Indholdsfortegnelse
Aros Bil- og Elbilforsikring
Forsikringsbetingelser M14-02
Indholdsfortegnelse
1. Hvem omfatter forsikringen 1
5. Adgang til personoplysninger 3
6. Hvordan betales forsikringen 4
7. Hvordan foregår indeksregulering 4
8. Hvordan opsiges forsikringen 5
10. Ændring af forsikringsbetingelser og priser 7
11. Flytning og risikoændringer 7
12. Hvad dækker forsikringen ikke 7
13. Hvordan dækkes motorløb, bane- og øvelseskørsel 8
14. Hvordan dækkes ved salg, ombytning og stilstand 8
16. Hvordan reguleres præmietrin 9
17. Hvad dækker ansvarsforsikringen 10
18. Hvad dækker ansvarsforsikringen ikke 10
19. Hvordan fungerer regres 10
20. Hvad dækker kaskoforsikringen 12
21. Hvad dækker kaskoforsikringen ikke 12
22. Hvordan beregnes erstatningen 13
23. Hvordan dækkes transportomkostninger 14
24. Hvordan påvirker moms erstatningen 14
25. Hvordan påvirker selvrisiko erstatningen 14
27. Redningsforsikring i udlandet 17
33. Ladekabel- og ladeboksforsikring 25
35. Fejltankningsforsikring 26
1. Hvem omfatter forsikringen
1.1 Forsikringen omfatter forsikringstageren og enhver, der med forsikringstagerens tilladelse benytter bilen, lader det benytte eller er fører af den.
1.2 Alle andre, der bruger køretøjet lige så meget eller mere end dig, skal stå på registreringsattesten og fremgå af forsikringspolicen.
Hvis du har afgivet urigtige oplysninger, således at den faktiske bruger er en anden end dig, risikerer du at få nedsat eller helt at miste retten til erstatning, hvis der opstår en skade, jf. pkt. 11.
1.3 For personer og virksomheder, der har fået bilen overladt til reparation, service eller lignende, er kørsels- skader kun dækket når kørslen foregår i forsikringstagerens interesse. Ligeledes hæfter disse personer og virksomheder for en eventuel selvrisiko på forsikringen.
1.4 Virksomheder, der har bilen i varetægt for salg, transport eller kommission, dækkes ikke.
1.5 Ved salg af bilen er den nye ejer dækket af forsikringen i 3 uger efter ejerskiftet, medmindre den nye ejer selv har tegnet en forsikring. Ved skader hæfter den nye ejer med en eventuel selvrisiko på forsikringen.
1.6 Førerulykkesforsikringen dækker alene bilens fører, jf. pkt. 28.
1.7 Xxxxx, som alene har en økonomisk interesse i bilen, jf. Forsikringsaftalelovens § 54 stk. 1, f.eks. panthavere, vil kun være dækket af forsikringen i tilfælde af skade forvoldt ved fortsæt, grov uagtsomhed, beruselse m.v. jf. pkt. 21, hvis der er noteret en panthaverdeklaration inden skaden.
1.8 Ophører din lovpligtige ansvarsforsikring, bliver forsikringsophøret oplyst til DFIM, der kan pålægge dig et gebyr for manglende ansvarsforsikring på kr. 250 pr. dag, hvis dit motordrevne køretøj er uforsikret. DFIM har udpantningsret for gebyret.
2. Hvor dækker forsikringen
2.1 Forsikringen dækker i Danmark og i de lande hvor grønt-kort-ordningen er gældende.
2.2 Såfremt der er tegnet speciel forsikring for kørsel i udlandet (grænseforsikring) dækker forsikringen kun i det omfang, hvor den anden forsikring ikke dækker.
3. Hvad dækker forsikringen
3.1 Aros Forsikring er undergivet tilsyn af Finanstilsynet og er tilsluttet Garantifonden for skadeforsikringsselska- ber.
For forsikringen gælder i øvrigt Forsikringsaftaleloven, Lov om finansiel virksomhed, samt selskabets til enhver tid gældende vedtægter. Selskabets vedtægter findes på xxx.xxxx-xxxxxxxxxx.xx.
Din Bil- og Elbilforsikring består af din forsikringsaftale (police) og dine forsikringsbetingelser.
På side 11 kan du læse om den lovpligtige ansvarsforsikring. På side 13 kan du læse om kaskoforsikringen. På side 21 kan du læse, hvad tilvalgsdækningerne omfatter og dækker.
Indholdsfortegnelsen giver dig et overskueligt overblik
4. Fortrydelsesret
Ved nytegning af en forsikring kan du fortryde den indgåede aftale efter Forsikringsaftalelovens § 34 i.
4.1 Fortrydelsesfristen
Fortrydelsesfristen er 14 dage, og regnes fra det seneste af følgende tidspunkter:
• Den dag, hvor du modtager besked om, at forsikringsaftalen er indgået eller
• Den dag, hvor du har fået tydelig skriftlig oplysning om fortrydelsesretten.
Hvis du f.eks. har modtaget besked om aftalens indgåelse mandag den 1. og ligeledes har fået oplysning om fortrydelsesretten denne dato, har du frist til og med mandag den 15. i den pågældende måned.
Hvis du først har fået oplysningen om fortrydelsesretten senere, f.eks. onsdag den 3., har du frist til og med onsdag den 17. i den samme måned.
Hvis fristen udløber på en helligdag, en søndag, en lørdag, Grundlovsdag den 5. juni, juleaftensdag eller nyt- årsaftensdag, kan du vente til den førstkommende hverdag.
4.2 Hvordan fortryder du
Inden udløbet af fortrydelsesfristen skal du give os besked, såfremt du har fortrudt aftalen. Gives denne besked pr. post, er det tilstrækkeligt, at du fremsender brevet inden fristens udløb.
Underretning skal gives til Aros Forsikring med angivelse af policenummer. Hvis du vil sikre dig bevis for, at Aros Forsikring har modtaget din fortrydelse rettidigt, kan du evt. sende underretningen pr. anbefalet post.
5. Adgang til personoplysninger
Du kan altid rette henvendelse til os og få oplyst, hvilke personoplysninger, vi har registreret om dig. Xx har samtidig ret til at få ændret forkerte oplysninger. Ved henvendelse til os, skal du oplyse dit kunde- og/ eller policenummer.
Du kan se vores persondatapolitik på hjemmesiden xxx.xxxx-xxxxxxxxxx.xx. Her finder du også vores indsigts- blanket.
6. Hvordan betales forsikringen
Du betaler første gang, når forsikringen træder i kraft. Senere betalinger er på de aftalte forfaldsdage. Betaling kan ske via betalingsservice eller ved indbetalingskort.
Vi sender en opkrævning til den opgivne betalingsadresse eller e-Boks. Hvis din betalingsadresse ændres, skal vi straks underrettes.
Sammen med præmien opkræver vi administrationsomkostninger, der dækker vores udgifter ved betalingen. Vi opkræver også de lovpligtige afgifter så som statsafgift, skadeforsikringsafgift, miljøbidrag og bidrag til garantifond.
Betaler du ikke rettidigt, får du tilsendt en rykker med anmodning om betaling. Rykkerbrevet fremsendes tidligst 14 dage efter forfaldsdagen. Vi oplyser om konsekvenserne af for sen indbetaling, herunder ophør af forsikringen, såfremt præmien ikke er blevet betalt senest 21 dage efter afsendelsen af rykkerbrevet. Vi er berettiget til at opkræve et gebyr, der dækker udgifter i forbindelse med rykkerbrevet.
Rykker om betaling sendes til den opgivne betalingsadresse eller e-Boks.
Ophører din lovpligtige ansvarsforsikring pga. præmierestance, bliver forsikringsophøret oplyst til DFIM, der kan pålægge dig et gebyr for manglende ansvarsforsikring på kr. 250 pr. dag, hvis dit motordrevne køretøj er uforsikret. DFIM har udpantningsret for gebyret.
7. Hvordan foregår indeksregulering
Selvrisiko og summer, der er nævnt i police eller betingelser, indeksreguleres ikke. Præmien bliver indeksre- guleret én gang om året ved den første opkrævning i kalenderåret.
Indeksreguleringen følger udviklingen i lønindekset for den private sektor fra Danmarks Statistik. Ophører udgivelsen af dette indeks, kan vi bruge et andet indeks fra Danmarks Statistik. Indekset for første kvartal året før danner grundlag for reguleringen.
Ansvarsforsikringssummerne reguleres i henhold til Færdselsloven.
8. Hvordan opsiges forsikringen
Vi foretager løbende en risikovurdering af vores kunder. Vi vurderer på tværs af dine forsikringer. Det betyder, at prisen for den enkelte forsikring kan afhænge af skadeforløbet på alle dine forsikringer, herunder også dine tilvalgsdækninger.
8.1 Normal opsigelse
Forsikringen er tegnet for en 1-årig periode og fornyes, indtil enten du eller vi opsiger denne, og det med mindst en måneds skriftlig varsel.
8.2 Opsigelse ved skade
Når vi har modtaget din skadeanmeldelse, kan både du og vi i indtil 14 dage efter betaling af erstatning eller afvisning af skaden, opsige forsikringen skriftligt med 14 dages varsel.
8.3 Ekstraordinær opsigelse
Du kan altid opsige forsikringen med 30 dages varsel til udgangen af en kalendermåned. For benyttelse af denne ekstraordinære opsigelsesmulighed er vi berettiget til at opkræve et gebyr.
8.4 Urigtige oplysninger
Konstateres det, at du ved tegning af forsikringen, har afgivet urigtige oplysninger i henhold til Forsikrings- aftalelovens § 4, eller der på den forsikrede bil mangler betaling til andet selskab inden for de seneste 2 år, er vi forpligtet og berettiget til straks at slette forsikringen med virkning fra ikrafttrædelsesdatoen og frem- sende forsikringsophør til Skat.
8.5 Modregning
Regreskrav
Vi er berettiget til at modregne/reducere vores kasko- og/eller ansvarsregreskrav overfor dig i følgende tilgo- dehavender:
• Skyldig præmie (ristorno) eller selvrisikobeløb – både i anledning af denne forsikringsaftale, men også i anledning af øvrige forsikringsaftaler hos os.
• Bilens solgte rester.
• Krav på erstatning og/eller godtgørelse – både i anledning af denne forsikringsaftale, men også i anledning af øvrige forsikringsaftaler hos os.
• Udgifter, som vi har afholdt på dine vegne – både i anledning af denne forsikringsaftale, men også i anledning af øvrige forsikringsaftaler hos os.
• Krav, som vi har overfor dig – både i anledning af denne forsikringsaftale, men også i anledning af øvrige forsikringsaftaler hos os.
Dette betyder, at vi har ret til at reducere vores kasko- og/eller ansvarskrav (regres) over for dig i ovennævnte poster, inden vi sender regreskravet til dig.
Modregning i øvrigt
Hvis vi har et krav mod dig i anledning af (i) denne forsikringsaftale eller (ii) en hvilken som helst anden forsikringsaftale, og du samtidig har krav på erstatning på din bilforsikring som følge af en dækningsberettiget skade, er vi berettiget til at modregne vores krav i din erstatning.
Et krav kan fx være:
• at du skylder os præmie for en af dine forsikringer,
• at du ikke har betalt din selvrisiko,
• at vi har betalt erstatning for en skade, der ikke er dækket på din forsikring,
• at vi har et berettiget regreskrav mod dig.
Vores aftalte ret til modregning påvirker ikke vores ret til at foretage modregning overfor dig i henhold til reglerne om tvungen modregning.
9. Klagemuligheder
(Dette afsnit er kun gældende, hvis forsikrede er en privatperson).
9.1 Klageansvarlig
Er du ikke enig i vores afgørelse, så kontakt den afdeling, der har behandlet din sag for at få en revurdering.
Hvis du efter en fornyet henvendelse til afdelingen stadig ikke er tilfreds, kan du kontakte vores klageansvarlige på:
Aros Forsikring GS
Att.: Klageansvarlig
Xxxx Xxxxxxx 0X, 0. 8260 Viby J E-mail: xxxxx@xxxx-xxxxxxxxxx.xx
Ankenævnet for Forsikring
Hvis du, efter modtagelse af svar fra vores klageansvarlige, stadig er utilfreds, kan du klage til:
Ankenævnet for Forsikring Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxx 0 0000 Xxxxxxxxx V
Telefon: 0000 0000
E-mail: xxxxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx
Klager til Ankenævnet for Forsikring skal indsendes på et særligt klageskema, der kan rekvireres hos:
1) Os
2) Ankenævnet for Forsikring
3) Forsikringsoplysningen (Forsikring & Pension) Xxxxxx Xxxxxxx Allé 1
2900 Hellerup
Telefon: 0000 0000
9.2 Dette afsnit er kun gældende, såfremt du har fået dækket en skade på kaskoforsikringen, og du ikke er enig i afgørelsen
• Hvis du har fået dækket en skade på kaskoforsikringen, og du ikke er enig i erstatningens størrelse eller bilens værdi ved kontanterstatning eller totalskade, kan du og vi hver for sig forlange, at bilens værdi skal afgøres ved syn- og skønsforretning.
• Vi beder i givet fald automobilforhandlernes brancheforening om at udpege en syn- og skønsmand.
• Dennes afgørelse er bindende for begge parter.
• Den af parterne, der ønsker syn og skøn, betaler de omkostninger, der er forbundet hermed.
10. Ændring af forsikringsbetingelser og priser
Vi kan ud over den aftalte indeksregulering i pkt. 7 ændre forsikringsbetingelser, præmie, maksimumbeløb og selvrisici til hovedforfald.
Vi varsler ændringer, der medfører en forringelse af pris eller forsikringsbetingelser med den frist, der gælder ved opsigelse til hovedforfald, jf. pkt. 8.1.
Sker ændringen i forbindelse med en skade, kan ændringen dog varsles med den frist, der gælder ved opsi- gelse efter skade, jf. pkt. 8.2.
Vi kan uden varsel opdatere forsikringsbetingelser sprogligt, ændre indekstal, sætte prisen ned og forbedre dækningerne. De nyeste forsikringsbetingelser er altid tilgængelige på vores hjemmeside.
11. Flytning og risikoændringer
Du skal oplyse os om ændringer i forhold til policen, så vi kan tage stilling til, om forsikringen kan fortsætte og i givet fald på hvilke vilkår og til hvilken præmie.
Dette gælder hvis:
• Bilen får en anden fast bruger eller flere brugere.
• Du eller bilens faste bruger skifter bopæl.
• Oplysningerne på policen er forkerte eller ændrer sig, f.eks. bilens anvendelse, vægt, hestekræfter, antal årlige kørte kilometer.
• Bilen er ulovlig, jf. Færdselslovens regler.
• Motorstørrelsen bliver ændret, eller der i øvrigt bliver foretaget ændringer, der påvirker motoreffekten (HK), f.eks. chiptuning, økotuning eller lignende.
• Hvis der er lavet konstruktive ændringer, der ikke er godkendt ved SKAT.
• Bilen skifter anvendelse – f.eks. fra privatbil til erhvervsbil.
Undladelse af at give ovennævnte meddelelse kan medføre, at retten til erstatning bortfalder helt eller delvis, jf. Forsikringsaftalelovens regler.
12. Hvad dækker forsikringen ikke
12.1 Forsikringen dækker ikke
• Skade som følge af jordskælv eller andre naturkatastrofer.
• Skade som følge af krig, terrorisme, oprør og borgerlige uroligheder.
• Skade som følge af udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter.
• Skade der er opstået, når bilen anvendes i strid med Transport- og Boligministeriets bestemmelser om udlejning uden fører.
• Skade der skyldes, at bilen var behæftet med sådanne mangler, at det var uforsvarligt at benytte det.
12.2 Skader, der er sket under de forannævnte omstændigheder, er dog dækket af forsikringen, såfremt du kan godtgøre, at forholdet har været uden betydning for den skete skade.
13. Hvordan dækkes motorløb, bane- og øvelseskørsel
13.1 Forsikringen dækker skader, som opstår under eller ved orienterings-, pålideligheds- og økonomiløb eller træning hertil, hvis
• kørslen foregår i Danmark.
• politiet har givet tilladelse til løbet, hvis en sådan kræves.
• foreskrevne løbsregler overholdes.
• der ikke er tale om terrænkørsel.
• kørslen ikke sker som led i et internationalt løb (f.eks. rally).
13.2 Forsikringen dækker ikke:
Konkurrencekørsel og enhver anden kørsel på bane, herunder kørsel på Nürburgring.
13.3 Forsikringen dækker skader, som opstår under eller ved øvelseskørsel (glatføre-, manøvre-, og skolekørsel) hvis
• kørslen foregår i Danmark.
• kørslen foregår på et område, der er godkendt af politiet, og afspærret til formålet.
• kørslen foregår under instruktion fra motor- eller kørelærerorganisation eller tilsvarende sagkyndige.
14. Hvordan dækkes ved salg, ombytning og stilstand
14.1 Sælger du den forsikrede bil, ophører forsikringen. Forsikringen kan ikke overdrages til ny ejer. Angående den nye ejers retsstilling, henviser vi til pkt. 1.5.
14.2 Udskiftes bilen, ophører forsikringen, og du er fritstillet med hensyn til forsikring af din nye bil.
14.3 Forsikringen dækker ikke skader, der sker, mens bilen står i kommission ved en forhandler.
14.4 Stilstandsforsikring kan tilbydes til uindregistrerede biler, og til biler der ikke benyttes i en given periode. I stilstandsperioden omfatter forsikringen:
• Brand, eksplosion og direkte lynnedslag.
• Helt eller delvist tyveri af bilen og skade opstået i forbindelse med eller forsøg på tyveri.
• Vandskade.
14.5 Stilstandsforsikringen omfatter ikke
• Kørselsskader, dvs. enhver skade, der kan henføres til kørsel i bilen.
15. Hvis skaden sker
Enhver skade skal straks anmeldes til os. Hvis du ikke gør det, kan det få betydning for den erstatning, du kan få.
Røveri, tyveri eller hærværk skal tillige straks anmeldes til politiet.
Aftaler om reparation eller erstatningskrav kan ikke indgås uden vores accept.
Hvis røveri, tyveri eller hærværk sker i udlandet, skal anmeldelse tillige ske til det lokale politi på stedet. Husk at få en kvittering for anmeldelsen.
Du kan dog på egen hånd udføre mindre reparationer, såfremt det ville være ulovligt eller uforsvarligt at køre videre med bilen, og kørslen ikke kan udsættes.
Vi er berettiget til at afvise kaskoskader, der ikke er anmeldt til os, senest 14 dage efter skadedatoen.
Skader, der henfører under redningsforsikringen, skal anmeldes direkte til SOS International A/S. Rednings- forsikringen gælder kun biler, for hvilke der er tegnet fuld kombineret ansvars- og kaskoforsikring.
16. Hvordan reguleres præmietrin
Forsikringen har 2 præmietrin – trin 1 og 2. Begge præmietrin betragtes som elitebilist. Der foretages ikke regulering ved skader.
17. Hvad dækker ansvarsforsikringen
Ansvarsforsikringen dækker den sikredes erstatningsansvar for skade forvoldt ved bilens brug som køretøj med de summer, som er fastlagt i Færdselsloven.
18. Hvad dækker ansvarsforsikringen ikke
Ansvarsforsikringen dækker ikke
• Skade på ting eller ejendom, som tilhører føreren, dig, den faste bruger, disses ægtefæller/samlevere eller virksomheder helt eller delvis ejet af denne personkreds.
• Skade på førerens person.
• Skade på tilkoblet køretøj eller påhængsredskab.
• Skade der er omfattet af Lov om Fragtaftaler ved international vejtransport.
• Skade der er sket mens bilen har været udlejet, med mindre det kan godtgøres, at skadens indtræden eller omfang, ikke skyldes, at bilen er udlejet i strid med de bestemmelser, der er fastsat af Transport- og Boligministeriet.
• Skade på ting og dyr, der transporteres eller på et køretøj, der er tilkoblet bilen, når transporten sker mod betaling.
• Skade forvoldt med fortsæt.
Omkostninger, pådraget med vores billigelse ved et erstatningsspørgsmåls afgørelse, samt renter af idømte erstatningsbeløb, der hører under forsikringen, betales af os.
19. Hvordan fungerer regres
Regres er et forsikringsselskabs ret til at få udbetalte beløb tilbage. Regres vil sige, at vi har ret til at kræve, det udbetalte erstatningsbeløb tilbagebetalt.
Vi har regres, hvis vi har erstattet en skade, der ikke er dækket af forsikringen.
Ansvarsregres (lovregres)
Vi kan kræve en udbetalt erstatning tilbagebetalt af den, der er ansvarlig for skade efter færdselsloven
§104, og som har forvoldt denne med forsæt. Er skaden forvoldt ved uagtsomhed, kan vi kun kræve tilbage- betaling, hvis uagtsomheden kan betegnes som grov hensynsløshed, efter færdselslovens §108 stk. 2.
Ansvar og kaskoregres
Vi kan kræve en udbetalt erstatning tilbagebetalt, hvis vi er blevet pålagt at betale erstatning for en skade, som ikke er dækket af forsikringen eller hvor den sikrede, ikke har overholdt vilkårene i aftalen, f.eks.
• hvis vi har betalt erstatning til en panthaver.
• hvis skaden er forvoldt med forsæt eller ved grov uagtsomhed.
• hvis den årlige kørelængde er overskredet jf. pkt. 11.
• hvis der er afgivet urigtige oplysninger, eller vi ikke har fået besked om ændringer, der har betydning for prisen på den forsikring, jf. pkt. 11 f.eks. omkring ejer og brugerforhold eller der foretages ændringer på bilen eller bilens anvendelse.
Vi kan i de anførte situationer søge hel- eller delvis - regres for alle ansvar- og kaskoskader.
Er ansvarsskaden dækket af forsikringen, men vi er berettiget til at opgøre den udbetalte ansvarserstatning, som en pro-rata regres mod den sikrede, vil den maksimale ansvarsudgift dog højest udgøre 48.789 kr. (2024 indeks) pr. skade.
Regres ved udlejning
Bilen må ikke udlejes. Sker det alligevel, er vi forpligtet til at kræve udgiften til skaden refunderet, hvis den har medført udgifter for os, medmindre det godtgøres, at skadens indtræden eller omfang ikke skyldes, at bilen er udlejet i strid med de bestemmelser, der er fastsat af Transport- og Boligministeriet.
20. Hvad dækker kaskoforsikringen
Kaskoforsikringen dækker
• Enhver skade der påføres bilen samt tab af bilen ved tyveri.
• Dækningen omfatter, udover selve bilen, også fastmonteret standardudstyr.
• Afmonteret tilbehør, når det kun bruges til bilen – fx hjulsæt, autostol eller tagboks.
• Sikkerhedsudstyr er altid dækket, selvom udstyret ikke er monteret inden levering af den fabriksnye bil, f.eks. tyverialarm/GPS overvågning, fartpilot, lane assist, parkeringssensor, dæktrykkontrolsystem, emer- gency city break og låsebolte til fælge.
• CD’er/DVD’er eller andet medie til bilens musikanlæg.
• Værktøj i almindeligt omfang er dækket, når dette alene anvendes i forbindelse med den forsikrede bil, og i så fald med maksimalt 10.000 kr.
• Ved tyveri af bilens nøgle(r), dækkes udgifter til omkodning af nøgler og startspærre, såfremt vi vurderer, at der er risiko for tyveri af bilen.
• Reservedele til bilen. Dækningen omfatter alene brand- og vandskade samt indbrudstyveri. Den samlede erstatning kan højest være kr. 30.000.
• Afsavnstab i forbindelse med tab af bilen ved tyveri.
21. Hvad dækker kaskoforsikringen ikke
Kaskoforsikringen dækker ikke
• Skade på mobiltelefoner, navigationsanlæg og andet elektronisk udstyr, der er flytbart.
• Skade der alene opstår i de mekaniske, elektriske og/eller elektroniske dele, medmindre skaden er sket ved brand, eksplosion, lynnedslag, tyveri og hærværk eller er sket under transport på eller ved hjælp af andet befordringsmiddel. Dog dækkes en eventuel følgeskade på dele der ikke er mekaniske, elektriske og/eller elektroniske.
• Skade der er en følge af vejrets påvirkning f.eks. tæring, rust og frostsprængning, eller den forringelse af bilen, der er en følge af brug, herunder slitage, stenslag i lak, ridser og lignende.
• Skade som følge af fabrikations- og konstruktionsfejl. Sker der som følge af et af disse forhold i øvrigt skade på bilen ved kørselsuheld, er denne skade dækket.
• Skade der er omfattet af reklamationsret eller garanti.
• Skade sket i forbindelse med bearbejdning eller behandling, medmindre skaden skyldes kørsel, brand eller nedstyrtning af bil fra lift.
• Skade der er sket, mens bilen blev benyttet til transport af gods mod betaling.
• Skade forvoldt med fortsæt eller ved grov uagtsomhed jf. Forsikringsaftalelovens § 18.
• Skade der er sket, mens bilen blev ført af en person, der ikke havde gyldigt kørekort, medmindre det kan godtgøres, at skaden ikke skyldes manglende kørefærdighed.
• Skade der er sket, mens bilen blev ført af en person, der var påvirket af spiritus, medicin, narkotika eller lignende jf. Forsikringsaftalelovens § 20.
• Skade som følge af tab, der er opstået i forbindelse med politi- eller anden myndighedsbeslaglæggelse af bilen, samt bortkomst der ikke skyldes tyveri.
• Skade der er en følge af kørsel med utilstrækkelig olie og/eller vand samt skade som følge af forkert på- fyldning af væske eller andet drivmiddel.
• Skade der skyldes at bilen er ulovlig at benytte i henhold til Færdselsloven på grund af ændringer, fejl og/eller mangler (f.eks. nedslidte dæk).
For punkterne gælder
Såfremt skaden ikke er forvoldt af dig, den faste bruger af bilen, eller et medlem af din husstand, dækker forsikringen, medmindre det kan godtgøres, at disse personer vidste eller burde vide, at der forelå omstæn- digheder, som foran beskrevet, eller deres ukendskab hertil skyldtes grov uagtsomhed.
Såfremt vi har betalt for en skade, der ikke er omfattet af forsikringen, forbeholder vi os retten til at gøre regres for samtlige afholdte udgifter.
22. Hvordan beregnes erstatningen
Vi kan erstatte den skete skade med et kontant beløb, ved genanskaffelse, eller ved at reparere bilen. Regulering af skaden kan ske ved:
22.1 Kontanterstatning
Såfremt vi opgør skaden ved kontant betaling, eller kommer bilen efter tyveri ikke til veje inden 4 uger efter, at politiet og vi har modtaget anmeldelse, fastsættes erstatningen til det beløb, en bil af tilsvarende alder og stand vil kunne anskaffes for.
22.2 Nyværdierstatning
For biler, registreret til privat personkørsel, har du ret til en erstatning der svarer til prisen for en tilsvarende bil af samme fabrikat, type og årgang, som den skaderamte bil på skadetidspunktet, og det under forudsætning af:
• At skaden er indtruffet inden for det første år efter første indregistrering.
• At den skaderamte bil var fabriksny ved tegningen af forsikringen.
• At reparationsomkostningerne beregnes at ville overstige 50 % af bilens værdi på skadetidspunktet.
Den skaderamte bil tilhører herefter os.
22.3 Reparation
• Bilen skal ved reparation, i det omfang det er muligt, sættes i samme stand som før skaden.
• Vi er berettiget til at anvise reparatør og leverandør af reservedele med videre.
• I den forbindelse samarbejder vi med et landsdækkende netværk af fordelsværksteder. Fælles for dem er, at de leverer høj kvalitet og god kundeservice. Vælger du at få din bil repareret på et af vores fordels- værksteder, har du mulighed for en lånebil. Hvis det ikke er muligt at fremskaffe reservedele, f.eks. fordi reservedelen er udgået eller producenter er gået konkurs, eller at det tager langt tid at skaffe reservedele grundet f.eks. leveringstid, kan vi ikke love dig en lånebil på sædvanlige vilkår.
• Medfører reparationen en forbedring af bilen, eksempelvis ved nødvendig udskiftning af slidte eller tærede reservedele, betaler du selv den del af reparationsudgiften, der svarer til den skete forbedring.
• Særlig kostbar lakering, maling og/eller kunstnerisk påmaling, dækkes ikke af forsikringen.
• Forøgede udgifter ved reparation foretaget uden for normal arbejdstid, samt eventuel forringelse af bilens handelsværdi som følge af reparationen, erstattes ikke.
• Er skaden opstået mens bilen var overladt eller solgt til reparatør, forhandler eller lignende, jf. pkt. 1, skal erstatningsberettigede reparationer, som kan udføres på den pågældendes eget værksted, udføres til net- topriser.
• Reparation kan ske ved anvendelse af brugte reservedele.
• Skader, som reparatøren normalt lader udføre af andre reparatører, erstattes med det beløb, som repara- tøren normalt betaler for en sådan reparation.
• Forøgede udgifter i forhold til en sædvanlig udgift, fordi det ikke er muligt at fremskaffe reservedele, hvor reservedelen er udgået eller producenten er gået konkurs, eller at det tager langt tid at skaffe reservedele grundet f.eks. leveringstid, dækkes ikke på kaskoforsikringen. Kan der således fx ikke fremskaffes de reservedele, der er nødvendige for en reparation, kan vi i stedet for vælge at afregne skaden helt eller delvist med en kontanterstatning på grundlag af de priser, der normalt og sædvanligt vil skulle betales for tilsvarende nye eller brugte dele afhængig af alder på bilen mv. At reservedele til en bil, hvor reservedelen er udgået eller producenten er gået konkurs, eller at det tager langt tid at skaffe reservedele grundet f.eks. leveringstid, måtte blive dyrere end sædvanligt og normalt for en sammenlignelig bil, dækkes ikke på kaskoforsikringen.
23. Hvordan dækkes transportomkostninger
Nødvendige omkostninger ved bilens transport til nærmeste egnede reparatør, betales af os, såfremt transpor- ten på grund af beskadigelse er nødvendig.
Bliver din bil fundet efter tyveri inden fristen i pkt. 22.1, betaler vi, ud over skaden på bilen, nødvendige omkostninger til transport af bilen til nærmeste fordelsværksted i forhold til din adresse.
De nævnte transportomkostninger er ikke omfattet af forsikringen, såfremt udgiften er dækket via anden forsikring, abonnement eller lignende.
24. Hvordan påvirker moms erstatningen
Moms betales af os.
For biler, tilhørende momsregistrerede virksomheder eller personer, bæres momsbeløbet endeligt af dig, i det omfang du kan indregne momsbeløbet til den indgående moms.
Vi udlægger momsbeløbet over for reparatøren, og sender dig opgørelse ved skadens afregning. Ved kontant erstatning fratrækkes momsbeløbet.
25. Hvordan påvirker selvrisiko erstatningen
25.1 Du har, ved enhver ansvarsskade og/eller kaskoskade, en selvrisiko. Selvrisikobeløbet fremgår af din police.
25.2 Ved kombinerede skader (både ansvarsskade og kaskoskade i én og samme hændelse) betales der alene én selvrisiko.
25.3 Kommer kaskodækningen ikke i brug ved en kombineret forsikring, betales der ikke selvrisiko på ansvarsska- den.
25.4 Der betales ikke selvrisiko ved følgende skader
• Skade der sker, mens bilen var overdraget til ny ejer, jf. pkt. 1.
• Skade forvoldt af skadevolder, hvis erstatningsansvar bortfalder i henhold til § 19 i Erstatningsansvars- loven.
• Skade, der alene er dækket efter forsikringsbetingelsernes pkt. 27. og 32.
• Stenslag på bilens forrude, hvis stenslaget kan repareres.
• Ved hærværks- og/eller tyveriskade, der er forvoldt af en kendt gerningsmand.
25.5 Har vi i forbindelse med en dækningsberettiget skade gjort udlæg for din selvrisiko, har vi ret til at anmode dig om, straks at refundere vores udlæg.
25.6 For retshjælpsforsikringen gælder en særlig selvrisiko, jf. pkt. 26.
25.7 For friskadeforsikringen gælder en særlig selvrisiko, jf. pkt. 29.
25.8 For parkeringsskade gælder en særlig selvrisiko, jf. pkt. 30.
25.9 For udvidet glasdækning gælder en særlig selvrisiko, jf. pkt. 31.
25.10 For ladekabel- og ladeboksforsikring gælder en særlig selvrisiko, jf. pkt. 33.
Retshjælpsforsikring
26. Retshjælpsforsikring
(Denne forsikring gælder kun, hvis der er tegnet kaskoforsikring).
26.1 Generelt om retshjælpsforsikringen
Vilkårene for retshjælpsforsikringen er ens i alle selskaber, og det er de til enhver tid gældende vilkår, der lægges til grund for dækningen.
Det, der står her i forsikringsbetingelserne, er en ufuldstændig beskrivelse. Du kan se vilkårene på vores hjemmeside eller få dem tilsendt ved at ringe eller skrive til os.
26.2 Forsikringens omfang
Forsikringen dækker udgifter ved visse private retstvister, der med rimelig grund kan indbringes for domsto- lene eller voldgift.
26.3 Anmeldelse
Det er i de fleste tilfælde en betingelse for dækning, at du har en advokat til at føre sagen for dig. Du skal derfor kontakte en advokat, der kan anmelde sagen for dig.
For sager, som kan behandles i den forenklede proces efter retsplejelovens kapitel 39, gælder følgende regler:
Anmeldelse
Sikrede kan selv anmelde sagen til selskabet.
Hvilke omkostninger er dækket
a) Egne omkostninger til advokat eller rettergangsfuldmægtig til hovedforhandlingen i retten
b) Retsafgifter
c) Pålagte omkostninger til modparten
d) Udgifter til sagkyndig erklæring godkendt af retten
e) Andre sagsomkostninger som godkendes af selskabet
Salæret til advokat eller den rettergangsfuldmægtige beregnes i overensstemmelse med landsretspræsiden- ternes vejledende salærtakster for hoved-forhandlede sager i den forenklede proces.
Hvilke omkostninger er ikke dækket
a) Egne omkostninger til advokat eller rettergangsfuldmægtig under sagens forberedelse
b) Meromkostninger, der påføres en sag, fordi parterne aftaler, at sagen ikke skal behandles i den for- enklede proces, medmindre det på forhånd er godkendt af selskabet, eller det er åbenbart, at sagen ikke kunne have været behandlet i den forenklede proces
Betinget dækning
Selskabet kan betinge dækningen af, at sikrede søger bistand hos advokat eller anden professionel retter- gangsfuldmægtig og/eller, at der indgives anmodning til retten om, at sagens behandling sker efter alminde- lige proces-regler, jf. retsplejelovens § 402.
26.4 Erstatning
Forsikringen dækker med højest kr. 250.000, og der er en selvrisiko på 10%, dog mindst kr. 2.500. Hvis du opfylder de økonomiske betingelser for at få fri proces, opkræver vi ikke selvrisiko.
Forsikringen dækker ikke almindelig advokatrådgivning.
Redningsforsikring
27. Redningsforsikring i udlandet
(Denne forsikring gælder kun, hvis der er tegnet kaskoforsikring).
27.1 Forsikringen dækker visse omkostninger i forbindelse med skade eller mekanisk svigt, som sker under kørsel i udlandet.
27.2 Forsikringen omfatter person- og varevogne med tilladt totalvægt, ikke over 3.500 kg. (total teknisk vægt). Varevogne er dog ikke dækket, såfremt rejsens formål er godstransport.
27.3 Redningsforsikringens komplette betingelser og dækningsområde fremgår af det røde SOS-kort, som til enhver tid kan rekvireres hos os eller via vores hjemmeside.
28. Førerulykkesforsikring
28.1 Hvad omfatter forsikringen
Førerulykkesforsikringen dækker, hvis føreren ikke har mulighed for at få erstatning fra en ansvarsforsikring, arbejdsskadeforsikring, ulykkesforsikring eller tilsvarende forsikring/ordning.
28.2 Hvem dækker forsikringen
Forsikringen dækker personskade på bilens fører, når skaden er en direkte følge af et kørselsuheld med den forsikrede bil som det eneste implicerede motordrevne køretøj.
28.3 Forsikringen dækker ikke
• Såfremt føreren benytter bilen uden forsikringstagerens accept.
• Såfremt føreren er tilknyttet en reparatør, et værksted, hotel eller anden virksomhed, som benytter bilen erhvervsmæssigt, og/eller har bilen til reparation, service, salg, opbevaring eller lignende, vil der ikke være dækning.
28.4 Hvad dækker forsikringen
• Forsikringen giver ret til erstatning for ulykkestilfælde, som er en direkte følge af et kørselsuheld, når sikrede befinder sig i bilen. Som kørselsuheld henregnes også skader, der opstår under ind- og udstigning af bilen.
• Ved ulykkestilfælde forstås en pludselig hændelse, der forårsager personskade.
28.5 Hvad dækker forsikringen ikke
Det præciseres, at skade på ting, herunder briller, kontaktlinser, proteser og lign. ikke er dækket af forsikrin- gen. Ligeledes er udgifter til medicin, hjælpemidler, behandling og befordring ikke dækket.
Førerulykkesforsikringen dækker ikke
• Hvis føreren er påvirket af alkohol, medicin, narkotika eller lignende.
• Forsætlige eller groft uagtsomme handlinger eller undladelser.
• Hvis føreren ikke har lovbefalet kørekort, medmindre det kan godtgøres, at skaden ikke skyldes manglende kørefærdighed.
• Hvis bilen benyttes til erhvervsmæssig personbefordring eller udlejning.
• Uheld der sker under transport af gods mod betaling.
• Sygdom.
• Bestående sygdom eller sygdomsanlæg.
• Forværring af følgerne af skade som skyldes bestående eller tilstødende sygdom.
• Sygdom og udløsning af latente sygdomsanlæg, selvom sygdommen er opstået eller forværret ved en skade.
• Slid, overbelastning eller andre ikke pludseligt opståede skader
• Ildebefindende eller besvimelse.
• Følger af lægebehandling eller andre behandlinger, som ikke er nødvendiggjort af en dækningsberettiget skade på førerulykkesforsikringen.
• Tandskader.
18
28.6 Hvordan dækker forsikringen
Erstatningen beregnes på grundlag af forsikringssummen på skadetidspunktet.
• Forsikringssum ved død udgør 500.000 kr.
• Forsikringssum ved invaliditet udgør 1.000.000 kr.
Erstatning ved død
• Hvis et ulykkestilfælde er direkte årsag til førerens død indenfor et år efter ulykkestilfældet, udbetales dødsfaldssummen.
• Dødsfaldssummen udbetales til førerens (afdødes) ægtefælle/registreret partner/samlever efter lovgivnin- gen eller umyndige børn og da i nævnte rækkefølge.
• Dødsfaldssummen reduceres med eventuelt ménerstatning for samme ulykkestilfælde.
Erstatning ved varigt mén
• Hvis et ulykkestilfælde er direkte årsag til, at føreren pådrager sig varigt mén, udbetales erstatning til føreren med så mange procent af forsikringssummen, som méngraden udgør.
• Der udbetales erstatning, hvis skaden har medført varigt mén med 5 % eller derover. Méngraden kan, for følger af samme ulykkestilfælde, ikke andrage mere end 100 %.
• Dobbelterstatning. Der udbetales dobbelterstatning ved et dækningsberettiget ulykkestilfælde, som med- fører en méngrad på 30 % eller derover.
• Hvis føreren før ulykkestilfældet havde et varigt mén, kan dette ikke medføre, at méngraden for det aktu- elle ulykkestilfælde bliver fastsat højere. Hvis der sker skade på et af de såkaldt parrede organer (f.eks. øjne eller ører), og der i forvejen er skade på det andet organ, fastsættes méngraden som forskellen mel- lem den oprindelige méngrad og den samlede méngrad for tab af begge organer.
• Ménerstatning udbetales til føreren.
28.7 Hvilke forhold gælder ved skade og forældelse af krav
• Føreren skal være under nødvendig behandling af læge og følge dennes forskrifter. Aros Forsikring er berettiget til at indhente oplysninger hos enhver, der behandler eller har behandlet føreren og til at lade føreren undersøge af en læge.
• Aros Forsikring betaler for de attester, erklæringer og undersøgelser, som Aros Forsikring forlanger, men ikke for transporten eller for udgifter til ophold m.m. i forbindelse med lægeundersøgelse.
• Ved forældelse af krav gælder de almindelige bestemmelser i Forsikringsaftaleloven og dansk rets al- min- delige forældelsesregler.
Hvis sagen ønskes genoptaget
• Når en sag er afsluttet, kan føreren anmode om at få sagen genoptaget. Det kan ske, hvis de helbreds- mæssige forhold er ændret så meget, at det er sandsynligt, at méngraden kan fastsættes højere.
• Hvis sagen bliver genoptaget, kan méngraden ikke ændres alene på grund af en ændring i Arbejdsmarke- dets Erhvervssikrings méntabel. Méngraden kan alene fastsættes højere, hvis der er sket en medicinsk forværring.
28.8 Hvordan afklares uoverensstemmelser
• Hvis føreren ikke er enig i Aros Forsikrings fastsættelse af méngraden, kan føreren indbringe spørgsmålet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Aros Forsikring kan også selv vælge at forelægge sagen for Arbejds- markedets Erhvervssikring.
• Gebyret for forelæggelse af sagen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betales af den part, der ønsker sagen forelagt. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter en højere méngrad end den, som Aros Forsikring har fastsat, betaler Aros Forsikring hele gebyret.
• Den méntabel, der benyttes, kan ses på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside xxx.xxx.xx.
29. Friskadeforsikring
(Hvis denne dækning er valgt, fremgår det af policen).
29.1 Forsikringen dækker
• Brand, eksplosion og direkte lynnedslag.
• Røveri.
• Tyveri af aflåst bil.
• Tyveri eller tyveriforsøg af fastmonteret udstyr i aflåst bil.
• Nedstyrtning af fritfaldende genstande på bilen.
• Seriehærværk, hvorved forstås dokumenteret og politianmeldt hærværk på to eller flere biler, der er sket på samme tid og sted.
• Påkørsel af dyr.
29.2 Selvrisiko
Der opkræves ikke selvrisiko.
30. Parkeringsskade
(Hvis denne dækning er valgt, fremgår det af policen).
30.1 Forsikringen dækker
• Parkeringsskade opstået mens bilen har været lovligt parkeret og forladt, og du ikke ved, hvem der er skyld i skaden.
30.2 Selvrisiko
Der opkræves en selvrisiko på kr. 1.200.
31. Udvidet glasdækning
(Hvis denne dækning er valgt, fremgår det af policen).
31.1 Forsikringen dækker
• Skade på bilens glas, fx ruder, spejl- eller lygteglas
• Skade, hvor hele spejl- eller lygteenheden skal udskiftes. Det er en forudsætning, at der er skade på selve spejl- eller lygteglasset.
31.2 Forsikringen dækker ikke
• Skade på glas-, sol- og panoramatag eller lign.
• Skade på glas i kabineadskillelse.
31.3 Selvrisiko
Der opkræves en selvrisiko på kr. 1.200.
32. Aros Autohjælp Plus
(Hvis denne dækning er valgt, fremgår det af policen).
Forsikringen er udvidet til at dække autohjælp etableret hos SOS Dansk Autohjælp, CVR nr. 17738739.
32.1 Dækningsområde
Aros Autohjælp PLUS er gældende i Danmark og Europa (med undtagelse af Færøerne og Grønland), for biler under 3.500 kg. tilladt totalvægt (total teknisk vægt).
Efterspændt campingvogn, trailer eller tilsvarende er også dækket, hvis bilen bryder sammen.
Aros Autohjælp PLUS dækker efter de danske betingelser på transitruten E65 mellem Malmø og Ystad samt indtil 25 km syd for den dansk/tyske grænse. Aros Forsikring samarbejder med SOS Dansk Autohjælp.
32.2 Aros Autohjælp PLUS dækker
Du kan tegne et Aros Autohjælp PLUS, hvis du er bosiddende i Danmark og har en dansk indregistreret bil. Der ydes assistance ved driftsstop eller uheld, hvis din bil ikke kan køre videre.
Aros Autohjælp PLUS dækker den bil, som er registreret hos Aros Forsikring. Hvis din bil undervejs i perioden udskiftes med evt. tilsvarende bil, dækker Aros Autohjælp PLUS i stedet din nye bil, under forudsætning af at Aros Forsikring er orienteret om udskiftningen. Der ydes en assistance pr. uheld/driftstop.
Konstruktionsmæssige ændringer af køretøjet skal meddeles Aros Forsikring.
32.3 Bugsering i Danmark og Europa
Hvis køretøjet er udsat for skade eller driftstop, og ikke kan repareres på stedet, transporteres det til bo- pæl eller værksted i samråd med forsikrede. Ved driftsstop/skade ved bopæl transporteres køretøjet til værksted efter forsikredes valg. Der ydes en assistance pr. uheld/driftstop. Hvis skaden eller driftstoppet sker uden for Danmarks grænser, i Europa, og køretøjet ikke kan repareres på stedet, transporteres det til nærmeste værk- sted.
32.4 Starthjælp/hjulskifte/Brændstofudbringning m.m.
SOS Dansk Autohjælp forsøger at hjælpe forsikrede på stedet, hvis bilen ikke kan starte eller ikke kan køre videre. Er det ikke muligt, tilbydes transport til værksted i samråd med forsikrede i henhold til pkt. 32.2.
Eventuelle udleverede reservedele samt brændstof betales kontant af forsikrede.
32.5 Døroplukning
Er bilnøglen låst inde i bilen, eller er nøglen blevet væk, dækkes døroplukning, hvis SOS Dansk Autohjælp forsvarligt kan foretage oplukning af bildøren. Hvis ikke, transporteres bilen til nærmeste værksted i samråd med forsikrede (ved accept fra SOS Dansk Autohjælp til nærmeste mærkeværksted).
32.6 Bjærgning/fritrækning
Ved fritrækning på hjemadressen forudsættes det, at der er foretaget tilstrækkelig snerydning. Bjærgning/ fritrækning er dækket indenfor Danmarks grænser.
32.7 Bilruder
Ved defekt forrude, der gør det uforsvarligt at køre videre, dækker Aros Autohjælp PLUS en bugsering til værksted. Ved øvrige ruder foretages der så vidt muligt en rudeafdækning.
32.8 Færdselsuheld
Køretøjet transporteres til nærmeste værksted i henhold til pkt. 32.3, såfremt SOS Dansk Autohjælp udfører bugseringen. I udlandet bugseres køretøjet til nærmeste værksted.
32.9 Akut opstået sygdom
Hvis forsikrede, som fører af det dækkede køretøj i Danmark, bliver ramt af sygdom eller kommer til skade, og forsikrede således ikke kan fortsætte kørslen, sørger SOS Dansk Autohjælp for hjemkørsel af køretøjet, forsikrede og eventuelle passagerer til fælles bestemmelsessted. SOS Dansk Autohjælp yder ikke hjælp ved kroniske lidelser. SOS Dansk Autohjælp kan forlange, at forsikredes læge dokumenterer sygdom/tilskade- komst. SOS Dansk Autohjælp påbegynder hjemkørsel af køretøjet indenfor 24 timer efter bestilling. Ved akut opstået sygdom eller tilskadekomst under kørsel uden for Danmark bliver bil, forsikre- de og passagerer kørt til nærmeste læge eller behandlingssted.
32.10 Tyveri
Aros Autohjælp PLUS dækker ikke assistancer efter tyveri i udlandet. Aros Autohjælp PLUS dækker bugsering efter tyveri i Danmark i henhold til pkt. 32.3.
32.11 Transport mellem værksteder
Der ydes ikke bugsering mellem værksteder.
32.12 Hotelophold
Kan bilen ikke repareres samme dag i Danmark, og SOS Dansk Autohjælp vurderer det rimeligt, vil forsikrede samt medpassagerer, der lovligt kan være i bilen, blive tilbudt en hotelovernatning inkl. morgenmad.
32.13 Fortsættelse af rejse
Hvis forsikrede samt medpassagerer ikke kan køre med redderen, tilbydes at refundere billetten til f.eks.: bus, tog, taxa, færge, osv. Dette sker efter SOS Dansk Autohjælps valg ud fra billigste løsning. Fører og eventuelle passagerer, der lovligt kan være i bilen, er dækket.
24
33. Ladekabel- og ladeboksforsikring
33.1 Forsikringen dækker
• All-risk dækning af kabel og ladeboks
33.2 Forsikringen dækker ikke
• Skade, der er dækket af garanti eller serviceordning.
• Skade, der skyldes fejlopladning, fejlkonstruktion, fejlmontering eller fejltilslutning, forkert udført repara- tion eller skade, der sker under reparation.
• Skade, der skyldes, at apparatet er blevet overbelastet eller anvendt i strid med dets bestemmelse eller konstruktion.
33.3 Selvrisiko
Der opkræves ikke selvrisiko.
34. Batteriforsikring
34.1 Forsikringen dækker
Kortslutning og pludselig skade på bilens batteri. Ved pludselig skade forstås en skade med øjeblikkelig ska- devoldende virkning, hvor både skadens årsag og virkning er øjeblikkelig og uventet. Det vil sige, at skaden sker uventet og pludseligt på et tidspunkt og ikke over et tidsrum.
Der kan maksimalt udbetales 50.000 kr. på forsikringen. Forsikringen dækker pludselig skade på batteriet i en periode fra første indregistreringsdato af bilen og 7 år frem.
34.2 Forsikringen dækker ikke
• Skade, der er dækket af garanti eller serviceordning.
• Skade, der skyldes fejlopladning, fejlkonstruktion, fejlmontering eller fejltilslutning, forkert udført repara- tion eller skade, der sker under reparation.
• Skade, der skyldes, at apparatet er blevet overbelastet eller anvendt i strid med dets bestemmelse eller konstruktion.
34.3 Selvrisiko
Aros Forsikring GS_06-2021
• Der opkræves ikke selvrisiko.
35. Fejltankningsforsikring
(Gælder kun, hvis det fremgår af policen)
35.1 Forsikringen dækker
I forbindelse med forkert påfyldning af benzin eller diesel dækker vi:
• Tømning og rensning af bilens tank og brændstofsystem samt udskiftning af filtre.
• Bortskaffelse af forkert påfyldt brændstof.
• Genpåfyldning af fem liter brændstof.
• Assistance i form af bjærgning eller transport til nærmeste reparationsværksted.
• Lånebil fra værksted, hvis din tank ikke kan renses ved bilens ankomst til værkstedet.
35.2 Erstatning
Der kan maksimalt udbetales 10.000 kr. på forsikringen.
35.3 Forsikringen dækker ikke
• Tømning og rensning ved forkert påfyldning af andre væsker end benzin og diesel.
• Motorskade sket ved kørsel med forkert påfyldt benzin, diesel eller andre væsker.
35.4 Selvrisiko
• Der opkræves ikke selvrisiko.
36. Nøgleforsikring
(Gælder kun, hvis det fremgår af policen)
36.1 Forsikringen dækker
• Hvis du mister din bilnøgle, fx ved tyveri, eller hvis du taber den, dækker vi én ny nøgle til din bil.
• Hvis du låser bilnøglen inde i bilen, får du assistance på stedet. Kan vi ikke hjælpe på stedet, yder vi assistance i form af bjærgning eller transport til nærmeste reparationsværksted.
• Hvis du sammen med bilnøglen har mistet identifikation, som kan afsløre din adresse, dækker vi omkodning eller udskiftning af bilens låsesystem, hvis vi vurderer, det er nødvendigt.
36.2 Erstatning
Der kan maksimalt udbetales 10.000 kr. på forsikringen.
36.3 Forsikringen dækker ikke
• Erstatning af andre bilnøgler, end den du har mistet.
• Øgede udgifter, der skyldes, at du kun har én nøgle til bilen.
• Politiets eller andre myndigheders beslaglæggelse eller konfiskation af nøgler.
36.4 Selvrisiko
• Der opkræves ikke selvrisiko.
37. Ferielånebil
(Gælder kun, hvis det fremgår af policen)
37.1 Hvor gælder forsikringen
Forsikringen gælder, når skaden sker i Danmark, undtagen Grønland og Færøerne.
37.2 Forudsætning for erstatning
• At føreren afleverer kreditkortoplysninger til udlejer, inden lånebilen udleveres.
• At føreren har haft gyldigt kørekort i mere end seks måneder, og kan vise gyldigt kørekort ved udlevering af lånebilen.
• At føreren af lånebilen er over 21 år.
• Hvis der er mindre end 14 dage til afrejse, og du ikke har fået erstatning for skaden på din bil, eller din bil ikke kan nå at blive repareret.
37.3 Forsikringen dækker
• En ferielånebil af tilsvarende størrelse som din egen bil, hvis din egen bil får en kaskoskade, et nedbrud eller bliver stjålet mindre end 40 dage før en planlagt ferie til udlandet med mindst tre overnatninger i forlængelse af hinanden, hvor reparation ikke er mulig, og ferien derfor ikke kan gennemføres.
• En ferielånebil af tilsvarende størrelse som din egen bil, hvis din egen bil får en kaskoskade, et nedbrud eller bliver stjålet før eller under et ferieophold i Danmark, med mindst tre overnatninger i forlængelse af hinanden.
• Maksimalt 40 dage eller 5.000 km i alt i låneperioden.
• Montering af tilsvarende ekstraudstyr, som er monteret eller planlagt monteret på den forsikrede bil, når det er nødvendig for, at du kan gennemføre din planlagte ferie.
37.4 Vilkår for ferielånebil
Ferielånebilen er til rådighed inden for 24 timer, fra det tidspunkt, hvor vi har accepteret at dække skaden. Hvis ekstraudstyr skal påmonteres, kan der gå op til to hverdage. Bilen udleveres efter aftale med dig et sted i Danmark. På ikke brofaste øer, vil lånebilen blive leveret på fastlandet ved dit nærmeste færgeleje.
Ved anmeldelse af skade, og rekvisition af ferielånebil torsdag eller fredag, vil lånebilen først være klar efter fire dage.
Ferielånebilen skal afleveres senest to dage efter hjemkomst fra ferie. Aflevering sker på det servicekontor, du har aftalt med udlejer.
Lånebilen udlånes på de vilkår, der til enhver tid er gældende for udlejers biler, og er af tilsvarende størrelse, som den forsikrede bil. Vi kan dog ikke garantere samme fabrikat, model og udstyr, som den forsikrede bil. Hvis du ønsker at opgradere bilen, skal det aftales med udlejer, og merudgiften skal du selv betale. Vi forbe- holder sig ret til at yde erstatning for dækningsperioden i form af et kontant beløb, hvis det ikke er muligt at fremskaffe en lånebil, eller hvis vi i sagen skønner det mere hensigtsmæssigt med et kontant beløb.
37.5 Erstatning
Der kan maksimalt udbetales 20.000 kr. på forsikringen.
37.6 Forsikringen dækker ikke
• Påhængsvogn, campingvogn og lignende efterspændte enheder.
• Brændstof, olie, sprinklervæske og lignende.
• Broafgifter, færgeafgifter, vejafgifter, overnatninger, forplejning eller lignende.
• Omkostninger, hvis bilen ikke afleveres på det servicekontor, som er aftalt ved udlejningen.
• Kørsel i lande, som udgør en særlig risiko og derfor ikke accepteres af udlejer, fx ved krig eller krigslignende tilstande.
• Bøder, som påløber ved overtrædelse af færdselsloven, fx parkeringsbøder eller fartbøder.
• Ekstraudstyr, som ikke var påmonteret eller planlagt påmonteret på skadestidspunktet.
37.7 Ekstraudstyr
Ekstraudstyr kan fx være tagbøjle, tagboks eller trækkrog. Vi kan ikke garantere samme fabrikat eller model, som det påmonterede eller planlagt påmonterede ekstraudstyr, der er på din skadede bil.
37.8 Dokumentation
• Du skal kunne dokumentere skaden på din bil, og at udbedring ikke kan ske inden ferien påbegyndes.
• Du skal kunne dokumentere eller sandsynliggøre feriens varighed og ferieopholdssted via originale rejsedokumenter for rejsen, fx bevis for betalt depositum for feriebolig, lejekontrakter eller betalte færgebilletter mv.
• Du skal kunne dokumentere, at dine feriereservationer er foretaget, før skaden er indtruffet.
37.9 Selvrisiko
• Der opkræves ikke selvrisiko.
25
Aros Forsikring GS · Xxxx Xxxxxxx 0X, 0. · 8260 Viby J · Telefon 0000 0000 · Døgnvagt ved skade 8734 5099 xxx.xxxx-xxxxxxxxxx.xx · xxxx@xxxx-xxxxxxxxxx.xx · CVR-nr.: 35 99 27 15