Overenskomst for korrespondenter (EsF) i staten

Cirkulære om

Overenskomst for korrespondenter (EsF) i staten

2002

Indholdsfortegnelse

Cirkulære

Generelle bemærkninger 3

Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser 4

Overenskomst

§ 1. Overenskomstens område 13

§ 2. Ansættelse mv. 14

§ 3. Lønsystemet 14

§ 4. Basisløn 14

§ 5. Kvalifikations- og funktionstillæg samt resultatløn 14

§ 6. Lønregulering 15

§ 7. Pension 15

§ 8. Forhandling og indgåelse af aftaler mv. 17

§ 9. Overgangsordning for ansatte før 1. april 1999 17

§ 10. Midlertidig tjeneste i højere stilling 18

§ 11. Gruppeliv 18

§ 12. Øvrige bestemmelser 18

§ 13. Lønudbetaling, lønberegning mv. 18

§ 14. Arbejdstid (indtil 1. april 2003) 19

§ 15. Arbejdstid (fra 1. april 2003) 20

§ 16. Arbejdstidsbestemte tillæg (indtil 1. april 2003) 20

§ 17. Overarbejde (indtil 1. april 2003) 20

§ 18. Merarbejde (fra 1. april 2003) 22

§ 19. Konvertering af ikke-afviklet afspadsering til omsorgsdage 23

§ 20. Pauser (indtil 1. april 2003) 24

§ 21. Rejsetid (indtil 1. april 2003) 25

§ 22. Fridage (indtil 1. april 2003) 25

§ 23. Sygdom 25

§ 24. Tjenestefrihed 25

§ 25. Militærtjeneste mv. 27

§ 26. Generelle aftaler 27

§ 27. Efterindtægt 28

§ 28. Opsigelse mv. 28

§ 29. Afskedigelsesprocedure 29

§ 30. Flyttegodtgørelse 32

§ 31. Lokal uoverensstemmelse 32

§ 32. Hovedaftale 33

§ 33. Timelønnede 33

§ 34. Opsigelse af overenskomsten 34

Bilag 1. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv. 35

Bilag 2. Eksempler på kriterier til anvendelse ved de lokale forhandlinger om fastsættelse af kvalifikations- og funktionstillæg 37

Bilag 3. Afskedigelsesprocedure 39

3

Cirkulære om overenskomst for korrespo n- denter (EsF) i staten

Generelle bemærkninger

Finansministeriet har med Erhvervssprogligt Forbund (EsF) indgået overens- komst af 19. december 2002 for korrespondenter (EsF) i staten.

Overenskomsten har virkning fra 1. april 2002 og afløser overenskomsten af 6. juni 2000.

Overenskomsten indeholder et permanent nyt lønsystem, der omfatter alle nuvæ- rende og kommende ansatte.

Reglerne om arbejdstid og overarbejde er pr. 1. april 2003 ændret til de regler om arbejdstid og merarbejde, der til enhver tid gælder for akademikere i staten.

Der er i overenskomsten henvist til en række gældende aftaler mellem Finansmi- nisteriet og centralorganisationerne. Disse aftaler er hovedsageligt oplistet i én bestemmelse, § 26. Dette udelukker dog ikke, at de ansatte kan være omfattet af andre generelle aftaler indgået mellem de samme parter.

Den tidligere bestemmelse om særlige feriefridage er udgået, da aftalen herom er ophævet. De særlige feriefridage er konverteret til særlige feriedage og er blevet en del af ferieaftalen. Overgangsregler for allerede ansatte fremgår af denne.

Endvidere er den tidligere bestemmelse om telefongodtgørelse og tjenestestedste- lefon udgået, da aftalen herom er ophævet pr. 1. april 2002. Med ophævelsen er der ikke tilsigtet nogen ændring i de enkelte statsinstitutioners anvendelse af tele- fongodtgørelse eller tjenestestedstelefon. Der vil herefter ikke være nogen aftale- mæssig begrænsning i institutionernes adgang til efter tjenstligt behov at betale helt eller delvis for telefonudgifter mv.

Bemærkninger til overenskomstens enkelte bestemmelser

Til § 1. Overenskomstens område

Uddannelsen anses for en nødvendig forudsætning for væsentlige arbejdsopgaver i tilfælde, hvor korrespondenten permanent er beskæftiget med f.eks. oversættelse, tolkning og anden kommunikation på fremmedsprog eller sagsbehandling på basis af fremmedsprogligt materiale i en væsentlig del af arbejdstiden.

Parterne kan endvidere ved forhandling godkende andre uddannelsesformer som værende berettiget til ansættelse efter overenskomsten.

Finansministeriet skal for sit vedkommende intet indvende imod, at overenskom- sten, hvor det er muligt, også bringes i anvendelse på overenskomstansatte korre- spondenter i tilskudsberettigede institutioner.

Til § 2. Ansættelse mv.

Opmærksomheden henledes på, at i alle de tilfælde, hvor der averteres efter ar- bejdskraft til stillinger, hvor fremmedsprogligt arbejde optager en overvejende del af arbejdstiden, eller hvor en erhvervssproglig uddannelse er en nødvendig forud- sætning for væsentlige arbejdsopgaver, skal der ske henvisning til nærværende overenskomst, da stillingen vil kunne besættes i henhold til denne.

Det henstilles, at der gives meddelelse om ansættelsen til vedkommende tillidsre- præsentant.

Til 5. Kvalifikations - og funktionstillæg samt resultatløn Eksempler på kriterier til anvendelse ved de lokale forhandlinger om fastsættelse af kvalifikations- og funktionstillæg er angivet i bilag 2.

Til § 7. Pension

Ved udtrykket "det offentlige" i stk. 4, 1. punkt, forstås staten, folkeskolen, folke- kirken, tilskudsområder, (amts)kommuner, kommunale værker, koncessionerede selskaber o.l. Fravær på grund af tjenestefrihed med løn, barsel, sygdom og ferie uden løn medregnes ved opgørelse af karenstiden. Xxxxx tjenestefrihed uden løn medregnes ikke i karenstiden.

Pensionsbidrag påbegyndes indbetalt den 1. i måneden efter at betingelserne er opfyldt - eventuelt fra førstkommende lønudbetaling.

Indbetaling af pensionsbidrag efter § 7 stk. 7, forudsætter ikke, at de i stk. 5 nævn- te karensbestemmelser er opfyldt

Pr. 1. april 2003 skal lønnen ikke som hidtil forhøjes til 100/96 inden beregning af pensionsbidraget. De 15,30 pct. henholdsvis 12,50 pct. skal således beregnes di- rekte af basislønnen inkl. eventuelle tillæg. Ansættelsesmyndigheden indbetaler som hidtil det samlede pensionsbidrag, hvoraf 1/3 som hidtil anses for medarbej- derens egetbidrag.

I overenskomstperioden drøfter Finansministeriet og CFU ændringer af bestem- melsen om, at tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræ- den ikke kan finde sted, således at tilbagekøb inden for nærmere angivne grænser kan finde sted i tilfælde af emigration.

Der henvises til cirkulære af 30. maj 2001 (Perst. nr. 020-01) punkt 5 om indbeta- ling af pensionsbidrag under tjenestefrihed uden løn til børnepasning i henhold til lov om xxxxx for tjenestefrihedsperioder, der påbegyndes 1. april 2001 eller sene- re.

Til § 11. Grup peliv

Finansministeriet udsender cirkulære om den til enhver tid gældende ordning (for tiden Fmst.cirk. 1/7 2002 (Xxxxx.xx. 028-02)). Gruppelivssummen ved dødsfald udgør 275.000 kr. Præmien for den enkelte udgør 78,35 kr. pr. måned. Fra 1. april 2003 udgør præmien 98,35 kr. pr. måned.

Til § 14. Arbejdstid (indtil 1. april 2003)

Den 1. april 2003 afløses reglerne i § 14 af reglerne i § 15.

Bestemmelsen i § 14, stk. 6, indebærer, at der lokalt kan indgås aftale om at kon- vertere frihedsoptjeningen til kontant godtgørelse

enten således, at de opsparede timer altid honoreres ved optjeningsperiodens udløb med et beløb svarende til timeantallet gange timelønnen på udbeta- lingstidspunktet,

eller således, at der løbende udbetales et procenttillæg til timelønnen for ar- bejde i aften- og nattimerne svarende til værdien af den optjente frihed (ved 3 timers opsparing for hver 37 timer eksempelvis et tillæg på 8,1 pct.).

Til § 15. Arbejdstid (fra 1. april 2003)

Pr. 1. april 2003 overgår de ansatte til de arbejdstidsregler, der til enhver tid gæl- der for akademikere i staten:

Såfremt der indføres en opsparingsordning, udløser arbejde op til 40 timer den enkelte uge ikke krav på godtgørelse (betaling eller afspadsering) for merarbejde. Xxxxxx opspares under fravær på grund af sygdom, men ikke under ferie.

Bestemmelsen i stk. 4 indebærer, at der lokalt kan indgås aftale om indførelse af flekstidsordninger, hvorefter arbejdstidsnormen inden for nærmere aftalte græn- ser kan fraviges for den enkelte normperiode, mod at de resterende/overskydende timer overføres til den/de følgende normperioder. Overskydende timer, der i henhold til flekstidsordningen overføres til senere normperioder, udløser ikke merarbejdsgodtgørelse.

For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden præciseres,

?? at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser,

?? at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren,

?? at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.

Til § 17. Overarbejde (indtil 1. april 2003)

Den 1. april 2003 afløses § 17 af § 18.

Der er adgang til at yde godtgørelse af afholdte udgifter til transport til og fra tje- nestestedet i tilfælde, hvor korrespondenten i forbindelse med tilkald til/ophør af overarbejde er afskåret fra at benytte offentligt transportmiddel.

Til § 18. Merarbejde (fra 1. april 2003)

Pr. 1. april 2003 ændres begrebet overarbejde til merarbejde, idet de ansatte over- går til de merarbejdsregler, der gælder for akademikere i staten:

Hvis merarbejdet får et sådant omfang, at det kan konverteres til faste stillinger, bør dette i videst muligt omfang ske.

Det er den enkelte ansættelsesmyndighed, der skal tage stilling til, om de kvantita- tive og kvalitative betingelser for at yde merarbejdsgodtgørelse (jf. § 18, stk. 4) er til stede, og som fastsætter merarbejdets omfang.

Ved udøvelsen af skønnet over et udført merarbejde kan der tages hensyn til, at en del af det opgivne bruttotimetal ikke er udført i form af effektiv tjeneste, men som rådighedstjeneste og lign.

I tilfælde, hvor merarbejdet har været og fortsat forventes at være af regelmæssig karakter, vil der lokalt være mulighed for at indgå aftale om konvertering til et fast tillæg, jf, § 26, nr. 1, om konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg.

Hvis ledelsen og den ansatte er enige herom, kan der i øvrigt, hvor det anses for hensigtsmæssigt, på forhånd fastsættes en fast merarbejdsgodtgørelse for et for- ventet merarbejde i forbindelse med et konkret, afgrænset projekt.

Til § 19. Konvertering af ikke -afviklet afspadsering til omsorg s- dage

Ansatte, herunder også medarbejdere der ikke opfylder betingelserne for at opnå omsorgsdage i henhold til barselsaftalen, kan opspare omsorgsdage ved konverte- ring af eventuel ikke-afviklet afspadseringsfrihed, der er givet som kompensation for tidligere udført overarbejde eller for arbejde på ubekvemme tidspunkter.

Ordningen er frivillig, således at det er den ansatte, der vælger, om den ikke- afviklede frihed ved afspadseringsfristens udløb skal honoreres efter de almindeli- ge regler om overarbejdsbetaling eller konverteres til omsorgsdage.

Til § 20. Pauser (indtil 1. april 2003)

Den 1. april 2003 afløses § 20 af § 15.

For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres,

?? at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser,

?? at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, samt

?? at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.

Til § 21. Rejsetid (indtil 1. april 2003)

Den 1. april 2003 afløses § 21 af § 15, stk. 5 og 6.

Til § 22. Fridage (indtil 1. april 2003)

Den 1. april 2003 afløses § 22 af § 15, stk. 7.

Til § 24. Tjenestefrihed

De ansatte er omfattet af Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cir- kulæreskrivelse nr. 113 af 23/6 1971 om deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkeskolen ansatte personale.

De ansatte er omfattet af Finansministeriets cirkulære om tjenestefrihed og løn- afkortning for tjenestemænd, der varetager ombud og lignende, for tiden cirkulæ- re af 25/11 1985.

Vedrørende optjening af ferie under tjenestefrihed henvises til ferieaftalens § 4.

Finansministeriet henstiller, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn til ansatte, hvis ægtefælle eller samlever rejser til ud- landet i forbindelse med systemeksport eller lignende.

Ved eksamen i forbindelse med godkendt undervisning ydes tjenestefrihed uden lønafkortning på eksamensdagen og den forudgående arbejdsdag.

Til § 26. Generelle aftaler

Til nr. 2

Der henvises til, at Finansministeriet i cirkulære af 22. august 2002 (Xxxxx.xx. 036- 02) har udsendt en formular til ansættelsesbrev og henstillet, at denne så vidt mu- ligt anvendes ved nyansættelser.

Til nr. 8

Vedrørende eventuel refusion af merudgifter ved vikaransættelser under barsels- og adoptionsorlov henvises til Finansministeriets cirkulære om barselsfonden.

Til § 28. Opsigelse

Statslige arbejdspladser har en forpligtelse til at udvise social ansvarlighed og gøre en indsats for at fastholde sygemeldte medarbejdere på de statslige arbejdspladser.

Ansættelsesmyndigheden skal i det enkelte tilfælde konkret vurdere, om den skal opsige en ansat begrundet i fravær på grund af sygdom eller arbejdsulykke. Før ansættelsesmyndigheden afskediger den ansatte, bør den overveje muligheden for at iværksætte personalepolitiske foranstaltninger, og herunder anvende det sociale kapitel i staten. Evt. opsigelse er ikke afhængig af antallet af sygedage.

Det henstilles til styrelserne, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af syg- dom og som mod forventning på ny er blevet arbejdsduelige, bliver genansat, hvis forholdene i øvrigt tillader det.

Endvidere henstilles, at det i forbindelse med ansættelse af personale overvejes at genansætte personer, som uden egen skyld er blevet afskediget f.eks. på grund af rationalisering, omlægning eller udflytning.

Det forhold, at en korrespondent ved direkte overgang til ansættelse i en anden statsinstitution bevarer et oparbejdet opsigelsesvarsel, hindrer ikke det nye ansæt- telsessted i at indgå sædvanlig kontrakt med korrespondenten om, at vedkom- mende i de første 3 måneder er ansat på prøve, og at opsigelsesvarslet i dette tids- rum er 14 dage fra institutionens side.

Til § 29. Afskedigelsesprocedure

Personalestyrelsen henstiller til selvejende institutioner, at der sker høring af den ansatte, forinden der træffes beslutning om afsked/bortvisning, i de tilfælde, hvor partshøring ikke følger af andre bestemmelser.

Ved opgørelse af frister angivet i dage indgår antallet af kalenderdage ekskl. søg- nehelligdage.

Ved opgørelse af fristerne medregnes dagen, hvor opsigelse afgives/anmodning om forhandling fremsættes/forhandling finder sted/klageskrift afgives.

Afgiver ansættelsesmyndigheden således opsigelsen en onsdag, skal organisatio- nen anmode om forhandling tirsdag i den anden uge (under forudsætning af at der ikke i perioden er søgnehelligdage), for at 14-dages fristen er overholdt.

Har ansættelsesmyndigheden afgivet opsigelsen til en månedslønnet f.eks. den

27. i en måned, skal organisationen anmode om forhandling senest den 26. i føl- gende måned.

Afholder overenskomstens/organisationsaftalens parter forhandling en tirsdag, skal organisationen afgive klageskrift senest mandag i den 8. uge.

Overskridelse af de nævnte frister indebærer, at organisationen ikke kan viderefø- re sagen i henhold til overenskomstens bestemmelser.

Den meddelelse om opsigelsen, som ansættelsesmyndigheden skal give til organi- sationen efter pkt. 2, kan ske enten ved særskilt brev eller ved at ansættelsesmyn- digheden fremsender kopi af opsigelsesbrevet, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, der følger af forvaltningsloven og straffeloven, herunder tavsheds- pligt med hensyn til personlige forhold.

Ansættelsesmyndigheden sender meddelelse til EsF's hovedkontor, Xxxxxxxxxxx 00-00, xxxxxxxx 0000, 0000 Xxxxxxxxx X.

Kravet til beskæftigelsens varighed for at en organisation kan kræve en afskedigel- sessag forhandlet og eventuelt fagretsligt behandlet er ændret. Endvidere er pro- cedurerne for fagretslig behandling ændret. Disse ændringer har virkning for af-

skedigelser, der finder sted den 1. marts 2003 eller senere. Afskedigelser, der fin- der sted før 1. marts 2003, følger de hidtidige regler, der er optrykt i bilag 3. Da- toen på afskedigelsesbrevet er bestemmende for, om de nye eller de gamle regler skal anvendes.

Til § 30. Flyttegodtgørelse

Ansættelsesmyndigheden kan kun yde flyttegodtgørelse ved uansøgt forflyttelse eller forflyttelse i forbindelse med forfremmelse.

Finansministeriet, Personalestyrelsen Den 19. december 2002

P.M.V.

E.B.

Xxxx Xxxxxxxxxxx

Overenskomst for korrespondenter (EsF) i staten

§ 1. Overenskomstens område

Overenskomsten omfatter medlemmer af Erhvervssprogligt Forbund med korre- spondentuddannelse fra handelshøjskolerne, hvor fremmedsprogligt arbejde ud- gør en overvejende del af den enkeltes arbejdstid, eller når uddannelsen er en nødvendig forudsætning for væsentlige arbejdsopgaver.

Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke

1) tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjeneste- mandspension i

a) staten, folkeskolen, folkekirken,

b) kommuner,

c) Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner,

d) statsfinansierede virksomheder,

e) tilskudsområder,

f) koncessionerede virksomheder,

g) aktieselskaber,

2) pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de un- der 1) nævnte områder,

3) personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de under 1) nævnte områder,

4) andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensions- ordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og

5) personer, der er fyldt 70 år.

§ 2. Ansættelse mv.

Ved annoncering skal overenskomsten oplyses.

§ 3. Lønsystemet

Lønsystemet består af en basisløn suppleret med en tillægsdel. Tillægsdelen om- fatter lokalt aftalte funktionstillæg, kvalifikationstillæg samt evt. resultatløn, jf. § 5.

§ 4. Basisløn

Basislønnen udgør 200.000 kr. årligt.

Beløbet er angivet i grundbeløb 1. oktober 1997.

§ 5. Kvalifikations - og funktionstillæg samt resultatløn

De lokale parter kan aftale tillæg for særlige funktioner, der varetages i stillingen eller stillingsgruppen.

Stk. 2. De lokale parter kan ligeledes aftale tillæg for kvalifikationer mv., dvs. på grundlag af:

a) den ansattes faglige og personlige kvalifikationer

b) kvaliteten i opgavevaretagelsen

c) balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked

d) hensyn til rekruttering og fastholdelse

Stk. 3. Tillæg efter stk. 1 og 2 kan aftales i form af varige tillæg, midlertidige tillæg eller engangsvederlag. Tillæggene angives i grundbeløb (1. oktober 1997).

Stk. 4. De lokale parter kan aftale supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede mål er opnået.

§ 6. Lønregulering

Basislønnen og lokalt aftalte funktionstillæg reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved aftale- og overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for lokalt aftalte kvalifikationstillæg, medmindre andet aftales.

§ 7. Pension

Der indbetales pensionsbidrag af den enkelte ansattes basisløn samt varige tillæg i henhold til § 5.

Stk. 2. Der indbetales endvidere pensionsbidrag af midlertidige tillæg, medmindre andet er aftalt.

Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden indbetaler de ansattes og ansættelsesmyndighe- dens pensionsbidrag til EsF pension i PFA.

Stk. 4. For ansatte, der

?? er fyldt 25 år og

?? har mindst 4 års sammenlagt beskæftigelse i det offentlige før eller efter det

25. år og

?? har mindst 15 timers ugentlig beskæftigelse i gennemsnit

indbetales et egetpensionsbidrag på 4 pct. af 100/96 af den pensionsgivende løn. Arbejdsgiverbidraget udgør 8 pct. af de samme løndele. Det samlede pensionsbi- drag udgør 12 pct.

Pr. 1. april 2003 forhøjes pensionsbidraget, således at der i stedet indbetales et samlet pensionsbidrag på 15,30 pct. af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde op- lysning herom.

Stk. 5. For ansatte, der

?? er fyldt 20 år og

?? har været ansat i det offentlige i 9 måneder

indbetales et egetpensionsbidrag på 1,9 pct. af 100/98. Arbejdsgiverbidraget ud- gør 3,8 pct. af de samme løndele. Det samlede pensionsbidrag udgør 5,7 pct.

Pr. 1. april 2003 forhøjes pensionsbidraget, således at der i stedet indbetales et samlet pensionsbidrag på 12,50 pct. af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde op- lysning herom.

De pågældende overgår til pensionsbidrag efter stk. 4, når de opfylder de heri fastsatte betingelser.

Stk. 6. For ansatte med mindre end 15 timers ugentlig beskæftigelse, der opfylder overenskomstens, henholdsvis pensionsordningernes betingelser i øvrigt, indbeta- les - når ansættelsen har varet 6 måneder - pensionsbidrag efter stk. 5, henholdsvis stk. 4, med tilbagevirkende kraft fra ansættelsen eller fra det senere tidspunkt, hvor øvrige betingelser i stk. 4 henholdsvis stk. 5 er opfyldt.

Stk. 7. For ansatte, der er overgået til ansættelse i staten direkte fra en privat an- sættelse, og som under denne har været omfattet af en pensionsordning som led i ansættelsen, beregnes pensionsbidrag efter reglerne i stk. 5 - indtil de pågældende opfylder betingelserne i stk. 4.

30 kalenderdages afbrydelse eller derunder betragtes som direkte overgang.

Stk. 8. Der indbetales pensionsbidrag af deltidsansattes betaling for tjeneste ud over den nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for fuldtidsnormen.

Stk. 9. Vedtægter/regulativer for pensionsordningen og fremtidige ændringer heri skal godkendes af overenskomstens parter.

Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden kan ikke finde sted.

Stk. 10. Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pen- sion eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen.

Den etablerede overgangsordning for ydelse af supplementsunderstøttelse omfat- tes ikke af denne bestemmelse.

Stk. 11. De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralor- ganisationerne om indbetaling af pensionsbidrag af faste tillæg til stillingsgrupper.

§ 8. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv.

Forhandlinger og indgåelse af aftaler sker efter reglerne i bilag 1.

§ 9. Overgangsordning for ansatte før 1. april 1999

Indplacering sker på basislønnen i henhold til § 4.

Stk. 2. Hvis den samlede faste løn ved indplacering på basislønnen, inkl. evt. nye varige tillæg i henhold til § 5, stk. 1-2, er lavere end den hidtidige samlede faste løn, ydes et tillæg til udligning af forskellen.

Stk. 3. Udligningstillægget er pensionsgivende, jf. § 7.

Stk. 4. Udligningstillægget bortfalder i forbindelse med stillingsskift. Hvis stil- lingsskiftet skyldes ressortomlægning eller anden uansøgt forflyttelse, opretholdes udligningstillægget dog.

Stk. 5. Allerede ansatte, der ikke ved lønreformens iværksættelse oppebærer slut- løn i det hidtidige lønforløb, sikres endvidere i perioden indtil 1. april 2001 et til- læg/en tillægsforhøjelse svarende til værdien af førstkommende anciennitetsstig- ning med virkning fra det tidspunkt, da anciennitetsoprykningen ville være sket efter det hidtidige lønsystem. Tillægget/tillægsforhøjelsen ydes dog kun i det om- fang, der ikke i forbindelse med overgangen til det nye lønsystem pr. 1. april 2000 eller senere er aftalt en samlet løn, der er højere end hidtidig løn inkl. førstkom- mende anciennitetstrin.

§ 10. Midlertidig tjeneste i højere stilling

Der ydes betaling mv. under midlertidig tjeneste i højere stilling efter de for sta- tens tjenestemænd gældende regler.

§ 11. Gruppeliv

For ansatte, der ikke er omfattet af en pensionsordning med gruppelivsforsikring, betaler ansættelsesmyndigheden præmie til den gruppelivsforsikring, der er tegnet for statsansatte i Forenede gruppeliv (aftale nr. 85034).

§ 12. Øvrige b estemmelser

De ansatte er ikke omfattet af lokal- og cheflønsordningerne.

§ 13. Lønudbetaling, lønberegning mv.

Finansministeriet og centralorganisationerne har aftalt, at de ansatte er omfattet af følgende fælles regelsæt:

Stk. 1. Lønudbetaling og indbetaling af eventuelle pensionsbidrag finder sted må- nedsvis bagud.

Stk. 2. Månedslønnede følger de regler, der gælder for tjenestemænd om lønfradrag/ lønberegning, jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/lønberegning for tjenestemænd, dog således at de i aftalens afsnit I, pkt. 2.a) nævnte beregnings- faktorer nu udgør henholdsvis 1/1924 af årslønnen pr. arbejdstime og 7,4 timer pr. arbejdsdag.

For timelønnede beregner ansættelsesmyndigheden lønnen ved til- og fratræden på andre tidspunkter end ved en normal lønudbetalingsperiodes påbegyndelse og afslutning som 1/1924 af årslønnen for en fuldtidsbeskæftiget for de timer, for hvilke den ansatte er berettiget til løn. Samme beregningsmetode anvendes

- i tilfælde, hvor en ansat er fraværende fra tjenesten i enkelte dage under om- stændigheder, hvor der skal foretages lønfradrag

- i tilfælde, hvor der skal foretages lønberegning for enkelte dage.

§ 14. Arbejdstid (indtil 1. april 2003)

Den i § 4 fastsatte basisløn er beregnet for fuld arbejdstid, der er 37 timer ugentlig inklusiv spisepause af indtil ½ times varighed pr. arbejdsdag.

Stk. 2. I særlige tilfælde kan den ugentlige arbejdstid, hvis der er enighed mellem institutionen og tillidsrepræsentanten herom, tilrettelægges med varierende tider således, at den over en periode (max. 8 uger) i gennemsnit udgør 37 timer. Hvis der mellem institutionen og tillidsrepræsentanten er enighed herom, kan det fast- sættes, at arbejdstidsnedsættelsen opspares til hele fridage til senere afvikling.

Stk. 3. Hvor det er muligt, tilrettelægges arbejdstiden efter lokal forhandling på ugens 5 første hverdage.

Stk. 4. Nedsat arbejdstid kan bevilges, når tjenesten tillader det, og i så fald redu- ceres lønnen tilsvarende. Såfremt et andragende om nedsat arbejdstid afslås, skal afslaget efter anmodning begrundes skriftligt.

Stk. 5. I øvrigt følges reglerne om arbejdstid i §§ 5, 8, 12, 13, 14 og 15 i aftale af

12. april 2000 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om arbejds- tidsregler for statens tjenestemænd.

Stk. 6. Der kan lokalt indgås aftale om, at den optjente frihed for arbejde i aften- og nattimerne (37/3 opsparing) honoreres kontant ved optjeningsperiodens ud- løb, eller at frihedsopsparingen erstattes af et timebaseret procenttillæg til lønnen for arbejde i aften- og nattimerne.

Stk. 7. Der kan i øvrigt indgås lokale arbejdstidsaftaler i overensstemmelse med reglerne i rammeaftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om decentrale arbejdstidsaftaler.

Stk. 8. Der kan lokalt indgås aftale om indførelse af flekstidsordninger, hvorefter arbejdstidsnormen inden for nærmere aftale grænser kan fraviges for den enkelte normperiode, mod at de resterende/overskydende timer overføres til den/de føl- gende normperiode/r. Overskydende timer, der i henhold til flekstidsordningen overføres til senere normperioder, udløser ikke overtidsgodtgørelse.

§ 15. Arbejdstid (fra 1. april 2003)

Lønnen efter § 4 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.

Stk. 2. Der kan i øvrigt indgås lokale arbejdstidsaftaler i overensstemmelse med reglerne i rammeaftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om decentrale arbejdstidsaftaler.

Stk. 3. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelsen fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie.

Stk. 4. De lokale parter kan indgå aftale om indførelse af flekstidsordninger. Dette gælder dog ikke undervisningsområdet.

Stk. 5. Rejser, der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden, dog højest med 13 timer pr. døgn, medmindre andet aftales lokalt.

Stk. 6. Tjeneste på det fremmede tjenestested medregnes efter de almindelige reg- ler for opgørelse af arbejdstid.

Stk. 7. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende reg- ler.

§ 16. Arbejdstidsbestemte tillæg (indtil 1. april 2003)

De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorgani- sationerne om natpenge mv. til tjenestemænd.

Stk. 2. Natpenge mv. kan ikke ydes samtidig med overarbejdsbetaling/afspad- sering på områder, hvor der er hjemmel til større overarbejdstillæg end 50 pct. for nogle eller alle overarbejdstimer.

§ 17. Overarbejde (indtil 1. april 2003)

For beordret og kontrollabelt arbejde på tjenestestedet, der strækker sig ud over den for fuldtidsansatte fastsatte daglige arbejdstid, ydes, når der ikke er tale om

forskudttids- eller turnustjeneste, som overtidsbetaling et tillæg til timelønnen, der udgør følgende:

For 1., 2. og 3. overtime 50 pct.

For 4. og følgende overtime samt for

overarbejde på søn- og helligdage 100 pct.

Til deltidsansatte ydes overarbejdsbetaling efter ovenstående bestemmelser, når arbejdet strækker sig ud over normal kontortids ophør.

Overtidsbetaling ydes pr. påbegyndt halve time. Arbejde på frilørdage beregnes som almindeligt overarbejde.

Stk. 2. Timelønnen beregnes som 1/1924 af årslønnen.

Stk. 3. Overarbejde skal så vidt muligt godtgøres med fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i fritid svarende til de i stk. 1 nævnte procentsatser.

Sådan afspadsering bør normalt være tildelt den ansatte inden 6 måneder efter den måned, hvor overarbejdet er opgjort.

I særlige tilfælde kan tildelingen af afspadsering dog udskydes i op til 1 år efter tidspunktet for opgørelsen.

Stk. 4. Såfremt afspadsering ikke kan finde sted, godtgøres overarbejdet med beta- ling efter stk. 1.

Hvis afspadsering er udskudt i henhold til stk. 3, og afspadsering er konverteret til betaling, skal udbetaling ske, inden der er forløbet 1 år efter opgørelsestidspunk- tet.

Stk. 5. Såfremt overarbejdet ikke er varslet dagen før, skal der tages hensyn til øn- sker om fritagelse for overarbejde.

Stk. 6. Såfremt en korrespondent tilkaldes til overarbejde efter at have forladt ar- bejdspladsen ved normal arbejdstids ophør, og tilkaldet ikke sker under pålagt rådighedstjeneste, ydes der for tilkaldet en timeløn med tillæg af 50 pct.

Ved tjeneste, som udføres efter, at korrespondenten er tilkaldt, og hvor tjenesten ikke er et led i rådighedstjeneste, ydes afspadsering for mindst 3 timer. Såfremt afspadsering ikke kan finde sted, ydes betaling efter stk. 1.

§ 18. Merarbejde (fra 1. april 2003)

Der kan ydes godtgørelse for merarbejde efter nedenstående regler (stk. 2-6).

Reglerne omfatter ikke:

?? ansatte, der er omfattet af særskilte overtids- eller merarbejdsordninger, aftalt mellem overenskomstens parter

?? ansatte, der er beskæftiget med undervisning og/eller forskning ved universite- ter, højere læreanstalter og forskningsinstitutioner, hvis virksomhed må side- stilles med universitets- og læreanstaltsinstitutioners virksomhed. Personalet er dog omfattet, hvis merarbejdet er pålagt (jf. stk. 2), og såvel merarbejdets som det normale arbejdes omfang er kontrollabelt

?? ansatte, der er beskæftiget i stillinger, der i henhold til cirkulæret om ansættel- sesformer i princippet besættes på tjenestemandsvilkår, samt special- og chef- konsulenter, som aflønnes efter den i § 4 anførte basisløn. Disse følger chef- merarbejdsreglerne.

Stk. 2. Godtgørelse kan kun ydes for tjenstligt merarbejde:

?? som er pålagt den ansatte i henhold til særlig ordre eller har været en forud- sætning for den forsvarlige varetagelse af tjenesten, og

?? som har været af større omfang og har strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger.

Stk. 3. I forbindelse med fastsættelsen af godtgørelse for merarbejdet skal følgen- de formelle krav iagttages:

Den ansatte skal skriftligt redegøre for grundlaget for merarbejdet, dettes karakter samt timeforbruget.

Den nærmeste chef skal attestere redegørelsen, herunder det angivne timeforbrug, og foretage indstilling på grundlag af sin vurdering af redegørelsen efter drøftelse med den ansatte.

Indberetningen skal afgives ved merarbejdets ophør og mindst hvert kvartal.

Til ansatte, der oppebærer tillæg (herunder rådighedstillæg) som godtgørelse for merarbejde mv., kan der kun ydes godtgørelse, hvis det samlede merarbejde væ- sentligt overstiger det merarbejde, der anses for godtgjort gennem tillægget. Den tid, der er medgået til andre hverv, f.eks. undervisning, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den samlede arbejdstid.

Stk. 4. På baggrund af den afgivne indberetning træffes der afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at yde merarbejdsbetaling er opfyldt, og merarbejdets omfang fastsættes.

Stk. 5. Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af afspadsering af samme varighed som det præsterede merarbejde (jf. stk. 4) med tillæg af 50 pct.

Sådan afspadsering bør normalt være tildelt den ansatte inden udløbet af det kvar- tal, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, da merarbejdets omfang er opgjort.

I særlige tilfælde kan afspadseringen dog udskydes i op til 1 år efter tidspunktet for opgørelsen af merarbejdet.

Meddelelse om afspadsering gives den ansatte med passende varsel, dvs. normalt ikke mindre end 14 dage.

Stk. 6. Hvis afspadsering ikke kan finde sted, godtgøres det godkendte merarbej- de, jf. stk. 4, med betaling, der pr. merarbejdstime udgør 1/1924 af den pågæl- dendes årsløn inkl. eget pensionsbidrag (ekskl. rådighedstillæg mv.) med tillæg af 50 pct.

§ 19. Konvertering af ikke -afviklet afspadsering til omsorgsdage Hvis overarbejde (fra 1. april 2003 merarbejde) ikke har kunnet afspadseres inden for den i § 17, stk. 3 angivne frist (fra 1. april 2003 § 18, stk. 5), kan den ansatte i

stedet for overarbejdsbetaling (fra 1. april 2003 merarbejdsbetaling) vælge at få den ikke-afviklede afspadsering godskrevet som omsorgsdage/-timer.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for frihed, der er optjent som kompensation for udført tjeneste i tidsrummet fra kl. 17.00 til kl. 6.00, jf. § 14, stk. 5, og som ikke er blevet afholdt inden afspadseringsfristens udløb.

Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden registrerer sådanne omsorgsdage/-timer sammen med eventuelle omsorgsdage, som den ansatte måtte have opnået i forbindelse med barsel og adoption, jf. den mellem Finansministeriet og centralorganisatio- nerne indgåede aftale om barsel, adoption og omsorgsdage. Den ansatte afvikler omsorgsdagene/-timerne efter anmodning i overensstemmelse med reglerne i ka- pitel 4 i nævnte aftale.

Stk. 4. Afspadseringsfrihed, der efter bestemmelsen i stk. 1 og 2 er konverteret til omsorgsdage/-timer, kan ikke senere tilbageføres og godtgøres med overarbejds- betaling (fra 1. april 2003 merarbejdsbetaling).

Stk. 5. Den enkelte ansættelsesmyndighed kan fastsætte et maksimum pr. medar- bejder for antallet af overarbejdstimer, der kan konverteres til omsorgsdage/- timer. Den enkelte medarbejder skal imidlertid som minimum have adgang til i hvert kalenderår at konvertere et timeantal svarende til 10 omsorgsdage, men så- ledes at ansættelsesmyndigheden samtidig kan fastsætte et maksimum for den til enhver tid værende opsparing af omsorgsdage. Dette maksimum kan ikke fastsæt- tes lavere end 10 dage.

§ 20. Pauser (indtil 1. april 2003)

Korrespondenter med nedsat arbejdstid har ret til følgende betalt spisepause:

under 1/2 arbejdstid ingen spisepause

fra 1/2 til 2/3 arbejdstid 15 min. spisepause

fra 2/3 arbejdstid og derover indtil 1/2 t. spisepause

Stk. 2. Ved overarbejde af indtil 2 timers varighed ydes en betalt spisepause på 1/4 time. Varer overarbejdet ud over 2 timer, udvides spisepausen til 1/2 time.

§ 21. Rejsetid (indtil 1. april 2003)

Den tid uden for tjenestestedets normale kontortid, som medgår til rejsetid i for- bindelse med tjenesterejser, afspadseres. Såfremt afspadsering ikke har været mu- lig i den måned, som følger efter den måned, hvori tjenesterejsen har fundet sted, ydes der betaling med 1/1924 af årslønnen pr. time med tillæg af 50 pct.

Stk. 2. Rejsetiden opgøres efter de for tjenestemænd gældende regler, ligesom der ydes natpenge, lørdags- søndagsgodtgørelse efter de for tjenestemænd gældende regler.

§ 22. Fridage (indtil 1. april 2003)

Der tilkommer de efter overenskomsten ansatte korrespondenter fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.

Stk. 2. Tjeneste på mistede fridage behandles som overtid i henhold til § 17.

§ 23. Sygdom

Finansministeriet og centralorganisationerne har aftalt, at de ansatte er omfattet af følgende fælles regelsæt:

Stk. 1. Funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under syg- dom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for be- regningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulærer af 25. maj 1977 og 26. marts 1998.

Stk. 2. Timelønnede ikke-funktionærer er omfattet af reglerne i dagpengeloven.

§ 24. Tjenestefrihed

Finansministeriet og centralorganisationerne har aftalt, at de ansatte er omfattet af følgende fælles regelsæt:

Stk. 1. Ansættelsesmyndigheden kan give en ansat tjenestefrihed uden løn, når det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesser.

Stk. 2. Det er vedkommende ansættelsesmyndigheds ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

Stk. 3. De ansatte har i øvrigt ret til tjenestefrihed uden løn til de formål, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse om ret for tjenestemænd til tjenestefri- hed uden løn til nærmere afgrænsede formål, jf. Finansministeriets cirkulære af 3. juli 1991.

Stk. 4. Ansættelsesmyndigheden kan give en ansat tjenestefrihed med hel eller delvis løn og evt. pensionsbidrag til uddannelsesformål efter reglerne i Finans- ministeriets bkg. nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets cirkulære af

8. marts 1990.

Stk. 5. Finansministeriet og EsF kan aftale, at institutionen og den ansatte indbe- taler sædvanlige pensionsbidrag af den hidtidige løn i de tilfælde, hvor tjene- stefrihed ville kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.

Barns 1. sygedag

Stk. 6. Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når:

- det er barnets første sygedag,

- hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

- forholdene på tjenestestedet tillader det,

- barnet er under 18 år og

- barnet er hjemmeværende.

Fraværet noteres på den liste, der føres om de ansattes sygefravær.

Stk. 7. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som ville være oppebåret i sygdomstilfælde, idet der dog i denne fraværs- situation ikke indgår de særlige ydelser, som er omhandlet i Finansministeriets vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom, jf. cirkulærer af 25. maj 1977 og 26. marts 1998.

Stk. 8. Adgangen til tjenestefrihed efter pkt. 6 kan for den enkelte ansatte ind- drages ved misbrug.

§ 25. Militærtjeneste mv.

Funktionærer er omfattet af funktionærlovens regler om militærtjeneste mv.

§ 26. Generelle aftaler

De ansatte er omfattet af følgende til enhver tid gældende aftaler mellem Finans- ministeriet og centralorganisationerne:

1. Konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg, for tiden Fmst. cirk. 26/1 1996 (Xxxx.xx. 13/96).

2. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansæt- telsesforholdet, for tiden Fmst. cirk. 14/6 2002 (Xxxxx.xx. 029-02).

3. Decentrale arbejdstidsaftaler, for tiden Fmst. cirk. 6/10 1999 (Xxxx.xx. 064- 99).

4. Visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for tiden Fmst. cirk. 28/10 1996 (Xxxx.xx. 73/96).

5. Arbejdstidsregler mv. i forbindelse med kursusdeltagelse, for tiden Fmst. cirk. 10/1 2000 (Xxxx.xx. 002-00).

6. Tjenesterejser, for tiden Fmst. cirk. 30/6 2000 (Xxxxx.xx. 057-00).

7. Ferie, for tiden Fmst. cirk. 2/7 2002 (Xxxxx.xx. 027-02).

8. Barsel, adoption og omsorgsdage, for tiden Fmst. cirk. 2/7 2002 (Xxxxx.xx. 012-02).

9. Orlov til børnepasning, for tiden Fmst. cirk. 30/5 2001 (Xxxxx.xx. 020-01).

10. Opsparing af frihed, for tiden Fmst. cirk. 17/6 2002 (Xxxxx.xx. 011-02).

11. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående, for tiden Fmst. cirk. 2/7 2002 (Perst. 014-02).

12. Tillidsrepræsentanter, for tiden Fmst. cirk. 7/9 2000 (Xxxxx.xx. 071-00).

13. Job på særlige vilkår (Socialt Kapitel), for tiden Fmst. cirk. 14/6 1997 (Xxxx.xx. 33/97).

14. Senior- og fratrædelsesordninger, for tiden Fmst. cirk. 21/9 1999 (Xxxx.xx. 022-99).

15. Distancearbejde, for tiden Fmst. cirk. 19/12 2002 (Xxxxx.xx. 046-02).

16. Implementering af forældreorlovsdirektivet, for tiden Fmst. cirk. 3/7 1997 (Xxxx.xx. 41/97).

17. Implementering af deltidsdirektivet, for tiden Fmst. cirk. 2/9 1999 (Xxxx.xx. 051-99).

18. Udviklings- og Omstillingsfonden, for tiden Fmst. cirk. 26/6 2002 (Xxxxx.xx. 025-02).

19. Kompetencefonden, for tiden Fmst. cirk. 26/6 2002 (Xxxxx.xx. 026-02).

20. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner, for ti- den Fmst. cirk. 26/6 2002 (Xxxxx.xx. 023-02).

§ 27. Efterindtægt

De ansatte er omfattet af funktionærlovens regler om efterindtægt.

Stk. 2. Efterindtægten er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen i den må- ned, i hvilken dødsfaldet sker, udbetales til boet og medregnes ikke i efterindtæg- ten.

§ 28. Opsigelse mv.

Finansministeriet og centralorganisationerne har aftalt, at de ansatte er omfattet af følgende fælles regelsæt:

1) For funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer gælder funktionærlo- vens regler om varsling af opsigelse og om fratrædelsesgodtgørelse.

2) For timelønnede ikke-funktionærer gælder følgende opsigelsesvarsler:

Ansættelsestid	Fra arbejdsgiver	Fra den ansatte
Under 3 mdr.	fra dag til dag	fra dag til dag
Efter 3 mdr.	3 dage	3 dage
Efter 6 mdr.	1 uge	3 dage
Efter 1 år	3 uger	1 uge
Efter 3 år	2 måneder	1 måned
Efter 5 år	3 måneder	1 måned

Det er forudsat, at den ansatte har været uafbrudt ansat ved institutionen i de an- førte tidsrum.

Varslerne bortfalder i tilfælde af, at der midlertidigt ikke kan tilbydes beskæftigelse på grund af arbejdsmangel.

Stk. 2. Ved direkte overgang til ansættelse i en anden statsinstitution bevarer kor- respondenten sit hidtidige opsigelsesvarsel. Længden af opsigelsesvarslet beregnes på grundlag af den tid, i hvilken den pågældende umiddelbart forud for afskedi- gelsestidspunktet har haft uafbrudt ansættelse i statens tjeneste.

§ 29. Afskedigelsesprocedure

Finansministeriet og centralorganisationerne har aftalt, at de ansatte er omfattet af følgende fælles regelsæt, der har virkning for afskedigelser, der finder sted den 1. marts 2003 eller senere. Afskedigelser, der finder sted før 1. marts 2003, følger de hidtidige regler, der er optrykt i bilag 3. Ved afskedigelse/bortvisning af en tillids- repræsentant den 1. marts 2003 eller senere finder alene reglerne i tillidsrepræsen- tantaftalen anvendelse.

Stk. 1. Ved afskedigelse af en ansat må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan behandles efter reglerne i stk. 2-19.

Stk. 2. Sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. I sa- ger, i hvilke organisationen nedlægger påstand om underkendelse af en afskedigel- se, er parterne forpligtet til at søge sagen fremmet mest muligt med henblik på, at den så vidt muligt kan være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdsta- gers opsigelsesvarsel. Øvrige sager bør som hovedregel søges afsluttet senest 9 måneder efter opsigelsens afgivelse.

Stk. 3. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for opsigelsen. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 6 måneder, gives der samtidig skriftlig meddelelse om opsigelsen til organisationen.

Stk. 4. Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyn- digheden i mere end 6 måneder, og organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen senest 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter opsigelsens afgivelse kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelses- myndighed. Forhandlingen afholdes senest 14 dage efter anmodningens fremsæt- telse.

Stk. 5 Opnår organisationen og ansættelsesmyndigheden ikke enighed ved foran- nævnte forhandling, kan organisationen senest 14 dage (for månedslønnede 1 må- ned) efter forhandlingen skriftligt kræve sagen forhandlet mellem overenskom- stens parter. Forhandlingen afholdes senest 1 måned efter anmodningens frem- sættelse.

Stk. 6. Opnår overenskomstens/organisationsaftalens parter ikke enighed ved forhandlingen, kan organisationen kræve sagen behandlet ved en voldgift, hvis den afgiver klageskrift senest 8 uger efter forhandlingen. Voldgiften sammensæt- tes efter reglerne i vedkommende hovedaftale.

Stk. 7. Har parterne ikke opnået enighed om udpegning af opmand senest 14 dage efter at klageskrift er afgivet, anmodes Arbejdsrettens formand om at udmelde opmanden.

Stk. 8. Personalestyrelsen, eller hvem de bemyndiger dertil, afgiver svarskrift se- nest 8 uger efter at klageskriftet er fremsendt.

Stk. 9. Opmanden fastsætter frister for eventuel yderligere skriftveksling. Fristerne bør normalt ikke overstige 4 uger.

Stk. 10. De respektive parter kan fravige fristerne i stk. 4 - 9 ved aftale. Aftaler parterne ikke at fravige fristerne, kan opmanden dog undtagelsesvis udsætte en frist. Ved beslutning om udsættelse tages navnlig hensyn til, hvorvidt udeblivelsen må antages at skyldes lovligt forfald, eller om der i øvrigt antages at foreligge sær- lige omstændigheder, der kan begrunde udsættelsen.

Stk. 11. Ved overskridelse af en af de af stk. 8 og 9 omfattede frister finder prin- cipperne i retsplejelovens bestemmelser om udeblivelse anvendelse. Dog finder bestemmelserne om genoptagelse ikke anvendelse.

Stk. 12. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgifts- retten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i den ansattes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan den pålægge ansættel- sesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen.

Stk. 13. Voldgiftsretten kan herved pålægge ansættelsesmyndigheden, hvis den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse voldgiftsretten fastsætter, og som skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten mv.

Stk. 14. Hvis organisationen indbringer en sag for voldgiftsretten med påstand om, at en afskedigelse er urimelig, og den afskedigede i henhold til lovgivningen har en bedre retsstilling end i henhold til bestemmelserne i denne paragraf, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.

Stk. 15. Bestemmelserne i stk. 1-14 omfatter ikke bortvisning. Hvis den pågæl- dende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 3 måneder, giver ansættelsesmyndigheden samtidig skriftlig meddelelse om bortvis- ningen til organisationen. Organisationen kan efterfølgende inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) begære berettigelsen af en bortvisning for- handlet mellem overenskomstens parter.

Stk. 16. Opnår overenskomstens parter ikke enighed ved forhandlingen, kan or- ganisationen kræve bortvisningens berettigelse behandlet i en i denne anledning nedsat voldgift. Bestemmelserne i stk. 6 – 11 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 17. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgifts- retten finder, at den foretagne bortvisning ikke er begrundet i den ansattes for- hold, kan retten pålægge ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af bort- visningen.

Stk. 18. Voldgiftsretten kan herved pålægge ansættelsesmyndigheden at betale den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse voldgiftsretten fastsætter, og som skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten mv.

Stk. 19. Hvis organisationen indbringer en sag for voldgiftsretten med påstand om, at en bortvisning er uberettiget, og den bortviste i henhold til lovgivningen har en bedre retsstilling end i henhold til bestemmelserne i denne paragraf, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.

§ 30. Flyttegodtgørelse

Hvis ansættelsesmyndigheden forflytter en ansat til et andet tjenestested inden for ansættelsesområdet og i denne anledning bliver nødsaget til at foretage flytning af husstand og bohave, yder ansættelsesmyndigheden godtgørelse efter de regler, der gælder for statens tjenestemænd.

§ 31. Lokal uoverensstemmelse

Forinden en sag om lokal uenighed, om forståelsen eller anvendelsen af overens- komsten indbringes for mæglingsmøde, jf. hovedaftalens § 7, stk. 1, skal der lokalt afholdes møde mellem repræsentanter for institutionen og forbundets lokale af- deling.

Mødet skal afholdes inden for en frist af 2 uger. Fristen kan ved aftale mellem institutionen og forbundets lokale afdeling forlænges. Hvis en part ikke overhol- der fristen, kan den anden part forlange sagen indbragt direkte for mæglingsmøde.

Såfremt en af parterne ønsker det, udarbejdes skriftlige mødereferater, som bør indeholde:

1. en præcis formulering af, hvad uenigheden drejer sig om,

2. hvem der deltog i mødet,

3. hvor og hvornår mødet fandt sted,

4. parternes stilling til uenigheden,

5. parternes enighed om sagens overgivelse til forhandling og afgørelse mellem Akademikernes Centralorganisation/EsF og Finansministeriet, jf. hovedafta- len,

6. de lokale parters underskrift.

Der kan ikke ved lokale forhandlinger træffes aftale, som strider mod overens- komstens bestemmelser.

§ 32. Hovedaftale

For overenskomsten gælder hovedaftale af 28. maj 1991 mellem Finansministeriet og AC-organisationerne.

§ 33. Timelønnede

Korrespondenter, der antages til arbejde, som skønnes at være midlertidigt på grund af arbejdets art (f.eks. vikariat, sæsonarbejde eller tidsbestemt arbejde) eller med en arbejdstid på under 15 timer ugentligt, aflønnes med en timeløn.

Korrespondenter, der er beskæftiget 15 timer ugentligt og derover, overgår dog til aflønning på månedsløn senest 3 måneder efter ansættelsen.

Der kan i ganske særlige tilfælde, f.eks. hvor der er tale om uensartet beskæftigel- se, anvendes timeløn også for beskæftigelse ud over de første 3 måneders ansæt- telse. Tilsvarende gælder ved en kortvarig forlængelse på indtil 2 måneder af an- sættelsesforholdet.

Stk. 2. Lønmæssig placering samt vederlæggelse for overarbejde og for arbejde i forskudt tid sker efter de for månedslønnede korrespondenter gældende regler.

Stk. 3. Timelønnen beregnes som 1/1924 af den i § 4 anførte årsløn. Hertil kan der ydes tillæg efter § 5.

Stk. 4. Til timelønnede ydes betaling for søgnehelligdage svarende til lønnen ekskl. særlige ydelser for det antal timer, som pågældende skulle have udført, så- fremt søgnehelligdagen havde været en normal arbejdsdag.

§ 34. Opsigelse af overenskomsten

Overenskomsten har virkning fra 1. april 2002 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2005.

Stk. 2. Enhver regulering af aflønningen stilles i bero fra den 31. marts, da en eventuel opsigelse får virkning, og indtil ny overenskomst indgås.

København, den 19. december 2002

Erhvervssprogligt Forbund Finansministeriet

Xxxxxxxx Xxxxxx/Xxx Xxxxxx P.M.V. E.B.

Xxxx Xxxxxx

Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv.

§ 1. Centrale aftaler forhandles og indgås mellem Finansministeriet og vedkom- mende centralorganisation/overenskomstorganisation.

Stk. 2. Lokale aftaler forhandles og indgås mellem de parter, der er bemyndiget hertil. Ved forhandlinger på den enkelte arbejdsplads indgås aftaler mellem den lokale ledelse og den stedlige tillidsrepræsentant.

Stk. 3. Der kan indgås forhåndsaftaler/aftales retningslinier, hvori kriterierne og formen for lønændringer er fastlagt. Løntillæggene udmøntes i overensstemmelse hermed, når en eller flere medarbejdere opfylder de aftalte kriterier.

§ 2. Forslag til lønændringer kan fremsættes af begge parter. Forhandlinger skal finde sted mindst en gang om året, hvis en af parterne begærer det. Lønændringer kan i øvrigt aftales løbende, hvis parterne er enige herom.

Stk. 2. Kan der ved en lokal forhandling ikke opnås enighed, kan forhandlingerne, såfremt en af parterne begærer det, videreføres med deltagelse af repræsentanter fra vedkommende (central)organisation.

Forhandlingerne afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.

Stk. 3. Opnås der ikke enighed ved denne forhandling, kan forhandlingerne, så- fremt en af parterne begærer det, videreføres mellem organisationsaftalens/over- enskomstens/aftalens parter. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 må- ned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.

Stk. 4. Hvis der ikke kan opnås enighed ved forhandling mellem parterne, kan sagen ikke videreføres.

Stk. 5. Brud på og fortolkning af lokale aftaler behandles efter de sædvanlige fag- retlige regler.

§ 3. Lokale aftaler om funktionstillæg, kvalifikationstillæg og resultatløn kan op- siges i overensstemmelse med reglerne i den enkelte aftale eller kan ændres ved enighed mellem aftalens parter.

Eksempler på kriterier til anvendelse ved de lokale forhandlinger om fastsættelse af kvalifikations - og funktionstillæg

Det forudsættes, at kriterier for lokale kvalifikations- og funktionstillæg udvikles lokalt. Der bør tages udgangspunkt i en lokal dialog om sammenhæng mellem løn- og personalepolitik, herunder løn og kompetenceudvikling.

De nævnte kriterier skal derfor kun ses som inspiration til den lokale proces.

Eksempler på kriterier for kvalifikationsti llæg

Teoretisk og praktisk kompetenceudvikling i bred forstand vil løbende kunne danne grundlag for ydelse/forhøjelse af kvalifikationstillæg.

Som konkrete eksempler på kriterier for kvalifikationstillæg kan nævnes:

?? Efter- og videreuddannelse

?? Erhvervserfaring af betydning for jobbets udførelse

?? Erfaring fra intern og ekstern jobrokering

?? Balancen i forhold til lønniveauet for tilsvarende stillinger på det øvrige ar- bejdsmarked (markedsløn), herunder med henblik på rekruttering og fasthol- delse

?? Innovation og strategisk tænkning

?? Samarbejdsevner

?? Resultatorientering

Eksempler på kriterier for funktionstillæg

?? Specialistfunktioner, herunder oversættelse, tolkning, fremmedsproglig sags- behandling og anden sproglig redaktion

?? Konsulentfunktioner, herunder udvikling af sprogpolitik, udvikling og opret- telse af sprogdatabaser

?? Webmaster

?? Tværfaglig koordination og selvstændig analyse

?? Gennemførelse af udviklingsopgaver og projektdeltagelse inden for erhvervs- sprog, IT og kommunikation

?? Oplærings- og uddannelsesfunktioner

?? Ledelseskompetence, herunder forhandling på ledelsens vegne, projektstyring, strategiudvikling og mødeledelse

Afskedigelsesprocedure

Nedenstående regler træder i stedet for overenskomstens § 29 ved afskedigelser, der finder sted før 1. marts 2003.

Finansministeriet og centralorganisationerne har aftalt, at de ansatte er omfattet af følgende fælles regelsæt:

1. Ved afskedigelse af en arbejdstager må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan behandles efter nedenstående regler:

Sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. I sager, i hvilke der nedlægges påstand om underkendelse af en afskedigelse, er parterne forpligtet til at søge sagen fremmet mest muligt med henblik på, at den så vidt muligt kan være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel.

2. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den an- satte skriftligt med begrundelse for opsigelsen. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 8 måneder, gives der samtidig skriftlig meddelelse om opsigelsen til organisationen.

3. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelses- myndigheden i mere end 8 måneder, og organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelses- myndighedens forhold, kan organisationen inden for en frist af 14 dage (for må- nedslønnede 1 måned) efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed.

4. Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem organisationen og ansættelsesmyndigheden, kan organisationen inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter forhandlingen begære sagen forhandlet mellem overenskomstens/organisationsaftalens parter.

5. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem overenskomstens/organi- sationsaftalens parter, kan sagen inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i vedkommende hovedaftale.

6. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejds- tagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelses- myndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen.

Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og på gældendes anciennitet ved staten.

Hvis der for voldgiftsretten indbringes sager med påstand om, at der er sket en urimelig afskedigelse, og den afskedigede i henhold til lovgivningen har en bedre retsstilling end i henhold til bestemmelserne i denne aftale, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.

7. Med hensyn til de særlige regler for afskedigelse af tillidsrepræsentanter henvi- ses til overenskomstens § 40.1

8. Bortvisning er ikke omfattet af ovennævnte afskedigelsesregler. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere

1 Henvisningen er til korrespondentoverenskomsten 2000.

end 8 måneder, gives der samtidig skriftlig meddelelse om bortvisningen til orga- nisationen. Berettigelsen af en bortvisning kan dog efterfølgende inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) af organisationen begæres forhandlet mellem overenskomstens/organisationsaftalens parter.

9. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem overenskomstens/organisa- tionsaftalens parter, kan bortvisningens berettigelse kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reg- lerne i vedkommende hovedaftale.

10. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgifts- retten måtte finde, at den foretagne bortvisning ikke er begrundet i arbejdstage- rens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af bortvisningen.

Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden at betale den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved staten.

Hvis der for voldgiftsretten indbringes sager med påstand om, at der er sket en uberettiget bortvisning, og den bortviste i henhold til lovgivningen har en bedre retsstilling end i henhold til bestemmelserne i denne aftale, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.

Cirkulære af 19. december 2002 Perst. nr. 022-02

XXXX xx. 540 X.xx. 01-333/33-1

Pris: 25,00 Kr.

Henvendelse vedrørende dette cirkulære rettes til Personalestyrelsen

Frederiksholms Kanal 6

1220 København K

Telefon 0000 0000

Telefax 3391 0069

Yderligere eksemplarer kan købes ved henvendelse til Xxxxxxx Information

Telefon 0000 0000