SKOLEÅRET
Lokal aftale
SKOLEÅRET
2021-22
Tønder kommune | BUPL
Indhold
LEDELSEN, TEAMET OG DEN ENKELTE MEDARBEJDER 4
Behov for afklaring af spørgsmål 6
Koloniophold, lejrskoler, hytteture, studieture mv 9
Overarbejde, merarbejde og afspadsering 10
Tilstedeværelse for medarbejderne 11
Ændre tilstedeværelsesrammen 11
Placering af kommunale netværk, TR-møder og lang mødedag 12
Særlig klasse- eller kontaktfunktion 13
NEDSAT ARBEJDSTID, FRIKØB TIL ORGANISATIONSARBEJDE, KOMBINATIONSBESKÆFTIGELSE MM 13
KØRSEL I EGEN BIL I ARBEJDSTIDEN 15
BILAG 1: BILAG TIL PROTOKOLLAT 1 18
AFTALEN
For skoleåret 2021-22 er der mellem Tønder Kommune og BUPL indgået lokalaftale.
Der har været enighed om at tage udgangspunkt i eksisterende aftale.
Forhandlingsparterne har inddraget ledelser og tillidsvalgte i processen og bygger dermed videre på den lokale tradition for dialog og samarbejde.
Lokalaftalen skal bl.a. understøtte de overordnede nationale målsætninger formuleret i Folkeskoleloven:
• Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan
• Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater
• Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis
samt understøtte
• Tønder Kommune som attraktiv arbejdsplads for alle
• Kvalitet i undervisningen samt sammenhæng i det pæd. arbejde
• Gennemskuelighed i forhold til arbejdsvilkår
• Fokus på elevernes trivsel og udbytte af undervisningen
De lokale og kommunale mål skal ligeledes tages i betragtning, når der lokalt sker udmøntning af ”Aftale om arbejdstidsregler for pædagogisk personale ved daginstitutioner, klubber, skolefritidsordninger mv.”.
Ud over nærværende aftale foreligger følgende aftaler,
• Forhåndsaftale
• aftale vedr. fleksibilitetstillæg/udvidet ansvar på 4. – 10. klassetrin
• aftale vedr. særlig klasse- eller kontaktfunktion
Endelig er det lokalaftalens mål at sikre et solidt grundlag for et stærkt, kon- struktivt, fremadskuende, gennemskueligt og dialogbaseret samarbejde på skolerne mellem ledelser, medarbejdere og forvaltning.
Tønder Kommune og BUPL forpligtes gensidigt på positivt at arbejde med lokalaftalen i forhold til de overordnede mål og hensigter samt i
løbende dialog at understøtte implementeringen af lokalaftalen.
Der er enighed om, at opfyldelse af aftalens formål er en fælles opgave for alle involverede parter og at det decentrale niveau spiller en stor og afgørende rolle.
Tønder Kommune | BUPL
AFTALEGRUNDLAG
Grundlag for lokalaftalen er ”Aftale om arbejdstidsregler for pædagogisk per- sonale ved daginstitutioner, klubber, skolefritidsordninger mv.” samt O.21.
Omfattet er pædagoger ansat i henhold til §2, stk. 1,C i Overenskomst for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv.
Pædagoger kan ansættes:
1. Ved skolefritidsordninger.
2. I folkeskolen til varetagelse af opgaver, som i henhold til lov om folkeskolen kan varetages af pædagoger.
3. Pædagoger ved skolefritidsordninger og i skoler, jf. punkterne 1-2 ovenfor, der som en del af deres ansættelse har eneansvar for at varetage under- visning i folkeskolens fag og obligatoriske emner i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, er omfattet af protokollat 2.
LEDELSEN, TEAMET OG DEN ENKELTE MEDARBEJDER
Ledelsen sætter lokale mål, angiver retning og udfolder strategier gennem tydelig dialog med de involverede medarbejdere.
Teamet spiller en central rolle i arbejdet– både i daglig drift og i udviklingsori- enterede indsatser. Det er ledelsen, der med respekt for teamets ’arbejdsrum’ opstiller forventninger til teamets arbejde, formål og fokus.
Den enkelte skal i sin hverdag kunne se muligheder for at lykkes med opgaven i både det teambaserede og det individuelle arbejde til gavn for ele- vernes udbytte og trivsel.
I forbindelse med skoleårets planlægning og den løbende dialog sikres tydelige rammer og indsigt for såvel team som den enkelte i det professionelle råderum og rammerne generelt.
SKOLEÅRETS PLANLÆGNING
Skoleårets planlægning og ledelsens dispositioner beskrives i Skoleplanen. Skoleplanen udarbejdes efter både centrale og lokale drøftelser.
Fokus for drøftelserne er altid de overordnede målsætninger for Folkeskolen samt kommunale og lokale målsætninger.
SKOLEPLAN
Med henblik på at sikre transparens og den gode drøftelse, udarbejdes forud for skoleårets start en Skoleplan i hvert distrikt.
Skoleplanen omhandler det samlede distrikt og kan desuden indeholde relevante beskrivelser etc. for enkelte matrikler.
Følgende skal inddrages og foldes ud og/eller afklares lokalt:
• Dialog om opgaveoversigten
• Størrelse på og forventet anvendelse af evt. lederstyret pulje
• Beskrivelse af ressourcefunktioner, netværksarbejde og lignende, herunder indhold, leverancer og mål/succeskriterier
• Udarbejdelse af lokalt årshjul
• Tid til individuel og fælles forberedelse
• Anvendelse af mødedage generelt
• Klasse-/kontaktfunktion
• Afvikling af 6. ferieuge
• Vilkår for nyansatte
Den nødvendige tid afsættes, så relevante fora kan indgå i drøftelserne. Se bilag med eksempel på årshjul.
FERIE OG SYGEMELDING
Bliver en medarbejder syg i forbindelse med ferie, er det vigtigt at dette ind- meldes straks og korrekt til arbejdsgiver.
Medarbejderen skal i udgangspunkt sygemelde sig til sin leder eller den, der er udpeget til at varetage opgaven.
SAMARBEJDSFORA
Udgangspunktet for tilrettelæggelse af den enkelte pædagogs arbejdstid og udarbejdelse af opgaveoversigt er dialogen mellem ledelse og medarbejder med opmærksomhed på bl.a. protokollat 1 (se bilag).
Jf §5 stk. 2 (”Personalet har adgang til at gøre sig bekendt med forslag til og ændringer i tjenesteplanen gennem deres tillidsrepræsentanter”) informerer ledelsen TR om de overordnede, generelle principper for planlægningen af ar- bejdstiden i forbindelse med arbejdet med Skoleplanen.
I forbindelse med tilrettelæggelse, organisering og udmøntning af pædago- gernes arbejde kan følgende samarbejdsfora inddrages:
• Spørgsmål om anvendelsen af den enkelte medarbejders arbejdstid drøf- tes mellem skoleledelse og den pågældende – herunder indholdet i opga- veoversigten
• Generelle spørgsmål på den enkelte distriktsskole kan drøftes mellem di- striktsleder og TR, som kan vælge at lave fælles retningslinjer for alle ma- trikler/filialer eller (hvis det giver mening) at uddelegere specifikke spørgsmål til de lokale samarbejdsfelter.
BEHOV FOR AFKLARING AF SPØRGSMÅL
Lokalaftalen lægger op til en i høj grad decentral og dialogbaseret udmøntning og løsninger skal i videst muligt omfang søges lokalt. Skulle der undtagelsesvist opstå spørgsmål, der ikke kan afklares i dialog i det enkelte distrikt, er der nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra BUPL og Børn og Skoleforvaltningen.
Spørgsmål til afklaring stiles skriftligt til Børn og Skoleforvaltningen og BUPL. Børn og Skoleforvaltningen indkalder følgegruppen.
Følgegruppen kan vælge at inddrage ekstern part, fx BUPL-forbund og KL. Spørgsmål kan enten besvares eller tilbagesendes til lokal afklaring.
- I de tilfælde, hvor følgegruppen afgiver svar, er disse til generel afklaring.
Følgegruppens svar vil blive udsendt til alle ledelser samt TR-valgte for at sikre ensartet tilgang fremadrettet.
ARBEJDSTID FOR PÆDAGOGER
GENERELT
Arbejdstiden er gældende for og beregnes specifikt for hvert skoleår.
ARBEJDSTIDENS PLACERING
Tjenesten tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag.
Ved arbejde i weekenden ydes både ulempetillæg, jf. arbejdstidsaftalens § 14, og weekendgodtgørelse, jf. protokollatets § 6.
ÅRSNORM OG NORMPERIODE
Årsnormen udgør 1924 timer inkl. ferie, 6. ferieuge og søgne/helligdage.
Bruttoårsnorm | 1924,00 |
Søgne/helligdage | 44,40 |
Ferie | 185,00 |
6. ferieuge | 37,00 |
Nettoårsnorm | 1657,60 |
Årsnormen dækker den samlede opgave, fx understøttende undervisning, støtteopgaver, assisterende funktioner i forhold til undervisning, undervis- ning, individuel/fælles forberedelse, efterbehandling, samarbejde i bred for- stand, tillidshverv, ressourcefunktioner, netværksarbejde/-deltagelse, tilsyn etc.
Normperioden er et år og opgøres endeligt ved skoleårets afslutning (31. juli).
ARBEJDSTID | AFGRÆNSNINGER
Følgende beskrives rammer for arbejdets planlægning, afvikling og afregning.
BØRNETID/ANDEN TID
Det er aftalt, at der for den enkelte skelnes mellem ”Børnetid” og ”Anden tid”.
”Børnetid” defineres som tid sammen med børn, uanset om der er tale om sfo-tid, skoletid/undervisning, frikvarterstilsyn eller andre pædagogiske opga- ver i skoletiden med børn. Heraf fradrages desuden den enkeltes pausetid.
”Anden tid” defineres som den resterende tid op til årsnormen og dækker alle øvrige opgaver for medarbejderen, herunder samarbejde, forberedel- se/efterbehandling etc.
• Børnetid kan højst udgøre 1413 timer (86%)
• Anden tid udgør som minimum 230 timer (14%)
• Timetallene justeres ligeligt i forhold til ansættelsesgrad
Taler særlige forhold herfor, kan ledelsen i dialog med medarbejder og TR fravige ovenstående fordeling – fx hvis der ikke er behov for forberedel- se/efterbehandling i den konkrete stilling.
PLANLÆGNING AF TID
Samarbejdet mellem pædagogiske medarbejdere såvel i team som i andre fo- ra er et væsentligt omdrejningspunkt i den kommunale tilstedeværelsesram- me. Rammerne for tilstedeværelse skal være medvirkende til:
• at mulighederne for samarbejde internt i og mellem de forskellige fag- grupper fremmes
• at der skabes gode muligheder for etablering af læringsmiljøer, der flyt- ter fokus fra undervisning til læring, styrker elevernes udbytte og skaber fleksible muligheder for en sammenhængende og varieret dag for ele- verne
Der skal i planlægningen gives sammenhængende plads til samarbejdet. Det kan fx ske ved at synliggøre muligheder for placering af samarbejdet inden for den daglige tilstedeværelsestid.
Planlægningen skal tage højde for mulighed for samarbejde både i skolen, SFO og på tværs af disse enheder. Det skal fx være muligt for en pædagog med fagansvar at deltage i af ledelsen udpegede relevante møder, eksempel- vis fagudvalg.
Tid til fælles forberedelse/samarbejde/individuel forberedelse gives så vidt muligt som sammenhængende tid.
SKIFTE MELLEM SKOLE OG SFO
Der skal i planlægningen tages højde for skiftet mellem skoletid og SFO-tid.
DELT TJENESTE
Den daglige tjeneste skal så vidt muligt være samlet og kan ikke deles i mere end 2 dele.
Ved deling udbetales et ikke-pensionsgivende tillæg pr. dag på 33,71 kr. (31/3 2000-niveau).
KOLONIOPHOLD, LEJRSKOLER, HYTTETURE, STUDIETURE MV.
Deltagelse i lejrskole mv. medregnes i arbejdstiden med 14 arbejdstimer og 10 timers rådighedstjeneste med 1/3 pr. døgn. I stedet for at medregne rå- dighedstjenesten i arbejdstiden, kan den udbetales med sædvanlig timeløn ved førstkommende lønudbetaling efter registrering (OK18).
KL og BUPL er enige om, at der med ”pr. døgn” menes fra døgnets begyndel- se kl. 00.00 til det efterfølgende døgns begyndelse kl. 00.00.
Arbejdstid for udrejse- og hjemrejsedage bliver medregnet ud fra konkret op- tælling, sådan at der først medregnes op til 14 arbejdstimer og herefter med- regnes op til 10 timer med rådighedstjeneste.
Der ydes tillæg ved lejrskoler m.m. (arrangementer med overnatning).
Ved afvikling på lørdage, søndage og helligdage ydes særligt tillæg, der træ- der i stedet for ulempe- og weekendgodtgørelse.
Timetallet på koloniophold, lejrskoler, hytteture, studieture mv. skal aftales med ledelsen inden afvikling.
EKSEMPEL PÅ BEREGNING
Medarbejder skal på lejrskole i tre dage.
Dag | Tidsramme | Arbejds- tid klokketimer | Rådighedstid klokketimer |
1 | 12:00 - 24:00 | 12 | 0 |
2 | 00:00 - 24:00 | 14 | 3,33 |
3 | 00:00 - 16:00 | 14 | 0,66 |
40 | 4 |
OVERARBEJDE, MERARBEJDE OG AFSPADSERING
Overarbejde og merarbejde skal være pålagt eller nødvendigt af hensyn til en forsvarlig varetagelse af tjenesten.
Beslutning om overarbejde, merabejde mv. træffes af ledelsen.
Timeløn beregnes som 1/1924 af årslønnen inkl. funktions- og kvalifikations- løn på udbetalingstidspunktet.
OVERARBEJDE
Overarbejde er arbejdstimer ud over fuldtidsbeskæftigelse.
Hvis den præsterede arbejdstid overstiger arbejdstiden for normperioden, godtgøres timerne med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct.
MERARBEJDE
Merarbejde ses i forbindelse med deltidsbeskæftigelse og nedsat tjenestetid. Merarbejde udgøres af den arbejdstid, der overstiger ansættelsesgraden, men ligger under timetallet for fuldtidsbeskæftigelse.
Merarbejde godtgøres med afspadsering af samme varighed eller med almin- delig timeløn. Merarbejde udløser ikke 50%-tillæg uanset om godtgørelsen er afspadsering eller lønudbetaling.
AFSPADSERING
Afspadsering gives i den efterfølgende normperiode, medmindre ledelsen be- slutter at planlægge hele arbejdsdage med afspadsering. Planlægger ledelsen afspadsering med hele arbejdsdage, kan disse afvikles inden for den normpe- riode, hvori afspadseringen er optjent.
Afspadseringstidspunktet skal jf ”Aftale om arbejdstidsregler for pædagogisk personale ved daginstitutioner, klubber og skolefritidsordning mv.” varsles mindst 4 døgn i forvejen.
Afspadsering fra tidligere normperiode afvikles fortrinsvis som hele afspadse- ringsdage i den aktuelle normperiode. Den praktiske udmøntning af afspadse- ringen foretages i det enkelte distrikt.
Afspadsering skal gives i den efterfølgende normperiode.
Kan afspadseringen ikke gives i den efterfølgende normperiode, ydes i stedet overarbejdsbetaling.
Hvorvidt overarbejde og merarbejde godtgøres med afspadsering eller lønud- betaling beror på en ledelsesbeslutning efter dialog med medarbejderen. Af- spadsering og udbetaling er sidestillet som godtgørelse for overarbejde og merarbejde.
TILSTEDEVÆRELSE FOR MEDARBEJDERNE
Medarbejderne er til stede i hele arbejdstiden inkl. betalte pauser.
Al undervisning og alle øvrige opgaver afvikles som udgangspunkt indenfor tilstedeværelsestiden.
Der er ikke faste regler for pauser, men arbejdsdagen skal være tilrettelagt sådan, at pædagogen kan holde en pause i løbet af dagen til personlige for- mål. Pausen er en del af arbejdstiden og må derfor højst vare 29 minutter.
Distriktsskolelederen fastsætter, hvordan de ugentlige tilstedeværelsestimer fordeles. Information om ændringer i arbejdstiden gives hurtigst muligt og skal varsles mindst 4 døgn i forvejen jf. §5. ”Orientering om ændringer i tje- nesteplanen, herunder afspadsering, skal ske med et varsel på mindst 4
døgn.”
Fordelingen af den ugentlige tilstedeværelsestid kan variere inden for det en- kelte distrikt.
Tilstedeværelse skal medvirke til
• at mulighederne for samarbejde fremmes
• at der skabes bedre fælles muligheder for etablering af læringsmiljøer, der flytter fokus fra undervisning til læring
• at der skabes fleksible muligheder for at organisere en mere sammen- hængende og varieret skoledag for eleverne
Det vil typisk påvirke tilstedeværelsestiden, at medarbejderen har nedsat tid, overtid til afspadsering, aldersreduktion el. lign.
ÆNDRE TILSTEDEVÆRELSESRAMMEN
Distriktsskolelederen kan træffe beslutning om at ændre tilstedeværelses- rammen, således at medarbejderne kan arbejde andre steder end på skolen.
Samarbejde om skolens opgaver har altid første prioritet.
LEDERSTYRET PULJE
Den enkelte medarbejders evt. resterende tid er lederstyret. Distriktsskolelederen træffer på baggrund af lokale drøftelser beslutning om anvendelse af tiden.
Med opmærksomhed på varslingsfrist på 4 døgn jf. §5 kan den lederstyrede pulje afvikles/anvendes på forskellige måder. Tiden kan:
• anvendes til afvikling af fx forældresamarbejde, lejrskole og skolefester
• placeres som yderligere tilstedeværelsetimer ud over den aftalte ugent- lige tilstedeværelse
PLACERING AF KOMMUNALE NETVÆRK, TR-MØDER OG LANG MØDEDAG
Møder i kommunale netværk m.m. afvikles i videst muligt omfang inden for
tilstedeværelsestiden.
• Møder i kommunale netværk og lignende
o tirsdage kl. 15.00-17.00
• BUPL i Tønder Kommune afvikler møder
o torsdage kl. 08.30-11.30
• På tværs af skoledistrikterne er der aftalt fælles mødedag
o onsdage til senest kl. 17.00.
Kommunale netværk
Der ses i skoleåret følgende kommunale netværk:
• Distriktsvejledernetværk for PLC og it
• Specialundervisningsnetværk
• Matematikvejledernetværk
• Tyskvejledernetværk
• Trivselsnetværk
• Håndværk og Design
Listen over kommunale netværk er dynamisk.
FERIE
Ferien afvikles i forhold til den aktuelle beskæftigelsesgrad (§9 stk 3). for en fuldtidsansat 7,4 timer pr. dag/37 timer pr. uge.
Lederen fastsætter efter drøftelse med den ansatte, hvornår ferien holdes. Lederen skal under hensyntagen til arbejdets udførelse så vidt muligt imøde- komme den ansattes ønsker, herunder ønsket om, at hovedferien holdes i den ansattes barns skolesommerferie. (§11 stk. 1)
Placering af hovedferien i perioden 1. maj til 30. september varsles af lederen mindst 3 måneder før afholdelse.
Placering af øvrige ferie varsles af lederen mindst 1 måned før afholdelse. Øvrig ferie bør gives i sammenhæng af mindst 1 uges varighed. Hvor det driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan denne del af ferien dog gives på enkeltdage. (§10 stk. 2)
6. FERIEUGE – FERIEFRIDAGE
Den 6. ferieuge skal som udgangspunkt afholdes og skal, lige som øvrig ferie, gives i sammenhæng af mindst en uge, hvor dette driftsmæssigt kan lade sig gøre.
Den optjente ferieuge afholdes efter den ansattes ønske, med mindre arbej- dets udførelse hindrer dette. (§18 stk. 2)
Det forudsættes, at den ansatte så tidligt så muligt giver Xxxxxxx besked om afviklingen af den 6. ferieuge (§18 stk. 3). I forbindelse med skoleårets plan- lægning skal medarbejderen meddele skolens ledelse, hvorvidt den 6. ferie- uge ønskes i perioder hvor skolen har undervisning eller den ønskes afholdt i undervisningsfri uger. Denne meddelelse gives senest på en af skoleledelsen fastsat dato.
Ønsker en ansat ikke at afholde hele eller dele af den 6. ferieuge, har den ansatte ret til at få til at få de resterende ferietimer udbetalt. (§19 stk 1)
SÆRLIG KLASSE- ELLER KONTAKTFUNKTION
Funktionen varetages af en lærer eller uddelegeres til flere af klassens lærere eller pædagoger.
• Opgaven indgår i arbejdet med Skoleplan
• Opgaven kan deles mellem flere medarbejdere
Ved delt opgaveløsning skal opgaven beskrives og defineres for alle
• Distriktsskolelederen fastlægger indholdet og beskrivelsen af opgaven
• Funktionen skal fremgå af opgaveoversigten
NEDSAT ARBEJDSTID, FRIKØB TIL ORGANISATIONSARBEJDE, KOMBINATIONSBESKÆFTIGELSE MM
Den praktiske udmøntning som følge af nedsat arbejdstid, aldersreduktion,
frikøb til organisationsarbejde, kombinationsbeskæftigelse mm. foretages i det enkelte distrikt.
EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE
Efteruddannelse indgår i den samlede arbejdstid på lige fod med øvrige opga- ver.
• Deltagelse i fuldtidsuddannelse – fx længere forløb med orlov – afvikles i stedet for tilstedeværelsesrammen
• Kortere kurser, der ligger inden for tilstedeværelsestiden, afvikles som en del af tilstedeværelsesrammen
Kurser/uddannelse, der ligger uden for tilstedeværelsesrammen fx kortere kurser med sluttidspunkt efter tilstedeværelsestiden eller ”akutte kurser” kan
• Optælles konkret og indgå i den samlede opgørelse for årets arbejdstid
• Afvikles via tid fra den lederstyrede pulje
• Afvikles time for time inden for normperioden
OPGAVEOVERSIGTEN
Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til den an- satte. Opgaveoversigten skal overordnet angive en helhedsbetragtning på de arbejdsopgaver, den ansatte påtænkes at løse i normperioden.
Skolelederen træffer beslutning om indhold og udformning af opgaveoversig- ten med fokus på at øge gennemsigtigheden i udarbejdelse af den enkeltes opgaveoversigt.
Der gives ikke med opgaveoversigten et bindende tilsagn til medarbejderen om, hvilke opgaver den pågældende skal løse.
Med opgaveoversigten afstemmes forventninger til, om medarbejderens sam- lede arbejdstid er fyldt op med de tildelte opgaver.
DIALOG OM OPGAVEOVERSIGT
Dialog mellem skoleledelse og medarbejder om opgaveoversigtens indhold er obligatorisk forud for skoleåret.
Denne skal bl.a. berøre den enkeltes
Børnetid
Herunder SFO- og skoleopgaver samt forventet fordeling i hverdagen
Anden tid
Herunder forberedelse/efterbehandling m.m.
INDHOLD
Opgaveoversigten er at betragte som løntilsagn for medarbejderen.
– dog jf. ”Forhåndsaftale for basispersonale og stedfortrædere mellem Tønder Kommune og BUPL”.
På opgaveoversigten skal følgende som minimum fremgå – med • angivet punkter, der angives med konkret timetal;
• Medarbejderens pausetid •
• Forventet tid til tilsyn (elevpauser) •
• Lederstyret pulje •
• Forventet børnetid i henholdsvis skole og sfo •
• Klasse-/kontaktfunktion
• TR-opgave (FTR)
• AMR-funktion
ÆNDRINGER
I forhold til overblik over arbejdstid årsopgørelse aftales det at anvende elektronisk opgørelse i TRIO+. Den enkelte kan dermed både i årets løb og ved normperiodens afslutning følge egen arbejdstid, herunder tid i lederstyret pulje/virkarpulje.
Mindre ændringer i opgavernes indhold og omfang kan finde sted uden udar- bejdelse af ny opgaveoversigt.
Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på ind- hold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og den ansatte.
Herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringerne. Den samlede opgaveoversigt tilpasses herefter.
KØRSEL I EGEN BIL I ARBEJDSTIDEN
Med udgangspunkt i Tønder Kommunes generelle kørselsregler, skelnes der overordnet mellem kørsel til kommunens egne lokationer og til andre lokatio- ner.
• Kørsel til egne lokationer, fx til en skole eller et kursuslokale ses som merkørsel og afregnes
• Kørsel til andre lokationer, fx CFU ses som kørsel, hvor hele turen fra start til slut (kan være hjemadresse, hvis det er mest logisk) afregnes
Kursus (enkelte dage, møder etc.) Høj takst
Uddannelse (længere forløb) Lav takst Opgørelse af antal kørte kilometer sker via opslag på xxx.xxxx.xx.
TILLIDSREPRÆSENTANT – TR
Der er i Tønder Kommune valgt en FTR på BUPL-området. TR-opgaven skal fremgå af opgaveoversigten.
Jvf. hovedprincippet i MED-Rammeaftalen skal tillidsrepræsentanten have den nødvendige og tilstrækkelige tid til at varetage hvervet som tillidsrepræsen- tant. Der skal tages hensyn til arbejdspladsens størrelse og geografiske spredning. Desuden skal TR-opgaverne løses på en sådan måde, at det inde- bærer mindst mulige forstyrrelse af det normale arbejde – her aktiviteter og undervisning sammen med børn og kolleger.
Der henvises i øvrigt til fælles TR-aftale på BUPL-området i Tønder Kommune.
TR-SAMARBEJDET
TR indbydes til møder, hvor dennes deltagelse giver mening. Eksempler er møder, hvor indhold relevant for BUPLs område drøftes.
ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT
På hver matrikel vælges en AMR blandt alle medarbejdere uanset faglig orga- nisering.
AMR-opgaven skal fremgå af opgaveoversigten, såfremt AMR er ansat som pædagog.
AMRS OPGAVER
AMRs opgaver er bl.a.
• det løbende arbejde i forbindelse med APV samt det daglige arbejde med ajourføring og information om nye tiltag
• at deltage i filialens og distriktets MED-udvalg
• mødevirksomhed i sikkerhedsorganisationen og sikkerhedsgruppen
• deltage i udarbejdelse af politikker på området
Jvf. Arbejdsmiljøloven skal AMR have ”en efter forholdene rimelig tid til arbej- det”.
AFTALEARK
o Aftalen er gældende for skoleåret 2021/22
o Aftalen genforhandles med henblik på skoleåret 2022/23
Dato 11.05.2021 Dato 11.05.2021
Xxxxxx Xxxxxxx Lauesen Faglig sekretær BUPL | Xxx Xxxxxx Xxxxxxx for børn og skole Tønder Kommune | |
Dato 11.05.2021 | ||
Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx XXX i Tønder Kommune BUPL |
BILAG 1: BILAG TIL PROTOKOLLAT 1
Planlægning og arbejdstidstilrettelæggelse for skolepædagoger
Bilaget er til inspiration for planlægning og arbejdstilrettelæggelse på skolerne i en proces, der har til formål at skabe overblik og synlighed, og som bygger på di- alog og gensidig tillid.
Generelt
Målet med arbejdstidsreglerne for skolepædagoger er at skabe gode rammer for folkeskolens udvikling og understøtte folkeskolen, herunder skolefritidsordningen, som en attraktiv arbejdsplads for pædagoger.
Krav og ressourcer skal ses i en sammenhæng. Det pædagogiske arbejde i skole- fritidsordningen og skolen indebærer en bred vifte af opgaver, herunder opgaver, som forudsætter planlægning, udvikling og evaluering samt samarbejde med læ- rere og øvrige kolleger.
Ledelsen meddeler pædagogen, hvilke opgaver pædagogen forventes at løse. Hvis der sker ændringer i arbejdsopgaverne, drøfter ledelsen eventuelle justerin- ger af opgaver/prioriteringer med pædagogen, fx om pædagogen skal have mu- lighed for at løse opgaverne på et andet tidspunkt.
Tilrettelæggelsen af arbejdstid bør ses i større sammenhæng, da arbejdstid også har betydning i forhold til opgaveløsningen, organiseringen, arbejdsmiljøet og muligheden for at fastholde og rekruttere personale mv.
Planlægning og arbejdstilrettelæggelse
Planlægningen og arbejdstilrettelæggelsen på den enkelte skole bygger på gæl- dende lovgivning og på de kommunale skolepolitiske beslutninger, som danner rammen for den enkeltes skoles arbejde med mål og handleplaner.
Reglerne om medindflydelse og medbestemmelse sætter den overordnede ramme om det formaliserede samarbejde mellem skoleledelsen og medarbej- derne i folkeskolen. Ifølge MEDreglerne er der gensidig pligt til at informere om og drøfte alle forhold af betydning for arbejdspersonale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold. Informationen skal gives på et så tidligt tidspunkt, på en sådan måde og i en sådan form, at det giver gode muligheder for en grundig drøftelse, så medarbejdernes/medarbejderrepræsentanternes synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget for ledelsens beslutninger.
I drøftelserne i MED kan bl.a. indgå følgende temaer:
• Målsætninger og prioriteringer for det kommende skoleår
• Budgettets konsekvenser for bl.a. arbejds- og personaleforhold i det kom- mende skoleår.
• Arbejdsopgaver, herunder opgaver i skolefritidsordningen og opgaver i til- knytning til skolens undervisnings-/ specialundervisningsvirksomhed, evt. va- retagelse af særlige funktioner, samarbejde med eksterne parter mv.
• Samarbejde inden for og mellem faggrupper, herunder mødevirksomhed og planlægning, udvikling og evaluering mv.
• Hvordan arbejdet kan tilrettelægges, så de forskellige personalegrupper får mulighed for tværfagligt samarbejde, fx ved sammenhængende blokke til den langsigtede planlægning og evaluering.
• Tilrettelæggelse af opgaver, der ikke forudsætter tilstedeværelse på skolen el- ler ikke er fastlagt i tjenesteplanen.
• Deltagelse i kompetenceudvikling, herunder i forhold til Folketingets beslut- ning om kompetenceløft af pædagoger jf. ”Pejlemærkerne for kompetenceud- vikling i folkeskolen”.
BILAG 2: ÅRSHJUL
Eksempel på årshjul 2021-2022 i forhold til planlægning af skoleåret.
Måned | Indhold/overskrifter + forventet tidspunkt | |||
Januar | Samarbejdsmøde Forvaltning + faglig organisation | Kommunal redegørelse til skolerne | Forhandling af Lokalaftaler + evt. forhåndsaftaler | |
Februar | ||||
Marts | Lokalaftale udsendes | |||
April | Forhåndsaftale udsendes | |||
Maj | ||||
Juni | Udlevering af opgaveoversigter | |||
Juli | ||||
August | Skoleåret starter | |||
September | ||||
Oktober | Budget vedtages kommunalt | |||
November | Fællesmøde ”Agerskovmødet” | Opsamling af ”Agerskovmødet” | ||
December | Kommunal redegø- relse til faglige organisationer |
Tønder Kommune
Børn og Skoleforvaltningen ▪ Xxxxxxx Xxxxx 0 ▪ 6270 Tønder