Vejledning til DBU’s ophørsaftale
Vejledning til DBU’s ophørsaftale
1. Formål og anvendelse
Ophørsaftalen finder obligatorisk anvendelse ved indgåelsen af alle gensidige aftaler om at bringe en spillerkontrakt til ophør.1
Den reviderede kontraktformular kan hentes på DBU’s og Divisionsforeningens hjemmesider og skal indsendes til godkendelse i Divisionsforeningen2 pr. mail (xxxxxxxx@xx.xxx.xx) senest en uge efter underskrivelsen.3
Nærværende dokument er en vejledning til klubber, spillere og fodboldagenter i at udfylde ophørsaftalen i henhold til gældende regler og sikre, at der ikke indskrives forhold, som giver anledning til uoverensstemmelse mellem parterne senere i aftaleforløbet. Det er kontraktparternes ansvar at indgå en ophørsaftale, som ikke er i strid med gældende regler under FIFA, DBU og Divisionsforeningen. Vejledningen er ikke et juridisk bindende dokument, men er ment som en hjælp til kontraktparterne. Til yderligere støtte kan anvendes tjeklisten på Divisionsforeningens hjemmeside. Ved øvrige spørgsmål, kontakt venligst Divisionsforeningens kontraktadministration.
2. Oplysninger om parterne (første side)
2.1 Kontaktoplysninger
Ophørsaftalen skal indeholde alle nødvendige oplysninger om parterne, herunder kontaktoplysninger. Ophørsaftalen bliver sendt retur til parterne pr. mail efter godkendelse og ikke med almindelig brevpost som tidligere, hvorfor parternes e-mails skal anføres. Dette gælder også en eventuel forældermyndighedshaver og agent, da Divisionsforeningen kan have brug for at komme i kontakt med disse forud for aftalegodkendelsen.
2.2 Ophørsdatoen
Ophørsdatoen er den dato, hvorfra aftalen om ophør får virkning. Fra og med denne dato er spillerkontrakten mellem klub og spiller ikke længere gældende, og spilleren er fri til at indgå kontrakt med en anden klub, jf. dog reglerne om overgangsperioder og spilleberettigelse som anført nedenfor.
1 Jf. Overenskomsten § 6.1 og DBU Cirkulære nr. 112 (2017) § 1.3.
2 Jf. DBU Cirkulære nr. 112 (2017) § 1.2.
3 Jf. Ophørsaftalen § 8.1, jf. Standardspillerkontrakten Afsnit 4, § 5.2, 2. pkt.
3. Betaling af restkontraktsum (§ 4)
Parterne markerer ved afkrydsning, om klubben skal betale en andel af restkontraktsummen eller ej og i bekræftende fald beløbets størrelse, og hvordan det afregnes.4
Der skal til enhver tid udbetales feriepenge af dette beløb.
Til eksempel:
Spilleren er ansat i en klub på en kontrakt med udløb den 30. juni 2019. Hans grundløn i henhold til denne kontrakt er 25.000 kr. i månedlig ydelse. Kontrakten ophæves efter gensidig aftale pr. 31. januar 2019. Kontrakten er således blevet ophævet 5 måneder før tid.
Regnestykket ser således ud: 5 * 25.000 kr. = 125.000 kr. udbetales i restkontraktsum. Af dette beløb skal der betales feriepenge.
4. Betaling af fratrædelsesgodtgørelse (§ 5)
Parterne markerer ved afkrydsning, om der skal betales fratrædelsesgodtgørelse og i bekræftende fald hvor meget, og hvordan det afregnes.5
Fratrædelsesgodtgørelse er en godtgørelse, som ligger ud over det beløb, spilleren ville have optjent i resten af kontraktperioden og er en form for ”kompensation” for, at kontrakten hæves før tid. Der kan derfor udelukkende betales fratrædelsesgodtgørelse, hvis klubben derudover udbetaler hele den resterende kontraktsum. Parterne kan frit aftale, om der skal betales feriepenge af fratrædelsesgodtgørelsen eller ej.6
Til eksempel:
Spilleren modtager 125.000 kr. i restkontraktsum (se regnestykket ovenfor). Derudover modtager spilleren en fratrædelsesgodtgørelse på 50.000 kr.
Der skal betales feriepenge af de 125.000 kr. Parterne aftaler selv, om der skal betales feriepenge af de 50.000 kr.
5. Fodboldagenter
5.1 Registrerede agenter
Agenter, som har medvirket til at indgå eller forhandle ophørsaftalen for én eller begge parter, skal anføres i aftalen, som minimum med navn, firmanavn og underskrift. Vælger parterne ikke at gøre brug af en agent, skal dette fremgå udtrykkeligt af aftalen.7 Det er da tilstrækkeligt, at der ikke er anført nogen agent i ophørsaftalen.
4 Jf. Ophørsaftalen § 4.1.
5 Jf. Ophørsaftalen §§ 5.1 og 5.2.
6 Jf. Ophørsaftalen § 5.3.
7 Jf. DBU Cirkulære nr. 117 (2018) §§ 10.3, 2. pkt. og 12.3, 2. pkt.
Det er parternes ansvar at sikre, at der indgås en repræsentationsaftale mellem agenten og den part, han har repræsenteret.8
Der må kun må indgås repræsentationsaftale med agenter, som er registeret ved DBU, eller som senest samtidig med indgåelse af repræsentationsaftalen indsender en ansøgning om registrering til DBU.9 Det påhviler ligeledes parterne at sikre, at agenten, der gøres brug af, er registreret ved DBU.
På DBU’s hjemmeside ligger en udtømmende oversigt over alle registrerede og certificerede agenter, som løbende opdateres.
5.1.1 Mindreårige og agenter
Kun certificerede agenter må repræsentere spillere under 18 år, og der skal indgås en repræsentationsaftale som nævnt ovenfor, ligesom en forældermyndighedshaver skal medunderskrive aftalen.10
5.2 Dobbeltrepræsentation
I de tilfælde, hvor en agent har repræsenteret begge parter i forhandling eller aftaleindgåelse, skal der udover at indsendes en repræsentationsaftale til DBU fra hver part, indsendes en dobbeltrepræsentations- og honorarfordelingsaftale til DBU.11 Der stilles ingen formkrav til aftalen, men parterne og agenten skal bekræfte og udtrykkeligt samtykke til, at agenten repræsenterer begge, herunder at man er informeret om eventuelle aktuelle og potentielle interessekonflikter, samt hvorledes agenthonorar skal afholdes.
Hvis spilleren er mindreårig, skal minimum én forældermyndighedshaver medunderskrive dobbeltrepræsentations- og honorarfordelingsaftalen.
Agenten skal underskrive denne aftale.
5.3 Gældende agentregler
Der henvises i øvrigt til agentreglerne i DBU’s Cirkulære nr. 117 (2018).
6. Godkendelse
Ophørsaftalens gyldighed og ikrafttræden er betinget af dens godkendelse ved Divisionsforeningens kontraktadministration.12 Bestemmelserne i spillerkontraktens Afsnit 4, §§ 5-6 om godkendelse og forudsætninger for godkendelse finder tilsvarende anvendelse for ophørsaftalen.13
8 Jf. DBU Cirkulære nr. 117 (2018) §§ 10.2 og 12.2.
9 Jf. DBU Cirkulære nr. 117 (2018) § 3.1.
10 Jf. DBU Cirkulære nr. 117 (2018) § 6.6, 2. pkt.
11 Jf. DBU Cirkulære nr. 117 (2018) § 8.3, jf. § 8.2.4.
12 Jf. Ophørsaftalen § 10.1, jf. Spillerkontrakten Afsnit 4, §§ 5-6.
13 Jf. Ophørsaftalen § 10.2, jf. Spillerkontrakten Afsnit 4, §§ 5-6.
6.1 Fravigelse af trykte bestemmelser
Ophørsaftalens trykte bestemmelser må kun fraviges på punkter, hvor der udtrykkeligt er angivet mulighed herfor. En ophørsaftale, som er fraveget på andre punkter, end hvor det er tilladt, vil ikke blive godkendt.14
På de punkter, hvor der er aftalefrihed, gælder dog Overenskomsten og FIFA’s, DBU’s og Divisionsforeningens til enhver tid gældende love og regler, ligesom almindelig og ufravigelig dansk ret regulerer aftaleforholdet. Dette gælder også eventuelle tillæg til ophørsaftalen. Aftalte vilkår i modstrid med Overenskomsten eller FIFA’s, DBU’s eller Divisionsforeningens til enhver tid gældende love og regler vil blive afvist.
6.2 Mindreårige
Minimum én forældermyndighedshaver skal medunderskrive ophørsaftalen, hvis spilleren er mindreårig på aftaleindgåelsestidspunktet. En ophørsaftale med en mindreårig, som ikke er underskrevet af en forældermyndighedshaver, vil ikke blive godkendt.15
6.3 Indsendelse til godkendelse og sagsbehandling
6.3.1 Godkendelse
Ophørsaftalen skal indsendes til godkendelse i Divisionsforeningen senest syv dage efter underskrivelsestidspunktet.16 Hvis der er gået længere tid, tjekker Divisionsforeningen, at spilleren ikke har informeret klubben om, at han ønsker at fragå aftalen.17
Divisionsforeningen skal have modtaget ophørsaftalen inden overgangsperiodens udløb,18 for at den kan betragtes som rettidigt modtaget af Divisionsforeningen i henhold til reglerne om klubskifte og overgangsperioder. Dette er ikke til hinder for, at der kan indgås gensidige aftaler om ophør uden for overgangsperioden.
6.3.2 Fejl og mangler i ophørsaftalen
Hvis Divisionsforeningen har modtaget en underskrevet ophørsaftale og eventuelle bilag inden for overgangsperioden, vil ophørsaftalen blive betragtet som rettidigt modtaget, uanset at der måtte være sket mindre fejl i udfærdigelsen af aftalen, eller at aftalen er lettere mangelfuld. Det påhviler i den situation parterne at udbedre samtlige fejl og mangler i ophørsaftalen senest en uge efter at være blevet gjort opmærksom herpå. Større fejl, som ikke kan udbedres, vil resultere i, at aftalen afvises. Vær venligst opmærksom på dette i relation til klubskiftereglerne og reglerne om overgangsperioder og i forbindelse med kontraktindgåelse mellem spilleren og en ny klub.
6.3.3 Sagsbehandlingstid
Divisionsforeningen skal inden for 30 dage fra underskrivelsestidspunktet have godkendt ophørsaftalen. Klubberne kan forvente en væsentligt forkortet sagsbehandlingstid under hensyntagen til muligheden for at handle nationalt og internationalt samt afviklingen af nationale
14 Jf. Ophørsaftalen § 10.2, jf. Standardspillerkontrakten Afsnit 4, § 6.1.
15 Jf. Ophørsaftalen § 10.2, jf. Standardspillerkontrakten Afsnit 4, § 6.2, 2. pkt.
16 Jf. Ophørsaftalen § 10.2, jf. Spillerkontrakten Afsnit 4, § 5.2, 2. pkt.
17 Jf. Ophørsaftalen § 10.2, jf. Spillerkontrakten Afsnit 4, § 5.2, 3. pkt.
18 Jf. Ophørsaftalen § 10.2, jf. Spillerkontrakten Afsnit 4, § 5.2, 2. pkt.
og internationale turneringer. Divisionsforeningen vil i alle tilfælde tilstræbe en sagsbehandling inden næste spillerunde.
I spidsbelastningsperioder må dog forventes en lidt længere sagsbehandlingstid, men klubben vil modtage et autosvar pr. mail med bekræftelse på rettidig modtagelse af ophørsaftalen, og at den vil blive godkendt hurtigst muligt.
6.3.4 Spilleberettigelse for en ny klub
En spiller er først spilleberettiget for en ny klub, når hans ophørsaftale og den nye spillerkontrakt er godkendt af Divisionsforeningen og forudsat, at de øvrige betingelser for spilleberettigelse er opfyldt.
Spilleren bør i øvrigt hurtigst muligt udmeldes af den afgivende klub og slettes fra klubbens spillerliste.
6.4 Hvad betyder en godkendelse hos Divisionsforeningen?
Divisionsforeningen foretager en administrativ godkendelse af ophørsaftalen. I den forbindelse tjekker Divisionsforeningen, at aftalen er indgået i overensstemmelse med Overenskomsten og FIFA’s, DBU’s og Divisionsforeningens regler.
Det påhviler dog parterne til enhver tid at sikre, at aftalen er i overensstemmelse med gældende dansk ret, Overenskomsten og fodboldens øvrige regler, herunder FIFA’s, DBU’s og Divisionsforeningens til enhver tid gældende love og regler. Dette er til enhver tid parternes ansvar.
Ophørsaftalen er gensidigt forpligtende, når parterne har underskrevet den. Dens gyldighed og ikrafttræden i fodbold-regi er betinget af, at den er godkendt af Divisionsforeningen. Dette gælder også eventuelle bilag og skriftlige ændringer og tilføjelser.
/ Divisionsforeningens kontraktadministration, marts 2019 Genbesøges årligt