HANDELSVILKÅR
HANDELSVILKÅR
Vejle Kommune, Xxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxx sælger til
Navn: CVR nr. Adresse:
en ca. 2.045 m2 stor del af litra 7000 t beliggende ved Jellingvej/E.T. Xxxxxxxxxxxxx, 0000 Xxxxx (i det følgende benævnt ”Arealet”). Arealet fremgår af vedlagte kort (bilag 1).
Arealet er ikke særskilt umatrikuleret og vurderet.
1. Arealet
Arealet er ubebygget og har tidligere været udskilt som offentligt vejareal og anvendt til offentlig parkering jf. pkt. 6.
Lokalplan nr. 181 er gældende for arealet.
Køber overtager arealet som det er og forefindes uden ansvar for sælger. Sælger fraskriver
sig således ethvert ansvar for mulige mangler ved arealet. Køber bærer således i enhver henseende risikoen for arealet, og kan ikke efterfølgende i anledning heraf hæve handlen, kræve forholdsmæssigt afslag eller erstatning. Vilkårene for handlen, herunder købesummen, er fastsat under hensyn hertil.
2. Overtagelse
Overtagelsesdagen fastsættes den .
Såfremt købers påtænkte udnyttelse af arealet forudsætter udarbejdelse og endelig vedtagelse af ny lokalplan, fastsættes overtagelses dagen til den 1. i måneden efter offentliggørelse af Vejle Byråds endelige vedtagelse af lokalplan, der er nødvendig for købers udnyttelse af arealet, således som denne er beskrevet i købers tilbud.
Arealet henligger fra overtagelsesdagen for købers regning og risiko i enhver henseende.
3. Købesum
Køber skal på arealet opføre i alt etagekvadratmeter byggeri.
Købesummen fastsættes til kr. ex. moms, hvilket svarer til kr. ex. moms pr. etagekvadratmeter byggeri.
Sælger oplyser, at der er tale om et momspligtigt salg, hvorefter købesummen tillægges moms.
Såfremt købers udnyttelse af arealet forudsætter tilvejebringelse af ny lokalplan jf. pkt. 3, forpligter køber sig til at stille sikkerhed for sine forpligtelser overfor sælger ved – senest 6 hverdage efter sælgers meddelelse til køber om accept af tilbuddet – at udstede en almindelige uigenkaldelig betalingsgaranti udstedt af et anerkendt dansk pengeinstitut på, at den kontakte købesum inkl. moms er til sælgers disposition senest på overtagelsesdagen. Vejle Kommune, Xxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxx, indsættes som garantibegunstiget. Alternativt kan køber indenfor samme frist deponere købesummen i sælgers navn til frigivelse på overtagelsesdagen.
Købesummen frigives til sælger på overtagelsesdagen, idet sælger indestår for, at køber modtager endeligt og anmærkningsfrit skkøde på gældfri ejendom.
4. Regulering af købesummen
Såfremt det efter endelig opmåling af færdigt byggeri på arealet skulle vise sig, at arealet afviger fra m2 reguleres købesummen med kr. ex. moms pr. etagekvadratmeter.
Regulering af købesummen sker rentefrit indtil 14 dage efter fastsættelse af den endelige købesum. Der betales renter som anført i pkt. 4.
Såfremt køber på et senere tidspunkt måtte opføre yderligere etagekvadratmeter byggeri på arealet i forhold til det under pkt. 3 og 4 samlede areal, udløser dette en betaling på
kr. ex. moms pr. etagemeter. Denne forpligtelse gælder indtil 10 år fra overtagelsesdagen.
5. Betalingsbetingelser
Købesummen forfalder til kontant betaling på overtagelsesdagen.
Sælger har ret til at hæve handlen, såfremt købesummen ikke betales på forfaldsdagen.
I tilfælde af forsinket betaling forrentes købesummen med en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats (Nationalbankens udlånsrente) med et tillæg, jf. rentelovens § 5 (pr. 1.8.2002 7 %), fra overtagelsesdagen og indtil betaling sker, eller – efter sælgers valg – enten til handlen eventuelt ophæves af sælger eller til den overtagelsesdag, som efter en ophævelse af handlen eventuelt måtte blive fastsat i forbindelse med sælgers salg af ejendommen til anden side.
I tilfælde af misligholdelse er køber under alle omstændigheder forpligtet til at holde sælger skadesløs for samtlige udgifter i forbindelse med handlens indgåelse og ophævelse, herunder bl.a. udgifter til advokat m.v.
6. Vejnedlæggelse/udstykning/sammenlægning
Vejle Kommune har gennemført en nedlæggelse af arealet som vejareal i medfør af kapitel 11 i lov nr. 1520 af 27.12.2014 om offentlige veje.
Umiddelbart efter, at Vejle Byråd endeligt har vedtaget lokalplan, der muliggør købers anvendelse af arealet jf. pkt. 13, påbegyndes en arealoverførsel/sammenlægningssag vedrørende arealet. Køber kan først få tinglyst endeligt skøde og eventuelle pantsætninger på arealet, når arealoverførslen/sammenlægningen er godkendt i Geodatastyrelsen.
7. Arkæologi
Sælger har ikke forud for nærværende handel rettet anmodning til Vejle Museum om en udtalelse med stillingtagen til, hvorvidt jordarbejde på arealet indebærer risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder. Museumslovens almindelige regler herom finder anvendelse.
Udgifter til eventuelle arkæologiske undersøgelser er sælger uvedkommende.
8. Eksisterende ledninger
Sælger har gennem ledningsregisteret indhentet oplysninger fra ledningsejere på arealet. De herved indhentede oplysninger er samlet på vedlagte ledningsplan (bilag 2) og oversigt fra Vejle Spildevand A/S (bilag 3), som køber erklærer sig bekendt med.
Køber respekterer de på arealet værende ledninger jf. bilag 2 og 3 samt øvrige værende ledninger på arealet. I det omfang købers anvendelse af arealet nødvendiggør, at de tredjemand tilhørende ledninger, kabler mv., skal omlægges kan dette kun ske efter aftale med den pågældende ledningsejer/ledningsdeklaration, og udgiften til omlægningen betales af køber, idet køber dog i det omfang det er muligt, er berettiget til at lade ledningsejeren afholde omlægningsomkostningerne. Parterne er afskåret fra at rejse krav mod hinanden som følge af omlægning af ledninger, kabler mv.
9. Jordbundsforhold
Køber overtager arealet i den stand, hvori det forefindes uden ansvar for sælger.
Køber skal selv foretage den fornødne undersøgelser vedrørende bund- og funderingsforhold før den påtænkte bebyggelse projekteres. Eventuelle udgifter til ekstrafundering, forureningsoprensning mv. er sælger uvedkommende.
10. Servitutter
Køber respekterer de servitutter, der tinglyses som led i arealets nedlæggelse som vejareal i medfør af kapitel 11 i lov nr. 1520 af 27.12.2014 om offentlige veje samt servitutter, der tinglyses som led i arealets bebyggelse.
Endvidere skal køber acceptere, at der på arealet tinglyses deklaration om, at der på arealet udover etagekvadratmeter byggeri ikke må overføres yderligere bebyggelse
uden aftale med Vejle Kommune og regulering af købesummen i overensstemmelse med pkt. 4. Endvidere skal deklarationen indeholde bestemmelse, at den ubebyggede del af arealet skal anlægges og drives som parkeringsplads med offentlig afgang og at køber ikke kan fastsætte restriktioner for offentlighedens adgang til parkering på arealet.
11. Byggemodning og forsyning
Køber forestår og bekoster selv al nødvendig byggemodning inde på arealet. Det påhviler køber inden igangsætning af byggemodning at indhente sædvanlig byggemodningstilladelse fra Vejle Kommune.
Køber betaler samtlige tilslutningsafgifter, herunder el, vand, varme, antenne, kloak efter de respektive forsyningsselskabers gældende takstbestemmelser.
Vedrørende spildevandsforhold ved ny bebyggelse henvises til Vejle Spildevand A/S’s betalingsvedtægter, der kan ses på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
Arealet sælges uden ansvar for opfyldelse af myndighedskrav i relation til kommende bebyggelse og anvendelse. Køber indhenter selv alle nødvendige tilladelser til den påtænkte anvendelse, bebyggelse og disponering.
12. Købers særlige forpligtelser – servitutstiftende tinglysning
Arealet skal som ovenfor anført arealoverføres/sammenlægges med anden ejendom, og må ikke uden samtykke fra Vejle Kommune frastykkes eller udstykkes yderligere.
Arealet må ikke uden sælgers godkendelse videresælges og/eller udlejes i ubebygget stand, dvs. før ibrugtagningstilladelse for byggeri på arealet er udstedt.
Såfremt køber er et selskab, et interessentskab e. lign. omfatter videresalg tillige den situation, at der sker ændring i ejerforholdet til en bestemmende majoritet i det købende selskab, interessentskab e. lign. Sælger har ret til på ethvert tidspunkt at forlange dokumentation for det til enhver tid værende ejerforhold i selskabet, interessentskabet e. lign.
I tilfælde af, at køber videresælger/udlejer arealet i strid med ovenstående, herunder såfremt der sker en sådan ændring i ejerforholdet til det købende selskab, som beskrevet ovenfor, forbeholder sælger sig tilbagekøbsret til et beløb, der svarer til arealets markedsværdi på tilbagekøbstidspunktet, dog højst til et beløb svarende til den oprindeligt fastsatte købesum. Alt uden renter eller tillæg af nogen art, men med fradrag af sælgers udgifter ved begge handler. Tilbagekøbsretten består, indtil arealet er bebygget med zz
etagekvadratmeter.
Med prioritet forud for al pantegæld og med påtaleret for Vejle Kommunes byråd, begæres nærværende pkt. 12 tinglyst servitutstiftende på arealet.
13. Betingelser
Handlen er fra sælgers side betinget af købesummens betaling.
Såfremt den af køber forudsatte udnyttelse af arealet forudsætter vedtagelse af ny lokalplan jf. pkt. 3, er det endvidere en betingelse for handlens gennemførelse, at Vejle Byråd senest den 01.03.2019 endeligt vedtager en lokalplan, der muliggør købers udnyttelse af arealet.
Endvidere er handlen fra begge parters side betinget af arealoverførslen/sammenlægnings gennemførelse.
Så snart betingelserne er opfyldt, er sælger forpligtet til at give og køber forpligtet til at tage endeligt skøde.
14. Omkostninger
Køber afholder alle udgifter forbundet med handlen, herunder udgifter til tinglysning, landinspektør og egen advokat.
Bilag
Bilag 1: Kort over arealet
Bilag 2: Samlet ledningsplan af 28.06.2017
Bilag 3: Oversigt over Vejle Spildevands ledninger i området
For sælger, Vejle Kommune
For køber,