Contract
4
Ny fleksibel arbejdstidsaftale skal sikre 800 chaufførstillinger - side 4
POST
Nr. 4 - september 2014
b l a d e t
Fremtidens arbejdspladser
POST
Antallet af breve bare falder og falder. Alle leder efter et bud på fremtidens arbejdspladser. Et bud kunne være Gyldendals boglager i Haslev, som Post Danmark med en Facility Service kontrakt har overtaget driften af side 10-16
POST
blade t
indhold
leder
Udgives af: Landsbrancheklubben 3F-Post xxx.0xxxxx.xx
Redaktion:
Xxxx Xxxxxxxx (ansv.) Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx
Xxxxx X. Xxxxx
Redaktør:
Xxxxxx Xxxxxxxxx
Redaktion:
Xxxxxxxxxxxxx 0
1790 København V
Telefon 00 000 000
Telefax 70 300 301
Layout:
Xxxxx X. Xxxxx
Tryk:
Kailow Tryk, 2610 Rødovre Udgivet i 15.000 eksemplarer
Indlæg til næste nummer må være redaktionen i hænde senest 10. november 2014
4
Der er lavet aftale om stykgods på postens gule lastbiler. Det kører fint i Fredericia.
18
Info fra Feriekontoret
Postfondens hus i Hvide Xxxxx har fået nye stuemøbler.
KHC har siden maj 2013 næsten ingen vikarer brugt og har slet ingen på time- løn. Og det har været en succes på alle parametre.
10
I Haslev driver Post Danmark et kæmpe boglager. Perspektivet er lagerhotel med såvel bøger som an- dre varer og kørsel i postens biler.
24
Distributionscenter Varde har fået lov til ikke at gå i bølger. Og deres indetidsproduktivitet ligger stadig i top.
300 Tillidsrepræsentanter, samlet til årsmøde under parolen:
Fremtidens Arbejdspladser - Arbejdspladser i Fremtiden?
Til folketingets Transportudvalg:
I en meget voldsom omstillingsproces, grundet nye teknologier på markedet for distribution af fysiske forsendelser, bør ejerne af PostNord indse, at det kræver et fornuftigt og ansvarligt ejerskab. Kravet om store afkast gør det meget svært at omstille virksomhed og personale på en ordentlig måde. Ansvarligt statsligt ejerskab bør være garant for, at virksomheden får råderum til at omstille virksomheden uden at ty til social dumpning. Ved ansvarligt ejerskab forventer vi, at ejer-kravene afspejler den hårde markedsmæssige situation, som virksom- heden befinder sig i. Vi forventer ejer-krav, der afspejler respekt for den samfundsmæssige opgave, virksomheden stadig udfører. Ved ansvarligt ejerskab forventer vi samfundsmæssig forståelse for virksomhedens mulighed for at tilbyde de medarbejdere, der ikke mere kan se sig beskæftigede i virksomheden ordentlige omskolings- og kompetenceforløb.
Til PostNord Danmark:
Vi anerkender den pressede situation virksomheden befinder sig i. Vi forstår at tempo i omstilling er af afgørende vigtighed. Vi presser på for at speede omstillingen til nye opgaver op. Vi er overbeviste om, at der findes én vej, og kun én vej, hvis denne gigantiske omstilling skal lykkes.
At vi gør omstillingen sammen!
Gennem gedigent samarbejde, respekt og sund fornuft. Gennem godt og solidt lederskab, kendetegnet ved empati og dyb forståelse af at virksomheden består af, ja i virkeligheden er: mennesker! Hele mennesker med rigtige liv. Meget forskellige og meget ens.
Optimering og reduktion af omkostninger? Ja selvfølgelig. Men så lyt dog! Vi er stadig en virksomhed med mange ansatte. Tænk på hvilket moment virksomheden kan få, hvis man frisætter energi til seriøst at arbejde med ”løbende forbedringer”. Viljen og evnen har vi, men vi bliver alt for ofte stoppet af ureflekteret standard- og proces-tankegang.
Årsmødet vælger denne gang at undlade at fortælle, om alt det vi vender os imod. Vi sender et klart signal om, at vi er stærke. Denne styrke tilbyder vi at sætte ind på bordet. Dermed er det op til PostNord og PostNord Danmark om at spille ud. Bevise at der, centralt og lokalt, findes en reel vilje til samarbejde, dialog og at
Vi gør det sammen
Således vedtaget Kolding 18/9 2014
En ny vognmandsforretning
Fredericia Transport og chaufføraftalen
Hvad er let-,
og hvad er stykgods?
I aftalen tales der både om let- og stykgods. Er det det samme?
Fælles- og centertil- lidsrepræsentant Xxxx X. Xxxxxx: - Nej, egentlig er det begrebsforvirring at kalde det en let- og stykgodsaf- tale. Letgods var noget, vi før i tiden kørte med i bure eller postcontainere. Men
Må ikke underminere de normale aftaler
Hvis Post Danmark ikke skal bukke under for mængdefaldet i brevene, skal der ny produkter ind. Men det kræver større fleksibilitet i arbejds- tilrettelæggelsen. Begge dele er den ny chaufføraftale udtryk for. For
at få stykgods ind i lastbilerne har man i aftalen accepteret fleksibel arbejdstid den enkelte dag. Dvs. fast mødetid, men ingen fast slut- tid, dog max. 10 timer om dagen og 46 timer om ugen til normal ti- meløn, hvor overtiden enten, i ”fri norm”, udbetales kontant, eller,
i ”fast norm”, afspadseres i en 4. turnusuge. Til gengæld sikrer man de værende arbejdspladser og får også en hel del nye arbejdspladser ud af det.
800 stillinger på spil
Op til aftalen stod 800 chauffør- stillinger på spil.
PostNords strategi om at køre det hele i ét rør betød nemlig, at valget stod mellem Transport- gruppen og PDT (Post Danmark Transport), så man altså enten lod
breve pakker og stykgods - eller lod PDT gøre det.
PDT fik det så med chaufførafta- len. Og det ideelle ville så være at køre post og stykgods samtidigt.
Men af forskellige grunde lader det sig ikke gøre. Bl.a. er stykgods jo dagarbejde, mens post især er aften- og natarbejde.
Får dagvagterne tilbage Kører chaufførerne så enten kun stykgods eller kun post?
Fælles- og centertillidsrepræsen- tant Xxxx X. Xxxxxx: - Som ud- gangspunkt er det skilt ad. Men det er selvfølgelig også sådan, at hvis vi har en stykgodschauffør kørende i Vejle, og vi har en ekstraopgave med post deroppe, og vi kan se, han kan nå det på vej hjem, så kører han jo også ind og henter det post. Og er han ude ved en kunde, der også har nogle postpakker, der skal hentes, tager han selvfølgelig også dem med. Og hvis omvendt en postbil er ude og hente pakker hos en kunde, der også har noget
selvfølgelig også det med. Dér sender vi ikke en stykgodschauf- før direkte ud for at hente den ene palle. Så stivnakket skal det heller ikke være, og så var der jo heller ingen fidus i det mere.
Dem, der kører center-center eller spreder post ud til distribu- tionscentrene, er vel også bundet af tidsvinduer og kan ikke lave svinkeærinder med stykgods?
Xxxx: - Nej, og man kører jo heller ikke stykgods om natten. Omvendt har vi om dagen stort set ingen postbiler kørende. Så når de har været ude og sprede post, står bilerne bare ude på pladsen og gla- ner fra kl. 6 om morgenen til 4 om eftermiddagen. I princippet er det de dagvagter med letgods, vi for år tilbage mistede til Transportgrup- pen, vi nu får tilbage.
Det kører godt i Fredericia Men kunne man så ikke bruge postbilerne til at køre stykgods om dagen?
Xxxx: - Nej, vi er nødt til at have
vi kører slet ikke med bure mere, når det handler om gods. Det har vi typisk på en Euro eller EU palle. Men
definitionen går på, hvordan kunden sender varen, og hvad han betaler for.
af en anden støbning end vores postbiler. Vi skal kunne surre stykgodset ordentligt fast, og der skal være noget udstyr i dem: sækkevogn, løftevogn og ting og sager. Så vi har fået nogle nye bi- ler til det, eller rettere én helt ny og så nogle nyindrettede gamle.
Så det er en vognmandsforret- ning, der nu bliver startet op?
Xxxx: - Fuldstændig korrekt. Vi kører som en vognmand ude i Transportgruppen. Alle de vognmænd, der lander med
indsamlet gods i Transportgrup- pens terminal, har noget med til fx Vejle, som vi nu dækker med spredekørsel. Og det ryger så i Vejleboksen, hvor vi henter det. Det er altså private vognmænds spredekørsel af stykgods for Transportgruppen, vi overtager. Men i princippet står det sådan en vognmand frit for selv at køre videre ud med stykgodset, i ste- det for at sætte det af i Vejlebok- sen til os.
Hvordan er jeres erfaringer i Fredericia så med at køre styk- gods her efter et par uger?
Xxxx: - Det har været en stille og rolig overgang uden nogen dramatik. Og det går godt. Vi har
Så der er egentlig ikke meget over- lapning mellem post- og stykgods- kørsel?
Centertillidsrepræsentant Xx Xxxx: - Nej, det typiske er, at cen- ter- og spredekørsler ikke kører svinkeærinder. Men opsamlingsbi- lerne kan godt i en vis udstrækning blive bedt om at afvige fra den nor- male kørselsrapport mht. hvor de skal køre hen. De kan blive ringet op, eller inden de kører hjemmefra blive bedt om også lige at køre ind der eller der. Det sker allerede i dag. Og det er lidt problematisk.
For det siger man også til faste folk, der kører i faste turnusser, hvor du altså møder ind klokken dit og skal være hjemme klokken dat, og dermed har en fast arbejds- tid. Og når man så bliver bedt om at køre et ekstra sted hen eller to, er det planlagt overarbejde. De mener jo godt, de må spørge. Pro- blemet er bare, chaufførerne rent faktisk får at vide, de skal. Og når
man møder ind og bliver spurgt: Kan du ikke lige, er det heller ikke alle, der har hår nok på brystet til at sige: Nej, det kan jeg desværre ikke.
Der skal ikke ændres så meget som et komma
Men når man vil have det i ét rør, ønsker man vel en kombination af post- og stykgodskørsel?
Ib: - Der har du fat i en ende. Men faren er så også, at aftalen bliver en affyringsrampe til også at lempe nogle billigere ting ind i vores normale aftaler. Det vil ikke ske ved en central aftale, men jeg frygter for, at man ved lokalaftaler
vil prøve at luske den her aftale ind i den almindelige postarbejders dagligdag. Med den ny chauffør- aftale er post- og stykgodsaftaler klart skilt ad. Og der skal ikke, og heller ikke ved lokalaftaler, ændres så meget som et komma i den, uden samtlige 6 underskrivere, herunder jeg selv, er enige i det.
Transportgruppen køre det hele -
stykgods til afhentning, tager han
særlige biler til det. De skal være
ingen problemer med det.
Xx Xxxx – Aftalen for stykgodschaufførerne skal postchaufførerne ikke undgælde for.
4 Postbladet september 2014 Postbladet september 2014 5
Fredericia Transport og chaufføraftalen
10 nye stillinger i september
Må ikke blive endnu sværere at få fri
Er der nok, der har meldt sig til at køre stykgods?
Fælles- og centertillidsrepræ- sentant Xxxx X. Xxxxxx: - Der har meldt sig 18, og det er, hvad vi skal bruge, men det er lidt i etaper, og vi ved ikke helt, hvad vi skal køre efter 1. oktober. Men hvis alle dem, der har søgt, også får det, er der i princippet nok, der gerne vil, så vi ikke skal ansætte fra gaden til det. Men de efterlader jo så nogle huller i postkørslerne, som der så skal ansættes ny folk til.
Centertillidsrepræsentant Xx Xxxx: - Her til midt i september har kørselschefen anmeldt et arbejdskraftbehov på 10 mand plus det løse. Han skriver også, at vi til stykgodskørsel pr. 1. oktober vil have 11 forvogne plus 2 6-burs biler. Dvs vi skal bruge 13 chauffø- rer plus 4 afløsere, altså 17 mand. Og derfor har kørselschefen søgt om tilladelse til at ansætte de 10 chauffører pr. 15. september. Dem får vi også brug for.
Man kører to normer en såkaldt fast, hvor man afspadserer i den
4. uge og en fri norm, hvor man ikke afspadserer timerne over 37½ om ugen?
Fælles- og centertillidsrepræ- sentant Xxxx X. Xxxxxx: - Ja, på fri norm har man valgt kontantmodel- len og får udbetalt timerne i stedet for at få frihed for dem.
Centertillidsrepræsentant Xx Xxxx: - Men så kan man heller ikke, hvis nogen da skulle få sådan en ide, begynde på at konvertere timer til frihed. Så skal der i hvert fald først ansættes nogle afløsere
i stykgodsafdelingen til at dække dem af. Og det tvivler jeg stærkt
på, man vil. Og kan man ikke få de
Chauffør tjekker ind
blive ringet op og bedt om at holde fri dagen efter, hvor der ikke er så meget at lave. De vil selv bestem-
Ib: - Men vil man lave om på aftalen og fx give dem, der er på kontantmodellen, på fri norm, mu-
Får måske alligevel ikke alt
fra Transportgruppen
afløsere, og konverterer man al- ligevel timer til frihed, så bliver det Postmand Per med 14-6 timerne, der ikke får fri. Og det accepterer jeg ikke. I forvejen er det meget svært at få fri. Stakken med afslag
me, hvornår folk skal holde fri. Og der er eksempler på, at folk ikke kan få fri til engangsforeteelser her i livet som fx barnets første skole- dag. Xxxxxx ikke selv om de ansøger i meget god tid.
lighed for alligevel at sætte nogle timer ind på et frihedsregnskab, så er det ikke noget, man bare kan gøre lokalt. Og i det hele taget skal der ikke lokalt laves nogen æn- dringer i den aftale. Den er under-
Der er konstant konkurrence fra private vognmænd, men får man det hele, kan det komme til at knibe med pladsen.
Har folk forstået alvoren, at det var Transportgruppen eller os?
Fælles- og centertillidsrepræsen- tant Xxxx X. Xxxxxx: - Ja, og det er simpelthen også den eneste grund til, at aftalen er indgået, nemlig at det drejer sig om arbejdspladser.
Jeg havde den holdning, at hvis vi lavede aftalen, sikrede vi vores chaufførjob langt ind i fremtiden og fik også rigtig meget at lave. Der var jo lagt op til et enten – el- ler valg. Det var enten dem eller
os, der skulle køre det hele. Og det skulle være så sikkert som amen
i kirken, at hvis vi lavede sådan en aftale, så var alt det stykgods, som vognmænd havde kørt ud med for Transportgruppen, også vores kørsel. Men nu tvivler vi da på, det kommer til at holde. Og
det er utilfredsstillende at få stillet
noget i udsigt, man alligevel ikke har villet give. For uden jeg ved noget med sikkerhed, ser det ud til, man har genforhandlet med vognmændene og beholder enkelte af dem. Men det kan så også godt være, at skulle vi have det hele ind, så kunne vi ikke mere være her på pladsen med alle de biler, der så kommer.
Centertillidsrepræsentant Xx Xxxx: - Nej, skal vi have det hele, kan vi ikke være her. Men det kan der også være en anden grund til, vi ikke skal: at man ikke vil gøre virksomheden sårbar ved at sætte alt på én hest. Et eller andet sted ville det måske også være lidt talentløst.
Xxxx X. Xxxxxx: - Det er jeg med på. Men så skulle de bare ikke have stillet os det i udsigt.
på ansøgninger om frihed er tyk. Og tit modtager man afslaget me- get sent. Til gengæld kan man godt
Hvordan så med sygefraværet?
Xxxx: - Det er højt. Og her i som- mer har det været meget højt.
skrevet af 6 centertillidsrepræsen- tanter, så i sagens natur kræver en ændring, at alle 6 er enige om den.
”
Kan man ikke få de afløsere, og konverterer man alligevel timer til frihed, så bliver det Postmand
Per med 14-6 timerne, der ikke får fri.
6 Postbladet september 2014 Postbladet september 2014 7
Fredericia Transport og chaufføraftalen
På frivillighedens basis
- i opstartsfasen
Det, de skal vænne sig til, er: Jeg ved ikke, om jeg er hjemme klokken tre eller halv fire. Og det kan godt være, jeg er hjemme klokken to.
”
Hvad har knasterne i forhandlin- gerne været?
Centertillidsrepræsentant Xx Xxxx: - Det kan vi selvfølgelig ikke sidde her og udstille. Men jeg af- slører næppe for meget ved at sige, at arbejdsgiverne gik efter billiggø- relsen af overtiden, og at når vi gik med til fleksibiliteten, var det for at bevare og få flere arbejdspladser.
Det kan næppe heller overraske, at det med frivilligheden var noget, der i første omgang skurrede i ar- bejdsgivernes ører. Xxxxxxxx har jo retten til at lede og fordele. Men vi vil ikke acceptere, de tvinger vores
kolleger til noget, de ikke bryder sig om eller måske ikke kan magte. Og de har så anerkendt, at det som udgangspunkt sker på frivillighe- dens basis.
Men hvor længe gælder den frivillighed?
Fælles- og centertillidsrepræsen- tant Xxxx X. Xxxxxx: - Den gælder
i opstartsfasen for de værende chauffører. Ikke for en, der ansæt- tes ude fra gaden. For de af vores værende chauffører, der nu har søgt og er kommet ind i stykgods- kørslen, gælder også en gensidig prøvetid på 2 måneder. Dermed
er det sikret, at man indenfor de 2 måneder kan gå tilbage til sin gamle stilling, hvis man vil. Men ledelsen kan også sige: Xxxx, det
her er du altså ikke så god til. Så du skal tilbage og køre post!
Kræver hår på brystet, selv- stændighed og fysik
Ib: - Men fremadrettet kan du ikke fastholde frivilligheden. Det vil i min verden også være uhensigts- mæssigt. Og hvis man fx efter et tjenestevalg aktivt har søgt ind, er det jo også det, man har valgt. Og så kan man ikke fortsat sige: Jeg vil have lov til at gå tilbage.
Og når I på den måde vil sikre de værende, er det så, fordi styk- godskørsel er noget andet end postkørsel?
Xxxx: - Ja, og det er jo efterhån- den også en del år siden, vi kørte
Grænser for billigheden
Xxxx X. Xxxxxx - Den eneste grund til, aftalen er indgået, er, at det drejer sig om arbejdspladser
med letgods. Det ophørte, da Post
Danmark opkøbte Transportgrup- pen og lod dem overtage det.
Ib: - Det, der gør, at nogle synes, stykgodskørsel er attraktivt, er, at det er dagarbejde, og at du har fri i weekenden. Og for nogle har dag- tjenesten også været begrundelse nok for at søge, mens andre også gerne har villet have ny udfordrin- ger. Og de har så valgt at se bort fra, de måske mister lidt penge i forhold til overarbejdsbetaling og 14-6 opsparing. Om de tjener en tusse mere eller mindre, betyder ikke så meget, tilkendegiver nogle af dem. Men det er ikke nok, at man bare vil have dagarbejde. For det job kræver også noget hår på brystet, en høj grad af selvstændig- hed og en god fysik.
Fleksibiliteten går på, man ikke
ved, hvor lang ens dag bliver?
Centertillidsrepræsentant Xx Xxxx: - Ja, men de har fået en indikation. Meldingen fra Århus går på, at mandagen er lille, tirs- dag, onsdag, torsdag er store, og fredagen er lidt mindre. Man har i Århus 5 biler sat op mandag, 7 de næste 3 dage, og 6 biler fredag. Efter mødetiden, der er fast, og måske er kl. 6 eller 7, har vi valgt ikke at gå x antal timer frem og så
skrive sluttid. Også for ikke at give folk en oplevelse af, at klokken 2 eller 3 har jeg fyraften. For det har de ikke nødvendigvis. Det, de skal vænne sig til, er: Jeg ved ikke, om jeg er hjemme klokken tre eller halv fire. Og det kan godt være, jeg er hjemme klokken to. Torsdagen i
3. turnusuge ved dem på fast norm
også, hvordan den 4. uge, afspad- seringsugen, ser ud.
Fælles- og centertillidsrepræsen- tant Xxxx X. Xxxxxx: - Så hvis de planlægger fritid, skal de for at være på den sikre side holde sig til, at efter de 10 timer skal jeg være hjemme.
Ib: - Men dér stopper billigheden mht. overarbejdet også. Det billige i aftalen er, at de ikke skal betale overarbejde på dagen. De får 46 timer om ugen til normal lønsats. Til gengæld bliver det dyrt, hvis de kommer ret meget over de 10 timer på dagen. Bliver det over 10½ time, er det nemlig 100 % i stedet for 50 % i overarbejdsbetaling. Og det skal man heller ikke tro, der kan fifles med, ved en eller anden lokal tilretning af aftalen.
8 Postbladet september 2014 Postbladet september 2014 9
Site Haslev – Post Danmark driver boglager
Vores kontrakt går kun til rampen
Da Post Danmark i februar overtog driften af NBC, Nordisk Bog Cen- ters lager i Haslev, overtog man også medarbejderne på lageret. De er nu ansatte i Post Danmark. Den eneste ny er chefen.
- Det er netop en del af styrken, at vi beholder al den know how, udtaler Xxxxx Xxxxxxxx, der trådte ind ad døren som ny chef den 3. februar i år. – Vi har folk, der har gjort det her rigtig længe, og derfor
drive videre. Men den primære tanke med det er at bruge det som springbræt til at lave 3. parts logistik og kunne lave en samlet
løsning til erhvervslivet på opbeva- ring, pakning og udlevering.
At drive et lagerhotel
Altså en slags lagerhotel?
- Det er det her jo i forvejen, men kun for bøger. Ideen er, at vi skal have andre produkter og dermed
Xxxxx Xxxxxxxx: Vi har beholdt alle medarbejderne og al deres know how, og er derfor trygge ved, vi kan leve op til kontrakten.
er vi også trygge ved, at vi kan blive ved med at levere det resultat, vi skal.
Men bygningen, inventaret og maskinerne ejes stadig af NBC?
Xxxxx Xxxxxxxx: - Det har været en god start. Men vi gør det ikke, fordi vi plud- selig har forelsket os i bogverdenen.
Xxxxx Xxxxxxxx: - Ja, vi er un- derleverandør til NBC. Og en af de væsentligste opgaver er at leve op til den kontrakt. Der har vi uge- møder med NBC mht. om vi lever op til kravene. Og det har vi gjort. Det har været en god start. Men det er ikke, fordi vi har forelsket os i bogverdenen, vi gør det. Det er en forretning, vi selvfølgelig vil
Et bud på fremtidens arbejdspladser
Antallet af breve bare falder og falder. Og alle leder efter et bud på fremtidens arbejdspladser. Et bud kunne være Gyldendals boglager
i Haslev, som Post Danmark med en Facility Service kontrakt har overtaget driften af.
Visionen er at videreudvikle pro- duktionen, få andet end bøger ind i den, og sende både bøger og andre varer afsted i PostNord Danmarks gule eller lyseblå biler.
forhåbentlig skaffe pensionsbillet- ten eller billetten til fremtiden for resten af firmaet. Derfor er vi også lagt ind under forretningsområdet ServiceDistribution, der jo sigter på last mile produkterne.
Tillidsrepræsentant Xxxx Xxxxxxx:
- Baggrunden for, at Gyldendal og posten går sammen, er også, at det bliver dyrere at distribuere
bøgerne. Og da man ikke forventer at kunne forøge produktionen ret meget, snarere tværtimod, så skal man have noget andet ind.
Og derfor outsourcer Gyldendal? Xxxxx Xxxxxxxx: - Strategisk har de valgt at koncentrere sig om kernefor-
retningen, det, de er gode til, nemlig at drive forlag og lave udgivelser, og så outsource det, der ikke er deres kernekompetence, basisdrift og lo- gistik, til en 3. part, som interesserer sig helhjertet for det.
Jeg ser også opgaven som todelt. Det ene er at leve op til Facility kontrakten som til enhver anden Facility kontrakt og sørge for, vi har en glad kunde. Det andet er det perspektiv, der ligger i, at vi får rå- deret over et produktionsapparat, hvor vi kan blive prøveklud eller udstillingsvindue for en egentlig
3. parts forretning i posten, dvs. vise, hvad der skal til for at drive et lagerhotel, og selvfølgelig tænker vi det også videre til at blive distribu- eret af posten.
I takt med, vi kan gøre os lækre Men det er jo ikke postens biler, der kører med bøgerne?
Xxxx: - Det ville der ellers være god logik i.
Xxxxx: - Jo, men vores kontrakt går kun til rampen. Jeg har jo taleret, og bruger den selvfølge- lig, men det er vores kunde, NBC, der suverænt bestemmer, hvem de ønsker, der skal distribuere bøgerne. Lettere bliver det ikke af, at distributionsmodellen på dette marked er noget speciel, idet de to store spillere og konkurrenter, NBC og DBK i Køge, har fælles di-
stributionsnet ud til boghandlerne. Så faktisk forsyner vi herfra DBK i Køge, hvor DAO, Dansk Avis Om- deling, konsoliderer varerne med DBK´s og så transporterer dem ud til boghandlerne. Og det skaber jo gensidig afhængighed og gør det mere komplekst. Men det er klart, at i takt med, vi kan gøre os lækre og komme med gode tilbud, kan
det godt være, de vil begynde at kigge vores vej.
Alt der kan ligge på en euro-palle
Men hvis I mangler lagerplads, kan I så udnytte nogle ledige kva- dratmeter i Post Danmark?
Xxxxx: - Det kan vi godt. For så er vi inden for rampen el- ler kontrakten. Vi har overtaget
hele driften med hud og hår. Og vi har overtaget et hus, som var fyldt til taget og lidt op over. Vi har et højteknologisk kranlager med 18.000 euro paller. Det er fyldt til randen. Og vi har 4-5000 paller stående på baglager ude i
byen. Og et par tusind paller har vi stående hos konkurrenten, og må jo betale dér, hvad det koster. Og det er klart, det heller ikke er en optimal model at skulle køre ud i et baglager og hente varen ind, når den bliver bestilt. Omvendt har bøgerne meget ofte har en ufor- udsigelig afsætningsprofil. Vi har
34.000 titler i huset i øjeblikket, og det skifter utrolig hurtigt fra uge
til uge, ja, næsten fra dag til dag, hvad der sælger, og hvad der ikke sælger. Så det er ikke nemt at lave
en gennemløbstid og fx sige: Den her sælger kun to gange om året, så den kører vi et andet sted hen. For den kan pludselig være hot i næste uge. Men vi sidder og regner på det til den store guldmedalje, hvordan vi kan indrette det, så vi kan få andre, hurtigt omsættelige varer ind på tværs og bruge vores lækre udstyr på dem og på de ”hurtige” bøger, og så lægge varer med læn- gere gennemløbstid på et baglager ude i byen.
Hvad for andre varer?
- Alt, der kan ligge på en euro palle og er håndterbart i papkas- ser. Xxxxxx set sætter kun fantasien grænser. Dog bliver der næppe tale om fødevarer eller medicin, da dette vil afføde større ombygninger.
Kunne I udveksle med Post Danmarks lagerhotel på Oliefa- briksvej, der kører mere manuelt end det her?
- Ja, og vi har drøftet, om vi, når vi kigger på vores samlede por- tefølje, kunne omprioritere. Det kunne være, de havde nogle ting med høj frekvens, som var bedre at lægge her, og så kunne vi få noget lagerplads hos dem til noget med lavere frekvens.
10 Postbladet september 2014 Postbladet september 2014 11
Site Haslev – Post Danmark driver boglager
Skal hedde noget andet
Chef for Site Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx: - På medarbej- dernes trøjer står der NBC. Men det skal vi have lavet om. NBC er et selvstændigt aktieselskab. Det har ikke noget med posten at gøre. Det er vores kunde. Så efter en navneleg har vi fundet ud af, vi vil kalde os Pakke Service Distribution. For det er det forretningsområde, vi er kommet ind under. Og stedet hedder så: Site Haslev. Og deri ligger, at vi er et produk- tionssite, der ligger i Haslev, og der ligger også i det en indikation af, at der kunne komme flere.
Egentlig er Xxxxxx titel også
Site Manager, men vi skriver: chef.
PostNord er kommet på plakaten på døren til produktionslederens lokale
Nej, Post Danmark har ikke købt NBC
I almindelig snak hører man, Post Danmark har købt Gyldendals bog- lager i Haslev, NBC (Nordisk Bog Center). Det passer ikke. Gylden- dal ejer det selvstændige aktiesel- skab NBC, der tilbyder alle mulige forlag oplagring og distribution af bøger. Og NBC ejer stadig lager- bygningen i Haslev og inventaret
i den. Men både driften af lageret og vedligeholdelsen af bygning
og inventar har NBC outsourcet til Post Danmark, der dermed er underleverandør til NBC.
Der er tale om et højteknologisk lager, der modtager bøger fra ca.
500 forlag, og ekspederer ca. 10 millioner bøger om året.
Der er 68 ansatte, hvoraf de 56 er 3F´ere. Resten er it-folk,
teknisk personale, administration og ledelse. Som på ethvert andet lager består arbejdet i varemodta- gelse, indlagring, pluk og pak, og afsendelse. I runde tal er der tændt i huset fra kl. 22 til 15. På daghol- det møder nogle kl. 4, andre 5 og 6, men de fleste 7 - 15. Natholdet møder mere spredt.
Videreudvikle den sunde business, vi har
Bogen er truet af digitaliseringen ligesom brevposten. Der er noget vækst i e-bøger, og I har også tabt nogle arbejdspladser i de senere år?
Tillidsrepræsentant Xxxx Xxxxxxx:
- Ja, for 3 år siden blev der skå- ret 25 % af personalet. Det hang
Xxxxx: - Ja, heldigvis. Det er klart, Gyldendal kigger på mar- kedsudviklingen, men så vidt jeg kan se og høre, har de et ganske fornuftigt regnskab. Og vi lever fint op til kontrakten her. Så det, vi gør, er at videreudvikle på den sunde
Hvad siger Mrs. Talkmann?
sammen med en automatisering. Men der er ingen tvivl om, folk begyndte at blive utrygge og tænke: Overlever vi simpelthen ikke? Og derfor har folk også sagt, da Post Danmark kom på banen: OK, nu får vi en stor spiller ind. Og det må jo være, fordi de kan se nogle mu- ligheder i det og ikke for at fjerne arbejdspladserne. Så der har været en positiv tilgang til det. Håbet fra medarbejdernes side er, at der kan ske noget udvikling.
Chef for Site Xxxxxx Xxxxx Xxxx- berg: - De 25 % skyldtes frem for alt automatisering, hvor der jo blev bygget et kæmpe kran anlæg op.
Det er ikke kun udtryk for færre kunder.
De fleste vil stadig gerne have en
rigtig bog i hånden?
business, vi har.
Xxxx Xxxxxxx: - Vi har haft en positiv tilgang til, Post Danmark kom på banen. Medarbejdernes håb er, der kan ske noget udvikling.
Dem, der plukker varer på lageret, har et head set på. Det snakker
de ind i og får så instruktion af en kvindestemme, de har døbt: ”Mrs. Talkmann”.
Tillidsrepræsentant Xxxx Xxxxxxx:
- Hende er det bare nogle gange svært at forstå, fx når hun med sin stærkt danske accent siger engel- ske titler. Problemet er også, at hun hører ting, som ikke er blevet sagt. Hun siger måske pludselig ”gentag”, fordi der har været en lyd et andet sted i hallen. Det er forla- gene, der taster titlerne ind til os. Det er bare ikke altid det, der står på ryggen af bøgerne. Og nemmere bliver det jo ikke, hvis Mrs. Talk- mann siger en anden titel end den, der står på bogen.
Chef for Site Xxxxxx Xxxxx Xxxx- xxxx: - En af de første gange, jeg
gik rundt hernede, sagde pigerne også: Hende mrs. Talkmann snak- ker hele tiden, og til gengæld hører hun ikke efter. De lange komman- doer er også noget af det, vi kigger på. De fleste lagerhoteller har et grundprincip om unikke lokatio- ner, så du som medarbejder bare skal forholde dig til reol A1, i stedet for at du har en lang reol og så får at vide: Find den titel! Så vi tænker på at dele det op i unikke lokatio- ner, hvor det er op til os at sørge for, at der på A3 står den rigtige titel. Så kan man som medarbejder skyde eller stregkode sig frem og snakke noget mindre. Det er imid- lertid en ændring af den grundlæg- gende plukmetode, der hænger sammen med hele IT-løsningen.
Og den eksisterende IT-løsning
er belastet af ikke at være færdig.
Den var et udestående, der ikke var afsluttet, da vi kom ind ad døren, fordi en del stadig ikke virkede efter hensigten. Derfor har vi også en hel sorteremaskine, der ellers skulle være taget ud, til at stå og køre hver nat.
Xxxx: - Den skulle have været pil- let ned for 4 år siden.
Xxxxx: - Samtidigt har vi trukket en masse specialister ind fra Engi- neering i posten og vi har løbet hele fabrikken igennem og påpe- get, hvor vi ser klare mangler eller ønsker om optimering. Det viser i øvrigt også, hvordan vi kan trække på moderselskabets faciliteter.
Det gør vi også på Real Estate, det gamle Post Danmark Ejendomme, når det gælder vedligeholdelsen af bygningen og på Facility Manage- ment vedrørende husets drift.
12 Postbladet september 2014 Postbladet september 2014 13
Site Haslev – Post Danmark driver boglager
En handlingsplan for ondt i skulderen En afart med selvgjort lønsystem
Hvordan med det fysiske arbejds- miljø?
Tillidsrepræsentant Xxxx Xxx- fort: - Folk får visse skavanker, problemer med arme og skuldre. Der er nogle rimeligt tunge løft, og man gør de samme bevægelser. Og nogle har også nogle dårlige vaner. Men der har vi så en massør, der kommer 4 dage om ugen, og som man kan bestille tid hos, og som i vores eget fitnesscenter her på ste- det viser øvelser, der kan modvirke det. Han går også ud og ser folk ar- bejde og kommer med forslag til at gøre det anderledes. Der har været arbejdsmiljøkontrol hernede. Og den siger, man i store træk gør det, man kan for at afhjælpe proble- merne. Der er selvfølgelig steder, det kan gøres bedre, både på det ny anlæg og på et ældre, vi mod
Fitness lokalet mangler ikke noget - medarbejderne har nøgler, så de også kan besøge det i deres fritid.
Chef for Site Xxxxxx Xxxxx Xxxx- xxxx: - For at få en rolig opstart valgte vi at sige til medarbejderne, at det, der skete i går, sker også i dag. Vi går ikke ind og opsiger al- ting. Og så går I pludselig i rød uni- form alle sammen. Vi viderefører NBC og den ånd, der er i det. Men det er også klart, at vi så vil videre- udvikle det derfra. Hele indholdet af lokalaftaler er foreløbigt bevaret. Det praktiske indhold er endnu transportens overenskomst, men det formelle overhead er industri- ens overenskomst, som resten af Post Danmark jo har. Men på den måde at respektere alt, hvad der var, har også givet udfordringer.
Allerede adskillige gange har det
vist sig, det er sværere at komme igennem pølsemaskinen og få ap- paratet til at fungere, når vi er en afart af ting og sager og anderledes end kollegerne i resten af butik- ken. Fx har vi måttet udvikle vores eget lønsystem udenom SAP. For så længe vi i praksis kører efter Transportens overenskomst, kan vi ikke komme ind i SAP, hvor det jo er industriens overenskomst, der ligger, så der kan vælte løn- sedler ud i den anden ende. Og
det har ikke været den nemmeste rejse i nyere tid at lave lønsystem udenom SAP. Vi er så ved at få styr på det, men det er stadig en udfordring. Og jeg kan kun se det som en fordel, når vi bliver mere
homogene med resten. Tillidsrepræsentant Xxxx Xxxxxxx:
- Vi kan heller ikke blive ved med bare at køre efter det gamle fx ved nyansættelser.. Det bliver noget rod. Når vi kommer under det samme som resten af Post Dan- mark, vil jeg også selv bedre kunne skaffe opbakning og trække på ressourcer i det faglige system. Jeg tror heller ikke, der hverken sker de store ulykker eller forbedringer ved, at vi også i praksis rykker over under Industriens overenskomst. Det gør det bare lettere for alle parter. Derfor har jeg også rykket for, at man nu får det på plads inde i 3F.
forventning stadig har kørende.
Men det har man holdt hen, nok i forventning om, det alligevel snart skal ændres.
Chef for Site Xxxxxx Xxxxx Xxxx- xxxx: - Ja, der har nok været et vakuum.
I har et fitness rum?
Xxxxx: - Ja, det er bare ikke mit indtryk, at det bliver slidt i stykker.
Xxxx: - Nej, der er nogle få, der
bruger det i perioder.
Xxxxx: - NBC har været arbejds- miljøcertificeret, men opgav det op til, at vi overtog. Men pr. 2. oktober skal vi være det igen, så vi bliver kigget over skulderen, om vi har en fornuftig arbejdsplads. Men noget af det, jeg savner, når vi snakker ondt i skulderen osv., er en rød
tråd i, hvordan man kommer op
igen, hvis man har fået ondt her eller der. Der vil jeg foreslå, at når der kommer en med sådan et pro- blem, stiller man et behandlings- forløb op, hvor fysioterapeuten kan anvise et træningsprogram, hvor man jo kan bruge motionsrummet.
Og så skulle man gerne komme ud i den anden ende af forløbet og kunne sige: Nu er jeg rask. Nu
har jeg ikke ondt længere. At blive
Har prøvet øvelsen før
nuldret nu og da hjælper kun kort- varigt. Og det skal ikke kun være smertestillende behandling.
Øvelsen med at lempe en arbejds- plads ind i Post Danmark folden har Xxxxx Xxxxxxxx prøvet før, nemlig med DistrubutionsService, der i mange år har lagt reklamer sammen for Post Danmark, og som posten købte med overtagelse 1. januar 2013. Der blev han ind-
sat som direktør, mens resten af organisationen forblev den samme. Altså en model som i Haslev. Inden da kørte han i 6-7 år 3. parts logi- stik i Nomeco, den største medici- nalgrossist i Danmark. Og før det var han 13 år i posten i logistik og produktion.
Xxxx: - Jeg må give dig ret. Flere siger, at når de har været inde og få massage, hjælper det lige ½ time, så er de tilbage, hvor det stadig
gør ondt. Så på trods af de gode muligheder for at få tider inde hos massøren, er det lidt af en lappe- løsning.
Medarbejderne har døjet med fejl i lønsedlerne – men har taget det pænt
14 Postbladet september 2014 Postbladet september 2014 15
Site Haslev – Post Danmark driver boglager Fra årsmødet i Kolding 18. - 19. september 2014
Selvstyrende uden SBT
100 % organiseret
Vi skal finde løsningerne sammen
Har I SBT, selvbærende team?
Tillidsrepræsentant Xxxx Xxxxxxx: - I NBC-tiden var der meget snak om det uden det blev til noget. Og vi er slet ikke nået dertil i det ny. Men man ved godt, hvad det er at arbejde sammen og styre det selv. Nu har jeg selv arbejdet på andre fabrikker, været i byg- gebranchen og været skolelærer,
Men en stemning og en holdning som her, hvor man fx selv tager hånd om problemet og siger: Hov, vi er bagud. Vi må tage overarbejde i weekenden.
Den har jeg ikke mødt før. Og i 90 % af tilfældene med weekend arbejde er der ikke en leder på arbejds- pladsen. De styrer det selv.
Chef for Site Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx: - Spørger du en NBC´er, om de har SBT, er svaret nej. For man kender ikke det begreb eller den label. Men i praksis kender de det. Og der er ingen tvivl om, vi vil tage nogle af de strukturer ind.
I er 100 % organiserede?
Tillidsrepræsentant Xxxx Xxxxxxx: - Ja, holdningen blandt medarbejderne er, at man fortæller folk, de bør melde sig ind. For hvis man vil nyde goderne, må man også være med til at betale gildet. Jeg mener også, det gør det lettere for firmaet. For så ved man, hvor man henvender sig.
Der er heller ikke meget udskiftning?
- Der har været lidt, men med mine 5 år på stedet er jeg en af de nyankomne.
PostNords viceadministrerende direktør, K.B. Xxxxxxxx, sum- merede situationen således op:
- Vores daglige indtægter er under pres. Volumennedgangen er større end forventet. På e-handlen er der vækst, men også et højt konkur- rencetryk. I distributionen har
vi på last mile muligheder for ny forretninger og kan hente noget af det mistede på brevområdet ind, men ikke det hele. Så det skal kombineres med effektiviseringer og forenklinger. Men sidst og ikke mindst skal det foregå i et samar- bejde, hvor vi finder løsningerne sammen med jer. Jeg har været
her så længe, at jeg godt kan huske
dengang, vi havde slåskamp og
og finde ud af, hvad der skal til for igen at få en virksomhed i frem- drift og balance.
Standardløsninger eller lokale løsninger?
K.B. Xxxxxxxx: - Det genkom- mende spørgsmål har altid været: Skal vi arbejde efter standarder eller som man nu bedst kan ude omkring? Jeg tror, det er en kom- bination af begge dele. Hvis man bare gør det frit, er der stor risiko for, det ødelægger helheden, fordi de efterfølgende led i produktions- kæden jo bliver påvirket, hvis man har arbejdet off standard. Men min tilgang er, at hvis man ude om-
kring kan finde frem til løsninger,
Er du utilfreds? Så gå op og snak med Xxxxx!
viceadministrerende direktør, K.B. Xxxxxxxx
bare udvekslede krigserklæringer. Men det kommer vi ingen vegne med. Vi skal sammen finde ny veje
som ikke ødelægger helheden, og det samlet set er optimalt og billigt, så kan man gøre det.
Hvordan med samarbejdet?
Tillidsrepræsentant Xxxx Xxxxxxx:
- Der er slet ikke noget problem. Chef for Site Xxxxxx Xxxxx Xxxx-
berg: - Vi har haft et supergodt samarbejde. Og det vil utvivlsomt fortsætte. Vi har heller ikke de store udfordringer. For butikken kører roligt. Og vi er på landet.
Det kan man godt mærke. Det er en stor familie, en god stemning. Den test, jeg selv bruger som mål på, hvordan det går, er, at man kan slippe afsted med at sende en løn- seddel ud, hvor der står noget piv- forkert på, uden folk står og råber nede i gården, og at organisationen bare reagerer ved, at Ivan, inden vi
Som noget, der efterhånden er et særsyn i Post Danmark, har Site Haslev en kantine - og med udsigt.
har nået at snakke sammen, med
knusende ro siger: rolig nu, det skal vi nok styre. Nogle medarbej- dere kommer hen og siger: Hvad er det for noget? Og jeg siger: Ja, det er desværre rigtig nok. Det er
helt forkert. Og at det ikke skaber
mere uro er et godt signal om, der er råderum.
Xxxx: - Tilgangen fra begge sider har også været, at vi kan snakke om tingene. Og det har hele tiden
været udmeldingen: Er der pro-
xxxxxx, kan I altid gå op til Xxxxx og sige: Det her er jeg ikke helt til- freds med! eller: Prøv lige at se det sådan og sådan! - og så få snakket om tingene og løst det.
16 Postbladet september 2014 Postbladet september 2014 17
KHC
Konvertering af vikartimer
- en succes på alle parametre
Både tilfredshed og utryghed
Da centerchef Xxxxxxx Xxxxxxx tiltrådte i april 2013 var noget af det første, han gjorde at konvertere næsten alle de vikartimer, der blev brugt - og det var mange - til faste folk. Og han har ikke fortrudt:
- I min optik kører det supergodt. Så jeg mener stadigvæk, det var den rigtige beslutning. Vi har det laveste sygefravær nogensinde, og den mest positive udvikling i syge- fraværet af alle enheder i PRO. Og vi har haft den bedste sommerfe-
Konverteringen af vikartimerne har givet høj kvalitet og lavt syge- fravær, og vel også større medar- bejdertilfredshed?
Centerchef Xxxxxxx Xxxxxxx:
- Jeg har en oplevelse af, vi har en større medarbejdertilfredshed end tidligere, men vi har ikke kun-
net måle det endnu. Vi får syn for sagen, når vi får Fokus.
Fællestillidsrepræsentant (FTR) for ansatte på særlige vilkår (SV), Xxxxxx X. Xxxxxx: - Der er ingen
Xxxxxx X. Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxxxxxx
rieafvikling nogensinde og har ikke brugt noget overarbejde. Vi taler om 0,2 % overarbejde.
Men I bruger stadig vikarer ved kvartalsskifter i magasinposten?
- Næsten ikke. Da vi traf den beslutning om at stoppe med eksterne vikarer, sagde vi ledelses- mæssigt, at vi har nogle undtagel- ser, nogle særlige peak-perioder
Kvaliteten har været i top hver eneste måned, siden man for knap 1½ år siden strøg vikarerne
tvivl om, at sammenlignet med den tidligere ledelses periode er tilfredsheden større. Der er en helt anden stemning på arbejdsplad- sen. Og man er også godt tilfreds med, vikartimerne er konverteret. Jeg er bare usikker på, om man kan sige, den lave sygefraværspro- cent hænger direkte sammen med tilfredsheden. Det håber jeg da,
sætte 42 vikarer ind i stedet for, er det forståeligt. Utrygheden er så røget ned, men er atter steget i takt med, at brevfaldet er blevet større og større.
Xxxxxxx Xxxxxxx: - Ja, med de meget vigende mængder, der er lige nu, er der en tiltagende be- kymring fra personalets side.
sjat her, der skal ordnes, og så no- get dér. Og det hænger jo sammen med, der ikke er de breve, som der var tidligere. Tilbagetrækningsre- formen betyder også, at der ikke er nogen, der går på efterløn. Det er ligesom blevet sat i stå. Og derfor er antallet af kendte afskedigelser lavere end tidligere. Og det er be- kymrende. For det indikerer jo, at
i vores magasinpost, hvor vi ikke
tror, vi kan klare det med den faste bemanding. Men der har vi faktisk klaret det bedre, end vi forventede på det tidspunkt. Kun to gange siden har vi haft brug for ganske få eksterne vikarer. Så det har været
i meget mindre omfang, end vi havde stipuleret det til.
Der var da en risiko
Hvordan med økonomi og kvalitet?
- Af mig forventes det jo, at jeg har styr på de grundlæggende pa- rametre som kvalitet og økonomi. Og der var da en risiko i at konver- tere vikarforbrug til fastansættelse. Men vi har kunnet leve op til de økonomiske krav, der er blevet stil-
let til os. Også de 3 - 4 ekstraordi-
nære sparekrav, det efterhånden er blevet skærpet med, har vi kunnet indfri. Og ufravigeligt har vores kvalitet været helt i top hver eneste måned siden maj måned sidste år. Besøgsfrekvensen på det, vi leverer ud til distributionen, er også helt i bund, hvor den skal være det.
Så der er ingen grund til ikke at fortsætte på samme måde?
men jeg er lidt bekymret for, det
også bunder i forsøg på at stille sig bedst muligt an til, hvis der skal reduceres i personalet.
Fællestillidsrepræsentant (FTR) for postarbejderne, Xxxxxx Xxx- xxxxxxxx: - Jeg er ikke i tvivl om, det blev oplevet meget positivt, da vi fjernede vikarerne. Men der er løbet meget vand i åen siden, og der kan være andre grunde til, man
Se om du kan nå pensionsal-
deren eller uddan dig ud af butikken
Når brevfaldet er 15 % i stedet for de forventede 10 %, vil det vel på et tidspunkt overstige den natur- lige afgang, så I bliver nødt til at lave en personalereduktion?
Xxxxxxx Xxxxxxx: - Hidtil har vi kunnet holde trit og omkostnings- reducere i takt med brevfaldet og
på et eller andet tidspunkt, krydser
de to linjer, brevfaldet og den na- turlige afgang, hinanden. Hvornår det er, er ikke til at vide. Men man kan håbe på, der så er kommet noget fremdrift i det omgivende samfund, så der bliver nogle job at søge ud i.
Xxxxxxx Xxxxxxx: - Men dem har vi nogle af indenfor virksomhe- den i pakkeforretningen, hvor der
Ingen på timeløn
- Nej, for jeg tror på, at man får stabile processer med stabile med- arbejdere. Og det er vikarer ikke.
måske ikke er helt så tilfreds. Målt på et utryghedsbarometer var den i rød dengang under den tidligere
uden en eneste uansøgt afsked, og vi vil stadigvæk forsøge alt, hvad vi kan for, at det kan fortsætte sådan.
er en vis vækst. Og der har vi en fælles udfordring i at få motiveret vores medarbejdere i brevforret-
Der bruges stort set ingen vikarer på KHC, og der er slet ingen på timeløn.
Fællestillidsrepræsentant for postarbejderne, Xxxxxx Xxxxxx- gaard: - Vi er den eneste enhed
i Post Danmark, der ikke har en timelønnet. Og det burde må- ske overvejes, om det ikke var et eksempel til efterfølgelse. For det
kan faktisk godt kan lade sig gøre, at alle folk er månedslønnede.
De er ikke stabile medarbejdere, som har en tilknytning til arbejds- pladsen. Erfaringen siden sidste år har jo også vist, det har kunnet be- tale sig at konvertere vikartimerne.
ledelse. Man var utrygge ved, om vikarerne skulle tage over. Og når man lukker et daghold, som den tidligere ledelse gjorde ved udgan- gen af december 2012, for bare to dage efter, den 2. januar 2013, at
Xxxxxx X. Xxxxxx: - Vi har også måttet indstille os på at skulle være mere fleksible. Specielt de ansatte om dagen må rykke sig rundt efter opgaverne og nogle gange op til flere gange om dagen. Så er der en
ningen til at søge over i pakkefor- retningen.
Xxxxxx Xxxxxxxxxxx: - Ja, skal man have en længere løbebane
18 Postbladet september 2014 Postbladet september 2014 19
KHC
i virksomheden, er det nok ikke brevforretningen, man skal have som mål. Jeg plejer at sige, at for de postarbejdere, jeg repræsente- rer, er det ikke et spørgsmål, om de har et arbejde her i brevforretnin- gen om 10 år eller ej. For det er der ingen af dem, der har. Så jeg siger: Du skal enten se på, om du kan nå pensionsalderen, eller om du kan uddanne dig ud af butikken. Det
er de to valg en postarbejder har i min verden.
Xxxxxxx Xxxxxxx: - Så sort ser jeg overhovedet ikke på det.
Søgte orlov for at blive elektriker
Men man kan vel godt melde ud, at man gør, hvad man kan for at undgå fyringer? Og det er vel også bedre at rykke rundt på folk end at
fyre en her og så hyre en anden der?
Xxxxxx Xxxxxxxxxxx: - Jo, det er klart. Problemet er bare, at når man melder ud, man vil gøre alt for at undgå fyringer og lader det stå alene, er det det eneste, folk vil høre. Og så vil der være folk,
Der er stadig noget at rive i, men…
andre måtte træffe af beslutninger.
realisme. Man skal da vide, man
Er der en masterplan?
FTR, SV, Xxxxxx X. Xxxxxx: - Vi efterspørger en masterplan. Før spurgte vi til, hvad vi skulle gøre, indtil brevmængden stabiliserede sig. Men den stabiliserer sig jo ikke. Og er vi så en virksomhed under afvikling? Vi er i en proces, hvor der lige nu bliver reduceret med 80-90 årsværk pr. år, så vi fra at være en kæmpe arbejdsplads med 2400 ansatte ved år 2001,
nu er nede på 850 og skal ned omkring de 600. Og så skulle det jo ligge i sådan en plan, hvordan vi gennemfører det på en god og værdig måde, så folk kan se, de er en del af noget, og ikke bare går og venter på, de bliver i overskud.
der måske ellers var klar til noget
kompetenceudvikling, der ikke vil gøre noget ved det. Men nu har jeg lige hørt om en, der søgte orlov for at blive elektriker. Og det er
da glædeligt. Men det havde han ikke valgt for et år siden. Og heller ikke, hvis jeg bare hele tiden havde signaleret tryghed.
Xxxxxxx Xxxxxxx: - Jeg har ikke behov for bare at signalere tryghed eller give garantier ud over, hvad jeg selv kan stå inde for, og kan jo heller ikke gardere mig imod, hvad
Men står det til mig og det sam-
arbejde, vi har sammen, så vil jeg gøre, hvad jeg kan for at udskyde eller modvirke et afskedsscenarie og arbejde for at tiltrække ny opga- ver. Og så længe vi ikke er i nær- heden af et afskedsscenarie, er det min opgave at skærme af for vores organisation. Men kommer vi der- til, at det bliver meget kritisk på et tidspunkt, er det jo et anliggende, som vi tre parter drøfter sam- men, hvordan vi håndterer det. Og selvfølgelig er jeg enig i Xxxxxxx
er i en udsat del af forretningen og
skal se sig om efter andre mulighe- der. Men for en del af de ansatte er det med at tage en uddannelse ikke nogen option.
Xxxxxx Xxxxxxxxxxx: - Nej, men hvis de folk, der har muligheden for at få kompetenceudvikling, også bruger den, betyder det, at andre kan få lov til at beholde deres arbejde. Så det ene supplerer det andet. Og derfor har vi fælles interesse i at signalere begge dele på samme tid.
Motivationen og glæden ved at
komme på arbejde er jo også, at man føler, man har et arbejde, der giver mening og er betydnings- fuldt. Og der savner vi nogle mel- dinger på, hvad vi skal gøre. Indtil videre har det jo ikke været andet end, at man har flyttet transport og Facility væk, så der nu kun er et rent brevcenter tilbage. Og så står vi lige der, hvor faldet er mest markant, og hvor det eneste, vi får at vide, vi skal gøre, er at omkost-
ningsreducere. Og hvordan bringer man så håb tilbage? Hvad er det for nye opgaver, der skal ind? Det
Planen er, der skal være færre
rådet som et kassekammer, det bare gjaldt om at hive så mange penge ud af som muligt, og der- for fjernede fra alt, hvad der var udenom, så kan kynisk sige, at nu isolerer man det, fordi der ikke er flere penge i det, og det bare skal afvikles. Og hvis det bare er en af- viklingsforretning, ville jeg ønske, man også ville gå ud og sige det.
Centerchef Xxxxxxx Xxxxxxx:
- Men det er ikke en afviklingsfor- retning. Der vil stadig være mange
breve, bare betydeligt færre end nu. Og vi kan også godt glæde os over, at vi har det laveste syge- fravær, at kvaliteten er i top osv.. Men det, der kan være svært for os i ledelsen, er jo, at vi overordnet set er en del af en forretning, der er i tilbagegang, og hvor strategien for vores arbejdsplads bare er, at den skal være mindre, og at vi skal være færre. Og det er da svært at kommunikere til personalet, at I skal bare være færre.
Når det offentlige stopper for breve
bliver der arbejdet på, og det lyk-
kes også at få lidt her og der. Men der er også noget, der trækker den
Multicenter ved Køge?
Er man tæt på basisbemandingen, på det, der skal til for bare at få maskineriet til at køre?
Centerchef Xxxxxxx Xxxxxxx: - Nej, vi er ikke nået ned til en kritisk masse på samme måde, som vi ser det i distributionen. Men vi har da drøftelser af, hvad der skal til for at starte en maskine, og hvor meget udenomstid der er i forhold til maskintid.
Men det offentlige stopper snart for alle breve?
Xxxxxxx Xxxxxxx: - Ja, til november. Og da jeg var ude i produktionen her de seneste par aftener, kunne
jeg høre, det er noget af det, der fylder hos personalet. Men jeg har ikke noget godt bud på, hvad det får af effekt, andet end, at brevfaldet nok tager til.
FTR, postarbejderne, Xxxxxx Xxxxxxxxxxx: - Det, jeg synes, mange glemmer, er, at i det øjeblik, du ikke længere kan skrive til det offentlige, får du heller ikke noget skriftligt svar. Hele dialogen bliver via e-mail. Så for hver gang, du siger, du har fjernet et brev, har du faktisk tit og ofte fjernet 2 eller 3.
anden vej.
FTR, postarbejderne, Xxxxxx Xxxxxxxxxxx: - Enhver form for moderne ledelse bygger på moti- vation og anerkendelse, men det er noget af en udfordring at skulle motivere nogen og give anerken- delse, når man faktisk ikke ved, hvor det er, vi skal hen. Og hvis man tidligere betragtede brevom-
Man har planer om et multicenter i Køge med pakker, breve, adres- seløse og transport i et kompleks? Centerchef Xxxxxxx Xxxxxxx: -
Jo, eller i omegnen af Køge. I hvert fald skal det ligge i nærheden af
en hovedfærdselsåre, både til nord og syd, og både ved jernbane og motorvej.
Men det er vel i første omgang kun noget, man undersøger. For man skal vel sælge det, man har?
FTR, postarbejderne, Xxxxxx Xxxxxxxxxxx: - Man undersøger det. Og alt drejer sig om: Kan du sælge den grund, vi sidder på? For det er finansieringsgrundlaget.
20 Postbladet september 2014 Postbladet september 2014 21
KHC
Sammenlægning med INC Maxibrevene over i pakkerne
Postens port til den store verden, INC, ligger
Sammenlægningen med INC er rent administrativ. Du styrer det herindefra?
Centerchef Xxxxxxx Xxxxxxx:
- Ja, men jeg er også derude. Jeg pendler lidt frem og tilbage. Men det er at betragte som de sam- menlægninger, man kender fra postområderne. Nu er det bare to centre med én og samme ledelse. Men fra i starten at være noget rent administrativ har vi stille og roligt opnået lidt mere. Vi har få tilfælde af medarbejdere, der er flyttet mellem enhederne, og fra uge 35 sorterer vi også på maskinerne herinde afgående udlandsforsendelser, som hidtil er blevet sorteret manuelt på INC.
FTR, postarbejderne, Xxxxxx Xxxxxxxxxxx: - I forvejen lavede vi en forsortering på dem. Nu udvider vi det lidt i antal retninger.
Xxxxxxx Xxxxxxx: - Som Xxxxxx siger, er forsendelserne i maskinen i forvejen, og da vi har ledige rum, kan vi øge udsorteringsretninger, og har på den måde nogle fordele
i det. Alt hvad der kan automati-
seres i den maskinpark, vi har, vil
Vil altid være et internationalt postcenter ved lufthavnen Men der vil jo stadig skulle ligge
et internationalt center tæt på en lufthavn?
Xxxxxx Xxxxxxxxxxx: - Den mest sikre lokation af de to arbejdsplad- ser er ikke den, vi sidder på, det er INC. Der er jo også meget, der er specielt derude. Der går også andre end postansatte. De er vant til, der kommer folk fra Skov og Natursty- relsen og finder edderkopper osv. eller fra Levnedsmiddelstyrelsen, der piller noget fra, og de er vant til, de kommer fra Told og Skat med deres hunde og går det igen- nem. Hele sikkerhedstjekket er derfor også oppe på et helt andet niveau, end vi kender det.
Xxxxxxx Xxxxxxx: - I min optik
vil der altid være et internationalt postcenter ude i lufthavnen. Vi har også sat gang i en spændende proces med at opgradere det fysi- ske udtryk derude. For det er en nedslidt arbejdsplads. Men det er vi ved at optimere, så personalet får bedre vilkår og kan se, det er
Maxibreve eller klodser skal over i pakkeproduktionen?
Centerchef Xxxxxxx Xxxxxxx: - Ja, men i første omgang kun en del af maxibrevene, og ikke alle klod- serne og småpakkerne, som de før hed. Det er en central plan, der lig- ger op ad ideen om et multisite, at man gerne ser pakkeproduktet ud- videt til også at have de maxibreve, som er mest sorteringsegnet, med i pakkeflowet, typisk bogpakker. Og det kommer de fra uge 41.
FTR, postarbejderne, Xxxxxx Xxxxxxxxxxx: - Og så er det hel- digt, at NBC, Nordisk Bogcentral i Haslev, nu ejes af PostNord, så de i stedet for at smide en adresselabel på, så bogpakken går til manuel sortering i maxibreve, fremadret- tet smider en pakkelabel på, så den går direkte i pakkecentret, hvilket også er til kundens fordel, fordi man så kan lave track and trace
på den. En bogpakke er også så håndterbar som pakke, at man må spørge sig, hvorfor den overhove-
det skulle herind.
Xxxxxxx Xxxxxxx: - Den enkle forklaring er, at alt hvad der er frimærker på, bliver her i huset.
Xxxxxx Xxxxxxxxxxx: - Men det var en kortsigtet beslutning i
tidernes morgen. I hvert fald er det klogt nu at få processen optimeret til at blive elektronisk ved at smide en anden label på.
Men det giver færre arbejds-
pladser her?
Centerchef Xxxxxxx Xxxxxxx: - For vores vedkommende betyder det, at vi skal overflytte 4 medar- bejdere herfra og til BRC, to fra aften og to fra nat, og det er relativt begrænset.
FTR, SV, Xxxxxx X. Xxxxxx: - Men det er så kun det, der hedder fase 1. Principbeslutningen er, at maxibreve skal være pakker.
bedst ved lufthavnen
også blive automatiseret.
en arbejdsplads, vi vil investere i som noget, der skal være der, og ikke bare skal lukkes. De har også nogle styrker med den personale-
Dag eller nat?
sammensætning, der er derude. De har kendskab til sortering- og toldprocesser og lignende. Og det er oplagt, de ligger tæt på, hvor fortoldningen sker. Og der er jo vækst i køb på internettet og typisk i udlandet. Så der er åbenlyse for- dele i at have det derude, og der er også en fordel i, vi nu er i samme organisation, så vi ved ændringer kan allokere personale på tværs.
FTR, SV, Xxxxxx X. Xxxxxx: - Der sker en centralisering, så der frem- adrettet kun vil være videokodning i Århus og kun vil være efterbe- handling af returbreve i KHC.
FTR, postarbejderne, Xxxxxx Xxxxxxxxxxx: - For to år siden rykkede man den store del af videokodningen, nemlig den, der er offline, til Århus. Nu flytter den mindre del, den på online med.
Hvis du går 7 – 8 år tilbage, var der 450 kodere herinde. Men i Århus sidder der i dag kun et par hun- drede. Det skyldes dels brevmæng- defaldet, men især at læseraten er blevet markant bedre.
Xxxxxx X. Xxxxxx: - At videokod- ningen flyttes, giver færre på aften og nat i KHC. At vi får hele efterbe- handlingen giver til gengæld mere dagarbejde. Men brevmængdefal-
det gør, at man af driftsmæssige hensyn flytter nogle store breve fra dag til aften, så forholdet mellem dag- og natarbejde bliver nogen- lunde uændret. Men som faglig klub vil vi have solid dokumenta- tion for, det hænger sammen at flytte nogle af de store breve fra dag til aften. At lave det om afte- nen er jo fx næsten 30 kr. dyrere i timen pga. de særlige ydelser.
Store fredag betyder ikke noget
Hvad kommer store fredag til at betyde på KHC?
Centerchef Xxxxxxx Xxxxxxx: - Ingenting. Det kunne have bety- det meget med nogle af de andre modeller, der var på tegnebræt- tet. Men med den model, der lægges op til her fra årsskiftet, hvor brevene ikke flytter med over, betyder det ikke noget for os.
22 Postbladet september 2014 Postbladet september 2014 23
Varde – uden AIK
Spar 45 minutter med AIK
Varde gør bare som de plejer
Klargør uden AIK – med høj produktivitet
Tillidsrepræsentant Xxx Xxxx- xxxxxxx: - Det, jeg i første om- gang reagerede på, var da jeg i et OSU referat læste, at man på
landsplan gennemsnitligt forven- tede at kunne spare 45 minutter pr. distrikt ved AIK. Jeg kiggede så på de Gankort, vi lige havde fået lavet, og der havde vi ikke 45
ikke engang bruger 45 minutter i forvejen? Det fik jeg aldrig svar på udover, at det jo var et gen- nemsnit på landsplan, det gik på. Men man skal også passe på med gennemsnitsbetragtninger.
For går man efter det, får man også gennemsnitsresultater. Skal vi have noget her i Varde, som
På et stormøde den 23. maj blev det som omtalt i sidste nummer af Postbladet slået fast, at der kan af- viges fra de centrale retningslinjer ud fra devisen: ”Hold de centrale aftaler og retningslinjer – eller aftal lokale løsninger”. Og her har Varde været frontløber.
Da alle distributionscentre i postområde Midtjylland skulle have AIK, rejste tillidsrepræsen- tant Xxx Xxxxxxxxxxx en debat. Indetidsproduktiviteten i Varde var i forvejen høj. AIK skulle hæve den. Men kunne den det? Kunne man ikke blive fri for at gå i bølger, når det nu gik så godt? Og det gav områdeledelsen lov til.
Tillidsrepræsentant Xxx Xxxx- xxxxxxx: - Dengang i april, da vi gik op til møde med områdeledelsen,
havde jeg næsten opgivet, at vi fik lov. Og jeg vil godt rose vores
områdedirektør for faktisk at være åben nok til at sige: Xxxxx så lad os prøve!
Med Xxx som bannerfører Postmester Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxx: - Med Xxx som ban- nerfører i den sag fik han, distri- butionsleder Xxxx Xxxxxxxx og jeg indgået den aftale med områdele- delsen, at kunne vi øge indetids- produktiviteten med 1 % fra april, hvor vi indgik aftalen, og til ud- gangen af september, hvor der skal følges op på den, ja, så kunne vi
få lov til fortsat at lave klargøring, som vi nu fandt det betimeligt.
Distributionsleder Xxxx Xx- xxxxxx: - Spørgsmålet er jo også:
Når det kører godt i forvejen, og vi har en høj produktivitet, skal vi så sætte det på spil ved at indføre noget andet? Risikoen er jo, at vi falder i stedet for. Som leder må man også sige: Der er ikke grund til at gøre nogle ting værre for medarbejderne – uden vi dog ved, om det bliver det – når vi kører med en høj produktivitet.
Problemet var mødetiden Men hvorfor ville I helst være fri for at gå i bølger med pakkede tasker?
Tillidsrepræsentant Xxx Xxxx- xxxxxxx: - De fleste af vores med- arbejdere vil helst møde så tidligt som muligt. Selv havde jeg også svært ved at se, hvordan jeg skulle få tingene til at fungere med pri-
vatlivet, hvis vi kom ud i at skulle møde kl. 8.
Så I har ingen arbejdsdeling i klargøringen. I sorterer jeres egen post op hver dag?
- Ikke nødvendigvis. Fx sorterer jeg i dag to reoler op, mens der
er en anden, der pakker bilen til Oksbøl. Og på samme måde er der nogle, der sorterer industri op til nogle, der kører pakker. Så vi
deler arbejdet, men vi møder mere eller mindre samtidigt og har alle del i indearbejdet hver morgen.
Lige bortset fra en enkelt, der efter eget ønske møder hver dag kl. 8
til pakkede tasker. Men at sortere op til en anden rute er altså ikke noget problem. Problemet er heller ikke at køre med noget, en anden har sat. Ofte køres der fx også med pakkede tasker i sommerhusom- råderne i ferietiden. Problemet
er mødetiden. Og så har jeg også svært ved at se, hvor besparelsen skulle være. Jeg kan forstå, hvis
minutter pr. distrikt. Så tjekkede jeg tidsregistreringen. Der brugte vi heller ikke 45 minutter. Og så stillede jeg spørgsmålet: Hvordan vil man spare 45 minutter ved at lade en anden sortere op, når vi
måske er godt et andet sted, men ikke her, trækker det os jo ned på gennemsnittet i stedet for, at dem under gennemsnittet skal træk- kes op på gennemsnittet.
man kan spare en bil eller noget
husleje. Men at X sorterer op i stedet for Y. Det bliver for mig det samme.
- Folk er heller ikke forandrings- angste, som man tit får skudt i
Kan de mon spare lidt, hvis han sorterer til hende, eller hun til ham?
Spar en bil - med eller uden AIK
Xxxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxxx - Der er ikke grund til at gøre det værre for medarbejderne, når vi kører med en høj produktivitet
Tillidsrepræsentant Xxx Xxxxxxxxxxx - Jeg vil godt rose vores områdedirektør for at være åben nok til at sige: Lad os prøve!
Postmester Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxx - Det, man ikke kan forklare, kan man heller ikke forsvare
skoene. Men man vil gerne kunne se en mening i det. Og den kan man ikke se, hvis ikke man kan spare en bil eller spare husleje. Det eneste, vi kan se, der sker ved det, er, at vi møder senere, og så er der en anden, der sorterer min post op. Og det er der ikke mening i.
Postmester Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxx: - Og det, man ikke kan forklare, kan man heller ikke forsvare.
Var der noget med, I skulle kunne spare en bil?
Tillidsrepræsentant Xxx Xxxx- xxxxxxx: - Ja, men den sparede vi på en anden måde. Vi kunne også have sparet den med pak- kede tasker. Det er ikke det, jeg
siger. Men modellen for, hvordan vi reelt kunne spare en bil uden AIK havde vi også oppe på vores generalforsamling.
Man siger, at har man et team
med halvt biler og halvt cykler, kan man med AIK spare en bil? Jo, men det har vi ikke cyk-
ler nok til. I februar 2012 blev Oksbøl og Nr. Xxxxx flyttet hertil. Så vi har 30 distrikter i grund- mønstret, men kun 3 cykel- og 3 knallertruter her i Varde. Altså kun en femtedel af alle ruter. Der er også cykelruter i Oksbøl og Nr. Nebel, men de cykler skal jo køres ud med bil.
24 Postbladet september 2014 Postbladet september 2014 25
Varde – uden AIK
Geografisk kendskab stadig vigtigt
Tillidsrepræsentant Xxx Xxxx- xxxxxxx: - I sidste nummer af Postbladet stod der noget, der provokerede mig, nemlig at med nummersortering var det ikke så vigtigt mere med geografisk
kendskab. Vi kunne også godt før sortere en reol op, selv om vi ikke kendte geografien, og vi kan også nu med nummersortering sortere en reol op uden at kende geogra-
fien, men når vi har de her store afstande, er det guld værd, at vi kan se de genveje og smutveje, vi kan tage ude i geografien, når det er tyndt med post. For så behøver du ikke køre det præcis, som det er lagt ud. Og når du har langt mel- lem husene på det tynde stykke, kan du spare mange kilometer, hvis du har overblik over, hvordan det kan køres anderledes.
Store fredag, en showstopper?
Med store fredag kommer et di- strikt kun til at fylde en halv reol. Men man kan jo ikke stå to ved en reol. Er det en showstopper?
Xxxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxx- xxx: - Det skal vi snakke om på torsdag. Men da jeg overtog her, stod der 3 mennesker, der skulle sortere to reoler. Og der sagde jeg: I skal ikke stå to ved en reol. Og vi fik så lavet et andet flow i det.
Kunne man så også gøre det på en anden måde om fredagen, men
ellers bibeholde det, som det er?
Postmester Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxx: - Man kunne i hvert fald godt forestille sig, der skulle ske noget andet om fredagen. Men nu har jeg også indtryk af, det kommer lidt i etaper, fordi brev- posten ikke kommer med over fra start af, da computerne ikke er programmeret til det. Men det gør det jo på den anden side knap så effektivt.
Er folk så tilfredse?
Anciennitet i snit: 20,2 år
Postmester Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxx:
- På sidste D96 snakkede vi gennemsnitlig
Sikret sluttid bliver sjældent brugt
Tillidsrepræsentant Xxx Xxxxxxxxxxx: - Lønaftalen siger, alle skal kunne udføre mellem 2-6 ruter, men de fleste kører
Når I får lov at afvige, er det vel med baggrund i, posten kommer ud, og budgettet holdes?
Tillidsrepræsentant Xxx Xxxx- xxxxxxx: - Ja, og hvis bare sælgerne får noget ind i huset, skal vi nok også få det ud. Så det er den første del, der er problemet.
Postmester Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxx: - Som det fungerer lige nu, er det toplinjen, vi mangler indtægter på. Og hvis vi ingen om- sætning har, er det svært at skabe en positiv bundlinje.
Er folk så tilfredse, nu de er sluppet for AIK?
Tillidsrepræsentant Xxx Xxxx- xxxxxxx: - Efter vi slap for de sene mødetidspunkter var folk da glade for det. Men jeg er ikke i tvivl om, der er lige så meget utilfredshed her som alle mulige andre steder.
Men føler de ikke, de har fået
noget indflydelse?
Postmester Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxx: - Jo, og det synes jeg netop var en god ting ved det, i ste- det for bare at køre løs med at sige: Nu vil vi have det sådan!
anciennitet. Når lørdagsafløsere ikke reg- nes med, så har vores medarbejdere været ansat i 20,2 år og har en gennemsnitlig alder på 49 år. Det har sine fordele, men gør nok også, vi har sværere ved omstillin- ger. For mon ikke man som ældre er mere tilbøjelig til at sige: Det holder nok min tid ud, så hvorfor lave om?
Xxxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxxx: - Men det giver også et lavt sygefravær. Ældre er mindre syge.
Xxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxx- versen: - Ja, og det betyder, at folk kan få næsten al den frihed, de ønsker. Og det kan vi se i vores fokusmålinger, giver god tilfredshed.
i nogenlunde fast område. Alle bliver ikke smidt ud på 6 distrikter. Nogle bliver smidt på 2, andre 3, men man ken- der områderne. Det giver en stabilitet. Man ved, hvornår man vil være hjemme, og kender området, så man også kan genvejene, når det er tyndt med post. Det er der penge i. Og det kommer med erfaringen.
Postmester Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxx: - Ja, og vi flyt- ter heller ikke bare medarbejderne fra ruten for at genere dem. Det gør vi kun af nød.
Xxxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxxx: - Sikret sluttid bliver også brugt meget sjældent. Kun når folk virkelig har brug for det.
Hvordan så med overarbejdet?
Postmester Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxx: - Det ligger på 2 – 2½ %, og 1 % spild. Og det er tal, hvor vi er kommet lidt opad her sidst på sommeren.
26 Postbladet september 2014 Postbladet september 2014 27
Til salg
Xxxxxxxxxxxx 00 og Bernstorffs- gade 36, Post Danmarks hoved- sæde og Københavns postcen- ter, er sat til salg.
Pakkebud skal alligevel ikke ruske tremmer for at fange tyv
For ca. 9 måneder siden kom en medarbejder ved navn Xx Xxxxxxx fra Pakke City i København ned til sin pakkebil, og konstaterede, at side- døren stod åben, og en borger råbte til ham, der var en mand, der havde brudt ind i hans bil og var løbet med en pakke, og at han løb den vej. Da Xx Xxxxxxx adskillige gange havde været udsat for tyverier fra bilen i Købma- gergade-området, hoppede hans kæde af, så han råbte tilbage til borgeren,
at hun skulle passe på pakkerne og så løb han efter indbrudstyven. Efter en længere jagt igennem gågaderne, løb tyven ind i en bus, som begyndte at køre, men Al Hassane løb ud på køre- banen og stoppede den. Buschauffø- ren lukkede Xx Xxxxxxx ind i bussen, hvor det endte med tumult, hvor tyven fik et ”hovedstød” og mistede 2 for- tænder. Efter et større politiopbud og ca. 1 ½ times tilbageholdelse på stedet blev Xx Xxxxxxx løsladt. Men efterføl- gende blev han tiltalt for vold, og for nogle måneder siden idømt 60 dages ubetinget fængsel for vold. Kendelsen blev anket, og midt i september blev
han pure frikendt, og modparten dømt til at betale sagens omkostninger. Al Xxxxxxx mener, modparten havde en længere række af indbrud mv. bag sig. Det er den 4. tyveknægt, der ved 3F Københavns mellemkomst er blevet dømt for tyveri eller forsøg på tyveri. Xx Xxxxxxx er meget lettet over fri- findelsen og ønsker at takke fællestil- lidsrepræsentant i DIS Pakke, Xxxxxx Xxxxx og 3F København for hjælpen.
Maskinel Magasinpost
ID Nr. 42427
PostNord 2. kvartal 2014: Driftsresultatet går i minus igen
Samlet omsætning er steget i forhold til 2. kvartal 2013, men det skyldes opkøb i logistikbranchen. Driftsre- sultatet er også bedre end for samme kvartal sidste år, nemlig kun et under- skud på 30 mio. kr. mod 90 mio. kr.
i underskud sidste år. Forklaringen, koncerndirektøren giver, er, at brev-
mængden falder (10 % i Danmark, 1 % i Sverige), at konkurrencen på logi- stikforretningen er hård, at omkost- ningerne på at omstrukturere er store, og at besparelserne ved omstillings- programmet først vil have fuld effekt i andet halvår.