Vedr.: Økonomiaftale 2018 - regeringen og KL
FORHANDLINGSFÆLLESSKABET Sekretariatet | Aktivitetsnr.: 16-0130.65 HKB/HW 14. juni 2017 |
Vedr.: Økonomiaftale 2018 - regeringen og KL
Regeringen og KL har d. 1. juni 2017 indgået økonomiaftale om 2018. Aftalen samt Finansmi- nisteriets og KL’s pressemeddelelser er vedlagt.
KL lægger i pressemeddelelsen blandt andet vægt på, at :
• Kommunerne får mulighed for et lille løft i økonomien til både service og velfærd. Xxxxxx Xxxx udtaler, at ”for første gang i flere år får vi vendt kurven og får mulighed for et lille løft økonomisk løft, som kan hjælpe med at imødegå den markante demografiske udvikling med ikke mindst flere ældre, som vi ser i disse år. Det er et skrift i den rigtige retning for den borgernære velfærd, at vi får lidt flere penge til service og investeringer i bygninger og anlæg.”
Finansministeriet lægger i pressemeddelelsen blandt andet vægt på, at
• Aftalen giver plads til både velfærd og skattelettelser. Finansministeren udtaler, at ”For mig og LA har det været helt afgørende at få en aftale om lavere skatter i kommunerne.
……. Med aftalen tager vi alvorligt fat på at fjerne firkantede regler, og vi giver kommu- nerne og offentligt ansatte i kommuner en væsentlig større frihed til at udføre deres ar- bejde bedst muligt.”
Nedenfor opsummeres aftalen kort i relation til Økonomi og Løn- og personaleforhold. Nøgle- ord er af sekretariatet markeret med understregning.
Økonomi
• Løft af den kommunale serviceramme med 300 mio. kr. i forhold til 2017 (KL pressemed- delelse). 800 mio. kr. i løft, heraf 0,5 mia. kr. finansieret via frigjorte midler fra moderni- serings- og effektiviseringsprogrammet for 2018.
• Fortsættelse af moderniserings- og effektiviseringsprogram med frigørelse af 1 mia. kr. Heraf frigøres 0,5 mia. kr. til prioritering bredt i den offentlige sektor (p. 2 ø). De reste-
rende 0,5 mia. kr. forbliver i kommunerne til kernevelfærd, jf. ovenfor.
• 17 mia. kr. til kommunale investeringer, som i højere grad skal målrettes i investeringer i de fysiske rammer for den borgernære velfærd (p. 2 m).
• Kommunerne skal arbejde for at sænke skatterne med samlet set 250 mio. kr. i 2018 under ét (p. 2n).
• Pris- og lønskønnet for serviceudgifter (ekskl. Overførsler) er 1,7 pct. fra 2017-2018 (p. 4
nederst).
• Analyse af den offentlige lønudvikling: Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at færdiggøre det igangsatte samarbejde om analyse af den offentlige lønudvikling (p. 4 n.)
Personaleforhold, herunder styring, digitalisering, omstillinger mv.
• Understøttelse af kommunernes igangværende ambitiøse omstilling, hvor der i højere grad tænkes på tværs af områder og kommunegrænser, ny teknologi implementeres i mødet med borgeren og arbejdsgange i kommunerne automatiseres. Dette med henblik på, at kommunerne får de bedst mulige betingelser i arbejdet for en mere sammenhængende offentlig sektor (p. 5, øv).
• Kulegravning af ældre- og dagtilbudsområdet for at sikre, at dokumentation og registre-
ringer skal være styringsrelevante og målorienterede ligesom der foretages en gennem- gang af styringen på områderne (p.5 øv).
• National målsætning for afbureaukratisering drøftes mellem regeringen, kommunerne og regionerne frem mod starten af 2018.
• Genindførsel af udfordringsret, hvor kommunale medarbejdere og private leverandører får mulighed for at udfordre de statslige og lokale regler, herunder forslag der kræver lovæn- dringer (p. 5 m.)
• Understøttelse af arbejdet med etablering af tværkommunale samarbejder om it-drift, vej- vedligeholdelse og løn og bogholderi. Der følges op i økonomiaftale 2019 (p. 5 m).
• Reducering af unødig regulering og dokumentation på dagtilbudsområdet gennem forslag
om mere meningsfulde dokumentationskrav som led i sammenhængsreform.
• Regeringen og KL er enige om at sikre ro om folkeskolen, så den får de bedst mulige rammer for at virkeliggøre folkeskolens intentioner (p. 5 n).
• Med fokus på dygtig skoleledelse igangsættes et udvalgsarbejde, som skal udvikle diplom-
uddannelsesmulighederne, så de bliver mere praksisnære og give øgede muligheder for specialisering i skoleledelsen (p. 5 ø).
• En afgørende forudsætning på en moderne folkeskole med fokus på it er, at det undervi- sende personale har kompetencer til at undervise i teknologiforståelse og anvende it som
pædagogisk redskab i undervisningen.
• En gennemgribende forenkling af lov om aktiv beskæftigelse, som skal sætte rammerne for mere frihed til lokale, effektive løsninger. Den nye lov skal danne afsæt for en enklere økonomisk styring af den aktive indsats (p. 8n). Ny lov udformes med henblik på at opti- mere digitalisering i både borgerkontakt og som bidrag til at realisere væsentlige admini- strative lettelser for kommuner og virksomheder (p. 9 ø.)
• Bedre tværgående dataunderstøttelse for at sikre bedre sammenhæng på tværs af forskel- lige forvaltninger gennem blandt andet etabling af hjemmelsgrundlag for én samlet plan
for at dele data mellem forvaltninger til sagsbehandling (p. 13 m)
• Medarbejderne skal i videst muligt omfang bruge deres tid på opgaver, som skaber værdi for borgerne. Regeringen vil derfor arbejde for at forenkle regler og rammer for drift af botilbud, og kommunerne vil arbejde for en mere effektiv ressourceudnyttelse (p. 13 m).
• Målrettet indsats for forebyggelse af vold i botilbud med henvisning til satspuljen for 2017-2020, hvor der er afsat 400 mio. kr. til forebyggelse, herunder gennem etablering af
150 nye pladser i psykiatrien (p. 14 ø).
• Opgavevaretagelsen i relation til sundhedsområdet skal understøtte en sammenhængende patientrettet indsats. Kommunerne løfter flere opgaver og afhjælper dermed det speciali- serede sygehus- og sundhedsvæsen, hvilket er til gavn både for den enkelte og samfunds- økonomien. (p.14 m.)
• Udarbejdelse af strategi for digital sundhed 2018-2022 mellem regeringen, KL og Danske
Regioner der sætter rammerne for fælles indsats. Udpegning af indsatsområder for et bedre, mere effektivt og sammenhængende sundhedsvæsen for patienter, pårørende og medarbejdere (p. 15 ø)
• Offentligt ansatte skal have mere tid til deres kerneopgave, og dokumentation og målinger
skal være styringsrelevante og målorienterede. I forlængelse heraf igangsættes en kule- gravning af regler på ældre- og dagtilbudsområdet (p. 15 ø)
• Igangsættelse af et arbejde for at udvikle styringen af psykiatrien, som afsluttes ultimo 2017 (p. 15 m).
• Implementering af moderne omsorgsjournaler på sundheds- og ældreområdet, som kan
bidrage til forebyggelse og tidlige indsatser, så vidt muligt gennemført i alle kommuner inden udgangen af 2018 (p. 15 m).
• Regeringen har igangsat et arbejde med at forebygge konkurser i ældreplejen. Der gen- nemføres et analysearbejde, som afsluttes i løbet af sommeren 2017 (p. 15 n).,
• Initiativer til mere effektiv drift gennem samarbejde og nye organiseringer (p. 17, boks)
o En analyse af kommunernes løn- og bogholderi viser, at der kan opnås betydelige gevinster gennem standardisering og digitalisering af processerne samt reorgani- sering i form af centralisering inden for kommunen eller via tværkommunale sam- arbejder.
o Større fleksibilitet i tværkommunale samarbejder ved at regeringen vil afsøge mu- lighederne for tilpasning af lovgivningen, herunder forenkling af godkendelses- krav for § 60-fællesskaber samt øvrige muligheder for øget fleksibilitet af samar- bejderne.
Andet
• Igangsætning af nye initiativer i moderniserings- og effektiviseringsprogrammet med hen- blik på at understøtte den fortsatte udvikling af den kommunale service og muliggøre det samlede ambitionsniveau på 1. mia. kr. i 2019
o Indsamling af nye forslag til regelforenklinger fra kommunerne.
o Yderligere forenkling af reglerne på beskæftigelsesområdet.
o Kulegravning af regler og styring på ældre- og dagtilbudsområdet.
o Opfølgning på mulighederne for mere effektiv it-drift.
o Opfølgning på mulighederne for bedre og billigere kommunalt vejvedligehold.
o Analyse af betalingsløsninger.