionsmateriale eller Kundens forsinkede levering af Produktionsmateriale.
Kunden garanterer for, at Kunden ejer alle rettigheder til produktionsbilagene, og at Produktionsmaterialet ikke krænker tredjemands
patent, ophavsret, varemærke, firma, mønsterbeskyttelse eller anden immateriel rettighed samt, at der ikke vil gøres krav gældende over for PostNord Strålfors’ eller PostNord Strålfors’ underleverandørers anvendelse af Produktionsmaterialet i henhold til Aftalen.
Kunden forpligter sig til at holde PostNord Strålfors skadesløs for alle omkostninger og al anden skade, som påføres PostNord Strålfors eller PostNord Strålfors’ underleverandører som følge af Kundens overtrædelse af nærværende punkt 5.1.
6.2 Opdrag
De arbejdsopgaver, som omfattes af Aftalen, fremgår af de respektive Opdrag, som er vedlagt Aftalen. Ønsker Kunden under aftaletiden at tilføje nye Opdrag, som indebærer forandringer, der efter PostNord Strålfors’ vurdering påvirker grundlaget for de
aftalte priser og betingelser i Aftalen, skal der ske en justering i form af en skriftlig tillægsaftale.
6.3 Afbrydelse af produktion
Hvis PostNord Strålfors har påbegyndt produktionen i henhold til Xxxxxxx indleverede Produktionsmateriale, og produktionen afbrydes på Kundens opfordring, skal Kunden kompensere PostNord Strålfors for materiale og udført arbejde i henhold til timetaksten under ”Øvrige priser” i prislisten. Produktionen kan dog ikke afbrydes, efter at Ydelsen eller de Fysiske Kort er færdigproducerede til fysisk distribution, eller hvor PostNord Strålfors vurderer, at det ikke er muligt at tilbagekalde og makulere det producerede materiale.
7 Levering
Leveringsbetingelserne er ab fabrik på et i Opdraget aftalt PostNord Strålfors anlæg.
Ved levering skal varen være pakket i emballage, som beskytter mod forventelige skader ved transport samt ved hensigtsmæssig opbevaring hos Kunden.
8 Driftsstop
PostNord Strålfors har ret til at lukke af for sit produktionssystem ved service og opgraderinger, hvilket så vidt muligt skal finde sted på tidspunkter, der ikke påvirker udførelsen af Ydelsen. Hvis muligt skal Kunden i forvejen adviseres om planlagte driftsstop.
Kunden er underrettet om, at Ydelserne fra tid til anden kan gøres utilgængelige som følge af planlagte og/eller ikke planlagte driftsstop med henblik på nødvendig service og vedligeholdelse af Ydelserne og/eller af PostNord Strålfors’ system. PostNord Strålfors står ikke til ansvar for fejl eller forsinkelse under sådanne driftsstop.
For at undgå stop i produktionen skal PostNord Strålfors sørge for, at der findes rutiner for sikkerhedskopiering.
For det tilfælde, at Kundens anvendelse af Ydelsen skulle forårsage tekniske eller andre ulemper for PostNord Strålfors eller en anden Kunde, forbeholder PostNord Strålfors sig ret til at sætte begrænsning for anvendelsen, alternativt at standse Ydelsen med umiddelbar virkning.
9 Aftaleperiode og opsigelse
Vedrører Aftalen en engangsleverance, gælder Aftalen i den periode, hvor Ydelserne leveres, og Aftalen ophører uden opsigelse, når parterne har opfyldt deres respektive forpligtelser i henhold til denne Xxxxxx.
Vedrører Aftalen periodisk tilbagevendende leverancer, er opsigelsesfristen forskellig alt efter, med hvilke intervaller Ydelserne skal leveres. Ved måneds- eller kvartalsvis tilbagevendende leverancer er den gensidige opsigelsesfrist tre (3) måneder, ved tilbagevendende leverancer hver uge eller hver 14. dag er den gensidige opsigelsesfrist seks (6) måneder, og ved dagligt tilbagevendende leverancer er den gensidige opsigelsesfrist ni (9) måneder.
10 Ansvar
I SGB findes de gældende ansvarsbetingelser.
Ved fejl, mangler eller forsinkelse i udførelsen af Ydelsen eller leveringen af Fysiske Kort er PostNord Strålfors’ ansvar begrænset til det beløb, som
Kunden har betalt til PostNord Strålfors, eller skal betale ifølge til enhver tid gældende prisliste, for den produktion der er blevet ramt af fejlen, manglen eller forsinkelsen.
11 Publicering af ydelsesrelaterede dokumenter inklusive Kundebetingelser
På de nedenfor angivne websider publiceres de respektive landes til enhver til gældende tekniske håndbøger og andre ydelsesrelaterede dokumenter samt Kundebetingelser, dvs. hver enkelt ydelses Særlige Betingelser og SGB. Ydelsesrelaterede dokumenter og Kundebetingelser, der er publiceret i henhold til nedenstående liste, kan anvendes i det land, hvor ydelsen leveres af PostNord Strålfors på det sprog, som Aftalen er affattet på.
Danmark: xxx.xxxxxxxxx.xx/xxxxxxx Finland: xxx.xxxxxxxxx.xx/xxxxx Norge: xxx.xxxxxxxxx.xx/xxxxxx Sverige: xxx.xxxxxxxxx.xx/xxxxxxx