FORPAGTNINGSAFTALE
§ 1 Parterne
Mellem
Ejer:
Esbjerg Xxxxxxx Xxxxxxxxx 00
6700 Esbjerg
og
Forpagter:
[Indsæt navn på forpagter] [Indsæt adresse]
[Indsæt postnummer] [Indsæt CVR-nr.]
Er der indgået aftale omkring forpagtning af caféen på Esbjerg Hovedbibliotek.
§ 2 Forpagtningens formål
Forpagtningens formål er at drive en Café på Esbjerg Hovedbibliotek.
Cafeen har et primært formål, som er at tilbyde forplejning til kundegrupper i form af:
a) Daglige brugere af biblioteket.
b) Deltagere i møde- og arrangementsvirksomhed i bibliotekets lokaler (forudbestilt forplejning).
c) Bibliotekets og Kulturafdelingens mødevirksomhed.
d) Bibliotekets og Kulturafdelingens medarbejdere.
Kaffe og the m.m. skal være af god kvalitet og der skal være et balanceret tilbud mellem sunde og mindre sunde tilbud. Maden skal i videst mulige omfang være tilberedt af bæredygtige råvarer.
Såvel sortiment som priser skal matche brugernes og medarbejdernes behov og formåen i hverdagen.
§ 3 – Forpagtningens genstand
Forpagtningen omfatter cafe-lokalerne på Hovedbiblioteket, Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxx. Det forpagtede består af følgende lokaler/områder:
Køkken 1. sal | 21 m2 |
Køkken stueetagen | 21 m2 |
Serveringslokale – stueetagen | 92 m2 |
Udeareal til udeservering | 38 m2 |
Depotrum kælderen | 60 m2 |
Toilet og bad kælderen | 5 m2 |
Forpagtningen vedrører ud over lokalerne inventar, kølemøbler, komfur etc. For så vidt angår større inventardele henvises til særskilt inventarfortegnelse.
Forpagteren må ikke uden godkendelse opsætte automater, skilte, inventar m.v. uden for de aftalte områder.
§ 4 Forpagtningsperioden
Forpagtningen træder i kraft den 1. august 2022 og gælder til og med 31.7.2026.
Parterne kan dog beslutte at genforhandle aftalen. Forhandling om forlængelse og vilkår herom, skal være genforhandlet mellem parterne senest et halvt år før periodens udløb, dvs. senest den 31. januar 2026. Hvis parterne ikke kan komme til enighed, udløber aftalen uden videre.
Herudover kan aftalen fra forpagterens side opsiges med 6 måneders varsel til d en 1. i en måned. Ejeren kan opsige forpagtningen med 12 måneders varsel til den 1. i en måned.
Lejer har ikke krav på erstatning eller godtgørelse ved opsigelse.
§ 5 Forpagtningsafgift
Den årlige forpagtningsafgift udgør (2022) kr. 45.000, inkl. el, vand og varme.
Forpagtningsafgiften betales bagud i kvartårlige rater a kr. 11.250, første gang den 01.12.2022.
Forpagtningsafgiften indekseres herefter hvert år efter nettoprisindekset. Prisen er opgivet ekskl. moms.
§ 6 Forpagterens forpligtelser
Forpagteren er forpligtet til at drive Hovedbibliotekets café i overensstemmelse med bestemmelserne i denne kontrakt.
Caféen skal holdes åbent for brugergrupperne a) og d) jf. §2 som minimum mandag til fredag fra kl. 10.00 til kl. 15.00.
Desuden er forpagteren forpligtet til at opstille og varetage drift af automat med minimum kaffe og the i hele Hovedbibliotekets åbningstid.
Hovedbibliotekets fulde åbningstid er:
mandag-torsdag kl. 8-22,
fredag kl. 8-18,
lørdag-søndag kl. 10-18
Forpagteren kan vælge at holde cafeen lukket i juli måned og mellem d. 23.12. og d. 2.1.
Øvrige lukkeperioder aftales med ejeren. Der kan ikke holdes lukket i mere end 8 kalenderuger om året.
§ 7 Forpagterens tilvalgsmuligheder
Forpagteren kan frit udvide den betjente åbningstid under behørig hensyntagen til Hovedbibliotekets samlede åbningstid.
Forpagteren kan frit vælge at holde åbent med betjent åbningstid i forbindelse med events, arrangementer eller andre af biblioteks aktiviteter.
Der er som udgangspunkt ikke ret til at holde åbnet efter kl. 18 fredag, lørdag og søndag. Efter nærmere aftale kan Bibliotekslederen dog give tilladelse hertil, hvis dette findes at være i overensstemmelse med driften af biblioteket.
Forpagteren kan etablere en frokostordning og/eller fra dag til dag forudbestilling af frokost for bibliotekets- og kulturafdelingens medarbejdere.
§ 8 Forpagterens benyttelse af det forpagtede
Forpagteren er berettiget til at levere mad ud af huset, og afholde mindre selskaber og arrangementer i cafeen såfremt dette ikke har indflydelse på betjeningen af cafeens kunder m.v. Ejeren kan endvidere begrænse omfanget, såfremt aktiviteterne kan få indflydelse på driften af biblioteket.
§ 9 Ordensregler
Cafeen er røgfri. Det er ikke tilladt at nyde medbragt mad og drikkevarer i cafeen.
§ 10 Vedligeholdelse
Udvendig vedligeholdelse påhviler ejeren.
Forpagteren er ansvarlig for at alle regler og påbud vedr. håndtering af levnedsmidler kan efterleves.
Forpagteren har tilladelse til at etablere en egen internetforbindelse for Cafeen. Forpagteren afholder udgifter til drift af denne internetforbindelse.
Den indvendige vedligeholdelse påhviler forpagteren. Udskiftning af nagelfast inventar såsom komfur, kølefaciliteter, ovn, etc. påhviler ejeren.
Service, gryder, pander samt øvrigt nødvendigt udstyr til produktion og servering påhviler forpagteren, også vedligeholdelse af det ved forpagtningens indgåelse eksisterende udstyr.
Forpagteren kan købe supplerende inventar for egen regning. Dette gælder også digitale medier, og udstyr til udeservering f.eks. Parasoller, skærmvægge, skilte, etc.
Det påhviler forpagteren at udfærdige ajourført inventarliste med angivelse af købstidspunkt og pris excl. moms.
Ejeren er ved forpagtningens ophør berettiget, men ikke forpligtet, til en forhandling vedr. overtagelse af supplerende inventar købt for forpagterens regning. Tilbagekøbsprisen er den til enhver tid værende restværdi på ophørstidspunktet som nedskrives lineært. Det aftales at afskrivningsperioden fastsættes til 5 år.
§ 11 Forsikringer og tilladelser
Forpagteren er forpligtet til at tegne de for driften nødvendige forsikringer, idet ejeren dog sørger for at tegne bygningsbrandforsikring og løsøreforsikring for så vidt angår det af ejeren tilhørende løsøre.
Forpagteren er forpligtet til at sørge for, at de for driften fornødne tilladelser; eksempelvis Levnedsmiddelkontrollens tilladelse til cafedrift og at de nødvendige bevillinger, herunder alkoholbevilling, bevilling til udeservering etc. er til stede.
Det påhviler endvidere forpagteren at tegne de nødvendige forsikringer til sikring af personale m.m.
§ 12 Andre driftsudgifter
Forpagteren afholder øvrige udgifter til drift af cafeen, herunder til varekøb, lønninger, rengøring, vinduespolering, telefon, revisionshonorarer, diverse blade og aviser, blomster, servietter, vask og leje af håndklæder og lignende, kontorartikler, porto, annoncer, etc.
§ 13 Adgangsret
Ejeren har til enhver tid ret til at få adgang til cafeen samt ret til at kræve meddelt alle nødvendige oplysninger til bedømmelse af, hvorvidt forpagteren overholder sine forpligtelser.
Ejeren har adgang til at udføre nødvendigt arbejde i cafeen, når det ikke er til væsentlig ulempe for forpagteren. Forpagteren har i denne situation krav på 14 dages varsel.
Ejeren kan altid uden varsel foretage uopsættelige reparationer mv. på det forpagtede.
Ejeren er ikke ansvarlig for evt. omsætningsnedgang i forbindelse med reparationsarbejde og lign. i Cafeen.
§ 14 Misligholdelse
Enhver overtrædelse af denne aftale anses som misligholdelse. Såfremt forpagteren misligholder kontrakten væsentligt, herunder fx
• Hvis forpagteren opnår gentagne dårlige resultater i forbindelse med fødevarekontrollen
• Forpagteren modtager gentagne klager
• Forpagteren ikke overholder gældende lovgivning
• Forpagteren gentagne gange overtræder kravene i denne aftale kan ejeren ophæve forpagtningsforholdet med øjeblikkelig virkning.
§ 15 – Overtagelse og aflevering
Lejer overtager det lejede som det er og forefindes og som beset.
Senest 14 dage efter lejeaftalens påbegyndelse udarbejder lejer og udlejer i fællesskab en indflytningsrapport, hvori lejemålets stand beskrives.
Ved forpagtningens ophør afleveres cafeteriet rengjort og i samme stand som det blev overtaget bortset fra almindelig slid og ælde. Det samme gælder inventar mv. jf. inventarlisten.
Ejeren indkalder med mindst 1 uges varsel til en afleveringsforretning, der - medmindre andet aftales – skal afholdes inden fraflytningen. I forbindelse med afleveringsforretningen udfærdiges en fortegnelse over eventuelle arbejder, som skal udføres som følge af, at det forpagtede ikke er afleveret i overensstemmelse med ovennævnte. Udgifter til udbedringen
afholdes af Forpagteren. Forpagteren skal senest 2 uger efter afleveringsforretningen have en kopi af fortegnelsen.
§ 16 – Fremlån, fremleje, afståelse og bortforpagtning
Fremlån, fremleje, afståelse og bortforpagtning er ikke tilladt.
Esbjerg, den
Esbjerg Kommune Forpagter
Bilag 1 – Inventarfortegnelse
1. sal
Fast inventar:
• Opvasker med tilhørende rustfrit bord – Mrk. Ken
• Rustfri skyllestation til opvask
• Håndvask
• Hæve/sænkebord rust (hæve-sænkefunktion ude af drift)
• Gram kølearmatur m. 3 rum (tilhørende overdel står i kælderen) Løst inventar:
• Rullestativ til opvask med tilhørende plastbakken
• Servietdispenser
• Sæbedispenser
Stueplan – serveringslokale
Fast inventar:
• Salatbar Løst inventar:
• 9 kvadratiske borde til cafeens gæster (60x60)
• 2 rundt bord cafeens gæster (Ø 60)
• 7 cafestole
• Fasmonterede sofaer langs væggene
• 4 lænestole
• 2 Højtalere
Stueplan – udendørs
• Caféborde til terrassen
• Stole til terrassen
• 1 parasoller stor parasol
Stueplan – køkkenet
Fast inventar:
• Håndvask
• Mikroovn Bauknecht (står i kælderen)
• Chiller – hurtigkøler – mrk. Zanussi
• Stor køler til drikkevarer og mad – vendt ud mod serveringsrummet (står i kælderen)
• Stort køleskab/møbel med 4 rum/låger
• Isterningemaskine (står i kælder) (Stand kendes ikke)
• Rustfri stålbord med indbygget vask
• 2 servietdispensere
• 1 sæbedispenser
• Ovn Inoxtrend
• Komfur med 4 store plader – mrk. Xxxx Xxxxxxxx
• Gram køleskab med 4 rum/låger
• Mikroovn – mrk. Kenwood (står i kælder)
Kælderetagen - depotrum
Fast inventar:
• Div. Væghængte hylder
• Div. gulvhylder
• 2 køle/fryseskabe
• 2 stk. 400-liters kummefrysere
• Pengeskab (stand kendes ikke)
• Røremaskine Løst inventar:
• Kage køledisk
• 2 afrydnings rulleborde med plastbakker
• Rullebord
• Rengørings-rullestativ med spande, koste etc.
• Blender
Service: (listen er ikke fuldstændig)
• 41 vandkander
• 234 kaffekopper
• 18 the-krus
• 102 vinglas
• 112 drikkeglas
• 72 ølglas
• 4 glasskåle til isdessert
• 7 ovale glasskåle
• 2 kagefade
• 5 kaffekander – små
• 20 tredelte flade tallerkener
• 16 serveringsfade – porcelæn
• 29 mellem glasskåle
• 5 små glasskåle
• 29 lysestager af glas
• 3 decilitermål
• 31 salt/peber-sæt
• 56 rustfrie serveringsskåle
• 2 proptrækkere
• 191 teskeer
• 240 knive
• 116 gafler
• 101 skeer
• 10 stativer til reklame på bordene
• 10 termokander
• 2 bagevægte
• 4 røreskåle
• 3 lamper til fyrfadslys
• 494 desserttallerkener
• 93 små flade tallerkener
• 130 flade tallerkener store
• 22 dybe tallerkener
• 12 snapseglas
• 360 underkopper
• 6 fyrfadsholdere
• 4 beholdere til mel/gryn
• 4 aluminiumsgryder – 6 liters
• 1 aluminiumsgryde – 10 liter
• 1 aluminiumsgryde – 20 liter
• 1 rustfri stål gryde – 6 liter
• 2 stegepander
• 5 sovseskåle
• 37 ovale rust fade til servering
• 4 glas til isdessert
• 4 glasskåle
• 1 etagere
• 1 potageske
• 1 stort piskeris
• 4 røreskåle
• 1 dørslag
• 25 urtepotteskjulere
• 6 tallerken-stabler-holdere
• 1 vinkaraffel
• 9 brødkurve af bast
• 46 plast-serveringsbakker
• 12 rektangulære rust serveringsfade
Bilag 2 - Grundplaner, Café på Hovedbiblioteket i Esbjerg
Udsnit af bibliotekets 1. sal
Opvaskekøkken på 1. sal
Bibliotekets Hovedindgang
Café i stueplan
Køkken i stueplan