OVERENSKOMST

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION


OVERENSKOMST

om almen praksis


Af 03-06-1991,

senest ændret ved aftale af 14-09-2017

INDHOLDSFORTEGNELSE

KAPITEL I. FORORD OG UDVIKLINGSKONTRAKT 10

KAPITEL II. GENERELT OM OVERENSKOMSTEN 19

§ 1 Overenskomstens parter og overenskomstområdet 19

KAPITEL III. PLANLÆGNING OG LÆGEDÆKNING 20

§ 2 Praksisplanlægning 20

§ 3 Årlig lægedækningsberegning 20

§ 4 Regionens orienteringsforpligtelse 21

§ 5 Flytning 21

§ 6 Praksisudvikling 22

KAPITEL IV. VILKÅR FOR PRAKSISDRIFT 23

TILMELDING AF PATIENTER 23

§ 7 Praksisstørrelse 23

§ 8 Øvre lukkegrænse 24

FRASIGELSE AF PATIENTER 25

§ 9 Frasigelse af patient 25

§ 10 Voldelige eller truende patienter 25

ORGANISERING OG KRAV TIL LÆGEN 27

§ 11 Autorisationskrav for alment praktiserende læger 27

§ 12 Nedsættelse i almen praksis 27

§ 13 Meddelelse ved dødsfald, opløsning af praksis og andre ændringer 30

§ 14 Praksisophør, når praksis ikke overtages af en anden læge 30

§ 15 Praksisophør, i kompagniskab og delepraksis, når praksisdelen ikke overtages af en anden læge 31

§ 16 Praksisformer 32

§ 17 Almen praksis i selskabsform 34

§ 18 Udgifter til udskiftning af sundhedskort 36

ANDRE TILKNYTNINGSFORMER M.V. 36

§ 19 Generationsskifte 36

§ 20 Ansatte læger i fast stilling 36

§ 21 Tilladelse til ekstra ansat læge 37

§ 22 Delepraksis 37

§ 23 Satellitpraksis 39

§ 24 Kobling af ydernummer til en bestemt fysisk lokalitet 40

§ 25 Ydernumre på licens 40

Henvisningsmuligheder og samspil 41

§ 26 Indlæggelse på sygehuse 41

§ 27 Henvisning til speciallægeundersøgelse og –behandling 41

§ 28 Diagnostiske undersøgelser 41

§ 29 Henvisning til behandling ved fysioterapeut 42

§ 30 Henvisning til behandling ved psykolog 43

§ 31 Henvisning til behandling ved fodterapeut 45

§ 32 Ordination af lægemidler 46

§ 33 Ordination/rekvisition af iltbehandling 46

Rekvisitioner 46

§ 34 Rekvisition af immunglobuliner og vacciner 46

§ 35 Rekvisition af lægemidler i øvrigt 46

§ 36 Rekvisition af forbindsstoffer m.v 47

LÆGEVAGT 48

§ 37 VAGTTIDENS OMFANG OG OPDELING 48

§ 38 TILRETTELÆGGELSE AF LÆGEBETJENINGEN I VAGTTIDEN 48

§ 39 LÆGEBETJENINGEN I VAGTTIDEN 49

§ 40 VISITATION I VAGTTIDEN 51

KAPITEL V. TILGÆNGELIGHED OG SERVICE 52

§ 41 PRAKSISDEKLARATIONER 52

§ 42 LEGITIMATION 54

§ 43 VILKÅR FOR LÆGEHJÆLP 54

§ 44 DAGTIDEN 55

§ 45 TILRETTELÆGGELSE AF LÆGEBETJENINGEN I DAGTIDEN 55

§ 46 LÆGERS FRAVÆR FRA PRAKSIS 57

§ 47 ADGANGS- OG INDRETNINGSFORHOLD VEDRØRENDE

LÆGENS KONSULTATION 58

KAPITEL VI. HONORARER OG REGULERING 59

§ 48 BASISHONORAR 59

§ 49 PRAKSISOMKOSTNINGSHONORAR 59

§ 50 GRUNDYDELSER I DAGTIDEN 59

§ 51 TILLÆGSYDELSER 61

§ 52 INSTITUTIONSTILLÆG, DAG- OG VAGTTID 64

§ 53 SAMTALETERAPI 64

§ 54 TILLÆG FOR PATIENTLEDSAGELSE I AMBULANCE OG REJSETILLÆG TIL ØER, HVOR DER IKKE ER BOSAT LÆGER 64

§ 55 TILLÆG VED BEHANDLING AF PERSONER, DER IKKE ER TILMELDT EN LÆGE 65

§ 56 GRUNDYDELSER I VAGTTIDEN 66

§ 57 VAGTBEREDSKABSHONORAR 66

§ 58 ATTESTTAKST 66

§ 59 ANSØGNING OM TILSKUD TIL LÆGEMIDLER TIL TERMINALPATIENTER 67

§ 60 LABORATORIEUNDERSØGELSER 68

§ 61 Kørselsgodtgørelse 70

§ 62 Regulering af honorarer 70

§ 63 Takstanvendelse ved ændring i reguleringsprocenten 71

KAPITEL VII. AFGRÆNSNING AF YDELSER OG BESTEMMELSER

OM HONORERING 72

§ 64 Afgrænsning, telefonkonsultation/konsultation, receptfornyelse 72

§ 65 Afgrænsning, sygebesøg/besøg på ruten 72

§ 66 Afgrænsning, behandling af flere patienter i samme hjem 72

§ 67 Almindelige bestemmelser om honorering 73

§ 68 Vejledning om anvendelse af overenskomstens ydelser 74

§ 69 Basishonorering 74

§ 70 Honorering af grundydelser i dagtiden og den sene konsultation 74

§ 71 Honorering af ydelser i vagttiden 74

§ 72 Tillægsydelseshonorering 75

§ 73 Honorering af lægehjælp til patienter på øer, hvor der ikke er etableret lægepraksis 75

§ 74 Vagtberedskabshonorering 76

§ 75 Honorering af laboratorieundersøgelser 76

§ 76 Honorering og afholdelse af udgifterne til kørsel 76

§ 77 Basishonorering ved en læges død 77

KAPITEL VIII. AFREGNING 78

§ 78 Basishonorarafregning 78

§ 79 Afregning af praksisomkostningshonorar 78

§ 80 Afregning af ydelseshonorarer 78

§ 81 Afregning af kronikerhonorar 80

§ 82 Ydelseshonorarafregning vedrørende socialmedicinsk samarbejde ... 80

§ 83 Afregning af vagtberedskabshonorar 81

§ 84 Afregning af kørselsgodtgørelse 81

§ 85 Blanketter, herunder elektroniske blanketter 82

§ 86 Indbetaling af pensionsbidrag 82

§ 87 Indbetaling til Administrationsudvalget 82

KAPITEL IX. KONTROLBESTEMMELSER 84

§ 88 Årsopgørelser og fastsættelse af højestegrænser 84

§ 89 Økonomisk lægemiddelordination 85

KAPITEL X. KVALITETSSIKRING OG IT 87

§ 90 Anvendelse af IT i almen praksis 87

§ 91 Datadrevet kvalitetssikring og -udvikling 90

§ 92 Det Fælles Medicin Kort (FMK) 90

§ 93 Kvalitetsmodel i almen praksis 90

§ 94 Patientoplevet kvalitet i almen praksis 92

§ 95 Socialmedicinsk samarbejde mellem den enkelte læge og kommunen i individuelle sager 93

§ 96 Elektronisk kommunikation mellem lægen og kommunens plejepersonale. 94

§ 97 Kommunalt-lægelige udvalg mellem kommunerne og de praktiserende læger 95

KAPITAL XII UDVALG OG FONDE 97

§ 98 Fonden for Xxxxx Xxxxxxx. 97

§ 99 Opgaver og beføjelser for Fonden for Almen Praksis 97

§ 100 Indbetaling af midler til Fonden for Almen Praksis 98

§ 101 Sekretariatskoordinationsgruppe 99

§ 102 Fagligt Råd 99

§ 103 Almen praksis ved universiteterne (APU) 100

REGIONALE UDVALG 100

§ 104 De regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg 100

§ 105 Opgaver for de regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg 101

§ 106 Midler til understøttelse af kvalitetsudvikling og efteruddannelse 102

KAPITEL XIII. SAMARBEJDSBESTEMMELSER OG

VEDLIGEHOLDELSE AF AFTALEN 104

§ 107 Samarbejdsudvalg 104

§ 108 Samarbejdsudvalgets opgaver og beføjelser 105

§ 109 Landssamarbejdsudvalget 107

§ 110 Landssamarbejdsudvalgets opgaver og beføjelser 107

§ 111 Landssamarbejdsudvalgets sanktionsmuligheder 109

§ 112 Fortolkningsbidrag 110

OPMAND 110

§ 114 Opmand 110

§ 115 Opmandens opgaver 110

KAPITEL XIV. KLAGEREGLER 112

§ 116 Klagereglernes omfang 112

§ 117 Fremsættelse af klager 112

§ 118 Behandling af klager fra patienter 112

§ 119 Behandling af klager fra læger 113

§ 120 Behandling af klager fra kommuner 113

§ 121 Fælles regler for behandling af klager 113

§ 122 Afgørelse af klagesager og anke 114

§ 123 Faglige klager 114

KAPITEL XV. IKRAFTTRÆDEN M.V. 116

§ 124 Adgang til ændringer i overenskomsten 116

§ 125 Ikrafttræden 116

§ 126 Opsigelse 116

BILAG TIL OVERENSKOMST OM ALMEN PRAKSIS 118

BILAG 1: PROTOKOLLAT OM ROLLER OG OPGAVER I ALMEN PRAKSIS AF 21-12-2010 118

BILAG 2: PROTOKOLLAT OM SAMARBEJDE MELLEM ALMEN PRAKSIS, SYGEHUSVÆSEN, KOMMUNER OG REGIONER AF 21-

12-2010.................................................................................................................. 122

BILAG 3: PROTOKOLLAT OM STYRKET OPFØLGNINGSINDSATS

VED SEKTOROVERGANGE AF 14-09-2017 124

BILAG 4: ØKONOMIPROTOKOLLAT AF 14-09-2017 127

BILAG 5: PROTOKOLLAT VEDRØRENDE DIFFERENTIERET BASISHONORAR AF 14-09-2017 131

BILAG 6: PROTOKOLLAT VEDRØRENDE DEN SAMLEDE

HONORERING AF 13-10-2002 (RETTET PR. 14-09-2017) 135

BILAG 7: PROTOKOLLAT OM ANVENDELSE AF YDELSERNE I OVERENSKOMSTEN OG SAMMENHÆNGEN TIL DET ALMENMEDICINSKE ARBEJDSOMRÅDE AF 16-04-1999 137

BILAG 8 PROTOKOLLAT OM NY KVALITETSMODEL FOR ALMEN PRAKSIS AF 14-09-2017 138

BILAG 9: PROTOKOLLAT OM EFTERUDDANNELSE AF 14-09-2017 147

BILAG 10: PROTOKOLLAT VEDRØRENDE TILBUD TIL LÆGER, DER ØNSKER AT ETABLERE STØRRE PRAKSIS OG/ELLER

UDVIKLE DERES PRAKSIS AF 21-12-2010 156

BILAG 11: PROTOKOLLAT OM IT I ALMEN PRAKSIS AF 21-12-2010 157

BILAG 12: PROTOKOLLAT OM ANVENDELSE AF SUNDHEDSKORT VED ELEKTRONISK REGISTRERING AF PATIENTHENVENDELSE

TIL ALMEN LÆGEPRAKSIS 158

BILAG 13: PROTOKOLLAT OM OPMANDSFUNKTIONEN OG ORGANISATIONSANSVAR AF 27-04-1995 159

BILAG 14: PROTOKOLLAT OM VANDELSBESTEMMELSE AF 18-10- 2016 160

BILAG 15: PROTOKOLLAT OM KOMMUNALE

PRAKSISKONSULENTER AF 21-12-2010 161

BILAG 16: PROTOKOLLAT OM SANKTIONER FOR

OVERTRÆDELSE AF VAGTINSTRUKS AF 11-05-2007 162

BILAG 17: VEJLEDENDE FORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALG AF 24-01-2006 163

ØVRIGE AFTALER 165

RAMMEAFTALE OM IVÆRKSÆTTELSE AF TILLÆGSYDELSER

EFTER BESLUTNING I REGIONERNE 165

RAMMEAFTALE OM IVÆRKSÆTTELSE AF LABORATORIEUNDERSØGELSER M.M. EFTER BESLUTNING I REGIONERNE 167

RAMMEAFTALE OM E-KOMMUNIKATION MELLEM KOMMUNE OG KOMMUNENS PRAKTISERENDE LÆGER 169

AFTALE OM PROGRAM FOR DIABETES TYPE 2 OG KOL I ALMEN PRAKSIS AF 14-09-2017 172

BILAG A: VILKÅR FOR OVERGANG TIL KRONIKERHONORAR OG REGIONAL OPFØLGNING 182

BILAG B: ERKLÆRING OM KLARMELDING VEDR. AFTALE OM PROGRAM FOR KOL OG DIABETES TYPE 2 185

BILAG C: IMPLEMENTERING OG EVALUERING 186

AFTALE OM HONORERING FOR VEJLEDNING AF IKKE- TILMELDTE PATIENTER OM ANVENDELSE AF

SVANGERSKABSFOREBYGGENDE METODER 191

PROFYLAKSEAFTALEN 194

TUTORLÆGEAFTALEN - VEDRØRENDE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER, DER VIRKER SOM TUTORLÆGER – AF

1. SEPTEMBER 2014 206

AFTALE VEDR. OMKOSTNINGSDÆKNING AF JOURNALER VED PRAKSISLUKNING AF 29-11 2007 211


KAPITEL I. FORORD OG UDVIKLINGSKONTRAKT


Kontrakten for almen praksis

Som grundlæggende forudsætning er alment praktiserende læger selv- stændigt erhvervsdrivende under en fælles kontrakt.


Overenskomsten for almen praksis kan betragtes som en kontrakt, som indgås mellem de to parter, og som beskriver indhold, vilkår, rammebetin- gelser og kvalitetsmål mv. for opgaveløsningen med udgangspunkt i de overordnede mål og visioner.


Denne kontrakt for almen praksis er opdelt i henholdsvis en langsigtet udviklingsdel og en reguleringsdel, der omfatter overenskomstperioden.


Udviklingsdelen beskriver de overordnede mål og visioner for almen praksis som en del af det sammenhængende sundhedsvæsen. Formålet med udviklingsdelen er at lægge et spor ud for almen praksis, som par- terne er enige om at understøtte via en fælles indsats. Udviklingsdelen sætter dagsordenen og forpligter parterne på den fælles ambition om at forny og udvikle almen praksis på længere sigt i takt med udviklingen i det øvrige sundhedsvæsen.


Reguleringsdelen indeholder de konkrete bestemmelser, der gælder for driften i almen praksis. Reguleringsdelen har til formål at implementere de overordnede mål og visioner for almen praksis, som er aftalt i udviklings- delen, ved at fastsætte i detaljen opgaver, pligter og ansvar. Regulerings- delen revideres løbende og genforhandles med aftalt tidsinterval.

Den udviklingsorienterede del af kontrakten for almen praksis Indledning

Almen praksis er hovedhjørnesten i det danske sundhedsvæsen og fun-

gerer som et attraktivt og tilgængeligt sundhedstilbud i lokalmiljøet.


I fremtidens sundhedsvæsen er almen praksis fortsat borgernes hyppig- ste kontakt og primære indgang til sundhedsvæsenet og udfylder roller som generalist, gatekeeper og tovholder. Almen praksis har dermed stor betydning for borgernes sundhed og for det samlede forløb på tværs af sektorgrænser.


Den generelt større efterspørgsel i befolkningen efter sundhedsydelser og sygehusenes stigende specialisering og centralisering vil ændre opgave-

løsningen i almen praksis. Det er nødvendigt at sikre de tilstrækkelige ressourcer og den tilstrækkelige kapacitet, så almen praksis fortsat kan være en nøglefigur i det danske sundhedsvæsen.


Almen praksis skal understøttes i den gode udvikling, der allerede er i gang, gennem en fortsat udvikling af faget almen medicin.


Det skal bl.a. ske gennem fokuseret kvalitetsudvikling, efteruddannelses- tilbud, forskning, og organisationsudvikling. Det skal ligeledes ske gen- nem praksisplanudvalgene, som skal udarbejde praksisplaner for almen praksis. I den forbindelse vil et vigtigt fokusområde være at sikre større sammenhæng for patienter, som har samtidige forløb i flere sektorer, her- under patienter med psykiske lidelse, de ældre medicinske patienter samt patienter med kronisk sygdom.


En sådan udvikling og understøttelse af almen praksis vil samlet set bi- drage til at opbygge en endnu stærkere faglig platform i almen praksis og gøre det attraktivt at arbejde i sektoren. Samtidig kan styrkelsen af kvali- teten, kapaciteten og rammerne om almen praksis medføre en ændring af balancen i forhold til det specialiserede sundhedsvæsen.


Visioner og målsætninger for udviklingen af almen praksis

Der er tre overordnede visioner for fremtidens almene praksis:


- En bæredygtig almen praksis, der fungerer effektivt som indgang til sundhedsvæsenet for alle borgere i alle dele af landet.


- En almen praksis, der varetager afsluttet behandling af de fleste almin- deligt forekommende lidelser


- En almen praksis, der er en integreret del af sundhedsvæsenet og ind- går i gensidigt forpligtende samarbejde med resten af sundhedsvæsenet.


Nedenfor beskrives de målsætninger, der skal bidrage til realisering af vi- sionen.


1. Roller og opgaver i almen praksis

Almen praksis er oftest patienternes første møde med sundhedsvæsenet. Derfor er én af almen praksis’ store styrker et kontinuert kendskab til den enkelte patient. Almen praksis’ grundlæggende funktion er også i fremti- den selvstændig varetagelse af undersøgelse, vurdering og behandling af langt størstedelen af de symptomer, sygdomme og helbredsproblemer, som borgerne henvender sig til sundhedsvæsenet med.


Almen praksis er en del af et integreret sundhedsvæsen, og almen prak- sis skal fortsat udvikles og tilpasses i takt med det øvrige sundhedsvæ- sen.


Almen praksis har fortsat en central placering som patienternes primære indgang og kontakt til sundhedsvæsenet og varetager effektivt rollerne som generalist, gatekeeper og tovholder. Der er nogle centrale udfordrin- ger i forhold til de opgaver, som almen praksis forventes at varetage i de kommende år, som kan give behov for en ændret tilrettelæggelse af ind- satsen hos de praktiserende læger. Dette vedrører blandt andet indsatsen over for patienter med kronisk sygdom, forebyggelsesindsatsen, akutbe- redskab samt behovet for at målrette almen praksis’ opgavevaretagelse i forhold til decentrale behov, jf. nedenfor.


Patienter med kronisk sygdom

Der er behov for en styrket indsats for patienter med kronisk sygdom.


Almen praksis varetager allerede i dag i vid udstrækning behandling og kontrol af patienter med kronisk sygdom. Der er faglig konsensus om, at almen praksis fortsat skal behandle denne patientgruppe i proaktive og planlagte forløb. Det indebærer bl.a., at almen praksis tager initiativ til at sikre en effektiv behandlingsindsats samt fremme af sine tilmeldte patien- ters sundhed. Redskaberne er bl.a. identifikation og registrering af kroni- kere samt brug af indkaldelser af patienterne.


Et væsentligt mål med udviklingen af kronikerindsatsen er at forebygge og dermed reducere patienternes behov for behandling i det specialisere- de sundhedsvæsen samt i øvrigt at styrke patienternes evne til egenom- sorg. Almen praksis fokuserer derfor endvidere på egenomsorg og pati- entrettet forebyggelse.


Program for KOL og diabetes type 2 i almen praksis og centrale og regio- nale forløbsprogrammer vil udgøre rammerne for kronikeromsorgen, og efterhånden vil en større del af behandlingsindsatsen overfor patienter med kronisk sygdom blive placeret i almen praksis.


Den styrkede indsats muliggøres bl.a. ved øget og målrettet inddragelse af praksispersonale, fokus på effektiv arbejdstilrettelæggelse samt fokus på aktiv dialog om patienten med relevante aktører.


Almen praksis har mulighed for at understøtte proaktive og planlagte for- løb på grundlag af systematisk dokumentation af de kliniske aktiviteter,

kvaliteten og henvisningsadfærden i regi af den enkelte praksis og i for- hold til den enkelte patient.


Rammerne for samspillet mellem almen praksis og det øvrige sundheds- væsen har også betydning. Målet er, at alle parter følger fælles, faglige retningslinjer og aftaler for samarbejde og arbejdsdeling på tværs i sund- hedsvæsenet.


Forebyggelse

Forebyggelsesindsatsen i almen praksis målrettes.


Det er en grundlæggende udfordring at styrke forebyggelsesindsatsen i det samlede sundhedsvæsen som en væsentlig del af både forebyggel- sen af livsstilssygdomme og af behandlingen af patienter med kronisk sygdom, herunder forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser.


Kommunerne varetager den forebyggende indsats i form af f.eks. ryge- stoptilbud, træningstilbud og generel patientuddannelse

, mens almen praksis’ ressourcer målrettes mod den medicinsk forebyg- gende indsats, identifikation af forebyggelsesbehov, indledende motive- rende samtale og henvisning til kommunale sundheds- og akuttilbud.


Akutberedskab

De praktiserende læger varetager en stor del af de akutte opgaver i dag- tiden og i vagttiden.


Udviklingen i sundhedsvæsenet med en stigende specialisering og cen- tralisering af sygehusvæsenet samt geografiske forskelle i og mellem re- gionerne medfører behov for nyvurdering af opgavefordeling og struktur i sundhedsvæsenets akutfunktion.


En ændret inddragelse af almen praksis i akutberedskabet vil ske under hensyntagen til almen praksis’ kapacitet. Det skal endvidere sikres, at de praktiserende læger har de nødvendige faglige kompetencer.


Almen praksis’ opgavevaretagelse i forhold til decentrale behov

Med praksisplanudvalgene og praksisplanerne er det sigtet, at samarbej- det om en række decentrale opgaver vedr. almen praksis, herunder gen- sidig tilgængelighed fastlægges lokalt. Dette vil sikre, at opgaverne tilret- telægges og løses så de flugter med de lokale behov, så der skabes bed- re sammenhæng og koordination i sundhedsindsatsen i feltet mellem de praktiserende læger og regioner og kommuner.

Der vil dog fortsat ske en central fastlæggelse af de overordnede rammer for almen praksis. Dels kan der være hensyn til at sikre ensartethed i ser- viceniveau og i forhold til de ydelser, som en borger kan forvente at mod- tage, uanset hvilken region borgeren er bosat i. Dels vil der være kerne- opgaver i forhold til visitation og behandling mv. af patienter, som almen praksis hensigtsmæssigt varetager, uanset region; og dermed kerneydel- ser, der med fordel omfattes af en landsdækkende overenskomst. Almen praksis følger centralt fastsatte faglige retningslinjer/principper og for- løbsprogrammer, fx fra Sundhedsstyrelsen.


2. Samspil

Mange patientforløb går på tværs af almen praksis og det øvrige sund- hedsvæsen. Det er en grundlæggende udfordring for almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen at sikre effektive og sammenhængende pati- entforløb. Det er også en grundlæggende udfordring at sikre, at behand- lingen sker på laveste, effektive omsorgsniveau. Det er til gavn for patien- terne, og det sikrer den bedst mulige ressourceanvendelse i det samlede sundhedsvæsen.

Regioner og kommuner skal samarbejde med almen praksis om at un- derstøtte udviklingen af almen praksis i tæt sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen. Dette kan blandt andet ske i regi af praksisplanerne.


Det skal sikres, at der er et godt samspil mellem almen praksis, det spe- cialiserede regionale sygehusvæsen, det kommunale sundhedsvæsen og den øvrige praksissektor.


Da de fleste behandlingsforløb starter i almen praksis, er det væsentligt, at alle aktører tager gensidige hensyn, når der foretages planlægning i forhold til sammenhængende patientforløb, herunder forløbsprogrammer. Formålet er, at de praktiserende læger kan bidrage til fastlæggelsen af deres egen rolle i samarbejdet og arbejdsdelingen og sikre, at der fast- lægges procedurer, som er afstemte med arbejdsgangen i almen praksis, og med de myndigheder der agerer på vegne af borgere, der ikke selv kan henvende sig eller komme i kontakt med lægen.


Som en basal del af sektorens funktion indgår almen praksis i et forplig- tende samarbejde og arbejdsdeling i forhold til sygehusvæsenet, den øv- rige praksissektor og det kommunale sundhedsvæsen. Dette gælder bå- de samarbejdet med myndighederne om planlægning, administration mv. og samarbejdet om patientforløb. Det er en gensidig forpligtelse, der også stiller krav til det øvrige sundhedsvæsen.

Almen praksis følger retningslinjer og aftaler mv. om arbejdsdeling og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen, som forudsættes varetaget af almen praksis i medfør af det centrale aftalekompleks, praksisplanerne og underliggende aftaler i medfør af praksisplanerne, når almen praksis samarbejder med det omgivende sundhedsvæsen om enkeltpatienter og patientgrupper. Fx i forhold til pakkeforløb for kræft- eller hjertepatienter, retningslinjer for ambulant udredning i sygehusvæsenet, forløbspro- grammer for kronisk sygdom og sundhedsaftaler mellem regionen og kommunerne i regionen.


Samspillet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen er styr- ket, bl.a. ved at der er nedsat kommunalt-lægelige udvalg i alle kommu- ner. Udvalgene sætter rammen for dialog og initiativer om de lokale sundhedsmæssige problemstillinger, som vedrører kommunerne og læ- gerne.


Samtidig sker der en målrettet brug af dialogbaserede redskaber, bl.a. i forhold til praksiskonsulentordningerne, med henblik på at understøtte samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen og styrke implementering af de centralt og decentralt aftalte tiltag. Det er af- gørende, at praksiskonsulentens opgaver, ansvar og rolle er konkret be- skrevet.


Dialogen om hvilke rammer og redskaber regioner og kommuner kan stil- le til rådighed for at understøtte almen praksis i samarbejdet med det øv- rige sundhedsvæsen finder blandt andet sted i praksisplanudvalgene.


Redskaberne er bl.a. let tilgængelige og overskuelig information om pla- cering af de enkelte specialer på sygehusene, adgangen til patientvejle- dere, oversigter over henvisningsmuligheder i sygehusvæsenet samt kommunale sundhedstilbud.


Det er hensigtsmæssigt, at almen praksis er i stand til at færdigudrede og færdigbehandle så mange patienter som muligt. I nogle tilfælde har almen praksis behov for sundhedsfaglig specialistrådgivning, før der kan foreta- ges en endelig udredning. For at optimere patientbehandlingen i almen praksis frem for at viderehenvise til sygehusbehandling, kan der derfor være behov for sparring og supervision med sygehuslæger. Det kan f.eks. være i form af telefonisk kontakt, mailsparring og telekonference.

Et andet redskab kan være, at almen praksis får mulighed for rekvisition af diagnostiske undersøgelser. Det giver almen praksis mulighed for at færdigudrede patienten i stedet for at henvise patienten til udredning på sygehuset. For de enkelte diagnostiske undersøgelser skal der aftales regionale kriterier for, hvilke og hvornår de kan rekvireres af almen prak- sis.


Der er samtidig en gensidig forpligtelse til i relevante tilfælde at sørge for hurtig og fyldestgørende kommunikation mellem de relevante parter i sundhedsvæsenet.


Regioner og kommuner sørger f.eks. for hurtig, kort og relevant oriente- ring af den praktiserende læge, når patienterne har været i kontakt med sygehusvæsenet eller kommunale sundhedstilbud, og de praktiserende læger sørger for hurtig og fyldestgørende orientering i relevante tilfælde, når borgerne har været tilset af en læge.


Også på andre områder er det vigtigt, at aktørerne i sundhedsvæsenet (sygehusene, almen praksis og kommunerne) udfylder deres rolle, f.eks. i forhold til dosisdispensering.


3. Lægedækning, organisering og kapacitet

Med almen praksis som en nøglefigur i det danske sundhedsvæsen er det nødvendigt at sikre tilstrækkelig kapacitet og en effektiv ressourcean- vendelse i sektoren, så almen praksis kan løfte fremtidens opgaver.


Det er nødvendigt at sikre lægedækning i alle dele af landet, så alle bor- gere har mulighed for at blive tilmeldt en alment praktiserende læge eller praksis. Borgerne skal samtidig have reelle valgmuligheder, når de væl- ger læge eller praksis.


Det er efter sundhedsloven regionernes forpligtelse at tilvejebringe og sik- re tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner, herunder almen praksis.


Sikring af lægedækning er et fælles problem for parterne. Dette indebæ- rer blandt andet, at de regionale parter bør informere hinanden i god tid, før mulige lægedækningsproblemer opstår.


Rekruttering og fastholdelse af læger og praksispersonale i sektoren skal fremmes. Rekruttering handler om at fremme den faglige udvikling og ar- bejdsmiljøet, så det fortsat er fagligt udfordrende at arbejde i almen prak-

sis. Fastholdelse handler om at gøre det attraktivt at blive længere i sek- toren og dermed udsætte tidspunktet for erhvervsophør.


Flerlægepraksis skal udbredes, idet behovet for at bevare muligheden for at drive solopraksis i fremtiden samtidig anerkendes.


Det er desuden nødvendigt at øge kapacitet og effektiv ressourceanven- delse i almen praksis ved øget og målrettet anvendelse af praksisperso- nale samt målrettet ledelse og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte prak- sis. Målet er at sikre øget kapacitet og lægedækning samt imødekomme øget efterspørgsel efter sundhedsydelser bl.a. som følge af ændringer i befolkningens alderssammensætning.


4. Kvalitet, kompetenceudvikling, forskning, service og IT

Almen praksis har fokus på faglige og organisatoriske aspekter af kvalite- ten i det daglige arbejde i praksis og patienternes oplevelse af almen praksis.


Almen praksis arbejder systematisk med at fastholde og udvikle en høj kvalitet i ydelserne i almen praksis, og det sker i samspil med det øvrige sundhedsvæsen. Alle praksis er involveret i kvalitetsudvikling som en in- tegreret del af det daglige arbejde i praksis, og med implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel i almen praksis er de praktiserende læger in- troduceret til et redskab til at arbejde systematisk med kvalitetsudvikling.


Fremadrettet skal data fra patienttilfredshedsundersøgelser anvendes i den enkelte praksis’ arbejde med løbende at udvikle kvaliteten. Kvalitets- data fra datafangst i almen praksis skal ligeledes medvirke til at styrke kvaliteten af det sundhedstilbud, der tilbydes patienterne og samtidig give forskningen mulighed for at analysere data fra hele sundhedsvæsenet. Det er vigtig viden i forhold til at kunne planlægge sammenhængende pa- tientforløb. Kvalitetsdata fra almen praksis kan samtidig være med til at sikre en større grad af gennemsigtighed i sundhedsvæsenet. Offentliggø- relse af kvalitetsdata skal ikke kunne identificere den enkelte patient, læ- ge eller praksis.


Kompetenceudvikling i almen praksis i form af efteruddannelse er ligele- des et vigtigt element i kvalitetsudviklingen i den enkelte praksis. Dygtige og veluddannede praktiserende læger er en forudsætning for en høj faglig kvalitet i patientbehandlingen i almen praksis, og efteruddannelse skal bi- drage til, at lægerne har opdaterede kompetencer indenfor den nyeste vi- den og evidens.


Almen praksis holder sig fagligt ajour og anvender accepterede og tids- svarende metoder og tekniske løsninger ved udredning, behandling og opfølgning.


Service

Det skal være let for patienter, pårørende og samarbejdspartnere at komme i kontakt med almen praksis. Det gælder også i de situationer, hvor en pårørende eller kommune henvender sig på vegne af en borger, der ikke selv er i stand til at henvende sig til lægen. Der er flere veje til at sikre en god tilgængelighed. Det bliver en opgave for praksisplanudval- gene at medvirke til en fortsat god tilgængelighed. En god service og til- gængelighed vises blandt andet ved, at der gennem praksisdeklaratio- nerne skabes gennemsigtighed overfor omverdenen omkring, hvilken service den enkelte praksis tilbyder.


IT

At drive en effektiv praksis i tæt samarbejde med det omgivende sund- hedsvæsen og patienterne kræver, at informationsteknologi bruges aktivt. IT er også en forudsætning for, at praksis kan arbejde med databaseret kvalitetsudvikling og have adgang til opdateret faglig viden og beslut- ningsstøtte. IT skal bruges stadigt mere aktivt i almen praksis og i kom- munikation med patienter og det øvrige sundhedsvæsen, og nye teknolo- giske muligheder tages løbende i brug.


På medicinområdet udgør implementeringen af Fælles Medicinkort (FMK) en udvikling, der har til formål at minimere fejl og utilsigtede hændelser. Anvendelsen af FMK forventes at styrke sikkerheden omkring medicin- håndtering, især hos patienter der modtager mange præparater. En effek- tiv implementering af FMK betyder, at almen praksis orienterer sig via det overblik, som medicinkortet giver. Tilrettelæggelsen af dele af opfølgnin- gen laves lokalt som del af praksisplanerne.


Forskning

Det er vigtigt, at der forskes i og om almen praksis. Forskningsresultater skal bringes ud til og forny praksis gennem kompetence- og kvalitetsud- vikling. Det er derfor væsentligt at sikre sammenhæng mellem forskning, kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling.


KAPITEL II. GENERELT OM OVERENSKOMSTEN


§ 1 OVERENSKOMSTENS PARTER OG OVERENSKOMSTOMRÅDET

Stk. 1.

Denne overenskomst vedrørende almen praksis er indgået mellem Regi- onernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers Or- ganisation (PLO).


Stk. 2.

Overenskomsten vedrører gruppe 1-sikrede borgere og omfatter veder- lagsfri sygdomsbehandling og forebyggende arbejde i henhold til sund- hedsloven. Gruppe 1-sikrede borgere betegnes i det følgende ”patienter”.


Stk. 3.

Overenskomsten omfatter, i det omfang det er fastsat i de enkelte be- stemmelser, behandling af andre patienter end de i stk. 2 nævnte.

KAPITEL III. PLANLÆGNING OG LÆGEDÆKNING


§ 2 PRAKSISPLANLÆGNING

Praksisplaner for almen praksis udarbejdes af praksisplanudvalget i hen- hold til sundhedslovens § 206a – kapitel 63 og tilhørende bekendtgørel- ser/vejledninger.


§ 3 ÅRLIG LÆGEDÆKNINGSBEREGNING

Stk. 1.

Der foretages en årlig fastsættelse af lægedækningen. Formålet hermed er at sikre, at antallet af læger i regionen er tilstrækkeligt til, at alle regio- nens gruppe 1-sikrede borgere kan tilmeldes en alment praktiserende læge. Resultatet af lægedækningsberegningen sendes til samarbejdsud- valget til orientering og til praksisplansudvalget med henblik på, at resul- tatet kan indgå i udvalgets arbejde.


Stk. 2.

Lægedækningen fastsættes med udgangspunkt i en af regionen foretaget høring af alle eksisterende praksis i regionen. Den nærmere fremgangs- måde for høringen fremgår af stk. 3-5.


Stk. 3.

Alle praksis spørges én gang årligt inden 1. oktober om, hvor mange pa- tienter de højst ønsker tilmeldt. Praksis som allerede har lukket for pati- enttilgang er også omfattet af høringen, idet disse praksis spørges, om der er sket ændringer i deres forhold som medfører, at de har mulighed for at påtage sig yderligere patienter. Også delepraksis er omfattet af hø- ringen, idet disse praksis spørges om, hvorvidt de ville kunne påtage sig patienter ud over det antal, der er fastsat som mindstegrænse ved tilde- lingen af delepraksistilladelse. Høringen har til formål at synliggøre en uudnyttet behandlingskapacitet, som kan inddrages i planlægningen.


Stk. 4.

I forbindelse med den årlige høring skal eksisterende praksis gives mu- lighed for at oplyse, hvorvidt de har ønsker om at udvide med ekstra læ- gekapacitet, og om de har ønsker om at flytte eller lægge deres praksis sammen med andre praksis samt eventuelle andre relevante oplysninger, som kan give et nuanceret grundlag for tilrettelæggelsen af det samlede almen lægeudbud i regionen.

Stk. 5.

Praksis kan ikke melde ind med et lavere antal end 1.600 patienter pr. lægekapacitet, medmindre praksis har tilladelse til at lukke for patienttil- gang ved et lavere antal, jf. § 7, stk. 2 og 3. Delepraksis kan ikke melde ind med et lavere antal patienter end det antal, der er fastsat som mind- stegrænse ved tildelingen af delepraksistilladelse. Besvarelserne af hø- ringen anses ikke for bindende tilsagn, idet der kan opstå situationer, hvor en praksis får behov for at lukke for patienttilgang ved et lavere patientan- tal end det indmeldte.


Stk. 6.

Resultatet af den i stk. 2-5 anførte høring sammenholdes med det samle- de antal patienter i regionen pr. 1. oktober, den geografiske spredning af læger og patienter og andre relevante forhold, herunder en vurdering af udviklingen i arbejdsmængden i almen praksis. Kapacitet tilvejebragt ved etablering af regionsdrevne klinikker og evt. private aktører jf. sundheds- loven § 227, stk. 3, 5 og 6, indgår ved vurderingen.


§ 4 REGIONENS ORIENTERINGSFORPLIGTELSE

Stk. 1.

Regionen orienterer samarbejdsudvalget, såfremt regionen planlægger at:

a) udløse nye ydernumre

b) opføre offentligt ejede lægehuse

c) udbyde drift af praksis

d) etablere en regionsklinik.


Stk. 2.

Såfremt regionen beslutter, at der skal opføres et offentligt ejet lægehus, søger regionen inden opførelsen dialog med almen praksis i lokalområ- det. Dialogen kan bl.a. omhandle eventuelle ønsker til indretning mv.


§ 5 FLYTNING

Stk. 1.

Læger, der ønsker at flytte praksis, skal, jf. sundhedslovens § 57b, stk. 2, indhente regionens godkendelse. Regionen skal godkende flytninger, som ikke ændrer forudsætningerne for praksisplanen eller er i strid med denne.

Stk. 2.

Regionen kan godkende andre flytninger, hvis der foreligger særlige om- stændigheder. F.eks. flytning af en ifølge praksisplanen matrikelbunden lægekapacitet som følge af en opsplitning af kompagniskab eller ophør i samarbejdspraksis.


§ 6 PRAKSISUDVIKLING

Regionerne etablerer tilbud til læger, der ønsker at etablere større praksis og/eller udvikle deres praksisdrift. Der henvises til det som bilag 10 op- trykte protokollat.


KAPITEL IV. VILKÅR FOR PRAKSISDRIFT TILMELDING AF PATIENTER

§ 7 PRAKSISSTØRRELSE

Stk. 1.

En praksis der har minimum 1600 patienter tilmeldt pr. lægekapacitet, har ret til straks at få lukket for tilgang.


Såfremt patienters mulighed for et frit lægevalg må antages at ville blive urimeligt forringet ved lukningen, kan regionen gøre spørgsmålet om tilla- delse til lukning for tilgang til genstand for forhandling i samarbejdsudval- get.


Stk. 2.

Praksis som har færre end 1600 tilmeldte patienter pr. lægekapacitet, men hvis praksisarbejde som følge af mængden af gruppe 2-sikrede, be- skæftigelse som bedriftslæge, kommunallæge eller tilsvarende som af samarbejdsudvalget bedømmes til at svare til en normal praksis med mi- nimum 1600 tilmeldte pr. lægekapacitet, ligestilles med de i stk. 1 nævn- te praksis.


Stk. 3.

Praksis der af særlige grunde ønsker et lavere antal tilmeldte patienter pr. lægekapacitet end 1600, kan søge samarbejdsudvalget om lukning ved et lavere antal patienter, dog ikke under 538. Ansøgning fra læger, der er fyldt 60 år, yngre ny-rekrutterede læger eller læger, som i min. 6 timer om ugen har bibeskæftigelse med undervisning/konsulentjob/fagpolitisk ar- bejde bør så vidt muligt imødekommes. Hvis lukning må anses for at for- ringe patienternes valgmulighed urimeligt, kan samarbejdsudvalget give tilladelse til selektiv lukning.


Ved urimelig forringelse forstås bl.a., at patienter ikke har adgang til at vælge mellem mindst 2 praksis inden for en afstand på 15 km fra deres bopæl. Ved selektiv lukning forstås, at der fortsat kan tilmeldes patienter fra et nærmere defineret geografisk område, eller patienter der flytter til området, men at praksis i øvrigt er lukket for patienttilgang.

Stk. 4.

Regionen og PLO-regionalt kan, hvor der foreligger særlige grunde, tage spørgsmålet om lukning for tilgang til praksis op til afgørelse i samar- bejdsudvalget.


Stk. 5.

Praksis der har lukket for tilgang af patienter, får automatisk på ny åbnet for tilgang, når antal tilmeldte patienter falder til under 1550 pr. lægekapacitet eller det andet antal, der i de i stk. 1-3 nævnte til- fælde måtte være fastsat. Når patientantallet på ny når en aftalt luk- kegrænse, jf. stk. 1-3, lukker regionen automatisk for tilgang.


Stk. 6.

En praksis der har lukket for tilgang efter stk. 1-3, kan på ny få åbnet for tilgang senest med virkning fra den 1. i den efterfølgende måned. I for- bindelse med åbning for tilgang kan lægen vælge at tilkendegive, hvor mange patienter praksis højst ønsker tilmeldt i alt, før praksis igen lukkes for tilgang. Der kan dog ikke tilkendegives lukning ved et lavere antal end 1600 patienter pr. lægekapacitet, medmindre praksis har tilladelse til at lukke for patienttilgang ved et lavere antal, jf. stk. 1 eller 3. Der skal sæd- vanligvis som minimum åbnes for tilmelding af 100 patienter.


NOTE til § 7, stk. 1:

Frem til Praksys er implementeret er følgende tekst gældende: En praksis der minimum har 1600 patienter tilmeldt pr. lægeka- pacitet, har ret til efter meddelelse pr. mail til regionen straks at få lukket for tilgang.


Når yderportalen i Praksys er implementeret, skal kommunikati- on mellem praktiserende læge og region ske elektronisk via Yderportalen.


§ 8 ØVRE LUKKEGRÆNSE

Hvis en praksis har mere end 2700 patienter tilmeldt pr. lægekapacitet, skal der søges om samarbejdsudvalgets godkendelse af fortsat at have åben for patienttilgang. Samarbejdsudvalget giver tilladelse, med mindre væsentlige forhold taler imod. Reglen gælder ikke for delepraksis. Her henvises til § 22, stk. 3.

FRASIGELSE AF PATIENTER


§ 9 FRASIGELSE AF PATIENT

Stk. 1.

Mener en læge, at en patient misbruger almen praksis’ ydelser, skal læ- gen underrette den region, hvor konsultationsstedet er beliggende.


Stk. 2.

En læge kan ved henvendelse til regionen frasige sig en patient, som ikke følger lægens anvisninger eller som har udvist en sådan uacceptabel ad- færd, at tillidsforholdet mellem læge og patient må anses for brudt, eller hvor det af anden grund er urimeligt, at lægen skal fortsætte samarbejdet. Lægen bør forud for frasigelsen orientere patienten om årsagen til frasigelsen. Regionen skal vejlede patienten om patientens mulig- heder for at påklage afgørelsen, jf. kapitel XIV. For så vidt angår frasi- gelse af voldelige eller truende patienter henvises til § 10.


NOTE til § 9, stk. 2:

Frasigelse sker umiddelbart, men den frasigende læge er fortsat ansvarlig for behandlingen indtil en ny læge er valgt eller tildelt.


§ 10 VOLDELIGE ELLER TRUENDE PATIENTER

Stk. 1.

En læge kan ved henvendelse til regionen frasige sig en patient, som har optrådt truende eller voldeligt over for lægen eller praksispersonalet. Re- gionen underretter samarbejdsudvalget herom.


Stk. 2

Regionen skal underrette og partshøre patienten i forbindelse med, at lægen på grund af patientens truende eller voldelige adfærd har frasagt sig patienten. Lægen skal ligeledes høres over patientens eventuelle bemærkninger. På baggrund af høringssvarene træffer samarbejdsudvalget afgørelse om, hvorvidt der er tale om frasigelse i henhold til § 9 eller § 10.


Stk. 3.

Regionen skal meddele patienten, at patienten ved henvendelse til kom- munen skal vælge ny læge inden en nærmere angiven frist. Regionen skal samtidig meddele patienten, at patienten fremover kun kan opsøge den ny læge, og kun efter forudgående telefonisk aftale om konsultation, og at lægen efter eget skøn vil kunne anmode om politiets tilstedeværelse ved konsultation. Regionen skal vejlede patienten om patientens mulig- heder for at påklage afgørelsen, jf. kapitel XIV.


Stk. 4.

Såfremt patienten ikke inden en nærmere angiven frist, jf. stk. 3, har valgt ny læge, vil patienten blive tildelt en ny læge, jf. BEK nr. 966 af 29/08/2014 om valg og skift af alment praktiserende læge og om behand- ling hos læge i praksissektoren.


Stk. 5.

Såfremt alle læger, som patienten har mulighed for at vælge, har frasagt sig patienten efter stk. 1, aftaler samarbejdsudvalget, hvordan der forhol- des med hensyn til lægeskift. Samarbejdsudvalget kan beslutte at iværk- sætte en turnusordning, som kan omfatte både åbne og lukkede praksis inden for 15 km fra patientens bopæl. Hvis omstændighederne taler for det, kan en turnusordning iværksættes på et tidligere tidspunkt end anført i 1. punktum. Samarbejdsudvalget kan i særlige tilfælde friholde en prak- sis fra at deltage i turnusordningen.


Stk. 6.

Når patienten har valgt eller er blevet tildelt en ny læge, skal den pågæl- dende læge underrettes om baggrunden for patientens lægeskift.


Stk. 7.

Hvis patienten anmoder om det skal samarbejdsudvalget vurdere, om den i stk. 3, 2. pkt. anførte fremgangsmåde stadig er påkrævet. En vurde- ring kan tidligst foretages 2 år efter, at patienten er tilmeldt lægen. Vurde- ringen skal ske på baggrund af oplysninger indhentet fra patienten og læ- gen.


Stk. 8.

Samarbejdsudvalget kan efter konkret vurdering, og hvor der er tungtve- jende grunde, beslutte at fremgangsmåden i stk. 2 også kan benyttes i andre tilfælde. Det kan eksempelvis gælde, hvor en patient har været voldelig over for andre læger end lægen, hvor patienten er tilmeldt.


NOTE til § 10:

Parterne er enige om, at regionen og PLO-regionalt skal søge at træf- fe aftale med de lokale politimyndigheder om politiets assistance i de i

§ 10 omhandlede tilfælde. Justitsministeriet har overfor parterne ud- trykt imødekommenhed over for politiets deltagelse i løsning af pro- blemer med voldelige patienter.


ORGANISERING OG KRAV TIL LÆGEN


§ 11 AUTORISATIONSKRAV FOR ALMENT PRAKTISERENDE LÆ- GER

Stk. 1.

Ret til at påtage sig praksis i henhold til denne overenskomst har læger, der har Sundhedsstyrelsens tilladelse til at betegne sig som speciallæge i almen medicin.


Stk. 2.

Læger der på baggrund af tidligere regler praktiserer efter overenskom- sten, uden at være speciallæger i almen medicin, er berettiget til at fort- sætte hermed.


Stk. 3.

I lægedækningstruede områder i henhold til praksisplanen kan læ- ger, som er i fase tre af deres uddannelsesforløb til speciallæge i almen medicin, ansættes i en ledig kapacitet eller i et vikariat efter dispensation fra samarbejdsudvalget.


Stk. 4.

Lægen skal så vidt muligt sørge for, at en antaget vikar er speciallæge i almen medicin. Xxxxxxx ansat udover 2 måneders varighed skal altid op- fylde dette krav, medmindre vedkommende har været fase 2 amanuensis i pågældende praksis. For vikarer ansat i indtil 2 måneder gælder, at vika- ren som minimum skal have ret til selvstændigt virke. I tilfælde hvor der benyttes en vikar uden speciallægeanerkendelse, skal lægen sørge for, at vikaren har adgang til supervision. 2 måneders fristen gælder, uanset om vikaren kun arbejder i praksis få dage om ugen.


NOTE til § 11, stk. 4:

Vikaren fungerer som stedfortræder for lægen, og parterne må derfor ikke være til stede i praksis samtidig.


§ 12 NEDSÆTTELSE I ALMEN PRAKSIS

Stk. 1.

En forudsætning for at lægen kan erhverve og have et ydernummer, og praktisere efter overenskomsten, er, at lægen ved køb af klinik med eksisterende ydernummer, etablering af delepraksis, satellit- praksis, ydernummer på licens eller ved tildeling af nyt ydernummer fra regionen kan fremvise børneattest uden alvorlige anmærkninger

af relevans for at virke under overenskomsten. Er dette ikke tilfæl- det, kan lægen ikke opnå mulighed for at praktisere efter overens- komsten.


Stk. 2.

Forud for erhvervelse af praksis retter lægen henvendelse til regio- nen, som på lægens fuldmagt indhenter børneattest. Regionen træf- fer afgørelse om, hvorvidt en børneattest er påtegnet alvorlige an- mærkninger af relevans for at virke under overenskomsten. Afgørel- sen meddeles lægen, som ved regionens godkendelse nu kan er- hverve en praksis.


Stk. 3.

En læge som opfylder de i § 11, stk. 1-3 nævnte krav, skal gennem PLO overfor regionen på en af overenskomstparterne udarbejdet blanket med- dele, at vedkommende ønsker at påtage sig almen praksis på de i nær- værende overenskomst fastsatte vilkår. Lægen skal overfor PLO doku- mentere, at pågældende enten har overtaget en eksisterende prak- sis/praksisdel eller af regionen/samarbejdsudvalget har fået tildelt ret til nedsættelse. Sammen med blanketten skal der indsendes dokumentation for, at lægen opfylder betingelserne i § 11, stk. 1-3.


Stk. 4.

Læger, der ønsker at tilmelde sig overenskomsten, kan forinden søge vej- ledning hos PLO-regionalt om nedsættelsesmulighederne i regionen.


Stk. 5.

Læger, der tilmelder sig overenskomsten, har pligt til at holde sig oriente- ret om overenskomstens bestemmelser og administrationen heraf. Der tilbydes efter behov kurser og lignende vedrørende overenskomstens be- stemmelser og administrationen heraf. Nye læger har pligt til at deltage i et kursus. Samarbejdsudvalget aftaler, hvorledes kursustilbuddet skal sik- res. Kurserne er omfattet af godkendelseskriterier bestemt af Fonden for Xxxxx Xxxxxxx om a priori godkendelse.


Stk. 6.

Læger der har ansættelse ved sygehus, klinikker, laboratorier eller lig- nende, kan ikke drive almen praksis efter denne overenskomst, medmin- dre der foreligger dispensation fra samarbejdsudvalget.


Stk. 7.

En læge der ønsker at overdrage sin praksis/praksisdel har ret til at over- drage praksis/praksisdelen til en læge, der opfylder de i § 11, stk. 1-2 an-

førte autorisationskrav. Det samme gælder, hvis lægen har fået tilladelse til udvidelse eller etablering af delepraksis efter § 22.


Stk. 8.

Regionen skal umiddelbart bekræfte nedsættelser, der opfylder betingel- serne i stk. 1-7. Nedsættelsen får virkning i forhold til regionen, når regio- nen skriftligt over for lægen og PLO har bekræftet den. Nedsættelsen skal ske med virkning fra den 1. i en måned.


Stk. 9.

Læger der indgår kompagniskab, skal gennem PLO meddele dette til den region, hvor konsultationsstedet er beliggende. Lægerne skal endvidere gennem PLO give meddelelse om ændringer i kompagniskabets sam- mensætning samt, når en ansat speciallæge tiltræder eller fratræder. Ændringerne meddeles i god tid.


Stk. 10.

Hvis en læge har fraskrevet sig sin autorisation, er blevet endeligt frata- get sin autorisation, ved dom for strafbart forhold er blevet frakendt retten til at udøve virksomhed som læge eller hvis lægen har mistet retten til selvstændig virke kan denne eje sin praksis/praksisdel/anparter i mak- simalt et år under forudsætning af, at den pågældende sørger for en sted- fortræder. Et-års-fristen gælder fra tidspunktet for autorisationsfraskrivel- sen, domsafsigelsen, eller fra tidspunktet hvor retten til selvstændigt virke mistes. Samarbejdsudvalget kan efter ansøgning tillade, at ejerperioden forlænges, hvis der foreligger en rimelig begrundelse for, at et-års-fristen for afståelse af den ledige praksis/praksisdel/anparter ikke kan overhol- des.


Stk. 11.

Læger, der udfører lægearbejde efter denne overenskomst, har pligt til at tegne en lægeansvarsforsikring. Læger, der deltager i en vagtordning med et vagtydernummer, jf. § 39, stk. 7, skal tilsvarende have tegnet en lægeansvarsforsikring.


NOTE til § 12, stk. 2

Afgørelser er en forvaltningsretlig afgørelse.


Lægen skal medvirke til at sikre, at regionen via Rigspolitiet kan indhente børneattesten ved at give de nødvendige tilladelser.

§ 13 MEDDELELSE VED DØDSFALD, OPLØSNING AF PRAKSIS OG ANDRE ÆNDRINGER

Stk. 1.

Når en læge dør, meddeler boet snarest muligt regionen, om boet sørger for en stedfortræder for den afdøde, samt om praksis søges videreført ved salg eller bringes til ophør.


Stk. 2.

Når en læge dør, kan dennes praksis/praksisdel/anparter ejes af boet i maksimalt et år fra dødsfaldet under forudsætning af, at boet sørger for en stedfortræder for afdøde. Samarbejdsudvalget kan efter ansøgning til- lade, at boets ejerperiode forlænges, hvis der foreligger en rimelig be- grundelse for, at et-årsfristen for afståelse af den ledige praksis/praksis- del/anparter ikke kan overholdes.


Stk. 3.

Ved opløsning af et kompagniskab eller ændringer i sammensætningen heraf, ved nedlæggelse eller overdragelse af en praksis, og ved andre ændringer giver praksis gennem PLO regionen besked herom senest 6 uger inden ændringen træder i kraft, således at regionen kan gennemføre de fornødne administrative procedurer


Stk. 4.

Regionen skal orientere patienter i de situationer, hvor de skal tilbydes lægeskifte.


NOTE TIL § 13, stk. 4:

Regionerne aftaler med kommunerne i regionen, at kommunerne bi- står regionen med administrative opgaver, herunder information af pa- tienter i forbindelse med ændringer i praksis.


§ 14 PRAKSISOPHØR, NÅR PRAKSIS IKKE OVERTAGES AF EN ANDEN LÆGE

Stk. 1.

Såfremt en læge agter at ophøre med praksis, uden at der er udsigt til at praksis overtages af en anden læge, har lægen pligt til at varsle dette over for regionen 6 måneder før ophørsdatoen. I forbindelse med varslingen skal lægen meddele, om lægen forventer at kunne sælge i varslingsperioden. 4 måneder før det varslede ophør afgiver lægen retten til at disponere over ydernummeret til regionen. Der kan dog før 4 måneders fristen indgås aftale mellem region og læge

om, at regionen overtager dispositionsretten, evt. mod betaling af en kompensation. Lægen fremsender kopi af varsling om ophør til PLO.


Stk. 2.

I umiddelbar forlængelse af at en læge har afgivet varsel (6 måneder før) om ophør, skal praksisplanudvalget drøfte mulighederne for at håndtere lægedækningen, herunder om den ophørende læges patienter vil kunne fordeles blandt andre læger med ledig patientkapacitet eller om der er praksis, som ønsker at udvide med den lægekapacitet, der vil blive ledig.


Stk. 3.

Hvis en læges ophør skyldes, at lægen får frataget sin autorisation, herunder midlertidigt, bliver alvorligt syg eller dør gælder fristerne i stk. 1 ikke. I sådanne tilfælde har lægen eller dennes bo pligt til at give meddelelse om ophør til regionen med en måneds varsel.


Stk. 4.

En læges ophør kan kun ske ved udløbet af en måned.


§ 15 PRAKSISOPHØR, I KOMPAGNISKAB OG DELEPRAKSIS, NÅR PRAKSISDELEN IKKE OVERTAGES AF EN ANDEN LÆGE

Stk. 1.

Hvis en læge i et kompagniskab ophører uden at overdrage sin praksisdel til en ny læge, er hovedreglen at den ledige lægekapacitet overgår til den/de tilbageværende læge(r) som søger at få den ledige praksisdel be- sat med en ny læge inden for en frist på et år. Senest efter et år skal den ledige praksisdel overdrages til en læge, der tilmeldes denne overens- komst i overensstemmelse med reglerne i § 12 eller der skal være ansat en læge i fast stilling i medfør af reglen i § 20. Fristen på et år regnes fra den dato, pr. hvilken en læge har meddelt praksisophør til PLO/regionen.


Stk. 2.

Nedenstående varslingsregler og frister samt procedure for håndtering af patienter gælder også, hvis en læge stopper i delepraksis med mange pa- tienter, hvor den ophørende læges kolleger ikke har mulighed for fortsat at have alle patienter tilmeldt.


Stk. 3.

Hvis den/de tilbageværende læger ikke har udsigt til, at den ledige læge- kapacitet kan besættes med en ny læge, har lægerne pligt til at varsle dette over for regionen med 6 måneders varsel. Varslet over for regionen afgives så snart en kompagnon over for sine kollegaer i praksis har med-

delt, at lægen agter at ophøre. Varslet kan også afgives på et senere tidspunkt, hvor den/de tilbageværende læger har afsøgt mulighederne for at få den ledige praksisdel besat. Samtidig med 6 måneders varslet gives der besked om, hvor mange patienter praksis har mulighed for at fortsæt- te med at have tilmeldt. Hvis den ophørende læges kolleger ikke har mu- lighed for fortsat at have alle patienter tilmeldt, skal de med 4 måneders varsel give endelig meddelelse til regionen om dette. Samtidig gives af- kald på den ledige lægekapacitet.


Stk. 4.

Når regionen har modtaget varsel (6 måneder før) iværksættes samme fremgangsmåde, som er beskrevet i § 14, stk. 2.


Stk. 5.

Når den/de tilbageværende læger har givet endelig meddelelse til regio- nen om, at der gives afkald på den ledige lægekapacitet (4 måneder før), skal samarbejdsudvalget træffe beslutning om, hvordan de patienter, som praksis afstår, kan tilmeldes en anden læge.


§ 16 PRAKSISFORMER

Stk. 1.

Almen praksis kan i henhold til denne overenskomst drives som en- keltmandspraksis eller kompagniskabspraksis. Begge praksisformer kan fungere i samarbejdspraksis eller netværkspraksis.


a) Ved enkeltmandspraksis forstås:

Praksis der drives af én læge eller ét alment lægeselskab uden fællesskab med andre læger om patienter og økonomi.


b) Ved kompagniskabspraksis forstås:

Praksis der drives af to eller flere læger og/eller almene læge- selskaber, der har fælles patientkreds, økonomi, lokaler og per- sonale.


Stk. 2.

Den enkelte læge/praksis vælger selv, om praksis drives som per- sonligt ejet virksomhed eller som alment lægeselskab.


Stk. 3.

Ved alment lægeselskab forstås praksis, der drives af en eller flere læger, der har tiltrådt overenskomsten, jf. § 12, og som er ansat i et anpartsselskab, aktieselskab eller andet selskab. Selskabets ved- tægter skal være godkendt af PLO, jf. § 17.


Stk. 4.

Anparterne/aktierne i et alment lægeselskab kan ejes af et hol- dingselskab. Holdingselskabets vedtægter skal være godkendt af PLO, jf. § 17.


Stk. 5.

Almen praksis kan kun udøves i forbindelse med ét konsul- tationssted, medmindre regionen har givet en praksis tilladelse til satellitpraksis, jf. § 23, eller en læge har erhvervet flere ydernumre til drift på andre praksisadresser, jf. stk. 7.


Stk. 6.

En praksis kan erhverve/opkøbe yderligere lægekapaciteter fra regi- onen, når regionen opslår ledige kapaciteter, eller opkøbe og med regionens godkendelse flytte kapacitet fra en anden lægepraksis, jf.

§ 5. Ansættelse af speciallæger almen medicin i fast stilling i de eks- tra kapaciteter skal følge §§ 20-21.


Stk. 7.

Af sundhedslovens § 227, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24.

september 2016 som ændret ved lov nr. 1374 af 4. december 2017, fremgår, at ydernumre fra praksis, som har leveret almen medicin- ske ydelser til gruppe 1-sikrede personer1, kan overdrages til regi- onsrådet og til læger2. Endvidere fremgår, at regionsrådet kan sælge nye ydernumre, som regionen har oprettet, og ydernumre fra eksi- sterende praksis, som regionsrådet har opkøbt som led i praksis- planlægningen, til læger, som vil praktisere i henhold til sundheds- lovens § 227, stk. 1, 1. pkt., jf. sundhedslovens § 60, stk. 1. Salg af ydernumre, jf. sundhedslovens § 227, stk. 2, 1. og 2. pkt., kan ske til læger, som allerede har et ydernummer. En læge kan eje op til seks ydernumre erhvervet i henhold til 1. og 2. pkt.


NOTE til § 16, stk. 1:

Ved samarbejdspraksis forstås:

Praksis, der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kompagniskabspraksis og/eller almene lægeselskaber med hver de- res patientkreds, hvorom der dog findes et vist samarbejde og med fællesskab om lokaler og helt eller delvist om personale.


Ved netværkspraksis forstås:


1 Jf. sundhedslovens § 227, stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1

2 Jf. sundhedslovens § 227, stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1

Praksis der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kompagniskabspraksis og/eller almene lægeselskaber med hver de- res patientkreds, hvorom der dog findes et vist samarbejde. Der er ik- ke lokalefællesskab. Der er helt eller delvist fællesskab om klinikper- sonale og/eller fællesskab om klinikudstyr/instrumenter. De læger, der indgår i en netværkspraksis, fungerer som stedfortræder for hinanden i tilfælde af sygdom, ferie og andet fravær. Læger i en netværksprak- sis er ikke afskåret fra tillige at indgå aftaler med læger uden for net- værket om at være stedfortræder, eksempelvis hvis der i et konkret til- fælde ikke er en læge inden for netværket, som har mulighed for at passe den fraværende læges patienter.


§ 17 ALMEN PRAKSIS I SELSKABSFORM

Stk. 1.

Læger der udøver almen praksis i selskabsform er personligt forpligtede efter overenskomstens almindelige bestemmelser, ligesom det er den en- kelte praktiserende læge, der personligt skal til- eller fratræde overens- komsten.


Stk. 2.

Ved et alment lægeselskab forstås i det følgende et selskab, der har til formål at drive almen praksis. Ved et holdingselskab forstås i det følgen- de et selskab, der har til formål at eje anparterne/aktierne i et alment læ- geselskab.


Stk. 3.

PLO kan kun godkende vedtægter for almene lægeselskaber og holding- selskaber, der opfylder de nedenfor under pkt. 1-8 anførte krav. Såfremt andet ikke fremgår, gælder kravene både for almene lægeselskaber og holdingselskaber.


1. Et alment lægeselskab skal indeholde betegnelsen ”alment prak- tiserende læge(r)”.

2. Et alment lægeselskabs formål skal beskrives som drift af almen læ- gepraksis. Et holdingselskabs formål skal beskrives som at eje anpar- ter/aktier i et alment lægeselskab.

3. Hele indskudskapitalen i et alment lægeselskab skal tilhøre:

a) læger, der er ansat i selskabet og tilmeldt overenskomst om al- men praksis i overensstemmelse med reglerne i § 12, stk. 3.

eller

b) et eller flere holdingselskaber.

4. I et holdingselskab skal indskudskapitalen ejes 100 % af en eller flere læger, der er tilmeldt overenskomsten i overensstemmelse med reg-

lerne i § 12, stk. 3 og som er ansat i det almene lægeselskab, som holdingselskabet ejer anparter/aktier i.

5. I tilfælde af en læges død kan dennes andel af indskudskapitalen dog ejes af boet i den periode, der er nævnt i § 13, stk. 2.

6. Den stemmeret der er knyttet til indskudskapitalen, kan kun udøves af ejeren personligt eller ved fuldmægtig. En pant- eller udlægshaver kan ikke udøve stemmeret.

7. Kun læger der er ansat i selskabet og tilmeldt overenskomsten i over- ensstemmelse med reglerne i § 12, stk. 3, kan være medlemmer af selskabets bestyrelse eller direktion.

8. Et alment lægeselskab skal respektere de ansatte lægers personlige ansvar for at overholde overenskomstens almindelige bestemmelser, jf. stk. 1. Der gøres herved ingen indskrænkninger i de forpligtelser, der måtte påhvile selskabet.


Stk. 4.

Selskabets vedtægter skal på forlangende være tilgængelige for PLO og RLTN samt vedkommende region, og der skal til enhver tid kunne forlan- ges attestation fra selskabet om dets ejerforhold.


Stk. 5.

Et alment lægeselskab kan ikke afkræve eller modtage honorar, der baseres på overenskomsten, medmindre selskabets vedtægter samt vedtægterne for et eventuelt holdingselskab er godkendt af PLO. Regionen har krav på tilbagebetaling af honorarer, der modtages i strid hermed.


Stk. 6.

PLO meddeler regionen, for hvilke praksis man har godkendt vedtægter vedrørende alment lægeselskab og eventuelt holdingselskab.


NOTE til § 17, stk. 3, pkt. 7:

I enkeltmandspraksis kan generalforsamlingen dog i en periode på maksimalt 12 måneder, efter en direktør er fratrådt på grund af alvor- lig sygdom, ansætte en direktør, der ikke opfylder de anførte krav. I til- fælde af at direktøren i et enkeltmandsselskab afgår ved døden, kan der i den periode, hvor boet i henhold til § 13, stk. 3 kan eje indskuds- kapitalen, ansættes en direktør, der ikke opfylder de anførte krav. Den samlede periode, hvor der på grund af sygdom og dødsfald ansættes en direktør, der ikke opfylder de anførte krav, kan ikke overstige 18 måneder.

§ 18 UDGIFTER TIL UDSKIFTNING AF SUNDHEDSKORT

Stk. 1.

Såfremt en læge har påført regionen unødvendige udgifter til udskiftning af sundhedskort i forbindelse med ændring af oplysninger om læ- gens/praksis’ navn eller adresse flere gange inden for et kort tidsrum, kan lægen af samarbejdsudvalget tilpligtes at betale et beløb, der står i rime- ligt forhold til den unødvendige udgift.


Stk. 2.

Med henblik på at reducere udgifterne til udskiftning af sundhedskort i forbindelse med ændring af oplysninger om lægens/praksis’ navn eller adresse kan regionen for så vidt angår kompagniskabspraksis beslutte, at oplysning om læge/praksis på sundhedskortet så vidt muligt gøres neu- tral. Ved neutral forstås, at de enkelte læger ikke anføres på sundhed- skortet, men at praksis i stedet f.eks. betegnes som et lægehus.


ANDRE TILKNYTNINGSFORMER M.V.


§ 19 GENERATIONSSKIFTE

Stk. 1.

Med henblik på at lette praksisoverdragelse kan en praktiserende læge ansøge samarbejdsudvalget om tilladelse til at ansætte en speciallæge i almen medicin uden at have en ledig kapacitet. Efter 6 måneder skal læ- gerne indgå i kompagniskabspraksis i en varighed op til 5 år, hvorefter der sker fuldstændig overdragelse, samtidig med at den overdragende praktiserende læge ophører i praksis.


NOTE til § 19:

Frem til 1. januar 2018 har læger i lægedækningstruede områder haft ret til at indgå generationsskifteaftaler. Denne rettighed aflø- ses af retten til at etablere delepraksis, jf. § 22.


§ 20 ANSATTE LÆGER I FAST STILLING

Stk. 1.

En praksis kan besætte en ledig lægekapacitet/delekapacitet med en ansat speciallæge i almen medicin i en fast stilling i stedet for med en kompagnon. Antallet af ansatte læger kan dog maksimalt udgøre halvdelen af antallet af lægekapaciteter tilknyttet en praksis, med- mindre praksis er beliggende i et lægedækningstruet område i hen- hold til praksisplanen, eller der er tale om en praksis i henhold til § 16, stk. 7. Ansættelse af læger i en ledig kapacitet/delekapacitet skal meddeles PLO/regionen som ved en almindelig praksisovertagelse.

Stk. 2.

Ved en læges praksisophør eller på grund af en tilladelse til udvidel- se af praksis/ny tilladelse til delepraksis skal en ledig kapacitet in- denfor et år overdrages til en ny læge, eller der skal være ansat en speciallæge i almen medicin i fast stilling.


Stk. 3.

Praksis i lægedækningstruede områder kan ansøge samarbejdsud- valget om dispensation til at ansætte en læge i fase tre af deres ud- dannelsesforløb til speciallæge i almen medicin i såvel en ledig ka- pacitet som i et vikariat af mere end 2 måneders varighed.


Stk. 4.

Praksis kan vælge at overgå til kompagniskabspraksis, når det øn- skes, såfremt den ansatte er speciallæge i almen medicin.


Stk. 5.

Praksisejeren/ejerne er ansvarlig for ansatte lægers overholdelse af denne overenskomst.


§ 21 TILLADELSE TIL EKSTRA ANSAT LÆGE

Samarbejdsudvalget kan give en praksis tilladelse til – ud over det antal kapaciteter praksis råder over i henhold til lægedækningsberegningen - at ansætte en ekstra speciallæge i almen medicin, hvis den pågældende praksis ved siden af arbejdet i almen praksis stiller arbejdskraft til rådig- hed for de almenmedicinske institutter ved universiteterne, for funktionen som bedriftslæge, kommunallæge, praksiskoordinator, praksiskonsulent, kvalitetssikringskoordinator, efteruddannelsesvejleder eller tilsvarende, el- ler for fagpolitisk arbejde. Samarbejdsudvalget kan knytte eventuelle vil- kår til tilladelsen.


§ 22 DELEPRAKSIS

Stk. 1.

Hensynet til læger med behov for nedsat arbejdsmængde i almen praksis kan tilgodeses via delepraksis. Ved delepraksis forstås, at der optages en ekstra læge som delekompagnon eller som ansat i praksis i forhold til den eller de tildelte lægekapaciteter. Etablering af delepraksis i henhold til stk. 2, 3 og 4 meddeles PLO, som oriente- rer regionen.


Stk. 2.

Tilladelse til delepraksis meddeles, hvor den praktiserende læge på grund af kronisk sygdom eller alvorlig sygdom i nær familie har

brug for aflastning. Tilladelse til delepraksis kan endvidere medde- les, såfremt den praktiserende læge stiller sin arbejdskraft til rådig- hed for andre faglige funktioner så som undervisning, konsulentar- bejde eller fagpolitisk arbejde i minimum 10 timer pr. uge.


Stk. 3.

Tilladelse til delepraksis meddeles af samarbejdsudvalget. Dele- praksistilladelse kan gives til eksisterende praksis eller til læger, som ønsker at erhverve en praksis med henblik på at drive denne som delepraksis.


Samarbejdsudvalget drøfter patientkapaciteten i ansøge- rens/ansøgernes praksis før og efter evt. tilladelse til delepraksis. Samarbejdsudvalget kan på baggrund af de konkrete forhold gøre delepraksistilladelsen betinget af en mindste patientkapacitet, som den pågældende delepraksis forpligter sig til at tilbyde i forbindelse med den årlige fastsættelse af lægedækningen i området. Deleprak- sis kan ikke anmode om at få lukket for patienttilgangen ved et lave- re patientantal end denne mindste patientkapacitet.


Samarbejdsudvalget kan pålægge praksis en lukkegrænse i form af et loft over det maksimale patientantal, den pågældende delepraksis kan få tilmeldt. Pålagt lukkegrænse skal kunne begrundes i hensy- net til de øvrige praksis i områder, hvor der ikke mangler lægekapa- citet.


Stk. 4.

I lægedækningstruede områder i henhold til praksisplanen har såvel eksisterende som nye praksis ret til at etablere delepraksis i en tids- begrænset periode på op til 6 år. Eventuel fornyet deletilladelse efter 6 år sker på vilkår, som for ikke-lægedækningstruede områder, jf. stk. 2, 3 og 5. Klinikken, som har praksisadresse i et lægedæknings- truet område i henhold til praksisplanen, meddeler PLO dato for på- begyndelse af delepraksis. PLO orienterer regionen. Mindstekapaci- teten i praksis fastlægges til det patientantal, som er tilmeldt i prak- sis på tidspunktet for ikrafttrædelse.


Stk. 5.

Tilladelse til etablering af delepraksis er en personlig ordning, jf. dog stk. 4. Når den hvis forhold har begrundet tilladelse til deleprak- sis udtræder af praksis, bortfalder delepraksistilladelsen. Tilladelsen bortfalder endvidere senest 2 år efter at forholdet, som begrundede

tilladelsen ikke længere er til stede. Ovenstående er gældende for tilladelser givet fra den 1. september 2014.


Generelt gælder for kompagniskabspraksis, der drives som dele- praksis, at de i tilfælde af opløsning maksimalt kan opdeles i et antal selvstændige praksis svarende til det antal lægekapaciteter, som kompagniskabet rådede over før. Lægerne skal således aftale, hvor- dan praksis videreføres, hvis lægerne i en delepraksis ikke længere fortsætter samarbejdet.


Stk. 6.

Xxxxxxx der har fået tildelt delepraksistilladelse før 1. september 2014, kan fortsætte på gældende vilkår indtil en ejers udtrædelse og/eller salg af praksis eller fratrædelse af ansat læge i delekapacite- ten. I disse tilfælde bortfalder delepraksistilladelsen uanset patient- antal, og praksis kan søge samarbejdsudvalget om fornyet tilladelse til delepraksis i henhold til stk. 2 og 3 eller selv etablere delepraksis i henhold til stk. 4.


NOTE til § 22, stk. 4 og 5:

Praksis’ geografiske beliggenhed i et lægedækningstruet område på aftaletidspunktet er afgørende for retten til delepraksis. Dele- praksis skal være etableret senest seks måneder efter aftaletids- punktet. Med aftaletidspunktet forstås det tidspunkt, hvor lægen meddeler delepraksis til PLO med en navngiven delelæge.


De læger der etablerer delepraksis, skal aftale, hvordan der skal for- holdes ved tilladelsens ophør. Denne aftale tilsendes PLO til oriente- ring senest ved etablering af delepraksis. Baggrunden herfor er, at en enkeltmandspraksis, der drives som delepraksis af to læger, ikke kan opdeles i to selvstændige praksis. En tomandspraksis, der drives som delepraksis af tre læger, kan tilsvarende ikke opdeles i tre selvstæn- dige praksis – her er der mulighed for opdeling i to praksis, hvoraf den ene drives som delepraksis af to læger.


§ 23 SATELLITPRAKSIS

Stk. 1.

Regionen kan give en praksis tilladelse til etablering af en satellitpraksis som supplement til det primære konsultationssted.


Stk. 2.

Satellitpraksis udgør alene et ekstra konsultationssted, og ikke en selv- stændig praksis i forhold til overenskomsten. Dog gælder de almindelige

regler om flytning og nedlæggelse af praksis også for flytning og nedlæg- gelse af satellitpraksis, med mindre andet aftales.


Stk. 3.

Der kan aftales indskrænket åbningstid i satellitpraksis afhængig af behov og tildelt lægekapacitet. Hvis satellitpraksis har lukket i dagtiden, har de tilmeldte patienter ret til almen lægehjælp fra det primære konsultations- sted. Lægen er forpligtet efter overenskomstens bestemmelser, uanset hvor praksis udøves.


Stk. 4.

Muligheden for at sikre lægedækning i et lokalområde via etablering af satellitpraksis kan indgå i praksisplanen.


§ 24 KOBLING AF YDERNUMMER TIL EN BESTEMT FYSISK LOKA- LITET

Regionen kan i særlige tilfælde begrundet i praksisplanen og/eller hensy- net til lægedækningen i et lokalområde gøre tildeling af et ydernummer betinget af, at praksis ikke kan flyttes i en periode på op til 10 år. Det in- debærer, at lægekapaciteten bliver koblet til en bestemt fysisk lokalitet (matrikelnummer). Betingelsen kan alene stilles i tilfælde, hvor den på- gældende praksis drives fra lokaler, som region eller kommune har indret- tet og står som udlejer af.


§ 25 YDERNUMRE PÅ LICENS

Stk. 1.

Et ydernummer kan tildeles en læge personligt uden mulighed for videre- salg. Muligheden betegnes ”ydernummer på licens”. Regionen kan gøre brug af muligheden, når en kommune og/eller region stiller klinik til rådig- hed for lægen. Lægen driver praksis efter overenskomstens regler og ho- norering, men betaler til regionen et nærmere aftalt omkostningsbidrag ef- ter de konkrete omstændigheder.


Stk. 2.

Lægen kan meddele ophør i praksis med et varsel på 6 måneder, hvoref- ter ydernummeret tilfalder regionen.


Stk. 3.

Lægen kan overtage praksis på sædvanlige ejervilkår efter nærmere afta- le med regionen om værdiansættelse, overtagelse m.v.

HENVISNINGSMULIGHEDER OG SAMSPIL


§ 26 INDLÆGGELSE PÅ SYGEHUSE

Stk. 1.

Lægen kan indlægge patienter på sygehusene efter de i sundhedslovgiv- ningen gældende regler.


Stk. 2.

Indlæggelse sker uden særskilt honorar, hvor ingen særlig lægeerklæring er en forudsætning, jf. § 58.


§ 27 HENVISNING TIL SPECIALLÆGEUNDERSØGELSE OG –BE- HANDLING

Stk. 1.

Lægen kan henvise patienter til speciallægeundersøgelse og –be- handling, jf. dog stk. 3. Lægen har pligt til på Xxxxxxx.xx at gøre sig be- kendt med fortegnelsen over speciallæger, der er tilmeldt overenskom- sten om speciallægehjælp.


Stk. 2.

Såfremt lægen henviser til speciallæge, som lægen ved, ikke er tilmeldt overenskomsten om speciallægehjælp, skal patienten gøres opmærksom på de betalingsmæssige konsekvenser heraf.


Stk. 3.

Henvisningen udstedes uden særligt vederlag via henvisningshotellet på en af overenskomstens parter og Foreningen af Speciallæger aftalt elektronisk henvisningsblanket, der angiver det i stk. 2 nævnte forhold. Med henvisningen skal følge relevante anamnestiske oplysninger og meddelelser om resultatet af allerede foretagne undersøgelser.


§ 28 DIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER

Stk. 1.

Regionen kan beslutte, at laboratorieundersøgelser skal finde sted i regi- onens sygehusvæsen, og at lægen ikke kan henvise til private laboratori- er på regionens regning. Såfremt lægen i den situation henviser til private laboratorier, skal patienten gøres opmærksom på de betalingsmæssige konsekvenser heraf. Regionen kan fastsætte regler om henvisning til la- boratorier, hvormed regionen har særlig overenskomst.


Stk. 2.

I det omfang, der ikke er fastsat begrænsning herfor, jf. stk. 3, kan lægen rekvirere undersøgelser på Statens Seruminstitut.


Stk. 3.

Regionen kan træffe bestemmelse om, at kapaciteten for så vidt angår laboratorieundersøgelser skal udnyttes, således at alment praktiserende læger i regionen foretager henvisning til sygehusvæsenet i regionen og ikke henviser til Statens Seruminstitut på regionens regning.


Stk. 4.

Rekvisitionen sker efter retningslinjer aftalt mellem RLTN og Statens Se- ruminstitut.


Stk. 5.

Bestemmelser truffet efter stk. 2 og retningslinjer efter stk. 3 skal medde- les de praktiserende læger.


§ 29 HENVISNING TIL BEHANDLING VED FYSIOTERAPEUT

Stk. 1.

Lægen kan henvise til fysioterapi. Henvisning kan ske til almindelig fysioterapi, vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi.


Ved henvisning til almindelig fysioterapi kan benyttes fysioterapeu- ter, som har tiltrådt overenskomst mellem RLTN og Danske Fysiote- rapeuter.


Ved henvisning til vederlagsfri fysioterapi, skal lægen oplyse patien- ten om patientens frie valg til at benytte henvisningen til:

1. fysioterapeutisk behandling i praksissektoren, eller

2. et evt. kommunalt tilbud.


Stk. 2.

Henvisningen udstedes uden særligt vederlag via henvisningshotellet på en af overenskomstens parter og Danske Fysioterapeuter aftalt elek- tronisk henvisningsblanket. Patienten skal kun have en ny henvis- ning, hvis henvisningen er udløbet eller der er sket en ændring til henvisningen. En undtagelsesredegørelse nødvendiggør ikke en ny henvisning.


NOTE til § 29:

Praktiserende læger kan henvise til fysioterapi med tilskud ved en fy- sioterapeut i praksissektoren i henhold til aftalen af 01-01-2015 om almindelig fysioterapi mellem RLTN og Danske Fysioterapeuter. Prak- tiserende læger kan endvidere henvise 1) personer med varigt, svært fysisk handicap og 2) personer med funktionsnedsættelse som følge

af progressiv sygdom til vederlagsfri fysioterapi. Ordningen om veder- lagsfri fysioterapi omfatter personer med:

Medfødte eller arvelige sygdomme Erhvervede neurologiske sygdomme Fysiske handicap som følge af ulykke

Nedsættelse af led og/eller muskelfunktion som følge af inflammatori- ske gigtsygdomme.


Sundhedsstyrelsens vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi (april 2017) beskriver de nærmere retningslinjer for adgang til veder- lagsfri fysioterapi, herunder en afgrænset diagnoseliste.


Vederlagsfri fysioterapi skal have til formål at forbedre funktioner, ved- ligeholde funktioner eller forhale forringelse af funktioner.


En person som kan klare sig selv indendørs i døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler til den daglige personlige livsførelse, har ikke et svært fysisk handicap.


Personer uden svært handicap, men med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom, skal som udgangspunkt henvises til hold- træning.


Lægen kan også henvise til ridefysioterapi med tilskud. Berettiget til ridefysioterapi med egenbetaling er blinde og svagtseende m.fl. samt efter regionens særskilte beslutning personer med Downs syndrom, autisme, muskelsvind m.fl.


Derudover kan den patientgruppe, der kan henvises til vederlagsfri fy- sioterapi som følge af varigt, svært fysisk handicap, også henvises til vederlagsfri ridefysioterapi.


§ 30 HENVISNING TIL BEHANDLING VED PSYKOLOG

Stk. 1.

Lægen kan ordinere behandling ved psykolog.


Stk. 2.

Henvisningen udstedes uden særligt vederlag via henvisningshotellet på en af overenskomstens parter og Dansk Psykolog Forening aftalt elek- tronisk henvisningsblanket.

NOTE til § 30:

Praktiserende læger kan henvise til psykologhjælp efter overenskomst om psykologhjælp mellem RLTN og Dansk Psykolog Forening. Beret- tiget til psykologhjælp efter overenskomsten er:


røveri-, volds- eller voldtægtsofre, trafik og ulykkesofre,

pårørende til alvorligt psykisk syge personer, personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom,

pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende syg- dom,

pårørende ved dødsfald,

personer, der har forsøgt selvmord,

kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge personer, der inden de fyldte 18 år har været ofre for incest eller an- dre seksuelle overgreb

personer med en let til moderat depression, og på henvisningstids- punktet er fyldt 18 år,

personer med let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, og på henvisningstidspunktet er i aldersgruppen 18 til og med 38 år.


Henvisning til de ovenfor nævnte personkategorier mellem 1-8 kan ik- ke udstedes senere end 12 måneder efter begivenheden, der er år- sag til opståede krise.


Henvisning til personer, der er omfattet af kategori 9, 10 og 11 kan ske uden tidsbegrænsning.


Der ydes tilskud til indtil 12 konsultationer pr. behandlingsforløb. Til personer omfattet af henvisningskategori 10 og 11 er der mulighed for genhenvisning til yderligere 12 behandlinger.


Som grundlag for henvisning og genhenvisning af personer, der er omfattet af kategori 10 og 11, skal henvisningen ske i henhold til be- kendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper bilag 1. Det er patientens alder på henvisningstidspunktet, der er bestemmende for, om vedkommende er berettiget til tilskud til psykologbehandling.


Når psykologbehandlingen afsluttes eller i forbindelse med at en pati- ent skal have en genhenvisning til depressions- og angstbehandling, sender psykologen en elektronisk epikrise til patientens læge med re- levant information.


Henvisningen er kun gyldig, hvis psykologen modtager den senest 1 måned efter udstedelsen.


§ 31 HENVISNING TIL BEHANDLING VED FODTERAPEUT

Stk. 1.

Praktiserende læger kan ordinere behandling ved praktiserende fodtera- peut, hvis patienten har fået konstateret:


a) diabetes, og har et heraf afledt behov for fodbehandling. Patienten henvises som udgangspunkt til årlig fodstatus. Fodterapeuten vur- derer på grundlag af undersøgelse og risikovurdering behovet for regelmæssig fodbehandling og evt. aflastningsterapi (speciale 54)


b) symptomgivende unguis incarnatus (nedgroede tånegle) (speciale 55)


c) arvæv efter strålebehandling af fodvorter (speciale 59)


d) svær leddegigt, hvormed forstås leddegigt, der medfører begræn- set eller tabt funktion i ben eller arme, hvor få eller ingen sædvanli- ge arbejdsopgaver kan klares, og hvor personen har nedsat evne til selvhjælp og som følge heraf ikke kan varetage egen fodpleje (speciale 60).


Stk. 2.

Henvisningen skal være ledsaget af relevante oplysninger, herunder sær- ligt om følgesygdomme som for eksempel iskæmi, nedsat syn pga. dia- betes eller nedsat nyrefunktion. Lægen modtager relevante oplysnin- ger og data om patientens fodstatus fra fodterapeuten.


Stk. 3.

For så vidt angår de kroniske lidelser (stk. 1, litra a, c, d) er henvisningen normalt tidsubegrænset. Henvisning til behandling for nedgroede tånegle (stk. 1, litra b) er gældende, indtil sygdommen er færdigbehandlet, dog maksimalt i 12 måneder.


Stk. 4.

Lægen kan henvise til hjemmebehandling, hvis patientens tilstand midler- tidigt eller varigt udelukker transport til klinikken. Hvis tilstanden midlerti- digt udelukker transport til klinikken, udløber henvisningen efter 12 måne- der.

Stk. 5.

Henvisningen udstedes uden særligt vederlag via henvisningshotellet på en af Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter, Praktiserende Lægers Organisation og Foreningen af Speciallæger aftalt elektronisk henvisningsblanket.


§ 32 ORDINATION AF LÆGEMIDLER

Ved ordination af lægemidler anvendes som udgangspunkt elektroniske recepter i FMK. Recepten udfyldes med patientens personnummer, navn og adresse og lægens ydernummer.


§ 33 ORDINATION/REKVISITION AF ILTBEHANDLING

Praktiserende lægers ordination/rekvisition af iltbehandling på regionens regning finder sted i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fast- sat herom i den region, hvor patienten har bopæl.


REKVISITIONER


§ 34 REKVISITION AF IMMUNGLOBULINER OG VACCINER

Stk. 1.

Lægen kan til behandling i egen praksis fra Statens Serum Institut eller fra apotek vederlagsfrit rekvirere følgende til anvendelse i forbindelse med patienternes konkrete udsættelse for smitte:

1. Immunglobulin mod mæslinger, stivkrampe, hepatitis A og rabies.

2. Vaccine mod difteri, stivkrampe, polio, mæslinger, røde hunde, fåresy- ge, rabies og meningokoksygdom.


Endvidere kan lægen rekvirere immunglobulin til forebyggelse af rhesus- immunisering samt ved antimangelstofsyndrom.


Stk. 2.

Ajourføring af de under stk. 1 nævnte immunglobuliner og vacciner kan ske efter forhandling mellem RLTN og Statens Seruminstitut.


Stk. 3.

Rekvisition sker efter særlige retningslinjer aftalt mellem RLTN og Statens Seruminstitut. Retningslinjerne meddeles de praktiserende læger.


§ 35 REKVISITION AF LÆGEMIDLER I ØVRIGT

Stk. 1.

Lægen kan til brug i praksis og under vagttjeneste vederlagsfrit rekvirere de i henhold til stk. 2 omfattede lægemidler, der anvendes i umiddelbar tilknytning til behandlingen.


Stk. 2.

Samarbejdsudvalget udarbejder en oversigt over tilskudsberettigede læ- gemiddelgrupper, som kan rekvireres i umiddelbar tilknytning til behand- lingen.


Stk. 3.

Til patienternes egen anvendelse kan lægen vederlagsfrit rekvirere og ud- levere lægemidler i en mængde, der svarer til patientens behov, indtil læ- gemidlet kan fremskaffes eller forsendes fra apotek. Ved udlevering skal der ske registrering i FMK.


Stk. 4.

Rekvisitionen af lægemidler sker på en aftalt blanket, der stilles til rådig- hed for lægen.


Stk. 5.

Regionen fastsætter regler for rekvisitionens praktiske gennemførelse ef- ter drøftelse i samarbejdsudvalget.


§ 36 REKVISITION AF FORBINDSSTOFFER M.V.

Stk. 1.

Til brug i første behandling kan de i stk. 2 nævnte artikler vederlagsfrit re- kvireres.

Stk. 2.

Samarbejdsudvalget udarbejder en oversigt over grupper af forbindsstof- fer m.v., der kan rekvireres til brug i første behandling. Samarbejdsudval- get fastsætter, hvilke artikler der kan rekvireres inden for de enkelte grup- per. Det pålægges samarbejdsudvalgene i forbindelse med fastsættelsen af, hvilke artikler der kan rekvireres, at tage økonomiske hensyn.


Stk. 3.

Rekvisitionen af forbindsstoffer m.v. sker på en blanket, der stilles til rå- dighed for lægen. Regionen fastsætter, efter drøftelse i samarbejdsudval- get, regler for rekvisitionens praktiske gennemførelse.

LÆGEVAGT


§ 37 VAGTTIDENS OMFANG OG OPDELING

Stk. 1.

Ved vagttid forstås tidsrummet kl. 16.00–8.00 på hverdage (mandag til fredag) samt kl. 0.00–24.00 på grundlovsdag, juleaftensdag, nytårsaf- tensdag, lørdage og søn- og helligdage.


Stk. 2.

Ved A-vagten forstås tidsrummet kl. 16.00–22.00 på hverdage (mandag til fredag), kl. 8.00–20.00 på lørdage, samt kl. 8.00–20.00 på grundlovs- dag, juleaftensdag og nytårsaftensdag, der ikke falder på søn- og hellig- dage.


Stk. 3.

Ved B-vagten forstås alle tidsrum, der ikke er omfattet af A-vagten, jf. stk. 2, eller af dagtiden, jf. § 44; det vil sige alle dage kl. 0.00–8.00, hverdage (mandag til fredag) kl. 22.00–24.00, grundlovsdag, juleaftensdag, nytårs- aftensdag og lørdage kl. 20.00–24.00, samt søn- og helligdage kl. 8.00– 24.00.


§ 38 TILRETTELÆGGELSE AF LÆGEBETJENINGEN I VAGTTIDEN

Stk. 1.

Regionen er ansvarlig for tilrettelæggelsen af lægebetjeningen i vagtti- den, jf. § 37.


Stk. 2.

Lægebetjeningen tilrettelægges således, at det sikres at patienter, der har behov for (almen) lægehjælp i vagttiden, på rimelig måde kan få adgang til denne lægehjælp.


Stk. 3.

Tilrettelæggelsen sker samordnet med øvrigt sundhedsmæssigt bered- skab uden for dagtiden og i fornødent omfang samordnet med andre re- gioner.


Stk. 4.

Regionen kan efter drøftelse i samarbejdsudvalget beslutte, at tilrette- læggelsen af lægebetjeningen uden for dagtiden for hele eller dele af re- gionen finder sted på anden måde end efter §§ 39 og 40. Alment prakti- serende lægers deltagelse i sådanne vagtordninger kan ske ved indgåel- se af lokalaftaler herom. Drøftelse og beslutning i henhold til 1. punktum

foretages på grundlag af præcis beskrivelse af forslag til tilrettelæggelse af lægebetjeningen uden for dagtiden, herunder med præcis beskrivelse af virkningerne for den overenskomstmæssige lægebetjening uden for dagtiden, og der skal ved tilrettelæggelsen efter 1. punktum sikres en hensigtsmæssig gennemførelse, herunder med fastsættelse af rimelige frister for, hvornår en nyordning kan iværksættes. Beslutningen om en ændret tilrettelæggelse i henhold til 1. punktum kan iværksættes med et varsel på mindst 18 måneder til den 1. i en måned. Såfremt regionen beslutter at tilrettelægge lægebetjeningen på anden måde, kan de alment praktiserende læger inden for samme frist frasige sig ansvaret for lægebetjeningen i vagttiden, jf. i øvrigt §§ 37 til 40.


Stk. 5.

De alment praktiserende læger har ansvaret for lægebetjeningen i vagttiden efter §§ 39 og 40. Udbudsklinikker og regionsklinikker drevet med hjemmel i sundhedslovens § 227, stk. 3 og 5 kan indgå i lægevagtsbetjeningen på samme vilkår som de alment praktiseren- de læger i regionen, såfremt der lokalt indgås en aftale mellem PLO og regionen herom. Udbuds- og regionsklinikkerne bidrager under alle omstændigheder til driften af regionens lægevagtsordning via lægevagtskontingent på samme vilkår som regionens øvrige alment praktiserende læger.


§ 39 LÆGEBETJENINGEN I VAGTTIDEN

Stk. 1.

Til varetagelse af lægebetjeningen uden for dagtiden etablerer de alment praktiserende læger vagtordninger. Regionen træffer efter drøftelse i samarbejdsudvalget beslutning om, på hvilke vilkår vagtordninger kan til- rettelægges af de alment praktiserende læger. Den endelige tilrettelæg- gelse sker ved aftale mellem regionen og de omfattede læger. Medmin- dre der ikke er grundlag herfor, etableres vagtordningerne som visitation- svagtordninger, jf. § 40. Samarbejdsudvalget beslutter, hvorvidt der i en eller flere vagtordninger ikke er grundlag for etablering af visitation. Visita- tionsvagtordninger forudsætter, at vagtordningen i den tid, der er visitati- on, har en sådan størrelse, at der er en effektiv anvendelse af visitator.


Stk. 2.

Vagtordninger skal tilrettelægges, så det sikres, at vagtbelastningen for lægerne i området ikke bliver urimelig. Det skal derfor tilstræbes, at vagt- ordningerne omfatter et så stort antal læger, at vagtbelastningen i almin- delighed ikke bliver under 15-skiftet i A-vagten og under 35-skiftet i B- vagten. Det skal tilstræbes, at alle læger får mulighed for, at deres praksis er med i en vagtordning.


Stk. 3.

På øer hvor antallet af læger gør det umuligt at tilrettelægge en vagtord- ning som nævnt i stk. 2, honoreres lægerne med et vagtberedskabshono- rar på kr. 132,43 pr. time udover ydelseshonorarer i henhold til § 56. In- gen enkeltlæge kan dog få mere end kr. 353.149,18 i vagtberedskabsho- norar på et år, medmindre der i samarbejdsudvalget er enighed herom.


Stk. 4.

Såfremt en region ønsker etableret en eller flere vagtordninger, der er mindre end 10-skiftet i A-vagten og 25-skiftet i B-vagten, kan sådanne vagtordninger etableres under forudsætning af betaling af et vagtbered- skabshonorar, hvis størrelse aftales i samarbejdsudvalget.


Stk. 5.

Enhver vagtordning skal tilrettelægges, så den er velfungerende samt ar- bejdsmæssigt og økonomisk effektiv. Ved tilrettelæggelsen af vagtordnin- ger skal der ved aftale mellem regionen og de omfattede læger træffes bestemmelse om løsning af de praktiske problemer, som vagtlægeord- ningen giver anledning til.


Stk. 6.

I enhver vagtordning skal én af områdets alment praktiserende læger ha- ve tilsyn med, at ordningen fungerer, og drage omsorg for at der gives pa- tienten den fornødne oplysning om vagtordningens tilrettelæggelse og benyttelse.


Stk. 7.

Følgende læger kan søge og få vagtydernumre og dermed deltage selv- stændigt i en vagtordning uden at være tilmeldt overenskomsten om al- men praksis:


1) Vagtydernummer med ret til at fungere som visitator:

a) Speciallæger i almen medicin

b) Uddannelsesamanuenser i fase III (hvis det er besluttet i samar- bejdsudvalget)


2) Vagtydernummer uden ret til at fungere som visitator:

a) Uddannelseslæger

b) Læger uden speciallægeanerkendelse, hvis der foreligger en di- spensation fra samarbejdsudvalget.

c) Læger, der hidtil har arbejdet i vagtordninger med selvstændigt vagtydernummer.


På alle vagter hvor vagthavende læge ikke er speciallæge i almen me- dicin, skal der være en bagvagt, der opfylder disse betingelser. De i vagtordningen deltagende læger kan aftale, at ansatte læger, vikarer og uddannelseslæger (fase 2 og 3) deltager i vagtordningen. Regio- nen og PLO-regionalt kan gøre spørgsmålet om det rimelige i omfanget af en læges anvendelse af vikar i vagten til genstand for drøftelse i samar- bejdsudvalget.


Stk. 8.

En læge der er fyldt 60 år, skal fritages for at deltage i vagtordningen, hvis han kan anvise en anden læge, der er indstillet på at overtage hans vagtforpligtelse. Det er en forudsætning, at den læge der overtager vagt- forpligtelsen, enten er praktiserende læge i den pågældende region eller opfylder betingelserne for at få udstedt et vagtydernummer, jf. stk. 7.


NOTE til § 39, stk. 8:

Bestemmelsen ændrer ikke ved forholdene i de regioner, hvor deltagelsen i vagtordningen er frivillig.


§ 40 VISITATION I VAGTTIDEN

Stk. 1.

Vagtordninger tilrettelægges for hele eller dele af vagttiden som visitati- onsvagtordninger, jf. dog § 39, stk. 1, hvor der er mindst 2 læger på vagt, således at en eller flere læger er til rådighed for telefonisk visitation af henvendelser om lægehjælp i det tidsrum, vagtordningen fungerer som visitationsvagtordning. Vagtområdet for telefonvisiterende læger kan om- fatte en eller flere vagtordninger.


Stk. 2.

Honorering sker som beskrevet i § 56 og afregning finder sted som be- skrevet i § 80.


Stk. 3.

Regionen kan beslutte at stille de nødvendige faciliteter i form af lokaler, telefon m.v. til rådighed for de telefonvisiterende læger.


Stk. 4.

Sygehusansatte læger eller sygeplejersker kan, når en patient henvender sig på en skadestue eller –klinik, på patientens vegne kontakte lægevag- tens visitator med henblik på, at patienten visiteres af lægevagten. De nærmere procedurer herfor aftales lokalt.


KAPITEL V. TILGÆNGELIGHED OG SERVICE


§ 41 PRAKSISDEKLARATIONER

Stk. 1.

Med henblik på at tilvejebringe uddybende information til brug for patien- ten blandt andet ved lægevalg, udarbejdes for hver praksis en praksis- deklaration som offentliggøres på den fælles offentlige sundhedsportal, xxxxxxx.xx.


Stk. 2.

Af praksisdeklarationen skal fremgå følgende:

a) praksisnavn, konsultationsadresse, telefonnummer, hjemmeside- adresse, åbningstider, praksisform (enkeltmands- eller kom- pagniskabspraksis),

b) antallet af samt navn, køn og alder på læger, herunder ansatte speciallæger i almen medicin jf. § 16, stk. 7, § 20 og § 21,

c) hvorvidt der er ansat klinikpersonale og i så fald, hvilke funktioner klinikpersonalet varetager. De oplysninger der meddeles om per- sonalets funktioner skal være relevante,

d) om praksis varetager uddannelse af læger,

e) at praksis tilbyder elektronisk kommunikation med patienterne og oplysning om, hvordan man som patient får adgang til at anvende elektronisk kommunikation ved udlevering af password,

f) hvornår lægen kan træffes med henblik på telefonkonsultation. Hvis lægen har åben konsultation, skal tidsrummet for den åbne konsul- tation fremgå. Hvis lægen har tidsbestilling, skal det fremgå, hvor- når tidsbestilling kan finde sted,

g) om parkeringsforhold, udvendige og indvendige adgangsforhold samt toiletfaciliteter tilgodeser bevægelseshæmmede patienter,

h) fra hvilket år lægen har været nedsat som praktiserende læge,

i) lægens eventuelle interesseområder angivet ved medlemskab af faglige selskaber,

j) om praksis er åben eller lukket for tilgang,

k) lægevagtens telefonnummer og åbningstider,

l) oplysning om ferie og fravær, som rækker ud over tre på hinan- den følgende hverdage, samt oplysninger om stedfortræders navn, telefonnummer og eventuel hjemmeside,

m) resultatet af patienttilfredsundersøgelse jf. § 94, og

n) oplysninger om hvilke efteruddannelsestilbud lægen har gennem- ført.

Stk. 3.

Herudover kan den enkelte lægepraksis efter eget ønske meddele sup- plerende oplysninger af saglig og relevant karakter, eksempelvis nærme- re beskrivelse af geografisk beliggenhed, herunder adgang til offentlige transportmidler, og relevante links.


Stk. 4.

De i stk. 2 a), b) og h) nævnte oplysninger samt klinikkens CVR-nummer skal af lægen meddeles regionen på en af parterne udarbejdet blanket el- ler ved anvendelse af en af parterne udarbejdet snitflade for elektronisk indberetning og opdatering. De i stk. 2 j)-k) nævnte oplysninger tilveje- bringes af regionen.


De i stk. 2 c)-g), i) og l)-n) nævnte obligatoriske oplysninger og stk. 3 nævnte supplerende oplysninger indtastes og vedligeholdes af den enkel- te læge i en snitflade stillet til rådighed via xxxxxxx.xx.


Stk. 5.

Regionen kan tilbyde praksis en ekstern, objektiv vurdering af ad- gangsforholdene i praksis med henblik på mærkning og opdatering af praksisdeklarationens litra g.


NOTE til § 41, stk. 2, litra b:

Muligheden for at vise ansatte læger afventer, at faciliteten implementeres i ”find behandler” vejviseren på Xxxxxxx.xx.


De i stk. 2 nævnte oplysninger, hvortil der ikke er felter oprettet i praksisdeklarationen på Xxxxxxx.xx, registreres i fritekstfelterne ”aktuelt” eller ”generelt”.


NOTE til § 41, stk. 2, litra g:

Xxxxxxx skal på sin praksisdeklaration angive, hvorvidt nedenstående forhold er opfyldt i henhold til Bygningsreglementet:


1. Niveaufri adgang/rampe til stueetage og til evt. elevator el- ler trappestol

2. Fast og plant areal foran ejendommens yderdør (min. 1,5m x 1,5m)

3. Elevator med angivet størrelse

4. Trappestol

5. Min. bredde på 0,77 m. på fælles adgangsveje (herunder indgangsparti)

6. Min. bredde på 0,77 m. på offentligt tilgængelige døre i kli- nikken, herunder dør til toilet

7. Toilet anvendeligt for kørestolsbrugere

8. Handicap p-plads i nærheden af klinikken


Såfremt der sker ændring i Bygningsreglementets mål vedrøren- de nr. 2, 5 og 6 vil ovenstående blive konsekvensrettet.


Når regionerne overgår til nyt administrationssystem Praksys i 2018, vil alle informationer vedrørende 1) til 8) kunne registreres i et selvstændigt felt. Praktiserende læger er ikke forpligtet til re- gistrering, før der findes en it-løsning, som muliggør registrering i selvstændige felter.


Trappestol er ikke omfattet af Bygningsreglementet, men kan være en relevant oplysning for patienten.


§ 42 LEGITIMATION

Stk. 1.

Enhver patient der søger lægehjælp, skal over for lægen legitimere sig som berettiget til den søgte lægehjælp ved forevisning af gyldigt sund- hedskort, jf. sundhedsloven § 12, eller ved forevisning af den legitimation, som er nævnt i BEK nr. 966 af 29/08/2014 om behandling hos læge i praksissektoren.


Stk. 2.

I tilfælde, hvor det ikke har været muligt straks at fremskaffe den omhand- lede legitimation, jf. stk. 1, skal legitimationen snarest tilvejebringes og fo- revises lægen.


Stk. 3.

Såfremt patienten ikke på den anførte måde legitimerer sig, er lægen be- rettiget til at afkræve den pågældende betaling, som om pågældende ikke var berettiget til vederlagsfrie ydelser i praksissektoren. Regionen skal dog honorere den første kontakt, hvis vedkommende er sikret, jf. stk. 1.


§ 43 VILKÅR FOR LÆGEHJÆLP

Stk. 1.

Undersøgelse og behandling bør foregå i lægens konsultation, medmin- dre sygdommen eller forholdene i øvrigt efter lægens skøn nødvendiggør besøg. Dette forhold bør fremhæves over for patienter.

Stk. 2.

Patienter der har en aftale om konsultation mv., er forpligtet til at overhol- de denne eller melde afbud, og må acceptere de ventetider, der kan op- stå, bl.a. som følge af lægens forpligtelse til at varetage den sygdomsbe- handling for andre patienter ved behov.


§ 44 DAGTIDEN

Patienter kan søge lægehjælp hos almen praksis i dagtiden, som forstås som tidsrummet kl. 8.00-16.00 på hverdage (mandag til fredag), bortset fra grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag, når disse falder på hverdage (mandag til fredag).


§ 45 TILRETTELÆGGELSE AF LÆGEBETJENINGEN I DAGTIDEN

Konsultation

Stk. 1.

a. Lægen holder mandag til fredag hver dag konsultation uden tidsbe- stilling (åben konsultation) og/eller konsultation med tidsbestilling.

b. Lægen skal mindst 1 gang pr. uge have konsultation efter kl. 16. Konsultation efter kl. 16 er fortrinsvis en service for patienter, hvis arbejde forhindrer dem i at benytte konsultationen i dagtiden. Hvis lægen kun har sen konsultation én gang om ugen, må dette ikke være om mandagen. Åben konsultation må gerne være sammen- faldende med den sene konsultationstid. Dagkonsultationen kan bortfalde den dag, lægen eventuelt har sen åbningstid. Lægen kan endvidere give mulighed for ikke akutte konsultationer på andre tidspunkter til almindelig dagtidshonorering.

c. Lægen skal tilrettelægge sin konsultation og tidsbestilling således, at patienter sædvanligvis kan få konsultation senest 5. hverdag ef- ter tidsbestillingen.

d. Ved akut opstået behov for lægehjælp i dagtiden skal patienten ha- ve adgang til lægehjælp telefonisk eller på anden vis inden kl.

16.00 samme dag hos egen læge eller en anden navngiven sted- fortrædende praktiserende læge, som lægen har indgået aftale med.

e. Hvis en læge i sin sene konsultationstid efter kl. 16 søges af en pa- tient, der ikke er tilmeldt lægen, men har et akut behandlingsbehov, der ikke kan afvises, er lægen berettiget til at udfærdige regning på et vagthonorar. Ved ikke-akutte tilfælde henvises patienten til egen læge.

Telefoniske henvendelser

Stk. 2.

a. Lægen eller dennes personale skal kunne træffes telefonisk i hele dagtiden, eller der skal gives henvisning til eller omstilling til et tele- fonnummer, hvor lægen eller en eller flere overfor lægen navngivne stedfortrædere, som lægen har indgået aftale med, kan træffes. Henvisninger m.v. ved hjælp af telefonsvarer skal være præcise og aktuelle.

b. Lægen er hver dag fra mandag til fredag i et eller flere tidsrum, dog samlet mindst en time dagligt, tilgængelig for telefonkonsultationer og andre telefoniske henvendelser end tidsbestilling, afhængig af patienternes muligheder og behov for at henvende sig med henblik på telefonisk rådgivning. Lægen kan give mulighed for telefoniske henvendelser på andre tidspunkter.

c. Telefontiden eller en del heraf kan være den samme som tiden for anmodning om sygebesøg.

d. Læger der afholder konsultation med tidsbestilling, skal i et fast tidsrum hver dag fra mandag til fredag give mulighed for tidsbestil- ling. Tidsrummet for tidsbestilling skal være forskelligt fra tidsrum- met for telefonkonsultation, såfremt sammenfald af de to funktioner forhindrer en rimelig adgang til at komme i kontakt med lægen eller klinikpersonalet.


Elektronisk kommunikation

Stk. 3.

a. Lægen skal tilbyde elektronisk tidsbestilling, elektronisk receptfor- nyelse og e-konsultation.

b. Ved e-konsultationer skal der være tale om enkle, konkrete fore- spørgsler af ikke-hastende karakter, som ikke kræver supplerende spørgsmål fra lægens side. E-konsultation omfatter også svar på laboratorieundersøgelser, der sendes efter aftale med patienten.

c. Der honoreres ikke for lægens svar på patientens eventuelle sup- plerende spørgsmål eller for lægens afvisning af patientens an- modning om e-konsultation. Der honoreres heller ikke for tidsbestil- ling eller receptfornyelse.


Sygebesøg

Stk. 4.

a. Lægen er forpligtet til fra mandag til og med fredag i dagtiden at af- lægge sygebesøg hos egne tilmeldte patienter, hvis henvendel- sen om sygebesøg efter lægens vurdering af sygdommen og/eller forholdene i øvrigt nødvendiggør besøg, jf. § 43, stk. 1.

b. Lægen skal køre sygebesøg uanset afstand fra patientens bo- pæl/opholdssted til lægens konsultationssted, jf. dog d) og g).

c. Sygebesøgsforpligtelsen gælder til patientens faste bopæl (folke- registeradresse) eller ophold på kommunal akutfunktion eller aflastningsplads.

d. Lægen kan ved konkret aftale med stedlig læge lade denne lø- se sygebesøgsopgaven udover 5/15 km.

e. Besøg aflægges som udgangspunkt ikke uden aftale.

f. Lægen skal i sin vurdering af, om et sygebesøg er nødvendigt, til- lægge det betydning, såfremt patienten er bevægelseshæmmet.

g. Hvor det ikke er muligt for egen læge eller stedlig læge at fore- tage sygebesøget som følge af stor geografisk afstand væ- sentligt ud over 5/15 km. mellem egen læge og patient samti- digt med ekstraordinært arbejdspres, eller i andre ekstraordi- nære situationer hos såvel egen læge som stedlig læge hvor der må tages væsentlige hensyn til øvrige patienter, sikrer egen læge, at borgerens behov varetages på anden vis.

h. Lægen er forpligtet til at registrere ikke-udførte sygebesøg.


Stk. 5.

Bestemmelserne i stk. 1-4 finder tillige anvendelse i tilfælde, hvor perso- nale i kommuner og regioner, samt pårørende til patienten med det for- nødne samtykke fra patienten, handler på dennes vegne, eller hvor pårø- rende eller en værge efter sundhedsloven har kompetencen til at indtræ- de i patientens rettigheder.


NOTE til § 45, stk. 4, litra h:

Registreringen sker ved afregning af ydelse 0410 for ikke-udført sygebesøg, som ikke udløser honorering.


§ 46 LÆGERS FRAVÆR FRA PRAKSIS

Stk. 1.

Når lægen (i kompagniskab lægerne) som følge af fravær fra praksis er forhindret i at yde tilmeldte patienter fornøden lægehjælp, skal praksis sørge for, at nødvendig lægehjælp kan ydes af nabolæger, der har indvil- get heri, eller af vikar.


Stk. 2.

Regionen og PLO-regionalt kan gøre spørgsmålet om det rimelige i om- fanget af en læges fravær fra praksis til genstand for drøftelse i samar- bejdsudvalget.


Stk. 3

Såfremt landssamarbejdsudvalget beslutter at suspendere lægen ef- ter overenskomstens § 111, stk. 2d, påhviler det lægen at sikre, at de til praksis tilmeldte patienter får fornøden lægehjælp, jf. stk. 1.


Stk. 4

Under en suspension i henhold til § 111, stk. 2oppebærer lægen en kompensation fra regionen, svarende til det beløb, der gives ved sy- gefravær i henhold til administrationsudvalgets regler.


§ 47 ADGANGS- OG INDRETNINGSFORHOLD VEDRØRENDE LÆ- GENS KONSULTATION

Stk. 1.

Alle læger skal tilstræbe, at deres konsultationslokaler er tilgængelige for bevægelseshæmmede, og at der er handicapegnede toiletfaciliteter. Endvidere skal alle læger, hvor det er muligt, tilstræbe at der er adgang til handicapparkering i nærheden af praksis.


Stk. 2.

Ved nybygning og væsentlig ombygning af praksis er det et krav, at der etableres adgangsforhold i henhold til byggelovgivningens reg- ler.


KAPITEL VI. HONORARER OG REGULERING


NOTE til kapitel VI:

Alle beløb i kapitel VI er honorarer, angivet i 01-10-2017-niveau. Be- løbene reguleres som anført i § 62 bortset fra attesttaksterne i § 58, stk. 3, som reguleres i henhold til statslig aftale.


§ 48 BASISHONORAR

Stk. 1.

Basishonorar udgør pr. tilmeldt patient pr. måned:


2018: 37,07 kr.

2019: 37,54 kr.

2020: 37,70 kr.


Stk. 2.

Herudover reserveres der 60 mio. kr. til en central ordning vedrø- rende differentieret basishonorar.


Stk. 3.

Lægens samlede basishonorar udgør således en fast andel og even- tuelt en differentieret andel, som finansieres fra den centrale ord- ning i henhold til Protokollat vedrørende differentieret basishonorar.


§ 49 PRAKSISOMKOSTNINGSHONORAR

Praksisomkostningshonoraret pr. lægekapacitet udgør årligt kr. 16.709,32.


§ 50 GRUNDYDELSER I DAGTIDEN


0101.

Konsultation


139,93

0105.

E-konsultation


43,98

0120.

Aftalt specifik forebyggelsesindsats


376,72

0121.

Opsøgende hjemmebesøg (skrøbelige

ældre,

794,52


normalt over 75 år)


0122.

Abortstøttesamtale

397,24

0130

Kronikerhonorar, årligt pr. patient med KOL

2.034,61

0131

Kronikerhonorar, årligt pr. patient med diabe-

1.821,78


tes type 2


0132

Kronikerhonorar, årligt pr. patient med diabe-

2.559,89


tes type 2 og KOL



0133

Kronikerhonorar, afslutningsydelse

0,00

0201.

Telefonkonsultation

27,40

0411.

Sygebesøg indtil 4 km (zone I)

375,61

0421.

Sygebesøg fra påbeg. 5 km indtil 8 km (zone II)

516,71

0431.

Sygebesøg fra påbeg. 9 km indtil 12 km (zone III)

590,83

0441.

Sygebesøg fra påbeg. 13 km indtil 16 km (zone

667,97


IV)


0451.

Sygebesøg fra påbeg. 17 km indtil 20 km (zone V)

1.032,42

0461.

Sygebesøg fra påbeg. 21 km:

1.335,95

2301.

For hver påbegyndt km udover 21 km

31,47

0410

Registrering af ikke-udført sygebesøg

0,00

0491.

Sygebesøg på ruten

375,61

0102.

Behandling af 2. og følgende patient i samme

139,93


hjem, jf. § 66, stk. 1



NOTE til § 50:

a) I forbindelse med ydelse 0121, opsøgende hjemmebesøg, ydes kørselsgodtgørelse efter § 61 og tidsforbrugstillæg svarende til § 94, stk. 2 c).


b) Ydelse 0130, 0131 og 0132 er et fast årligt honorar pr. tilmeldt patient med relevant diagnose, som almen praksis har be- handleransvar for, jf. Aftale om program for diabetes type 2 og KOL i almen praksis. Det faste kronikerhonorar omfatter føl- gende ydelser:

• Konsultationer

• Årskontroller

• Telefonkonsultationer

• Emailkonsultationer.


Øvrige ydelser kan afregnes som enkeltydelser i kombination med kronikerhonoraret:

• Samtaleterapi

• Sygebesøg

• Tillægsydelser

• Laboratorieydelser

• Profylakseydelser

• Psykometriske tests

• Opsøgende hjemmebesøg

• Diverse lokalaftaler

c) Ydelse 0133 er en afslutningsydelse, som anvendes, hvis en patient raskmeldes, ændrer kronikerstatus eller hvis behand- leransvaret overgår til hospitalet.


§ 51 TILLÆGSYDELSER



2101.


Blodtagning fra blodåre pr. forsendelse (skal blod-

Takst (kr.)

47,95


prøven sendes flere steder hen, er ydelsen pr. for- sendelse)


2102.

Udtagning af prøve af livmodermund og –hals til cy- tologisk undersøgelse, inkl. forsendelse

34,26

2104.

Blærekateterisation (ekskl. udgifter til kateter)

143,83

2105.

Fjernelse af fremmedlegeme(r) fra øje, øregang, næ- se og svælg (kun én ydelse uanset om der i samme konsultation fjernes et eller flere fremmedlegemer)

95,90

2107.

Fjernelse af fremmedlegeme under hud eller negl (uanset antal under negl eller under hud fra samme legemsdel. Ydelsen gælder ikke suturfjernelse)

95,90

2108.

Næsetamponade, standsning af blødning efter tand- udtræk

95,90

2109.

Anlæggelse af immobiliserende bandager

95,90

2136.

Anoskopi

95,90

2111.

Første behandling af mindre knoglebrud og repositi- on af skred i mindre led

191,78

2112.

Første behandling af større sår

191,78

2113.

Biopsi med efterfølgende mikroskopisk undersøgelse hos patolog, inkl. forsendelse


191,78

2115.

Fjernelse af negl

287,69


2117.

Fjernelse af subkutane eller dybereliggende svulster, inkl. evt. forsendelse til patologisk undersøgelse (ekskl. vorte)

287,69

2118.

Operation for dybereliggende betændelse (eksem- pelvis åbning af byld)

287,69

2119.

Tapning af væskeansamling fra større led i terapeu- tisk øjemed, og ikke i diagnostisk øjemed eller ved indsprøjtning

287,69

2120.

Venesectio tilrådet af hospital eller speciallæge samt ved livstruende tilstande

287,69

2121.

Andre betydelige operationer (eksempelvis vabrasio eller tilsvarende indgreb)

383,56

2122.

Første behandling af brud på skinneben, lår, over- el- ler underarm

383,56

2123.

Reposition af store ledskred, nemlig fod, knæ, hofte, albue eller skulder

383,56

2124.

Behandling af store udbredte læsioner og forbræn- dinger

383,56

2125.

Oplivningsforsøg, herunder iltbehandling ved livs- truende tilstande

383,56

2131.

Ligsyn med udstedelse af dødsattest (side 1 og 2)

143,83

2134.

Ligsyn med udfyldelse af dødsattestens side 1

102,74

2135.

Udfyldelse af dødsattestens side 2, inkl. forsendelse til Sundhedsstyrelsen

41,10

2133.

Forsendelse af biologisk materiale ekskl. blodprøver

34,26

2137.

Udtagelse og forsendelse af implanterede stimulato- rer og pumpe (forsendelse efter nærmere aftale med regionen)


287,69

2138.

Instruktion og udlevering af væske- og vandladnings-




skema

95,90

2141.

Fortsat kontrol af svangerskabsforebyggende teknik

47,95

2142.

Vejledning i svangerskabsforebyggende metoder ved første henvendelse fra patienten eller ved overgang til anden svangerskabsforebyggende teknik


95,90

2143.

Vejledning og undersøgelse i forbindelse med an- modning om svangerskabsafbrydelse og/eller sterili- sation


143,83

2144.

Vejledning i benyttelse af svangerskabsforebyggen-


de metoder ved indlæggelse af spiral eller indsæt- telse af implanon (ekskl. udgifter til spiral og im- planon)

191,78


2145. Fjernelse af implanon 287,69


2146. Udlån af og instruktion i anvendelse af apparatur til hjemmeblodtryksmåling


2149 Diagnosticering, udredning og opfølgning ved an-


143,83



vendelse af fagligt anerkendte psykometriske tests


2161.

Tillæg til ydelse af lægehjælp (konsultation eller aftalt


specifik forebyggelsesindsats), hvor der anvendes

kvalificeret tolk 1)

132,40

2100

Tillæg til stedlig læge ved sygebesøg

507,58

209,59



1) Regionen meddeler lægerne, hvilke tolke/tolkebureauer, der betragtes som kvalificerede.


Stk. 2

Følgende af de i stk. 1 anførte tillægsydelser kan ikke anvendes i vagtti- den: 2101, 2102, 2113, 2117, 2120, 2121, 2138, 2141, 2142, 2143, 2144,

2145, 2146 og 2149.

§ 52 INSTITUTIONSTILLÆG, DAG- OG VAGTTID


1208. Tillæg til ydelse til 2., 3. og følgende patient ved be- søg på andre institutioner end plejehjem, jf. 66, stk. 2


Takst (kr.)

39,99


§ 53 SAMTALETERAPI

Stk. 1.

6101. Samtaleterapi 397,24

6201. Tillæg pr. ekstra person, maks. 3 (afregnes på cpr- nummeret for den/de ekstra person(er))

98,62


Stk. 2.

Lægen skal, som et led i ydelsen, ICPC kode de patienter der modtager ydelsen med henvendelsesårsag og indikation.


Stk. 3.

Der kan højst ydes 7 samtaleterapikonsultationer pr. patient pr. løbende år.


Stk. 4.

Læger der yder samtaleterapi skal i relevant omfang deltage i supervisi- onsmøder enten internt mellem alment praktiserende læger eller eksternt med psykolog eller psykiater. Der ydes ikke særskilt honorering for delta- gelse i supervisionsmøder.


Lægerne skal dokumentere kvalifikationer på forlangende af regionen, herunder deltagelsen i supervisionsmøder.


Stk. 5.

Samarbejdsudvalget kan udelukke læger fra at tilbyde ydelsen, hvis ydel- sen ikke anvendes i overensstemmelse med kravene.


§ 54 TILLÆG FOR PATIENTLEDSAGELSE I AMBULANCE OG REJ- SETILLÆG TIL ØER, HVOR DER IKKE ER BOSAT LÆGER

Takst (kr.)

2201. Pr. påbegyndt halve time ved rejser/patientledsagelse

begæret i dagtiden 152,77

2502. Pr. påbegyndt halve time ved rejser/patientledsagelse

begæret i A-vagten 241,92

2502. Pr. påbegyndt halve time ved rejser/patientledsagelse

begæret i B-vagten 294,39



§ 55 TILLÆG VED BEHANDLING AF PERSONER, DER IKKE ER TIL- MELDT EN LÆGE

Nedennævnte ydelser 2401 og 2402 er tillæg til fremmødehonorarer, og ydelsen 2403 er tillæg til telefonkonsultationer, når der ydes læge- hjælp til persongrupper, som i henhold til internationale regler er beretti- get til vederlagsfri behandling.


Takst (kr.)


2401.

Anvendes når en person

• Foreviser EU-sygesikringskort udstedt i ud-


191,78


landet

• Er udenlandsk statsborger og foreviser EU-



sygesikringskort udstedt i Danmark

• Er udenlandsk statsborger og foreviser sær-



ligt sundhedskort

• Erklærer at være sygesikret i et andet nor-



disk land (Sverige, Finland, Norge, Island)

• Er britisk statsborger (skal fremvise britisk



pas)

• Er udenlandsk statsborger og foreviser en



blanket S3

• Er færing på midlertidigt ophold i Dannmark



og foreviser færøsk sygekassebevis A eller B

• Er grønlænder og opholder sig midlertidigt i



Danmark


2402.

Anvendes når en person

61,65

• Er dansk statsborger og foreviser EU- sygesikringskort udstedt i Danmark

• Er dansk statsborger og foreviser et særligt sundhedskort

• Er dansk statsborger og foreviser blanket S3

• Patienter på danske øer, hvor der ikke er etableret lægepraksis


Tillæg til telefonkonsultation i dagtiden:

2403. Anvendes når en person

• Er dansk statsborger og foreviser et særligt sundhedskort

• Patienter på danske øer, hvor der ikke er etableret lægepraksis


34,26

§ 56 GRUNDYDELSER I VAGTTIDEN


A-

B-



vagten

vagten

0101.

Konsultation

194,04

240,91

0501.

Telefonkonsultation uden besøg/konsultation

95,05

120,09

0602.

Telefonkonsultation med besøg/konsultation

41,10

50,85

0471.

Besøg

269,59

329,72

2302.

Tillægstakst udover 10 km, pr. km

16,62

20,18

0102.

Behandling af 2. og følgende patient i samme




hjem, jf. § 66, stk. 1

194,04

240,91


§ 57 VAGTBEREDSKABSHONORAR

Stk. 1.


1001. Vagtberedskabshonorar efter § 39, stk. 3 (små vagtordninger på øer), pr. time


A-vagten B-vagten 132,43 132,43


Stk. 2.

Vagtberedskabshonoraret efter § 39, stk. 3, kan max. pr. læge udgøre 353.149,18 kr. pr. år, medmindre andet aftales i samarbejdsudvalget.


§ 58 ATTESTTAKST

Stk. 1.

Attester til brug ved indlæggelse på psykiatriske hospitaler følger de i stk. 3 angivne takster.


Stk. 2.

Andre attester, herunder attester i forbindelse med sygemeldinger, betales enten efter takst ifølge aftale mellem rekvirent og Lægefor- eningen eller af patienten selv. Et eventuelt honorar for den under- søgelse der ligger til grund for attestudstedelsen, er regionen uved- kommende, medmindre patienten samtidig har modtaget sygdoms- behandling i henhold til denne overenskomst.


Stk. 3.





Takst (kr.)

5001.

1. tvangsindlæggelse (røde eller gule papirer)

1.254,00

5002.

Genindlæggelse ved tvang på samme institution

744,00


(røde eller gule papirer)


Stk. 4.

De i stk. 3 anførte takster er tillægsydelser, der knytter sig til grundydel- ser.


§ 59 ANSØGNING OM TILSKUD TIL LÆGEMIDLER TIL TERMINAL- PATIENTER

Stk. 1.

Ansøgning om tilskud til lægemidler til personer med et højt medi- cinforbrug sker automatisk, hvis medicinforbruget overstiger et fastsat beløb i henhold til sundhedslovens § 153. I disse tilfælde er der derfor ikke brug for en ansøgning om tilskud.


Stk. 2.

Til patienter der er døende, hvor prognosen er kort levetid og hel- bredelse må anses for udsigtsløs, kan den praktiserende læge an- søge Lægemiddelstyrelsen om terminaltilskud (100 pct. tilskud) til lægeordinerede lægemidler i henhold til sundhedslovens § 148.


Stk. 3.

Ansøgning om terminaltilskud skal ske ved brug af Lægemiddelsty- relsens ansøgningsskema i FMK-online og honoreres som følger:



Takst

(kr.)

5093.

Ikke-momspligtigt attestarbejde

102,74

5993.

Momspligtigt attestarbejde

128,44


Momspligten afhænger af, om lægen er momsregistreret.


NOTE til § 59, stk. 3:

Attesthonoraret afregnes ikke sammen med et konsultationsho- norar. Hvis patienter samtidig modtager sygdomsbehandling i henhold til overenskomsten ved en konsultation eller et sygebe- søg, afregnes der for den pågældende grundydelse samt attest- honoraret på to forskellige regninger.

§ 60 LABORATORIEUNDERSØGELSER

Stk. 1.

Honorarer til laboratorieundersøgelser og udtagning af prøver, som udfø- res i almen praksis, er pr. 01-10-2017 fastsat til:



Takst (kr.)

7101

Urinundersøgelse ved stix

13,07

7109

Svælg-streptokok antigen

52,28

7115

Maskinel leukocyt- og differentialtælling

39,21

7120

C-reaktiv protein (CRP)

65,35

7126

PP-INR (koagulationsfaktorer)

117,63

7175

Svangerskabsreaktion,

52,28

7189

Urin choriongonadotropin

78,42

7177

Sænkningsreaktion (SR)

26,14

7116

Fasekontrastmikroskopi af biologisk mate-

65,35


riale, eksklusiv urin


7122

Fasekontrastmikroskopi af urin

52,28

7105

Bakterier

39,21

7189

Urin til resistensbestemmelse3

78,42


Blodundersøgelse ved fotometri:

7108

B-hæmoglobin (fotometer)

52,28

7136

B-glukose (fotometer)

52,28

7112

Audiometriundersøgelse

130,70

7113 Udvidet lungefunktionsundersøgelse ved spirometri

7121 Dobbelt lungefunktionsundersøgelse for anstrengelsesprovokeret astma eller re- versibilitetstest ved spirometri i samme konsultation

117,63


235,26

7117 Tympanometri 104,56

7156 Elektrokardiografi, inkl. prækordialafled- ninger

117,63

7183 Lungefunktionsundersøgelse (peak flow) 39,21


Stk. 2.

Vedrørende honorering for blodtagning fra blodåre til særlige prøver samt udtagning af prøver til cytologiske undersøgelser henvises til § 51, til- lægsydelser, ydelse 2101 og 2102.


3 Det er ikke rutinemæssigt indiceret i almen praksis at foretage resistensbestemmelse, medmindre der er tale om recidiverende infektion og i nogle tilfælde for gravide, børn eller andre situationer.

Stk. 3.

Følgende af de i stk. 1 anførte laboratorieundersøgelser kan ikke anven- des i vagttiden: 7105, 7112, 7113, 7115, 7116, 7117, 7121, 7122, 7126,

7177 og 7189.


NOTE til § 60:

Der er mellem parterne enighed om, at der med henblik på at sikre såvel den tekniske som faglige kvalitet af de laboratorieundersøgel- ser, der udføres i almen praksis, indføres kvalitetssikringsordninger i alle regioner.


Det aftales i samarbejdsudvalget, hvilke laboratorieundersøgelser i henhold til § 60 der skal omfattes af regionens kvalitetssikringsord- ning, og hvorledes den skal gennemføres. De laboratorieundersøgel- ser, som en region måtte have truffet beslutning om at iværksætte, jf. rammeaftale vedrørende laboratorieundersøgelser, omfattes ligeledes af kvalitetssikringsordningen i det omfang, det fremgår af regionens beslutning.


Der oprettes en laboratoriekonsulentordning, f.eks. med tilknytning til sygehusvæsenets laboratorium/klinisk-kemiske afdeling eller andre medicinske laboratorier. Læger, der i egen klinik ønsker at udføre la- boratorieundersøgelser omfattet af kvalitetssikringsordningen, skal tilmeldes ordningen for at kunne udføre laboratorieundersøgelser for regionens regning. Indtil samarbejdsudvalget har aftalt, hvilke labora- torieundersøgelser der skal omfattes af regionens kvalitetssikrings- ordning, er lægerne berettiget til at udføre samtlige de i § 60 angivne laboratorieundersøgelser på sædvanlig vis.


Betaling af de med kvalitetssikringsordningen forbundne udgifter afta- les i samarbejdsudvalget.


Samarbejdsudvalget kan nedsætte en styregruppe, der rådgiver sam- arbejdsudvalget på laboratorieområdet, herunder om konsulentfunkti- onen. Der skal i styregruppen være den fornødne faglige ekspertise.


NOTE til § 60, ydelse nr. 7120, CRP:

Der kan honoreres for ydelse 7120 ved anvendelse af CRP i forbin- delse med de med + markerede tentative diagnoser:

Sinuitis acuta + Relevant i kombination med SR

Pneumoni +

Inflammatoriske + tarmsygdomme

Otitis media acuta +

Bronchitis +

Tonsilia acuta - Ikke relevant, anbefaler Strep-A-test

Cancer + Kan være relevant med alle kendte forbehold

Gynækologiske infektioner + Relevant ved mistanke om

salpingitis

Urinvejsinfektion (+) Ved mistanke om pyeloneprhitis, ellers ikke

Antibiotika Monoterering + Relevant

Løbende klinisk vurdering + Særdeles relevant, og bør benyttes in-

den antibiotisk behandling Iværksættes.


§ 61 KØRSELSGODTGØRELSE

Godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel, jf. § 76, er den samme godtgørelse pr. påbegyndt km., som den til enhver tid af staten er fastsat for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser. Til den- ne godtgørelse ydes et tillæg på 15 %, forhøjet til nærmeste hele ørebe- løb.


§ 62 REGULERING AF HONORARER

Stk. 1.

De i §§ 48, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 55, 56, 57, 59, 60 og 94 nævnte hono-

rarer er fastsat i 01-10-2017-niveau.


Stk. 2.

Omkostningsandelen af honorarerne reguleres:

• pr. 1. april med 25 % af den procentvise stigning, der har været i nettoprisindekset fra juli året før til januar samme år og

• pr. 1. oktober med 25 % af den procentvise stigning der har været i nettoprisindekset fra januar til juli samme år.


Nettoandelen af honorarerne og tilskud reguleres:

• pr. 1. april med 75 % af den procentvise stigning, der har været i den særlige reguleringsprocent for regioner fra oktober året før til april samme år og

• pr. 1. oktober med 75 % af den procentvise stigning der har været i

den særlige reguleringsprocent for regioner fra april til oktober samme år.


Stk. 3.

Den samlede reguleringsprocent efter stk. 2 angives med to decimaler.


Stk. 4.

Reguleringen efter stk. 2 finder sted den 1. april og 1. oktober og sker første gang den 1. april 2018.


NOTE til § 62, stk. 2:

I de tilfælde, hvor der ved overenskomstfornyelse for de ansatte i regioner aftales generelle løntrinsprojekter eller lignende for samtlige ansatte, som træder i stedet for en stigning i den særlige reguleringsprocent, skal ho- norarerne reguleres tilsvarende.


§ 63 TAKSTANVENDELSE VED ÆNDRING I REGULERINGSPROC- ENTEN

Såfremt der i henhold til § 62 er honorarændringer, anvendes nye takster for ugen, såfremt den 1. april/1. oktober falder på søndag til onsdag, mens de gamle takster benyttes, hvis 1. april/1. oktober fal- der på torsdag til lørdag.


KAPITEL VII. AFGRÆNSNING AF YDELSER OG BESTEMMELSER OM HONORERING


§ 64 AFGRÆNSNING, TELEFONKONSULTATION/KONSULTATION, RECEPTFORNYELSE

Stk. 1.

En telefonisk henvendelse i dagtiden takseres som telefonkonsultation, hvis der er ydet lægelig behandling, rådgivning eller vejledning som imø- dekommer patientens behov for lægehjælp på det pågældende tidspunkt. Hvis den telefoniske henvendelse resulterer i en aftale om, at patienten ses af lægen senere i konsultationen eller ved sygebesøg, anses den te- lefoniske henvendelse som en uhonoreret tidsbestilling, medmindre sam- talen har medført en sådan stillingtagen, at et behov for foreløbig akut lægehjælp er imødekommet.


Stk. 2.

Receptfornyelser uden rådgivning kan aldrig takseres hverken som tele- fonkonsultation eller konsultation.


§ 65 AFGRÆNSNING, SYGEBESØG/BESØG PÅ RUTEN

Stk. 1.

Afstande ved sygebesøg regnes fra lægens konsultationssted.


Stk. 2.

Ved afgørelse af om der er tale om besøg eller besøg på ruten i forbin- delse med flere besøg på samme tur, hvor lægen ikke på grund af de geografiske forhold må passere sit konsultationssted, regnes besøget hos patienten, der bor længst borte, som et besøg, medens øvrige besøg på turen betragtes som besøg på ruten.


§ 66 AFGRÆNSNING, BEHANDLING AF FLERE PATIENTER I SAMME HJEM

Stk. 1.

Behandler en læge flere patienter i samme hjem, beregnes der kun be- søgshonorar for én patient. For den næste og de følgende patienter be- regnes ydelsen til konsultationstakst. Ved besøg i vagttiden honoreres med det konsultationshonorar, som i øvrigt gælder i henholdsvis A-vagten og B-vagten.

Stk. 2.

Ved ”samme hjem” forstås hjem med samme husførelse. Hvis der er tale om institutioner med samme husførelse, honoreres der, ud over det i stk. 1 anførte konsultationshonorar, med institutionstillæg i henhold til § 52, ydelse 1208.


Stk. 3.

Plejecenterboliger og boliger på andre institutioner for ældre er altid at betragte som egen bolig og derfor ikke omfattet af stk. 2.


§ 67 ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM HONORERING

Stk. 1.

Lægen får intet ydelseshonorar for ydelse af lægehjælp til sig selv, til æg- tefælle eller hjemmeboende børn.


Stk. 2.

Overenskomstmæssige ydelser for hvilke der ikke i overenskomsten er fastsat et særskilt honorar, omfattes af de almindelige ydelseshonorarer. Indsprøjtning med de i § 34 nævnte immunglobuliner og vacciner honore- res ikke særskilt. Ydelsen omfattes af konsultations- eller besøgshonora- ret. Indsprøjtning af gammaglobulin, sera og vacciner i forbindelse med en patients rejse til udlandet betales af patienten selv.


Stk. 3.

Lægen er forpligtet til at bistå regionen i gennemførelse af en forsvarlig økonomi med hensyn til de sygehjælpsudgifter, som er afhængige af læ- gens ordinationer. For så vidt angår forsvarlig økonomi med hensyn til de udgifter, som er afhængige af lægens lægemiddelordinationer gælder be- stemmelserne i § 89.


Stk. 4.

Såfremt en læge har påført regionen unødvendige sygehjælpsudgifter, kan lægen tildeles en advarsel, der kan udtales misbilligelse, lægen kan pålægges at betale et af samarbejdsudvalget foreslået beløb til regionen, lægen kan pålægges en bod, eller i gentagelsestilfælde kan lægen udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten, jf. § 108, stk. 8 og § 111, stk. 2.


NOTE til § 67:

Ved lægens ordinationer forstås bl.a. ordination af medicin, henvis- ning til andre behandlergrupper, herunder speciallæge, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog, samt henvisning til sygehuse, laboratorier og

billeddiagnostiske afdelinger. Endvidere forstås rekvisition af læge- midler og forbindsstoffer m.v.


§ 68 VEJLEDNING OM ANVENDELSE AF OVERENSKOMSTENS YDELSER

Den faglige og honoreringsmæssige anvendelse af de i §§ 50, 52, 53 og 60 anførte ydelser er nærmere beskrevet i en af parterne udarbejdet vej- ledning.


§ 69 BASISHONORERING

Stk. 1.

For hver patient der den 1. i en måned er tilmeldt lægen, honoreres den- ne med et fast basishonorar, der udgør det i § 48 anførte beløb.


Stk. 2.

I de tilfælde hvor patienten flytter til en anden læge, foretager regionen ingen fordeling af basishonorarer lægerne imellem, idet basishonoraret fuldt ud betales til den praksis, patienter var tilmeldt på op- gørelsestidspunktet efter stk. 1.


Stk. 3.

Regionen skal påse, at der til enhver tid udbetales basishonorar for samt- lige tilmeldte patienter.


NOTE til § 69, stk. 1

Indtil Praksys er implementeret honoreres for hver patient pr. den 1. i et kvartals anden måned.


§ 70 HONORERING AF GRUNDYDELSER I DAGTIDEN OG DEN SENE KONSULTATION

Grundydelser i dagtiden og den sene konsultation honoreres med de i § 50 og § 53 nævnte honorarer.


§ 71 HONORERING AF YDELSER I VAGTTIDEN

Stk. 1.

Grundydelser i vagttiden, bortset fra ydelser i den sene konsultation, ho- noreres med de i § 56 nævnte honorarer.


Stk. 2.

Ved sygebesøg der er aftalt i dagtiden, afregnes der med dagtidshonorar selv om besøget først aflægges efter dagtids udløb. Dog kan der afreg- nes med vagthonorar, hvis det drejer sig om pludselig opstået eller for- værret sygdom eller ulykkestilfælde, der nødvendiggør at lægen aflægger

sygebesøg umiddelbart, og hvis dette indebærer at besøget aflægges ef- ter dagtids udløb.


Stk. 3.

Læger kan, selv om de ikke har vagt, aflægge sygebesøg i vagttiden til terminalpatienter og i forbindelse med hjemmefødsler. I sådanne situatio- ner afregnes med vagthonorar.


Stk. 4.

I øvrigt skal læger, der ikke er på vagt, normalt afvise patienter, der hen- vender sig med akutte problemstillinger uden for dagtiden. Sådanne pati- enter henvises til lægevagten.


§ 72 TILLÆGSYDELSESHONORERING

Tillægsydelser som nævnt i § 51 honoreres sammen med en grundydel- se, jf. §§ 50, 53 og 56.


§ 73 HONORERING AF LÆGEHJÆLP TIL PATIENTER PÅ ØER, HVOR DER IKKE ER ETABLERET LÆGEPRAKSIS

Stk. 1.

Ydelser i dagtiden honoreres med overenskomstens sædvanlige honora- rer. Hertil lægges tillægsydelse nr. 2402 eller 2403, jf. § 55. Er patienten tilmeldt en fast læge ydes tillægget ikke.


Stk. 2.

Ydelser uden for dagtiden honoreres med de i § 56 nævnte honorarer.


Stk. 3.

Ved sygebesøg på øer hvor der ikke er etableret lægepraksis, beregnes zonen i dagtiden, jf. § 50, som afstanden mellem lægens konsultations- sted og patientens bopæl, ekskl. sejlafstanden. Ved sygebesøg i vagtti- den beregnes besøgshonoraret svarende til afstanden mellem udgangs- punktet for sygebesøget og patientens bopæl, ekskl. sejlafstanden. For rejsen til øen betales et grundhonorar pr. påbegyndt halve time for selve overfartstiden.


For så vidt angår kørselsgodtgørelse og betaling for sørejser henvises i øvrigt til § 76, stk. 6.

§ 74 VAGTBEREDSKABSHONORERING

Stk. 1.

Læger der deltager i vagtordninger i henhold til § 39, stk. 3 og 4, har ret til vagtberedskabshonorar.


Stk. 2.

Vagtberedskabstiden, der indgår i beregningen af vagtberedskabs- honoraret, omfatter hele vagttiden, jf. § 37. På dage hvor vagthavende læge har sen konsultation, begynder vagtberedskabstiden kl. 18.00.


Stk. 3.

Vagtberedskabshonorarer beregnes på grundlag af det af lægen holdte antal vagttimer (inkl. egentlige arbejdstimer) inden for vagtberedskabsti- den.


Stk. 4.

For så vidt angår vagtordninger i henhold til § 39, stk. 3 udgør vagtbered- skabshonoraret pr. vagttime (inkl. egentlige arbejdstimer) som grundho- norar det i § 57 anførte honorar. Øvrige vagtberedskabshonorarers stør- relse aftales i samarbejdsudvalget.


Stk. 5.

For samme vagttidsrum kan der inden for samme vagtordning kun ydes vagtberedskabshonorar til én læge. Vagtberedskabshonoraret udbetales uafhængigt af, om vagten varetages af en vikar.


§ 75 HONORERING AF LABORATORIEUNDERSØGELSER

Stk. 1.

Såfremt en laboratorieundersøgelse som nævnt i § 60 finder sted i forbin- delse med konsultation eller anden kontaktydelse honoreres der for både grundydelsen og for laboratorieundersøgelsen.


Stk. 2.

I alle andre tilfælde end nævnt i stk. 1 honoreres alene laboratorieunder- søgelsen.


§ 76 HONORERING OG AFHOLDELSE AF UDGIFTERNE TIL KØRSEL

Stk. 1.

Tilkaldes en læge til en patient eller til møde i en socialforvaltning, har lægen ret til kørselsgodtgørelse.

Stk. 2.

Lægen har valget mellem at benytte eget befordringsmiddel eller blive be- fordret af andre, men er ikke berettiget til at veksle mellem disse mulighe- der, således at lægen en del af året benytter eget befordringsmiddel og i øvrigt taxi. Dog er en læge, der benytter eget befordringsmiddel, beretti- get til, under særlige omstændigheder, at anvende taxi. Ved særlige om- stændigheder forstås eksempelvis den tid, der medgår til reparation af lægens bil, i særligt vanskeligt føre eller i andre situationer, hvor lægen midlertidigt er forhindret i at benytte eget befordringsmiddel. Læger, der er fyldt 60 år, er berettiget til at benytte taxa under kørevagt, selv om de benytter eget befordringsmiddel i dagtiden. Såfremt regionen har indgået aftale med en vognmand, skal lægen benytte denne. Ved valg af vogn- mand skal lægen tage skyldigt hensyn til vedkommende regions økono- miske interesse i at anvende nærmestboende vognmand.


Stk. 3.

Godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel er den i § 61 nævn- te godtgørelse.


Stk. 4.

Godtgørelsens størrelse er uafhængig af, om der benyttes bil eller andet befordringsmiddel.


Stk. 5.

Såfremt lægen ikke anvender eget befordringsmiddel, afleverer lægen til vedkommende vognmand eller hvem, der sørger for transporten, en af regionen udarbejdet rekvisition for hver patient, der besøges. Rekvisitio- nen påføres lægens ydernummer, navn og konsultationssted samt patien- tens navn og bopæl.


Stk. 6.

For så vidt angår læger, der betjener småøer, kan der ved forhandling mellem region og PLO-R med pågældende lægers samtykke træffes afta- le om afvigelser fra stk. 1-5 om kørselsgodtgørelse med henblik på at op- nå en for begge parter rimelig vederlagsordning. Det samme gælder beta- ling for sørejser.


§ 77 BASISHONORERING VED EN LÆGES DØD

Når en læge dør, har afdøde læges bo ret til basishonorar i den periode, hvor praksis videreføres, jf. § 13, stk. 1-2.

KAPITEL VIII. AFREGNING


§ 78 BASISHONORARAFREGNING

Stk. 1.

Basishonoraret beregnes efter antallet af patienter, der den 1. i måneden

er tilmeldt lægen.


Stk. 2.

Basishonoraret udbetales uden regning fra lægen svarende til honorar- udbetalingen efter § 80, stk. 5, på baggrund af antal tilmeldte patienter måneden før udbetaling.


Stk. 3.

Regionen giver sammen med basishonorarafregningen lægen en fortegnelse over af- og tilgang af de tilmeldte patienter.


Stk. 4.

Regionen giver hvert kvartal lægen en fortegnelse over samtlige til- meldte patienter.


NOTE til § 78, stk. 1

Indtil Praksys er implementeret beregnes antallet af tilmeldte pa- tienter pr. den 1. i kvartalets anden måned.


§ 79 AFREGNING AF PRAKSISOMKOSTNINGSHONORAR

Praksisomkostningshonorar, jf. § 49, udbetales forholdsmæssigt i forbin- delse med den ydelseshonorarafregning, som finder sted i januar, april, juli og oktober.


§ 80 AFREGNING AF YDELSESHONORARER

Stk. 1.

I forbindelse med hver enkelt overenskomstmæssig ydelse udarbejder lægen en regning. Afregning sker elektronisk efter gældende MedCom standard. Regionerne udarbejder en snitfladebeskrivelse, som udgør det tekniske grundlag for afregningen. Ændringer i snitfladebeskrivelsen afta- les med PLO.


Stk. 2.

For så vidt angår persongrupper som har adgang til lægehjælp i henhold til sundhedsloven, men som ikke har ret til vederlagsfri læ- gehjælp i henhold til denne overenskomst, idet de ikke er gruppe 1- sikrede, foretages nettoafregning over for patienten, således at det

offentlige tilskud til undersøgelsen og behandlingen fradrages i det honorar, den alment praktiserende læge beregner sig, og afregnes direkte over for regionen.


Stk. 3.

Af regningen skal fremgå: Patientens personnummer, navn, bopæl, dato for ydelsen og ydelsesnummer. For ydelser uden for dagtiden skal anfø- res det klokkeslæt, ved hvilket ydelsen er begæret.


Stk. 4.

På regningen kan noteres flere tillægs- og laboratorieydelser i forbindelse med enten konsultation eller besøg. Der må ikke noteres konsultation og besøg på samme regning, ligesom der ikke må noteres flere konsultatio- ner eller flere besøg på samme regning. Lægens it-system skal afgive et advis, hvis der registreres to eller flere regninger på samme person på samme dag. Lægen skal positivt bekræfte, at registreringen er korrekt.


Stk. 5.

Lægens regninger for hver uge (til og med lørdag) indsendes, således at de er regionen i hænde senest følgende onsdag. Regionen og lægen kan aftale, at regningerne fremsendes månedsvis, omfattende periodens af- regningsuger i henhold til tidsplan for alment praktiserende lægers reg- ningsindsendelse.


Stk. 6.

De således i løbet af en måned fremsendte regninger betales senest den

15. i den følgende måned. Hvis en læge anmoder om det, leverer regio- nen i forbindelse med afregningen en oversigt over samtlige ydelsesaf- regninger i det pågældende regnskabsår.


Stk. 7.

Ved forskelle på indtil 1 % mellem lægens regninger og regionens bereg- ninger betragtes regionens beregninger som gældende. I tilfælde af væ- sentligere afvigelser har begge parter krav på at få foretaget en nærmere opgørelse.


Stk. 8.

Honorarbeløb udbetales til lægens NemKonto med mindre andet aftales. Transport i lægens tilgodehavender kan ikke finde sted.


Stk. 9.

Regionens betalingspligt bortfalder principielt, såfremt reglerne i stk. 1-4 ikke er overholdt.


NOTE til § 80:

Xxxxxxxxx med ufuldstændigt personnummer returneres kun en gang fra regionen til lægen. Lægen skal herefter søge at fremskaffe per- sonnummer. Kan lægen ikke fremskaffe personnummer på ikke til- meldte patienter, betales regningen alligevel af regionen.


NOTE til § 80, stk. 2

Det forudsættes, at lægen på egen hjemmeside oplyser tilskud- denes størrelse, evt. via link til PLOs hjemmeside.


§ 81 AFREGNING AF KRONIKERHONORAR

Stk. 1.

Kronikerhonoraret udbetales sammen med basishonoraret for pati- enter med KOL, diabetes type 2 eller KOL og diabetes type 2, som er tilmeldt praksis pr. den første i en måned.


Stk. 2.

I de tilfælde hvor patienten skifter læge, udbetales kronikerhonora- ret til den læge patienten var tilmeldt på opgørelsestidspunktet, jf. stk. 1.


Stk. 3.

Kronikerhonoraret udløses, så længe lægen er behandlingsansvar- lig.


Stk. 4.

Afregning foretages i øvrigt som afregning i medfør af § 80, stk. 3-9.


NOTE til § 81, stk. 4:

Der udarbejdes en vejledning om overgangen til kronikerhonorar og eventuelt ophør, herunder anvendelsen af ydelserne 0130, 0131, 0132, 0133 samt registrering af aktivitet i almen praksis for så vidt angår patienter med KOL og diabetes type 2.


§ 82 YDELSESHONORARAFREGNING VEDRØRENDE SOCIALMEDI- CINSK SAMARBEJDE

Stk. 1.

I forbindelse med hver ydelse efter § 95 udfylder lægen en regning, jf. § 80.

Stk. 2.

På regninger vedrørende socialmedicinske ydelser må ikke anføres andre ydelser, og der må kun anføres ydelser for én patient på hver regning.


Stk. 3.

Afregning foretages i øvrigt som afregning i medfør af § 80, stk. 3-9.


§ 83 AFREGNING AF VAGTBEREDSKABSHONORAR

Stk. 1.

Læger der varetager vagtberedskab indsender ved udgangen af hver måned og senest den 10. i den følgende måned oplysning om holdte vag- ter.


Stk. 2.

Oplysningerne indsendes til den region, hvor konsultationsstedet er be- liggende, på et af regionen udarbejdet vagtberedskabsskema.


Stk. 3.

Regionen afregner vagtberedskabshonoraret med lægen senest den 15. i den næstfølgende måned.


§ 84 AFREGNING AF KØRSELSGODTGØRELSE

Stk. 1.

På sædvanlig regning i forbindelse med sygebesøg påfører lægen det an- tal kørte kilometer. Ved et besøg på ruten påføres regningen henholdsvis det antal kørte kilometer fra lægens konsultationssted til første patient, fra første patient til næste patient osv. På regning vedrørende sidste patient tillægges afstanden fra denne til lægens konsultationssted. Såfremt der ved besøg på ruten aflægges besøg hos patienter, der ikke har ret til vederlagsfri behandling, påføres regningen vedrørende den næste pa- tient, der besøges på ruten, alene den direkte afstand fra den forrige pati- ent, der blev besøgt på ruten. Såfremt der efter et besøg hos en patient, der ikke har ret til vedlagsfri behandling, på ruten ikke aflægges besøg hos en sikret, påføres regningen afstanden fra den sidst besøgte patient til lægens konsultationssted.


Stk. 2.

Regionen sammentæller de kørte antal kilometer i løbet af et kalenderår og afregner automatisk efter den lavere takst, når de 20.000 kilometer er kørt. Ved første afregning efter at 20.000 kilometer er kørt, skal lægen underrettes om den ændrede takst.

§ 85 BLANKETTER, HERUNDER ELEKTRONISKE BLANKETTER

Stk. 1.

Samtlige blanketter og formularer skal for at kunne benyttes i forholdet mellem regioner og læger være fremstillet efter aftale mellem parterne, medmindre andet fremgår af nærværende overenskomst.


Stk. 2.

Regionerne stiller - i det omfang det er nødvendigt med papirblanketter - receptblanketter, indlægssedler, henvisningsblanketter og lignende til rå- dighed for lægen.


§ 86 INDBETALING AF PENSIONSBIDRAG

Stk. 1.

Af lægens basishonorar indbetaler den region, hvor konsultationsstedet er beliggende, direkte til Lægernes Pensionskasse det til enhver tid for den enkelte læge i henhold til pensionskassens vedtægter for alment praktiserende læger gældende pensionsbidrag, dog ikke over 30 % af basishonoraret. Den resterende del af honorarbeløbet udbetales til lægen efter de i § 78 fastsatte regler.


Stk. 2.

Indbetaling af pensionsbidrag skal ske månedsvis samtidig med udbeta- ling til lægen, og det skal af månedsopgørelsen til lægerne fremgå, hvor stort honorarbeløbet er, og hvor meget af dette, der er videresendt til pensionskassen.


§ 87 INDBETALING TIL ADMINISTRATIONSUDVALGET

Stk. 1.

Regionen har pligt til inden 31-03 hvert år til administrationsudvalget at indbetale 1,27 %, af de samlede udgifter i dag- og vagttid til almen lægehjælp til patienter i det foregående kalenderår.


Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte indbetalinger anvendes til sygehjælps- og efter- uddannelsesformål, hjælp ved fravær i forbindelse med graviditet og barsel eller adoption, til plejevederlag i forbindelse med pasning af døende i den nærmeste familie, til fordel for de læger, som virker i almen praksis indenfor overenskomstens område og til ansatte læ- ger, som er medlem af PLO, eller ansatte, herunder også yngre læ- ger, i praksis i områder, som i henhold til praksisplanen er læge- dækningstruede. Indbetalingerne anvendes også til hjælp til pensio- nerede alment praktiserende læger, som har virket i almen praksis indenfor overenskomstens område, samt til disse lægers efterladte.


Stk. 3.

Administrationsudvalgets vedtægter og årsregnskab skal fremsen- des til landssamarbejdsudvalget. RLTN udpeger en kommitteret til administrationsudvalget.


KAPITEL IX. KONTROLBESTEMMELSER


§ 88 ÅRSOPGØRELSER OG FASTSÆTTELSE AF HØJESTEGRÆN- SER


Stk. 1.

Regionen foretager hvert år en opgørelse over det samlede antal over- enskomstmæssige ydelser og de samlede udgifter til almen lægehjælp4, der er præsteret i det foregående kalenderår.


Stk. 2

Årsopgørelsen afsluttes hurtigst muligt efter det samlede antal præste- rede overenskomstmæssige ydelser er tilgængeligt og inden den 1. april.


Stk. 3.

Årsopgørelsen vedrørende hver enkelt klinik stilles umiddelbart herefter til rådighed for lægen på praksis- og afregningsportalen på xxxxxxx.xx.


Stk. 4.

Såfremt årsopgørelsen viser, at udgiften til lægehjælp i dagtiden (basis-, og ydelseshonorarudgifter) pr. patient (egne patienter) i en praksis i et ka- lenderår har overskredet den gennemsnitlige udgift pr. patient inden for regionen med 25 % eller derover, fastsættes en højestegrænse for prak- sis’ samlede indtægter ved ydelseshonorarer fra regionen i dagtiden. Hø- jestegrænsen fastsættes automatisk på +25 % af den gennemsnitlige ydelseshonorarudgift pr. patient i regionen. Højestegrænsen kan iværk- sættes fra et kvartals begyndelse.


Stk. 5.

Pålæggelse af højestegrænsen kan ikke indbringes for samarbejds- eller landssamarbejdsudvalg. Alene klager over formelle fejl i sags- behandlingen, herunder i forhold til beregningen af højestegrænsen, kan indbringes for samarbejdsudvalget med mulighed for anke til landssamarbejdsudvalget.


Stk. 6.

Varsling om iværksættelse af højestegrænsen fremsendes via eboks til lægen. Eventuel tilbagebetaling sker ved modregning i lægens tilgodeha- vende hos regionen.



4 Differentieret basishonorar, kronikerhonorar (0130, 0131, 0132), profylakseydelser (jf. Profylakseaftalen) og ydelser aftalt i lokale aftaler er ikke indeholdt i opgørelsen.


Højestegrænser administreres løbende, f.eks. kvartalsvis. Efter årets af- slutning udarbejdes en årsopgørelse over lægens ydelsesforbrug pr. pati- ent i forhold til gennemsnitligt ydelsesforbrug i samme periode i sammen- ligningsområdet. På baggrund af årsopgørelsen foretages endelig regule- ring. Hvis årsopgørelsen viser, at lægen er modregnet for meget i årets løb, refunderes dette beløb inden 1. april.


Regionen stiller via praksis- og afregningsportalen på xxxxxxx.xx månedsstatistikker til rådighed for de læger, der er pålagt en høje- stegrænse, således at de kan følge med i, hvordan de ligger i forhold til det gennemsnit, som højestegrænsen er fastsat i forhold til.


Hvis en læge med pålagt højestegrænse ophører med at praktisere inden der er gået et år efter pålægget, foretages der en samlet opgørelse for de nærmeste forudgående måneder med henblik på modregning for en sam- let overskridelse i de pågældende måneder af året.


Stk. 7.

Pålagte højestegrænser efter stk. 4 skal inden 1 måned sendes til sam- arbejdsudvalget/landssamarbejdsudvalget til orientering.


Stk. 8.

Højestegrænsen bortfalder, når udgiften i 2 år har ligget under den fast- satte grænse.


§ 89 ØKONOMISK LÆGEMIDDELORDINATION

Stk. 1.

Lægen er forpligtet til at bistå regionen i gennemførelse af en forsvarlig økonomi med hensyn til de udgifter, som er afhængige af lægens lægemiddelordinationer.


Stk. 2.

Samarbejdsudvalget kan iværksætte en undersøgelse, såfremt en læ- ges/praksis’ ordinationsmønster vurderes at give anledning til det. Så- fremt regionen har ansat en lægemiddelkonsulent kan samar- bejdsudvalget inddrage denne i vurderingen af, om der er grundlag for at iværksætte en undersøgelse.


Stk. 3.

Der skal ved undersøgelsen tages hensyn til alle forhold, som kan have indflydelse på et anderledes eller højt ordinationsmønster. Lægen skal ef- ter skriftlig henvendelse fra samarbejdsudvalget have adgang til at frem-

komme med en udtalelse. Til brug ved høringen af lægen, skal den/de pågældende have forelagt de oplysninger, som har givet anledning til samarbejdsudvalgets beslutning om at iværksætte en undersøgelse.


Stk. 4.

Samarbejdsudvalget kan på baggrund af undersøgelsen efter stk. 3 hen- stille, at ordinationsmønsteret i praksis ændres.


Stk. 5.

Såfremt en læge har påført regionen unødvendige lægemiddeludgifter, kan samarbejdsudvalget tildele lægen en advarsel eller udtale misbilligel- se, eller samarbejdsudvalget kan indstille til landssamarbejdsudvalget, at lægen skal betale et af samarbejdsudvalget foreslået beløb til regionen, pålægges en bod, eller i gentagelsestilfælde udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten jf. § 108, stk. 8 og § 111, stk. 2.


KAPITEL X. KVALITETSSIKRING OG IT


§ 90 ANVENDELSE AF IT I ALMEN PRAKSIS

Stk. 1.

Alle læger skal opfylde de i stk. 2-5 anførte krav om anvendelse af IT.


Stk. 2.

Lægen er forpligtet til at benytte de til enhver tid gældende MedCom standarder til al kommunikation, medmindre andet er anført. MedCom standarder som lægens IT system skal understøtte pr. 1.1.2018 fremgår af stk. 3. En forudsætning for lægens forpligtelse er, at de sa- marbejdsparter, som kommunikationen vedrører, kan levere og sikkert modtage de i stk. 3 nævnte meddelelsestyper via MedCom standarder.


Stk. 3.

Følgende MedCom standarder skal understøttes, jf. stk. 2:


Den gode korrespondance: Denne meddelelse kan anvendes, hvor læ- gen finder det relevant.


Den gode epikrise:

- Udskrivningsepikrise

- Ambulantepikrise

- Skadestueepikrise

- Billeddiagnostisk epikrise

- Lægevagtsepikrise

- Speciallægeepikrise

- Bookingsvar

- Fysioterapiepikrise

- Den gode psykologepikrise

- Den gode kiropraktorepikrise.


Den gode henvisning:

- Sygehushenvisning. Billeddiagnostisk henvisning.

- Speciallægehenvisning. Den gode fysioterapihenvisning.

- Den gode psykologhenvisning.

- Den gode fodterapeuthenvisning.

- Den dynamiske henvisning

- Pakketabellen

Laboratorieområdet:

- Det gode KKA/KIA laboratoriesvar

- Fodstatusrapport

- Det gode patologisvar

- Det gode cervixcytologisvar

- Det gode mikrobiologisvar

- Den gode KKA/KIA/Mikrobiologirekvisition

- Den gode patologirekvisition


Binære filer:

Den gode MEDBIN. Skal anvendes, når der vedlægges bilag til henvis- ninger.


Den gode sygesikringsafregning:

Der afregnes elektronisk efter MedRuc standarden.


Apoteksområdet:

Receptfornyelse fra kommuner.


Kvittering:

Den gode CONTRL.


Den dynamiske blanket:

Rammestandarden, herunder LÆ blanketter i takt med at kommunerne tager dem i brug.


Stk. 4.

Lægen skal have internetadgang med firewall og virusbeskyttelse, der lø- bende opdateres. Lægen skal endvidere have NemID, virksomhedscerti- fikat.


Stk. 5.

Alle anvendte praksissystemer i almen praksis skal kunne håndtere FNUX formatet til udveksling af journaler ved lægeskift, klinikophør mv.


Stk. 6.

I relation til forsendelse af elektroniske henvisninger opfordres lægen til, i forbindelse med konsultationen, at oplyse over for patienten, hvornår pa- tienten kan forvente at den elektroniske henvisning afsendes fra praksis til henvisningshotellet (refhost).

Lægerne opfordres til at være opmærksomme på det tidsinterval, hvor- med deres praksissystem afsender elektronisk kommunikation og indstille disse systemer til at sende med så korte intervaller som muligt.


Stk. 7.

De praktiserende læger og samarbejdspartnere anvender den lovpligtige digitale dokumentboks. Boksen kan dog ikke benyttes til kommunikation i forbindelse med konkret patientbehandling eller attestarbejde. Sådan kommunikation sker via gældende MedCom standarder.


Stk. 8.

Regionen yder, via datakonsulenter, hjælp og generelt rådgivning til al- men praksis vedrørende IT.


NOTE til § 90, stk. 3:

Lægens forpligtelse til at sende henvisninger til speciallæger, fysiote- rapeuter, psykologer og fodterapeuter indebærer konkret, at henvis- ninger sendes til det såkaldte Henvisningshotel.


Om fremgangsmåde og henvisningshotellets funktionalitet er aftalt følgende: Henvisningen udarbejdes på normal vis af den praktiseren- de læge og sendes som almindelig EDIFACT til henvisningshotellets lokationsnummer. Der sendes positiv kvittering tilbage om, at henvis- ningen er modtaget i henvisningshotellet.


Patienten skal således ikke selv medbringe henvisningen. Herefter er det patientens eget ansvar at vælge en behandler og anmode om en tid for behandling. Behandleren logger sig på henvisningshotellet og henter den givne henvisning, når patienten tager kontakt med henblik på behandling eller når der mødes op til første behandling.


I særlige tilfælde kan lægen kontakte en given behandler og eventuelt bestille en tid for patienten. Også i disse situationer skal lægen sende henvisningen til henvisningshotellet, hvorefter behandleren henter henvisningen som beskrevet ovenfor.


Der er mellem parterne enighed om, at de praktiserende læger skal friholdes fra at betale transmissionsudgifter i forbindelse med elektro- nisk forsendelse af henvisninger til henvisningshotellet.

§ 91 DATADREVET KVALITETSSIKRING OG -UDVIKLING

Stk. 1.

De praktiserende læger er forpligtet til at foretage kodning, anvende datafangst og indberette data, jf. BEK nr. 967 af 29/08/2014 om kod- ning og datafangst og BEK 909 af 26/06/2016 om indberetning til godkendte kliniske kvalitetsdatabaser og videregivelse af data til Sundhedsdatastyrelsen.


Stk. 2.

Læger skal arbejde med datadrevet kvalitetsudvikling med ud- gangspunkt i faglige mål og indikatorer for almen praksis, jf. bilag 8 om kvalitetsarbejdet i almen praksis.


§ 92 DET FÆLLES MEDICIN KORT (FMK)

Stk. 1.

De praktiserende læger er forpligtet til at anvende FMK, jf. BEK nr. 460 af 08/05/2014 og i forhold til vaccinationsoplysninger, Det Danske Vaccina- tionsregister (DDV).


Stk. 2

Almen praksis vil uhonoreret anvende FMK, når det gælder alle fremad- rettede ordinationer, som den praktiserende læge selv ordinerer.


Stk. 3.

Alle regioner forpligtes til at sørge for, at sygehusene i den enkelte region har opstartet/opdateret patientens FMK, når patienten forlader sygehu- set/ambulatoriet, eller når der sker medicinændringer ved telefonisk kon- takt mellem patienten og sygehuset/ambulatoriet.


Stk. 4.

I forbindelse med FMKs anvendelse i lægevagten stiller regionerne øko- nomi til rådighed til dækning af alle udgifter, der er forbundet med den tekniske installation og drift af FMK i lægevagten.


§ 93 KVALITETSMODEL I ALMEN PRAKSIS

Stk.1.

Kvalitetsarbejde i henhold til faglige mål og indikatorer skal være omdrejningspunkt for kvalitetsudviklingen i almen praksis, jf. bilag 8 om kvalitetsarbejde i almen praksis. Herunder er det målet, at alle praktiserende læger finder sammen i faglige fællesskaber (klynger), som mødes og arbejder med kvalitetsdata og kvalitetsudvikling.

Stk. 2.

Læger, som vælger ikke at indgå i faglige fællesskaber (klynger) for kvalitetsudvikling, er forpligtet til at indgå i en løbende dialog med de regionale kvalitetsenheder om, hvordan klinikkerne præsterer i forhold til definerede kvalitetsmål og –indikatorer med relevans for almen praksis, samt hvor der er potentiale for forbedringer.


Stk. 3.

Klinikker, der ikke indgår i en klynge pr. 1. november 2019, skal gennemgå akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), jf. stk. 4-7. De første klinikker der skal akkrediteres varsles fra 1. maj 2020, således at surveys kan påbegyndes 1. november 2020.


Stk. 4.

Anden akkreditering vil foregå efter et revideret standardsæt baseret på de erfaringer, der hidtil er gjort, og det kvalitetsarbejde som er påbegyndt i klyngerne.


Stk. 5.

Såfremt der pr. 1. november 2019 kun er få praksis, som ikke indgår i en klynge, vurderer RLTN, om der er volumenmæssig basis for at gennemføre akkreditering efter stk. 3.


Stk. 6.

Akkrediteringen understøttes af lokale kvalitetskonsulenter. Kvalitets- konsulenterne skal løbende facilitere DDKM i de enkelte praksis og skal kunne yde faglig sparring, forestå undervisning, formidle best practice mv. Selve akkrediteringen foretages af IKAS. Kvalitetskonsulentordningen forankres lokalt i Kvalitets - og Efteruddannelsesudvalgene, og skal tage udgangspunkt i de eksisterende konsulentordninger og koordineres med surveyorordningen i IKAS. DAK-E stiller en støttefunktion til rådighed og yder løbende bistand til implementeringen af DDKM.


Stk. 7.

Der ydes et implementeringsbidrag på kr. 10.000 for hver lægekapacitet ved påbegyndelsen af arbejdet med DDKM samt et akkrediteringshonorar på kr. 10.000 pr. lægekapacitet, når akkrediteringen gives. Beløbene be- tales kun ved første akkreditering i perioden frem til 31. december 2018.


NOTE til § 93, stk. 1.

For så vidt angår klyngernes økonomi henvises til § 107.

§ 94 PATIENTOPLEVET KVALITET I ALMEN PRAKSIS

Stk. 1.

De praktiserende læger er forpligtede til mindst hvert tredje år at medvirke i en undersøgelse af den patientoplevede kvalitet i almen praksis samt at offentliggøre resultatet af undersøgelsen. Arbejdet indgår som en del af grundlaget for kvalitetsudvikling i almen prak- sis.


Stk. 2.

Undersøgelserne gennemføres som udgangspunkt ved brug af pati- enternes e-boks, idet der dog udsendes et spørgeskema med brev- post til et repræsentativt udsnit af de patienter i en praksis, som er fritaget fra Digital Post.


Stk. 3.

Opsamling, bearbejdning og kvalificering af svar på undersøgelser- ne varetages af DAK-E. DAK-E er ansvarlig for, at resultatet af un- dersøgelserne gøres tilgængelige for de enkelte klinikker i form af en rapport, hvor resultaterne sammenlignes med landsniveau. DAK- E er videre ansvarlig for at stille årlige rapporter til rådighed for re- gionerne, hvor de enkelte klinikker sammenlignes med regions- og landsniveau.

KAPITEL XI. ALMEN PRAKSIS OG KOMMUNERNE


§ 95 SOCIALMEDICINSK SAMARBEJDE MELLEM DEN ENKELTE LÆGE OG KOMMUNEN I INDIVIDUELLE SAGER

Stk. 1.

Såvel administrativt personale som plejepersonale i kommuner (og regio- ner), der varetager sociale og sundhedsmæssige opgaver kan henvende sig til den praktiserende læge i forbindelse med socialmedicinske pro- blemstillinger. Det er en forudsætning, at der er tale om en konkret patient tilmeldt lægen. Henvendelser om sygdomsmæssige problemer, hvor en kommunalt ansat plejeperson optræder på vegne af patienten, honoreres som om patienten selv har henvendt sig og ikke efter denne paragraf.


Lægen kan henvende sig til kommunen i socialmedicinske sager, såfremt lægen skønner, at en kommunal indsats er påkrævet, eller lægen finder en dialog af væsentlig betydning for en personsag.


Stk. 2.

For socialmedicinsk samarbejde er fastsat følgende honorar (grundhono- rar):



a) 3201 Telefoniske henvendelser til og fra kommu- nernes social- og sundhedsforvaltninger

Takst (kr.)

66,12


b) Social- og sundhedsforvaltningens deltagelse i møder hos lægen, lægens deltagelse i mø- der i social- og sundhedsforvaltningen samt lægens og social- og sundhedsforvaltningens deltagelse i møder på patientens arbejdsplads honoreres med 120,05 kr. (grundhonorar) pr. påbegyndt 10 min. (moduler).

3301 1 modul 132,40

3302 2 moduler 264,82

3303 3 moduler 397,23

3304 Pr. påbegyndt modul udover 3 132,40


c) I forbindelse med ydelser, der ikke finder sted i lægens konsultation, honoreres lægens tids- forbrug til mødestedet med følgende satser:

3410 Indtil 4 km 81,46

3420 Fra 4 indtil 8 km 118,66

3430 Fra 8 indtil 12 km 153,60


3440

Fra 12 indtil 16 km

188,78

3450

Fra 16 indtil 20 km

224,25

3460

Udover 20 km

246,19

3701

+ pr. påbegyndt km udover 21 km

8,77


Der ydes kørselsgodtgørelse i henhold til § 61.


Stk. 3.

Telefoniske henvendelser kan anvendes til at afklare enkle socialmedi- cinske problemstillinger eller som indledende orienteringer forud for en egentlig sagsbehandling, hvori der eventuelt kan indgå indhentning af at- testationsmateriale fra lægen. Telefoniske henvendelser kan ikke anven- des til at indhente oplysninger, der normalt indhentes via attester aftalt i det sociallægelige samarbejde.


NOTE til § 95:

Lægen har ikke pligt til at deltage i socialmedicinsk arbejde, men læ- gen tilstræber deltagelse. Det socialmedicinske samarbejde skal i vi- dest mulig udstrækning tilrettelægges under hensyntagen til lægens mulighed for fremmøde og den tidsmæssige belastning af lægen.


§ 96 ELEKTRONISK KOMMUNIKATION MELLEM LÆGEN OG KOM- MUNENS PLEJEPERSONALE.

Stk. 1.

Den enkelte læge skal tilbyde elektronisk kommunikation med den kommunale hjemmepleje/plejecenter, helt eller delvist, som en del af praksis’ tilbud. E-konsultationer honoreres med ydelse 0105, jf. § 50. Svartiden tilstræbes gensidigt at være maksimalt tre hverdage.


Stk. 2.

Elektronisk kommunikation med hjemmepleje og plejecenter skal foregå efter gældende MedCom-standarder.


Stk. 3.

E-konsultation omfatter, jf. ydelsesbeskrivelsen til ydelse 0105, enkle, konkrete forespørgsler af ikke-hastende karakter, som ikke kræver sup- plerende spørgsmål fra lægens side. E-konsultation omfatter også elek- tronisk meddelelse til hjemmeplejen/plejecentret med svar på laboratorie- prøver eller undersøgelser samt eventuel behandlingsplan. Endvidere omfattes situationer, hvor hjemmeplejen/plejehjemmet sender elektronisk meddelelse med observationer vedrørende patienten, og lægen svarer med behandlingsplan.

Stk. 4.

Der honoreres ikke for lægens svar på hjemmeplejens/plejecenterets eventuelle supplerende spørgsmål eller for lægens afvisning af hjemme- plejens/plejehjemmets anmodning om e-konsultation. Der honoreres hel- ler ikke for tidsbestilling eller for receptfornyelse, der ikke kræver en for- nyet lægelig vurdering. Der honoreres ej heller for lægens modtagelse af meddelelser fra hjemmeplejen/plejehjemmet af rent orienterende karak- ter, som ikke kræver handling eller svar fra lægen.


NOTE til § 96:

Hvis hjemmeplejen/plejecentret ønsker yderligere dokumentation til- sendt, elektronisk eller på anden måde, efter patienten har modtaget en ydelse efter overenskomsten (telefonkonsultation, konsultation, besøg m.v.), er dette en ekstra ydelse, der ikke er omfattet af over- enskomsten.


§ 97 KOMMUNALT-LÆGELIGE UDVALG MELLEM KOMMUNERNE OG DE PRAKTISERENDE LÆGER

Stk. 1.

Alle kommuner skal i samarbejde med kommunens læger nedsætte et kommunalt-lægeligt udvalg (KLU) bestående af lokale praktiserende læ- ger og repræsentanter for kommunen.


Stk. 2.

Det kommunalt-lægelige udvalg behandler emner af fælles interesse med henblik på at styrke samarbejdet mellem de praktiserende læger og kommunen. Parterne har i en fælles vejledning beskrevet, hvilke emner der drøftes i udvalget.


Stk. 3.

Det kommunalt-lægelige udvalg afholder møder minimum to gange årligt, og varigheden er op til tre timer pr. møde dog efter behov.


De deltagende læger (i alt to læger) honoreres for deltagelse. Udgiften afholdes af kommunen. En dagsorden sendes til udvalgets medlemmer senest to uger inden mødet afholdes. De nærmere forhold omkring mø- derne aftales lokalt.


Stk. 4.

Kommunerne forestår sekretariatsbetjeningen af udvalget.

Stk. 5.

Udvalget kan udarbejde udkast til lokale aftaler. Aftaleudkast sendes til praksisplanudvalget med henblik på indarbejdelse i praksisplanen.


Stk. 6.

Der foretages en årlig evaluering af samarbejdet i regi af KLU. I evalue- ringen indgår en opfølgning og status på implementeringen af evt. lokale aftaler. Der udarbejdes en kort orientering, der sendes til samarbejdsud- valget.


Stk. 7.

De to lægelige medlemmer i det kommunalt-lægelige udvalg udpeges af det lokale lægelaug. Er der endnu ikke etableret et lægelaug i kommu- nen, udpeges de to medlemmer blandt kommunens læger.


Læger udpeget til KLU kan lade sig erstatte af andre læger i sager, hvor lægerne skønner noget sådant er hensigtsmæssigt. De udpegede læger kan endvidere lade sig supplere af andre læger, hvor lægerne skønner noget sådant hensigtsmæssigt, dog ydes ikke honorar til mere end to læ- ger.


NOTE til § 97:

Det anbefales, at et af kommunens medlemmer samtidig er kontakt- person for udvalget.

KAPITAL XII UDVALG OG FONDE


Alle beløb i kapitel XII er angivet i 01-10-2017-niveau.


§ 98 FONDEN FOR ALMEN PRAKSIS

Stk. 1.

Fonden for almen praksis har til formål at understøtte kvalitetsudvikling, forskning, efteruddannelse og faglig udvikling.


Stk. 2.

Fondens bestyrelse består af 5 medlemmer udpeget af PLO og 5 med- lemmer udpeget af RLTN. Overenskomstens parter deler formandsska- bet.


Stk. 3.

Som rådgivende for fondens bestyrelse oprettes et Fagligt Råd, jf. § 102.


Stk. 4.

Der nedsættes en Sekretariatskoordinationsgruppe, som er sekretariats- funktion for fondsbestyrelsen. Sekretariatskoordinationsgruppen sam- mensættes af:

- Op til 4 repræsentanter udpeget af PLO

- Op til 4 repræsentanter udpeget af Danske Regioner.


§ 99 OPGAVER OG BEFØJELSER FOR FONDEN FOR ALMEN PRAKSIS

Stk. 1.

Fonden har til opgave at styrke eksisterende udviklings- og driftsaktivite- ter inden for kvalitet, faglighed, efteruddannelse og forskning. Fonden støtter herudover andre kvalitetsinitiativer med særlig relevans for almen praksis og for et sammenhængende sundhedsvæsen.


Stk. 2.

Fonden baserer sit arbejde på rådgivning fra Fagligt Råd. På baggrund af indstillinger fra Fondens bestyrelse kan parterne aftale overenskomst- mæssige konsekvenser af forslag vedrørende kvalitet, faglighed, efterud- dannelse og forskning, herunder eventuelle økonomiske konsekvenser.


Stk. 3.

Den overenskomstaftalte fordeling af midler til kvalitet, forskning, efterud- dannelse og faglig udvikling fastholdes som udgangspunkt. Ved enighed i

fondens bestyrelse kan der dog træffes tværgående beslutninger, der på- virker ressourcefordelingen i en afgrænset eller varig periode.


§ 100 INDBETALING AF XXXXXX TIL FONDEN FOR ALMEN PRAKSIS

Stk. 1.

Regionerne indbetaler årligt til Fonden for Almen Praksis nedenstående beløb. Beløbene er pr. patient opgjort pr. 01-10 det foregående år.


Stk. 1a.

Der indbetales beløb svarende til kr. 1,89 pr. patient til kvalitetsudvik- lingsformål,


• hvoraf kr. 0,18 anvendes til støttefunktion i forbindelse med akkre- diteringen af Den Danske Kvalitetsmodel og kr. 0,14 til patienttil- fredshedsundersøgelser.


Stk. 1b.

Der indbetales beløb svarende til 4,98 kr. pr. patient til forsknings- formål.


Stk. 1c.

Der indbetales beløb svarende til 17,16 kr. pr. patient efteruddannel- sesformål.


Stk. 1d.

Der indbetales 0,65 kr. pr. tilmeldte patient til Fagligt Råds arbejde. Heraf anvendes 0,35 kr. pr. patient til arbejdet med DSAMs kliniske vejled- ninger.


Stk. 1e.

Staten indbetaler i henhold til “Hovedpunkter i aftalen på almen lægeom- rådet” af 30-05-1991, pkt. 17, årligt kr. 7.919.023 til forskningsformål (tidligere Forskningsfonden).


Stk. 2.

Beløbene reguleres i takt med udviklingen af honorarreguleringen pr. 01- 10 foregående år, jf. § 62.


Stk. 3.

Regionernes indbetaling af de i stk. 1 nævnte midler finder hvert år sted pr. 1. september til Fonden.

§ 101 SEKRETARIATSKOORDINATIONSGRUPPE

Stk. 1.

Der nedsættes en sekretariatskoordinationsgruppe, der skal sikre, at ar- bejdet i ”Fonden for Almen Praksis” sker i overensstemmelse med de overordnede politiske beslutninger. Sekretariatskoordinationsgruppen skal sikre en koordineret tværgående sekretariatsbetjening og på et ad- ministrativt niveau varetage ansvaret for både drifts– og udviklingsopga- ver samt løbende sekretariatsopgaver.


§ 102 FAGLIGT RÅD

Stk. 1.

Fagligt Råd har til formål at være et forum for tydelig inddragelse af rele- vante interesser fra de involverede faglige miljøer i fondens arbejde.


Stk. 2.

Rådet kan på eget initiativ eller efter anmodning fra fondsbestyrelsen analysere og belyse faglige områder af relevans for almen praksis. I grundlaget for rådets arbejde indgår bl.a. nye forskningsresultater, kvali- tetssikringsresultater, kliniske vejledninger, medicinsk teknologivurdering, ændret arbejdsfordeling mellem primær- og sekundærsektoren samt overvejelser om behov for ændring af arbejdsdelingen mellem alment praktiserende læger og deres klinikpersonale.


Stk. 3.

Fagligt Råd sammensættes af:

• 3 repræsentanter fra RLTN

• 3 repræsentanter fra PLO

• 1 repræsentant udpeget i fællesskab af de tre forskningsenheder

• 1 repræsentant fra IKAS

• 1 repræsentant fra DAK-E

• 1 repræsentant fra DSAM

• 1 repræsentant fra Ministeriet fra Sundheds- og Ældreministeriet

• 1 repræsentant fra Sundhedsstyrelsen.

• formanden for Forskningsudvalget,

• formanden for KFU (Kvalitets- og Forskningsudvalget)

• formanden for Fagligt Efteruddannelsesudvalg.


Parterne udpeger i fællesskab en formand for Fagligt Råd blandt oven- nævnte repræsentanter.


Stk. 5.

Rådet kan nedsætte arbejdsgrupper med henblik på belysning af særlige faglige områder samt anvende faglig bistand ad hoc.

Document Metadata

Filed: December 21st, 2017