Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og livschancer

Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og livschancer

Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter de overordnede mål i den strategiske samarbejdsaftale. Delaftalerne er således bilag til den strategiske aftale og skal altid ses i sammenhæng hermed.

Bestyrelsen har ligeledes ansvar for, at delaftalen til hver en tid afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet.

Beskrivelsen af områdets problemkompleks inden for dette indsatsområde fremgår af den strategiske aftale.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Søndermarkskvarteret

Delaftalen gælder fra - til:

01.03.22-28.02.2026

Delaftalens parter:

Søndermarksskolen v. skoleleder Xxxx Xxxxxxxx

Xxxxxxxxxxxx på Søndermarksskolen (Skolen udpeger snarest) UU-centret v. UU-vejleder Frederiksberg Ungecenter

Dagtilbudsafdelingen v. Xxxxx Xxxx Xxxxxx, socialpædagogisk konsulent Sundhedsplejen v. leder Xxxxxxx Xxxx

Den kommunale boligsociale indsats v. Xxxxxx Xxxxxxx-Xxxxxx, xxxxxxxxxxxxxxxx

Delmål og indikatorer for indsatsområdet Der skal opsættes delmål for nærværende indsatsområde samt indikatorer, der sikrer, at der løbende kan følges op på disse. Delmål skal forstås som ’skridt på vejen’ til at opnå de overordnede mål jf. den strategiske aftale og beskriver de konkrete succeser, der ønskes opnået med de aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde. Indikatorer er variable, der bruges til at vise, om delmålene opnås. Som inspiration stiller Landsbyggefonden en liste over relevante indikatorer til rådighed. Der kan suppleres med indikatorer, som de lokale parter vurderer vigtige for den lokale indsats. Delmål og de dertil knyttede indikatorer kan enten relatere sig til det samlede antal aktiviteter eller til enkelte aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde. Formålet med delmål og indikatorer på dette niveau er årligt at følge udviklingen hos de konkrete målgrupper/områder, som de boligsociale aktiviteter arbejder med inden for indsatsområdet. Jo tættere på målgruppen det er muligt at komme med tilgængelige data, jo bedre grundlag er der for at vurdere aktiviteternes virkning samt foretage lokal justering, når dette evt. er nødvendigt. Delaftalens parter og bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på delmålene.
Delmål	Indikator	Baseline boligområde/ målgruppe	Evt. anden baseline	Baseline år	Datakilde
Andelen af elever med et gns. På mindst 2 i dansk og matematisk for 9. klasses elever stiger for unge i Søndermarkskvarteret	Karakter- gennemsnit på mindst 2 i dansk og matematik for 9. klasses elever	87,1% (SM) 27 pers.	96,3 % (FK) 841 pers.	2020	LBF Boligsocialedata
Andelen af unge ml. 15-17 år, der påbegynder og fastholdes i en ungdomsuddannelse stiger	Andelen af unge ml. 15 og 17 år, der kun har grundskolen som HFU	10,26 % (SM) 8 pers.	5,62 % (FK) 144 pers.	2020	LBF Beboerdata
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet og understøtte opnåelsen af de overordnede mål jf. den strategiske samarbejdsaftale:
Forebyggende indsats for børn og familier: • Familietræf • En tryg skolestart – indskolingsmøder Uddannelsesfremmende indsatser: • Læsemakker • Lektiehjælp Samarbejde med Frederiksberg Ungecenter
Medarbejderressourcer for indsatsområdet:

Boligsocial leder: 33 % (5 timer)

Koordinator for forebyggende familieindsatser: 100 % (37 timer)

Ressourcer i helhedsplanen

• Familietræf 20 timer om ugen

• En tryg skolestart – indskolingsmøder 2 time om ugen Uddannelsesfremmende indsatser:

• Læsemakker 5 timer om ugen

• Lektiehjælp 4 timer om ugen

• Uddannelsesvejledning og brobygning til Ungecentret 3 timer om ugen

Eksterne ressourcer:

2 lærere til lektiehjælp, eksternt finansieret med 80.000 kr. af SSA i Frederiksberg kommune og Søndermarksskolen i første omgang i 2022

Uddannelsesvejleders deltagelse i arrangementer ca 10 timer årligt.

Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet:

Kommunen implementerer flere indsatser, der fokuserer dels på tidlige forebyggende indsatser og forældrekompetencer samt at brobygge til eller understøtte unge videre i uddannelse eller fastholdelse i uddannelse.

Eksempelvis implementerer FK flere mønsterbryderprojekter, som arbejder for at bryde den negative sociale arv for udsatte børn og familier på de institutioner i kommunen, hvor der er flest familier med behov for særlig støtte. På samme vis tager kommunens Ungecenter hånd, om unge, der erklæres ikke-uddannelsesparate, ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse eller ikke er i beskæftigelse. Ungecenteret har ligeledes en kommunal fritidsjob indsats, som formidler job ud til alle boligsociale indsatser i kommunen.

Helhedsplanens aktiviteter supplerer den kommunale indsats ved at have et tættere relationelt bånd til børn, unge og familier lokalt med muligheden for dels at få børn, unge og familier med behov til enten at deltage i lokale aktiviteter eller få råd og vejledning til at blive brobygget til relevante kommunale tilbud.

Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler):

Eventuelle ændringer i delaftalen forelægges den boligsociale styregruppe.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

Familietræf med månedlige foredrag/kursusaftener

Formål:

Formålet med aktiviteten er at sikre, at børn og unge får en god start på livet og styrke forældrekompetencerne, så forældre blive bedre i stand til at støtte barnets udvikling, trivsel og sundhed ved at:

• Understøtte, at der skabes sociale netværk mellem forældre i området

• Understøtte, at forældre fungerer som positive rollemodeller i deres børns liv

• Understøtte et aktivt forældreskab

• Skabe sammenhæng mellem et aktivt forældreskab og den sociale sammenhængskraft i området.

Individuelt bidrager aktiviteten til at styrke deltagernes/de frivilliges egne ressourcer i form af erfaring med planlægning og afvikling af aktiviteter samt give dem en mulighed for at være positiv rollemodel for deres børn som forældre, der tager ansvar og er medskaber af aktiviteter lokalt. Erfaringer og kompetencer, som den enkelte kan bruge i hverdagen med sine børn, men også i forhold til eventuel uddannelse og skole. Dette er vigtigt i og med, at de frivillige er en mangfoldig gruppe. De har det til fælles, at de vil fællesskabet for og med deres børn og andre familier. Men det er samtidigt frivillige, som adskiller sig på en række socioøkonomiske parametre som eks. deres arbejdsmarkedstilknytning, uddannelse, økonomi, sproglige kompetencer, m.v. Og derfor vil det være forskelligt, hvilke konkrete ressourcer de frivillige, bidrager med til fællesskabet, men også forskelligt, hvilke kompetencer de får styrket, ved at være en del af fællesskabet.

Kursusaftenerne med de fagprofessionelle aktører, som også er en del af familieindsatsen, er et andet vigtigt bidrag til at skabe individuel forandring hos alle deltagerne uanset om de kommer pga. det konkrete emne eller om de kommer, fordi de er en fast del af familienetværket. Konkret bliver kursusaftenerne planlagt med udgangspunkt i at forældrene skal have konkrete redskaber med hjem, som de kan afprøve i hverdagen.

Dernæst bidrager familienetværket til at skabe fællesskaber og sociale netværk mellem familier i boligområdet, som understøtter naboskabet og den sociale sammenhængskraft i området. Og kan være en vigtig drivkraft som en ressource i arbejdet med at skabe forandringer på områdeniveau.

Målgruppe(r):

Der er to målgrupper for projektet:

• Sårbare forældre som har brug for støtte i forhold til deres barns sundhed, skolegang, fritidsliv eller andet.

• Forældre som, uanset alder, etnicitet, socioøkonomiske status, gerne vil bidrage frivilligt for at skabe et netværk for sig selv og andre børnefamilier i Søndermarkskvarteret.

• Denne aktivitet er bygget op omkring en frivillig gruppe af forældre (ikke statisk, foranderlig og åben). Det er en gruppe, hvor der for nogle er et overlap mellem det at være ressourceperson, og samtidig være en del af målgruppen som særligt udsat på en række socioøkonomiske parametre. Dermed ligger der en anerkendelse af, at man godt kan være enlig forælder med dårlige sprogkundskaber og måske endda på kontanthjælp og alligevel indgå som frivillig i en aktivitet, hvor man har mulighed for at være en positiv rollemodel for sit barn.

Baggrunden for at inddrage målgruppen som frivillige i aktiviteten handler både om at skabe ejerskab til aktiviteten, skabe frivillige forældre ambassadører, som rækker ud til andre forældre, som ikke har det samme overskud som dem selv til at deltage i eks. en forældreaften om børn og sprog. Begge typer af forældre, dem som er frivillige og dem som deltager mere uforpligtende til en aktivitetsaften eller en kursusaften er en del af samme målgruppe for projektet.

Familietræf består således ikke kun af de frivillige forældre, men også af andre deltagende forældre fra samme målgruppe. Det vil sige, forældre, som er udfordret på forskellige socioøkonomiske parametre.

Netværket af frivillige skal bestå af 8-10 frivillige forældre, som tager ansvar for at planlægge aktiviteten.

På de enkelte aktivitetsaftener vil der være mellem 10-40 deltagere, børn og forældre inklusiv.

Indhold og praksis:

Denne aktivitet består overordnet set af tre elementer:

1) En ugentlige aften med familietræf

2) En månedlig kursusaften med fokus på fagligt input fra kommunale fagfolk

3) Håndholdt sparring og rådgivning til udsatte familier samt brobygning til kommunale parter

Familietræf er en netværksbaseret aktivitet for forældre og deres børn. Familierne mødes en gang om ugen og laver nogle aktiviteter sammen. Den boligsociale koordinator understøtter de aktive beboere i rekruttering, planlægning og afvikling af de ugentlige aktivitetsaftner. Aktiviteterne kan være alt lige fra perler, maling til fysiske lege som sækkevæddeløb, stopdans etc. De frivillige spiller en aktiv rolle ift. planlægning, gennemførelse og udvikling af aktiviteten, når det drejer sig om de sociale aktiviteter i

netværket. Familietræf understøtter det aktive forældreskab, hvor forældrene laver noget sammen med deres barn. Ved at være med i familietræf og være en ansvarlig og positiv

rollemodel både for sit eget barn, såvel som for andre forældre, er de frivillige via deres virke også med til at fremme den sociale sammenhængskraft i området.

En gang om måneden skal der være en kursusaften i form af et foredrag. Den boligsociale koordinator trækker på de gode samarbejdsrelationer og erfaringer fra tidligere afholdte familiekurser. Emnerne vil tage udgangspunkt i input fra forældrene selv, men også tage udgangspunkt i, input fra de fagprofessionelle aktører i områder, som også arbejder med familierne i Søndermarkskvarteret. Emnerne vil relatere sig til opdragelse, læring, dialogisk læsning, sproglige kompetencer, sundhed, trivsel, fritidsliv etc. Der vil blive afholdt 9-10 emneaftener i familietræf om året.

Til disse foredrags-/emneaftener skal de frivillige i samarbejde med den boligsociale koordinator være med til at rekruttere nye forældre, som kunne have glæde ved at deltage, og som ellers ikke deltager i de sociale aktiviteter. Aktivitetsaftenerne og foredragsaftenerne skal derfor gensidigt supplere hinanden i forhold til, at deltagerne får et styrket socialt netværk og øget deres forældre-kompetencer. Aktivitetsaftenerne er planlagt ud fra den tanke, at den viden, som forældrene, skal have med sig hjem, skal være praksisnær. Det betyder, at der er fokus på at give dem nogle meget konkrete redskaber, som de kan anvende i hverdagen. Og dermed være med til at styrke deres kompetencer som forældre på forskellige områder.

I netværket kan familierne internt støtte op omkring hinanden, sparre og rådgive hinanden om udfordringer med børn, samfundsforhold, arbejde, boligforhold, børns fritidsliv, skole m.m.. Den boligsociale koordinator sikrer, at udfordringer, der rækker ud over hvad gruppen selv kan understøtte, bliver mødt med håndholdt rådgivning.

I netværket kan familierne internt støtte op omkring hinanden, sparre og rådgive hinanden omkring udfordringer med børn, samfundsforhold, arbejde, boligforhold, fritidsliv, skole m.m.

Den boligsociale koordinators fysiske og gennemgående tilstedeværelse til både aktivitets- og foredragsaftenerne skal være med til at sikre, at der bliver brobygget og taget kontakt til relevante samarbejdspartner, når det drejer sig om udfordringer, der rækker udover, hvad gruppen selv kan understøtte. Eksempelvis hvis et barn mistrives i skolen, kan det være at hjælpe forældrene med at tage kontakt til barnets klasselærer, men det kan også være spørgsmål af mere økonomisk karakter, som også påvirker hele familien, hvor hjælpen kan bestå i kontakt til eks. jobcenter eller pladsanvisning vedr. økonomisk friplads.

Tidligere erfaringer fra de boligsociale familiekurser viser, at forplejning og børnepasning er vigtige lokkemidler men også fordi, at det ellers kan være en barriere for deltagelse, hvis det ikke tilbydes. Det tilbydes som noget ekstra, når der er foredragsholdere eller emneaften i familietræf.

Igennem projektperioden skal de respektive samarbejdspartnere i fællesskab vurdere behovet for yderligere aktiviteter med henblik på at styrke forældrekompetencerne. Dette kan eks. ske i form af fremskudte indsatser i den lokale daginstitution kombineret med en forældrecafé. En fremskudt indsats har til formål at danne ramme for et åbent tilbud, hvor forældrene kan komme og stille spørgsmål, sparre med en professionel om en given bekymring, problemstilling ift. deres børn. Det er den boligsociale koordinator, der sikrer, at alle erfaringer samles og tilbuddet tilpasses i forhold til behov, der identificeres.

Den boligsociale koordinator er til stede og brobygger til andre aktiviteter i boligområdet/kommunen eller sundhedscenter, hvis det viser sig relevant. Det frivillige

forældrenetværk i området kan eventuelt også have en rolle i forældrecaféerne og være med til at rekruttere til forældrecaféen.

Ansvars- og rollefordeling:

Den boligsociale Koordinator er ansvarlig for, at der indkaldes til og afholdes 4 frivilligmøder om året med deltagelse af de frivillige.

Koordinatoren har kontakten til de ansvarlige frivillige og kommunikerer med og understøtter dem omkring det praktiske bl.a indkøb, økonomi, tilmeldinger, planlægning, opsætning og afvikling m.m. Koordinatoren er ligeledes ansvarlig for at indhente input fra forældrene til foredragsaftenerne.

Det er koordinatorens ansvar at sikre, at de familier, der har behov for en mere håndholdt rådgivning og sparring, får dette samt bliver brobygget til de relevante kommunale parter, hvis der er yderligere behov.

Det er Koordinatorens ansvar at koordinere besøgene fra de kommunale samarbejdspartnere og afholde møder med ressourcepersonerne både før og efter kurserne. De enkelte temaer for kurserne er ikke definerede endnu, men vil blive løbende fastlagt i samarbejde med forældrene igennem projektperioden. Dette er for at sikre kontinuerlig relevans og mulighed for at adressere aktuelle problemstillinger i området.

På den baggrund er det vanskeligt at give et helt præcist billede af, hvilke samarbejdspartnere, der bidrager med hvad og hvor meget, på de enkelte kurser. Men det er sandsynligt, at det er nogle af de samme kommunale samarbejdspartnere, som tidligere har bidraget til gennemførelse af de boligsociale familiekurser som sundhedsplejen, tandplejen, dagtilbudsafdelingen, skoleafdelingen, samt dertilhørende lokale institutioner som skolen, daginstitution m.v. Øvrige samarbejdspartnere som bliver invitereret ad hoc kan nævnes biblioteket, foreningsguider etc.

De fagprofessionelle aktører, herunder tandplejen, sundhedsplejen, skolen og daginstitutionen forventes alle at bidrage med min. 8 timer årligt pr. faggruppe. Timerne falder enten direkte som underviser på familietræf, eller i form af planlægningsmøder/andre relevante møder. Alle ovenstående faggrupper har skriftligt tilkendegivet, at de igen ønsker at indgå i det gode samarbejde, der er etableret fra tidligere år.

Disse eksterne medarbejderressourcer finansieres af de respektive kommunale afdelinger og fremgår derfor ikke af budgettet for den boligsociale helhedsplan.

Aktivitetsnavn:

En tryg skolestart - indskolingsmøder

Formål:

Formålet med aktiviteten er, at forældre og børn i familier, der ikke har tidligere erfaring

med det danske skolesystem, får en god introduktion til rammerne for børnenes skolegang:

• Flere børn og forældre bliver parate til skole

• At sikre en god overgang for børn i overgangen mellem dagtilbud og skole

• Skabe en tryg skolestart for både forældre og børn samt bedre fastholdelse

• Xxxxx et positivt første møde med skolen, som byggesten til et godt skole- hjemsamarbejde

• Skabe en bedre forståelse af, hvad et skole-hjemsamarbejde er

• Få sat ord på de gensidige forventninger mellem skole og forældre omkring skolestarten og mere generelt om det at gå i skole.

Målgruppe(r):

Der er to målgrupper for projektet:

• Aktivitetens primære målgruppe er forældre fra Søndermarkskvarteret, som har børn, der skal gå på Søndermarkskolen og som ikke har selv gået i en dansk folkeskole. Måske er det også det første barn.

• Sekundær målgruppe er de forældre, som i forvejen har børn på skolen, men hvor forældresamarbejdet kan være vanskeligt.

Indhold og praksis:

Der skal afholdes i alt 2 møder med forældre til børn, der skal starte i 0. klasse på Søndermarkskolen og som bor i Søndermarkskvarteret.

• Det første møde holdes i april måned, inden børnene starter i SFO d. 1. maj. På mødet får forældrene mulighed for at mødes med skolens ledelse og personale i et mindre forum, hvor der er god tid til den enkelte forælder. Der er tolke til dem som måtte have brug for det. Mødet fungerer både som mulighed for at give nogle informationer fra skolens side, men i endnu højere grad også som en mulighed for at forældrene kan komme på banen med erfaringer fra deres skoletid, forventninger, tvivl og spørgsmål. På den måde dannes der grundlag for en bedre kommunikation mellem skole og hjem. Det er vores erfaring at et konstruktivt samarbejde mellem hjem og skole, er af stor betydning for barnet trivsel og faglig udbytte af undervisningen.

• Det andet møde holdes i efteråret. Mødet er et opfølgningsmøde på skolestarten, hvor forældrene inviteres til at fortælle, om, hvordan det så er gået. Både set fra deres synspunkt som forældre, men også ud fra, om deres barns reaktion. På det møde vil der også blive fortalt om, hvilke andre tilbud skolen også rummer, som eks. sundhedsplejerske, tandpleje etc. Der vil også være fokus på AULA og mulighed for at hjælpe forældrene i gang med det, hvis de, ikke er kommet på. Afhængig af antal deltagere holdes mødet i boligområdet eller på skolen. Erfaringen fra tidligere familiekurser er nemlig, at det fungerede godt med at mødes på skolen eks. i børnenes klasseværelse, hvor forældrene får adgang til at se og høre, hvordan en helt almindelig skoledag i 0. klasse ser ud.

Metodisk har vi en narrativ tilgang, som går ud på, at alle parter både forældre og de professionelle skal have mulighed for at fortælle, hvor de kommer fra, hvilket vil blive gjort igennem historier om deres egen første skoledag. Mødet bærer således ikke præg af

udelukkende at være en masse information fra skolen, men en mulighed for at alle parter kan sætte ord på deres forventninger til hinanden.

Det skaber en god ramme og en fælles forståelse af hvad det vil sige at gå i en dansk folkeskole, sammenlignet med at gå i en skole i et andet land og med en anden kultur. Som redskab til at få gang i dialogen, bruger vi quiz og byt, hvor alle deltagere, taler med hinanden 2-2 om nogle konkrete spørgsmål og så bytter spørgsmål. Hvorefter der en fælles afslutning bordet rundt. Det syntes forældrene er sjovt, fordi det er et redskab, deres barn også prøver i skolen. Derudover har vi erfaret, at det er et godt redskab til at få gang i dialogen, så alle kommer til orde.

Ansvars- og rollefordeling:

Søndermarkskolen bidrager med medarbejdertimer svarende til 12 timer årligt til det løbende samarbejde, planlægning og møder, samt afholdelse af skole/hjem møderne, i det omfang det er nødvendigt for aktivitetens gennemførelse.

Søndermarkskolen og den boligsociale koordinator kan på baggrund af den store indsats med relationsarbejde i Søndermarkskvarteret udpege og hjælpe med at rekruttere de familier, der skal med til mødet. Skolen inviterer familier, som ikke bor i området, den boligsociale medarbejder inviterer familier fra området. Den boligsociale medarbejder sørger for børnepasning til mødet, om nødvendigt, skolen sørger for tolkning til mødet, hvis dette er nødvendigt.

Møderne foregår som udgangspunkt i boligområdet, så den boligsociale koordinator er ansvarlig for at organisere møderne.

Søndermarkskolens medarbejdertimer finansieres af Søndermarkskolen, og indgår ikke som en del af den kommunale medfinansiering. Af samme årsag fremgår de ikke af budgettet for den boligsociale helhedsplan.

Aktivitetsnavn:

Samarbejde med Frederiksberg ungecenter

Formål:

Formålet med aktiviteten er at unge i helhedsplanen får inspiration og vejledning om ungdomsuddannelser og hjælp til at søge optagelse

• Understøtte unge og forældres viden om uddannelsessystemet

• Hjælpe unge med optagelse på uddannelser

• Sikre at unge uden uddannelse eller arbejde understøttes i kontakt med Frederiksberg Ungecenter

Målgruppe(r):

Der er tre målgrupper for aktiviteten:

- fra november frem mod optagelse på ungdomsuddannelserne i marts arbejdes der med 9-10 kl. elever, der skal søge ungdomsuddannelse

- fra april til oktober arbejdes der med restmålgruppen ml. ca. 16-29 år, som ikke er i gang med hverken job eller uddannelse,

- den tredje målgruppe er forældrene; særligt de forældre der ikke kender til det danske uddannelsessystem eller har svært ved at navigere i den forefindende information om uddannelser og uddannelsessystemet. Ofte vil det være ufaglærte forældre eller forældre, som ikke har gået i skole i Danmark.

Indhold og praksis:

Den boligsociale indsats understøtter uddannelsesvejledningen tilknyttet Søndermarkskolen. Dette vil særligt gælde op til valg af uddannelse og ansøgning om ungdomsuddannelse herunder erhvervsuddannelser i marts.

Helhedsplanen stiller lokaler til rådighed og det er den boligsociale koordinators ansvar at koordinere informationsaftener og invitere bredt blandt områdets unge og forældre.

Desuden vil der i forlængelse af informationsmøderne være mulighed for at få hjælp til den konkrete optagelse jf. udfyldelse af optagelsesblanketter og viden om optagelseskrav m.m., det vil foregå i samarbejde mellem uddannelsesvejleder og den boligsociale koordinator og være håndholdt i forhold til hvert enkel ung/familie.

Helhedsplanen er særlig opmærksom på at få inviteret unge, der ikke er i uddannelse eller beskæftigelse.

Uddannelsesvalg er en meget kompleks proces og selvom det også markerer en individualiseringsproces for de unge, viser forskning at forældre ofte bliver de foretrukne samtalepartnere omkring uddannelse og således har en stor aktie i at præge selve uddannelsesvalget. De præger simpelthen uddannelsesvalget både vertikalt (uddannelsesniveau) og horisontalt (uddannelsens art). Men der kan være et væsentligt gab mellem forældres viden om uddannelsessystemet og deres ønske om at støtte deres unge i valget.1 Og netop derfor er det så vigtigt at inddrage forældre i uddannelsesarrangementer og indirekte bliver det også en uddannelsesvejledning for forældre.

Ansvars- og rollefordeling:

Det er helhedsplanens ansvar at stille lokaler til rådighed, arrangere og sikreinformation til og rekruttering af relevante deltagere, samt samarbejde med bl.a.

Søndermarksskolen. Der vil kontinuerligt være fokus på rekruttering gennem relationsarbejdet med unge og familier i området. Uddannelsesvejlederen deltager ved 2- 3 arrangementer årligt.

Den boligsociale koordinator har ansvar i håndholdte forløb at støtte de unge og familierne til at deltage i infoarrangementerne, og før og efter arrangementer at understøtte kontakten til uddannelsesvejledningen, når de unge og forældre har brug for vejledning.

Den boligsociale koordinator med ansvar for kriminalitetsforebyggende indsatser vil i høj grad understøtte arbejdet, da en del af de unge, han kommer i kontakt med, vil have god brug for at deltage i uddannelsesvejledning.

1 UVM. Dk 2018, Brug for alle unge

Aktivitetsnavn:

Lektiehjælp

Formål:

Formålet med denne aktivitet er sikre god faglig støtte til børn og unge fra familier, der ikke har mulighed for selv at yde hjælp til skolegangen:

• Fastholdelse i uddannelse

• Øge skoletrivsel og fremmøde

• Forbedre læringspotentialer og karakterer i skolen

• Styrke fagligt svage elever

Målgruppe(r):

Børn og unge fra helhedsplanen, der går på de lokale folkeskoler, hvor familierne ikke har mulighed for at støtte børnenes faglige udvikling.

Indhold og praksis:

Lektiehjælpen er primært tilrettelagt, så den støtter børn og unge, der ikke kan få den fornødne støtte hjemmefra i forhold til den faglige del af skolegangen.

Lærer(e) fra Søndermarksskolen tilbyder lektiehjælp til børn /unge. Lektiehjælpen tilbydes to gange om ugen i 2,5 time. Vores erfaring er, at det har en betydning, at lektiehjælpen placeres lokalt i boligområdet. Dels fordi det gør tilknytningen lettere for børn og unge og der også ad den vej kan sikres en relation til fx forældre eller andre, der yderligere kan støtte op om børnene/de unge.

Desuden kan andre udfordringer fx ”opsnappes” af det boligsociale personale ved kontinuerligt kendskab til børnene/de unge. Det kan være, at nogle af de unge skal sluses over i andre boligsociale tilbud eller at deres forældre har brug for støtte til forældrerollen eller andet.

Dertil er det lettere at rekruttere og fastholde, når lektiehjælpen afholdes lokalt.

Der er også et ad hoc behov for nogle unge på ungdomsuddannelser at få lektiehjælp. Ved disse tilfælde vil den boligsociale koordinator sikre brobygning til relevante tilbud jf. evt. Sprogland i delaftale for Sammenhængskraft og medborgerskab.

Ansvars- og rollefordeling:

Den boligsociale helhedsplan lægger hus til lektiehjælpen og understøtter rekruttering og fastholdelse af børn og unge. Søndermarksskolen ansætter lektiehjælpere, som er enten uddannet lærere eller lærerstuderende. Aflønning sker af Søndermarksskolen sammen

med Frederiksberg Kommune. Det vil sige, at skolen påtager sig den administrative ledelse af lektiehjælpere, hvor helhedsplanen understøtter den praktiske implementering.

Dette vil ske i en pilotperiode for 2022, på baggrund af de erfaringer der gøres i 2022, vil der afsøges at forankre lektiehjælp-indsatsen, der hvor den giver størst effekt.

Den boligsociale koordinator sørger for den overordnede planlægning af aktiviteten og deltager i selve lektiehjælpen i det omfang, det er hensigtsmæssigt. Desuden arbejder den boligsociale koordinator med at formidle kendskab til lektiehjælpen gennem relationsarbejdet i boligområdet.

Ligeledes påtager skolen sig at informere om tilbuddet og tilskynde elever med behov - bosat i helhedsplanen – til at deltage.

Aktivitetsnavn:

Læsemakker – en forskningsbaseret læsetræningsmetode

Formål:

Formålet med aktiviteten er at understøtte både faglige kompetencer og selvværd hos elever, der har læsevanskeligheder:

• Styrke grundskolelevers læsefærdigheder og læseglæde, og understøtte bedre karakterer i bl.a. dansk

• Styrke grundskoleelevernes trivsel og selvværd

• Fastholdelse i uddannelsessystemet

• Styrke sociale relationer såvel som faglige kompetencer

• Styrke fagligt selvværd hos både indskolings- og udskolingselever

Målgruppe(r):

Der er to målgrupper for projektet:

• Børn i indskolingen fra 1-2 klasse med behov for læsetræning og evt. positiv rollemodelkontakt

• Unge i udskolingen, der har evner og lyst til at blive læsemakker for indskolingsbørn, men måske også har brug for lidt læsetræning

• Børn og unge, der ikke kan få den nødvendige læsestøtte i hjemmet eftersom deres forældre ikke kan støtte dem på dette punkt

Der vil være en blandet etnicitet og køn i målgruppen og ca. 6 unge indskolingselever vil blive matchet med 3 udskolingselever pr. år, men kører over to forløb. Således, at de unge læsemakkere på et år, har to indskolingselever hver. Det vil være børn og unge fra Søndermarkskvarteret, der indgår i indsatsen.

Indhold og praksis:

Læsemakker er intensive og sociale læringssessioner i en en-til-en ramme, hvor opmærksomheden på læsning er skærpet. Unge mellem 13 og 17 år ansættes som læsemakkere for børn i indskolingen, der har behov for ekstra hjælp til at knække

læsekoden. Aktiviteten styrker begge målgruppers faglige kompetencer og fastholdelse i skolen. Desuden lærer de unge, der ansættes som læsemakkere, hvordan man skaber et

positivt læringsrum og at læsning også er at forstå teksten samt at kunne sætte den ind i en større kontekst.

Læsemakkerne introduceres til forskellige læsemetoder og ordlege, som de kan benytte. Desuden bliver læsemakkerne bedre rustede til at varetage et fremtidigt fritidsjob.

Det er et godt alternativ til de børn, der ikke vil få øvet at læse derhjemme eller i andet regi og som har brug for den ekstra støtte i hverdagen.

Indsatsen bygger på den evidensbaserede læsemetode ”Paired Reading.” Evalueringen af Xxxxxxxxxxxxx viser:

• en tendens til positiv effekt på elevernes evne til at knække den alfabetiske kode og identificere ord; effekten gjaldt kun blandt fagligt udfordrede børn.

signifikante effekter på:

• vanskeligheder i forhold til jævnaldrende

• hyperaktivitet/opmærksomhedsvanskeligheder

• større læselyst og højere selvtillid2

De børn, der har behov for en ekstra indsats udpeges af skolen og der rekrutteres også læsemakkere fra skolen. Dog skal læsemakkere til samtale, som ved et hvert andet fritidsjob.

I praksis læses der to timer om ugen i 12 uger. Hvor børnene i samråd med læsevejleder eller bibliotekar vælger bøger, som helst er lette at gå til.

Ansvars- og rollefordeling:

Indsatsen forankres i regi af dansk som andetsprog (DSA) på Søndermarksskolen og skolen bidrager med ressourcer, således at lærere kan udpege elever i målgruppen, samt unge makkerlæsere fra de ældste klasser og som bor i området. Desuden afholdes et forældremøde om forløbet i samarbejde med helhedsplanen. Det er koordinatorens ansvar at planlægge, afholde og invitere til mødet. Ligeledes bidrager skolen med en læsevejleder, der kan afholde kursus for de unge makkerlæsere og bidrage med faglig støtte til de unge, herunder litteraturforslag.

Den boligsociale helhedsplan aflønner de unge, der ansættes til makkerlæsning og bidrager med ressourcer som tovholder på indsatsen og den daglige drift, herunder stå for makkerlæsernes skema. Den boligsociale helhedsplan sørger i samarbejde med skolen for lokaler til makkerlæsningsforløb samt kursusafholdelse, eventuelt på skolen. Det er koordinatorens opgave at sikre den løbende kontakt de unge læsemakkere og sikre, at de møder til tiden og aktiviteten forløber planmæssigt.

Initiativet påbegyndes i efteråret 2022, da skolen mangler ressourcer i foråret 2022.

2 Socialstyrelsens videnportal: xxxxx://xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxx