Information om forsikringsformidling
Information om forsikringsformidling
Forsikringsformidler og forsikringsgiver
Lederne., CVR-nr. 37282146, er accessorisk forsikringsformidler for Lederne Løn- og Indtægtssikring. Lederne og AmTrust International Underwriters DAC, 6–8 College Green, Dublin 2, Irland (”forsikringsselskabet”) har indgået en forsikringsaftale, hvor Lederne er formidler af Lederne Løn- og Indtægtssikring. Lønsikringen administreres af Lederne og Marsh McLennan Agency A/S, CVR-nr. 34488797, (”MMA”). I henhold til denne aftale kan alle personer som er medlem af Lederne som udgangspunkt blive tilbudt forsikringsdækning i henhold til forsikringsaftalen. Distributionsaftalen mellem Lederne og forsikringsselskabet danner således grundlag for denne forsikring, hvor du både er forsikringstager og forsikrede.
Forsikringsselskabet er forsikringsgiver for samtlige lønforsikringer, der formidles af Lederne. Registreringen kan ses på xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med Ledernes markedsføring i Danmark.
Har du spørgsmål til forsikringen, kan du kontakte Lederne, Xxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx X, tlf. 00 00 00 00, e-mail: xxxxxxx@xxxxxxx.xx eller Xxxxx XxXxxxxx Agency A/S, Xxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxx, tlf. 00 00 00 00, e-mail: xxxxxxx@xxxxx.xxx
Information om formidlere
De medarbejdere, der tilbyder forsikring hos Lederne, samt den type forsikring, som disse formidlere har ret til at distribuere, kan kontrolleres direkte hos forsikringsselskabet. Se kontaktoplysninger nedenfor.
Ansvar
Forsikringsselskabet er ansvarlig for ren formueskade, der påføres en kunde, en forsikringsgiver, eller tredje mand, som følge af, at Lederne forsætligt eller uagtsomt har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til lov om forsikringsformidling (LBK nr. 337 af 11/03/2022).
Kvalificeret ejerandel og interessekonflikter
Lederne har ingen ejerandele i og er ikke på nogen måde ejet af forsikringsselskabet. Forsikringsselskabet har ingen ejerandele i Lederne.
Lederne har udarbejdet retningslinjer for at undgå interessekonflikter. Formålet med disse retningslinjer er at undgå, at en kunde påvirkes negativt af en interessekonflikt.
Oplysninger om pris og provision
En del af den præmie du som kunde betaler for forsikringsdækning går til Lederne og MMA, i form af provision. Provisionen bruges blandt andet til at dække udgifter til den daglige drift, såsom markedsføringsomkostninger, kundepleje, uddannelse, skadesbehandling og IT-systemer.
Klage
Hvis du som kunde ønsker at klage over forsikringsformidlingen, bedes du kontakte Lederne eller MMA, der er ansvarlig for administrationen af forsikringen. Den klageansvarlige kan kontaktes på e-mail: xxxxxxx@xxxxx.xxx
Din sag vil blive behandlet hurtigt, effektivt og omhyggeligt. Lederne og MMA skal hurtigst muligt, men senest inden for 14 dage, skriftligt underrette dig om, hvordan forsikringsformidleren har vurderet sagen, og på hvilken måde forsikringsformidleren har fulgt op på sagen. Hvis din klage ikke kan imødekommes, modtager du en forklaring på beslutningen.
Er der herefter stadig uenighed om afgørelsen, kan forsikrede, hvis forsikrede er en privatperson, rette henvendelse til Ankenævnet for Forsikring.
Ankenævnet for Forsikring er et upartisk nævn. I nævnet sidder repræsentanter for såvel Forbrugerrådet som Forsikringserhvervet. Klagen til Ankenævnet for Forsikring skal sendes på et særligt skema, som kan downloades fra xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx.
Sammen med klageskemaet skal klageren betale et gebyr.
Kontaktoplysninger Forsikringsformidler
Lederne, Xxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx S og MMA A/S, Teknikerbyen 1, 2830 Virum.
Forsikringsselskab
AmTrust International Underwriters DAC, 6–8 College Green, Dublin 2, Irland
Administrator
Lederne, Xxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx S, tlf. 00 00 00 00 og MMA A/S, Teknikerbyen 1, 2830 Virum.
Finanstilsynet
Xxxxxxxxx 000, 0000 Xxxxxxxxx X, Xxxxxxx, tlf. 00 00 00 00, e-mail: xxxxxxxxxxxxxx@xxxxx.xx, xxxxxxxxxxxxxx.xx
Finansinspektionen
Box 7821, 103 97 Stockholm, x00 00 000 000, e-mail: xxxxxxxxxxxxxxxxxx@xx.xx, xx.xx
Ankenævnet for Forsikring
Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx K, tlf. 00 00 00 00, xxxxxxxxxxxxxx.xx
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerombudsmanden, Xxxx Xxxxxxxxx Vej 35, 2500 Valby, tlf. 00 000 000, e-mail: forbrugerombudsmanden@- xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx, xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Information om forsikringsselskabet
Forsikringsselskab
Forsikringsselskab er AmTrust International Underwriters DAC, 6– 8 College Green, Dublin 2, Irland, der er under tilsyn af Central Bank of Ireland
Forsikringsselskabet er medlem af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, der dækker krav vedrørende forbrugerforsikringer i tilfælde af, at forsikringsselskabet går konkurs.
Rådgivning om forsikringer
Forsikringsselskabet yder ikke rådgivning i forbindelse med salg af forsikringer.
Oplysning om aflønning
De ansatte i forsikringsselskabet er fastlønnede og modtager ikke provision eller anden form for direkte resultatafhængig løn i forbindelse med forsikringsaftalen.
Klager vedrørende forsikringen
Hvis du er uenig i en afgørelse anbefaler vi, at du først tager kontakt til den medarbejder, der har behandlet sagen, og redegør for din utilfredshed med afgørelsen. Hvis du efter denne henvendelse stadig ikke er tilfreds, er du velkommen til at kontakte selskabets klageansvarlige. Den klageansvarlige, c/o MMA A/S, Teknikerbyen 1, 2830 Virum. MMA søger herefter for, at klagen bliver videresendt til forsikringsselskabet. Er der herefter stadig uenighed om afgørelsen, kan forsikrede rette henvendelse til Ankenævnet for Forsikring, se kontaktoplysninger ovenfor.
Udstedt: 1. august 2022