Livslang Pension
Livslang Pension
Nykredit Livsforsikring A/S
Version 7874-2 Juni 2010
Indholdsfortegnelse:
Personoplysninger mv. 3
1 Forsikringsbetingelser for Livslang Pension 4
2 Aftalegrundlag 4
3 Definitioner 4
4 Ikrafttræden 5
5 Urigtige oplysninger 5
6 Regulering 5
7 Livslang Pension 6
8 Indbetalingsfritagelse 7
9 Ydelse ved død 9
10 Ægtefælledækning 9
11Begrænsning i dækningen 10
12 Geografisk afgrænsning 12
13 Anmeldelse og udbetaling 12
14 Indbetaling 13
15 Bonus 13
16 Opsparing – frigjort ved død 13
Livslang Pension
Nykredit Livsforsikring A/S
17 Ændring af forsikringsbetingelser 14
18 Ophør og opsigelse 14
19 Tilbagekøb 15
20 Overførsel 15
21 Ændring til fripolice 15
22 Skat 16
23 Forældelse 16
24 Tavshedspligt 16
25 Lovvalg og tilsyn 16
26 Klageadgang 16
Nykredit Livsforsikring A/S | Telefon | 00 00 00 00 | Nykredit Livsforsikring A/S |
Borupvang 4 | Fax | 00 00 00 00 | CVR-nr. 25707184 |
Livslang Pension
Nykredit Livsforsikring A/S
Personoplysninger mv.
Som kunde har du naturligvis mulighed for at se hvilke personoplysninger, vi har om dig. Det vil typisk være oplysninger om navn, adresse, CPR-nummer og dine forsikringer. Hvis du ønsker at se disse oplysninger, behøver du blot at skrive til:
Nykredit A/S Kundeservice Xxxxxxxxxxxx 0
1780 København V
Hvis du ikke ønsker at modtage markedsføringsmateriale fremover, behøver du blot at skrive til samme adresse.
Vi skal informere dig om, at oplysninger som dit kundeforhold registreres centralt i Nykredit.
Nykredit Livsforsikring A/S | Telefon | 00 00 00 00 | Nykredit Livsforsikring A/S |
Borupvang 4 | Fax | 00 00 00 00 | CVR-nr. 25707184 |
1 Forsikringsbetingelser for Livslang Pension
Stk. 1. Disse forsikringsbetingelser gælder for Livslang Pension og evt. dertil knyttet Indbetalingsfritagelse samt Ydelse ved død eller Ægtefælledækning i Nykredit Livsfor- sikring A/S, i det følgende kaldet Nykredit.
Stk. 2. Endvidere gælder de til enhver tid gældende investeringsbetingelser for Nykre- dit Livsforsikring.
Stk. 3. For forsikringer gælder de til enhver tid gældende tekniske grundlag med under- liggende regulativer, der er anmeldt til Finanstilsynet. Disse regulativer kan fås ved henvendelse i Nykredit.
Stk. 4. Reglerne for Livslang Pension samt Indbetalingsfritagelse, Ydelse ved død og Ægtefælledækning, der oprettes i forbindelse med en Livslang Pension, findes i disse forsikringsbetingelser, mens reglerne for eventuelle øvrige dækninger findes i særskilte forsikringsbetingelser for de enkelte dækninger.
2 Aftalegrundlag
Stk. 1. En Livslang Pension er etableret, forhøjet, ændret eller sat i kraft på grundlag af de oplysninger, der skriftligt er afgivet til Nykredit i en begæring eller på anden måde.
Livslang Pension
Nykredit Livsforsikring A/S
Stk. 2. Som dokumentation for en Livslang Pension udsteder Nykredit en Pensions- og forsikringsoversigt, der viser dækninger, pensioneringstidspunkt m.v. Er der aftalt sær- lige bestemmelser, der fraviger forsikringsbetingelserne, fremgår det af Pensions- og forsikringsoversigten.
Stk. 3. Ønsker forsikringstageren at foretage en ændring af en Livslang Pension under dennes løbetid, fx forhøjelse af indbetalingen eller forlængelse af udløbsalderen, bety- der det, at forsikringen fortsætter med de forsikringsbetingelser, der gælder på æn- dringstidspunktet.
3 Definitioner
Stk. 1. Forsikringstageren er den, der har etableret en forsikring hos Nykredit. Stk. 2. Forsikrede er den, på hvis liv eller helbred forsikringen er etableret.
Stk. 3. Den begunstigede er den, som indtræder i forsikringstagerens rettigheder ved dennes død.
Stk. 4. Den medforsikrede er den, som indtræder i forsikringstagerens rettigheder ved dennes død og som er berettiget til udbetaling i tilfælde af forsikredes død, hvis der er oprettet en Ægtefælledækning.
Stk. 5. Forsikringstiden strækker sig fra forsikringens ikrafttrædelsesdato til det aftalte udløbstidspunkt eller til forsikringens bortfald forinden, se også punkt 17.
Nykredit Livsforsikring A/S | Telefon | 00 00 00 00 | Nykredit Livsforsikring A/S |
Borupvang 4 | Fax | 00 00 00 00 | CVR-nr. 25707184 |
Stk. 6. Ved ulykkestilfælde forstås en pludselig hændelse, der forårsager personskade. Der skal være sammenhæng mellem ulykkestilfældet og skaden. Ved vurderingen lægger vi blandt andet vægt på, om hændelsen er egnet til at forårsage personskade.
Stk. 7. På en arbejdsgiverordning forstås ved indbetaling det til Nykredit indbetalte be- løb efter arbejdsmarkedsbidrag er fratrukket.
4 Ikrafttræden
Stk. 1. Etablering af forsikring kan være betinget af, at der afgives risikooplysninger, herunder oplysninger om helbredsforhold, der efter Nykredits vurdering er tilfredsstil- lende.
Stk. 2. Når Nykredit har antaget forsikringen på normale vilkår, begynder Nykredits ansvar på det ikrafttrædelsestidspunkt, der er angivet i begæringen.
Stk. 3. Kan forsikringen ikke antages på normale vilkår, begynder Nykredits ansvar først, når forsikringstager har afsendt skriftlig accept af de vilkår, Nykredit kan antage forsikringen på, medmindre et andet ikrafttrædelsestidspunkt er aftalt.
5 Urigtige oplysninger
Stk. 1. Er der fortiet oplysninger eller afgivet urigtige oplysninger ved forsikringens etablering, ændring eller seneste ikraftsættelse, får det de konsekvenser, som følger af reglerne i Forsikringsaftaleloven. Efter de nuværende regler gælder bl.a. følgende:
Livslang Pension
Nykredit Livsforsikring A/S
a. Har forsikrede svigagtigt givet urigtige oplysninger, er der ingen forsikringsdæk- ning.
b. Hvis forsikrede hverken vidste eller burde vide, at hans oplysning er urigtig, er der fuld forsikringsdækning.
c. Har forsikrede fortiet oplysninger eller afgivet urigtige oplysninger, der ikke er omfattet af punkt a eller b, hæfter Nykredit kun i et omfang svarende til, at de rigtige oplysninger havde foreligget ved etableringen. Det vil sige, at forsik- ringsdækningen kan bortfalde eller begrænses.
Stk. 2. Er fortielsen eller den urigtige oplysning givet af forsikredes arbejdsgiver, forsik- ringstager, en læge eller anden sagkyndig, har det samme virkning, som hvis oplysnin- gen var givet af forsikrede.
6 Regulering
Stk. 1. Størrelsen af Livslang Pension og indbetalingerne til Livslang Pension fremgår af Pensions- og forsikringsoversigten. Det fremgår endvidere af Pensions- og forsik- ringsoversigten, om og hvordan beløbene bliver reguleret.
Stk. 2. Hvis modtagne indbetalinger på en Livslang Pension etableret i et ansættelses- forhold afviger fra den aftalte indbetaling og afvigelsen indenfor et år ikke overstiger 25 % af den aftalte årlige indbetaling, anvendes afvigelsen i den del af indbetalingen,
Nykredit Livsforsikring A/S | Telefon | 00 00 00 00 | Nykredit Livsforsikring A/S |
Borupvang 4 | Fax | 00 00 00 00 | CVR-nr. 25707184 |
der sker til opsparingen med virkning for det kalenderår, afvigelsen sker. Afvigelsen har ingen virkning for den aftalte indbetaling herunder størrelsen af en eventuelt aftalt Ind- betalingsfritagelse. Hvis afvigelsen udgør 25 % eller mere af den årlige aftalte indbeta- ling, skal der indgås ny aftale om størrelsen af aftalt indbetaling og anvendelse af afvi- gelsen.
Stk. 3. Hvis indbetalingen er valgt pristalsreguleret, bliver indbetalingen reguleret hvert år på grundlag af forholdet mellem nettoprisindekset for juli de foregående to år. Netto- prisindekset bliver fastsat af Danmarks Statistik. Den årlige stigning i indbetalingen kan normalt ikke overstige 25 % af sidste års indbetaling, uden at forsikrede skal afgive nye oplysninger om helbredet.
Falder nettoprisindekset, bliver indbetalingen kun nedsat, hvis ejeren af Livslang Pen- sion ønsker det.
Indbetalingen reguleres på indbetalingens første forfaldsdag i hvert kalenderår. Pristalsreguleringen ophører, hvis der ydes indbetalingsfritagelse eller hvis forsikrede dør eller hvis forsikrede ønsker det.
Stk. 4. Hvis indbetalingen er valgt lønreguleret, bliver indbetalingen reguleret i henhold til den forsikredes pensionsgivende løn. Derved bevarer man forholdet mellem indbeta- ling og den forsikredes løn. Er Livslang Pension omfattet af ret til Indbetalingsfritagelse kan den årlige stigning i indbetalingen dog ikke overstige 25% af sidste års indbetaling, uden at den forsikrede afgiver nye oplysninger om helbredet. Falder lønnen, bliver ind- betalingen nedsat.
Livslang Pension
Nykredit Livsforsikring A/S
Indbetalingen bliver reguleret, når Nykredit modtager besked om, at lønnen har ændret sig. En eventuel overskydende eller manglende indbetaling kan indgå i opsparingen.
Hvis det er aftalt, bliver indbetalingen reguleret fra den dato, hvor den forsikredes løn ændrer sig. I alle andre tilfælde bliver indbetalingen reguleret på indbetalingens første forfaldsdag i hvert kalenderår.
Lønreguleringen ophører, hvis der ydes indbetalingsfritagelse, hvis forsikrede dør eller hvis forsikrede og forsikredes arbejdsgiver ønsker det.
Stk. 5. Ved indbetalingsfritagelse bortfalder indbetaling. Indbetalingen bliver herefter ikke reguleret.
Stk. 6. Hvis en regulering er stoppet, og den senere skal genoptages, skal forsikrede afgive tilfredsstillende helbredsoplysninger, hvis Livslang Pension er omfattet af ret til Indbetalingsfritagelse og/eller Ydelse ved død.
7 Livslang Pension
Stk. 1. Pensionsopsparingen oprettes som Livslang Pension.
Stk. 2. Livslang Pension etableres med en opsparing, der placeres i investeringsfonde, der er tilknyttet de opsparingsplejekoncepter, der til enhver tid udbydes af Nykredit til pensionsopsparing. Koncepterne tager udgangspunkt i, at Nykredit placerer opsparin- gen i investeringsfonde, der svarer til en af kunden valgt risikoscore eller investerings- profil.
Nykredit Livsforsikring A/S | Telefon | 00 00 00 00 | Nykredit Livsforsikring A/S |
Borupvang 4 | Fax | 00 00 00 00 | CVR-nr. 25707184 |
Pensionsydelsernes størrelse afhænger af udviklingen i de tilknyttede investeringsfon- de. Der er således ingen garantier eller bonus tilknyttet Livslang Pension.
Stk.3. Ved pensionering omregnes saldoen på depotet på pensioneringstidspunktet til årlige ydelser på baggrund af det beregningsgrundlag, der gælder på pensionerings- tidspunktet. Hvert år i udbetalingsperioden beregnes ydelserne på baggrund af udvik- lingen af de valgte investeringsfonde og på baggrund af det til enhver tid gældende beregningsgrundlag. Ved kursudsving i investeringsfondene kan Nykredit vælge at foretage beregningen af ydelsen flere gange i løbet af et kalenderår.
8 Indbetalingsfritagelse
Stk. 1. Forsikringen dækker ved forsikredes erhvervsevnetab som følge af sygdom eller ulykke. Forsikringen dækker kun erhvervsevnetab opstået i forsikringstiden.
Stk. 2. Er indbetalingsfritagelse tilknyttet Livslang Pension, ydes indbetalingsfritagelse på den aftalte indbetaling til forsikringen, hvis forsikrede i forsikringstiden mister 2/3 eller mere af erhvervsevnen som følge af sygdom eller ulykke. Det fremgår af Pensi- ons- og forsikringsoversigten, om indbetalingsfritagelse er tilknyttet forsikringen.
Livslang Pension
Nykredit Livsforsikring A/S
Stk. 3. Indbetalingsfritagelse er etableret med en karensperiode på 3 måneder, med- mindre andet fremgår af Pensions- og forsikringsoversigten. Karensperiodens begyn- delse regnes fra det tidspunkt, hvor forsikrede opfylder betingelserne for indbetalingsfri- tagelse, men indbetalingsfritagelse begynder først med virkning fra det tidspunkt, hvor forsikredes erhvervsevne har været nedsat med 2/3 eller mere af den fulde erhvervs- evne uafbrudt i hele karensperioden. Der ydes altså ikke indbetalingsfritagelse for sel- ve karensperioden.
Stk. 4. Fastsættelsen af graden af erhvervsevnetabet sker på grundlag af en lægelig vurdering af erhvervsevnetabet (medicinsk erhvervsevnetab), samt oplysninger om, hvad forsikrede er i stand til at tjene ved egen arbejdsindsats, når erhvervsevnetabet tages i betragtning (økonomisk erhvervsevnetab). Såvel betingelsen om et medicinsk erhvervsevnetab som betingelsen om et økonomisk erhvervsevnetab skal være opfyldt, for at der kan bevilges indbetalingsfritagelse. Se dog reglerne om ’støttede beskæfti- gelsesordninger’.
Stk. 5. Nykredits vurdering af erhvervsevnetabet sker uafhængigt af den vurdering, de offentlige myndigheder eller andre forsikringsselskaber foretager. Nykredits vurdering sker altså uden hensyntagen til, om der bevilges ydelser fra det offentlige eller fra an- dre forsikringsselskaber.
Stk. 6. Indbetalingsfritagelse sker månedligt forud og løber, så længe erhvervsevnen er således nedsat, dog længst til den aftalte udløbsalder eller til forsikredes død forinden. Genvindes erhvervsevnen således, at erhvervsevnetabet udgør mindre end 2/3, skal der igen indbetales til pensionsordningen. Nykredit kan til enhver tid forlange dokumen- tation for, at erhvervsevnen er nedsat.
Stk. 7. Forsikrede skal være under nødvendig lægebehandling og følge lægens råd. Undladelse heraf kan medføre, at indbetalingsfritagelsen stopper.
Nykredit Livsforsikring A/S | Telefon | 00 00 00 00 | Nykredit Livsforsikring A/S |
Borupvang 4 | Fax | 00 00 00 00 | CVR-nr. 25707184 |
Midlertidigt erhvervsevnetab:
Ved midlertidig erhvervsevnetab forstås, at forsikrede midlertidigt er ude af stand til at passe sit nuværende arbejde. Hvis forsikrede kan passe sit nuværende arbejde i større omfang end 1/3, udgør erhvervsevnetabet ikke 2/3. Nedsat erhvervsevne foreligger, når forsikrede ikke længere skønnes i stand til ved egen arbejdsindsats at tjene mere end en tredjedel af, hvad der i samme egn er sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige per- soner med lignende uddannelse, alder og køn.
Indbetalingsfritagelse ved midlertidigt erhvervsevnetab starter i starten af perioden med nedsat erhvervsevne efter karensperiodens udløb.
Når Nykredit har foretaget en vurdering af, om forsikrede varigt har mistet erhvervsev- nen, ophører forsikredes ret til indbetalingsfritagelse ved midlertidigt erhvervsevnetab. Denne vurdering sker som regel senest 18 måneder efter den 1. sygedag. Vurderingen kan dog foretages på et hvilket som helst tidspunkt, efter tilstanden har stabiliseret sig. Nykredit kan dog for et begrænset tidsrum én eller flere gange udskyde vurderingen af det varige erhvervsevnetab. Så længe udskydelsen varer, fortsætter indbetalingsfrita- gelsen efter reglerne om midlertidigt erhvervsevnetab.
Varigt erhvervsevnetab:
Fortsætter forsikrede med at være sygemeldt, og har sygdomstilstanden stabiliseret sig i et sådant omfang, at den fremtidige erhvervsevne kan vurderes, foretages en vurde- ring af, om erhvervsevnen varigt er nedsat med 2/3.
Livslang Pension
Nykredit Livsforsikring A/S
Erhvervsmulighederne bedømmes både inden for forsikredes eget fag, tidligere ar- bejdsområde, beslægtede fag eller fag, der er egnede i den konkrete situation. Det er således den generelle erhvervsevne og ikke erhvervsevnen i forsikredes hidtidige er- hverv, der skal være nedsat. Fastsættelsen af erhvervsevnetabet sker ved en sam- menligning af indtægtsmulighederne med en normal arbejdsindtægt for en person på samme alder med lignende uddannelse i samme egn. Hvis forsikrede anses for egnet til omskoling, og den generelle medicinske og økonomiske erhvervsevne ikke er nedsat med mindst 2/3, stopper indbetalingsfritagelsen, det vil sige, der bevilges ikke i selve omskolingsperioden.
Støttede beskæftigelsesordninger:
Når det skal fastsættes, hvad forsikrede er i stand til at tjene ved egen arbejdsindsats medregnes løn, ledighedsydelse, samt andre offentlige eller private tilskud, som forsik- rede direkte eller indirekte er eller kan være berettiget til at modtage, som led i hel eller delvis forbliven på arbejdsmarkedet som selvstændig eller lønmodtager.
Ledighedsydelse:
Har forsikrede ret til ledighedsydelse fra det offentlige, bortfalder retten til indbetalings- fritagelse, hvis forsikrede ikke accepterer et efter Nykredits skøn rimeligt tilbud om an- sættelse i fleksjob eller et rimeligt tilbud om uddannelse, der kan forbedre muligheder- ne for at få et arbejde.
Indbetalingsfritagelsen bortfalder endvidere, hvis forsikrede er selvforskyldt ledig efter et fleksjob.
Nykredit Livsforsikring A/S | Telefon | 00 00 00 00 | Nykredit Livsforsikring A/S |
Borupvang 4 | Fax | 00 00 00 00 | CVR-nr. 25707184 |
Indbetalingsfritagelsen genoptages efter de almindelige regler i betingelserne, hvis forsikrede enten bevilges førtidspension eller får et fleksjob.
Fleksjob:
Er forsikrede i fleksjob reguleres forholdet af denne bestemmelse.
Opfylder forsikrede det medicinske erhvervsevnetab, dækker indbetalingsfritagelsen efter reglerne i stykkerne 1-6.
Indbetalingsfritagelsen fastsættes på det tidspunkt, hvor Nykredit bevilger indbetalings- fritagelse under fleksjob, og indbetalingsfritagelsen fortsætter indtil forsikrede ikke læn- gere er i fleksjob, aftalen om fleksjob ændrer karakter, eller forsikrede ikke længere er berettiget til indbetalingsfritagelse af andre grunde.
Nykredits vurdering af erhvervsevnetabet sker uafhængigt af det løntilskud, der er be- vilget i fleksjobbet.
9 Ydelse ved død
Stk. 1. Omfatter Livslang Pension dækningen Ydelse ved død, udbetales der ved for- sikredes død i forsikringstiden en løbende ydelse til begunstigede, som det fremgår af stk. 2 og 3.
Stk. 2. Ved forsikredes død i opsparingsperioden udbetales ydelserne i den aftalte pe- riode efter opsparingsperiodens aftalte udløb. Ved dødsfaldet omregnes en ved teg- ningen fastsat andel af Livslang Pensions opsparing til forventede årlige ydelser på baggrund af det til enhver tid gældende beregningsgrundlag.
Livslang Pension
Nykredit Livsforsikring A/S
Hvert år såvel inden som i udbetalingsperioden beregnes ydelserne på baggrund af udviklingen af de valgte investeringsfonde og på baggrund af det til enhver tid gælden- de beregningsgrundlag. Ved kursudsving i investeringsfondene kan Nykredit vælge at foretage beregningen af ydelsen flere gange i løbet af et kalenderår.
Stk. 3. Ved forsikredes død i opsparingens udbetalingsperiode, udbetales ydelserne i den eventuelt resterende periode indtil udløbstidspunktet for Ydelse ved død. Ydelsen svarer til pensionsydelserne, jf. punkt 7.
Hvert år i udbetalingsperioden beregnes ydelserne på baggrund af udviklingen af de valgte investeringsfonde og på baggrund af det til enhver tid gældende beregnings- grundlag. Ved kursudsving i investeringsfondene, kan Nykredit vælge at foretage be- regningen af ydelsen flere gange i løbet af et kalenderår.
Stk. 4. Ydelsernes størrelse afhænger af udviklingen i de til Livslang Pension tilknytte- de investeringsfonde. Der er således ingen garantier eller bonus tilknyttet ydelsen.
Stk. 5. Det fremgår af Pensions- og forsikringsoversigten om Ydelse ved død er omfat- tet af forsikringen.
10 Ægtefælledækning
Nykredit Livsforsikring A/S | Telefon | 00 00 00 00 | Nykredit Livsforsikring A/S |
Borupvang 4 | Fax | 00 00 00 00 | CVR-nr. 25707184 |
Stk. 1. Omfatter Livslang Pension en Ægtefælledækning, udbetales der ved forsik- redes død i forsikringstiden en løbende ydelse til medforsikrede, hvis denne er i live, som det fremgår af stk. 2 og 3.
Stk. 2. Ved forsikredes død i opsparingsperioden udbetales ydelserne straks i den aftalte periode dog længst så længe, medforsikrede er i live. Ved dødsfaldet om- regnes Livslang Pensions opsparing til årlige ydelser på baggrund af det til enhver tid gældende beregningsgrundlag.
Hvert år i udbetalingsperioden beregnes ydelserne på baggrund af udviklingen af de valgte investeringsfonde og på baggrund af det til enhver tid gældende bereg- ningsgrundlag. Ved kursudsving i investeringsfondene kan Nykredit vælge at fore- tage beregningen af ydelsen flere gange i løbet af et kalenderår.
Stk. 3. Ved forsikredes død i opsparingens udbetalingsperiode, udbetales ydel- serne straks og så længe medforsikrede er i live. Ydelserne udgør de årlige ydel- ser på Livslang Pension, som er beregnet på baggrund af det til enhver tid gæl- dende beregningsgrundlag.
Hvert år i udbetalingsperioden beregnes ydelserne på baggrund af udviklingen af de valgte investeringsfonde og på baggrund af det til enhver tid gældende bereg- ningsgrundlag. Ved kursudsving i investeringsfondene kan Nykredit vælge at fore- tage beregningen af ydelsen flere gange i løbet af et kalenderår.
Livslang Pension
Nykredit Livsforsikring A/S
Stk. 4. Ydelsernes størrelse afhænger af udviklingen i de til Livslang Pension til- knyttede investeringsfonde. Der er således ingen garantier eller bonus tilknyttet ydelsen.
Stk. 5. Det fremgår af Pensions- og forsikringsoversigten om Livslang Pension omfatter Ægtefælledækning.
11Begrænsning i dækningen
Stk. 1. Forsikringen dækker kun erhvervsevnetab eller død, der er opstået eller indtruf- fet i forsikringstiden.
Stk. 2. Der er ikke ret til udbetaling af Ydelse ved død eller Ægtefælledækning ved selvmord inden for det første år af forsikringstiden.
Stk. 3. Der er ikke ret til indbetalingsfritagelse, hvis erhvervsevnetabet skyldes:
a. Sygdomme eller ulykkestilfælde, som forsikrede har fremkaldt med vilje (forsæt- ligt) eller ved grov uagtsomhed, herunder sygdom eller ulykkestilfælde, der er opstået som følge af selvmordsforsøg. Dette gælder uanset forsikredes sindstil- stand på skadetidspunktet.
b. Sygdomme eller ulykkestilfælde, der er opstået som følge af selvforskyldt beru- selse, misbrug af alkohol, narkotika og stoffer med lignende virkning.
Nykredit Livsforsikring A/S | Telefon | 00 00 00 00 | Nykredit Livsforsikring A/S |
Borupvang 4 | Fax | 00 00 00 00 | CVR-nr. 25707184 |
c. Nervøse klager, der ikke lægeligt kan betegnes som længerevarende psykisk lidelse.
d. Sygdomme eller ulykkestilfælde, hvor der ikke i forbindelse med en lægelige undersøgelse kan påvises objektive tegn på tilstedeværelsen af mén eller syg- dom, fx hvor der alene er tale om subjektive klager over smerter, gener og lig- nende.
e. Sygdomme eller ulykkestilfælde, der er opstået som følge af udøvelse af sport på et professionelt eller halvprofessionelt grundlag.
f. Sygdomme eller ulykkestilfælde, der er pådraget ved deltagelse i eller træning til motorvæddeløb af enhver art, bortset fra nationale løb afholdt i Danmark in- den for færdselslovens rammer.
g. Sygdomme eller ulykkestilfælde, der er pådraget som følge af atomkernereakti- oner, fx kernespaltning (fission) eller kernesammensmeltning (fusion), hvad en- ten sådan skade indtræder i krigstid eller fredstid.
Stk. 4. Der er endvidere ikke ret til indbetalingsfritagelse, hvis erhvervsevnetabet opstår inden for det første år efter forsikringens ikrafttrædelse og erhvervsevnetabet er en følge af:
Livslang Pension
Nykredit Livsforsikring A/S
a. Sygdomme eller ulykkestilfælde, der er pådraget under udøvelse af bjergbe- stigning, dykning med dykkerudstyr, kampsport herunder bl.a. kendo, judo, ka- rate, boksning og thaiboksning eller anden sport, som i farlighed kan sidestilles hermed.
b. Sygdomme eller ulykkestilfælde, der er pådraget ved deltagelse i enhver form for flyvning, bortset fra flyvning som passager i offentlig godkendt lufttrafik. For- sikringen giver ikke ret til dækning ved fx ballonflyvning, faldskærmsudspring, elastikspring eller drageflyvning.
c. Sygdomme eller ulykkestilfælde, der er pådraget som følge af rejser eller op- hold uden for Danmark, hvor risikoen er forøget på grund af krig eller krigslig- nende tilstand, hvad enten sådan skade indtræder i krigstid eller fredstid.
d. Sygdomme eller ulykkestilfælde, der er pådraget som følge af rejser eller op- hold uden for Danmark i områder, hvor der officielt er advaret mod sundhedsfa- re eller epidemiske tilstande.
e. Sygdomme eller ulykkestilfælde, der er pådraget som følge af beskæftigelse in- den for erhverv, der medfører særligt farlige arbejdsopgaver, fx test-, landbrugs- og fotoflyvning og arbejde på olieboreplatforme.
Nykredit Livsforsikring A/S | Telefon | 00 00 00 00 | Nykredit Livsforsikring A/S |
Borupvang 4 | Fax | 00 00 00 00 | CVR-nr. 25707184 |
Stk. 5. For professionelle eller halvprofessionelle sportsudøvere giver forsikringen ikke ret til indbetalingsfritagelse, hvis følgerne af en ulykke- eller sygdomstilfælde alene er, at forsikrede ikke kan udøve den professionelle eller halvprofessionelle sport. Er- hvervsmulighederne bedømmes både inden for forsikredes eget fag, tidligere arbejds- områder, beslægtede fag eller fag, der er egnede i den konkrete situation. Det er såle- des den generelle erhvervsevne og ikke erhvervsevnen i forsikredes erhverv, der skal være nedsat.
Stk. 6. Deltager forsikrede i krigstjeneste inden for det danske forsvar eller efter den danske regerings ordre, dækker forsikringen kun, hvis den har været uafbrudt i kraft i 6 måneder før krigens start. Ved deltagelse i anden krigstjeneste er der ingen dækning efter forsikringen.
Stk. 7. Opstår der krigstilstand eller anden fareforøgelse af tilsvarende art på dansk område, opkræves tillægspræmie i henhold til det krigsregulativ, der er anmeldt til Fi- nanstilsynet. Regulativet kan fås ved henvendelse til Nykredit.
12 Geografisk afgrænsning
Stk. 1. Forsikringen dækker i Danmark, herunder på Færøerne og Grønland, samt un- der ferieophold i op til 1 år i hele verden, se dog punkt 11, stk. 4, litra c og d samt stk. 7.
Livslang Pension
Nykredit Livsforsikring A/S
Stk. 2. Xxxxx forsikrede fast ophold uden for Danmark i mere end 1 år skal det medde- les Nykredit. Der er derefter kun dækning, hvis dette særligt aftales. Er der ikke indgået en særlig aftale, ophører dækningerne uden opsigelse fra Nykredit, når forsikrede har opholdt sig uden for Danmark i 1 år.
13 Anmeldelse og udbetaling
Stk. 1. Når en forsikringsbegivenhed, der kan føre til krav om udbetaling fra forsikrin- gen, indtræder, skal forsikrede eller dennes pårørende snarest muligt anmelde det til Nykredit.
Stk. 2. Når medforsikrede dør, skal forsikrede snarest muligt anmelde det til Nykredit af hensyn til, at Livslang Pension bør ændres til ikke at omfatte Ægtefælledækning.
Stk. 3. I forbindelse med anmeldelsen er forsikrede, forsikringstager, medforsikrede eller pårørende forpligtet til at give de oplysninger, Nykredit anmoder om samt give tilladelse til, at Nykredit indhenter de oplysninger, som Nykredit anser for nødvendige for at afgøre, om der skal ske udbetaling fra forsikringen eller bevilges indbetalingsfri- tagelse.
Oplysningerne vedrører både perioden før og efter forsikringens etablering. Giver for- sikrede, forsikringstager, medforsikrede eller de pårørende ikke de nødvendige oplys- ninger og tilladelser, er der ikke ret til udbetaling.
Stk. 3. Nykredit er berettiget til at lade forsikrede undersøge af en læge. Nykredit beta- ler udgifterne til lægeattester, undersøgelser m.v., som Nykredit forlanger. I Danmark betaler Nykredit rimelige transportudgifter, i det omfang forsikrede ikke er i stand til at transportere sig selv. Nykredit betaler ikke transportudgifter mellem Danmark og Fæ- røerne eller Grønland. Transport til og fra Danmark betales ikke af Nykredit.
Nykredit Livsforsikring A/S | Telefon | 00 00 00 00 | Nykredit Livsforsikring A/S |
Borupvang 4 | Fax | 00 00 00 00 | CVR-nr. 25707184 |
Stk. 4. Før udbetaling fratrækkes skatter og afgifter, som Nykredit skal indbetale til myndighederne i henhold til den lovgivning, der gælder på udbetalingstidspunktet.
14 Indbetaling
Stk. 1. Den aftalte indbetaling til forsikringen samt den skattemæssige fordeling heraf fremgår af Pensions- og forsikringsoversigten.
Stk. 2. Indbetalingens størrelse er aftalt, og den forventede ydelse beregnes ud fra Livslang Pensions opsparing i henhold til det til enhver tid gældende beregningsgrund- lag, der er anmeldt til Finanstilsynet.
Stk. 3. Indbetalingen forfalder på de forfaldsdage, der er anført i Pensions- og forsik- ringsoversigten og bliver opkrævet på den adresse i Danmark, der er anført i Pensions- og forsikringsoversigten, og bliver opkrævet på den adresse i Danmark, der er oplyst af forsikringstageren.
Stk. 4. Xxxxxxx første indbetaling ikke efter påkrav (opkrævning), ophører forsikringen og dermed Nykredits ansvar med virkning fra ikrafttrædelsesdatoen.
Stk. 5. Xxxxxxx senere indbetalinger ikke efter påkrav, sender Nykredit en påmindelse. Påmindelsen indeholder oplysning om, at forsikringen ophører, hvis indbetalingen ikke er blevet betalt inden for den angivne frist. Ved udsendelse af en sådan påmindelse, opkræver Nykredit et gebyr. Gebyrets størrelse kan blive oplyst ved henvendelse til Nykredit.
Livslang Pension
Nykredit Livsforsikring A/S
Stk. 6. Har forsikringstager valgt, at indbetalingen skal betales via betalingsservice eller en lignende betalingsordning, og er indbetalingen ikke betalt på forfaldsdatoen, gælder ovenstående regler, således at Nykredit ved første præmie sender en opkrævning efter stk. 4 og ved senere indbetalinger sender en påmindelse efter stk. 5.
Stk. 7. Ved ophør af forsikringen forstås, at Livslang Pension, Ydelse ved død og Æg- tefælledækning omskrives til en fripolice, se punkt 20, samt at en eventuel Indbeta- lingsfritagelse bortfalder.
15 Bonus
Stk. 1. Livslang Pension har ikke ret til bonus
16 Opsparing – frigjort ved død
Stk. 1. En Livslang Pensions opsparing får tilskrevet et beløb når der er sket dødsfald blandt de forsikrede eller medforsikrede, der har en Livslang Pension i Nykredit. En Livslang Pension deltager i fordelingen, så længe enten forsikrede eller medforsikrede er i live, og når forsikrede eller medforsikrede er i live på tidspunktet for tilskrivningen. Tilskrivningen svarer til den forsikredes eller medforsikredes andel af de opsparinger, der frigøres ved andre forsikredes eller medforsikredes død.
Stk. 2. Opsparingen, frigjort ved død fordeles til de enkelte opsparinger i andele efter den enkelte opsparings saldo og den forsikredes eller medforsikredes alder og køn på
Nykredit Livsforsikring A/S | Telefon | 00 00 00 00 | Nykredit Livsforsikring A/S |
Borupvang 4 | Fax | 00 00 00 00 | CVR-nr. 25707184 |
tidspunktet for fordelingen. Fordelingen af opsparing, frigjort ved død, foretages umid- delbart primo hver måned, hvis der i den forgangne måned er registreret dødsfald i gruppen; dog senest i december i et kalenderår, hvor der er mindre end 500 forsikrede i gruppen af forsikrede, der har en Livslang Pension i Nykredit. Reglerne for beregning og fordeling af den frigjorte opsparing er anmeldt til Finanstilsynet.
Stk. 3. Størrelsen af den samlede opsparing, frigjort ved død, der fordeles, svarer til de samlede realiserede livsbetingede saldi, der ved registrering af dødsfald er sparet op på de afdøde forsikredes og medforsikredes opsparinger.
Stk. 4. Når forsikrede eller medforsikrede dør, realiserer Nykredit den livsbetingede saldo senest 5 handelsdøgn efter Nykredit har fået meddelelse om dødsfaldet. Sker realiseringen senere, vil salget blive foretaget med virkning ved udgangen af 5. han- delsdøgn, medmindre forsinkelsen skyldes forhold som Nykredit er uden indflydelse på.
Stk. 5. Xxxxxxx forsinkelsen forhold, Nykredit er uden indflydelse på, kan Nykredit ikke gøres ansvarlig for et økonomisk tab opstået ved forsinkelsen. Nykredit foretager heref- ter realiseringen snarest efter Nykredit har fået meddelelse om dødsfaldet og senest med virkning ved udgangen af 5. handelsdøgn efter Nykredit har fået meddelelsen.
Stk. 6. Opsparing, frigjort ved død, forrentes i perioden fra realiseringen af saldo indtil fordeling til øvrige opsparinger.
Stk. 7. Den andel af en Livslang Pensions saldo, der ikke er livsbetinget, men som sva- rer til værdien af Ydelse ved død, deltager ikke i opgørelsen af den samlede opsparing, frigjort ved død, og deltager ikke i fordeling af opsparing, frigjort ved død efter stk. 1-6.
Livslang Pension
Nykredit Livsforsikring A/S
17 Ændring af forsikringsbetingelser
Stk. 1. Nykredit kan ændre bestemmelserne, der vedrører indbetalingsfritagelse ved erhvervsevnetab for allerede etablerede opsparinger. Nykredit kan også ændre indhol- det i andre bestemmelser, hvis retten til at foretage ændringen særligt fremgår af de enkelte bestemmelser, eller hvis ændringen sker som følge af ændret lovgivning.
Stk. 2. Xxxxxxxxx, der er til ugunst for den forsikrede, skal foretages med 1 måneds skriftlig varsel til udgangen af et kalenderår.
Stk. 3. Ændringer på de dækninger under forsikringen, der ikke reguleres efter dette sæt forsikringsbetingelser, følger bestemmelserne om ændringer i de særskilte forsik- ringsbetingelser, der gælder for disse dækninger, se også punkt 1, stk. 4.
Stk. 4. Ved ændringer kan forsikringen skriftligt opsiges af forsikringstager til ændrin- gens ikrafttrædelsesdato.
18 Ophør og opsigelse
Stk. 1. Forsikringen ophører på det pensionerings- eller udløbstidspunkt, der er angivet i Pensions- og forsikringsoversigten eller ved forsikredes død forinden. Hvis de enkelte risikodækninger under forsikringen ophører inden det aftalte pensioneringstidspunkt, fremgår det af Pensions- og forsikringsoversigten.
Nykredit Livsforsikring A/S | Telefon | 00 00 00 00 | Nykredit Livsforsikring A/S |
Borupvang 4 | Fax | 00 00 00 00 | CVR-nr. 25707184 |
Stk. 2. Forsikringen kan skriftligt opsiges af forsikringstager. Medmindre andet er angi- vet, omskrives Livslang Pension, Ydelse ved død og Ægtefælledækning til en fripolice. Opsigelsen har virkning fra den 1. i måneden, efter Nykredit har modtaget den.
Stk. 3. Nykredit kan straks opsige forsikringen ved assurancesvig eller forsøg herpå.
19 Tilbagekøb
Stk. 1. Tilbagekøber forsikringstager forsikringen, skal der betales et ekspeditionsge- byr.
Stk. 2. Det er ikke muligt at tilbagekøbe Livslang Pension, medmindre den forsikrede eller den medforsikrede afgiver helbredsoplysninger, der efter Nykredits skøn er til- fredsstillende. Eventuelle udgifter til indhentelse af helbredsoplysninger fra læge m.v. afholdes af den forsikrede.
Efter udbetaling af Livslang Pension er påbegyndt, er der ikke ret til at foretage tilbage- køb.
Stk. 3. Gebyrets størrelse fremgår af bilaget til Pensions- og forsikringsoversigten. For Livslang Pension gælder det til enhver tid gældende Tilbagekøbs- og Fripoliceregulativ, der er anmeldt til Finanstilsynet. Nykredit kan således ændre reglerne for tilbagekøb, herunder størrelsen af gebyret og andre fradrag for allerede etablerede pensionsord- ninger. Regulativ og oplysning om fradrag kan fås ved henvendelse til Nykredit.
Livslang Pension
Nykredit Livsforsikring A/S
Stk. 4. Tilbagekøbsretten på en forsikring kan af Nykredit suspenderes under krigstil- stand eller ved terrorhandlinger.
Stk. 5. Såfremt en handel med investeringsbeviser ikke kan gennemføres på grund af force majeure, krigstilstand, terrorhandlinger eller andre forhold, Nykredit er uden ind- flydelse på, kan retten til tilbagekøb suspenderes, så længe denne tilstand varer.
20 Overførsel
Stk. 1. Overførsel af Livslang Pensions opsparing til et andet selskab eller pensions- kasse betragtes omkostningsmæssigt som om opsparingen tilbagekøbes, se også punkt 18.
21 Ændring til fripolice
Stk. 1. Hvis indbetaling stoppes før aftalt tid og Livslang Pension har opnået en værdi, bliver den ændret til en indbetalingsfri ordning med nedsatte ydelser (fripolice). En eventuel Indbetalingsfritagelse ophører ved ændringen til fripolice.
Stk. 2. Så længe Livslang Pension er indbetalingsfri, skal der betales et månedligt ge- byr, som Nykredit fratrækker opsparingens værdi. Gebyrets størrelse fremgår af bilaget til Pensions- og forsikringsoversigten. Reglerne herfor fremgår af det til enhver tid gæl- dende Tilbagekøbs- og Fripoliceregulativ, der er anmeldt til Finanstilsynet. Nykredit kan således ændre reglerne for ændring til fripolice, herunder størrelsen af gebyrer og
Nykredit Livsforsikring A/S | Telefon | 00 00 00 00 | Nykredit Livsforsikring A/S |
Borupvang 4 | Fax | 00 00 00 00 | CVR-nr. 25707184 |
omkostninger på en fripolice for allerede etablerede Livslang Pension. Regulativet fås ved henvendelse til Nykredit.
Stk. 3. Har fripolicen en værdi, der efter Nykredits skøn er for lille, kan Nykredit frigøre sig ved kontant udbetaling af tilbagekøbsværdien fratrukket ekspeditionsgebyret ved tilbagekøb. I forbindelse med tilbagekøb i denne situation stilles ikke krav om tilfreds- stillende helbredsoplysninger fra den forsikrede.
22 Skat
Stk. 1. Forsikringen behandles efter de til enhver tid gældende skatteregler herfor.
23 Forældelse
Skt. 1. Krav på hver enkelt ydelse forældes således, at når forsikrede får eller burde have fået kendskab til sit krav mod selskabet og anmelder dette, kan der maksimalt ydes udbetaling bagudrettet i de sidste 3 år før anmeldelsestidspunktet.
Forældelse indtræder dog senest 10 år efter den sidste ydelse blev udbetalt, eller hvis ingen udbetaling har fundet sted, fra den dag den første ydelse kunne kræves betalt.
Stk. 2. Er dækningerne ophørt, skal skriftlig anmodning om udbetaling af indbetalings- fritagelse være fremsat over for Nykredit inden 6 måneder efter dækningernes ophør. Ved udløbet af denne tidsfrist bortfalder retten til udbetaling for forsikringsbegivenhe- der, der ikke er anmeldt.
24 Tavshedspligt
Livslang Pension
Nykredit Livsforsikring A/S
Stk. 1. Oplysninger om forsikringen vil blive behandlet fortroligt. Uvedkommende vil således ikke få adgang til disse oplysninger.
25 Lovvalg og tilsyn
Stk. 1. Dansk rets almindelige bestemmelser om forsikringsaftaler samt dansk lovgiv- ning i øvrigt, finder anvendelse i det omfang, denne lovgivning ikke er fraveget ved bestemmelser i forsikringsbetingelserne.
Stk. 2. Nykredit er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
26 Klageadgang
Stk. 1. Er der uoverensstemmelse mellem forsikringstager og Nykredit om forsikringen, og fører fornyet henvendelse til Nykredit ikke til et tilfredsstillende resultat, kan forsikre- de klage til:
Ankenævnet for Forsikring Xxxxx Xxxxxxxxx Gade 2 1572 København V
Tlf.: 00 00 00 00
Stk. 2. Klager til ankenævnet skal indsendes på et særligt klageskema, og der skal betales et mindre gebyr. Gebyret betales tilbage, hvis forsikrede helt eller delvist får
Nykredit Livsforsikring A/S | Telefon | 00 00 00 00 | Nykredit Livsforsikring A/S |
Borupvang 4 | Fax | 00 00 00 00 | CVR-nr. 25707184 |
medhold i klagen, hvis klagen afvises, eller hvis klageren selv tilbagekalder klagen. Er forsikrede ikke tilfreds med ankenævnskendelsen, kan sagen forelægges for de almin- delige domstole.
Ønsker du yderligere oplysninger eller har du spørgsmål til din forsikring, kan du kon- takte:
Nykredit A/S Kundeservice Xxxxxxxxxxxx 0
1780 København V
Livslang Pension
Nykredit Livsforsikring A/S
Tlf. 00 00 00 00
Nykredit Livsforsikring A/S | Telefon | 00 00 00 00 | Nykredit Livsforsikring A/S |
Borupvang 4 | Fax | 00 00 00 00 | CVR-nr. 25707184 |