Filmaftale for 2024-2027: En stærk filmnation
Filmaftale for 2024-2027: En stærk filmnation
Der er enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Ven- stre, Dansk Folkeparti og Alternativet om følgende:
Danmark har en stærk filmtradition. Danske film høster gang på gang international anerkendelse og samler nationer verden over om unikke danske fortællinger. Også inden for landets grænser optager danske film en vigtig plads hos danskerne. For de kan spejle os og vores land på en måde, som Hollywood ikke kan. De skaber fælles- skaber på tværs af landet og fortæller historier, der gør os klogere på os selv og hin- anden. Og de kan tage os med tilbage i historien, give os perspektiv og en ny forstå- else af vores nutid.
Den danske film og tv-branche har de seneste år befundet sig i oprørte vande. Sam- menfaldet mellem rettighedskonflikter, Covid-19, øget konkurrence om danskernes tid og høj inflation satte en brat stopper for de forudgående års hidsige opsving. Alt sammen faktorer der gør, at branchen nervøst ser ind i fremtiden. Derfor har det været afgørende for forligspartierne, at sikre betingelserne for, at der også fremover kan produceres danske film af høj kvalitet.
Med denne filmaftale fremtidssikres dansk indholdsproduktion. Provenuet fra kul- turbidragsordningen1 giver en markant styrkelse af det økonomiske fundament for dansk film.
Forligspartierne er enige om, at der skal gøres en særlig indsats for at sikre produk- tionen af dansk kvalitetsindhold målrettet børn og unge. I en tid, hvor børn og unge er udsat for massiv eksponering af indhold på udenlandske tech-giganters algorit- mestyrede platforme, er det vigtigt, at der er et solidt dansk alternativ. Dansk børne- og ungdomsindhold har en særlig evne til at skabe fortællinger, der udfordrer sam- fundets normer og inspirerer vores børn og unge til selvstændighed og kritisk tænk- ning. Det er en arv, vi med stolthed skal værne om.
Dansk films fremtid er afhængig af talenter. Uden de rette uddannelsestilbud, stærke fødekæder og relevant kompetenceudvikling går branchen i stå. Forligspar- tierne er derfor enige om at afsætte midler til uddannelse, efteruddannelse og kom- petenceudvikling samt til at sikre, at talenterne har de bedste betingelser for at gro.
Forligspartierne er endvidere enige om, at DR og TV 2 DANMARK A/S skal tage et øget ansvar for udviklingen, udbredelsen og formidlingen af dansk film. Dette inde- bærer et tidligt engagement – herunder ikke mindst i børne- og ungdomsindhold.
15. november 2023
1 Indført i medfør af Medieaftale for 2023-2026: Samling om frie medier og stærkt dansk indhold af juni 2023 indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.
Tv-stationerne forpligtes desuden med aftalen til at fungere som tidlige sparrings- partnere for filmudvikling, til at dansk filmindhold er synligt på deres platforme og til at engagere sig i talentudvikling, uddannelse og efteruddannelse i branchen.
Filmstøttesystemet fremtidssikres
Danmark har grundlæggende et velfungerende filmstøttesystem, og forligspartierne er enige om fortsat at prioritere den direkte og uafhængige støtte til filmkunstnere. Forligspartierne noterer sig, at provenuet fra kulturbidragsordningen2 forventes at give en markant styrkelse af det økonomiske fundament for dansk film. Det følger af forslag til lov om kulturbidragsordningen, at der skal være lige og nem adgang til at søge midlerne til filmstøtteformål fra provenuet fra kulturbidragsordningen for de tjenester, der er omfattet heraf. I en tid med store forandringer er der også behov for at fremtidssikre området ved at gøre de statslige rammer mere gennemskuelige og rydde ud i forældet lovgivning. Forligspartierne er derfor enige om følgende:
Udvalg for dansk film i fremtiden
Dansk film befinder sig i en tid, hvor de centrale aktører i stigende grad må agere ud fra nye markedsvilkår og udvikle nye forretningsmodeller for produktion og di- stribution af film. Forligspartierne er derfor enige om, at:
• Der nedsættes et udvalg for dansk film i fremtiden, der skal se på fremtidens filmstøtte og sikre, at dansk filmstøtte styrker dansk filmproduktion i den inter- nationale konkurrence. Udvalget skal desuden inddrage erfaringer fra sammen- lignelige lande i arbejdet. Væsentlige aktører med betydning for dansk film ind- drages i udvalgsarbejdet.
• Udvalget skal som en del af arbejdet se på muligheden for at indføre incitaments- ordninger, der bl.a. tilgodeser publikumssucceser.
• Forligspartierne noterer sig, at dansk original filmmusik er et væsentligt bidrag til dansk filmkunst. Som en del af arbejdet skal udvalget derfor undersøge mu- ligheden for at fastholde og udvikle original dansk filmmusik.
• Udvalget skal løbende afrapportere til forligskredsen, og der skal afrapporteres endeligt til forligskredsen i 2026 med henblik på at sikre, at arbejdet kan anven- des ved forberedelserne til næste filmaftale.
Evaluering af procedurer for støttetildeling og sagsbehandlingstid
• Der iværksættes en evaluering af procedurer for støttetildeling og sagsbehand- lingstid i Det Danske Filminstitut og de regionale filmfonde. Støtteansøgere skal i den forbindelse høres.
• Der skal afrapporteres til forligskredsen i 2024 mhp. politiske drøftelser i 2024.
Bedre arbejdsdeling mellem Det Danske Filminstitut og de regionale filmfonde Omkring 57-68 pct. af de spillefilm, som Det Danske Filminstitut støtter, støttes også med statslige midler fra de regionale filmfonde. Det er administrativt tungt og ressourcekrævende for producenterne at ansøge om statslige støttemidler begge ste- der for at sikre tilstrækkelig finansiering til den enkelte film. Forligspartierne er derfor enige om, at:
2 Indført i medfør af Medieaftale for 2023-2026: Samling om frie medier og stærkt dansk indhold af juni 2023 indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.
• Det Danske Filminstitut skal i fællesskab med de regionale filmfonde udarbejde et oplæg til en evt. skærpet arbejdsdeling i fordelingen af statslige støttemidler mellem Det Danske Filminstitut og de regionale filmfonde, der sikrer at færre producenter skal søge støtte fra både Det Danske Filminstitut og de regionale filmfonde.
• Arbejdsdelingen skal således sikre at film, der ikke har en regional dimension i højere grad kan modtage den samlede støtte fra Det Danske Filminstitut, mens film med klare regionale dimensioner i højere grad kan modtage en større del af den samlede støtte fra filmfondene. Der vil fortsat kunne opnås statslige støtte- midler fra både Det Danske Filminstitut og de regionale filmfonde.
• Arbejdsdelingen skal desuden tilstræbe, at historiske og stedspecifikke film i hø- jere grad optages i det område, hvor handlingen foregår.
Forligspartierne er desuden enige om følgende overordnede formål med filmstøtten:
• Den statslige filmstøtte skal sikre, at det i 2024 er muligt at opretholde en pro- duktion af danske film, der svarer til niveauet i den foregående aftaleperiode3. Filmforligskredsen vil herefter drøfte målsætningen for antal støttede film og om- fanget af støtte til den enkelte film, når provenuet for kulturbidragsordningen er kendt4.
• Danske filmproduktioner skal i gennemsnit over aftaleperioden have en mar- kedsandel på minimum 29 pct. af xxxxx solgte billetter i danske biografer.
• Hvert år skal de 10 bedst sælgende danske film i gennemsnit sælge mindst
250.000 billetter i danske biografer.
• Der kan fortsat gives flerårig støtte til danske filmfestivaler og støtte til interna- tionalt orienterede filmfestivaler på dansk grund i aftaleperioden.
• Der kan ydes støtte til 4-8 spillefilm i aftaleperioden rettet mod et internationalt publikum (dvs. ikke med dansk, grønlandsk eller færøsk sprog), og danske pro- ducenters deltagelse i internationale koproduktioner med en udenlandsk hoved- producent kan støttes.
• Der kan ydes støtte til alle typer af produktioner og formater. Lav- såvel som højbudgetfilm, produktioner til biografen og til andre distributionsformer. Der skal i forbindelse med støttetildelingen tilstræbes en variation af produktions- budgetter for dansk film. Filmstøtten skal være fleksibel, og filmens forskellige kvaliteter skal – frem for bestemte støttekvoter – være styrende for allokeringen af støtten.
• Som en del af betingelserne for filmstøtten skal producenten bag den enkelte film i samarbejde med distributør/biograf sikre, at mindre sælgende filmtitler hurti- gere kan blive tilgængelige for publikum på de digitale platforme, herunder på tv-stationerne.
3 Niveauet for 2024 vil være 20-26 spillefilm og 30-35 dokumentarfilm.
4 Den endelige fordeling af provenu fra kulturbidragsordningen mellem Public Service-puljen og filmstøtten fastlægges af forligspartierne bag Medieaftale for 2023-2026: Samling om frie medier og stærkt dansk indhold af juni 2023.
5 Det drejer sig om Cannes, Venedig, San Sebastian, Berlin, Toronto, Sundance, Oscar, IDFA Amsterdam, Toronto Hot Docs, Annecy, Rotterdam og European Film Awards. For dokumentarfilm tæller repræsentation på CPH:DOX ikke med.
• Der afsættes årligt 1,0 mio. kr. i 2025-20276 fra det kulturelle aktstykke til Ret- tighedsAlliancen til videreførelse af Share With Care-initiativet med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af krænkelser af ophavsrettigheder på internet- tet. Forligspartierne vil desuden følge politiets og anklagemyndighedens indsats mod krænkelser af immaterielle rettigheder.
Nyt institut for spiludvikling
Forligspartierne noterer sig, at der er afsat i alt 33,8 mio. kr. i 2024-2027 på finans- lovforslaget for 2024 til et nyt institut for spiludvikling, som skal yde tilskud til ud- vikling, produktion og formidling af danske digitale spil og understøtte bedre ram- mevilkår for branchen gennem bl.a. eksportfremstød, talentudvikling, promovering, dataindsamling og analyser. Der er på finanslovforslaget for 2024 afsat 5,2 mio. kr. i 2024, 7,8 mio. kr. i 2025, 10,4 mio. kr. i 2026 og 10,4 mio. kr. i 2027.
Med henblik på at samle spiludviklingsområdet under én offentlig institution over- tager det nye spilinstitut tilskudsforvaltningen af spilstøtten via Spilordningen, som i dag administreres af Det Danske Filminstitut. Der overflyttes i alt 15,0 mio. kr. årligt fra Det Danske Filminstitut til det nye spilinstitut.
Forligspartierne noterer sig, at spilområdet således i alt tilføres 33,8 mio. kr. fra finanslovforslaget for 2024 og 60,0 mio. kr. fra Spilordningen i perioden 2024-2027. Spilordningen vil fortsat blive forvaltet af Det Danske Filminstitut, indtil det nye spilinstitut er fuldt operationelt.
Film i hele landet
Det er væsentligt for dansk films værdi og betydning for danskerne, at der produce- res film fra hele Danmark af høj kvalitet. En lokal film skaber tilhørsforhold, stolthed og identitet. Forligspartierne er derfor enige om følgende:
Styrkelse af den regionale filmstøtte
• Alle landets kommuner får ligestillet adgang til at opnå statsligt tilskud til en regional filmfond.
• Tilskuddet til de nuværende regionale filmfonde på Fyn og i Vestdanmark vide- reføres, således at FilmFyn og Den Vestdanske Filmpulje kan støttes med hver minimum 27,0 mio. kr. årligt til støtte af produktion af spillefilm, animationsfilm og kort- og dokumentarfilm under forudsætning af kommunal medfinansiering på minimum 10,0 mio. kr. årligt (fast niveau). Overstiger fondens kommunale medfinansiering 15,0 mio. kr. årligt (fast niveau), forhøjes det statslige tilskud til 39,9 mio. kr. årligt.
• Der gives mulighed for, at regionale filmfonde kan anvende statslig støtte til mi- norstøtte, så de kan tiltrække udenlandske produktioner, såfremt de har relevans for lokalområdet eller regionen.
• De regionale filmfonde skal tilrettelægge støttetildelingen således, at der sikres en høj kvalitet i de enkelte filmproduktioner.
6 Der afsættes ikke midler i 2024 idet der er 1,4 mio. kr. i uforbrugte midler reserveret til Share With Care-initiativet i regi af RettighedsAlliancen, der kan anvendes i 2024.
• De regionale filmfonde kan ikke stille krav til regional omsætning ved tildeling af statslige støttemidler.
• Der reserveres 27,0 mio. kr. årligt til statsligt tilskud til en ny regional filmfond. Der reserveres desuden et forhøjet statsligt tilskud på 12,9 mio. kr. årligt til tre regionale filmfonde, såfremt fondenes kommunale tilskud overstiger 15,0 mio. kr. årligt (fast niveau). I alt reserveres 65,7 mio. kr. årligt af tilskudsrammen til spille- og dokumentarfilm. Hvis der ikke er fordelt 65,7 mio. kr. i alt til filmfon- dene, indgår det resterende beløb i Det Danske Filminstituts støtte til filmpro- duktion.
Styrket filmformidling i hele landet
• Der afsættes 3,5 mio. kr. årligt til udbredelse af dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX til hele landet i samarbejdet med landets kommuner via initiativet DOX:DANMARK.
• Der oprettes en ny ordning for filmformidling Med ungdomsuddannelsen i bio- grafen rettet mod ungdomsuddannelserne. Ordningen finansieres ved at øre- mærke minimum 0,6 mio. kr. årligt fra Det Danske Filminstituts driftsbevilling.
• Det Danske Filminstitut skal videreføre og udbygge filmformidlingen i hele lan- det, herunder via flere open air filmvisninger uden for København, forøgelse af samarbejder med museer om filmfremvisning og styrket fokus på nye målgrupper i formidlingen.
• Cinematekets aktiviteter videreføres, og der skal fortsat sikres geografisk spred- ning af Cinematekets museale forpligtigelser – herunder fortsættelse af samar- bejde med biografer i hele landet.
• Webplatformen Danmark på Film, der formidler historiske film, fortsættes.
• Der afsættes 4,8 mio. kr. i 2024 stigende til 6,5 mio. kr. årligt i 2025-2027 til digitalisering af filmarven, så danske historiske film i endnu højere grad bliver tilgængelige i hele landet.
• Der afsættes 0,5 mio. kr. i 2024 stigende til 1,0 mio. kr. årligt i 2025-2027 til Det Danske Filminstituts ErindringsBio, der giver mennesker med demens mulighed for at se historiske film fra deres hjemstavn.
• Danske spillefilm, der opnår statslig støtte og får dansk biografpremiere, skal af producenten gøres tilgængelige for mennesker med et synshandicap gennem synstolkning.
Ligestilling af filmproduktioner i Rigsfællesskabet
Styrket indsats ift. børn og unge
Det er afgørende, at vores børn og unge tilbydes danskproduceret kvalitetsindhold, der er relevant for dem både i forhold til indhold, formater og platforme. Støttesyste- met skal derfor indrettes, så det understøtter produktionen af indhold i formater, som distribueres på de platforme, som børn og unge anvender, og som følger med
udviklingen. Samtidig skal der fortsat være fokus på formidling af filmarven til børn og unge. Forligspartierne er derfor enige om følgende:
Xxxxxxxx for støtte til indhold målrettet børn og unge
• Der udarbejdes en strategi for støtte til indhold målrettet børn og unge med ind- dragelse af centrale brancheaktører, unge talenter og målgruppen.
• Som led i arbejdet skal der ske en vurdering af filmlovens bestemmelse om støtte til børn og unge. I den forbindelse skal niveauet for tv-stationernes engagement i børne- og ungdomsfilm vurderes.
• Endvidere skal det drøftes og defineres, hvad der forstås ved film til børn og unge.
• I arbejdet skal indgå en undersøgelse af muligheden for at samle og samtænke støtte til indhold målrettet børn og unge i én fælles ordning på tværs af formater og genrer.
• Som led i arbejdet skal det sikres, at en vis andel af produktionsstøtten allokeres til animationsindhold rettet mod børn og unge. Udvikling af strategi fsva. anima- tionsindhold og den efterfølgende indsats skal ske i samarbejde med det nye in- stitut for spiludvikling.
• Strategien skal forelægges forligskredsen inden udgangen af 2024.
• Forligspartierne opfordrer derudover Det Danske Filminstitut til at samtænke instituttets indsats i forbindelse med tildeling af støtte til børne- og ungeindhold.
Trygge rammer og arbejdsvilkår for børn og unges medvirken i film
Der skal være trygt for børn og unge at medvirke i film. Forligspartierne oplever på baggrund af flere bekymrende henvendelser fra branchen, at retningslinjerne for børn under 13 år og unges medvirken i danske film- og tv-produktioner ikke over- holdes. Forligspartierne finder det uacceptabelt og ønsker, at der skal sikres gode og trygge rammer og arbejdsvilkår for børn under 13 år og unges medvirken i film- og tv-produktioner.
• Der iværksættes et tværministerielt arbejde med inddragelse af relevante bran- cheaktører, aktører med børnefaglig indsigt og ministerier mhp. at afdække ar- bejdsvilkårene for børn under 13 år og unge, der medvirker i film- og tv-produk- tioner, og fremlægge forslag til, hvordan der kan sikres trygge rammer og arbejds- vilkår for børnene. Forligspartierne noterer sig i den forbindelse indspil fra bl.a. Dansk Skuespillerforbund og Producentforeningen, der vil indgå i udvalgets ar- bejde.
• Forligspartierne ønsker som et led i arbejdet at afdække mulige økonomiske sanktioner for producenter, der modtager filmstøtte, såfremt gældende lovgiv- ning vedrørende børn under 13 år og unges medvirken på film- og tv-produktioner ikke er overholdt, samt et effektivt kontrolregime hermed.
• Arbejdet skal være afsluttet i 2024 med henblik på politiske drøftelser ultimo 2024 med henblik på evt. ændring af eksisterende lovgivning.
• Initiativer i aftaleperioden 2024-2027, som måtte følge afdækningen og anbefa- linger, holdes inden for den eksisterende bevilling til filmstøtte.
• Det skrives ind i DR’s public service-kontrakt og TV 2 DANMARK A/S’ public service-tilladelse, at de har ansvar for at sikre ordnede arbejdsforhold for børn
under 13 år og unge, der medvirker på nyproducerede danske film og tv-produk- tioner, der vises på DR eller TV 2.
Formidling og undervisning målrettet børn og unge filmtalenter
• Der afsættes 15,0 mio. kr. årligt i aftaleperioden til støtte af filmværksteder for unge filmtalenter via Fonden Filmtalent. Krav om kommunal medfinansiering fra én eller flere kommuner fastholdes.
• Film X’s aktiviteter fortsættes, og Det Danske Filminstitut skal fortsat udvikle undervisnings- og formidlingstilbud målrettet børn og unge i tæt samarbejde med brugere og interessenter.
• Der afsættes 1,0 mio. kr. årligt i 2024-2027 til formidling af historiske film fra webplatformen Danmark på Film til skoleelever.
• Der afsættes 8,0 mio. kr. årligt i aftaleperioden til videreførelse af Station Nexts nuværende aktiviteter. Institutionen skal fortsat bistå forskellige talentudvik- lingsprojekter i hele landet – herunder ved at stille koncepter og læringsmateri- aler til rådighed.
Generelle vilkår for den statslige støtte
Danmark bygger på ordnede forhold på arbejdsmarkedet, og forligskredsen forven- ter, at når der produceres indhold for offentlige midler, med offentlig støtte eller af DR og TV 2 DANMARK A/S, sker det i respekt for dette og ved brug af det danske rettighedssystem. Alle statslige støttemidler er underlagt Det Danske Filminstituts vilkår for tilbagebetaling, brug af aftalelicens og rettigheder.
Styrket uddannelse og kompetenceudvikling
At skabe danske film, serier, animationer og andet indhold kræver et kollektiv af skuespillere, tonemestre, sminkører, VFX-medarbejdere, animatorer og mange, mange flere. Hvis produktionen af danske film, serier og andre audiovisuelle værker skal imødekomme efterspørgslen på markedet, undgå at flaskehalse bliver en vækst- barriere og fastholde styrkepositionen, skal arbejdsstyrken afspejle behovet. Det gælder både i forhold til at sikre tilførslen af talent og løbende opkvalificering i bran- chen på baggrund af konkret efterspørgsel på kompetencer. Forligspartierne er der- for enige om følgende:
• Der afsættes i alt 1,5 mio. kr. årligt i aftaleperioden fra filmstøtten til driftstil- skud til foreningsuddannelserne 18Frames, Super16 og Super8, placeret i Odense, København og Aarhus.
• Der afsættes 3,0 mio. kr. årligt i aftaleperioden til en pulje, hvor f.eks. løstansatte, freelancere og projektansatte i dansk indholdsproduktion kan søge om tilskud til dækning af brugerbetaling samt tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med efter- uddannelses- og kompetenceudviklingsforløb. De nærmere puljekriterier fastsæt- tes i dialog med relevante aktører i branchen. Puljen administreres af Det Danske Filminstitut, og administration af puljen finansieres af bevillingen til puljen. Uforbrugte midler overføres til filmstøtten.
• Der gennemføres en udredning af behovet for at udvikle nye uddannelses- og ef- teruddannelsestilbud til filmbranchen. Som led i afdækningen gennemføres en
kortlægning af rekrutteringsgrundlaget og de relevante uddannelser for den ind- holdsproducerende branche i det eksisterende uddannelsessystem, herunder in- den for erhvervsuddannelserne. Arbejdet forankres i Kulturministeriet med ind- dragelse af relevante brancheaktører og øvrige ministerier.
• Der afsættes 36,5 mio. kr. årligt i aftaleperioden til videreførelse af talentordnin- gen New Danish Screen for det professionelle filmtalent. Ordningen skal fortsat have et bredt fokus og give plads til udvikling inden for alle genrer, formater og platforme, og fordeling af midler inden for ordningen skal tage afsæt i en bred vurdering.
Ny Production Design-uddannelse
Forligspartierne noterer sig desuden, at der er afsat i alt 9,6 mio. kr. i 2024-2027 på finanslovforslaget for 2024 til en ny 4-årig Production Design-uddannelse, som har været efterspurgt i branchen. Uddannelsen udbydes af Den Danske Filmskole.
Tv-stationernes rolle som udstillingsvindue for dansk film
Det er afgørende, at dansk film rammer danskerne og kan tilgås på tjenester, som danskerne benytter. Samtidig har tv-stationerne DR og TV 2 DANMARK A/S musk- lerne og ikke mindst de nødvendige kreative kompetencer til at agere sparringspart- nere i filmenes indledende udviklingsfase. I et konkurrencepræget marked med mange formater og platforme er det afgørende, at DR og TV 2 DANMARK A/S fort- sat er engagerede i dansk film. Forligspartierne er derfor enige om, at:
• Der skal gennemføres en forhandling mellem Det Danske Filminstitut, Produ- centforeningen og DR og TV 2 DANMARK A/S om rettigheder, som både sikrer, at filmene hurtigt vises på tv eller på tv-stationernes platforme, og sikrer en ri- melig beskyttelse af producenternes rettigheder og økonomi. Såfremt parterne ikke kan blive enige om en model, forelægges sagen for forligskredsen.
Forligspartierne er desuden enige om, at følgende fastsættes i DR’s public service- kontrakt og TV 2 DANMARK A/S’ public service-tilladelse:
• Tv-stationerne forpligtes til køb af visningsrettigheder til nyproducerede danske spille-, kort- og dokumentarfilm på minimum 20,0 mio. kr. årligt for TV 2 DAN- MARK A/S og 25,0 mio. kr. årligt for DR, i gennemsnit i aftaleperioden 2024- 2027.
• Tv-stationerne opfordres til at engagere sig tidligt ved køb af visningsrettigheder til spille-, kort- og dokumentarfilm, såfremt producenten ønsker dette, hvilket kan styrke filmens mulighed for at opnå en bredere finansiering.
• TV 2 DANMARK A/S forpligtes til at engagere sig i 12 spillefilm og 8 kort- og dokumentarfilm årligt i gennemsnit i aftaleperioden 2024-2027.
• DR forpligtes til at engagere sig i 14 spillefilm og 23 kort- og dokumentarfilm årligt i gennemsnit i aftaleperioden 2024-2027.
• Tv-stationerne forpligtes til at engagere sig i børne- og ungdomsfilm. Forpligtel- sen fastsættes nærmere i forbindelse med udarbejdelse af en strategi for støtte til indhold målrettet børn og unge.
• Tv-stationernes forpligtes til at fungere som tidlige kunstneriske og faglige spar- ringspartnere i filmudviklingen.
• Tv-stationerne forpligtes til at samarbejde med relevante aktører om talentud- vikling, uddannelse og efteruddannelse i filmbranchen.
• Tv-stationernes forpligtes til at sikre, at dansk filmindhold er synligt på deres platforme.
• Tv-stationernes engagement og forpligtelser skrives ind i DR’s public service-kon- trakt og TV 2 DANMARK A/S’ public service-tilladelse.
Økonomisk ramme for Filmaftale 2024-2027 | ||||
Den økonomiske ramme for filmaftalen og udmøntning heraf fremgår af tabel 1. | ||||
Tabel 1 | ||||
Udmøntning af den økonomisk ramme for Filmaftale 2024-2027 | ||||
Mio. kr. 2024-pl Økonomisk ramme for filmaftale i alt* Direkte filmstøtte administreret af Det Danske FIlm- institut - Heraf støtte til foreningsuddannelserne 18Frames, Super16 og Super8 - Heraf støtte til udbredelse af CPH:DOX - Heraf tilskudsmidler til digitalisering af filmarven - Heraf reserve til nye tilskud til regionale film- fonde (heraf evt. tilskud til fond i Østdanmark) - Heraf tilskudsmidler til talentordningen (New Da- nish Screen) - Heraf tilskud til Erindingsbio - Heraf tilskud til formidling af historiske film til skoleelever Støtte til andre formål - Heraf tilskudsmidler til Station Next - Heraf tilskud til Filmværkstederne Pulje til efteruddannelse og kompetenceudvikling | 2024 622,0 378,0 1,5 3,5 4,8 65,7 36,5 0,5 1,0 61,4 8,0 15,0 | 2025 622,1 378,0 1,5 3,5 6,5 65,7 36,5 1,0 1,0 61,4 8,0 15,0 | 2026 622,6 378,0 1,5 3,5 6,5 65,7 36,5 1,0 1,0 61,4 8,0 15,0 | 2027 622,6 378,0 1,5 3,5 6,5 65,7 36,5 1,0 1,0 61,4 8,0 15,0 |
(nyt initiativ finansieret af den direkte filmstøtte § | 3,0 | 3,0 | 3,0 | 3,0 |
21.2.03.11) Midler til samtlige undersøgelser og udvalgsarbejder | ||||
i regi af filmaftalen (nyt initiativ finansieret af den di- | 1,0 | 1,0 | 1,0 | 1,0 |
rekte filmstøtte § 21.2.03.11)** Tilskudsmidler til regionale filmfonde | 54,0 | 54,0 | 54,0 | 54,0 |
– Heraf tilskudsmidler til FilmFyn | 27,0 | 27,0 | 27,0 | 27,0 |
– Heraf tilskudsmidler til Den Vestdanske Filmpulje | 27,0 | 27,0 | 27,0 | 27,0 |
Driftsbevilling Det Danske Filminstitut*** | 126,9 | 127,0 | 127,5 | 127,5 |
- Heraf midler til ”Med ungdomsuddannelsen i bio- | 0,6 | 0,6 | 0,6 | 0,6 |
grafen” (nyt initiativ) | ||||
Midler tilført film-, serie- og dokumentarområdet | 3,3 | [101,1] | [101,1] | [101,1] |
uden for filmrammen, i alt | ||||
- Heraf provenu fra Kulturbidragsordningen**** | - | [98,0] | [98,0] | [98,0] |
Heraf forventes [80] pct. anvendt til filmstøtteformål | - | [78,4] | [78,4] | [78,4] |
(spillefilm og dokumentarfilm) | ||||
Heraf forventes [20] pct. anvendt til støtte til public | - | [19,6] | [19,6] | [19,6] |
service-formål (dokumentarer og serier) | ||||
- Heraf tilskud til ny Production Design-uddannelse | 3,3 | 2,1 | 2,1 | 2,1 |
- Xxxxx xxxxxx til RettighedsAlliancen***** | - | 1,0 | 1,0 | 1,0 |
Økonomisk ramme til filmområdet, i alt****** | 626,1 | [703,6] | [704,1] | [704,1] |
Anm.: *Den økonomiske ramme til filmområdet er reduceret med i alt 17,3 mio. kr. årligt i 2024-2027 som følge | ||||
af, at Spilordningen inkl. overhead og administration overflyttes til nyt institut for spiludvikling, og at | ||||
tilskud til medieforståelse i regi af Medierådet for Børn og Unge er flyttet til Slots- og Kulturstyrelsen. | ||||
Det bemærkes, at Spilordningen fortsat vil blive forvaltet af Det Danske Filminstitut, indtil det nye | ||||
institut for spiludvikling er fuldt operationelt. |
**Midler til i alt 5 undersøgelser og udvalgsarbejder: 1) Udvalg for dansk film i fremtiden, 2) Xxxxxxxxx af uddannelses- og efteruddannelsesbehov samt kortlægning af rekrutteringsgrundlag, 3) Strategi for styrkelse af indhold målrettet til børn og unge, 4) Evaluering af procedurer for støttetildeling og sagsbehandlingstid, 5) Afdækning og anbefalinger vedr. børn og unges medvirken i film.
***Difference i Det Danske Filminstituts driftsbevilling i forhold til regeringens forslag til finanslov for 2024 skyldes en skrænt, som ikke er blevet indarbejdet på FL23. Skrænten håndteres ifm. FFL25. Forskellene i Det Danske Filminstituts driftsbevilling over årene hænger sammen med overførsel af bevilling i forbindelse med flytning af Medierådet for Børn og Unge til Slots- og Kulturstyrelsen.
****Kulturbidragsordningen skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et årligt provenu efter tilbageløb, adfærd og arbejdsudbud på [98,0] mio. kr. Omkostninger i forbindelse med administration afholdes af provenuet. Ordningens provenu forventes anvendt med 20 pct. til støtte til public service-formål og 80 pct. til filmstøtteformål (spillefilm og dokumentarfilm), jf. Medieaftale for 2023-2026. Endelig fordeling af provenu mellem filmstøtte- og public service-formål aftales i medieforligskredsen.
*****Finansieres via udlodningsmidler.
******I beløbet indgår ikke forventede andel af midler til støtte til public service-formål.
Området vil være omfattet af generelle tværgående effektiviseringsinitiativer, bevillingsreduktioner mv.
Kilde: Kulturministeriets beregninger og forslag til finanslov 2024.
Der reserveres i alt 1,0 mio. kr. årligt i 2024-2027 til samtlige undersøgelser og ud- valgsarbejder i regi af filmaftalen, herunder 1) Udvalg for dansk film i fremtiden, 2) Udredning af uddannelses- og efteruddannelsesbehov samt kortlægning af rekrutteringsgrundlag, 3) Strategi for styrkelse af indhold målrettet til børn og unge,
4) Evaluering af procedurer for støttetildeling og sagsbehandlingstid, 5) Afdækning og anbefalinger vedr. børn og unges medvirken i film. Evt. uforbrugte midler overfø- res til filmstøtten. Initiativer som måtte følge af undersøgelser og udvalgsarbejde holdes inden for den økonomiske ramme for filmaftalen.
Implementering af aftalen
Opfølgning
Inden udgangen af april 2027 skal Det Danske Filminstitut gennemføre en samlet opsamling af filmaftalens effekter i perioden 2024-2026 og de forventede effekter i 2027.
Præmisser for aftalen
Aftalen er et forlig. Aftaleperioden løber fra 2024-2027.