DANSKE REDERIER ARBEJDSGIVER OG
DIS - OVERENSKOMST 2023-2025 MELLEM
DANSKE REDERIER ARBEJDSGIVER OG
METAL MARITIME (NAVIGATØRER)
FOR
XXXXX OPTAGET SOM MEDLEM AF DANSKE REDERIER ARBEJDSGIVER
AFDELING D
2. udgave
INDHOLD:
1. ANVENDELSESOMRÅDE
2. ANSÆTTELSE OG OPSIGELSE
3. LØNFORHOLD
4. ARBEJDSTID
5. FERIE OG FRIDAGE
6. EKSTRAORDINÆR TJENESTEFRIHED
7. SENIORORDNING
8. SYGDOM
9. GRAVIDITET OG BARSEL
10. PENSIONSORDNING
11. UDDANNELSE
12. FORSIKRINGER
13. REGLER FOR ORGANISATIONSMÆSSIG BEHANDLING
14. VARIGHED
PROTOKOLLATER HYREBLADE
REST HOUR REGULATIONS
§ 1. ANVENDELSESOMRÅDE
Stk. 1 Nærværende overenskomst er gældende for navigatører i skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) jf. DIS lovens § 10 stk. 2 og som er optaget som medlem af Danske Rederier Arbejdsgiver afdeling D. Med undtagelse af skibe omfattet af særoverenskomster, er overenskomstens bestemmelser gældende for samtlige skibe indmeldt i Danske Rederier Arbejdsgiver afdeling D , hvorimod de særlige aftaler og hyretillæg kun er gældende for tjeneste i de skibs- og/eller aktivitetstyper de udtrykkeligt angiver. Skibsførere er som udgangspunkt ikke omfattet af overenskomsten.
§ 2. ANSÆTTELSE OG OPSIGELSE
Stk. 1 Navigatøren, herefter benævnt officeren ansættes i rederiet og skal gøre tjeneste efter dettes anvisning i rederiets DIS skibe.
Stk. 2 Ansættelsesforholdet bekræftes ved ansættelseskontrakt. Navigatører der fratræder/genansættes indenfor en periode på 24 måneder siden sidste ansættelsesforholds ophør, generhverver sin fulde anciennitet. I tilfælde hvor overenskomstens generelle regler ved skriftlig aftale med navigatøren fraviges, skal aftalen indeholde en klar henvisning til overenskomsten med angivelse af, hvilke bestemmelser i overenskomsten der fraviges, samt hvori fravigelsen består.
Stk. 3 Afløsertjeneste af mere end tre måneders uafbrudt varighed betragtes som fastsættelse.
Stk. 4 I stedet for bestemmelserne i Lov om søfarendes ansættelsesforhold gælder vedrørende opsigelse følgende: 1 måneds gensidigt opsigelsesvarsel i de første 12 måneder. Herefter er opsigelsesperioden for rederiet 3 måneder. Efter henholdsvis 5, 8 og 10 års ansættelse er rederiets opsigelsesfrist henholdsvis 4, 5 og 6 måneder.
Stk. 4a Det er parternes fælles målsætning, at ingen søfarende under eller som følge af sin tjeneste om bord forulempes eller udsættes for nogen form for chikane eller krænkende adfærd. Alle parter bærer et ansvar for og skal medvirke til at sikre, at deres skib er fri for chikane og forulempelser.
Manglende aktiv medvirken hertil vil ligesom udøvet chikane kunne sanktioneres ansættelsesretligt.
Stk. 5 I en tidsbegrænset tjenesteaftale af rent midlertidig karakter, der ikke varer udover 1 måned, kan der frit aftales et kortere gensidigt opsigelsesvarsel. Er der intet aftalt kan opsigelse ske med dags varsel.
Stk. 6 Officerens opsigelsesvarsel over for rederiet er i hele ansættelsesforløbet 1 måned. Såfremt officeren afgiver opsigelse i en
hjemmeperiode, skal dette ske senest en måned før næste forventede udmønstring. Opsiger officeren ansættelsesforholdet senere, eller udtræder officeren inden udløbet af opsigelsesvarslet, har rederiet krav på en erstatning svarende til 8 dages hyre.
Stk. 7 I øvrigt gælder mellem officeren og rederiet reglerne i Lov om Søfarendes ansættelsesforhold m.v.
Stk. 8 Ved opsigelse af medarbejdere med mere end 5 års uafbrudt ansættelse, der er omfattet af denne overenskomst og hvor opsigelsen uanfægtet skyldes rederiets forhold (indskrænkninger af aktiviteter, rutelukning, afhændelse af skibe, ansættelse af søfarende der ikke aflønnes efter denne overenskomst eller på vilkår svarende hertil) etablerer rederiet en finansieringspulje til fordel for de opsagte medarbejdere.
For hver af de opsagte officerer som har mere end 5 års uafbrudt ansættelse i rederiet, indbetaler rederiet hvad der svarer til 1 måneds hyre (hyre inkl. indregnede faste tillæg, men uden pensionsbidrag) til finansieringspuljen.
Betalingspligten bortfalder såfremt, der for enkeltpersoner rejses
krav om godtgørelse efter § 43 i lov om søfarendes ansættelsesforhold.
Midlerne i finansieringspuljen, anvendes til at finansiere relevante maritime uddannelsesaktiviteter for de opsagte medarbejdere med mere end 5
års uafbrudt ansættelse, i den udstrækning de måtte ønske at videreuddanne sig med henblik på at fortsætte karrieren indenfor det maritime erhverv.
Det påhviler rederiet snarest muligt efter opsigelserne er meddelt at tage initiativ til at afdække de enkelte opsagte medarbejderes uddannelsesønsker. Puljemidlerne kan udbetales som fratrædelsesgodtgørelse eller hvor muligt anvendes i kombination med eller som supplement til andre uddannelses- mæssige finansieringsmuligheder, som fx Statens Uddannelsesstøtte eller Statens Voksenuddannelsesstøtte e.l.
Den endelige fordeling af puljemidlerne og uddannelsestilsagn sker efter nærmere aftale mellem rederiet og Metal Maritime. Ikke anvendte puljemidler tilfalder rederiet.
Stk. 9 En officer, der har været uafbrudt beskæftiget i rederiet i mellem 2 og 5 år, og som uden at være berettiget til efterløn eller pension fra rederiet eller fra det offentlige opsiges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, lukning af rederiet eller andre hos rederiet beroende forhold er berettiget til at deltage i et for officeren relevant kursus af indtil 2 ugers varighed inden for f.eks. AMU, FVU eller andre uddannelsestilbud, hvortil der gives offentlig deltagerstøtte på dagpengeniveau. Deltagergodtgørelsen tilgår rederiet der
dækker udgifterne ved deltagerbetaling op til maksimum kr. 1.500,-. Der kan efter aftale mellem officeren og rederiet ydes større beløb til deltagerbetaling.
§ 3. LØNFORHOLD
Stk. 1 Den månedlige DIS hyre fremgår af det for den pågældende aktivitet gældende hyreblad.
Stk. 2 Såfremt der er enighed herom mellem den enkelte officer og rederiet, kan lønning aftales individuelt. I tilfælde hvor lønnen aftales individuelt mellem rederiet og den enkelte officer fastsættes lønnen på grundlag af officerens kvalifikationer, uddannelse, anciennitet, ansvar og indsats. Rederiet skal mindst én gang årligt tage individuelt aflønnede officerens løn op til vurdering med henblik på en eventuel lønregulering.
Stk. 3 Den del af lønnen og pensionsbidraget, der måtte overstige det overenskomstmæssige niveau, er at betragte som et individuelt forhandlet tillæg, hvori rederiet efter forhandling med den pågældende kan meddele at overenskomstmæssige stigninger vil blive modregnet.
Stk. 4 For at officeren, der er omfattet af Sømandsbeskatningslovens § 5, kan få godtgørelse for den skattemæssige værdi af eventuelle, personlige skattefradrag, tillægges nettohyren et dertil svarende beløb, som udbetales af rederiet samtidig med nettohyren for den pågældende måned. Det er en forudsætning for eventuel godtgørelse for skattemæssige fradrag, at officeren giver de nødvendige oplysninger for Udligningskontorets beregning og kontrol af kompensationstillægget, derunder ved sin underskrift giver Udlignings- kontoret fuldmagt til hos skattevæsenet at søge de nødvendige oplysninger om skibsofficerens skatteforhold.
Stk. 5 Lønnen udbetales månedsvist bagud ved overførsel til officerens konto i pengeinstitut og vil normalt vil være til disposition den næstsidste bankdag i måneden.
Stk. 6 Medmindre andet er aftalt forfalder hyren/lønnen ved månedens udgang og udbetales ved overførsel til den søfarendes konto i pengeinstitut hvor den normalt vil være til disposition den sidste bankdag i måneden. Hvor særlige behov gør sig gældende, kan den søfarende undtagelsesvist kræve at få forfalden hyre udbetalt kontant. Rederiet kan imødekomme et sådant krav ved at stille et for den søfarende omkostningsfrit kontantkort til rådighed.
§ 4. ARBEJDSTID
I ansættelseskontrakten angives hvilken af følgende tjeneste/fridagsmodeller der er gældende for ansættelsesforholdet:
A Faktormodel:
Stk. 1 Tjenesten tilrettelægges i forholdet 1:1 så der inklusiv afholdelse af lovpligtig ferie tilstræbes et ligeligt forhold mellem ude- og hjemmeperioden. Hyren er den samme i ude- og hjemmeperioder.
Stk. 2 Medmindre andet er aftalt, udløber udmønstringsperioden, regnet fra afrejse bopæl til afmønstring normalt efter 13 uger. For hver 4 døgns overskridelse af en aftalt 13 ugers udmønstringsperiode, eller en anden længere aftalt udmønstringsperiode optjenes én ekstra fridag. For specialskibe (inkl. CTV’er) og bugserbåde, er udmønstringsperioden i Nordeuropæisk fart normalt 30 dage og i fart udenfor dette område 60 dage. For hver 5 døgns overskridelse af en 60 dages udmønstringsperiode optjenes i bugserbåde en ekstra fridag.
Stk. 3 For hver dags tjeneste om bord, regnet fra dagen efter påmønstring til og med afmønstringsdagen, optjenes 0,803 fridage.
Stk. 4 Opsparet frihed afvikles fra hjemkomst og til og med påmønstrings- dagen. Rejsedage som ikke samtidig er på- eller afmønstringsdage, kursusdage med undtagelse af de i § 11 omtalte, samt sygedage er optjenings- og afviklingsneutrale dage, hvor der hverken optjenes eller afvikles frihed.
Stk. 5 Indtil 15 kalenderdages frihed kan afvikles på forskud. Rederiet og den søfarende kan, hvis der er enighed herom, aftale yderligere indtil 15 kalenderdages frihed afspadseret på forskud.
Stk. 6 Der kan mellem rederiet og den enkelte officer træffes aftale om kontanterstatning af overskydende fridage. Ved kontanterstatning af fridage ydes en dags hyre pr. fridag.
Stk. 7 Opsparede fridage kan afvikles i en opsigelsesperiode uden at denne forlænges tilsvarende. Ikke afviklede fridage, der henstår ved ansættelsesforholdets ophør, kontanterstattes med en dags hyre pr. fridag.
B Timenormmodellen
Stk. 1 Tjenestetiden tilrettelægges under hensyntagen til skibets aktivitet, og således at den effektive arbejdstid om bord i en periode på 12 måneder ikke må overstige 1.860 timer.
Stk. 2 Navigatører er inden for 12 måneders perioden herudover pligtige til efter rederiets anvisning til at deltage i kurser i indtil 5 dage, som ikke medregnes som effektiv arbejdstid i forbindelse med deltagelse i kurser.
Stk. 3 For hver 4 timers overskydende arbejde optjenes 8 timer, der kan afspadseres eller kontanterstattes med én dags hyre. Tjenestetiden opgøres i perioder af 3 måneder.
Stk. 4 Under hensyntagen til sæson, særlige aktiviteter, ferieafløsning, vejrlig
m.v. bør arbejdstiden i den enkelte måned ikke overstige 183 timer, og må på en enkelt dag ikke overstige 14 timer.
Stk. 5 Tjenesten tilrettelægges over en 3 måneders periode på en sådan måde, at officeren medmindre andet aftales gennemsnitligt tilsikres 8 månedlige arbejdsfrie døgn, og at ingen arbejdsdage kan være på mindre end 4 timer.
C Generelt vedrørende arbejdstiden m.v.
Stk. 1 Hvis bestemmelserne vedrørende tjeneste/fridagsmodellerne viser sig at blive anvendt på en uhensigtsmæssig måde, er organisationerne enige om at drøfte de konkrete eksempler med henblik på at borteliminere de konstaterede uhensigtsmæssigheder.
Stk. 2 Medmindre andet er aftalt er officeren ansat uden højeste tjenestetid men med respekt af de til enhver tid gældende hviletidsregler. I lønnen er indregnet betaling for alt forekommende arbejde, herunder også ekstraordinært merarbejde. Arbejdstiden tilrettelægges i samarbejde med nærmeste leder, og officeren påtager sig ethvert arbejde, der med rimelighed kan forlanges under hensyntagen til det gældende arbejdsmønster om bord.
Stk. 3 Der er mellem parterne indgået aftale om, at reglerne om hviletid kan fraviges, indenfor de i bekendtgørelse om hviletid for søfarende fastsatte rammer. Aftalens nærmere indhold er optrykt bagerst i overenskomsten.
Stk. 4 Såvel rederi som navigatør tilstræber at arrangere udrejse til tjeneste, så det tilsikres, at navigatøren er udhvilet ved tjenestens begyndelse.
5. FERIE OG FRIDAGE
Stk. 1. Xxxxxxxxxx samt den til enhver tid gældende bekendtgørelse om ferie for søfarende er gældende for ansættelsesforholdet. For hver måneds ansættelse optjenes 3 feriedage, der afholdes som løbende dage. Med mindre andet er aftalt, anses ferien påbegyndt afholdt, dagen efter ankomst til hjemmet. Optjent ferie afholdes i de første dage af hjemmeperioden. Kan hele
ferien ikke afholdes i den første hjemmeperiode, anses resterende ferie for afholdt i den eller de umiddelbart næstfølgende hjemmeperioder.
Stk. 2. For søfarende, der holder ferie uden at have optjent fuld ferieret, sker fradrag i lønnen.
Stk. 3. Medmindre andet er aftalt, ydes der ferietillæg på 1 % af den feriegivende løn. Ferietillæg optjent i perioden fra 1. september til 31. maj udbetales sammen med lønnen for maj måned, mens optjent ferietillæg for perioden 1. juni til 31. august udbetales sammen med lønnen for august måned.
Stk. 4. Ved en søfarendes fratræden anvendes Danske Rederiers feriekortordning.
§ 6. EKSTRAORDINÆR TJENESTEFRIHED
Stk. 1 Til officerer med mindst 9 måneders anciennitet gives der frihed med fuld løn, når det er nødvendigt, at officeren indlægges på hospital sammen med vedkommendes syge barn under 14 år.
Stk. 2 Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed med fuld løn i sammenlagt i 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.
§ 7. SENIORORDNING
Stk. 1 Ønsker en officer inden opnåelse af pensionsalder at arbejde på nedsat tid kan det, hvis enighed herom, ske på nærmere med rederiet aftalte vilkår.
Ved eventuel aftale om deltid med lønreduktion, opretholdes det aftalte pensionsbidrag.
§ 8. SYGDOM
Stk. 1 Officeren har ret til løn under sygdom i henhold til de i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. samt de i bekendtgørelse om dagpenge for søfarende ved sygdom eller fødsel gældende bestemmelser.
§ 9. GRAVIDITET OG BARSEL
Stk. 1 Til kvindelige navigatører omfattet af denne overenskomst, som på det forventede fødselstidspunkt har mindst 9 måneders uafbrudt ansættelse, ydes hyre under fravær på grund af graviditet og barsel i 4 uger før det forventede fødselstidspunkt (graviditetsorlov). I forlængelse heraf ydes hyre i indtil 10 uger efter fødslen/adoptionstidspunktet (barselsorlov), derudover ydes løn under orlov i indtil yderligere 10 uger (forældreorlov).
Stk. 2 Retten til graviditets- og barselshyre iht. § 18d i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. berøres ikke heraf.
Stk. 3 På samme vilkår ydes til faderen hyre under 2 ugers fædreorlov (14 kalenderdage), som skal placeres inden udløbet af 10 uger efter fødslen/adoptionen, samt yderligere 2 ugers forældreorlov (14 kalenderdage) med hyre, som skal placeres efter aftale med rederiet.
Stk. 4 Endvidere ydes den søfarende hyre under forældreorlov i indtil 9 uger indenfor 52 uger efter fødslen/adoptionen, dog maksimeret til et beløb svarende til den i hyretabellen for specialskibe gældende grundløn.
For børn født den 1. juli 2023 eller senere erstattes stk. 4 af følgende:
Stk. 4 Endvidere ydes den søfarende hyre under forældreorlov i indtil 11 uger indenfor 52 uger efter fødslen/adoptionen, dog maksimeret til et beløb svarende til den i hyretabellen for specialskibe gældende grundløn. Rederiet yder under samme forudsætninger samme løn under yderligere 2 ugers forældreorlov til deling mellem forældrene.
Stk. 5 Det er en forudsætning for betalingen af hyre under graviditets- og barselsorlov, fædre- samt forældreorlov, jf. stk. 1-4 at rederiet er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til navigatøren pro rata. Hvis rederen ikke vil kunne oppebære refusion, bortfalder betalingen til navigatøren.
Stk. 6 Det er desuden en forudsætning for at opnå den ovenfor nævnte hyre i forbindelse med graviditets-, barsels- og forældreorlov, at navigatøren senest 4 måneder (120 kalenderdage) før det forventede fødsels- eller adoptionstidspunkt skriftligt retter henvendelse til rederiet herom.
§ 10. PENSIONSORDNING
Stk. 1 Officeren holdes pensionsforsikret i PFA Pension på de til enhver tid mellem Metal Maritime og PFA Pension aftalte betingelser.
Pensionsindbetalingerne fra rederiet og officeren fremgår af hyretillægget.
Stk. 2 Rederiet er herudover villig til at administrere officerens frivillige pensionsindbetalinger.
Stk. 3 Såfremt der indgås aftale om tjenestetidsnedsættelse med lønreduktion, sker der ikke reduktion af det aftalte pensionsbidrag. Omkostningen herved afholdes af navigatøren.
§ 11. UDDANNELSE
Stk. 1 Officerer er inden for et kalenderår pligtig efter rederiets anvisning at afvikle indtil 5 kalender (løbende) dages frihed i forbindelse med deltagelse i kurser, der af rederiet er meddelt officeren senest 1. december i det pågældende kalenderår.
Stk. 2 I den udstrækning officerens deltagelse i obligatoriske STCW 2010 genopfriskningskurser ikke kan rummes indenfor førnævnte dage, afvikles ligeledes frihed ved deltagelse i sådanne kurser.
Stk. 3 Såfremt en officer ikke senest ved udløbet af det pågældende kalenderår over for rederiet har fremsat ønske om at benytte evt. resterende dage til relevante uddannelsesformål i det følgende kalenderår, bortfalder evt. ikke-forbrugte dage som kursusdage, men beholdes som fridage. De af officeren evt. ønskede dage til uddannelse (jf. ovenfor) skal aftales med rederiet og være forbrugt inden udgangen af efterfølgende kalenderår.
Stk. 3 Rederiet afholder kursusudgifter til de i stk. 1-3 nævnte kurser. Rejse- og opholdsudgifter ved officerens deltagelse i sådanne kurser afholdes af rederiet enten efter nærmere aftale eller efter regning.
§ 12. FORSIKRINGER
Stk. 1 Under rejse for rederiets regning har rederiet pligt til at dække risikoen for officerens rejsegods, dog ikke for forsikringsbeløb ud over de fastsatte beløb i den gældende bekendtgørelse om erstatning til søfarende for ejendele, der er gået tabt ved forlis eller andet havari.
§ 13. REGLER FOR ORGANISATIONSMÆSSIG BEHANDLING
Stk. 1. Fremtidige overenskomstforhandlinger for så vidt angår danske navigatører og/eller personer som nævnt i § 10 stk. 2 i lov om DIS finder sted mellem Metal Maritime og Danske Rederier Arbejdsgiver.
Stk. 2 Enhver uoverensstemmelse af faglig karakter, som ikke har kunnet løses af parterne, kan indbringes for mægling, hvor hver af parterne deltager. Lykkes det ikke på denne måde at nå til enighed, kan sagen henvises til voldgift, såfremt begge parter begærer dette. Voldgiftsretten består af fire medlemmer udpeget af Danske Rederier Arbejdsgiver med 2 og Metal Maritime med 2 samt en opmand valgt af de 2 organisationer i fællesskab eller udpeget af Arbejdsretten. Voldgiftsrettens kendelse er endelig.
Stk. 3 Såfremt en tvist af en af organisationerne ønskes afgjort ved domstolene skal Arbejdsretten i København være værneting.
Stk. 4 Bestående tjenesteforhold må ikke forringes som følge af denne overenskomst.
§ 14. VARIGHED
Stk. 1 Denne overenskomst for DIS registrerede skibe træder i kraft den 1. april 2023 og kan opsiges fra begge parters side med 3 måneders skriftligt varsel til en 1. april dog tidligst den 1. april 2025.
PROTOKOLLATER
1. TALSMANDSORDNING
Parterne er enige om, at talsmanden spiller en vigtig rolle for opretholdelsen af et stærkt lokalt samarbejde på virksomhederne. Parterne er i den forbindelse enige om, at det er en fælles forpligtelse ikke at hindre organisering samt at anbefale inddragelse af talsmanden i det lokale arbejde.
Stk. 1. Officerer omfattet af denne overenskomst kan vælge en talsmand. Når en talsmand er valgt og anerkendt af Metal Maritime underrettes rederiet herom og rederiet har påtaleret, såfremt det af saglige grunde ikke kan anerkende en valgt talsmand. Talsmanden kan på officerernes vegne forhandle med rederiets ledelse om spørgsmål af interesse for officererne.
Stk. 2. Metal Maritimes regler for valg af tillidsmænd er gældende for
valget af talsmænd. Talsmanden skal snarest efter valget gives mulighed for at deltage i relevant faglig uddannelse.
Stk. 3. Talsmanden er talsperson overfor rederiet i spørgsmål vedrørende navigatørerne, og har pligt til at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde. Agter rederiet at gennemføre generelle ændringer for officererne skal talsmanden underrettes og har påtaleret, inden ændringerne gennemføres. Aftaler som talsmanden og rederiet måtte indgå vedrørende forhold omfattet af overenskomsten godkendes af overenskomstens parter.
Ved deltagelse i møder på fridage indkaldt af rederiet afholder rederiet udgifterne herved og talsmanden afvikler ikke frihed.
Stk. 4. Såfremt et rederi agter at opsige en talsmand, skal Metal Maritime underrettes, forinden dette sker, og har herefter ret til at optage
forhandlinger om sagen. En sådan forhandling skal i givet fald afholdes inden
for 8 dage.
Stk. 5. Såfremt talsmanden opsiges, forinden forhandlinger er påbegyndt, eller opsigelsen ikke er begrundet i talsmandens egne forhold, skal der ydes en godtgørelse svarende til 3 måneders løn ud over dennes rettigheder efter lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. Denne godtgørelse ydes ikke, såfremt opsigelse af talsmanden er forårsaget af rederiets lukning eller lukning af den afdeling, hvori talsmanden fungerer. I sådanne tilfælde forlænges talsmandens opsigelsesvarsel så det udløber én måned senere end for den navigatør med det længste opsigelsesvarsel, dog til maksimalt 7 måneder.
2. SÆROVERENSKOMSTER
Der er mellem parterne enighed om, at fornyelse af særoverenskomster, hvor disse er baseret helt eller delvist på nærværende hovedoverenskomst, sker ved forhandling mellem de berørte parter uden tilknyttet konfliktret.
Nærværende resultat overføres efter forhandling mellem særoverenskomstens parter til særoverenskomsterne i det omfang det er relevant, og under behørig hensyntagen til særoverenskomsternes grundlag.
3. RISIKOZONER
For navnlig at imødekomme behov for information om faktuelle forhold i forbindelse med en konkret besejling, skal der afholdes møder, når der fremsættes anmodning herom af Metal Maritime.
Anmodning fremsættes overfor Danske Rederier, der herefter påtager sig at beramme møde med deltagelse af det relevante rederi og organisationen.
Sådanne møder skal søges gennemført snarest gørligt, efter at anmodning er fremsat. På mødet kan det pågældende rederi delagtiggøre organisationen i relevante oplysninger af betydning for rederiets beslutning om besejling, ligesom der kan orienteres om eventuelle forholdsregler, der tages i forbindelse hermed. Møderne afsluttes med udformning af skriftligt referat, der danner grundlag for eventuel ekstern kommunikation om situationen.
Parterne er enige om, at § 18 a i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. om ret til fratræden i de beskrevne situationer ikke berøres af ovenstående.
4. ARBEJDS- OG KØJETØJ
Rederiet stiller kedeldragt eller lignende arbejdstøj samt arbejdshandsker og sikkerhedsfodtøj til rådighed for navigatøren. Rent sengelinned og rene håndklæder stiles til rådighed for navigatøren hver 14. hhv. hver 7 dag.
5. FLEKSIBLE ARBEJDSTIDSFORHOLD
Der etableres en så vidt mulig branchefælles arbejdsgruppe, der skal komme med forslag og anbefalinger til hvordan mere fleksible arbejdstidsforhold kan etableres i branchen for såvel seniorer som øvrige grupper, der måtte have ønske om at arbejde mere fleksibelt i en fase i livet. Muligheder for ansættelse på deltid, klippekort, udlån til andre rederier, vikaransættelser, tilkald mv. kan inddrages i drøftelserne.
HYRESATSER GÆLDENDE FOR KONVENTIONELLE TØRLASTSKIBE OG TANKSKIBE UNDER 3.000 TDW
Hyre pr. 1. april 2023 | Grundløn | 1-3 år | 3-5 år | o. 5 år |
Lønkl. u/1.000 TDW | 18.762 | 19.072 | 19.233 | 19.555 |
Lønkl. 1.000-2.000 TDW | 19.463 | 19.749 | 19.935 | 20.241 |
Lønkl 2.000-3.000 TDW | 21.506 | 21.843 | 22.041 | 22.326 |
Lønkl. o/3.000 TDW | 22.096 | 22.425 | 22.609 | 22.915 |
Hyre pr. 1. april 2024 | Grundløn | 1-3 år | 3-5 år | o. 5 år |
Xxxxx. u/1.000 TDW | 19.484 | 19.806 | 19.972 | 20.307 |
Lønkl. 1.000-2.000 TDW | 20.211 | 20.509 | 20.702 | 21.020 |
Lønkl 2.000-3.000 TDW | 22.333 | 22.683 | 22.888 | 23.185 |
Lønkl. o/3.000 TDW | 22.946 | 23.288 | 23.479 | 23.797 |
Xxxxx udbetales både under tjeneste og i hjemmeperioder m.v. Kostpenge under frihed er indregnet i hyren.
Pensionsbidragstillæg
Med virkning fra 1. juli 2023 betales herudover et særligt pensionsbidragstillæg, der pr. måned udgør kr. 500.
Maskintillæg
Såfremt tjeneste indbefatter pasning af maskine, ydes et månedligt tillæg der udgør:
1. april 2023 | 1. oktober 2024 | |
For maskiner indtil 499 KW | 910 | 910 |
For maskiner indtil 749 KW | 1.471 | 1.471 |
Begge tillæg kan deles proportionalt, såfremt flere deltager i sådan tjeneste, og gælder kun for tjeneste om bord. Tillægget dækker de krav, der stilles i henhold til STCW-konventionen og dansk lovgivnings krav, for så vidt angår sikkerhedsmæssig og forsvarlig drift af skibets fremdrivningsmidler. Tillægget forudsætter ikke, at navigatøren udfører større overhaling eller reparation af maskinen.
HYRESATSER GÆLDENDE FOR BUGSERBÅDE
Hyre 1. april 2023 | Skipper | Styrmand | Bedstemand |
Grundløn | 25.691 | 23.036 | 21.267 |
Efter 1 år anc. | 26.494 | 23.518 | 21.749 |
Efter 3 år anc. | 27.298 | 23.840 | 22.231 |
Efter 5 år anc. | 28.101 | 24.643 | 22.713 |
Efter 8 år anc. | 29.708 | 25.447 | 23.356 |
Efter 12 år anc. | 31.315 | 26.250 | 24.481 |
Efter 15 år anc. | 32.922 | 27.857 | 26.088 |
Hyre 1. april 2024 | Skipper | Styrmand | Bedstemand |
Grundløn | 26.679 | 23.922 | 22.085 |
Efter 1 år anc. | 27.513 | 24.423 | 22.585 |
Efter 3 år anc. | 28.348 | 24.756 | 23.086 |
Efter 5 år anc. | 29.182 | 25.591 | 23.587 |
Efter 8 år anc. | 30.851 | 26.425 | 24.254 |
Efter 12 år anc. | 32.520 | 27.260 | 25.423 |
Efter 15 år anc. | 34.189 | 28.929 | 27.091 |
Pensionsbidragstillæg
Med virkning fra 1. juli 2023 betales herudover et særligt pensionsbidragstillæg, der pr. måned udgør kr. 500.
HYRESATSER GÆLDENDE FOR CREW TRANSFER VESSELS (CTV)
Hyre 1. april 2023 | Skipper | Styrmand |
Grundløn | 25.195 | 22.496 |
Efter 1 års anciennitet | 26.012 | 22.986 |
Efter 3 års anciennitet | 26.829 | 23.313 |
Efter 5 års anciennitet | 27.646 | 24.130 |
Efter 8 års anciennitet | 29.280 | 24.947 |
Hyre 1. april 2024 | Skipper | Styrmand |
Grundløn | 26.164 | 23.361 |
Efter 1 års anciennitet | 27.012 | 23.870 |
Efter 3 års anciennitet | 27.861 | 24.210 |
Efter 5 års anciennitet | 28.709 | 25.058 |
Efter 8 års anciennitet | 30.406 | 25.906 |
Pensionsbidragstillæg
Med virkning fra 1. juli 2023 betales herudover et særligt pensionsbidragstillæg, der pr. måned udgør kr. 500.
PENSIONSORDNING gældende for konventionelle tørlastskibe, tankskibe, bugserbåde og Crew Transfer Vessels:
Rederiet betaler 9 % af den pensionsgivende hyre, medens navigatøren betaler 2 %. Rederiets og navigatørens bidrag, der er uafhængigt af anciennitetstillæg og skibets tonnage, fremgår af tabellen nedenfor:
1. april 2023 | 1. april 2024 | |
Pensionsgivende hyre | 18.517 | 18.517 |
Rederens bidrag | 1.667 | 1.667 |
Officerens bidrag | 370 | 370 |
HYRESATSER GÆLDENDE FOR SPECIALSKIBE OG TANKSKIBE OVER
3.000 TDW
Hyre 1. april 2023 | Overstyrmand | Styrmand |
Grundløn | 25.623 | 24.800 |
Efter 1 års anciennitet | 26.435 | 25.471 |
Efter 3 års anciennitet | 26.645 | 25.682 |
Efter 5 års anciennitet | 26.856 | 25.893 |
Hyre 1. april 2024 | Overstyrmand | Styrmand |
Grundløn | 26.608 | 25.754 |
Efter 1 års anciennitet | 27.451 | 26.451 |
Efter 3 års anciennitet | 27.670 | 26.670 |
Efter 5 års anciennitet | 27.889 | 26.888 |
Pensionsbidragstillæg
Med virkning fra 1. juli 2023 betales herudover et særligt pensionsbidragstillæg, der pr. måned udgør kr. 500.
Rederiets pensionsbidrag udgør 9 % af de ovenfor anførte hyrer. Navigatørens pensionsbidrag, der fradrages hyren, udgør 2 %.
Uddannelsesstillinger
Styrmænd af 2. grad, der gør tjeneste i uddannelsesstillinger (som overtallige) på skibe over 3.000 BT, hvor overstyrmanden skal være i besiddelse af bevis som styrmand af 1. grad, er indtil erhvervelse af 12 måneders effektiv sejltid, som kræves for at opnå bevis som styrmand af 1. grad, omfattet af gældende overenskomst for navigatører, dog til en månedlig hyre, inklusiv pensionsbidrag, der i en 1:1 ordning [på specialskibe] udgør kr. 22.536.
Collective agreement exempting rest hour regulations
With reference to the Manila Amendments to the STCW Convention and the Maritime Labour Convention the parties to this CBA have agreed the following exceptions from the rest hour regulations:
(a) In accordance with Article 57 of the Act on seafarer’s condition of employment etc., each seafarer shall have a minimum of 10 hours rest in any 24 hours of work. The hours of rest may be divided into maximum two periods, one of which shall be of at least 6 hours length.
(b) In connection with national (e.g. Danish) implementation of the Council Directive on the organisation of working time for seafarers in force at the time in question, currently order no. 2027 of 14th December 2020 on seafarer's hours of rest, the following exceptions have been agreed upon:
(c) The minimum period of 77 hours of weekly rest may be reduced to not less than 70 hours provided that any such reduction shall not be allowed for more than two consecutive weeks, and provided that the intervals between two periods of exception shall not be less than twice the duration of the exception.
(d) The hours of daily rest may be divided into no more than three periods one of which shall be at least 6 hours in length, and neither of the other two periods shall be less than one hour in length. The intervals between consecutive periods of rest shall not exceed 14 hours. Exceptions shall not extend beyond two 24-hours periods in any 7-days period.
(e) The requirements for rest periods need not be maintained in case of emergency or other overriding operational conditions, but in such cases the seafarer shall have an adequate compensatory rest period.
xxxx://xx/xxxxx/XXX00/XXX-0000-00000/Xxxxxxxxxx/XX 2023 MM - Navigatører Afd. D - 2. endelige udgave.docx