Indholdsfortegnelse:
Love & vedtægter
• Forbundslove
• Standardvedtægter for medarbejderforeninger, specialgrupper og kredse
• Vedtægter for Dansk Journalistforbunds ophavsretsfond
• Delegeretvalgregler
Vedtaget af delegeretmødet april 1961 Senest ændret af delegeretmødet april 2015
Indholdsfortegnelse:
A. DJs formål § 1 DJs formål
B. Medlemskab § 2 Optagelsesbetingelser
§ 3 Passivt medlemskab
§ 4 Pensionistmedlemskab
§ 5 Elevmedlemskab
§ 6 Sletning
§ 7 Bøde eller eksklusion
§ 8 Genoptagelse
C. Medlemsrettigheder og -pligter § 9 Kontingent
§ 10 Pensionsordning
§ 11 Gruppeforsikring
§ 12 Overenskomster og tariffer
§ 13 Faglig konflikt
§ 14 Lønstatistik
§ 15 Pressekort
§ 16 Medlemsblad
§ 17 Tabt arbejdsfortjeneste
§ 18 Økonomisk hjælp
D. Forbundets organer § 19 Medarbejderforeninger
§ 20 Specialgrupper
§ 21 Kredse
§ 22 Specialforeninger
§ 23 Interesseforeninger
E. Forbundets demokrati § 24 Forbundets organer
§ 25 Delegeretmødet
§ 26 Hovedbestyrelsen
§ 27 Forretningsudvalget
§ 28 Tegningsret
§ 29 Regnskab og revision
§ 30 Beslutningsregler
§ 31 Lovændringer
§ 32 Opløsning
F. Bilag 1. Standardvedtægter for medarbejder- foreninger
2. Standardvedtægter for specialgrupper
3. Standardvedtægter for kredse
4. Vedtægter for DJs ophavsretsfond
5. Delegeretvalgregler
A. DJs formål
§ 1 Dansk Journalistforbunds formål
Stk. 1. Forbundets formål er at varetage medlemmernes faglige interesser, særligt at fremme fagets uddannelsesforhold, økonomiske og sociale vilkår og at arbejde aktivt for fagets interesser og en udvidelse af presse- og ytringsfriheden over for arbejdsgiverne, lovgivningsmagten og myndighederne.
Stk. 2. Forbundet søger herunder sine formål fremmet ved at støtte og styrke uddannelserne af medarbejdere til medierne ved samarbejde med beslægtede danske organisationer, ved samarbejde med de øvrige nordiske journalistorganisationer gennem Nordisk Journalistforbund og med andre landes faglige journalist- og medieorganisationer gennem International Federation of Journalists og andre relevante internationale medieor- ganisationer.
Stk. 3. Forbundet har kontor i hovedstadsområdet.
Stk. 4. Dansk Journalistforbund er en forening med hjemsted i Københavns Kommune.
B. Medlemskab
§ 2 Optagelsesbetingelser
Stk. 1. Ret til medlemskab har enhver, som har gennemgået en af uddannel- serne inden for medier og kommunikation, har journalistik eller kommunika- tion som hovederhverv og arbejder på løn- og arbejdsvilkår, der kan godken- des af forbundet.
Stk. 2. Ret til medlemskab har også andre, der som hovederhverv og med en kreativ og/eller journalistisk indfaldsvinkel arbejder i medierne eller med in- formationsformidling/kommunikation, og som har ansættelse på anerkendte arbejdspladser, eller har ernæret sig ved freelance arbejde i mindst 3 måne- der. I alle tilfælde skal arbejdet foregå på løn- og arbejdsvilkår, der kan god- kendes af forbundet.
Stk. 3. Hovedbestyrelsen kan i individuelle tilfælde dispensere fra kriterierne i stk. 1 og 2, når begrundede, organisationsfaglige hensyn taler derfor. Ho- vedbestyrelsen kan gøre det til et vilkår for en sådan dispensation, at ansøge-
ren forpligter sig til at gennemføre et uddannelsesforløb inden for et af ho- vedbestyrelsens fastsat tidsrum.
Stk. 4. Hovedbestyrelsen fastsætter skriftlige retningslinjer for krav til an- søgeres dokumentation af løn- og arbejdsvilkår samt andre oplysninger af betydning for forbundets behandling af medlemsansøgninger. Delegeretmødet fastsætter mindstekravet til ansøgerens dokumenterede månedsindtægt ved arbejde inden for Dansk Journalistforbunds organisationsområde.
Hovedbestyrelsen undersøger og afgør ethvert optagelsesspørgsmål.
Stk. 5. Xxx til medlemskab tilkommer ikke ansøgere, som indtager egentlige journalistiske chefstillinger, og ophører, hvis et medlem overgår til en sådan stilling.
Stk. 6. Hovedbestyrelsen kan nægte optagelse, hvis ansøgeren har arbejdet som strejkebryder, jf. § 7, stk. 2.
Stk. 7. Ansøgning om optagelse sker på blanket, der rekvireres fra forbundskontoret. Blanketten skal, hvis der på arbejdspladsen er en tillidsrepræsentant, påtegnes af denne. Ansøgning om medlemskab, hvor løn, arbejdsområde eller andre arbejdsmæssige forhold kræver en særlig stillingtagen i forhold til DJs aftale- og organisationspraksis, sendes til høring blandt bestyrelserne for kredse, specialgrupper og specialforeninger. De relevante parter og faglige konsulenter informeres hurtigt om alle optagelser og sikres nem adgang til optagelsesmaterialet, hvis dette ønskes.
Stk. 8. Såfremt optagelse nægtes, kan ansøgeren inden 14 dage fra afslagets dato begære personlig forhandling med hovedbestyrelsen. Forhandlingen skal have fundet sted senest tre måneder efter afslagets dato.
Stk. 9. Optagelsesberettigede, der er ansat ved de dansksindede aviser i Sydslesvig, kan optages uden forpligtelse til at tilslutte sig de til medlemskabet hørende pensionsordninger.
§ 3 Passivt medlemskab
Stk. 1. Udenlandske korrespondenter i Danmark, udenlandske journalister, der lever i eksil i Danmark, og medlemmer, der overtager lønnet borgerligt ombud, kan efter hovedbestyrelsens skøn tildeles passivt medlemskab af forbundet. De betaler da 1/2 kontingent. Passive medlemmer har ingen stemmeret og har ingen adgang til forsamlinger og møder i henhold til DJs love. Medlemmer, der pr. 1. maj 1980 af andre årsager har status som passive medlemmer, kan opretholde dette medlemskab.
§ 4 Pensionistmedlemskab
Stk. 1. Medlemmer, som går på efterløn, pension eller lignende, forbliver medlemmer, men får en kontingentnedsættelse, så deres kontingent svarer til 1/6 af det fastsatte kontingent til Dansk Journalistforbund og Sikringsfonden for fuldt betalende medlemmer.
Stk. 2. Tilsvarende kontingentnedsættelse kan efter ansøgning gives medlem- mer, der pensioneres inden det fyldte 67. år eller på grund af sygdom eller invaliditet ophører med eller væsentligt indskrænker deres journalistiske virk- somhed. Medlemmer, der er gået på pension før 1. januar 2005, betaler 1/12 af det fastsatte kontingent til Dansk Journalistforbund og Sikringsfonden for fuldt betalende medlemmer.
Stk. 3. Medlemmer, som i henhold til § 2, stk. 5 har været udmeldt af forbun- det, kan genoptages ved overgang til pension efter reglerne i § 4, stk. 1.
§ 5 Elevmedlemskab
Stk. 1. Elever under uddannelse inden for DJs organisationsområde kan optages som elevmedlemmer. Elever betaler 1/6 af det fastsatte kontingent til Dansk Journalistforbund og Sikringsfonden for fuldt betalende medlemmer. Hovedbestyrelsen tager stilling til, om en uddannelse berettiger til elevmedlemskab ud fra en faglig, organisatorisk og uddannelsesmæssig helhedsvurdering.
Stk. 2. Elevmedlemmer (studerende og praktikanter) på uddannelser beretti- get til elevmedlemskab, jf. stk. 1, organiseres i specialgrupper, jf. lovenes § 20. Er der på et uddannelsesområde ikke oprettet en specialgruppe, kan eleverne optages i en anden relevant specialgruppe i henhold til dennes optagelses- grundlag.
Stk. 3. Hovedbestyrelsen kan endvidere bevilge elevmedlemskab til medlemmer, der optages på fuld tid på en uddannelse, der er relevant for DJs organisationsområde, såfremt indtægtskriterierne er opfyldt, jf. § 9, stk. 1.
Stk. 4. Elevmedlemmer har stemmeret i specialgruppen og på arbejdspladsen, dog ikke i urafstemninger efter § 12. De kan ikke stemme ved valg af delegerede på arbejdspladsen. De er valgbare som delegerede til hovedbestyrelsen og til lokale bestyrelseshverv, dog ikke tillidsrepræsentanthvervet efter § 19.
§ 6 Sletning
Stk. 1. Det påhviler ethvert medlem, der forlader journalistik eller på anden måde ikke mere opfylder betingelserne for at bevare medlemskabet, snarest at give meddelelse herom til hovedbestyrelsen. Udmeldelsen sker til for- bundskontoret med en måneds varsel til den 1. i en måned.
Stk. 2. Hovedbestyrelsen kan slette et medlem og/eller idømme det bøde på indtil én måneds løn, når
1. medlemmet undlader at holde pensionsordning i kraft. Det samme gæl- der sådanne gruppeforsikringer, som specialforeninger under forbundet lovligt med hovedbestyrelsens godkendelse har tegnet for deres medlem- mer
2. medlemmet trods pålæg undlader at gennemføre en uddannelse, som det ved optagelse har forpligtet sig til at gennemføre, jf. § 2, stk. 3
3. restance i kontingent, herunder til faglige sammenslutninger, hvis vedtægter er godkendt af forbundets hovedbestyrelse, idømte bøder og andre ydelser til forbundet, har bestået i mindst tre måneder.
Stk. 3. Hovedbestyrelsen kan endvidere slette et medlem, når journalistisk arbejde ikke længere er hovederhvervet.
Stk. 4. Forinden slettelse eller idømmelse af bøder - dog bortset fra stk. 2, pkt. 3 - har det pågældende medlem krav på personlig forhandling med hovedbes- tyrelsen.
§ 7 Bøde eller eksklusion
Stk. 1. Hovedbestyrelsen kan ekskludere et medlem og/eller idømme det bøde, når medlemmet enten skader andre medlemmer eller forbundets interesser.
Stk. 2. Et medlem, der arbejder som strejkebryder, kan ekskluderes af hovedbestyrelsen. Som strejkebryder anses enhver, som i strid med forbundets interesser arbejder inden for et område, der er omfattet af konflikt (strejke, lockout, blokade eller boykot). Et medlem kan ikke ved udmeldelse af forbundet unddrage sig pligten til at deltage i en konflikt, som er varslet før udmeldelsen.
Stk. 3. Forinden idømmelse af bøder eller eksklusion har det pågældende medlem krav på en personlig forhandling med hovedbestyrelsen.
§ 8 Genoptagelse
Stk. 1. Når betingelserne for medlemskab igen foreligger, kan et udmeldt medlem eller et medlem, der er slettet i henhold til § 6, stk. 3, genoptages i sine gamle anciennitetsrettigheder, medens et medlem, der er slettet i henhold til § 6, stk. 2, pkt. 1-3, eller § 7, stk. 1, optages som nyt medlem mod afvikling af eventuelle restancer efter aftale med hovedbestyrelsen.
Stk. 2. Hovedbestyrelsen kan nægte genoptagelse af tidligere medlemmer, der er ekskluderet i henhold til § 7, stk. 2. Det samme gælder, hvis ansøgeren har arbejdet som strejkebryder, jf. § 7, stk. 2, andet punktum, efter at have udmeldt sig af forbundet.
C. Medlemsrettigheder og -pligter
§ 9 Kontingent
Stk. 1. Delegeretmødet fastsætter forbundskontingentet og bidraget til Sikringsfonden.
Stk. 2. Ledige medlemmer, som modtager arbejdsløshedsunderstøttelse eller har opbrugt deres ret til samme, betaler 1/6 af det fastsatte kontingent til Dansk Journalistforbund og Sikringsfonden for fuldt betalende medlemmer. Dette gælder også medlemmer, der under sygdom eller barsel alene modtager sygedagpenge. Hovedbestyrelsen kan dog fastsætte en indtægtsgrænse, således at ledige medlemmer, der har indtægter i en ledighedsperiode, kun opnår nedsat kontingent i måneder, hvor deres indtægter er under denne grænse.
Stk. 3. Medlemmer under aftjening af værnepligt betaler 1/6 af det fastsatte kontingent til Dansk Journalistforbund og Sikringsfonden for fuldt betalende medlemmer.
Stk. 4. Hovedbestyrelsen kan efter ansøgning indrømme ¼ kontingent til medlemmer, som for egen regning og med journalistisk formål tager midler- tidigt ophold i udlandet, forudsat at deres indtægt ikke overstiger indtægts- grænsen i stk. 1. Tilsvarende gælder for medlemmer, som på samme betingel- ser og med tilsvarende formål tager ubetalt orlov eller videreuddanner sig i Danmark. Xxxxxxxxx, som er på orlov med tilskud fra arbejdsløshedskas- sen, betaler 1/6 af kontingentet til Dansk Journalistforbund og Sikringsfon- den for fuldt betalende medlemmer.
Stk. 5. Hovedbestyrelsen kan i øvrigt altid indrømme kontingentnedsættelse eller fritagelse til medlemmer, hvis indtægter i en periode nedsættes væsentligt.
Stk. 6. Hovedbestyrelsen kan efter anmodning indrømme ½ kontingent til medlemmer i beskæftigelse, der har en lav indtægt. Hovedbestyrelsen kan fastsætte en indtægtsgrænse for, hvornår der kan bevilges ½ kontingent.
§ 10 Pensionsordning
Stk. 1. Medlemmer, der modtager arbejdsgiverbidrag til pensionsordning, er omfattet af vedtægterne i Mediernes Pension.
Stk. 2. Hovedbestyrelsen kan dispensere fra kravet om pensionsordning.
§ 11 Gruppeforsikring
Stk. 1. Ledige medlemmer af Dansk Journalistforbund, der har kontingentned- sættelse, jf. § 9, stk. 1/eller der betaler 1/4 kontingent efter § 9, stk. 3, får betalt gruppeforsikringen (dødsfald og invalidedækning), hvis de tre måneder før le- dighedsperioden var omfattet af forsikringen. Tilsvarende gælder for nyuddan- nede, hvis de i tre måneder selv har betalt den fulde præmie, og i øvrigt opfylder vilkårene for medlemskab af forsikringen. For medlemmer, der er overgået til efterløn før den 1. maj 2003, vil gruppelivspræmien blive betalt frem til deres pensionsalder.
Stk. 2. Medlemmer af gruppeforsikringen betaler et særligt kontingent, der alene anvendes til at betale gruppelivspræmien for de ledige.
Stk. 3. Kontingentet fastsættes af delegeretmødet. Såfremt en ændring i enten antallet af arbejdsløse, antal medlemmer omfattet af gruppeforsikring eller i præmiens størrelse gør det nødvendigt at ændre kontingentet inden det nærmest følgende delegeretmøde, bemyndiges hovedbestyrelsen til at justere kontingentet. Delegeretmødet skal årligt have forelagt et revideret regnskab for kontingentindtægter og præmiebetaling i forbindelse med gruppeforsikringen for de ledige.
§ 12 Overenskomster
Stk. 1. Forbundet har primært forhandlingsretten for sine medlemmer. Det er forbundets opgave at sikre denne forhandlingsret ved overenskomst. Forbundet skal tilstræbe oprettelse af minimallønsoverenskomster for samtlige jour- nalistiske arbejdspladser.
Stk. 2. Et overenskomstforslag skal til urafstemning blandt de medlemmer, det vedrører. Medlemmer omfattet af rene tiltrædelsesoverenskomster deltager og- så i urafstemningen, og resultatet opgøres særskilt, med mindre andet er aftalt med de berørte medarbejderforeninger.
Stk. 3. Freelanceoverenskomster for ikke-fastansatte og uddannelsesaftaler for elevmedlemmer skal godkendes af hovedbestyrelsen, der dog forinden godkendelse kan udsende disse til en vejledende afstemning blandt de berørte medlemmer.
Stk. 4. Hovedbestyrelsen fastsætter de nærmere regler for gennemførelse af urafstemninger. Det skal sikres, at alle medlemmer, som overenskomsten om- fatter, får lejlighed til at afgive deres stemme, og det skal sikres, at afstemningen gennemføres på betryggende vis som en hemmelig afstemning. Når uraf- stemningen omfatter overenskomstområder med flere end 20 medlemmer, kan afstemningsresultatet offentliggøres.
Stk. 5. Medarbejdergruppe/tillidsrepræsentant, hhv. fællestillidsrepræsentant, kan på den enkelte arbejdsplads, jf. § 19, forhandle om løn- og arbejdsvilkår, men kan kun med hovedbestyrelsens sanktion slutte overenskomst. Der skal, inden forhandlinger påbegyndes, gives hovedbestyrelsen underretning. Denne er berettiget til at lade sig repræsentere i forhandlingerne.
Stk. 6. I øvrigt kan grupperne eller - hvor der er tale om individuelle aftaler - vedkommende medlem kræve, at hovedbestyrelsen lader sig repræsentere i forhandlingen.
Stk. 7. Intet medlem kan uden hovedbestyrelsens sanktion overdrage sin for- handlingsret, hvad angår faglige og økonomiske spørgsmål, til organer uden for forbundet.
Stk. 8. Hovedbestyrelsen kan på områder, hvor der ikke er overenskomster, vejlede medlemmerne om lønniveau og prissætning.
Stk. 9. I kraft af sit medlemskab af Dansk Journalistforbund giver ethvert medlem til forbundet en ikke-eksklusiv fuldmagt*) til på medlemmets vegne at indgå aftaler om og opkræve vederlag for brug af ophavsretligt beskyttet indhold, i henhold til forbundets beslutninger inden for de til enhver tid gæl- dende formålsbestemmelser. Fuldmagten gælder i det omfang, medlemmet har de pågældende rettigheder i behold. Medlemmet bemyndiger forbundet til at foretage ethvert retligt eller faktisk skridt i forbindelse med varetagelsen af denne ret. Dansk Journalistforbund kan på medlemmets vegne påtale en- hver krænkelse af disse rettigheder. Forbundet kan indgå repræsentationsaf- taler med tilsvarende udenlandske organisationer og overlade forvaltningen
af de i denne bestemmelse angivne aftaler eller dele heraf til andre organisati- oner, herunder foreninger under Copydan. Fuldmagten omfatter blandt andet rettigheder, som varetages af de kollektive forvaltningsorganisationer såsom Copydan-foreningerne, som forbundet er medlem af. Medlemmerne har ret til at få oplyst, på hvilke områder der er indgået aftaler.
* Note: Ikke-eksklusiv fuldmagt betyder, at det enkelte medlem fortsat selv kan lave de aftaler vedr. sine rettigheder, som medlemmet ønsker.
Stk. 10. Xxxxxx, som i henhold til aftale, som forbundet har indgået med brugere af medlemmers ophavsretlige beskyttede værker, og som ikke med sikkerhed kan henføres til enkelte medlemmer som ophavsmænd, indgår i en særlig fond, hvis hovedformål er at yde støtte til medlemmernes individuelle uddannelsesaktiviteter.
§ 13 Faglig konflikt
Stk. 1. Kun hovedbestyrelsen kan varsle og iværksætte kollektive kampskridt og træffe beslutning om de foranstaltninger, den anser for egnede. Hoved- bestyrelsen er bemyndiget til at opkræve ekstra kontingent i forbindelse med faglig konflikt.
Stk. 2. Ved udbetaling af understøttelse til medlemmer under konflikt kan fra- drages eventuelle skyldige beløb til forbundet.
Stk. 3. Hovedbestyrelsen er bemyndiget til på de enkelte medlemmers vegne at opsige disses stillinger i forbindelse med en kollektiv arbejdsstandsning.
Stk. 4. Hovedbestyrelsen kan idømme et medlem, der modarbejder forbundets beslutninger i en konfliktsituation, bøder på indtil 1/12 af årslønnen eller eks- kludere medlemmet, jf. § 7.
Stk. 5. Hovedbestyrelsen kan bringe en af forbundet iværksat strejke og/eller blokade til ophør.
§ 14 Lønstatistik
Stk. 1. Forbundet udfærdiger én gang årligt statistik over medlemmernes lønforhold. Medlemmerne har pligt til at give hovedbestyrelsen de begærede oplysninger, og forbundet har fuldmagt til at indhente oplysningerne hos medlemmernes arbejdsgiver.
§ 15 Pressekort
Stk. 1. Medlemmer kan efter henvendelse få udstedt et pressekort, der er identifikation i det daglige arbejde.
Stk. 2. Pressekortet tilhører forbundet og skal tilbageleveres ved udtræden. I tilfælde af misbrug inddrages kortet.
§ 16 Medlemsblad
Stk. 1. Forbundet udgiver et medlemsblad, som tilsendes alle medlemmer. Hovedbestyrelsen ansætter en redaktør, med hvem der også træffes aftale om løsning af andre opgaver.
§ 17 Tabt arbejdsfortjeneste
Stk. 1. Medlemmer, som kan dokumentere tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i centralt indkaldte faglige aktiviteter, er berettiget til at få dæk- ket tabet. For freelancere fastsættes tabet til den gennemsnitlige timeløn ifølge forbundets lønstatistik for ansatte. De præcise retningslinjer udformes af ho- vedbestyrelsen.
§ 18 Økonomisk hjælp
Stk. 1. I den udstrækning, hovedbestyrelsen skønner, at midlerne tillader det, vil der uden motivering kunne ydes lån på indtil 3.000 kr. til medlemmer. Ved udbetalingen fratrækkes 200 kr. til fast dækning af renter. Lånet afdrages med 300 kr. om måneden. Medlemmer, der er arbejdsløse, elever eller pensionister, afdrager lånet med 100 kr. om måneden. Kun i særlige tilfælde kan der dispen- seres fra den maksimale lånegrænse.
Stk. 2. Til medlemmers efterladte, der ikke er fuldt dækket af forbundets grup- peforsikring, ydes begravelseshjælp. Samme hjælp kan efter ansøgning ydes andre, der godtgør at have udredt udgifterne til afdødes begravelse.
Stk. 3. Dansk Journalistforbund yder støtte til vanskeligt stillede medlemmer af forbundet, herunder medlemmer, som er kommet i vanskeligheder som følge af sygdom, barsel, arbejdsløshed eller alderdom, eller i særlige tilfælde til afdøde medlemmers ægtefæller og andre pårørende. Støtten ydes primært gennem rådgivning, behandling, pensionsordninger og uddannelse samt økonomisk hjælp, jf. stk. 1 og 2.
D. Forbundets organer
§ 19 Medarbejderforeninger og tillidsrepræsentanter
Stk. 1. For hver arbejdsplads som en helhed skal hvert år i oktober vælges en tillidsrepræsentant og en stedfortræder, der er bemyndiget til under ansvar over for forbundets love og overenskomster at repræsentere forbundet over for arbejdsgiveren i forhandlinger om fremme af samarbejdspræget klima på ar- bejdspladsen og i øvrigt bistå forbundsledelsen i arbejdet for fagets interesser og tillige være arbejdsgiverens kontaktled med medarbejderkredsen. Tillids- repræsentanten er, hvor medarbejdergruppe, jf. stk. 7 er etableret, formand for denne og skal stedse holde forbundets ledelse underrettet om eventuelle ændringer i løn- og arbejdsforhold, også for elever og freelancere med fast til- knytning til arbejdspladsen.
Stk. 2. Tillidsrepræsentanterne fungerer også som kontaktpersoner for de free- lancere, der arbejder i forhold til arbejdspladsen. Derfor skal freelancere, der vil indgå faste aftaler med en overenskomstdækket arbejdsplads, orientere de lokale tillidsrepræsentanter om aftalernes løn- og arbejdsvilkår. Tillids- repræsentanterne kan bistå freelancerne ved lokale forhandlinger. Medlemmer, som har mindst 80 procent af deres arbejdsindtægt fra samme arbejdsgiver, bør være medlem af arbejdspladsens medarbejderforening, hvis en sådan findes.
Stk. 3. Hvor forholdene taler derfor, kan der på en arbejdsplads med stærk op- deling i filialer efter aftale med forbundsledelsen vælges område-tillidsre- præsentant. I sådanne tilfælde vælger arbejdspladsens tillidsrepræsentanter en fællestillidsrepræsentant.
Stk. 4. Valg af tillidsrepræsentant sker på et møde, hvortil forbundsmedlem- merne på arbejdspladsen er indkaldt med mindst syv dages varsel, og der orienteres her om hovedpunkterne i det forløbne års forbundsarbejde som oplæg til kredsgeneralforsamlingen.
Stk. 5. Hovedbestyrelsen indkalder hvert år kredsen af tillidsrepræsentanter og andre tillidsvalgte til et antal stævner/seminarer og holder i øvrigt tillids- repræsentanterne orienteret om forbundets virksomhed.
Stk. 6. Tillidsrepræsentanten og dennes stedfortræder deltager i forbundets til- lidsrepræsentantuddannelse inden for det første år, vedkommende er tillidsre- præsentant, såfremt de ikke allerede har gennemgået den. Tilsvarende gælder sikkerhedsrepræsentanters deltagelse i forbundets arbejdsmiljøkursus.
Stk. 7. Medarbejdergrupper kan oprettes for de enkelte arbejdspladser, jf. den vejledende mønstervedtægt for medarbejderforeninger. Eventuelle vedtægter i øvrigt skal godkendes af hovedbestyrelsen. Hvor sådanne medarbejderfor- eninger oprettes, er medlemskab obligatorisk for samtlige overenskomstansatte medlemmer af forbundet, herunder elevmedlemmer. * (se note).
* Note: De, der ikke kan være medlemmer af DJ, er personer med overordnet perso- naleansvar forstået som ansættende, afskedigende og lønforhandlende myndighed, jf. § 2 stk. 5 i forbundslovene.
§ 20 Specialgrupper
Stk. 1. En specialgruppe kan oprettes, når det er besluttet på en i fagbladet Journalisten varslet stiftende generalforsamling, hvor der deltager mindst 20 navngivne forbundsmedlemmer, og når gruppen efterfølgende godkendes af hovedbestyrelsen. De 20 medlemmer skal opfylde betingelsen for organisatorisk medlemskab af den nye specialgruppe. Inden hovedbestyrelsen godkender oprettelsen af og vedtægterne for en ny specialgruppe, fastlægges afgrænsningen til eksisterende, berørte specialgrupper gennem forhandlinger med de implicerede parter.
* Note: Kravet om mindst 20 medlemmer til en stiftende generalforsamling gælder dog ikke ved stiftelsen af grupper for elever og studerende. Ved stiftelsen af disse grupper skal der i stedet nedsættes en bestyrelse på min. 5. personer: en formand, en næstformand, en kasserer, og to menige medlemmer, i øvrigt fungerer disse som specialgrupper.
Stk. 2. Medlemmer skal være medlem af en specialgruppe - hvis en sådan findes - med mindre de er medlem af en medarbejderforening eller TP jf. § 21, stk. 2. Freelancere ansat i vikariater af under et halvt års varighed kan forblive i FreelanceGruppen, såfremt de udtrykker ønske herom. Stemmeret m.v. udløses stadig efter forbundets delegeretvalgregler.
Stk. 3. Xxxxxxxxx, der har freelancejournalistik som hovederhverv - og som ikke er medlem af en medarbejderforening, jf. § 19, stk. 2 - skal være medlem af FreelanceGruppen eller anden specialgruppe oprettet og godkendt i henhold til stk. 1.
Stk. 4. Ledigmeldte forbundsmedlemmer kan forblive i den specialgruppe, de var medlem af på det tidspunkt, de blev ledige. Xxxxxxxxx, der bliver ledige fra en arbejdsplads, hvor de har været medlem af en medarbejderforening, kan optages i en relevant specialgruppe i henhold til dennes optagelsesgrundlag.
Stk. 5. Specialgrupperne er en del af medlemsdemokratiet i Dansk Journalist- forbund og fungerer som et bindeled mellem medlemmerne og hovedbestyrel- sen på tværs af medarbejderforeninger og kredse.
• Specialgrupperne organiserer faglige og sociale medlemsaktiviteter, der henvender sig til de enkelte gruppers medlemmer
• Specialgrupperne overvåger beskæftigelsessituationen inden for fagom- rådet med henblik på at medvirke til arbejdsløse medlemmers kompeten- ceudvikling
• Specialgrupperne tager initiativ til organisering af nye medlemmer blandt folk, som er beskæftiget inden for forbundets naturlige organisationsom- råder eller er under uddannelse
• Specialgrupperne støtter forbundets bestræbelser for at sikre medlem- merne relevant efteruddannelse og løbende kompetenceudvikling
• Specialgruppernes bestyrelser repræsenterer de af gruppens medlemmer, der er ansat på en arbejdsplads uden medarbejderforening eller arbejder freelance
• Specialgruppernes bestyrelser fungerer som bindeled for de af gruppens medlemmer, der er ansat på en arbejdsplads uden medarbejderforening og tillidsrepræsentant
• Specialgrupperne bistår i rekrutteringen til forbundets udvalg og besty- relser og medvirker i øvrigt til at inddrage medlemmerne i det faglige ar- bejde
§ 21 Kredse
Stk. 1. Landet er opdelt i kredse, inden for hvilke forbundsarbejdet organise- res lokalt. Medlemmerne tilhører den kreds, hvori de har deres daglige arbej- de.
• Et medlem, hvis virksomheds hovedredaktion eller hovedadministrati- on ligger i en anden kreds, kan dog forlange sit medlemskab overført til denne, såfremt den pågældende arbejdsmæssigt har overenskomst- og gruppefællesskab med andre medlemmer af forbundet, som har deres daglige arbejde i den kreds, hvortil medlemskabet ønskes overført.
• Hovedbestyrelsen kan desuden imødekomme motiverede ansøgninger om kredsskifte, så længe de berørte kredse er indforstået hermed.
• Elevmedlemmer dobbeltorganiseres under praktikperioden, således at de har mulighed for at deltage i kredsens fagpolitiske arbejde på lige fod med andre medlemmer.
• Pensionistmedlemmer, medlemmer på efterløn og arbejdsløse kan, så- fremt de selv ønsker det, forblive i den kreds, hvor de sidst har arbejdet, selv om denne kreds ikke er bopælskredsen.
Stk. 2. Medlemmer i Grønland organiseres i en selvstændig kreds og er med- lem af Tusagassiuinermi Sulisut Peqatigiiffiat, TP/Medieforbundet i Grøn- land, TP. Kredsen fungerer samtidig som specialgruppen Grønland, således at medlemmerne i Grønland alle er organisatoriske medlemmer i kred- sen/specialgruppen. TPs bestyrelse fungerer som kredsbestyrelse.
Stk. 3. Medlemmer i udlandet hører til den kreds, hvor deres hjemlige ar- bejdsplads er beliggende. Freelancejournalister i udlandet hører til kreds 1, medlemmer ved danske aviser i Sydslesvig til kreds 3.
Stk. 4. Kredsenes opgave er at sikre medlemsdemokratiets lokale forankring som bindeled mellem hovedbestyrelsen og medlemmerne i det regionale område på tværs af medarbejderforeninger og specialgrupper.
• Kredsene organiserer faglige og sociale medlemsaktiviteter, der henvender sig til brede dele af medlemskredsen eller til medlemmer, der ikke er omfattet af en medarbejderforening eller specialgruppe
• Kredsene formidler et løbende samarbejde med lokale tillidsrepræsentanter med henblik på at udbrede kendskabet til forbundet og fagets grundlæggende regler og vilkår og med henblik på overholdelse af forbundets love og overenskomster
• Kredsene overvåger beskæftigelsessituationen i området med henblik på at sikre arbejdsløse medlemmer tilbud om arbejde
• Kredsene tager initiativ til organisering af nye medlemmer blandt folk, som er ansat inden for forbundets naturlige organisationsområder
• Kredsene bistår i rekrutteringen til forbundets udvalg og bestyrelser og medvirker i øvrigt til at inddrage medlemmerne i det faglige arbejde.
Stk. 5. Kredsene kan udskrive kredskontingent, der fastsættes af den ordinære generalforsamling efter forslag fra kredsbestyrelsen. Fra forbundet modtager kredsene et økonomisk tilskud, hvis størrelse fastsættes af hovedbestyrelsen efter forhandlinger med kredsformændene.
Elevmedlemmer er kontingentfri i praktikperioden.
Stk. 6. For kredsene gælder den af delegeretmødet fastlagte standardvedtægt. Hovedbestyrelsen kan dispensere herfra.
Stk. 7. Ordinær generalforsamling holdes hvert år fra 1. februar og så betids at valg af delegerede og suppleanter er afviklet, således at forbundskontoret kan have navne på delegerede og suppleanter senest 15. marts. Kun medlemmer har adgang. Almindelige medlemmer har stemmeret og er valgbare.
Stk. 8. Kredsbestyrelsen består af syv eller ni medlemmer, som vælges af gene- ralforsamlingen. Kredsformanden vælges først, derefter besættes de ledige bestyrelsesposter. Der vælges suppleanter.
Stk. 9. Generalforsamlingen behandler i øvrigt, jf. Standardvedtægtens § 3, forslag til kredsvirksomhed og til Dansk Journalistforbunds delegeretmøde.
Stk. 10. Forløbet af generalforsamlingen, herunder listen over de valgte, såvel som forløbet af de andre kredsmøder, meddeles skriftligt forbundsformanden og medlemsbladets redaktør senest otte dage efter mødet.
Stk. 11. Xxxxxxxxx af kredsinddelingen kan kun foretages på et delegeretmøde efter forhandling med de implicerede parter.
§ 22 Specialforeninger
Stk. 1. Medlemmer, der virker som pressefotografer, skal være tilsluttet specialforeningen ”Pressefotografforbundet”. Til sådanne medlemmer udleveres - imod et af hovedbestyrelsen fastsat depositum - et særligt pressefotografemblem og tilsvarende bilskilt, der er godkendt af rigspoliti- chefen. Begge dele forbliver forbundets ejendom og skal mod tilbagebetaling af depositum afleveres ved medlemskabets ophør. I tilfælde af misbrug inddrages emblemet/bilskiltet.
Stk. 2. Medlemmer, der virker som bladtegnere, skal være medlem af special- foreningen ”Danske Bladtegnere”.
Stk. 3. Xxxxxxxxx, der arbejder med fri og uafhængig journalistik, kan være medlem af specialforeningen "Journalisterne". Vedtægterne for specialforeningen skal godkendes af hovedbestyrelsen.
§ 23 Interesseforeninger
Stk. 1. Under forbundet kan dannes særlige sammenslutninger, når fællesin- teresser ved beskæftigelsen på et bestemt stofområde eller hos fælles ar- bejdsgiver taler herfor. Vedtægter for sådanne interesseforeninger, hvor med- lemskab er frivilligt, skal godkendes af hovedbestyrelsen. Aftaler, som en sammenslutning ønsker at træffe med myndigheder eller andre organer, skal godkendes af hovedbestyrelsen.
Stk. 2. Ingen sammenslutning må virke begrænsende på pressens adgang til nyhedsformidling eller gøre optagelse af et forbundsmedlem afhængig af god- kendelse af nogen uden for forbundet stående instans.
E. Forbundets demokrati
§ 24 Forbundets organer
Stk. 1. Forbundets øverste myndighed er delegeretmødet. Forbundet ledes af en formand, en næstformand og en hovedbestyrelse på yderligere 13 med- lemmer, som til udførelse af de løbende sager nedsætter et forretningsudvalg, bestående af formand, næstformand og endnu tre hovedbestyrelsesmedlem- mer.
§ 25 Delegeretmødet
Stk. 1. Ordinært delegeretmøde holdes i ulige år i april. I lige år holdes et fagligt forum i april. Valg af delegerede og deltagere i fagligt forum foregår i henhold til de i forbundslovenes bilag 5 nævnte delegeretvalgregler.
Dagsordenen for det faglige forum fastlægges af HB. Delegeretmødet og det faglige forum indkaldes med mindst 3 måneders varsel.
Stk. 2. Hovedbestyrelsen fastsætter stedet for delegeretmødet, og dagsordenen meddeles i medlemsbladet. Delegeretmødet vælger selv sine dirigenter. De de- legeredes mandaters lovlighed kontrolleres forud for delegeretmødet af for- bundskontoret. Eventuelle stedfortræderes overtagelse af udeblevne dele- geredes mandater kontrolleres af dirigenterne.
Stk. 3. På delegeretmødet aflægges beretning og regnskab for den forløbne periode, godkendes budgetramme for den følgende periode, og behandles andre punkter på dagsordenen. Forslag til delegeretmødet skal være indsendt til hovedbestyrelsen senest 6 uger før. Udsendelse af dagsorden og materiale sker til de delegerede senest 14 dage før afholdelsen af delegeretmødet.
Stk. 4. Ved delegeretmødets åbning nedsættes et valgudvalg på mindst syv medlemmer, valgt blandt de delegerede. Udvalget modtager og undersøger forslag om kandidater til de poster, som skal besættes ved valg på delegeret- mødet. Forslag til sådanne valg, med undtagelse af valg af revisorer, skal for at komme til afstemning være underskrevet af mindst 15 og højst 20 for- bundsmedlemmer som stillere og være valgudvalget i hænde senest kl. 10.00 på delegeretmødets anden dag. Kandidater har ret til at præsentere sig i Journalisten forud for delegeretmødet eller ved at omdele et tilsvarende materiale på delegeretmødet. Valghandlingen finder sted efter debatten om hovedbestyrelsens beretning og regnskab, dog tidligst på andendagen. Valgene åbnes med valgudvalgets rapport om kandidatopstillingen. Stillerlisterne for de
enkelte kandidater gøres tilgængelige for de delegerede inden valghandlingen. Dirigenterne leder valghandlingen.
Stk. 5. Forslag til valg af revisorer og revisorsuppleant skal være valgudvalget i hænde senest kl. 10.00 på delegeretmødets anden dag.
Stk. 6. På delegeretmødet vælges først forbundets formand, dernæst forbundets næstformand.
Stk. 7. Xxxxxxx af formand og næstformand skal ske med absolut majoritet. Opnås denne ikke ved den første afstemning, stemmes der mellem de to kandidater, som har fået flest stemmer. Den, der da får flest stemmer, er valgt.
Stk. 8. Endvidere vælges 13 medlemmer af hovedbestyrelsen, jf. § 26. Hovedbestyrelsesposterne besættes efter de af kandidaterne opnåede stem- metal. Hvis der foreligger stemmelighed mellem to eller flere kandidater, hvoraf kun den ene kan vælges som hovedbestyrelsesmedlem, foretages omvalg imel- lem disse kandidater. Hvis der ved omvalg på ny konstateres stemmelighed, afgøres det ved lodtrækning, hvem der er valgt.
Stk. 9. Der vælges seks suppleanter. Suppleanterne vælges efter opstilling på en særlig kandidatliste. Kandidater, der ikke opnår valg til hovedbestyrelsen, skal opføres på kandidatlisten for suppleanter, hvis de ved afslutningen af valget til hovedbestyrelsen tilkendegiver ønske herom. De deltager da i valget om suppleantposterne på lige fod med de kandidater, hvis navne er påført den oprindelige af stillerne underskrevne kandidatliste for suppleanter, jf. stk. 4.
Stk. 10. Suppleanterne indtræder i hovedbestyrelsen i tilfælde af vakance, og deres indtræden i hovedbestyrelsen sker i den orden, der svarer til de opnåede stemmetal. Hvis der ved suppleantvalget forekommer stemmelighed mellem kandidater, som efter de opnåede stemmetal er eller kan være valgt, skal der være omvalg mellem de kandidater, som har opnået samme stemmetal. Hvis der ved omvalg på ny konstateres stemmelighed, afgøres det ved lodtrækning, i hvilken rækkefølge suppleanterne er valgt.
Stk. 11. En suppleant, der er indtrådt i hovedbestyrelsen ved vakance, sidder i hovedbestyrelsen frem til førstkommende delegeretmøde.
Stk. 12. Der foretages ligeledes valg af revisor samt revisorsuppleant.
Stk. 13. Medlemmer og elevmedlemmer har adgang til delegeretmødet.
Stk. 14. Stemmeret har alene delegerede og medlemmer af hovedbestyrelsen. Øvrige medlemmer og elevmedlemmer har kun taleret.
Stk. 15. Delegeretmødet kan udnævne æresmedlemmer. Æresmedlemmer er kontingentfri.
Stk. 16. Ekstraordinært delegeretmøde kan indkaldes med otte dages varsel, når hovedbestyrelsen beslutter det, efter begæring fra generalforsamlinger i mindst 2 kredse, eller efter skriftlig begæring fra mindst 300 medlemmer.
Stk. 17. For delegeretmødet gælder følgende forretningsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af stemmetællere og nedsættelse af valgudvalg, jf. stk. 4.
3. Delegeretmødet kan kun forlades i tilfælde af lovligt forfald, hvilket da skal anmeldes til delegeretmødets sekretariat.
4. De delegerede begærer skriftligt ordet hos dirigenten.
5. Delegeretmødet kan på forslag af dirigenten eller en delegeret beslutte en begrænsning af taletiden og/eller en lukning af talerlisten.
6. Delegeretmødet er kun beslutningsdygtigt, såfremt mindst halvdelen af de delegerede, der er anmeldt ved mødets begyndelse og ikke senere er afmeldt (pkt. 3), er til stede i mødesalen.
7. Afstemninger foretages ved håndsoprækning, men kan af dirigenten eller mindst 10 delegerede kræves foretaget skriftligt eller ved navneo- pråb. Herfra er undtaget personvalg i henhold til punkt 8.
8. Ved alle afstemninger gælder almindelig stemmeflerhed med undtagel- se af valg af formand og næstformand, jf. stk. 6, hvorefter der kræves absolut majoritet af de afgivne stemmer, og ved lovændringer, jf. § 31.
9. Ved afstemning om valg af medlemmer til hovedbestyrelsen og sup- pleanter hertil, jf. stk. 7 og 8, skal der stemmes på maksimalt én færre end det antal kandidater, der skal vælges.
10. Ændringsforslag skal indleveres skriftligt til dirigenten.
11. Ændringsforslag kan ikke indleveres, hvis delegeretmødet har vedtaget debattens afslutning, jf. punkt 5.
§ 26 Hovedbestyrelsen
Stk. 1. Hovedbestyrelsens medlemmer, formand og næstformand vælges for to år. Afgår formanden i valgperioden, overtager næstformanden posten.
Hovedbestyrelsen udpeger af sin midte en næstformand, hvis denne post bliver ledig. Endvidere udpeger hovedbestyrelsen af sin midte tre medlemmer til forretningsudvalget, som i øvrigt består af formanden og næstformanden.
Stk. 2. Hovedbestyrelsens møder ledes af formanden og sammenkaldes så ofte, denne finder det påkrævet, eller efter ønske af mindst seks hovedbestyrelses- medlemmer.
Stk. 3. Hovedbestyrelsen ansætter og afskediger forbundets øvrige personale. Ansatte i forbundet kan ikke tillige beklæde bestyrelses- eller kredsbestyrel- sesposter.
§ 27 Forretningsudvalget
Stk. 1. Formanden, næstformanden og de tre øvrige medlemmer af forret- ningsudvalget modtager et af delegeretmødet efter indstilling fra hovedbes- tyrelsen fastsat vederlag. Der betales pensionsbidrag af formandens og næstfor- mandens fulde løn.
Stk. 2. Forretningsudvalget varetager de løbende forretninger.
Stk. 3. Udvalget følger forbundets økonomi. Én gang i hvert kvartal får udvalget forelagt en status og en budgetkontrol, ligesom udvalget forbereder hovedbestyrelsens behandling af økonomisager.
Stk. 4. Hovedbestyrelsen foretager indstilling af budgetramme og regnskab til delegeretmødet.
Stk. 5. Forretningsudvalget forbereder hovedbestyrelsens møder.
Stk. 6. Udvalget holder møde mindst én gang om måneden.
§ 28 Tegningsret
Stk. 1. I de løbende forretninger kan direktøren, økonomichefen eller dennes stedfortræder tegne forbundet, mens der ved større udbetalinger kræves underskrift af mindst ét medlem af forretningsudvalget.
Stk. 2. Køb og salg af fast ejendom kan kun ske efter vedtagelse i hovedbesty- relsen.
§ 29 Regnskab og revision
Stk. 1. Forbundets regnskab følger kalenderåret. På delegeretmødet vælges to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret og den anden medlem.
Desuden vælges en suppleant for den revisor, der er medlem. Revisorerne skal til enhver tid have adgang til regnskab og bilag og nøje gennemgå det årlige regnskab, underkaste bøger og bilag en prøvelse og konstatere aktivernes tilstedeværelse. Endvidere skal de mindst én gang om året uanmeldt uden for
selve regnskabsopgørelsen kontrollere beholdningerne og herom afgive skriftlig beretning til hovedbestyrelsen. Revisionsprotokollen fremlægges på de ordinære delegeretmøder. Det årlige regnskab offentliggøres i medlemsbladet.
§ 30 Beslutningsregler
Stk. 1. Delegeretmødet og hovedbestyrelsen er beslutningsdygtige, når halv- delen af de valgte medlemmer er til stede. Hvor intet andet er bestemt, gælder ved afstemninger simpel stemmeflerhed. Skriftlig afstemning skal finde sted, når et medlem forlanger det, ved delegeretmødet dog 10 af de stemmeberet- tigede. Ved stemmelighed bortfalder forslaget.
§ 31 Lovændringer
Stk. 1. Xxxxxx kan kun ændres på et delegeretmøde, hvor mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for.
§ 32 Opløsning
Stk. 1. Forbundet kan kun opløses ved beslutning på et i dette øjemed indkaldt delegeretmøde med mindst 3/4 af de afgivne stemmer. Delegeretmødet, der vedtager opløsningen, træffer beslutning om anvendelse af forbundets midler.
F. Bilag
1. Standardvedtægter for Medarbejderforeninger under
Dansk Journalistforbund
§ 1. Foreningens formål
Stk. 1. Foreningen er underafdeling af Dansk Journalistforbund, og dens formål er vare- tagelse af medlemmernes faglige og økonomiske interesser på arbejdspladsen.
§ 2. Medlemskab
Stk. 1. Medlemmer er samtlige overenskomstansatte1 medlemmer af Dansk Journalistfor- bund og samtlige medlemmer under uddannelse, som er kontraktligt knyttet til (virksomhedens navn).
Stk. 2. Herudover kan generalforsamlingen godkende, at øvrige medlemmer af Dansk Journalistforbund kan optages som interessemedlemmer (I-medlemmer) mod betaling af det for foreningen sædvanlige kontingent. I-medlemmer har ingen stemmeret ved valg af dele- gerede og valg af overenskomstbeskyttede tillidsrepræsentanter. Generalforsamlingen afgør øvrige spørgsmål om I-medlemmers rettigheder.
§ 3. Bestyrelsen
Stk. 1. Foreningens ledelse varetages af en bestyrelse, bestående af tillidsrepræsentanten (formand), tillidsrepræsentantens stedfortræder (næstformand) og yderligere mindst ét medlem, der alle vælges for et år ad gangen på den ordinære generalforsamling i oktober.
Stk. 2. Medlemmer under uddannelse kan ikke vælges til posten som tillidsrepræsentant eller stedfortræder for denne.
Stk. 3. Bestyrelsen konstituerer sig med en kasserer og evt. andre poster.
Stk. 4. Bestyrelsens medlemmer er sidestillet i ansvar og varetager i fællesskab foreningens forhandlinger og interesser. I et bestyrelsesmedlems fravær indtræder suppleanten. Xxxxxxxx- xxx anmelder inden tre dage efter generalforsamlingen til Dansk Journalistforbund, hvem der er valgt til foreningens ledelse.
Stk. 5. Foreningen tegnes af formanden og i dennes forfald næstformanden. I løbende forretninger kan kassereren tegne foreningen, mens der ved større udbetalinger kræves underskrift fra formanden eller i formandens fravær næstformanden.
§ 4. Kontingent
Stk. 1. Den ordinære generalforsamling fastsætter kontingent. Medlemmer under ud- dannelse betaler halvt kontingent.
§ 5. Generalforsamling
Stk. 1. Generalforsamlingen indkaldes med otte dages varsel ved opslag på redaktionerne, og dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende:
1. Valg af dirigent
2. Formanden aflægger beretning – heri om tillidsrepræsentantvirket
3. Regnskabsaflæggelse, budget og kontingent
1 (kontraktansatte, hvis der ikke er overenskomst)
4. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmer. Forslag fra medlemmerne skal være bestyrelsen i hænde senest tre dage før generalforsamlingens afholdelse
5. Valg af tillidsrepræsentant (formand)
6. Valg af stedfortræder for tillidsrepræsentanten (næstformand)
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer
8. Valg af suppleanter
9. Valg af revisor og revisorsuppleant
10. Valg til eventuelle andre tillidsposter
11. Eventuelt
Stk. 2. Medlemmer, som tjenstligt eller ved sygemelding er afskåret fra personlig nærværelse ved generalforsamlingen, kan stemme ved fuldmagt, som da med vedkommendes underskrift overbringes dirigenten ved mødets begyndelse og af denne bekendtgøres over for generalfor- samlingen. En deltager i generalforsamlingen kan højst stemme i henhold til to fuldmagter.
Stk. 3. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen eller efter motiveret anmodning fra mindst halvdelen af medlemmerne og med mindst tre dages varsel.
§ 6. Medlemsorientering
Stk. 1. Bestyrelsen skal over for medlemmerne tilstræbe den videst mulige orientering om faglige forhold, herunder meddelelser om Dansk Journalistforbunds virksomhed. Bestyrelsen kan, når den finder det nødvendigt, indkalde til medlemsmøde med kortere varsel end angivet i § 5.
§ 7. Medlemspligter
Stk. 1. Alle oplysninger om foreningens anliggender er strengt fortrolige.
Stk. 2. Bestyrelsen har bemyndigelse til i tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt, at indhente fortrolige lønstatistiske oplysninger hos Dansk Journalistforbund. Medlemmerne har pligt til at underrette bestyrelsen om deres lønforhold (grundløn plus alle tillæg).
Stk. 3. Bestyrelsen har ligeledes generel fuldmagt til at indhente og få udleveret alle oplysninger vedrørende ansættelsesforholdet individuelt som kollektivt hos arbejdsgiveren.
Stk. 4. Medlemmerne har pligt til at underrette tillidsrepræsentanten om faglige uoverensstemmelser i forholdet til arbejdsgiveren.
§ 8. Vedtægtsændringer
Stk. 1. Vedtægtsændringer kræver, at mindst 2/3 af foreningens medlemmer på en general- forsamling stemmer herfor. Opnås kun almindelig majoritet, indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling otte dage senere, hvor simpel stemmeflerhed er afgørende. Vedtægtsæn- dringer skal godkendes af forbundets hovedbestyrelse, jf. forbundslovenes § 19, stk. 7.
§ 9. Opløsning
Stk. 1. Foreningen kan opløses, når to på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst otte dages mellemrum vedtager dette med 2/3 majoritet. Foreningens eventuelle midler tilfalder ved opløsning Dansk Journalistforbund.
Således vedtaget den dato/måned/år Dirigentens underskrift:
2. Standardvedtægter for Specialgrupper under
Dansk Journalistforbund
§ 1 Foreningens formål
Stk. 1. Specialgruppen (navnet) er en underafdeling af Dansk Journalistforbund, og dens formål er varetagelse af medlemmernes faglige og økonomiske interesser.
§ 2 Medlemskab
Stk. 1. Specialgruppens generalforsamling beslutter, hvem der skal kunne optages som obligatoriske medlemmer af gruppen, jf. dog delegeretvalgreglernes § 5, stk. 4 og forbundslovenes § 20, stk. 1.
Stk. 2. Herudover kan generalforsamlingen godkende, at øvrige medlemmer af Dansk Journalistforbund kan optages som interessemedlemmer (I-medlem- mer) mod betaling af det for gruppen sædvanlige kontingent. I-medlemmer har ingen stemmeret ved valg af delegerede. Generalforsamlingen afgør øvrige spørgsmål om I-medlemmers rettigheder og pligter.
§ 3 Bestyrelsen
Stk. 1. Gruppens ledelse varetages af en bestyrelse, bestående af formand, næstformand og yderligere 2-10 medlemmer, der alle vælges for et år ad gangen på den ordinære generalforsamling, der holdes i måned.
Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer er sidestillet i ansvar og varetager i fællesskab foreningens forhandlinger og interesser. I et bestyrelsesmedlems fravær indtræder suppleanten. Bestyrelsen konstituerer sig med en kasserer og evt. andre poster. Bestyrelsen anmelder inden tre dage efter generalforsamlingen til Dansk Journalistforbund, hvem der er valgt til gruppens ledelse.
Stk. 3. Foreningen tegnes af formanden og i dennes forfald næstformanden. I løbende forretninger kan kassereren tegne foreningen, mens der ved større udbetalinger kræves underskrift fra formanden eller i formandens fravær næstformanden.
Stk. 4. Bestyrelsens møder er åbne for gruppens medlemmer. Bestyrelsen kan dog lukke mødet, når den behandler personsager og andre sager, der kræver diskretion.
§ 4 Kontingent
Stk. 1. Den ordinære generalforsamling fastsætter kontingent. Gruppens regnskabsår er kalenderåret.
§ 5 Generalforsamling
Stk. 1. Ordinær generalforsamling holdes hvert år fra 1. februar og så betids at valg af delegerede og suppleanter er afviklet, således at forbundskontoret kan have navne på delegerede og suppleanter senest 15. marts. Der indkaldes skriftligt med 14 dages varsel.
Stk. 2. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Regnskabsaflæggelse, budget og kontingent
4. Forslag fra bestyrelsen og medlemmer
5. Budget og kontingentfastsættelse
6. Valg af formand
7. Evt. valg af næstformand
8. Valg af øvrig bestyrelse
9. Valg af suppleanter
10.Valg af revisor og revisorsuppleant
11. Eventuelt
Stk. 3. Forslag fra bestyrelsen om ændring af kontingentet skal senest sendes ud sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.
Stk. 4. Forslag fra medlemmerne, som ønskes behandlet på generalforsamlin- gen, skal skriftligt være kommet bestyrelsen i hænde senest 1 uge inden generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 5. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen eller efter motiveret anmodning fra mindst 1/6 eller mindst 100 af medlemmerne med mindst 8 dages skriftlig varsel.
Stk. 6. Medlemmer, der på grund af arbejde eller personlige forhold er for- hindret i at deltage i generalforsamlingen, kan opstille til valg ved fuldmagt, der afleveres til dirigenten ved mødets begyndelse.
Stk. 7. Den ordinære generalforsamling kan fastsætte regler for eventuel adgang til stemmeafgivning ved fuldmagt fra fraværende medlemmer.
§ 6 Medlemspligter
Stk. 1. Bestyrelsen har bemyndigelse til i tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt, at indhente fortrolige lønstatistiske oplysninger hos Dansk Journalistforbund. Medlemmerne har pligt til at underrette bestyrelsen om deres løn- og arbejdsforhold.
§ 7 Vedtægtsændringer
Stk. 1. Vedtægtsændringer kræver, at mindst 2/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede medlemmer på en generalforsamling stemmer herfor. Vedtægtsændringer skal godkendes af forbundets hovedbestyrelse, jf. for- bundslovenes § 20.
§ 8 Opløsning
Stk. 1. Gruppen kan opløses, når to på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst otte dages mellemrum vedtager dette med 2/3 majoritet. Foreningens eventuelle midler tilfalder ved opløsning Dansk Journalistforbund.
Således vedtaget den dato/måned/år
Dirigentens underskrift:
3. Standardvedtægter for kredsene
Bestemmelserne i de med *) mærkede paragraffer er obligatoriske.
§ 1 *)
Kredsen omfatter Dansk Journalistforbunds medlemmer i kreds ...
§ 2 *)
Det er kredsbestyrelsens pligt i samarbejde med tillidsrepræsentanterne at overvåge overholdelsen af forbundets love samt arbejds- og lønbestemmelser og tage initiativ til faglig mødevirksomhed i kredsen.
§ 3
Årlig generalforsamling indkaldes i et af forbundets medier med mindst 3 ugers varsel. Ordinær generalforsamling holdes hvert år fra 1. februar og så betids at valg af delegerede og suppleanter er afviklet, således at forbundskon- toret kan have navne på delegerede og suppleanter senest 15. marts. Kun medlemmer, herunder elevmedlemmer, har adgang.
Dagsordenen, der meddeles medlemmerne senest 14 dage før generalforsam- lingen, skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Kredsens regnskaber
4. Forslag fra bestyrelse og medlemmer
5. Valg, herunder suppleanter og revisorer
6. Fastsættelse af kredskontingent med angivelse af kredsbestyrelsens forslag til kontingentstørrelse
7. Eventuelt
Forslag fra medlemmerne skal indsendes til kredsformanden senest 14 dage før generalforsamlingen.
§ 4
Kredsbestyrelsen består af formand, kasserer og sekretær. Kredsformanden vælges for et år ad gangen. Kredsbestyrelsens øvrige medlemmer kan vælges for to år ad gangen. Der vælges suppleanter.
§ 5 *)
Meddelelse om valg og beslutninger på kredsgeneralforsamlingen sendes senest otte dage efter mødet til forbundsformand og medlemsbladet.
§ 6 *)
Hovedbestyrelsen har ret til at lade sig repræsentere ved kredsmøderne. Kredsens faglige drøftelser betragtes som interne.
Kredsbestyrelsens møder kan overværes af medlemmerne, som bestyrelsen kan bevilge taleret.
Kredsbestyrelsen kan holde lukkede møder om emner, der af særlige grunde kræver diskretion.
§ 7
Ekstraordinært skal indkaldes til generalforsamling, når mindst 1/6 - dog repræsenterende mindst 2 arbejdspladser - af kredsens medlemmer skriftligt begærer det over for formanden. Samtidig med indkaldelse underrettes hovedbestyrelsen.
§ 8 *)
Tillidsrepræsentanten på den enkelte arbejdsplads er kredsbestyrelsens repræsentant på stedet. Tillidsrepræsentanten formidler indkaldelse til møder, der ikke adviseres gennem medlemsbladet.
§ 9 *)
I tilfælde af ændring af kredsens geografiske område eller dens ophævelse disponeres over midlerne i samråd med hovedbestyrelsen.
§ 10 *)
Vedtægtsændringer kræver, at mindst 2/3 af de tilstedeværende medlemmer på en generalforsamling stemmer herfor. Vedtægtsændringer skal godkendes af forbundets hovedbestyrelse, jf. forbundslovenes § 21, stk. 5.
4. Vedtægter for DJs Ophavsretsfond
Til administration af de midler, der kommer til udbetaling fra Copydan eller andre foretagender som vederlag for brug af ophavsretligt beskyttede værker skabt af rettighedshavere tilknyttet Dansk Journalistforbund, men som ikke kan udbetales direkte fra Copydan eller fra foretagendet til den enkelte ophavs- mand, har Dansk Journalistforbund besluttet at oprette en fond i henhold til forbundslovenes § 12 stk. 9.
§ 1
Fondens navn er "Dansk Journalistforbunds ophavsretsfond".
§ 2
Fondens formål er at fordele indkomne Copydan-midler i henhold til Xxxxxxx’x vedtægter. Yderligere er det fondens formål at yde økonomisk støtte til efteruddannelses-, forsknings-, studierejse/orlovsformål for dermed at tilgodese rettighedshaverne på de respektive arbejdsområder, der har kastet ophavsretsvederlagene af sig, samt at yde økonomisk støtte til at styrke forbundets indsats for at sikre medlemmernes ophavsrettigheder nationalt og internationalt.
§ 3
Fonden ledes af en fondsbestyrelse, der mindst én gang årligt fastlægger midlernes fordeling til de i § 2 beskrevne formål. De indkomne midler skal holdes adskilt med angivelse af, hvilken gruppe rettighedshaveres værker har kastet ophavsretsvederlagene af sig.
Fondens midler anvendes til følgende tre formål:
1. Økonomisk støtte til efteruddannelses-, forsknings-, studierejse/orlovsformål og desuden individuel fordeling i henhold til Xxxxxxx’x vedtægter. Midlerne til disse formål anvendes efter beslutning i bestyrelsen for den gruppe (specialforening, specialgruppe, medarbejderforening), hvis rettighedshaveres værker har kastet ophavsrets- vederlagene af sig. Hvis midlerne stammer fra medlemsgrupper, der ikke er repræsenteret af en sådan gruppe, besluttes anvendelsen af midlerne af fondsbestyrelsen til formål, der er omfattet af § 2, jf. § 3 pkt. 1.
2. Generelle aktiviteter, der kan styrke ophavsrettigheder nationalt og internationalt (f.eks. konferencer, pjecer, møder, Xxxxxxx). Beslutning om anvendelse af midler til disse aktiviteter træffes af fondens bestyrelse. Disse
beslutninger kan alene træffes af et flertal på mindst 8 af fondsbestyrelsesmedlemmerne.
3. Administrationsomkostninger (regnskabsføring, revision og udgifter ved fondsbestyrelsens arbejde) og skat (jf. § 8).
Fordelingen af fondens midler til ovenstående formål sker ved, at fondsbestyrelsen forud for et regnskabsår fastlægger udgifterne til generelle aktiviteter og administrationsomkostninger. Det resterende beløb afsættes til formål beskrevet under pkt. 1. Dette beløb skal udgøre mindst 80% af fondens midler.
.
Fondsbestyrelsen kan dog ved énstemmig beslutning fravige denne procent- fordeling.
Specialforenings-, specialgruppe- og medarbejderforeningsbestyrelserne skal dokumentere formålet for fondsbestyrelsen, forinden midlerne udbetales til dækning af faktiske omkostninger ved den pågældende aktivitet.
§ 4
Fondens midler består ved oprettelsen af kontant 4.492.110 kr.* (se note). Kapi- talen forøges løbende med de midler, der fra Copydan eller andre aftaleparter tilkommer Dansk Journalistforbund som betaling for brug af medlemmernes ophavsrettigheder, men som ikke har kunnet udbetales individuelt.
* Note: Fonden har ingen selvstændig egenkapital, men råder ved etableringen over de anførte midler til senere fordeling.
§ 5
Fonden ledes af en bestyrelse på 14 medlemmer, som sammensættes således:
• 1 medlem udpeget af specialforeningen Pressefotografforbundet
• 1 medlem udpeget af specialforeningen Danske Bladtegnere
• 1 medlem udpeget af FreelanceGruppen
• 1 medlem udpeget af bestyrelsen for Danmarks Radios medarbej- derforening
• 1 medlem udpeget af bestyrelsen for TV 2’s medarbejderforeninger
• 1 medlem udpeget af bestyrelsen for DJFotograferne
• 1 medlem udpeget af bestyrelsen for Visuelt Forum
• 1 medlem udpeget af bestyrelsen for FBO – Forum for Billedmedie- oversættere
• 1 medlem udpeget af bestyrelsen for TVGRUPPEN
• 5 medlemmer udpeget af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse
4 af hovedbestyrelsens medlemmer har hver 2 stemmer. De øvrige fondsbestyrelses-medlemmer har hver en stemme. Stemmevægten følger det enkelte medlem og skal fremgå, når hovedbestyrelsen udpeger medlemmerne.
Bestyrelsen vælger af sin midte en formand og et forretningsudvalg på 3 personer, hvoraf repræsentanten for DJs formandskab er født medlem.
Der udarbejdes referat af møderne. Referatet underskrives af forretningsudvalget og sendes til hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund og samtlige specialgrupper og specialforeninger samt medarbejderforeningerne i Danmarks Radio og TV 2.
Fonden tegnes af forretningsudvalget.
Fondsbestyrelsen udarbejder en forretningsorden, der skal godkendes af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse.
§ 6
Hvervet som bestyrelsesmedlem er ulønnet, dog ydes der tabt arbejdsfor- tjeneste, kørselsgodtgørelse og diæter efter de til enhver tid gældende regler i Dansk Journalistforbund.
§ 7
Fondens kapital placeres på aftalekonti i bank eller sparekasse eller i obliga- tioner efter fondens beslutning.
§ 8
Fonden administreres af Dansk Journalistforbund. De med administrationen forbundne direkte omkostninger samt eventuel indkomstskat hidrørende fra denne fonds midler betales af fonden.
Der indgås årligt aftale om vederlag for administrationen mellem fondsbesty- relsen og Dansk Journalistforbund.
Regnskab aflægges særskilt sammen med det øvrige regnskab for Dansk Jour- nalistforbund og efter samme retningslinjer, som følges, for så vidt angår forbundets Sikringsfond, Hjælpefond og Lånefond.
§ 9
Til brug for uddeling ifølge § 3 kan såvel midlerne i § 4 som nettoindtægterne danne grundlag.
§ 10
Nærværende vedtægter for Ophavsretsfonden i Dansk Journalistforbund kan kun ændres på et delegeretmøde i Dansk Journalistforbund, hvor mindst 2/3 af de delegerede stemmer for.
Forslag om ændringer af fondsvedtægterne skal sendes til udtalelse i fondsbes- tyrelsen hurtigst muligt efter modtagelsen i Dansk Journalistforbund.
§ 11
For det tilfælde, at fondens formål ikke længere kan tilgodeses, eller fondens midler ikke er tilstrækkelige til at opfylde formålet, kan bestyrelsen beslutte, at fondens tilbageværende midler tilgår Dansk Journalistforbund, der herefter varetager fondens opgaver.
§ 12
Udskillelsen af ophavsretsmidlerne til en særskilt ophavsretsfond sker med virkning fra 1.5.1990, hvorfor det første regnskabsår er 1990.
København d. 23/4-1992
5. Dansk Journalistforbunds delegeretvalgregler
§ 1 Valg på arbejdspladser
Stk. 1. Valg af delegerede finder sted på arbejdspladser, hvor medlemsgrupper består af mindst fem medlemmer af forbundet, og hvor gruppen enten udgør en selvstændig medarbejderforening under Dansk Journalistforbund, jf. forbundslovenes § 19, stk. 7, eller - fordi hovedredaktionen eller hovedadmini- strationen ligger i en anden kreds - har ret til at vælge sin egen overenskomst- beskyttede tillidsrepræsentant.
Stk. 2. Antallet af delegerede afhænger af antallet af medlemmer på arbejds- pladsen, jf. nedenstående tabel:
5-19 medlemmer 1 delegeret
20-49 medlemmer 2 delegerede
50-79 medlemmer 3 delegerede
80-109 medlemmer 4 delegerede
110-139 medlemmer 5 delegerede
140-169 medlemmer 6 delegerede
170-199 medlemmer 7 delegerede
Der vælges yderligere én delegeret pr. påbegyndt 30 medlemmer. Ovennævnte princip finder anvendelse i § 3.
Stk. 3. Ved valg af delegerede i specialgrupper er specialgruppens formand automatisk den 1. delegerede.
§ 2 Landsdækkende valg i specialgrupper
Stk. 1. Hovedbestyrelsesgodkendte specialgrupper kan ved almindeligt flertal på en ordinær generalforsamling beslutte at udgøre én landsdækkende valggruppe.
§ 3 Valg i specialgrupper i kredsene
Stk. 1. Medlemmer af hovedbestyrelsesgodkendte specialgrupper, som ikke efter § 1 og 2 udgør en valggruppe, har ret til i hver enkelt kreds at vælge delegerede i henhold til tabellen i § 1 stk. 2, når man er mindst 5 medlemmer.
Stk. 2. Arbejdsløse medlemmer, der ikke er organiseret i en specialgruppe, jf. forbundslovenes § 20 stk. 4, udgør i hver enkelt kreds én valggruppe, Arbejdsløshedsgruppen.
Stk. 3. Øvrige medlemmer, som ikke i kredsen er berettiget til at vælge dele- gerede i en medarbejderforening, i en specialgruppe eller i Arbejdsløsheds-- gruppen, udgør for hver enkelt kreds en selvstændig valggruppe, Kredsgrup- pen.
Stk. 4. Dimittender fra januar vælger i den specialgruppe, som de var medlem af under uddannelsen, og kan forblive delegerede for gruppen i hele valgperioden.
Stk. 5. Grønlandskredsen, herunder elevmedlemmer, udgør én valggruppe med ret til at vælge delegerede, jf. bestemmelserne i stk. 1. Kredsbestyrelsen drager omsorg for, at alle medlemmer én gang årligt med mindst 14 dages varsel indkaldes til et møde i februar til valg af delegerede.
§ 4 Valgforbund
Stk. 1. Arbejdspladser/valggrupper kan, uanset om de er berettiget til at vælge delegerede, indgå et valgforbund. Valgforbundet vælger delegerede efter principperne i § 1. Forbundskontoret skal senest den 1. januar fra alle parter i et valgforbund have meddelelse om valgforbundet, for at valgforbundet kan have virkning for fordeling af delegerede pr. 15. januar (jf.
§ 5).
§ 5 Tilhørsforhold
Stk. 1. Tilhørsforholdet til valggrupperne afgøres efter følgende retningslinjer: Alle freelancere, som ikke er medlem af en medarbejderforening, jf. forbundslovenes § 20 stk. 3, har stemmeret i FreelanceGruppen i den kreds, hvoraf de er medlem.
Stk. 2. Alle (undtagen medlemmer af FreelanceGruppen), som er tilmeldt arbejdsløshedskassen som ledige, har stemmeret i Arbejdsløshedsgruppen i den kreds, hvoraf de er medlem.
Stk. 3. Medlemmer, som arbejder på en arbejdsplads, som ikke efter § 1 udgør en valggruppe, har stemmeret i den af de under § 3 stk. 1 nævnte special- grupper, hvorunder de arbejdsmæssigt hører, og da i den kreds, hvoraf de er medlem.
Stk. 4. Hovedbestyrelsen udarbejder ved tvivlstilfælde i samarbejde med de be- rørte specialgrupper og medarbejderforeninger retningslinjer vedrørende
tilhørsforhold til de enkelte grupper. I tilfælde af uenighed træffer hovedbestyrelsen afgørelsen.
Stk. 5. Intet forbundsmedlem kan deltage i valget i mere end én valggruppe, ligesom et forbundsmedlem kun kan medregnes ved opgørelsen af én valggruppes medlemstal.
Note: Overalt i § 5, hvor ordet ”FreelanceGruppen” forekommer, knyttes til ordet: ”Med mindre freelanceren er medlem af en anden specialgruppe oprettet og godkendt i henhold til forbundslovenes § 20, stk.1”.
§ 6 Generelle valgregler
Stk. 1. I alle valggrupper foregår valg af delegerede frit blandt alle medlemmer af gruppen. Kredsformanden er forlods valgt som delegeret og regnes ikke med i det antal delegerede, som hans eller hendes valggruppe kan vælge, men med- regnes ved opgørelsen af valggruppens medlemstal.
Stk. 2. De medlemstal, som pr. 15. januar er registreret i forbundskontoret for hver enkelt gruppe, afgør antallet af de delegerede, som valggruppen kan vælge, jf. dog stk. 4. I forbindelse med opgørelse af delegerede udsender forbunds- kontoret samtidig til alle valggrupper og til de respektive kredsbestyrelser en fortegnelse over gruppens medlemmer og en meddelelse om det for den enkelte valggruppe registrerede medlemstal.
Stk. 3. Hovedbestyrelsen, specialgrupper, der jf. § 2, stk. 1 har valgt en landsdækkende valggruppe, samt - for arbejdsløshedsgruppers og kredsgruppers vedkommende - kredsbestyrelsen, drager omsorg for, at medlemmerne i hver enkelt valggruppe med mindst 14 dages varsel indkaldes til et møde med valg af delegerede og suppleanter på dagsordenen. Kun personer, som er valgt på disse møder, kan være delegerede ved forbundets delegeretmøde. Ved fremsendelse af navnene på de delegerede til forbunds- kontoret skal disse, for at være gyldige, bekræftes af dirigent og sekretær for valgmødet. Valgene skal være afviklet, således at forbundskontoret kan have navne på delegerede og suppleanter senest 15. marts.
Stk. 4. Valgene gælder, indtil nye valg foretages forud for det næste ordinære delegeretmøde.
§ 7 Suppleanter
Stk. 1. I hver valggruppe vælges suppleanter for delegerede, dog ikke person- lige.
Stk. 2. De i de foranstående bestemmelser om valg af delegerede fastsatte regler gælder også for valg af suppleanter.
Stk. 3. Dog kan suppleanter valgt i specialgrupper, jf. § 2, af den pågældende specialgruppes bestyrelse samles på en suppleantliste, således at forbundskontoret kan indkalde suppleanterne fra denne liste som delegerede ved enten forfald eller ved manglende valg i specialgruppens enkelte valggrupper i kredsene. Specialgruppens bestyrelse afgør principperne for rækkefølgen i denne samlede suppleantliste.
§ 8 Klager over valg
Stk. 1. Klager over valg af delegerede skal indgives skriftligt til hovedbestyrelsen. Klager skal være forbundet i hænde senest den 1. april. Hovedbestyrelsen har den endelige afgørelse i enhver klage over valg af delegerede.
Stk. 2. Hovedbestyrelsen er bemyndiget til at omgøre et valg, kræve nyvalg af delegerede, kritisere en valghandling og afvise en klage. I tilfælde af omvalg fastsætter hovedbestyrelsen tidsfrister for gennemførelsen af dette valg. I tilfælde af klager orienterer dirigenterne delegeretmødet om disse og hovedbestyrelsens afgørelser i forbindelse med mødets åbning.