Solbær

Solbær

Solbær dyrkes overvejende til industriel brug og kun i mindre omfang til frisk konsum. Solbær til industri høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation. Vigtige egenskaber ved råvarens kvalitet, når der leveres til industri, er ensartet modenhed, faste og ikke saftende bær (gælder dog ikke til saftproduktion), et højt indhold af sukker (brix), syre og farvestof samt en aromatisk smag. Den indleverede vare skal være fri for rådne bær, blade, kviste, jord og sten samt snegle med hus.

Solbær til frisk konsum håndplukkes og afsættes i små kasser eller bakker over diverse salgsforeninger. Derudover afsættes lidt solbær ved selvpluk. Det samlede danske areal er 1.900 ha (DFFE, 2009), heraf 32 økologiske (Plantedirektoratet, 2008).

Der er store udsving i udbytter og priser fra år til år. Over en 10 års periode svinger priserne fra 1 til 10 kr. pr. kg. I de seneste par år har prisen ligget på et meget lavt og ikke rentabelt niveau.

Udbyttet varierer mellem 3 og 12 tons pr. ha med et gennemsnit på 6-7 tons pr. ha.

For at reducere høstomkostningerne ved maskinhøst bør solbærarealet være på mindst 10 ha. Det skyldes, at maskinstationerne opkræver et startgebyr for maskinhøsten. Med 10 til 20 ha er det også muligt at investere i en halvrækket høstmaskine.

En solbærbeplantning har en levetid på ca. 10 år - eventuelt længere såfremt den kan holdes fri for alvorlige skadegørere.

Arbejdskraftbehovet til dyrkning af solbær ligger på ca. 35 timer pr. ha pr. år, hvoraf ca. 1/3 går til høst af bærrene. Investeringsbehovet til beplantning ligger på 12.000-30.000 kr. pr. ha afhængig af, om der sættes stiklinger eller plantes 1-års buske. I løbet af nogle år skal der investeres i følgende maskiner: afskærmet sprøjte, tågesprøjte, sideklipper, grenknuser, gaffellift og evt. høstmaskine.

Driftsresultater fra danske solbærplantager i perioden (2001-2003) viser, at dækningsbidraget i gennemsnit var 22.860 kr. pr. ha bærende areal. Det høje tal skyldes, at 2001 var et ekstraordinært godt år. I de efterfølgende år er dækningsbidraget faldet drastisk på grund af lave priser. Dækningsbidraget skal dække afskrivning, forrentning, specialmaskiner og forrentning af plantemateriale, mens aflønning af arbejdskraft er fratrukket. Generelt er der en stor variation i dækningsbidraget afhængig af udbytte og pris de enkelte år.

Etablering

Jordbund og klima

Solbær kan dyrkes på de fleste jordtyper, som dog skal være veldrænede. JB 4 til 6 foretrækkes. På lettere jordtyper ses ofte svag tilvækst og problemer med blandt andet meldug, og derfor er vanding på disse jorder i de fleste tilfælde en forudsætning for en hurtig og sikker etablering. På tunge jordtyper kan buskene være længe om at vokse til. Undgå kuperet terræn af hensyn til kørsel med specialmaskiner.

De højeste og mest stabile udbytter opnås på lune lokaliteter - f.eks. i kystnære områder. Solbær bør ikke dyrkes i de egne af landet, hvor der forekommer nattefrost sent om foråret. Xxxxx i sidste halvdel af april og i maj måned kan skade blomsteranlæg og blomster. For at mindske problemerne med svampesygdommene skivesvamp og filtrust kan de dele af landet med mindst nedbør foretrækkes. De

seneste år har der dog været flere somre, som har været så tørre, at det har givet problemer med buskenes trivsel og vækst. Det er nødvendigt med gode læforhold, dels for at opnå en hurtig tilvækst i etableringsfasen, dels for at sikre en god bibestøvning. Det er især vigtigt at bryde østen- og vestenvinden. Et læhegn skaber læ i 10 x den højde, det har. Dvs. et hegn, som er 6 m højt, giver læ 60 m på hver side.

Reaktionstal (Rt) 6,0-7,5

Fosfortal (Pt) 3,0-6,0

Kaliumtal (Kt 12-15

Magnesiumtal (Mgt) 8-12

Forud for plantning skal der udtages jordbundsanalyser. Optimale jordbundsanalyser for dyrkning af solbær er:

Plantemateriale

Det er meget vigtigt, at der plantes sundt plantemateriale, og det anbefales, at der kun anvendes plantemateriale certificeret i klasse AAE eller AA. Anvendes plantemateriale certificeret i klasse A er der risiko for, at der findes solbærknopgalmider i plantematerialet. CAC-planter er ikke certificeret materiale, men der stilles samme krav til sundhed og frihed for skadegørere som plantemateriale certificeret i klasse A. Klippes der stiklinger i eget materiale, bør moderplanterne være certificeret i klasse AAE. Det er p.t. ikke muligt at købe plantemateriale i klasse AAE.

Sortsvalg

Sorterne har forskellige blomstrings- og modningstidspunkter. En vis spredning i sortsvalget kan være nyttigt med henblik på at udnytte egen høstmaskine. Høstes ved hjælp af maskinstation bør der plantes sorter, som kan høstes samtidigt.

Solbær til maskinhøst skal have stive oprette grene, modne ensartet, rysteletheden skal være stor, og bærrene skal være faste, så de ikke beskadiges ved rystningen. De p.t. anvendte sorter nævnt efter tidlighed er Xxx Xxxx, Xxx Xxxxxx, Xxx Xxxxxx, Xxx Xxxxx og Xxx Xxxxxx. For at minimere forbruget af pesticider er det vigtigt at vælge de sundeste sorter. De p.t. sundeste sorter er Titania, Xxx Xxxxx og den nye sort Ben Hope. Xxx Xxxxxx er den eneste af de dyrkede sorter, som er meget modtagelig for meldug, men på grund af sortens gode bærkvalitet og høje udbytter, er det en af de mest udbredte sorter.

Plantning

Plantning sker bedst i oktober/november.

Solbær kan sættes som stiklinger eller som 1-års velforgrenede planter. Stiklinger skal være 18 til 22 cm lange og 6 mm, hvor de er tykkest. Stiklingerne skal stikkes så dybt, at højst én knop er synlig over jorden. Der må ikke være blade på stiklingerne. Det mest sikre er at sætte stiklinger i en planteskole, hvor der kan vandes, hvilket sikrer en bedre etablering. Derefter udplantes buskene på blivestedet. 1-års planter bør have 3-5 grene.

Der skal etableres en forager på mindst 7 m som vendeplads til høstmaskinen, ligesom der bør etableres tværveje, hvis rækkerne er meget lange. Dette gøres for at lette transporten af fyldte kasser. Rækkeafstanden er især afhængig af den anvendte traktors bredde.

Planteskole

Hvis stiklingerne først sættes i en planteskole, stikkes de med en afstand på 10 cm. Rækkeafstanden ligger mellem 50–100 cm afhængig af, hvilket redskab der ønskes anvendt til ukrudtsbekæmpelse. Stiklinger i planteskole bør vandes, hvorved der sikres en hurtig og stabil etablering. Tidlig stikning kan være en fordel, idet en relativt lun jord kan sætte roddannelsen i gang allerede om efteråret. Det følgende år plantes de små buske på blivestedet.

Direkte stikning

Ved stikning direkte på blivestedet anvendes 0,3 m mellem stiklingerne og 3,75 m mellem rækkerne, hvilket giver 8.888 stiklinger pr. plantet ha. I områder med

dårlige læforhold kan det være en idé at etablere f.eks. hvede som mellemkultur. Hveden sås i en smal stribe for at give læ og dermed bedre vækstbetingelserne for stiklingerne. Imidlertid må mellemkulturen ikke dyrkes med henblik på høst, da det ofte vil medføre, at buskene ikke passes optimalt.

Plantning af buske

Planteafstanden ligger på 0,4 - 0,5 m i rækken og på ca. 3,75 m mellem rækkerne. Det giver et planteantal på 5.000-7.000 1-års planter pr. plantet ha. Xxx Xxxxxx, som har meget bløde grene, bør plantes med 0,4 m afstand – for at grenene bedre kan støtte hinanden. Ved plantning af solbærbuske skal planterne sættes så dybt i jorden, at forgreningspunktet er mindst 5 cm under jordoverfladen. Herved undgås, at der dannes en stamme, der vil gøre planten ustabil under høst.

Gødskning

Forud for plantning gødes jorden, så jordbundstallene er optimale for jordtypen. Efter plantning skal planterne sikres god tilvækst de første par år. Det opnås ved at gødske med 20-30 kg N, 6 kg P og 20-30 kg K pr. gang som rækkegødskning to til tre gange i vækstsæsonen. Fra tredje vækstsæson kan der som udgangspunkt tilføres 80-120 kg N og 80-120 kg K pr. ha.

Gødningen kan med fordel tilføres med 2/3 i det tidlige forår – gerne ad to tilførsler

- og 1/3 straks efter høst. Det er også muligt at udbringe gylle med en lille gyllevogn i marts med 15-20 t pr. ha. Mikronæringsstoffer skal tilføres efter behov. Buske, som har optimal gødningstilstand, vil være mere robuste mod angreb af svampesygdomme. Analyser af bladprøver giver et billede af, hvilke næringsstoffer der er i overskud eller mangler i plantagen. Der udtages 100 blade fra midten fra årsskuddene i perioden d. 15/8 til 1/9, som sendes til et laboratorium for analyse. Kommentarerne til analysen fås hos en frugtavlskonsulent.

Beskæring

Første år efter stikning beskæres stiklinger, der ikke har forgrenet sig med tre grene, 5 cm over jorden. Hermed sikres en velforgrenet busk, idet knopperne er nødt til at skyde helt nede ved basis. Fra solbærbuskene er 3-5 år afhængig af vækstform, beskæres buskene efter høst ved en sideklipning med en skråtstillet klipper.

Beskæring af buskene betyder, at der ikke ligger grene hen ad jorden, hvorved der nemt kan opstå problemer med tvemodenhed og dårlig bærkvalitet. Derudover lettes ukrudtsbekæmpelsen, idet der ikke er risiko for, at busken rammes af midlerne. Knækkede og visne grene inde i busken fjernes manuelt.

Vanding

For at opnå en god tilvækst i buskene de første 1-2 år efter plantning er det vigtigt at kunne vande, specielt på lette jordtyper. Det samme gælder i etablerede plantninger på lette jordtyper (JB 1 4). I de første 1-2 vækstsæsoner, hvor planternes roddybde er lille, kan det være en fordel at vande, når nedbørsunderskud på 30 mm overskrides.

Nyetablerede arealer, som vandes, kvitterer i tørre forår og somre herfor med bedre tilvækst, hvorved et højt udbytte hurtigere opnås.

Ved at vande såvel nyetablerede som ældre arealer kan man i tørre somre minimere risikoen for stressede buske. Buske, som er stressede, er langt mere modtagelige over for svampesygdomme, end buske som er i god kondition og vækst. De skal derfor sprøjtes hyppigere for at sikre, at bladene bliver siddende på buskene længe nok til, at der er dannet stærke knopper.

Ukrudt

Da ukrudt er et af de største problemer i buskfrugt, er det vigtigt at vælge arealer, som er fri for flerårigt ukrudt. Gode råd om bekæmpelse af kvik og rodukrudt kan læses i dyrkningsvejledningen 'Bekæmpelse af kvik og rodukrudt'.

I etableringsårene, inden der høstes, kan der holdes mekanisk rent mellem

rækkerne og kemisk rent i rækkerne. Ofte vil det i etableringsfasen være nødvendigt med nogen ukrudtshakning.

I høstårene kan man vælge enten at have græsbaner eller fortsat at holde jorden ren mekanisk eller kemisk. Blandt ulemper ved græsbaner kan nævnes, at de skal holdes kortklippet i vækstsæsonen, da de bruger ekstra kvælstof og vand, og risikoen for frostskader i foråret under blomstring øges. Fordelene ved at etablere græsbaner er, at det giver en bedre kørselsfasthed og jordstruktur, fremmer betingelserne for nyttedyr, hindrer udvaskning af næringsstoffer og mindsker forbruget af herbicider.

Mekanisk bekæmpelse

Mekanisk renholdelse i rækkerne kan specielt i etableringsfasen være et supplement eller alternativ til den kemiske ukrudtsbekæmpelse, men i etablerede buske er tidsforbruget og dermed omkostningerne så store, at det p.t. ikke er et realistisk alternativ.

Dækkede bede

Som alternativ til den kemiske ukrudtsbekæmpelse har stikning eller plantning i plastbaner - for at undgå fremspiring af ukrudt i rækken - været afprøvet. Det har dog i de fleste tilfælde givet opstammede buske, hvilket er en stor gene i forbindelse med høstprocessen, hvor buskene i værste fald knækker ned.

Godkendte midler

Følgende ukrudtsmidler er godkendt til brug i solbær:

Sygdomme

Solbær kan angribes af forskellige svampe, hvoraf de vigtigste er gråskimmel, meldug, skivesvamp og filtrust. Der er stor forskel på solbærsorternes modtagelighed, se mere under sortsvalg. Svampebekæmpelse, der foretages adskillige gange i løbet af vækstperioden, begynder tidligt forår før blomstring og slutter efter høst.

Solbær angribes ligeledes af ribbesvind, som omtales nærmere i forbindelse med solbærknopgalmider.

Forebyggelse

For at mindske smittetrykket i plantagen kan man - for at fremme bladenes omsætning - udsprøjte en 5 pct. urea-opløsning lige før bladfald samt en gang i efteråret eller efter løvfald lave en overfladisk jordbearbejdning, som findeler bladene.

Godkendte midler

Følgende svampemidler er godkendt til brug i solbær.

Skadedyr

Solbær kan angribes af forskellige skadedyr, hvoraf solbærknopgalmider er det mest alvorlige.

Blandt de vigtigste skadedyr kan nævnes solbærbladgalmyg, bladhvepse, viklere og bladlus.

Snegle

Snegle, og specielt dem med hus, er et stigende problem indenfor dyrkning af buskfrugt. Problemet er ikke, at sneglene skader buskene, men at de kommer med i høstproduktet. Når bærrene skal sorteres til løsfrost, kan sortermaskinerne ikke skelne imellem snegle og solbær. Snegle kan forebygges ved enten at holde jorden sort i en bred stribe rundt om marken og langs skove, krat og lignende eller ved at udlægge sneglekorn. Der skal løbende foretages en kontrol af, om der skal suppleres op med nye sneglekorn. I selve plantagen er det vigtigt, at grene og blade fejes ud af rækken og efterfølgende knuses. Græsstriber imellem rækkerne vil formodentlig give gode livsbetingelser for snegle, hvorfor sådanne bør fjernes.

Solbærknopgalmiden

Solbærknopgalmider kan ikke ses med det blotte øje, men en angreben knop er let

at kende, da den svulmer op til ærtestørrelse og aldrig springer ud. Solbærknopgalmiden er smittebærer af virussygdommen ribbesvind, som bevirker, at buskene bliver golde. Ribbesvind kan ikke bekæmpes, kun forebygges. Det er derfor meget vigtigt, at det indkøbte plantemateriale er sundhedskontrolleret og fri for knopgalmider og ribbesvind. Det er også vigtigt, at området omkring den nye plantning er fri for knopgalmider. Lav derfor en aftale med nærliggende haveejere om at fjerne deres solbærbuske, som ofte er befængte med mider, mod at de kan høste solbær i plantagen fremover. Redskaber, der anvendes i solbærmarkerne omkring blomstring, skal altid være rengjorte, inden de kommer ind i ens plantage, for at undgå spredning af knopgalmider.

Knopgalmide-angreb kan begrænses, hvis de angrebne buske straks fjernes og destrueres. Det kræver en gennemgang af plantagen hver vinter for at fjerne angrebne buske.

Der er p.t. ingen godkendte bekæmpelsesmidler mod solbærknopgalmider. Hvis man rydder en plantning på grund af ribbesvind/solbærknopgalmider, kan man med fordel dyrke lucerne i et par år inden genplantning. Lucerne kan med sit dybtgående rodnet forbedre jordens struktur. En karantæne på mindst én sæson er nødvendig, for at smitten uddør inden genplantning, men jorden bliver bedre efter flere års pause.

Knopgalmider i stiklinger kan fjernes med en varmebehandling af stiklingerne inden stikning. Flere avlere har varmebehandlet stiklinger og i de fleste tilfælde med godt resultat. De varmebehandlede stiklinger slår ofte bedre rod og får en bedre forgrening.

Godkendte midler

Følgende insektmidler er godkendt til brug i solbær.

Pyrethroiderne er bredt virkende og er meget skadelige overfor nytteinsekter, hvilket kan fremme angreb af andre skadegørere, f.eks. spindemider. Ved angreb af bladlus bør man vælge et selektivt bladlusemiddel. Helt små viklere kan bekæmpes med et mikrobiologisk bekæmpelsesmiddel, Bacillus thuringiensis. Erfaringerne fra praksis er dog ikke altid lige gode.

Vær opmærksom på behandlingsfristen for de anvendte midler.

I xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx er det muligt at finde informationer om alle bekæmpelsesmidler herunder links til etikettetekster og leverandørdokumenter.

Forebyggelse

Generelt vil opsætning af fuglekasser til mejser og musvitter i plantagen have en gavnlig effekt mod insekter og larver. Dertil vil grønne rabatter, læhegn og lignende give en række nyttedyr mulighed for at søge ind i plantagerne og afhjælpe eventuelle skadedyrsproblemer.

Sprøjteteknik

En tågesprøjte er nødvendig, for at plantebeskyttelsesmidlerne kan nå ind i midten af buskene. Tågesprøjten bør kontrolleres jævnligt. Spredebilledet kan kontrolleres ved at sætte vandfølsomt papir ind i midten af busken. Der er fordele at hente ved at bruge en sprøjte, der specielt er tilpasset solbærbuske. Læs mere om sprøjteteknik i buskfrugt i Farmtest nr. 38 samt i Frugt & Grønt nr. 11/12 2004, s. 410-411.

Læhegn omkring plantagen vil øge antallet af gode sprøjtedage. Det er væsentligt for effekten, at midlerne rammer buskene og ikke blæser over til naboen. Generelt er der en god gevinst af at indstille sin sprøjte, således at det kun er buskene, der rammes. Det ses ofte, at meget af sprøjtevæsken rammer over buskene eller sprøjtes i en vinkel, så en for stor del af sprøjtevæsken rammer jorden.

Det er ofte muligt at nedsætte doseringen af plantebeskyttelsesmidler uden at nedsætte effekten, hvis der anvendes optimal sprøjteteknik på et optimalt sprøjtetidspunkt. Spørg konsulenten vedrørende nedsat dosering for de enkelte midler.

Høst

Solbærbuske kan ofte høstes to år efter plantning af buske og tre år efter sætning af stiklinger. Høsten falder normalt fra den sidste uge af juli til ca. 14 dage ind i august. Det rette høsttidspunkt for maskinel høst af solbær er, når enkelte bær er så modne, at de begynder at rynke, og de første bær begynder at falde af. Det er muligt at måle sukkerindholdet med en brixmåler. Brixtallene skal helst være over 15,5. De fuldmodne bær har da en stor vægtfylde og rystes let af. Der kan høstes i storkasser (500 kg) til saft eller i småkasser (15-18 kg) til løsfrysning. Læs mere om kvalitet af bær leveret til industrien her.

Høst foregår med maskine. Der findes to typer: helrækket og halvrækket. De helrækkede maskiner har størst kapacitet, men er dyre i anskaffelse og kræver derfor, at man har store arealer eller ønsker at høste for andre. De sidste år har avlere med 10-15 hektar valgt at købe halvrækkers maskiner, som trækkes af en traktor og derfor er betydeligt billigere i anskaffelse. En halvrækket maskine kan høste cirka halvdelen af det, som en helrækket kan nå på en dag. Prisen for at få andre til at høste for sig, er ca. 1 kr. pr. kg høstet bær.

Yderligere information

Yderligere information kan fås ved GartneriRådgivningens frugt- og bærkonsulenter.