Overenskomst mellem

Parterne er enige om – udover de i denne overenskomst anførte bestem- melser samt til supplering af disse – at rette sig efter overenskomsten mel- lem DI og CO-industri.

Den til enhver tid gældende hovedaftale samt samarbejdsaftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark er gæl- dende.

Parterne er enige om, at fortolkning af overenskomsten sker i overensstem- melse med voldgiftspraksis i henhold til DI/CO-overenskomsten.

Kapitel 1 – Ansættelsesregler

§ 1 – Ansættelsesbevis

Senest 1 måned efter ansættelsen skal den ansatte skriftligt oplyses om an- sættelsesvilkårene. Ansættelsesbeviserne i bilag 10 anbefales anvendt af organisationerne.

Hvis der i virksomheden anvendes et andet ansættelsesbevis end det af or- ganisationerne anbefalede, må det ikke indeholde bestemmelser, der er i strid med overenskomsten eller gældende lokalaftaler.

Ved ændring af oplysningerne i ansættelsesbeviset skal der hurtigst muligt og senest 1 måned efter, at ændringen er trådt i kraft, gives den ansatte skriftlig meddelelse herom.

Såfremt ansættelsesbeviset ikke er udleveret til den ansatte i forbindelse med udløbet af de anførte tidsfrister, kan spørgsmålet behandles efter reg- ler for afgørelse af tvistigheder, jf. § 25

Hvis en medarbejder, der er ansat før den 1. juli 1993, ønsker oplysninger om ansættelsesvilkårene, skal arbejdsgiveren inden 2 måneder efter den ansattes anmodning efterkomme dette ønske.

§ 2 – Normal arbejdstid, herunder deltid og varierende

arbejdstid

Stk. 1 – Normalarbejdstiden

a. Den normale daglige arbejdstid skal lægges mellem kl. 6.00 og kl. 18.00.

b. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer fra mandag til fredag.

Den ugentlige arbejdstid reduceres forholdsmæssigt med 1/5, når en søgnehelligdag, feriedag eller overenskomstmæssig fridag falder på en af ugens 5 første hverdage.

c. Ingen arbejdsdag kan være under 6 timer, med mindre andet aftales lo- kalt.

d. Parterne er enige om, at det er af afgørende betydning, at arbejdstiden på alle områder udnyttes effektivt, og at der undgås forstyrrelser i pro- duktionen.

Stk. 2 – Deltidsbeskæftigelse

a. Virksomheder og medarbejdere, der måtte være interesseret heri, kan træffe aftale om deltidsbeskæftigelse under forudsætning af, at de på- gældende ikke i forvejen har beskæftigelse på fuld tid i en anden virk- somhed.

b. Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigede skal udgøre mindst 8 ti- mer.

c. Virksomheden må ikke reducere antallet af fuldtidsbeskæftigede medar- bejdere i forbindelse med nyansættelse af deltidsbeskæftigede, for så vidt der er tale om medarbejdere med samme kvalifikationer.

d. Aflønning af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de almindelige gæl- dende overenskomstmæssige bestemmelser, således at der ikke må ydes de deltidsbeskæftigede nogen form for lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale.

e. De i § 7A, stk. 2, anførte forskudsbeløb for søgnehelligdagsbetaling redu- ceres for de deltidsbeskæftigedes vedkommende i samme forhold, som arbejdstiden er reduceret i forhold til den til enhver tid gældende normale ugentlige arbejdstid.

f. Parterne er endvidere enige om, at overarbejde i forbindelse med deltids- beskæftigelse kun undtagelsesvist bør finde sted.

Stk. 3 – Varierende ugentlig arbejdstid

a. Under forudsætning af lokal enighed kan arbejdstiden for samtlige med- arbejdere eller grupper af medarbejdere lægges med varierende ugent- lige arbejdstider, dog maks. 48 timer pr. uge, blot den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer pr. uge over en 12 måneders periode.

b. Timer ud over 37 timer pr. uge kan afvikles som hele fridage efter lokal forhandling, uden at disse er fastlagt i arbejdstidsplanen, dog inden for den aftalte periode, jf. pkt. a. Der kan aftales en lønmæssig opsparing til anvendelse ved de pågældende fritimer.

c. Ved nyansættelse i en periode med et lavere timetal end gennemsnittet kan der for en periode etableres en lønudjævning.

d. Overarbejde i forbindelse med den aftalte fastlagte, varierende, daglige arbejdstid betales i henhold til overenskomstens § 5.

e. Sådanne aftaler kan opsiges med 1 måneds varsel til en periodes udløb i henhold til opsigelse af lokalaftaler.

f. Ved opsigelser, hvor man i opsigelsesperioden ikke kan nå at indhente manglende eller afvikle overskydende timer, foretages lønregulering i form af udligning til 37 timer; ved underskud med normal timeløn og ved overskud med overtidsbetaling, jf. § 5.

§ 3 – Søgnehelligdage, overenskomstmæssige fridage og

feriefridage

Stk. 1 – SH-dage og overenskomstmæssige fridage

Udover de til enhver tid gennem lovgivning fastsatte helligdage er 1. maj, 5. juni (Grundlovsdag), 24. december (juleaftensdag) og 31. december (nyt- årsaftensdag) fridage.

Stk. 2 – Feriefridage

Medarbejderen har ret til 5 feriefridage i hvert år fra 1. januar til 31. de- cember.

Feriefridagene placeres efter samme regler som placering af restferie, jf. overenskomsten og ferieloven.

Kapitel 2 – Aflønning og pensionsindbetaling

§ 4 – Lønforhold

Stk. 1

Fra begyndelsen af den lønningsuge, i hvilken 1. marts falder, udgør mind- stebetalingen pr. time:

	1. marts 2017	1. marts 2018	1. marts 2019
For voksne medarbejdere	kr. 115,40	kr. 115,95	kr. 117,95
For medarbejdere under 18 år	kr. 66,70	kr. 67,00	kr. 68,15

Stk. 2 – Lokale lønforhandlinger

a. Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mellem ar- bejdsgiveren eller dennes repræsentant og medarbejderen uden indblan- ding fra organisationernes eller deres medlemmers side.

b. Parterne er enige om, at organisationerne i tilfælde, hvor misforhold på dette område som helhed skønnes at være til stede, har påtaleret over for hinanden.

c. Parterne er enige om, at timelønningerne på et arbejdssted må være på- virket af, om der er adgang til akkord eller til andre præstationsbestemte aflønningsformer.

d. Organisationerne er enige om, at arbejdsgiveren bør lægge en systema- tisk vurdering til grund ved fastsættelsen af lønspredningen, således at der for den enkelte medarbejder tages behørigt hensyn til f.eks. dennes dygtighed, erfaring, uddannelse og indsats i produktionen, ligesom der må tages hensyn til arbejdsgiverens krav til udøveren, herunder også særlige gener, der er forbundet med arbejdets udførelse.

e. Der kan individuelt eller kollektivt aftales andre eller supplerende lønsy- stemer. Overenskomstparterne anser det for ønskeligt at anvende lønsy- stemer, der lokalt afpasses efter den enkelte virksomheds særlige for- hold.

f. Forhandling om lønændringer kan højst finde sted én gang i hvert over- enskomstår.

Stk. 3 – Akkorder

Akkorder aftales ved fri forhandling mellem arbejdsgiveren og den eller de medarbejdere, der skal udføre arbejdet. Sådanne aftaler skal være skrift- lige.

Stk. 4 – Lønningsperioder

a. Lønningsperioden er kalenderugen/evt. 2 kalenderuger, og lønnen udbe- tales senest den følgende torsdag, med mindre anden aftale træffes mel- lem parterne. Falder lønningsdagen på en helligdag, udbetales lønnen to dage før.

b. Lønnen kan efter lokal aftale afregnes månedsvis.

c. Lønnen udbetales efter virksomhedens valg i kontanter eller ved indsæt- ning i pengeinstitut, dog således at den enkelte medarbejder har ret til selv at bestemme institut og kontoform.

Stk. 5 – Rørarbejde

Alt rørarbejde skal udføres og afregnes efter den mellem DI, TEKNIQ, Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark og Dansk Metal gældende rørprisliste.

Stk. 6 – Entreprenørarbejde

Entreprenørarbejde (jordarbejde, støbning af beton og lign.), som varer mere end 7 timer, aflønnes efter overenskomsten mellem Dansk Byggeri og 3F.

§ 5 – Overarbejde

Bestemmelsen gælder tillige for arbejde i forskudttidsperioden (kl. 18.00- 6.00) og ved systematisk overarbejde.

Stk. 1 – Overarbejde på hverdage

For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte normale daglige arbejdstid, betales følgende tillæg:

Overarbejde på hverdage:	1. marts 2017	1. marts 2018	1. marts 2019
Første og anden klokketime efter normal arbejdstid	kr. 39,25	kr. 39,90	kr. 40,55
Tredje og fjerde klokketime efter normal arbejdstid	kr. 62,75	kr. 63,75	kr. 64,75
Femte klokketime og derefter indtil den normale arbejds- tids begyndelse	kr. 117,35	kr. 119,25	kr. 121,15
Overarbejde forud for normal arbejdstid, således at der arbejdes ind i den normale arbejdstid, såvel ved dagar- bejde som ved forskudte hold, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet fra kl. 6.00 til kl. 18.00	kr. 39,25	kr. 39,90	kr. 40,55
Overarbejde forud for normal arbejdstid, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet fra kl. 18.00 til kl. 6.00	kr. 117,35	kr. 119,25	kr. 121,15

Stk. 2 – Arbejde på fridage, herunder lørdage

Tilsiges en medarbejder til at udføre arbejde på en i forvejen tilsikret hel hverdags fridag betales følgende tillæg:

Overarbejde på hverdage:	1. marts 2017	1. marts 2018	1. marts 2019
Timer mellem kl. 6.00 og kl. 18.00	kr. 62,75	kr. 63,75	kr. 64,75
Timer mellem kl. 18.00 og kl. 6.00	kr. 117,35	kr. 119,25	kr. 121,15

Stk. 3 – Arbejde på søn- og helligdage

For arbejde på søn- og helligdage betales følgende tillæg:

	1. marts 2017	1. marts 2018	1. marts 2019
Fra den daglige normale arbejdstids begyndelse og indtil kl. 12.00	kr. 78,20	kr. 79,45	kr. 80,70
Fra kl. 12.00 og til den nor- male arbejdstids begyndelse	kr. 117,35	kr. 119,25	kr. 121,15
Søndag morgen forud for den daglige normale arbejdstids begyndelse	kr. 117,35	kr. 119,25	kr. 121,15

Stk. 4 – Forskydning af spisepause

Tilsiges en medarbejder til at arbejde i spisepausen, og denne derved ud- skydes ud over en halv time, betales der:

Pr. 1. marts 2017 kr. 27,80

Pr. 1. marts 2018 kr. 28,25

Pr. 1. marts 2019 kr. 28,70

Stk. 5 – Helligdage og fridage

Udover de til enhver tid gennem lovgivning fastsatte helligdage er 1. maj, 5. juni (Grundlovsdag), 24. december (juleaftensdag) og 31. december (nyt- årsaftensdag) fridage regnet fra kl. 6.00 morgen eller normal arbejdstids begyndelse til samme tidspunkt næste dag.

Såfremt der af enkelte medarbejdere forlanges presserende arbejde udført på denne dag, betales der et tillæg herfor i henhold til stk. 2.

Stk. 6 – Opgørelse af overarbejdstimer

a. Ved opgørelsen af overarbejde fradrages den til spisning og hvile medgå- ede tid, ligesom også forsømt tid af den normale ugentlige arbejdstid fra- drages overarbejdstiden, medmindre forsømmelsen har fundet sted af en af medarbejderen utilregnelig grund, som rettidigt er anmeldt til arbejds- giveren og godkendt af denne.

Ved fradrag for forsømt tid inden for en lønningsperiode modregnes der først i de i samme lønningsperiode sidst præsterede overarbejdstimer.

b. Organisationerne er enige om, at overarbejde så vidt muligt bør undgås, men at der kan forekomme forhold, der nødvendiggør overarbejde af hensyn til virksomhedens drift eller rettidig færdiggørelse af indgåede or- drer, forpligtelser etc.

c. Den enkelte medarbejder må ikke udføre mere afspadseringsfrit overar- bejde end 8 timer i 4 på hinanden følgende uger og maks. 4 timer i én uge.

Omfanget af overarbejdet bør som regel ordnes mellem arbejdsgiverens repræsentant og den enkelte medarbejder personligt under hensyn til vedkommendes arbejdssteds særlige forhold og den enkelte medarbej- ders personlige forhold.

Bestemmelsen om hensyntagen til den enkelte medarbejders personlige forhold, når nødvendigt overarbejde skal udføres, giver ikke medarbejde- ren ret til generelt at nægte at påtage sig overarbejde.

d. Overarbejde – ud over det i litra c anførte – hensættes til afspadsering, således at overtidsbetaling (dvs. tillægget) udbetales efter arbejdets ud- førelse. Den personlige timeløn (dvs. den normale timeløn) udbetales i forbindelse med afspadseringen.

e. Parterne er indforstået med, at der i spidsbelastningsperioder kan søges dispensation fra de i denne paragraf gældende regler vedr. overarbejde.

Dispensationsansøgning tilsendes de respektive organisationer, mens den praktiske tilrettelæggelse aftales lokalt mellem virksomheden og afdelin- gen.

Stk. 7 – Systematisk overarbejde

a. Organisationerne er enige om, at overarbejde så vidt muligt bør undgås, men at der kan forekomme forhold, der nødvendiggør overarbejde af hensyn til virksomhedens drift eller rettidig færdiggørelse af indgåede or- drer, forpligtelser etc.

Tillidsrepræsentanten skal holdes orienteret om overarbejdets omfang.

b. I virksomheder med varierende produktionsbehov, og hvor de lokale par- ter forgæves har søgt at opnå en lokalaftale om varierende ugentlig ar- bejdstid efter § 2, stk. 3, kan virksomheden varsle systematisk overar- bejde.

Systematisk overarbejde kan maksimalt udgøre 5 timer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag og skal lægges i tilknytning til den enkelte medarbej- ders normale arbejdstid.

Systematisk overarbejde skal varsles senest inden normal arbejdstids op- hør 4 kalenderdage før den uge, hvori det systematiske overarbejde skal udføres.

Der betales normal overtidsbetaling.

Systematisk overarbejde skal – med mindre andet aftales mellem virk- somhedens ledelse og tillidsrepræsentanten – afspadseres som hele fri- dage inden for en 12-måneders periode efter dets udførelse. Oversky- dende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri dag, videreføres.

Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren efter lokal for- handling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejderen et var- sel på mindst 6 x 24 timer.

Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke placeres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medarbejderen er enige herom.

Anmærkning: Om forståelsen henvises til bilag 7.

§ 6 – Ude- og rejsearbejde

I – Udearbejde

Stk. 1 – Definition af udearbejde

a. Ved beskæftigelse uden for virksomhedens område stilles befordrings- middel til rådighed. Såfremt medarbejderen anvender eget befordrings- middel, betales efter statens satser.

b. Ved udearbejde forstås arbejde uden for det værksted eller den arbejds- plads, hvor medarbejderen er antaget, når arbejdet ikke kræver, at ved- kommende skal overnatte på et fremmed sted.

Stk. 2 – Betaling for udearbejde

a. Udearbejde betales – hvor anden aftale ikke foreligger – med medarbej- derens gennemsnitsfortjeneste ved akkord- og timelønsarbejde tilsam- men på værkstedet i det forudgående kvartal.

b. For udearbejde betales herudover følgende udearbejdstillæg pr. præste- ret arbejdstime:

Pr. 1. marts 2017 kr. 5,15

Pr. 1. marts 2018 kr. 5,20

Pr. 1. marts 2019 kr. 5,30

c. Betaling af udearbejdstillæg medfører ingen ændringer i lokalt aftalte hø- jere udearbejdstillæg.

Stk. 3 – Generelle betalingsregler, hvor medarbejderne benytter eget motorkøretøj i virksomhedens tjeneste

a. Når medarbejderne benytter eget motorkøretøj i virksomhedens tjeneste, ydes der godtgørelse pr. kørt km svarende til statens takster.

b. Organisationerne er i øvrigt enige om, at den enkelte medarbejder er frit stillet med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt han vil stille sit motorkø- retøj til rådighed for virksomheden.

Bestående aftaler om betaling til medarbejderne for kørsel med eget mo- torkøretøj må ikke forringes ved denne aftale.

c. Såfremt kørselsgodtgørelsen udbetales skattefrit i henhold til ovenstå- ende regler, påhviler det arbejdsgiveren at føre den fornødne kontrol og kunne dokumentere dette.

II – Rejsearbejde

Stk. 1 – Definition af rejsearbejde

Ved rejsearbejde forstås arbejde på fremmed sted, hvor medarbejderen må overnatte.

Stk. 2 – Betaling for rejsearbejde

Rejsearbejdet betales, hvor anden aftale ikke foreligger, med medarbejde- rens gennemsnitsfortjeneste ved akkord- og timelønsarbejde tilsammen på værkstedet i det forudgående kvartal.

Stk. 3 – Betaling for rejsetid

a. Rejsetiden regnes fra det tidspunkt, da medarbejderen forlader værkste- det for at træffe de til rejsen nødvendige forberedelser. Når rejsetiden ligger uden for normal arbejdstid, tillægges den officielt medgående rej- setid med offentligt befordringsmiddel 3 timer til forberedelse mv., her- under evt. lokal transport.

b. Betaling for rejsetid fastsættes ved lokal forhandling. Såfremt enighed ikke opnås, betales rejsetiden som følger:

1) Inden for normal arbejdstid med normal betaling ved timelønsarbejde

2) Uden for normal arbejdstid med 75 % af mindstebetalingen

Stk. 4 – Betaling for udgifter til befordring, kost og logi

Ved befordring forstås ud- og hjemtransport samt eventuel lokaltransport.

Medarbejderen får godtgjort befordringsudgifter, og for så vidt vedkom- mende ikke får kost og logi på arbejdsstedet ved arbejdsgiverens foranled- ning, betales kost og logi efter godkendt regning, medmindre anden aftale foreligger.

Stk. 5 – Rejsearbejde i udlandet

Når medarbejdere udsendes til arbejde uden for Danmark, skal der forud for rejsens påbegyndelse træffes skriftlig aftale om arbejdstid, løn og arbejds- vilkår, befordring, den valuta, hvori lønnen udbetales, eventuelle tillæg i form af kontanter eller naturalier under opholdet, herunder kost og logi, va- righeden af det arbejde, der skal udføres i udlandet, eventuelle forsikringer, der er tegnet for medarbejderen, samt vilkår ved eventuel efterfølgende fortsættelse af ansættelsen i Danmark.

§ 7A – Søgnehelligdagsopsparing (gældende indtil 1. januar 2018)

Stk. 1 - SH-opsparing

Med det formål at yde medarbejderen betaling for søgnehelligdage, over- enskomstmæssige fridage og feriefridage henlægger arbejdsgiveren for hver medarbejder et beløb svarende til 10,7 % af medarbejderens ferieberetti- gede løn. I beløbet er indeholdt feriegodtgørelse af søgnehelligdagsbetaling.

Stk. 2 – Forskudsbetaling

a. Søgnehelligdagsbetaling udbetales til medarbejderen i form af et for- skudsbeløb i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag, feriefridag samt 1. maj, 5. juni (Grundlovsdag), 24. december (juleaftensdag) og

31. december (nytårsaftensdag).

b. Beløbet udgør kr. 1.050,00 pr. dag. For ungarbejdere udgør det tilsva- rende beløb kr. 525,00 pr. dag.

c. Medarbejderne har straks ved ansættelsen ret til den i stk. 1 nævnte søgnehelligdagsbetaling. Forskudsbeløbene udbetales, uanset om der på kontoen er dækning herfor.

Stk. 3 – Udbetaling

a. Udbetaling af ovennævnte forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen, feriefridagen eller den overenskomstmæssige fridag falder. Forskudsbetalinger ydes ikke for søgnehelligdage, 1. maj, 5. juni (Grundlovsdag), 24. december (juleaf- tensdag) eller 31. december (nytårsaftensdag), når de falder på en lør- dag eller søndag.

b. Et eventuelt overtræk kan modregnes i den efterfølgende søgnehellig- dagsopsparing.

c. Fratræder en medarbejder, før der udbetales forskudsbeløb i forbindelse med afholdelse af søgnehelligdage, og feriefridage er indtjent, tilbagehol- des det resterende beløb af tilgodehavende løn.

d. Forskudsbeløbet for 1. januar betales af indestående på søgnehelligdags- kontoen for det forudgående år.

e. Søgnehelligdagskontoen gøres herefter op og udbetales pr. 2. januar. Det kan aftales, at overskud på SH-kontoen i stedet udbetales sammen med feriepengene.

Der kan indgås lokalaftaler om en anden opgørelse af søgnehelligdags- kontoen.

f. Såfremt der arbejdes på en søgnehelligdag og 1. maj, 5. juni (Grundlovs- dag), 24. december (juleaftensdag) eller 31. december (nytårsaftens- dag), har arbejderen, foruden overenskomstmæssig betaling for arbejde på en sådan dag, krav på den forskudsbetaling, der er fastsat i henhold til ovennævnte ordning. Såfremt der af medarbejdere på disse dage for- langes arbejde udført, betales tillæg i henhold til § 5.

g. I tilfælde af dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-/fridagsbe- taling afdødes bo.

Stk. 4 – Fritvalgsordning

a. Medarbejderen kan inden sin sidste lønudbetaling før juleferien vælge lø- bende hensættelse til pension og/eller hensættelse af engangsbeløb til pension.

b. Medarbejderen kan endvidere inden sidste lønudbetaling før hovedferien og før juleferien vælge at få udbetalt kontante beløb.

c. Endvidere kan medarbejderen inden sidste lønudbetaling før hovedferien og før juleferien vælge at anvende overskydende beløb til afholdelse af yderligere feriefridage.

Der udbetales kr. 1.050,00 fra søgnehelligdagskontoen pr. fridag.

d. Såfremt en medarbejder har brugt sin ret til udbetaling til fritvalgsord- ning, og dette medfører, at søgnehelligdagskontoen kommer i overtræk, kan der ikke ske udbetaling af søgnehelligdagsbetaling i forbindelse med søgnehelligdage, ferie- og fridage, før der igen er dækning til betaling på disse dage.

§ 7B – DM-A Fritvalgskonto (gældende pr. 1. januar 2018)

Stk. 1

For at imødekomme individuelle ønsker om frit valg mellem fritid, pension, seniorfridage, børneomsorgsdage eller løn får den enkelte medarbejder sin egen DM-A Fritvalgskonto.

Medarbejderen får blandt andet mulighed for at hæve et ekstra beløb ud over lønnen i forbindelse med ferie, søgnehelligdage, feriefridage, seniorfri- dage, børneomsorgsdage eller andre overenskomstmæssige fridage.

Stk. 2 – Løbende opsparing på DM-A fritvalgskonto

a. For medarbejdere, som ikke modtager løn på søgnehelligdage, afsætter virksomheden fra 1. januar 2018 løbende følgende procentdel af lønnen til opsparing på medarbejderens DM-A Fritvalgskonto:

Pr. 1. januar 2018 8,2 % af lønnen

Pr. 1. marts 2018 8,9 % af lønnen

Pr. 1. marts 2019 9,5 % af lønnen

b. For medarbejdere, som modtager løn på søgnehelligdage (funktionæ- rer/ansatte på funktionærlignende vilkår og lærlinge), afsætter virksom- heden fra 1. januar 2018 løbende følgende procentdel af lønnen til op- sparing på medarbejderens DM-A Fritvalgskonto:

Pr. 1. januar 2018 3,70 % af lønnen

Pr. 1. marts 2018 4,40 % af lønnen

Pr. 1. marts 2019 5,00 % af lønnen

c. Alle medarbejdere skal inden den 1. december hvert år vælge eller fra- vælge muligheden for at afholde en eller flere af feriefridagene i det kom- mende år mod i stedet i denne periode løbende at få afsat yderligere

0,5 % af den ferieberettigede løn pr. fravalgt feriefridag. Hvis alle 5 ferie- fridage fravælges, afsættes der således yderligere i alt 2,5 %.

d. Opsparingen til DM-A Fritvalgskonto indeholder feriegodtgørelse samt fe- rietillæg af opsparingen.

Stk. 3

På virksomheder, hvor der for medarbejdere omfattet af overenskomstens pensionsordning er aftalt et højere pensionsbidrag end 12,75 %, kan virk- somheden og medarbejderen aftale at indbetale det ekstra beløb til DM-A Fritvalgskontoen i stedet for til pensionsordningen.

Stk. 4

Medarbejderens tilgodehavende opsparing på DM-A Fritvalgskontoen er om- fattet af garantien i lov om Lønmodtagernes Garantifond. Hvis dette ikke er tilfældet, forpligter DM-Arbejdsgiver sig til at drage omsorg for, at garanti- forpligtelsen løses på anden måde.

Stk. 5

Medarbejderen kan frit vælge mellem følgende:

a. Løn i forbindelse med fritid

Alle medarbejdere kan vælge dette element.

Når medarbejderen holder fri i forbindelse med ferie, søgnehelligdage el- ler overenskomstmæssige fridage i henhold til §§ 3 og 12, kan medarbej- deren vælge at få udbetalt et beløb fra sin DM-A Fritvalgskonto.

Medarbejderen vælger selv, hvor stor udbetalingen skal være, idet der dog aldrig kan udbetales større beløb, end der til enhver tid indestår på den pågældende medarbejders opsparingskonto.

Virksomheden fastsætter passende procedurer og frister for administrati- onen.

b. Pension

For at kunne vælge pensionselementet skal medarbejderen i forvejen være omfattet af en arbejdsmarkedspension i henhold til overenskom- sten.

Medarbejdere skal senest den 1. december oplyse, hvor stor en andel af opsparingen til DM-A Fritvalgskontoen, der ønskes afsat til pension igen- nem det kommende år.

Når der vælges pension, indbetales den aftalte andel til pensionsselska- bet og dermed ikke til DM-A Fritvalgskontoen. Indbetaling af pension ud- løser ikke arbejdsgiverbidrag.

Stk. 6 – Restopsparing på DM-A Fritvalgskonto

Hvis der er overskud på DM-A Fritvalgskontoen ved kalenderårets udløb, vi- dereføres beløbet til udbetaling i det efterfølgende kalenderår.

Ved fratrædelse opgøres DM-A Fritvalgskontoen, og eventuelt overskud ud- betales sammen med sidste lønudbetaling fra virksomheden.

En medarbejder, der fratræder, kan alternativt vælge at få overført restsal- doen til sit feriekort, således at saldoen tillægges feriepengene (samme mo- del som SH-saldo).

Stk. 7 – Overgangsordning

DM-A Fritvalgskontoen sættes i kraft på følgende måde:

DM-A Fritvalgskontoen etableres med virkning fra den 1. januar 2018.

Virksomheden søger snarest at tilvejebringe de administrative forudsætnin- ger for at etablere DM-A Fritvalgskontoen for den enkelte medarbejder.

Dette skal senest være gennemført den 1. januar 2018.

Når DM-A Fritvalgskontoen er sat i drift, indbetales løbende til kontoen, jf. stk. 2. Først når DM-A Fritvalgskontoen er sat i drift, kan der ske udbetalin- ger fra denne. Indtil da afregnes SH-forskud efter hidtidige regler.

Anmærkning 1:

Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, 1. maj, 5. juni (Grundlovsdag), 24. de- cember (juleaftensdag) eller 31. december (nytårsaftensdag) har medarbejderen, foruden overenskomstmæssig betaling for arbejde på en sådan dag, krav på beta- ling fra DM-A Fritvalgskontoen.

Såfremt der af medarbejderen på disse dage forlanges arbejde udført, betales et tillæg i henhold til § 5, stk. 1 og 2.

Anmærkning 2:

I tilfælde af dødsfald tilfalder midler på DM-A Fritvalgskontoen afdødes bo.

Stk. 8 – Optrapning af DM-A Fritvalgskonto

Nyoptagne medlemmer af DM-Arbejdsgiver kan kræve, at bidraget til DM-A Fritvalgskonto fastsættes således:

• Senest fra tidspunktet for DM-Arbejdsgivers meddelelse til de overens- komstbærende forbund om virksomhedens optagelse i DM-Arbejdsgiver skal virksomheden indbetale 25 % af det overenskomstmæssige bidrag.

• Senest 1 år efter skal indbetalingen udgøre mindst 50 % af det overens- komstmæssige bidrag.

• Senest 2 år efter skal indbetalingen udgøre mindst 75 % af det overens- komstmæssige bidrag.

• Senest 3 år efter skal indbetalingen udgøre mindst fuldt overenskomst- mæssigt bidrag.

Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virksomhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den ovenfor nævnte andel af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til medarbejdernes DM-fritvalgskonto.

Ordningen skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolleres mellem DM-Arbejdsgiver og de overenskomstbærende forbund efter begæring fra DM-Arbejdsgiver, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger.

§ 8 – Pensionsordning

Stk. 1 – Alders- og anciennitetskrav

Arbejdsgiveren skal indbetale pensionsbidrag for lønmodtagere, der er fyldt 18 år, og som i mindst 2 måneder har arbejdet inden for området.

Anciennitetskravet er opfyldt for lønmodtagere, der ved ansættelsen enten er omfattet af denne pensionsordning fra tidligere ansættelse, eller som i deres tidligere ansættelsesforhold har været omfattet af en anden overens- komstaftalt arbejdsmarkedspension.

Stk. 2 – Lærlinge og elever

Se § 11 i lærlingebestemmelserne.

Stk. 3 – Bidrag til pensionsordningen

Arbejdsgiverbidrag	8,50 %
Lønmodtagerbidrag	4,25 %
Samlet bidrag	12,75 %

Bidrag ydes som en procentsats af arbejdstagernes A-indkomst.

Stk. 4 – Pension under barsel

Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til med- arbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.

Pensionsbidraget udgør:

kr. pr. time/kr. pr. måned		Pr. 1. juli 2014
Arbejdsgiverbidrag	7,00/1.120,00	8,50/1.360,00
Arbejdstagerbidrag	3,50/560,00	4,25/680,00
Samlet bidrag	10,50/1.680,00	12,75/2.040,00

Arbejdsgiveren tilbageholder arbejdstagerbidraget og indbetaler dette sam- men med eget bidrag til PensionDanmark.

Stk. 5 – Arbejde efter aktivering af arbejdsmarkedspension Medarbejdere, som har aktiveret en løbende udbetaling af sin arbejdsmar- kedspension, skal ikke have indbetalt pensionsbidrag.

Arbejdsgiverandelen af pensionsbidraget udbetales til medarbejderen sam- men med den aftalte løn. Beløbet skal fremgå af medarbejderens lønseddel.

Stk. 6 – Pension for udstationerede medarbejdere

Virksomhedens dokumenterede bidragsomkostninger til en arbejdsmarkeds- pension i hjemlandet kan modregnes i pensionsbidraget, som virksomheden skal betale i henhold til overenskomsten.

Anciennitetskravet for at opnå pension efter overenskomsten anses for op- fyldt, såfremt den udstationerede medarbejder har været omfattet af en ar- bejdsmarkedspensionsordning i hjemlandet i minimum 2 måneder.

Pensionsbidraget skal beregnes af de samme løndele, som indgår i pensi- onsgrundlaget i henhold til overenskomsten. Dette uanset om den pågæl- dende løndel er skattepligtig i hjemlandet.

Hvis der foretages indbetaling af pensionsbidrag til en arbejdsmarkedspen- sionsordning i hjemlandet under udstationeringen, modregnes det indbe- talte i pensionsbidraget til PensionDanmark.

Et differencebeløb indbetales efter aftale mellem den udstationerende virk- somhed og medarbejderen til den gældende arbejdsmarkedspensionsord- ning i hjemlandet. Udbetales som løn eller indbetales til PensionDanmark.

Stk. 7 – Nyoptagne virksomheder

Nyoptagne virksomheder, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere omfattet af dækningsområdet for nær- værende overenskomst, eller som for disse medarbejdere har en pensions- ordning med lavere pensionsbidrag, kan kræve, at pensionsbidraget fast- sættes således:

• Senest fra tidspunktet for indmeldelsen skal arbejdsgiverbidraget hen- holdsvis lønmodtagerbidraget udgøre mindst 25 % af de overenskomst- mæssige bidrag.

• Senest 1 år efter skal bidraget udgøre mindst 50 % af de overenskomst- mæssige bidrag.

• Senest 2 år efter skal bidraget udgøre mindst 75 % af de overenskomst- mæssige bidrag.

• Senest 3 år efter skal bidraget udgøre mindst fuldt overenskomstmæssigt bidrag.

Nyoptagne virksomheder, der ved indmeldelsen har en pensionsordning, som har eksisteret i minimum 3 år forud for indmeldelsen, og som minimum svarer til overenskomstens, kan bibeholde denne for de medarbejdere, der er ansat på indmeldelsestidspunktet. Nye medarbejdere omfattes af pensi- onsordningen i PensionDanmark.

Kapitel 3 – Forhold under ansættelsen

§ 9 – Sygdom, tilskadekomst og forsørgertabsydelse

Stk. 1 – Opgørelse af løn under sygdom og barsel mv.

Til medarbejdere, der er berettiget til løn under sygdom og barsel mv., op- gøres lønnen på grundlag af gennemsnitsfortjenesten for medarbejderen i det sidst afsluttede kvartal.

Arbejdsgiverens forpligtelse til at betale løn i forbindelse med sygdom og or- lov er betinget af, at der ydes refusion til arbejdsgiveren af sygedagpenge eller barselsdagpenge.

Hvis dagpengesatsen nedsættes, reguleres maksimumbeløbet tilsvarende.

Stk. 2 – Løn under sygdom

Til medarbejdere med mindst 6 måneders anciennitet betaler arbejdsgive- ren løn, jf. stk. 1, i indtil 9 uger ved rettidigt anmeldt og dokumenteret syg- dom.

Stk. 3 – Løn ved tilskadekomst på arbejdspladsen

Ved tilskadekomst på arbejdspladsen, hvor den pågældende medarbejder må forlade sit arbejde, betales vedkommende løn, jf. stk. 1, i indtil 9 uger.

Dette gælder alle medarbejdere uanset anciennitet.

Stk. 4 – Optjening af ferie- og søgnehelligdagsgodtgørelse

Når arbejdsgiveren udbetaler fuld løn under sygdom, tilskadekomst eller barsel, beregnes ferie- og søgnehelligdagsgodtgørelse af den samlede løn.

For medarbejdere, der ikke modtager fuld løn, beregnes sygeferiegodtgø- relse efter ferieloven, dog således at beregningen sker efter stk. 1.

Stk. 5 – Sygdom enkelte timer

Ved sygdom, hvor den pågældende medarbejder efter forudgående aftale med arbejdsgiveren må forlade sit arbejde, betales vedkommende for de manglende timer den pågældende dag, hvis medarbejderen i øvrigt er be- rettiget til løn under sygdom efter stk. 2 eller stk. 3.

Stk. 6 – Tilbagefald

Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage fra og med 1. arbejdsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra 1. fraværsdag i den første fraværsperi- ode.

Stk. 7 – Langvarig eller kronisk sygdom

Medarbejdere, der har indgået en godkendt aftale i henhold til dagpengelo- vens § 56 (kronisk syge), er undtaget fra sygelønsordningen i § 9, stk. 2, for så vidt angår den sygdom, aftalen vedrører.

Stk. 8 – Sygdom i forbindelse med arbejdsfordeling

For medarbejdere, der skal indgå i arbejdsfordeling, betales fuld løn, så- fremt sygemelding er sket inden den dag, hvor meddelelse om iværksæt- telse af arbejdsfordeling sker.

Stk. 9 – Sygdom og afspadsering

Sygdom betragtes som en hindring for afspadsering, forudsat medarbejde- ren melder sig syg inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor af- spadseringen skulle have fundet sted.

Er der planlagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshindringen også for sygdom på eventuelle efterfølgende afspadseringsdage.

Stk. 10 – Forsørgertabsydelse (død ved arbejdsulykke)

Dør en medarbejder i ansættelsestiden som følge af en arbejdsulykke i virk- somheden, tilkommer der medarbejderens ægtefælle eller børn under 18 år, over for hvem medarbejderen har forsørgerpligt, 4, 8 eller 12 ugers løn, når medarbejderen ved dødsfaldet har haft ansættelse i virksomheden i hen- holdsvis 1, 2 eller 3 år.

§ 10 – Xxxxxx, fædreorlov og forældreorlov

Stk. 1 – Opgørelse af løn under barsel, fædreorlov og xxxxxxxxxxxxx

Lønnen opgøres efter § 9, stk. 1.

Stk. 2 – Orlov til mødre

Arbejdsgiveren udbetaler til den kvindelige medarbejder, der på fødselstids- punktet har 9 måneders anciennitet, løn jf. stk. 1, under fravær på grund af barsel i alt i 18 uger, tidligst fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt og se- nest fra fødselstidspunktet (graviditetsorlov/barselsorlov).

Stk. 3 – Orlov til adoptanter

Til adoptanter udbetales løn, jf. stk. 1, i 18 uger i forbindelse med adoptio- nen.

Stk. 4 – Orlov til fædre

Til fædre med 9 måneders anciennitet på fødselstidspunktet betaler ar- bejdsgiveren løn jf. stk. 1 i indtil to uger (fædreorlov). Fædreorloven kan placeres i perioden fra fødselstidspunktet og 15 uger frem.

Stk. 5 – Yderligere orlov til mødre og fædre (forældreorlov)

I forlængelse af orlov i henhold til stk. 2-4, yder arbejdsgiveren betaling jf. stk. 1 under fravær i indtil 13 uger.

De 13 uger fordeles således:

• 5 uger reserveret til moderen

• 5 uger reserveret til faderen

• 3 uger reserveret til enten moderen eller faderen.

De 13 uger skal være afholdt senest 1 år efter fødslen. Holdes orloven, der er reserveret til moderen eller faderen, ikke, bortfalder betalingen.

Orloven kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.

§ 11 – Barns sygdom, omsorgsdage m.v.

Stk. 1 – Barns første sygedag

Til medarbejdere, herunder ansatte under uddannelse, indrømmes der fri- hed, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af syge hjemmeværende barn/børn under 14 år.

Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og alene barnets første sygedag.

For medarbejdere med under 9 måneders anciennitet ydes betaling sva- rende til medarbejderens sygedagpengebetaling. For medarbejdere med 9 måneders anciennitet ydes løn jf. § 9, stk. 2.

Pr. 1. maj 2017 gælder følgende:

Medarbejdere har ret til at få fri, når dette er nødvendigt af hensyn til pas- ning af dennes syge hjemmeværende barn/børn under 14 år.

Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og alene barnets første hele sygedag.

Hvis barnet bliver sygt i løbet af arbejdsdagen, og medarbejderen derfor må forlade arbejdet, er der desuden ret til frihed de resterende arbejdstimer den pågældende dag.

Medarbejdere med under 9 måneders anciennitet får betaling svarende til sygedagpenge. Medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet får fuld løn, jf. § 9, stk. 2.

Stk. 2 – Barns indlæggelse på hospital

Medarbejdere har ret til at få fri, når det er nødvendigt i forbindelse med hospitalsindlæggelse, herunder når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet.

Reglen vedrører børn under 14 år.

Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.

Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitals- indlæggelsen.

Der ydes fuld løn, jf. § 9, stk. 2.

Stk. 3 – Børneomsorgsdage

Pr. 1. maj 2017 gælder følgende:

Medarbejdere, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 bør- neomsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneom- sorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.

Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbe- talt et beløb fra sin DM-A Fritvalgskonto.

§ 12 – Ferie

Medarbejderne har ret til ferie i henhold til ferieloven.

I – Optjeningsår og feriens længde

Stk. 1

Retten til ferie optjenes i løbet af et kalenderår (optjeningsåret), og ferien skal holdes fra 1. maj til 30. april i det følgende år (ferieåret).

Ferien udgør 2,08 dag pr. måneds beskæftigelse i optjeningsåret.

Stk. 2

Hvis medarbejderen har optjent mindst en halv dags ferie, har denne ret til ferie i en dag, hvor betalingen svarer til den indtjente feriebetaling.

Hvor ferieretten udgør mindre end en halv dag, bortfalder selve friheden, mens pengene udbetales.

II – Ferieår og ferieperiode

Stk. 1

a. Hvis ferien udgør 15 dage eller derunder, skal den gives i sammenhæng i tiden 1. maj til 30. september (hovedferieperioden), medmindre andet aftales.

b. Er feriedagenes antal større end 15 dage, skal også de feriedage, der overstiger denne grænse, gives i sammenhæng, men kan lægges i den del af ferieåret, der falder uden for hovedferieperioden (restferieperio- den).

Hvor hensynet til produktionen gør det ønskeligt, kan denne del af ferien

– dog efter arbejdsgiverens bestemmelse – gives i form af enkelte ferie- dage.

c. En lønmodtager, som ikke har optjent ret til 25 dages ferie med ferie- godtgørelse eller løn, har ret til at få antallet af feriedage suppleret op til 25 dage, uden at der hertil er knyttet ret til feriegodtgørelse eller løn, dog således at en lønmodtager højst kan kræve 5 dages ferie uden ferie- godtgørelse eller løn efter ferieperiodens udløb den 30. september.

d. Ferien kan af de enkelte virksomheder iværksættes enten ved lukning af virksomheden eller ved, at der successivt gives medarbejderne ferie.

Vælges sidstnævnte fremgangsmåde, fremlægger virksomheden senest den 1. februar en tegningsliste, hvorpå den enkelte medarbejder kan an- give det tidspunkt, på hvilket sommerferien ønskes. Tidspunktet for fe- rien fastsættes i øvrigt af arbejdsgiveren, der under fornøden hensynta- gen til virksomhedens tarv så vidt muligt skal imødekomme medarbej- dernes ønsker om tidspunktet for ferien og give medarbejderne medde- lelse herom så tidligt som muligt, dog senest 3 måneder før feriens påbe- gyndelse.

e. Den del af ferien, der er omtalt i afsnit a., kan, såfremt der lokalt træffes aftale herom – evt. mellem den enkelte medarbejder og arbejdsgiveren – lægges uden for hovedferieperioden.

Stk. 2

Holdes en virksomhed lukket på hverdage mellem jul og nytår, har arbejds- giveren mulighed for at bestemme, at medarbejderen holder ferie disse dage i det omfang, medarbejderen er berettiget til mere end 15 feriedage. Træffer arbejdsgiveren ikke sådan bestemmelse, skal arbejdsgiveren betale

medarbejderen løn i de pågældende dage. Lønnen beregnes på grundlag af medarbejderens løn i de sidste 4 uger før jul.

Stk. 3

I virksomheder, hvor ferien iværksættes successivt, kan en medarbejder, som ikke har været fuldt beskæftiget i det forudgående optjeningsår, kræve feriedagene nedsat i forhold til den mindre feriebetaling. En sådan nedsæt- telse kan dog ikke kræves, hvor ferien iværksættes ved lukning af virksom- heden.

III – Feriegodtgørelse

Stk. 1

a. Feriegodtgørelsen udgør 12,5 % af den samlede arbejdsløn. Ved bereg- ning af feriegodtgørelse ses bort fra søgnehelligdagsbetaling/fritvalgsind- betaling og sådanne tillæg til lønnen eller lønandele, som ikke er ind- komstskattepligtige.

b. Feriegodtgørelse svarende til feriens længde udbetales senest 1 måned før feriens påbegyndelse.

c. Der er adgang til lokalt at træffe aftaler om acontoudbetaling af ferie- godtgørelse til medarbejdere i tilfælde af planlagt ferierejse og lign., som betinger betaling af depositum.

Stk. 2

Reklamationer vedrørende arbejdsgiverens beregning af feriegodtgørelse må ske ved fremvisning af lønopgørelser.

Stk. 3

Ferieberettigede, der har været helt eller delvis afskåret fra at holde ferie i ferieperioden på grund af aftjening af værnepligt, sygdom, fødsel, overgang til selvstændig næringsvirksomhed, overgang til arbejde i hjemmet, ophold i udlandet og fængsling eller anden tvangsanbringelse, har kun ret til efter ferieperiodens udløb den 30. september at få udbetalt den feriegodtgørelse, der svarer til hovedferien, uden at holde ferie, mens den resterende del af feriegodtgørelsen kan udbetales ved ferieårets udløb den 30. april.

Stk. 4

Hvis arbejdsgiveren udbetaler fuld løn under sygdom, tilskadekomst eller barsel, beregnes ferie- og søgnehelligdagsgodtgørelse af den samlede løn.

For medarbejdere, der ikke modtager fuld løn, beregnes sygeferiegodtgø- relse efter ferieloven, dog således at beregningen sker efter § 9, stk. 1.

Retten til feriegodtgørelse forudsætter dokumentation for, at fraværet skyl- des sygdom eller tilskadekomst, når arbejdsgiver kræver det.

Stk. 5

DM-Arbejdsgiver garanterer for betaling af beløbene i §§ 7 og 12.

IV – Feriekortordningen

Stk. 1

En medarbejder, som i optjeningsåret skifter enten feriekonto eller arbejds- sted, får ved sin fratræden udleveret et feriekort i forbindelse med fratræ- delsen.

Det skal fremgå af de anvendte feriekort, at de er udstedt af medlemmer af DM-Arbejdsgiver, og at de godkendes af organisationerne.

Feriekortet skal angive:

• Arbejdsgiverens CVR-nr.

• Arbejdsgiverens navn og adresse

• Det tidsrum inden for samme optjeningsår, beskæftigelsen hos den på- gældende arbejdsgiver har varet

• Den ferieberettigede løn, der er udbetalt for samme tidsrum

• Den feriegodtgørelse, der er opnået ret til

• Det antal feriedage, beskæftigelsen berettiger til

• Hvor meget feriegodtgørelsen udgør pr. feriedag

Har medarbejderen ved afgangen ikke holdt de feriedage, der tilkommer vedkommende, hidrørende fra beskæftigelse på samme virksomhed i tidli- gere optjeningsår, udstedes der herfor feriekort (restferiekort) indeholdende tilsvarende oplysninger som ovenfor nævnt.

Stk. 2

De på feriekortet anførte tilgodehavende feriepenge forfalder til udbetaling i det følgende ferieår.

Stk. 3

Den ferieberettigede kan kræve feriebetalingen udbetalt eller tilsendt af de virksomheder, hvor vedkommende tidligere har været beskæftiget, mod indlevering eller indsendelse af det af den pågældende virksomhed udleve- rede feriekort eller restferiekort.

Bevis for, at medarbejderen skal have ferie, sker ved påtegning på kortet af den arbejdsgiver, hvor medarbejderen er ansat. Har medarbejderen ingen arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor ferien skal holdes, meddeles attestation af den arbejdsløshedskasse, hvor vedkommende modtager arbejdsløsheds- dagpenge.

Holdes ferien under aftjening af værnepligt, meddeles attestation af den mi- litærafdeling eller vedkommende afdeling af civilforsvarskorpset og under aftjening af civil værnepligt af lejrchefen. I øvrigt meddeles attestation af Jobcentret.

Stk. 4

Skal der ikke holdes ferie i én sammenhæng, giver arbejdsgiveren (evt. Jobcentret eller kommunens socialforvaltning) kortet attestation om, hvor mange dage der skal holdes ferie, og hvor stort et feriepengebeløb der sva- rer hertil.

Den arbejdsgiver, der har udstedt kortet, udbetaler det beløb, der er forfal- dent til udbetaling, og udleverer et restferiekort på det resterende beløb i overensstemmelse med de forannævnte regler.

Stk. 5

Medarbejdere og arbejdsgivere kan aftale, at optjente og ikke-afviklede fe- riedage ud over 20 dage kan overføres til det følgende ferieår. Der kan maks. overføres sammenlagt 10 feriedage og senest i 2. ferieår efter, at fe- rie overføres, skal alt ferie afholdes.

Der skal skriftligt indgås en aftale, inden ferieårets udløb.

Hvis en medarbejder på grund af sygdom, barselsorlov eller andet fravær på grund af orlov er forhindret i at holde ferie, kan medarbejderen og ar- bejdsgiveren desuden aftale, at ferien overføres til det følgende ferieår.

Overførsel af sådan ferie kan aftales uanset antallet af overførte feriedage i øvrigt. Aftalen skal være skriftlig.

Hvis medarbejderen fratræder inden alt ferie er afviklet, udbetales ferie- godtgørelse for feriedage ud over 25.

Ved overførsel af ferie skal arbejdsgiveren inden ferieårets udløb skriftligt meddele den, der skal udbetale feriegodtgørelsen, at ferie overføres.

Overført ferie kan ikke pålægges i et opsigelsesvarsel, medmindre ferien al- lerede er aftalt til afvikling i opsigelsesperioden.

Stk. 6

Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden udløbet af det ferieår, inden for hvilket ferien skulle være holdt, indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond, medmindre den til enhver tid gældende lovgivning har givet tilladelse til, at beløbene anvendes til andet feriemæssigt formål.

Stk. 7

3F og Dansk Metal er dog enige med DM-Arbejdsgiver om, at feriekortord- ningen benyttes for de af organisationernes medlemmer, der er beskæftiget på virksomheder under DM-Arbejdsgiver, som garanterer for feriegodtgørel- sens udbetaling i henhold til ordning af 1. april 2008.

V – Almindelige bestemmelser

Stk. 1

Betalt ferie skal afholdes, og medarbejderen må ikke i ferien påtage sig an- det betalt arbejde.

Stk. 2

I tilfælde af dødsfald tilfalder feriepengene afdødes bo.

Stk. 3

Feriebetalingen er en del af medarbejderens løn og inddrives på samme måde som løn ved retsforfølgning over for arbejdsgiveren.

Stk. 4

Tvistigheder, som måtte opstå som følge af feriereglerne, kan behandles ef- ter de gældende regler for afgørelse af tvistigheder, jf. § 25.

Stk. 5

Hidtil bestående ferieordninger må ikke gennem denne ordning forringes. I øvrigt gælder ferielovens almindelige bestemmelser.

§ 13 – Faglig videreuddannelse

Stk. 1 – Kompetencefond

Der oprettes en kompetencefond, og organisationerne udarbejder efterføl- gende regler herfor.

Fonden tager udgangspunkt i retningslinjerne for Industriens Kompetence- udviklingsfond og tilpasses de forhold, der er gældende for overenskomsten mellem DM-Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F.

Pr. 1. juni 2017 indbetales kr. 520,00 pr. medarbejder pr. år.

Xxxxxxxx for selvvalgt uddannelse i § 13, stk. 2, 3 og 4, betales af fonden, når fonden er etableret.

Stk. 2

Organisationerne er enige om at samarbejde om, at medarbejderne får den fornødne efter- og videreuddannelse for herigennem at styrke branchen.

Virksomhederne og medarbejderne opfordres derfor til at foretage en ud- dannelsesplanlægning på basis af branchens kursusudbud.

Organisationerne er derfor enige om, at medarbejdere under fornøden hen- syntagen til virksomhedens produktionsforhold har ret til at deltage i 2 ugers efter- og videreuddannelse efter eget valg med fuld løn, jf. dog stk. 3.

Stk. 3

Organisationerne er enige om, at ajourførte grundlæggende skolekundska- ber er en vigtig forudsætning for at vedligeholde og videreudvikle de faglige kvalifikationer i takt med den tekniske udvikling. Derfor er der enighed om, at medarbejderen har ret til deltagelse i uddannelse/efteruddannelse og f.eks. kurser til personlig udvikling efter eget valg, jf. stk. 2.

Stk. 4

Der kan deltages i kurser, hvortil der ydes VEU-godtgørelse. VEU-refusionen tilfalder virksomheden. Endvidere afholder virksomheden kursusgebyrer og andre udgifter under kurset. Anden kursusdeltagelse er efter retningslinjer bestemt af Fællesudvalget.

Hvis parterne overtager ansvaret for det nuværende VEU-godtgørelses- system, vil overenskomstparterne arbejde for, at ansvaret for opkrævning og udbetaling af bidrag i den forbindelse overtages af den mellem parterne etablerede uddannelsesfond.

Stk. 5

Der opkræves følgende beløb pr. time pr. beskæftiget medarbejder til ve- derlag og uddannelsesaktiviteter:

Pr. 1. marts 2017:

DA/LO Udviklingsfonden: 67 øre

Beløbet opkræves i henhold til aftale mellem DA/LO, idet der betales 45 øre til Fællesudvalget og 22 øre til DA/LO Udviklingsfonden.

Pr. 1. januar 2018:

DA/LO Udviklingsfonden: 70 øre

Beløbet opkræves i henhold til aftale mellem DA/LO, idet der betales 45 øre til Fællesudvalget og 25 øre til DA/LO Udviklingsfonden.

Pr. 1. marts 2018:

DA/LO Udviklingsfonden: 75 øre

Beløbet opkræves i henhold til aftale mellem DA/LO, idet der betales 50 øre til Fællesudvalget og 25 øre til DA/LO Udviklingsfonden.

Tillidsrepræsentantvederlag og -uddannelse: 20 øre

Stk. 6

DM-Arbejdsgiver varetager på vegne af uddannelsesfonden opkrævning af det i § 13, stk. 5, nævnte bidrag hos alle medlemsvirksomheder, der er om- fattet af overenskomsten, herunder virksomheder der er udmeldt af DM- Arbejdsgiver, men som på udmeldelsestidspunktet er omfattet af overens- komsten.

Kapitel 4 – Opsigelse og fratrædelse

§ 14 – Opsigelsesregler

Stk. 1 – Opsigelsesvarsler

a. Inden for de første 6 måneder er ingen af parterne forpligtede til at af- give noget varsel i forbindelse med en afbrydelse af ansættelsesforhol- det, idet dog sidste arbejdsdag altid skal være en fredag eller ugens sid- ste arbejdsdag.

b. For medarbejdere, der uden anden afbrydelse end de i stk. 5 nævnte, har været beskæftiget på samme virksomhed i de nedenfor anførte tidsrum, gælder følgende opsigelsesvarsler (læretid tæller med):

Opsigelse fra arbejdsgiverens side:
Efter 6 måneders beskæftigelse	2 uger
Efter 9 måneders beskæftigelse	3 uger
Efter 2 års beskæftigelse	4 uger
Efter 3 års beskæftigelse	8 uger
Efter 6 års beskæftigelse	10 uger
Medarbejdere, der er fyldt 50 år og har mindst 9 års anciennitet på virksomheden	3 mdr.
Medarbejdere, der er fyldt 50 år og har mindst 12 års anciennitet på virksomheden	4 mdr.

Opsigelse fra medarbejderens side:
Efter 6 måneders beskæftigelse	1 uge
Efter 3 års beskæftigelse	2 uger
Efter 6 års beskæftigelse	3 uger
Efter 12 års beskæftigelse	4 uger

Det er ancienniteten på opsigelsestidspunktet, der er afgørende for de anførte opsigelsesvarsler.

Opsigelse skal altid ske til udløbet af en uge.

c. Ved opsigelsesvarsler regnes altid med løbende dage, mens erstatning for manglende varsel (se stk. 5) kun beregnes for mistede arbejdsdage.

Opsigelsen skal være meddelt senest dagen før, varslet skal begynde at løbe – dvs. torsdag i en uge til fratræden en fredag. Feriefridage kan ikke indgå i varslet.

d. Som afbrydelse af ansættelsesforholdet regnes ikke:

• Sygdom, der uden ugrundet ophold anmeldes til arbejdsgiveren

• Indkaldelse til militærtjeneste

• Barselshvile

• Afbrydelse af arbejdet hidhørende fra maskinstandsning, materiale- mangel eller lign., såfremt medarbejderen genoptager arbejdet, når dette tilbydes denne

Stk. 2 – Opsigelse under sygdom og ferie

a. Medarbejdere, der i henhold til bestemmelserne i stk. 1 har krav på opsi- gelsesvarsel, kan ikke opsiges inden for de første 4 måneder af den peri- ode, hvori de er uarbejdsdygtige på grund af dokumenteret sygdom.

Skyldes uarbejdsdygtigheden uforskyldt tilskadekomst ved arbejde for virksomheden, herunder erhvervsbetinget lidelse, der åbenbart skyldes arbejde for virksomheden, kan medarbejderen ikke opsiges inden for de første 6 måneder af den periode, hvori vedkommende er dokumenteret uarbejdsdygtig på grund af tilskadekomsten.

b. For medarbejdere med opsigelsesvarsel i henhold til stk. 1 kan en opsi- gelse ikke fra nogen af siderne finde sted under ferie.

Er der forud for afskedigelsen fastlagt samlet ferie af mindst 10 ferieda- ges varighed (2 uger), skal opsigelsesvarslet være af en sådan længde,

at der til søgning af nyt arbejde, henholdsvis ny arbejdskraft, bliver i alt 21 dage (3 uger) til rådighed uden for ferien. Denne rådighedsperiode kan dog ikke være længere, end den pågældendes opsigelsesvarsel. Søg- nehelligdage kan indgå i varslet.

Stk. 3 – Bortfald af opsigelsesvarsler

For medarbejdere, der er antaget til at udføre et bestemt bygningsarbejde uden for virksomhedens område, gælder ingen opsigelsesvarsler. Dette meddeles medarbejderen skriftligt ved ansættelsen.

Stk. 4 – Generhvervelse af ancienniteten

Medarbejdere, som afskediges med 14 dages varsel eller mere i henhold til stk. 1, og medarbejdere uden opsigelsesvarsel, som afbrydes i arbejdet på grund af arbejdsmangel eller en af de i stk. 5 nævnte grunde, men genopta- ger arbejdet, når dette tilbydes dem inden for et tidsrum af 12 måneder, genindtræder i tidligere på virksomheden opnået anciennitet. Ancienniteten akkumuleres.

Arbejdere, som er fratrådt virksomheden med det i stk. 1 gældende varsel, kan dog efter varselsperiodens udløb tilbydes genansættelse for kortere va- righed end det opnåede opsigelsesvarsel, når der i hvert tilfælde er givet skriftlig meddelelse herom ved arbejdets begyndelse.

Stk. 5 – Erstatning for manglende varsel

a. Såfremt en medarbejder, som ifølge foranstående har krav på opsigelses- varsel, afskediges af en af medarbejderen utilregnelig grund uden det gældende varsel, eller såfremt en medarbejder forlader virksomheden uden at give mindst det varsel, vedkommende har pligt til, skal den over- trædende part til modparten erlægge et beløb svarende til vedkommende medarbejders timeløn for det antal arbejdsdage, overtrædelsen andra- ger.

b. Såfremt en medarbejder, der har modtaget eller betalt erstatning for manglende varsel ved afskedigelse eller opsigelse, genansættes inden for opsigelsesvarslets løbetid, har den part, der har betalt erstatning, ret til at kræve den del af erstatningen, der modsvarer den resterende del af opsigelsesperioden, tilbagebetalt.

Stk. 6 – Aftale om kortere opsigelsesvarsel

Uanset medarbejderens pligt til at give opsigelsesvarsel bør arbejdsgiveren ikke vægre sig ved at træffe aftale om, at medarbejderen straks kan fra- træde arbejdet, hvis medarbejderen beviser, at der er tilbudt ham en fast plads eller lignende, der nødvendiggør, at opsigelsesvarslet ikke kan over- holdes.

Stk. 7 – Kursus ved opsigelse

Medarbejdere, der har været uafbrudt ansat i virksomheden i mindst 3 år, og som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksom- hedslukning eller andre på virksomheden beroede forhold, er berettiget til at deltage i et relevant kursus.

Kursets varighed kan højst andrage 2 uger, og udgifterne ved kursusdelta- gelse og eventuelt løntab i kursusperioden dækkes af arbejdsgiveren i det omfang, udgifterne ikke dækkes af det offentlige eller fra anden side.

Såfremt kursusdeltagelsen ikke kan finde sted i opsigelsesperioden, er den pågældende på tilsvarende vilkår berettiget til kursusdeltagelse inden for 56 dage efter fratrædelse, hvis den pågældende fortsat er arbejdssøgende.

Disse regler finder dog ikke anvendelse over for medarbejdere, der ved tid- ligere fratræden fra samme virksomhed har været omfattet af denne be- stemmelse, er berettiget til efterløn eller pension fra arbejdsgiveren eller fra det offentlige.

Stk. 8 – Frihed til vejledning ved afskedigelse

Såfremt medarbejdere, som i henhold til stk. 1 har krav på opsigelsesvar- sel, afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomheds- lukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har medarbejderne ret til frihed med løn i op til 2 timer til at søge vejledning i a-kassen/fagfor- eningen.

Friheden placeres hurtigst muligt efter afskedigelsen og under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold.

§ 15 – Fratrædelsesgodtgørelse

Stk. 1

Hvis en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksom- hed i 3, 6 eller 8 år, uden egen skyld bliver opsagt, skal arbejdsgiveren ved medarbejderens fratræden betale henholdsvis 1, 2 eller 3 gange en særlig fratrædelsesgodtgørelse, der beregnes efter stk. 2.

Stk. 2

Den særlige fratrædelsesgodtgørelse udgør et beløb svarende til forskellen mellem det til enhver tid gældende dagpengebeløb pr. måned og lønnen til- lagt fritvalgsbidrag med fradrag af 15 %.

Fratrædelsesgodtgørelsen kan minimum udgøre kr. 2.500,00 pr. måned og maksimum kr. 15.000,00 pr. måned.

Lønnen opgøres pr. måned på baggrund af den løn, medarbejderen ville have oppebåret under sygdom, jf. § 9, stk. 2. Pensionsbidraget indgår ikke i beregningsgrundlaget.

Stk. 3

Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt medarbejderen ved fratrædelsen har opnået anden ansættelse, oppebærer pension eller af andre årsager ikke oppebærer dagpenge. Endelig udbetales godtgørelsen ikke, hvis medarbej- deren er funktionærlignede ansat eller i forvejen har krav på fratrædelses- godtgørelse, forlænget opsigelsesvarsel eller lignende vilkår, der giver en bedre ret end overenskomstens almindelige opsigelsesregler.

Stk. 4

Medarbejdere, der oppebærer godtgørelse i henhold til stk. 1, og i forbin- delse med genansættelse indtræder i deres optjente anciennitet, opnår først på ny ret til godtgørelse i henhold til denne bestemmelse, når betingelserne i stk. 1 er opfyldt i relation til den nye ansættelse.

Stk. 5

Såfremt den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er andet end 37 timer, ændres forholdstallet tilsvarende.

Kapitel 5 – Særlige ansættelsesformer

§ 16 – Funktionærlignende ansættelse

Stk. 1

Organisationerne anbefaler, at de virksomheder, der for visse medarbejdere med mere end 9 måneders anciennitet ønsker at indføre funktionærlignende ansættelsesforhold, fortrinsvis følger de retningslinjer, der er anført neden- for.

Stk. 2 – Ufravigelighed

Følgende bestemmelser er ufravigelige:

a. Reglerne i funktionærlovens § 8 om efterløn ved død

b. 120-dages-reglen kan – selv om den er skriftligt aftalt – ikke gøres gæl- dende, hvis den ansattes opsigelsesvarsel er omfattet af overenskom- stens § 14

Spørgsmålet om indførelse eller afskaffelse af aftaler om funktionærlignende ansættelsesvilkår kan fagretlig behandles, dog kun på forhandlingsmøde.

Stk. 3

Funktionærlignende ansættelsesforhold kan aftales individuelt med medar- bejdere, der udfører særligt betroet/kvalificeret arbejde.

Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt.

Stk. 4

Senest 1 måned efter indgåelse af aftalen om funktionærlignende ansæt- telse skal den ansatte skriftligt oplyses om ansættelsesvilkårene. Ansættel- sesbeviset i bilag 10 anbefales anvendt af organisationerne.

Ansættelsesbeviset kan efter underskrift kræves indsendt til den respektive organisation.

Stk. 5 – Aflønning

a. Lønnen skal give udtryk for den enkelte medarbejders kvalifikationer, an- svar, indsats og dygtighed.

b. Én gang om året tages lønnen for den enkelte op til vurdering og even- tuel regulering. Reguleringstidspunktet kan være det samme som for funktionærer ansat på virksomheden. Uoverensstemmelse vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretlig behandles efter overenskom- stens regler.

c. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timelønnen til månedsløn med det gældende timetal, pt. 160,33. Lønnen udbetales på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funktionærer.

Stk. 6 – Anciennitet og opsigelse

a. Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra den

1. i den måned, hvor aftalen træder i kraft.

b. I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde efter reglerne i funktionærlovens § 2. Parterne er enige om, at opsigelsesvarslets længde ikke kan blive kortere end de i henhold til overenskomstens opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse.

c. Opsigelse kan finde sted under sygdom. Overenskomstens opsigelsesreg- ler finder ikke anvendelse på aftaler om funktionærlignende ansættelser.

d. Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at medarbejderen kan opsiges med en måneds varsel til en måneds udgang, når den pågældende inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn un- der sygdom i alt i 120 dage.

Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter opsigelsen er sket.

Stk. 7

Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold og forskudt tid tillige med betalingen herfor, fastsættes i henhold til overenskomstens bestem- melser. Ved overarbejde i forbindelse med det arbejde, de pågældende nor- malt udfører, er de ikke omfattet af overenskomstens § 5, stk. 6, litra c.

Tillidsrepræsentanten har påtaleret ved misbrug.

Stk. 8 – Ferie

a. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn eller ferie med feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 14. Nærværende bestem- melse erstatter overenskomstens § 12, III.

b. Parterne er enige om, at funktionærlignende ansatte forinden optjening- sårets afslutning kan meddele arbejdsgiveren, hvorvidt vedkommende ønsker at overgå fra ferie med løn til ferie med feriegodtgørelse i henhold til den til enhver tid gældende ferielovs bestemmelser, samtidig med at vedkommende i forbindelse med afholdelse af søgnehelligdage og feriefri- dage får udbetalt de i overenskomsten til enhver tid gældende forskuds- beløb.

c. Der gives fuld løn på søgnehelligdage og andre arbejdsfri dage, jf. over- enskomstens § 3. Virksomheden betaler fuld løn under sygdom.

Stk. 9 – Funktionærlovens bestemmelser

Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår er omfattet af funktionær- lovens §§ 2, 2a, 2b, 3, 5, 8, 16 og 17a.

Stk. 10

Hvor intet andet er nævnt i nærværende aftale eller i det mellem parterne udarbejdede ansættelsesbevis, er medarbejderen omfattet af reglerne i overenskomsten.

Stk. 11

Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de individuelle af- taler eller af nærværende retningslinjer behandles efter overenskomstens regler for afgørelse af tvistigheder, jf. § 25.

Stk. 12 – Ophør af aftale

Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlignende ansættelse med en enkelt medarbejder, eller ønsker den enkelte medarbej- der at blive frigjort, kan dette ske for det med den pågældende medarbej- ders gældende opsigelsesvarsel.

Efter udløbet af ovennævnte varsler anses medarbejderen alene for at være omfattet af overenskomsten.

Stk. 13 – Eksisterende aftaler

Allerede eksisterende aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår kan ved aftale omskrives efter nærværende retningslinjer.

§ 17 – Seniorordning

Stk. 1

Parterne er enige om, at en virksomhed har pligt til at efterkomme et ønske fra en medarbejder på 58 år eller derover om afholdelse af en seniorsam- tale.

Formålet med en sådan samtale er at aftale evt. ændringer i arbejdsforhol- dene, som måtte være nødvendige for, at medarbejderen kan fastholdes på arbejdspladsen.

Stk. 2

a. Medarbejderen kan indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder for medarbejderen.

I seniorordningen kan medarbejderen vælge at anvende indbetalingen til DM-A Fritvalgskontoen til finansiering af seniorfridage.

Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at konvertere løbende pensionsbidrag, jf. § 8. Det konverterede pen- sionsbidrag indsættes ligeledes på medarbejderens DM-A fritvalgskonto.

b. Medarbejderen og virksomheden kan aftale, at medarbejderen, fra 5 år før seniorordningen kan iværksættes, kan opspare værdien af ikke-af- holdte feriefridage, jf. overenskomstens § 7B, og akkumulere disse. Vær- dien heraf kan komme til udbetaling i forbindelse med afholdelse af yder- ligere seniorfridage.

Efter denne bestemmelse kan der maksimalt afholdes så mange feriefri- dage, som det opsparede beløb svarer til, jf. betalingen nedenfor.

Ved afholdelse af seniorfridage reduceres DM-A fritvalgskontoen med et beløb svarende til løn under sygdom.

c. Medmindre andet aftales, skal medarbejderen senest 1. december give virksomheden skriftlig besked om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning med seniorfridage i det kommende kalenderår

og i så fald, hvor stor en andel af pensionsbidraget medarbejderen øn- sker at konvertere til løn. Endvidere skal medarbejderen give besked om, hvor mange seniorfridage medarbejderen ønsker at holde det kommende år.

Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende år. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. december meddele virksom- heden, om der ønskes ændringer for det kommende år.

d. Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den løn- ningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gæl- dende folkepensionsalder.

Placeringen af seniorfridage sker, medmindre andet aftales, efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage, jf. § 3, stk. 2.

e. Alternativt til seniorfridage kan medarbejder og virksomhed aftale en ar- bejdstidsreduktion i form af f.eks. længere sammenhængende arbejdsfri perioder, fast reduktion i den ugentlige arbejdstid eller andet.

Ved aftale om fast reduktion i den ugentlige arbejdstid kan det konverte- rede pensionsbidrag udbetales løbende som et tillæg til lønnen.

Konverteringen ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige bereg- ningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.

Medarbejderen kan tidligst holde seniorfridage i 2018.

Stk. 3

Medarbejderen og virksomheden kan aftale, at medarbejderen, fra 5 år før seniorordningen kan iværksættes, kan opspare værdien af ikke-afholdte fe- riefridage, jf. overenskomstens § 3, stk. 2, og akkumulere denne.

Værdien heraf kan – eventuelt sammen med øvrige indbetalinger på frit- valgsordningen – komme til udbetaling i forbindelse med en seniorordning.

§ 18 – Traineeordning

Stk. 1

Dansk Metal og DM-Arbejdsgiver er enige om at etablere en traineeordning omfattende 15-17 årige.

Formålet med etableringen er gennem praktisk arbejde i virksomheden at styrke unges kompetencer og give dem kendskab til samt forudsætninger for senere uddannelse inden for området.

Baggrunden for ordningen er, at Dansk Metal og DM-Arbejdsgiver ønsker at kunne tiltrække den nødvendige kvalificerede arbejdskraft til virksomhe- derne og bidrage til, at flere unge opnår forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Stk. 2

Traineeaftalen indebærer en ansættelse af maksimalt 6 måneders varighed, og der skal udstedes et ansættelsesbevis, som kan fås ved henvendelse til organisationerne. Aftalen kan opsiges af begge parter under ansættelsesfor- løbet med dags varsel.

Stk. 3

DM-Arbejdsgiver og Dansk Metal er enige om at følge mindstebetalingssat- sen i overenskomstens § 4, stk. 1 (for unge under 18 år).

Stk. 4

Arbejdstiden aftales frit mellem virksomhed og trainee.

Stk. 5

Aftalen omfatter trainee-ophold på virksomhederne, som er godkendt til lærlinge inden for rammerne af Metalindustriens Uddannelsesudvalg samt arbejdsområder, der knytter sig til de erhvervsuddannelser, som er udarbej- det i dette regi.

§ 19 – Socialt Kapitel

Ud fra ønsket om at udsatte grupper bevarer – og får – plads på arbejds- markedet, kan der, for medarbejdere med varig eller midlertidig nedsat ar- bejdsevne, aftales muligheder for lokale initiativer, der sikrer arbejdsvilkår med udgangspunkt i overenskomstens gældende bestemmelser.

Aftaler og sikring af vilkår, som eksempelvis en personalepolitik på området, sker på den enkelte arbejdsplads i samarbejde mellem ledelse og tillidsre- præsentant. Hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant, vil den lokale afde- ling skulle indgå en sådan aftale med virksomheden

Kapitel 6 – Tillidsrepræsentanter mv.

§ 20 – Tillidsrepræsentanter

Stk. 1

På en arbejdsplads, der beskæftiger mere end 5 medarbejdere, har disse ret til af deres midte at vælge en tillidsrepræsentant.

Stk. 2 – Valg af tillidsrepræsentant

a. Tillidsrepræsentanten skal vælges af de ansatte og blandt de anerkendt dygtige medarbejdere, der er medlem af et af de overenskomstbærende forbund, og som har arbejdet mindst 9 måneder i de sidste 2 år på det pågældende arbejdssted.

Hvor sådanne medarbejdere ikke findes i et antal af mindst 5, suppleres der op til dette blandt de medlemmer, der har arbejdet længst på virk- somheden.

b. Tillidsrepræsentanten forelægger alene forslag, henstillinger og klager fra medlemmer af et af de overenskomstbærende forbund for ledelsen.

c. Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af forbundet, og at dette er meddelt DM-Arbejdsgiver – dog indtræder tillidsrepræsentantbeskyttel- sen, når valget er meddelt arbejdsgiveren.

Forbundet må dog ikke godkende og videresende meddelelse til DM- Arbejdsgiver om et tillidsrepræsentantvalg, før det er godtgjort, at de i stk. 1 og 2 anførte bestemmelser er overholdt.

I forbundets meddelelse om tillidsrepræsentantvalg anføres, hvornår val- get har fundet sted, samt hvor mange medarbejdere henhørende under tillidsrepræsentantens område, der da var beskæftiget i den pågældende virksomhed eller værkstedsafdeling.

d. Ungarbejdere og lærlinge har valgret, men er ikke valgbare.

e. Når der på en virksomhed er beskæftiget medlemmer af begge forbund, men ingen af forbundene er repræsenteret med over 5 medlemmer, kan de i fællesskab vælge en tillidsrepræsentant efter de i stk. 2 opstillede retningslinjer, såfremt der tilsammen er beskæftiget mere end 5 med- lemmer af de nævnte forbund.

Stk. 3 – Opsigelse af tillidsrepræsentant

a. Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager til at op- sige en tillidsrepræsentant, der er valgt efter reglerne i stk. 2, skal virk- somheden rette henvendelse til DM-Arbejdsgiver, der herefter kan rejse spørgsmål i henhold til reglerne for afgørelse af tvistigheder.

b. Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest 14 kalenderdage efter mæglingsbegæringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øv- rigt fremmes mest muligt.

Såfremt der ikke opnås enighed på mæglingsmødet, og virksomheden ønsker sagen videreført, eller der på mæglingsmødet opnås enighed om afskedigelsen, skal der på mødet afleveres en formel opsigelse til tillids- repræsentanten. I begge situationer regnes opsigelsesvarslet fra datoen for mæglingsmødets afholdelse.

Såfremt sagen ikke afsluttes på mæglingsmødet, videreføres sagen af ar- bejdsgiversiden til organisationsmøde og om nødvendigt til faglig vold- gift.

c. En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og arbejdsgiveren er pligtig at give vedkommende 5 måneders varsel.

d. Såfremt en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhæn- gende periode på mindst 5 år, har han dog krav på 6 måneders varsel.

Stk. 4 – Ophør

En tillidsrepræsentant, der er valgt under en periode med et større antal medarbejdere, ophører med at være tillidsrepræsentant, hvis medarbejder- antallet i en periode af 3 måneder har været 5 eller derunder, medmindre der træffes skriftlig aftale mellem parterne om stillingens opretholdelse.

Stk. 5 – Faglig opdatering af ophørte tillidsrepræsentanter

Følgende gælder pr. 1. maj 2017:

En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have

virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virk- somheden om medarbejderens behov for faglig opdatering. Drøftelsen af- holdes senest inden for en måned fra ophøret af tillidsrepræsentanthvervet og på medarbejderens foranledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig opdatering, og hvordan denne opdatering skal finde sted.

Såfremt der ikke kan opnås enighed, har medarbejderen ret til 3 ugers fag- lig opdatering. Efter 6 års sammenhængende tillidsrepræsentanthverv har medarbejderen ret til 6 ugers faglig opdatering.

Medarbejderen modtager løn efter § 10 under den faglige opdatering. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgørelse til uddan- nelsen. Løntabsgodtgørelse tilfalder virksomheden.

Der kan ydes støtte fra uddannelsesfonden.

Ved faglig opdatering, hvor der ydes VEU-godtgørelse, henvises til § 13.

Stk. 6 – Nyoptagne virksomheder

Nyoptagne virksomheder skal over for DM-Arbejdsgiver oplyse om valgte til- lids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Disse oplysninger videregives til for- bundene.

Stk. 7 – IT-faciliteter

Tillidsrepræsentanten skal til udførelse af sit hverv have den nødvendige ad- gang til IT-faciliteter, herunder Internet.

Stk. 8 – Vederlag til tillidsrepræsentanter

Vederlaget udbetales hvert kvartal bagud til tillidsrepræsentanten. Beløbet udgør kr. 16.000,00 pr. år.

Pr. 1. april 2017 udgør beløbet kr. 17.500,00 pr. år.

Parterne er enige om, at bestyrelsen for uddannelsesfonden efterfølgende aftaler de nærmere retningslinjer for udbetalingen.

Xxxxxxx midler herfra overføres til Fællesudvalgets konto.

§ 21 – Talsrepræsentanter mv.

Stk. 1 – Talsrepræsentant

På virksomheder, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, kan medar- bejderne ved afgivelse af fuldmagt bemyndige en kollega (talsrepræsen- tant) til i konkrete anliggender at indgå og opsige lokalaftaler med ledelsen.

Talsrepræsentanten skal være medlem af et af de overenskomstbærende forbund og have modtaget fuldmagt fra over halvdelen af de medarbejdere, der udgør valggrundlaget.

Stk. 2 – Bistand fra lokalafdelingen

Såfremt der opstår en faglig uoverensstemmelse af individuel karakter på virksomheder, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentanter, kan den medar- bejder, uoverensstemmelsen vedrører, anmode en repræsentant fra den lo- kale afdeling om at bistå sig under den lokale forhandling.

Kapitel 7 – Overenskomstmæssige forhold

§ 22 – Lokalaftaler – Forsøgsordninger

Stk. 1 – Lokalaftaler

a. Der kan på virksomheden indgås lokale aftaler. Disse kan af begge parter opsiges med 2 måneders varsel til den 1. i en måned, medmindre der er truffet aftale om længere varsel.

b. I tilfælde af opsigelse skal den opsigende part foranledige lokal forhand- ling herom. For så vidt der ikke opnås enighed, behandles sagen ved et mæglingsmøde, evt. organisationsmøde.

c. Parterne er ikke løst fra den opsagte aftale, før de i pkt. b anførte regler er iagttaget.

Stk. 2 – Forsøgsordninger

Under forudsætning af lokal enighed kan der gennemføres forsøg, som fra- viger overenskomstens bestemmelser. Sådanne lokalaftaler indgås med en

tillidsrepræsentant. Såfremt en sådan ikke er valgt, kan lokalaftalen indgås med den/de lokale afdelinger.

Lokalaftaler om fravigelser kan alene indgås inden for følgende områder:

• Arbejdstid

• Overtid

• Udearbejde

• Rejsearbejde

• Deltidsbeskæftigelse

Lokalaftaler om forsøgsordninger kan opsiges i henhold til stk. 1.

§ 23 – Organisationsforhold

Stk. 1 – Indmeldelse i DM-Arbejdsgiver

Virksomheder, som ved deres optagelse i DM-Arbejdsgiver har overens- komst med Dansk Metal eller 3F (herunder særoverenskomster, tiltrædel- sesoverenskomster og lokalaftaler), omfattes – uden særlig opsigelse af den pågældende overenskomst – af nærværende overenskomst fra tidspunktet for indmeldelsen i DM-Arbejdsgiver.

Der optages snarest efter virksomhedens optagelse i overenskomsten mel- lem DM-Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F tilpasningsforhandlinger med det formål at indgå lokale aftaler på en sådan måde, at det tidligere overens- komstforhold ikke forrykkes som helhed.

Sådanne lokalaftaler vil tidligst kunne opsiges ved udløb af den tidligere overenskomst.

Stk. 2 – Medlem af anden arbejdsgiverorganisation

Virksomheder, der er medlem af en anden arbejdsgiverorganisation, med hvem Dansk Metal og 3F har overenskomst, kan melde sig ind i DM- Arbejdsgiver og fortsat opretholde overenskomstforhold i den anden organi- sation.

Såfremt virksomheden senere måtte melde sig ud af den anden organisa- tion, optages der hurtigst muligt tilpasningsforhandlinger, jf. stk. 1 og 2.

§ 24 – Vikarer

Stk. 1 – Indlejede vikarer

Vikarer, som indlejes fra en virksomhed, der er medlem af Dansk Arbejdsgi- verforening, og som er omfattet af en overenskomst, er omfattet af den for denne virksomhed gældende overenskomst.

Vikarer, som indlejes fra virksomheder, der ikke er medlem af Dansk Ar- bejdsgiverforening eller ikke har overenskomst med Dansk Metal eller 3F, vil være omfattet af nærværende overenskomst.

Medlemsvirksomheden udleverer kopi af denne overenskomst til den udlej- ende virksomhed.

På anmodning fra brugervirksomhedens tillidsrepræsentant eller forbundene skal virksomheden oplyse, hvilke vikarbureauer der udfører opgaver på virksomheden inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde. I op- lysningerne skal indgå virksomhedsnavnet og adressen, som vikarbureauet har oplyst til virksomheden.

Parterne er enige om, at der efterfølgende evt. optages drøftelse omkring implementering af vikardirektivet.

Stk. 2 – Overførsel af anciennitet fra vikarbureau til rekvirent- virksomhed

Pr. 1. maj 2017 gælder følgende:

Såfremt vikarbureauvikaren har arbejdet hos rekvirentvirksomheden i mindst 3 måneder uden afbrydelse, overføres ancienniteten fra vikarbu- reauet til rekvirentvirksomheden, når vikarbureauvikaren ansættes på re- kvirentvirksomheden i direkte forlængelse af vikararbejdet.

Stk. 3 – Overførsel af anciennitet imellem vikarbureauer

Pr. 1. maj 2017 gælder følgende:

Hvis en vikar, der har været udsendt til en rekvirentvirksomhed, udsendes af et nyt vikarbureau til samme rekvirentvirksomhed, inden der er gået 10 arbejdsdage fra hans ophør på rekvirentvirksomheden, kan vikaren på an- modning få sin anciennitet under nærværende overenskomst overført til det nye vikarbureau. Det er alene anciennitet fra det seneste arbejdsforhold i rekvirentvirksomheden, der overføres.

Vikaren skal anmode det nye vikarbureau om overførsel af anciennitet se- nest to uger efter, han er påbegyndt sin udsendelse til rekvirentvirksomhe- den og skal på forlangende kunne dokumentere ancienniteten, der ønskes overført. Vikaren bevarer den overførte anciennitet, så længe vikaren er ud- sendt til samme rekvirentvirksomhed.

Stk. 4 – Overførsel af anciennitet fra rekvirentvirksomhed til vikarbureau

Pr. 1. maj 2017 gælder følgende:

Hvis en vikar, der har været ansat på en rekvirentvirksomhed, udsendes af et vikarbureau til samme rekvirentvirksomhed, inden der er gået 10 ar- bejdsdage fra hans ophør på rekvirentvirksomheden, kan vikaren på an- modning få sin seneste anciennitet under nærværende overenskomst hos rekvirentvirksomheden overført til vikarbureauet.

Vikaren skal anmode vikarbureauet om overførsel af anciennitet senest to uger efter, han påbegynder sin udsendelse til rekvirentvirksomheden, og skal på forlangende kunne dokumentere ancienniteten, der ønskes overført. Vikaren bevarer den overførte anciennitet, så længe vikaren er udsendt til samme rekvirentvirksomhed, hvor han var ansat.

Stk. 5 – Afklaring af anvendelse af vikarer omfattet af overens- komsten (vikarbureauer)

Om forståelsen henvises til bilag 8.

§ 25 – Afgørelse af tvistigheder

Uoverensstemmelser behandles i henhold til reglerne i denne paragraf.

Stk. 1 – Lokale forhandlinger

Uoverensstemmelser af faglig karakter kan søges løst ved forhandling mel- lem parterne på virksomheden, evt. med inddragelse af den lokale afdeling.

Stk. 2 – Mæglingsmøde

a. Kan der ikke opnås enighed ved den lokale forhandling, kan de respek- tive organisationer begære mægling i sagen.

b. Mæglingsbegæringen skal være skriftlig og indeholde en kort beskrivelse af uoverensstemmelsen, således at temaet på mæglingsmødet klart fremgår af begæringen.

c. Alle sager, hvor der ønskes mæglingsmøde, sendes gennem forbundet.

d. Sager, der vedrører direkte fortolkning af overenskomsten – eller sager af principiel karakter – forhandles af forbundet.

e. Arbejdsgiverforeningen ønsker at bibeholde muligheden for at fastholde, at det er forbundet, der har mæglingsmødet i konkrete sager, selvom sa- gen rejses af en lokal afdeling.

f. For så vidt mæglingsmøde er begæret i medfør af bestemmelserne i overenskomstens § 22, stk. 1, vedrørende opsigelse af lokale aftaler, ku- tymer eller reglementer, skal begæringen om mæglingsmødets afholdelse være den modstående organisation i hænde inden for de i § 22, stk. 1, angivne opsigelsesfrister – det vil sige senest den sidste hverdag i måne- den.

g. Mæglingsmøde skal så vidt muligt holdes på den virksomhed, hvor uover- ensstemmelsen er opstået.

h. Mæglingsmødet skal afholdes hurtigst muligt og senest 15 arbejdsdage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstående organisation.

Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.

i. Ved afskedigelsessager, hvor den lokale afdeling har haft mæglingsmøde, gælder fristen jf. Hovedaftalen mellem DA/LO først efter et organisations- møde ved videreførelse i Afskedigelsesnævnet.

j. Ved mæglingsmødet genoptages forhandlingerne med bistand af organi- sationernes mæglingsrepræsentanter, der herefter ved direkte indbyrdes forhandlinger søger at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen. Organisationerne kan aftale, at mæglingsmødet aftales med en mæg- lingsrepræsentant fra den lokale afdeling.

k. Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af parterne.

Stk. 3 – Organisationsmøde

a. Er der ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respektive orga- nisationer begære sagen videreført ved et organisationsmøde.

b. Skriftlig begæring herom skal meddeles den modstående organisation se- nest 10 arbejdsdage efter mæglingsmødets afholdelse.

c. Organisationsmødet afholdes hurtigst muligt og senest 15 arbejdsdage efter begæringens modtagelse i den modstående organisation.

Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.

d. På organisationsmødet deltager repræsentanter fra organisationerne.

De i sagen direkte implicerede parter har pligt til at deltage i organisations- mødet, medmindre ganske særlige omstændigheder foreligger.

Plenarmøde kan afholdes, såfremt en af parterne anmoder herom.

Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bin- dende virkning af parterne.

Stk. 4 – Faglig voldgift

a. Opnås der ikke ved mæglingsmødet/organisationsmødet en løsning af uoverensstemmelsen, og sagen angår forståelsen af en mellem parterne indgået overenskomst eller aftale, kan en af organisationerne begære sa- gen afgjort ved en faglig voldgift.

b. Den organisation, der ønsker sagen videreført, skal senest 10 arbejds- dage efter organisationsmødets afholdelse skriftligt begære afholdelse af faglig voldgift.

Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale.

c. Klager fremsender til modparten og retsformanden et klageskrift, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt. Klageskriftet anses for at være ret- tidigt modtaget, såfremt det er den modstående organisation i hænde se- nest kl. 16.00 20 arbejdsdage før retsmødet.

d. Svarskrift fremsendes af den modstående organisation til den klagende organisation og retsformanden, bilagt kopi af de akter, der ønskes frem- lagt. Svarskriftet anses for rettidigt modtaget, såfremt det er den kla- gende organisation i hænde senest kl. 16.00 10 arbejdsdage før retsmø- det.

Replik fremsendes til den indklagede organisation og retsformanden og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående or- ganisation i hænde senest kl. 16.00 5 arbejdsdage før retsmødet.

Duplik fremsendes og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation og retsformanden i hænde senest kl.

16.00 2 arbejdsdage før retsmødet.

Er klageskrift ikke modtaget rettidigt, betragtes sagen som afsluttet og kan ikke rejses igen.

Dog kan sagen genoptages, såfremt klagerne senest kl. 16.00, 3 arbejds- dage efter fristens udløb, til den modstående organisation fremsender klageskrift og tillige tilkendegiver at være villig til at betale den i over- enskomsten fastsatte bod. Bodsbeløbet er kr. 100.000,00.

Fristen for aflevering af svarskrift er herefter senest kl. 16.00 6 arbejds- dage før retsmødet.

Supplerende processkrifter kan udveksles og skal i så fald være den modstående organisation i hænde senest kl. 16.00 2 arbejdsdage før retsmødet.

Er svarskriftet ikke modtaget rettidigt, afgøres sagen på grundlag af de oplysninger, der fremgår af klageskriftet og referaterne fra den fagretlige behandling.

Såfremt der på retsmødet fremkommer materiale, som en af parterne – trods protest – ønsker at fremlægge, afgør retsformanden, hvorvidt ma- terialet skal indgå i vurderingen af sagen.

Stk. 5 – Principielle uoverensstemmelser

Uoverensstemmelser af principiel karakter mellem organisationerne vedrø- rende forståelse af overenskomsten og dermed ligestillede aftaler kan di- rekte forhandles.

Mødet kan begæres af en af overenskomstparterne, og det skal aftales se- nest 1 måned efter begæringen. Begæring om et sådant møde suspenderer frister for sagens videreførelse.

§ 26 – Overenskomstens varighed

Denne overenskomst træder i kraft fra den 1. marts 2017 og er bindende for undertegnede organisationer, indtil den af en af parterne i henhold til de til enhver tid gældende regler inden for området opsiges til ophør den 1. marts, dog tidligst den 1. marts 2020.

Protokollaterne i bilag 1-10 samt aftale om løn- og arbejdsforhold for lær- linge anses for en del af overenskomsten.

København, marts 2017

For DM-Arbejdsgiver:

Xxxx-Xxxx Xxxxxx

For 3F:

Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx

For Dansk Metal:

Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx

Bilag 1 – Implementering af direktiver

Parterne er enige om, at følgende EU-direktiver anses for implementerede i overenskomsten:

• Direktiv om arbejdstid

• Direktiv vedrørende børn og unges arbejde

• Udstationeringsdirektivet

• Direktiv om forældreorlov

• Direktiv om deltidsarbejde og holddriftsarbejde

• Direktiv vedrørende tidsbegrænset ansættelse

• Direktiv vedrørende afskedigelser i større omfang

• Direktiv om ansættelsesbeviser

Såfremt der er yderligere direktiver af betydning for overenskomstområdet, er parterne endvidere enige om at optage drøftelser om implementering heraf.

Bilag 2 – Arbejdsmiljø

Parterne er enige om, at arbejdsmiljølovens bestemmelser skal overholdes, og at arbejdsmiljøspørgsmål bedst løses af overenskomstparterne, og derfor behandles uenighed om arbejdsmiljø efter de almindelige fagretlige regler.

Klager skal dog, hvor arbejdsmiljøorganisation findes, forinden behandles af virksomhedens arbejdsmiljøorganisation, og såfremt der ikke her findes en løsning, fremsender den klagende part gennem sin organisation begæring om fagretlig behandling. Sådan begæring skal være ledsaget af et referat fra behandlingen i arbejdsmiljøorganisationen, ligesom tillidsrepræsentan- ten/erne for det pågældende område orienteres om den fremsendte begæ- ring.

Forud for en eventuel fagretlig behandling bidrager organisationernes fælles arbejdsmiljøudvalg, ”Arbejdsmiljøudvalget for Maskinhandlere”, til at løse arbejdsmiljøspørgsmålene. Der udarbejdes referat fra Arbejdsmiljøudvalgets behandling.

Et godt arbejdsmiljø gavner medarbejderne. Det bidrager også til større produktivitet og til, at kræfterne på virksomhederne bliver brugt effektivt. Virksomheder med styr på arbejdsmiljøet mindsker spild, og kvaliteten øges, når medarbejderne kan udføre deres arbejde farefrit.

DM-Arbejdsgiver, Dansk Metal og 3F har indgået denne aftale for at under- støtte virksomhedernes egen forebyggende arbejdsmiljøindsats og udbrede kendskabet til fordelene ved et godt arbejdsmiljø.

Organisationerne vil i fællesskab arbejde for at skabe et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø på de virksomheder, som er omfattet af organisati- onernes overenskomst. Målet er, at virksomhedernes ledelse og ansatte samarbejder om en systematisk forebyggende arbejdsmiljøindsats, som både hindrer arbejdsskader, og som inddrager et godt arbejdsmiljø i virk- somhedernes planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet.

Organisationerne vil:

• Gennem årlige informationsmøder udbrede kendskabet til redskaber i ar- bejdsmiljøindsatsen, som virksomhederne kan anvende til at styrke fore- byggelsen.

• Fremme samarbejdet om arbejdsmiljøet mellem ledelse og ansatte, her- under bistå virksomhederne i forbindelse med eventuelle uenigheder på den enkelte virksomhed.

• Udbrede information om relevante arbejdsmiljøspørgsmål, herunder ar- bejdsmiljølovens regler, organisering af arbejdsmiljøarbejdet, anvendelse af rådgivning fra Avidenz A/S, udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger, erhvervelse af arbejdsmiljøcertifikat m.m.

• Tilbyde virksomhedernes ledelse og repræsentanter for de ansatte ud- dannelse i virksomhedsnære arbejdsmiljøspørgsmål, som supplerer den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.

• Udbrede kendskabet til betydningen af et sikkert, sundt og udviklende ar- bejdsmiljø blandt lærlinge, herunder gennem samarbejde med uddannel- sesstederne og virksomheder med lærlinge.

Arbejdsmiljøudvalget for Maskinhandlere

Udvalget har til opgave at sikre gennemførelsen af denne aftale.

Udvalget består af repræsentanter fra:

• DM-Arbejdsgiver, der udpeger 2 repræsentanter

• Dansk Metal og 3F, der hver udpeger 1 repræsentant

De enkelte organisationer kan udpege 1 suppleant for hver af deres repræ- sentanter i udvalget, som kan deltage i udvalgets møder i tilfælde af forfald i organisationen.

Avidenz A/S deltager som observatør i udvalget ved direktøren.

Arbejdsmiljøudvalget foretager hvert år en vurdering af resultaterne af de- res indsatser med henblik på at forbedre den fælles indsats for det kom- mende år. Arbejdsmiljøudvalget udarbejder en årlig kort og præcis redegø- relse for sine aktiviteter til brug for organisationerne.

Økonomi

Udgifterne til de gennemførte aktiviteter finansieres af organisationerne i fællesskab. Der anvendes så vidt muligt desuden eksterne midler, eksem- pelvis via de offentlige bidrag, til parternes arbejdsmiljøindsats, herunder branchearbejdsmiljørådene.

Organisationerne afholder selv udgifterne til udvalgsmedlemmernes og sup- pleanternes deltagelse i udvalgets møder.

Bilag 3 – Værnefodtøj

Aftale om fordeling af udgifterne til anskaffelse, vedligeholdelse og renhol- delse af værnefodtøj.

Stk. 1

Virksomheden yder tilskud til køb af egnet, godkendt værnefodtøj til de an- satte:

a. hvor arbejdsforholdene pga. særlig risiko for fodskader, der kan undgås ved at bruge værnefodtøj, kræver det,

b. hvor virksomhedens arbejdsmiljøorganisation anbefaler det, eller

c. hvor den enkelte ansatte ønsker det.

Det normale tilskud svarer til prisen for almindelige værnetræsko i henhold til listens punkt I.

Hvor særlige arbejdsforhold nødvendiggør anvendelse af værnesko, fast- sættes tilskuddet til prisen for almindelige værnesko i henhold til listens punkt II.

Hvor særlige arbejdsforhold nødvendiggør anvendelse af værnefodtøj med ankelstøtte, fastsættes tilskuddet til prisen for værnestøvler i henhold til li- stens punkt III.

Hvor lægelig anvisning nødvendiggør brug af ortopædisk værnefodtøj, ydes tilskud i henhold til listen.

Ejendomsretten til værnefodtøj, hvortil virksomheden yder tilskud i henhold til foranstående bestemmelser, tilfalder den ansatte.

Stk. 2

Hvor særlige arbejdsforhold nødvendiggør anvendelse af andre typer vær- nefodtøj end nævnt i stk. 1, betales udgiften af virksomheden, og fodtøjet forbliver dennes ejendom.

Stk. 3

Ansatte, der modtager tilskud i henhold til stk. 1, er pligtig til at anvende værnefodtøj under arbejdet, medmindre der lokalt er truffet anden aftale.

Stk. 4

Det påhviler den ansatte for egen regning at sørge for renholdelse og nor- mal vedligeholdelse (eksklusiv egentlige reparationer) af det værnefodtøj, den ansatte anvender under udførelse af arbejde i virksomheden.

Stk. 5

Værnefodtøj, hvortil virksomheden yder tilskud, indkøbes efter aftale med virksomheden.

Fornyelse af nedslidt eller ødelagt værnefodtøj, der ikke længere opfylder sit formål, skal aftales med virksomheden.

Listepris pr. 1. marts 2017:

• I (træsko) kr. 490,00

• II (sko) kr. 777,00

• III (støvler) kr. 911,00

Organisationerne regulerer ovennævnte liste årligt pr. 1. marts med ud- gangspunkt i udviklingen i det almindelige pristal.

Stk. 6

Uoverensstemmelser om ovenstående behandles i henhold til overenskom- stens § 25 om regler for afgørelse af tvistigheder.

Stk. 7

Denne aftale betragtes som et tillæg til overenskomsten imellem DM- Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F og løber sammen med denne.

Der sker ikke med nærværende ændringer i bestående lokale aftaler.

Bilag 4 – Arbejdsfordeling

Der er enighed om, at arbejdsfordeling i konkrete situationer kan være vel- egnet til imødegåelse af afskedigelser som følge af midlertidig produktions- nedgang. De ansatte bevarer tilknytningen til virksomheden og føler sig ikke sat udenfor som dem, der er fuldt ledige, og virksomhederne opnår en nød- vendig reduktion af lønudgifterne og får samtidig mulighed for at bevare til- knytningen til en velkvalificeret medarbejderstab, således at produktionen, normalt uden forsinkelse og ekstraomkostninger til oplæring, igen hurtigt kan forøges.

Organisationerne finder, at indførelse af arbejdsfordeling ikke må medføre indskrænkninger i arbejdskraftens geografiske og faglige mobilitet og der- ved hindre fremtidig strukturtilpasning.

Arbejdsfordeling er en hjælp til selvhjælp for de ansatte og virksomhederne i en aktuel beskæftigelsessituation og bør derfor kun iværksættes af drifts- mæssige årsager som f.eks. ordrenedgang. Det skal fremhæves, at indfø- relse af arbejdsfordeling med oppebærelse af dagpenge betyder, at den an- satte, uanset gældende opsigelsesvarsler, har pligt til at påtage sig andet af Jobcentret anvist arbejde, således at andre virksomheder fortsat kan få an- vist den nødvendige kvalificerede arbejdskraft.

Organisationerne er derfor enige om nedenstående retningslinjer for indfø- relse af arbejdsfordeling.

Stk. 1

Arbejdsfordeling skal være begrundet i driftsmæssige årsager af forventelig kortvarig karakter.

Stk. 2

Arbejdsfordeling aftales ved lokale forhandlinger. Kan enighed ikke opnås, kan arbejdsgiveren varsle en sådan med 3 ugers varsel. Inden for dette tidsrum har medarbejderne påtaleret i henhold til regler for afgørelse af tvi- stigheder.

For så vidt en uoverensstemmelse om en arbejdsfordeling indankes til fag- retlig behandling, kan arbejdsfordelingen ikke træde i kraft, før mæglings- møde har været afholdt. Et begæret mæglingsmøde skal i alle tilfælde være afholdt inden 14 dage. Hvis en af organisationerne ikke overholder denne

tidsfrist, er arbejdsgiveren berettiget til at igangsætte den pågældende ar- bejdsfordeling. Det samme er tilfældet, såfremt enighed om sagen ikke op- nås på mæglingsmødet.

Spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsfordelingsordningen er tilstrækkelig be- grundet i virksomhedens tarv, kan herefter videreføres på normal måde i henhold til regler for afgørelse af tvistigheder.

Stk. 3

Aftale om arbejdsfordeling skal træffes på en sådan måde, at den enkelte medarbejder inden for 12 på hinanden følgende måneder ikke kan deltage i arbejdsfordelinger i mere end sammenlagt 13 uger.

Såfremt de maksimale 13 uger opdeles i flere perioder, kan ingen periode være under 4 uger i de tilfælde, hvor der foretages 1 uges lukning/1 uges arbejde, hvorimod fordeling med 2 eller 3 dages ledighed pr. uge kan etab- leres for minimum 3 uger. Etableres fordeling i henhold til ovennævnte og afbrydes inden udløbet af nævnte perioder på henholdsvis 4 og 3 uger, be- tragtes disse som forbrugt.

Såfremt arbejdsfordelingen aftales for sammenhængende 13 uger med en uges ledighed/en uges fri, kan den for den enkelte bestå af 7 ugers ledighed og 6 ugers arbejde eller omvendt.

Stk. 4

Arbejdsfordeling kan ligeledes etableres ved weekendarbejde. Særligt i for- hold til weekendarbejde er der mellem parterne enighed om, at på virksom- heder, i afdelinger eller produktionsområder, hvor der er etableret week- endhold, indgår weekendholdet på lige fod med de øvrige i fordelingen.

Der kan ved arbejdsfordelinger, hvor weekendhold skal indgå, alene etable- res fordelinger med 1 uges ledighed/1 uges arbejde, idet en weekends ar- bejde svarer til en uges arbejde. Samtidig er der mellem parterne enighed om, at weekendhold, der er beskæftiget i et andet produktionsområde/en anden afdeling end det produktionsområde/den afdeling, hvor der er etable- ret arbejdsfordeling, kan holdes uden for arbejdsfordelingen.

Stk. 5

Kollektiv ferielukning tælles ikke med i arbejdsfordelingsperioden. Kollektiv ferielukning medfører ikke en afbrydelse af arbejdsfordelingen og medfører derfor ikke betaling af G-dage.

En medarbejder tages ud af fordelingen, når denne skal deltage i kursus planlagt forud for en arbejdsfordeling. Ved deltagelse i kurser planlagt under arbejdsfordelingen kan en medarbejder tilsvarende tages ud af fordelingen. En medarbejder indgår i arbejdsfordeling efter endt orlov på lige fod med de øvrige, i det omfang pågældendes jobfunktion er omfattet af arbejdsforde- lingen.

Medarbejdere, der kommer til skade på virksomheden før eller under en etableret arbejdsfordeling, aflønnes efter § 9, stk. 3.

Stk. 6

Beskyttede medarbejdere deltager i lokalt aftalte arbejdsfordelinger.

De beskyttede medarbejdere er under deltagelse i arbejdsfordelingsordnin- ger fortsat omfattet af § 20.

Parterne er tillige enige om, at beskyttede medarbejderes deltagelse i ar- bejdsfordelingsordning ikke ændrer i bestående praksis vedrørende fritstil- ling og suspension af beskyttede medarbejdere.

Stk. 7

Ledighed skal tilstræbes samlet i større sammenhængende perioder. Der kan ikke etableres arbejdsfordeling, hvor den daglige arbejdstid nedsættes, eller hvor ledigheden omfatter mindre end 2 dage pr. uge.

Stk. 8

Arbejdsfordelinger skal indberettes til DM-Arbejdsgiver og de respektive for- bund, senest 1 uge inden ordningen iværksættes. Samtidig hermed oriente- res Jobcentret skriftligt om arbejdsfordelinger, der påtænkes iværksat, her- under hvilke personer der omfattes heraf.

Stk. 9

Da formålet med arbejdsfordeling blandt andet er at undgå afskedigelser, som ellers ville være nødvendige, kan afskedigelser under en løbende ar- bejdsfordeling kun ske af årsager, der er begrundet i den pågældendes egne forhold. Viser det sig herudover under løbende arbejdsfordeling nød- vendigt at foretage afskedigelser, skal arbejdsfordelingen forinden tages op til en ny lokal drøftelse. Kan enighed ikke her opnås, kan sagen gøres til genstand for nærmere drøftelse under organisationernes medvirken.

Afskedigede medarbejdere kan ikke indgå i arbejdsfordeling, medmindre de holdes skadesfrie i opsigelsesperioden. Parterne anbefaler, at det sker ved enten at flytte de afskedigede medarbejdere til afdelinger eller produktions- områder, hvor der ikke er etableret fordeling, eller ved at de indgår i ar- bejdsfordelingen, således at de i fordelingsperioderne er fritstillet med løn. Arbejdsfordeling kan tidligst indføres 4 uger efter afslutningen af en tidligere gennemført fordeling i den pågældende afdeling/arbejdsområde.

Bilag 5 – Elektroniske dokumenter

Der indføres i overenskomsten mulighed for, at virksomhederne med frigø- rende virkning kan aflevere feriekort og lønsedler og eventuelle andre doku- menter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e- Boks eller via e-mail.

Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbej- derne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågældende dokumenter ved henven- delse til virksomheden.

Bilag 6 – Sundhedsordning og hurtig diagnose

Den mellem parterne aftalte sundhedsordning pr. 1. januar 2013 indeholder hurtig diagnose. Dette gælder derfor også lærlinge for hvem, der ikke ind- betales pensionsbidrag.

Bilag 7 – Fortolkning af systematisk overarbejde

Tanken bag den beskrevne model om systematisk overarbejde i § 5, stk. 7, har været at skabe mulighed for, at virksomheder med varierende produkti- onsbehov, hvor de lokale parter forgæves har søgt at opnå en lokalaftale om varierende ugentlig arbejdstid, kan varsle systematisk overarbejde på en sådan måde, at man inden for en periode på maksimalt 12 måneder skal have udlignet det systematiske overarbejde gennem afspadsering.

Modellen kan ikke anvendes til en permanent udvidelse af virksomhedernes produktionskapacitet i form af f.eks. en fast 42-timers arbejdsuge med lø- bende afspadsering, medmindre de lokale parter aftaler det.

Der er ikke tale om en rullende 12-måneders afviklingsperiode efter sam- men princip som for afspadsering af øvrigt overarbejde, hvor der er tale om en rullende 4-måneders periode. Der er derimod tale om en periode på maksimalt 12 måneder fra etableringen af det systematiske overarbejde in- den for hvilken, det systematiske overarbejde skal være afspadseret. Af- spadseres systematisk overarbejde inden udløbet af 12-måneders perioden, betragtes overarbejdet som udlignet, og der vil ved ny varsling af systema- tisk overarbejde løbe en ny 12-måneders periode.

Bilag 8 – Afklaring af anvendelse af vikararbejde omfattet af overenskomsten (vikarbureauer)

Afklaring af om en udefrakommende virksomhed udfører vikarar- bejde

Stk. 1

Med henblik på hurtig afklaring af, om der i konkrete tilfælde er tale om vi- kararbejde omfattet af overenskomsten, kan tillidsrepræsentanten på en re- kvirentvirksomhed anmode om at få oplysninger fra rekvirentvirksomheden om udefrakommende virksomheder, der udfører arbejde for rekvirentvirk- somheden, som ellers naturligt kunne udføres af rekvirentvirksomhedens ansatte medarbejdere.

Stk. 2

Anmodningen skal ske i tilknytning til en eller flere udefrakommende virk- somheders arbejde for rekvirentvirksomheden.

Stk. 3

Hvis der efter den lokale informationsudveksling og drøftelse fortsat er uenighed om, hvorvidt der er tale om vikararbejde omfattet af overenskom- sten, kan de overenskomstbærende forbund begære et afklarende møde over for DM-Arbejdsgiver. Referat af de lokale drøftelser fremsendes sam- men med mødebegæringen.

Stk. 4

De overenskomstbærende forbund kan ligeledes begære et afklarende møde over for DM-Arbejdsgiver i de tilfælde, hvor der ikke har kunnet ske en lokal drøftelse af en udefrakommende virksomheds arbejde for rekvirentvirksom- heden, fordi der ikke er valgt tillidsrepræsentant på rekvirentvirksomheden.

Stk. 5

Et afklarende møde skal afholdes hurtigst muligt og senest 7 arbejdsdage efter modtagelse af begæringen på rekvirentvirksomheden, med mindre an- det aftales imellem parterne.

Stk. 6

På mødet skal der som minimum oplyses om følgende:

• Den udefrakommende virksomheds navn og CVR-nummer (P-nummer) eller RUT-nummer

• Navnet på rekvirentvirksomhedens kontaktperson hos den udefrakom- mende virksomhed

• Beskrivelse af den udefrakommende virksomheds opgaver i rekvirentvirk- somheden og den forventede tidsplan for deres løsning

• Beskrivelse af ledelses- og instruktionsbeføjelserne over for den udefra- kommende virksomheds medarbejdere

Oplysningerne vil kunne fremlægges mundtligt på det afklarende møde. Der skrives et referat af mødet.

Stk. 7

Hvis parterne er enige om, at den udefrakommende virksomhed udfører vi- kararbejde omfattet af overenskomsten, foregår en eventuelt videre be- handling af sagen i henhold til reglerne i overenskomsten, der gælder for henholdsvis vikarbureauer, der ikke er medlem af DM-Arbejdsgiver, og vi- karbureauer medlem af DM-Arbejdsgiver.

Er der uenighed om, hvorvidt den udefrakommende virksomhed udfører vi- kararbejde omfattet af overenskomsten, kan sagen videreføres efter reg- lerne om afgørelse af tvistigheder i overenskomsten. Det kan i denne forbin- delse aftales imellem parterne, at sagen behandles direkte på et organisati- onsmøde. I så fald regnes fristen for begæring af dette fra afholdelsen af det afklarende møde.

Bilag 9 – Funktionærer

Der vil i overenskomstperioden blive forsøgt at tilvejebringe grundlag for at indgå en ny overenskomst om funktionæransættelse af medarbejdere, der udfører teknisk betonet arbejde som funktionærer med baggrund i hen- holdsvis Dansk Metals og 3F’s uddannelses- og beskæftigelsesområder eller tilsvarende kvalifikationer.

Dette omfatter ikke ledere og medarbejdere under overenskomsten mellem DM-Arbejdsgiver og HK.

Det er en forudsætning, at medarbejderen udfører arbejde, der er omfattet af funktionærloven.

Bilag 10 – Ansættelsesbeviser

Ansættelsesbevis for timelønnet værkstedspersonale og ansættelsesbevis for funktionærlignende ansættelse

Stk. 1

Ved ansættelse af medarbejdere ud over 1 måned med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på over 8 timer skal der udarbejdes et ansættelsesbevis. Dette udleveres senest 1 måned efter ansættelsesforholdets påbegyndelse.

Ansættelsesbeviset skal indeholde mindst samme oplysninger som fremhæ- vet i det ansættelsesbevis, der er optrykt i dette bilag.

Stk. 2

Ved ændringer af de fremhævede oplysninger i ansættelsesbeviset samt ved eventuelle ændringer jf. § 6, II, stk. 5, skal der hurtigst muligt og se- nest 1 måned efter, at ændringen er trådt i kraft, gives skriftlig oplysning til medarbejderen herom.

Stk. 3

Parterne anbefaler, at ansættelsesbeviserne i dette bilag anvendes.

Ansættelsesbevis for timelønnede

i henhold til overenskomst mellem DM-Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F (undtaget værkførere, funktionærlignende ansættelse og lærlinge)

Undertegnede arbejdsgiver (navn):	CVR-/SE-nr.:
Adresse:	Xxx.xx.:
Postnr./by:
ansætter herved
Medarbejderens fulde navn:	Fødselsdato:
Adresse:	Xxx.xx.:
Postnr./by:
Kommune:

Stillingsbetegnelse:
Tiltrædelsesdato:

Ansættelsesforholdet er Tidsbegrænset Opgavebestemt Hvis tidsbegrænset, angiv ophørsdato: Hvis opgavebestemt, angiv hvilke opgaver der skal udføres:

Fast arbejdssted eller hovedarbejdssted (virksomhedens adresse):
Skiftende arbejdssteder

Arbejdstid

Den normale gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er i henhold til overenskomsten mellem DM-Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F samt eventuelle lokalaftaler:

37 timer pr. uge

Der er tale om deltidsansættelse på timer pr. uge Arbejdstiden er hverdage fra kl. til kl.

eller

Arbejdstiden fastlægges efter en arbejdstidsplan, som udleveres til medarbejd- eren, eller som medarbejderen gøres bekendt med på anden måde.

Overarbejde kan forekomme.

Løn

Timeløn på ansættelsestidspunktet udgør kr. Arbejdsmarkedspension betales i henhold til overenskomsten.

Ligeledes ydes der betaling efter gældende overenskomst for overarbejde, søgne- og helligdage, forskudt tid, ude- og rejsearbejde samt genetillæg.

På virksomheden kan forekomme akkordarbejde, bonusordninger eller andre pro- duktionsfremmende lønsystemer, hvor lønnen fastsættes efter reglerne i overens- komsten eller lokalaftaler.

Lønnen udbetales bagud: Hver 14. dag Andet

Lønperioden er:

Lønmodtageren skal anmelde sygdom til:

Eventuelle supplerende oplysninger:

Øvrige gældende regler:

For ansættelsesforholdet i øvrigt gælder den indgåede overenskomst mellem DM- Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F, hvori der bl.a. er fastsat regler om opsigelsesvars- ler, arbejdsmarkedspension og ferie. Endvidere gælder eventuelle indgåede lokalaf- taler på virksomheden.

I øvrigt henvises til eventuelle personaleregulativer fastlagt på virksomheden. Disse regulativer er samtidig udleveret til medarbejderen eller gjort medarbejderen bekendt på anden måde.

Ansættelsesbevis udfærdiget den

Virksomhed

Medarbejder

Ansættelsesbevis for funktionærlignende ansættelse

i henhold til overenskomst mellem DM-Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F

Undertegnede arbejdsgiver (navn):	CVR-/SE-nr.:
Adresse:	Xxx.xx.:
Postnr./by:

Medarbejderens fulde navn:	Fødselsdato:
Adresse:	Xxx.xx.:
Postnr./by:
Kommune:

har indgået følgende aftale om ansættelse på funktionærlignende vilkår. Nærværende aftale er et tillæg til den til enhver tid gældende overenskomst mellem

DM-Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F. Hvor intet andet er aftalt, gælder overenskomsten mellem DM-Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F.

Ansættelsen sker i henhold til aftale om vilkår for funktionærlignende ansættelser af april 1993 mellem DM-Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F.

Ansatte på funktionærlignende vilkår er omfattet af funktionærlovens §§ 2, 2a, 2b, 3, 5, 8, 16 og 17a.

Stillingsbetegnelse:

Arbejdsområde/funktion:

Ikrafttrædelsesdato:

Ansættelsen på funktionærlignende vilkår har virkning fra:

Fast arbejdssted eller hovedarbejdssted (virksomhedens adresse):

Skiftende arbejdssteder

Arbejdstid

Den normale gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er i henhold til overenskomsten mellem DM-Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F:

37 timer pr. uge

Der er tale om deltidsansættelse på timer pr. uge Arbejdstiden er hverdage fra kl. til kl.

eller

Arbejdstiden fastlægges efter en arbejdstidsplan, som udleveres til medarbejd- eren, eller som medarbejderen gøres bekendt med på anden måde.

Overarbejde kan forekomme.

Løn

Personlig månedsløn/timeløn på ansættelsestidspunktet: Kr. Arbejdsmarkedspension betales i henhold til overenskomstens regler.

Overarbejdsbetaling sker i henhold til overenskomsten. Lønnen udbetales bagud den sidste hverdag i måneden.

SH-dage: Der ydes fuld løn på søgne- og helligdage og andre arbejdsfrie dage.

Eventuelle supplerende oplysninger:

Anciennitet/opsigelse:

Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra den 1. i den måned, hvor aftalen træder i kraft.

I tilfælde af opsigelse af ansættelsesforholdet henvises til funktionærlovens regler. Opsigelsesvarslets længde kan ikke blive kortere end de i henhold til overenskomsten opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse.

Sygdom: Der ydes fuld løn under sygdom.

120-dages-reglen:

Medarbejderen kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når medarbejderen inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppe- båret løn under sygdom i alt i 120 dage.

Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens medarbejderen endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.

Lønmodtageren skal anmelde sygdom til:

Ferie: Ferie optjenes og afholdes i henhold til ferielovens regler.

Øvrige gældende regler:

For ansættelsesforholdet i øvrigt gælder den indgåede overenskomst mellem DM- Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F, hvori der bl.a. er fastsat regler om opsigelsesvarsler, arbejdsmarkedspension og ferie. Endvidere gælder funktionærloven samt eventuelle lo- kalaftaler på virksomheden.

I øvrigt henvises til eventuelle personaleregulativer fastlagt på virksomheden. Disse re- gulativer er samtidig udleveret til medarbejderen eller gjort medarbejderen bekendt på anden måde.

Ophør af aftale:

Nærværende aftale kan opsiges af begge parter med det i funktionærlovens § 2 gæl- dende opsigelsesvarsel. Efter udløbet af ovennævnte varsel anses medarbejderen alene for at være omfattet af overenskomsten.

Ansættelsesbevis udfærdiget den

Virksomhed

Medarbejder

Løn- og arbejdsforhold for lærlinge

aftalt mellem DM-Arbejdsgiver og

Dansk Metal

Marts 2017-2020

Kapitel 1 – Indledning og ansættelsesregler

§ 1 – Område

Stk. 1

Reglerne i denne aftale gælder for lærlinge og voksne lærlinge, som ansæt- tes i henhold til lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2

Bestemmelserne omfatter desuden øvrige lærlinge, der uddannes af voksne, omfattet af overenskomsten mellem DM-Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F.

Stk. 3 – Erhvervsgrunduddannelsen

Bortset fra §§ 18, 20 og 21 gælder lærlingebestemmelser for elever under praktikdelen af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU).

Stk. 4

For alle forhold, som ikke er nævnt i nærværende lærlingebestemmelser, gælder overenskomsten mellem DM-Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F.

§ 2 – Den normale arbejdstid

Lærlingens normale arbejdstid skal være sammenfaldende med den for virksomhedens medarbejdere fastsatte.

§ 3 – Overarbejde

Stk. 1

Arbejdstiden for lærlinge under 18 år må normalt ikke overstige den sæd- vanlige arbejdstid for voksne. Lærlinge under 18 år må ikke beskæftiges mere end i alt 10 timer pr. dag.

§ 4 – Søgnehelligdage, overenskomstmæssige fridage og

feriefridage

Stk. 1 – SH-dage og overenskomstmæssige fridage

Udover de til enhver tid gennem lovgivning fastsatte helligdage er 1. maj, 5. juni (Grundlovsdag), 24. december (juleaftensdag) og 31. december (nyt- årsaftensdag) fridage.

Stk. 2 – Feriefridage

Medarbejderen har ret til 5 feriefridage i hvert år fra 1. januar til 31. de- cember.

Feriefridagene placeres efter samme regler som placering af restferie, jf. DM-Arbejdsgivers overenskomst og ferieloven.

Stk. 3 – Betaling

Lærlingen honoreres svarende til normal løn på de i stk. 1-2 anførte dage.

Kapitel 2 – Aflønning og pensionsindbetaling

§ 5 – Mindstelønninger/lønforhold

Stk. 1

Mindstebetaling for lærlinge, såvel under som over 18 år, udgør:

Satstrin	1. marts 2017	1. marts 2018	1. marts 2019
1. år	kr. 67,80	kr. 68,95	kr. 70,10
2. år	kr. 76,90	kr. 78,20	kr. 79,50
3. år	kr. 83,50	kr. 84,00	kr. 85,40
4. år	kr. 98,40	kr. 98,40	kr. 98,90

For uddannelser, der varer mere end 4 år, betaler DM-arbejdsgiver overens- komstens minimumsløn efter 4 år.

For uddannelser, der varer 3,5 år, betales sats 1 i et halvt år, hvorefter ele- ven overgår til 2. trin.

Stk. 2 – Satsændringer og merit

Lærlinge overgår fra sats 1 til sats 2:

a. efter udløbet af uddannelsesaftalens 1. år, hvis uddannelsen ikke inde- holder et indledende grundforløb på skole (f.eks. mesterlære), eller

b. efter opnået bevis for bestået grundforløb og et halvt års virksomheds- praktik inden for den pågældende uddannelse.

Hvor en lærling med baggrund i tidligere beskæftigelse og/eller uddannelse får merit, afkortes i de laveste satser.

Stk. 3 – Løn til voksne lærlinge

a. Ved voksne lærlinge forstås lærlinge, der ved uddannelsesaftalens indgå- else er fyldt 25 år.

b. Voksne lærlinge, som gennemgår en faglig oplæring i henhold til lov om erhvervsuddannelser, anbefales lønnet efter DM-Arbejdsgivers overens- komsts § 2, såfremt virksomheden modtager forhøjet tilskud under sko- leophold, jf. AER-bestemmelserne.

c. Voksne lærlinge, der i mindst 12 måneder forud for uddannelsesaftalens oprettelse har været ansat i den pågældende virksomhed, aflønnes dog i henhold til DM-Arbejdsgivers overenskomsts § 4.

Stk. 4

Da lønsatserne i stk. 1 er mindstebetalingssatser, er organisationerne enige om, at virksomheden bør lægge en systematisk vurdering til grund for fast- sættelsen af lønspredningen, der for den enkelte lærling tages hensyn til dennes dygtighed og indsats i produktionen, ligesom der bør tages hensyn til arbejdets art, herunder også særlige gener, der er forbundet med arbej- dets udførelse.

Såfremt forbundet ikke mener, at ovenstående er overholdt, er DM-Arbejds- giver indforstået med at tage en drøftelse med forbundet herom.

Stk. 5 – Skoleophold

Lønnen under skoleophold beregnes på grundlag af virksomhedens normale ugentlige arbejdstid i skoleperioden.

Stk. 6 – Skolehjem

Virksomheden skal betale udgiften til ophold på skolehjem, som fastlægges i de årlige finanslove:

a. Hvor lærlingen beordres til skoleophold i henhold til gældende regler om frit skolevalg.

b. Hvor lærlingens deltagelse i uddannelse alene kan finde sted på en skole, som berettiger til optagelse på skolehjem med betaling efter den takst (2014-niveau: 490,00 kr./uge), som er fastsat i de årlige finanslove.

Nødvendigt forskud til afholdelse af disse udgifter udbetales til lærlingen forud for skoleopholdets påbegyndelse, og lærlingen foretager afregning umiddelbart efter hjemkomsten til virksomheden.

Der henvises i øvrigt til bilag 3 om befordringsgodtgørelse.

Virksomheden afholder udgifterne til voksenlærlinges undervisning på skole, eventuelt supplerende uddannelse uden for virksomheden og til svende- prøve.

Stk. 7 – Øvrige lærlinge

For øvrige lærlinge, jf. § 1, stk. 2, der uddannes af voksne omfattet af over- enskomsten mellem DM-Arbejdsgiver og Dansk Metal/3F, fastsættes lønnen ved lokale aftaler i virksomheden – dog skal lønnen mindst andrage den i § 5, stk. 1, anførte.

Stk. 8

Forlænges uddannelsestiden af lærlingen af utilregnelige årsager – herunder forsinkelse af skoleundervisningen og tilskadekomst på virksomheden – be- tales i den forlængede uddannelsestid den for fagets voksne medarbejdere fastsatte mindstebetaling.

Forlænges uddannelsestiden med det faglige udvalgs godkendelse i forbin- delse med overgang til nyt uddannelsessted eller på grund af sygdom, beta- les den sats, der er gældende for den pågældende uddannelses sidste trin.

Stk. 9 – Genetillæg

De for fagets voksne medarbejdere lokalt aftalte genetillæg gælder også for lærlinge, når disse udfører arbejde under de samme forhold som de voksne medarbejdere.

Stk. 10 – ATP

Lærlinge er fra det fyldte 16. år omfattet af bestemmelserne vedrørende medlemskab af ATP.

Stk. 11 – ErhvervsGrundUddannelse (EGU)

EGU-elever aflønnes i praktikperioden på virksomheden med mindstebeta- lingssats trin 1 og 2.

§ 6 – Akkord og andre produktivitetsfremmende lønsystemer

a. Der er mellem organisationerne enighed om, at lærlinge kan arbejde i akkord og andre produktivitetsfremmende lønsystemer. Normalt bør lær- linge dog ikke i det første uddannelsesår arbejde selvstændigt i akkord, mens det af uddannelsesmæssige grunde må anses for nyttigt, at lær- linge i den resterende del af læretiden får adgang hertil.

b. Ved akkordarbejde bør der gives lærlingen mulighed for ved rimelig ar- bejdsydelse at indtjene et i forhold til den i § 6 fastsatte mindstebetaling passende akkordoverskud.

c. Hvor lærlingen deltager i voksne medarbejderes akkorder, træffes der lo- kalt aftale mellem arbejdsgiveren og de voksne arbejdere om, med hvil- ket beløb lærlingen(e) indgår i disse akkorder.

d. Lærlingen(e) skal høres ved indgåelse af aftalen.

e. Eventuelt akkordoverskud udbetales ved arbejdets afslutning efter samme regler, som er gældende for voksne akkordmedarbejdere.

§ 7 – Betaling for overarbejde

For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte normale daglige arbejdstid, betales som til voksne medarbejdere, jf. § 5 i DM- Arbejdsgivers overenskomst

§ 8 – Betaling for arbejde på søgnehelligdage og fridage

Stk. 1

Hvis der arbejdes på søgnehelligdage eller overenskomstmæssige fridage, jf. § 4, betales følgende tillæg:

	1. marts 2017	1. marts 2018	1. marts 2019
Timer mellem kl. 6.00 og kl. 18.00	kr. 62,75	kr. 63,75	kr. 64,75
Timer mellem kl. 18.00 og kl. 6.00	kr. 117,35	kr. 119,25	kr. 121,15
Den 5. juni (Grundlovsdag)	kr. 117,35	kr. 119,25	kr. 121,15

Stk. 2

Der ydes ikke betaling for søgnehelligdage, som falder på dage, hvor der normalt ikke arbejdes på virksomheden, og som derfor ikke giver anledning til afkortning af den normale løn i den pågældende uge.

Stk. 3

Retten til den i § 4, stk. 1, fastsatte betaling for søgnehelligdage bortfalder, såfremt lærlingen uden lovlig grund undlader at møde sidste arbejdsdag før og/eller første arbejdsdag efter helligdagen(e) og eventuelt tilstødende fe- rie- og/eller lukkedage.

Dokumenteret sygdom og fravær, som skyldes en af lærlingen utilregnelig grund samt et af virksomheden godkendt forfald, betragtes ikke som ar- bejdsforsømmelse, såfremt lærlingen den første arbejdsdag efter forsøm- melsen henvender sig til virksomheden og opnår en sådan godkendelse.

Stk. 4

Dersom virksomheden ikke kan godkende den af lærlingen angivne grund til forsømmelsen, giver den straks lærlingen meddelelse herom. Såfremt lær- lingen ikke finder afgørelsen rimelig, har vedkommende adgang til at søge sagkyndig bistand til nærmere prøvelse af afslagets holdbarhed.

§ 9 – Ude- og rejsearbejde

Betaling for ude- og rejsearbejde sker jf. § 6 i DM-Arbejdsgivers overens- komst.

Hvor en lærling udfører ude- eller rejsearbejde, skal de udgifter, dette måtte medføre for lærlingen, afholdes af virksomheden. Nødvendigt forskud til afholdelse af disse udgifter skal udbetales forud for ude- eller rejsearbej- dets påbegyndelse, og lærlingen skal foretage afregning umiddelbart efter hjemkomsten til virksomheden.

§ 10 – DM-A Fritvalgskonto (gældende pr. 1. januar 2018)

Lærlinge er omfattet af DM-A Fritvalgskonto, jf. § 7B, i DM-Arbejdsgivers overenskomst.

§ 11 – Pension

Lærlinge er ikke omfattet af pensionsordningen. For lønmodtagere, der er fyldt 20 år, og som har udstået læretiden, medregnes læretiden i den anci- ennitetsgivende beskæftigelse.

Lønmodtagere, der påbegynder en erhvervsuddannelse inden for pensions- ordningens område efter at være blevet omfattet af pensionsordningen, fortsætter med at være omfattet af ordningen under uddannelsesperioden. Lærlinge, der påbegynder en erhvervsuddannelse inden for branchen efter det fyldte 20. år, og som ikke har tilstrækkelig anciennitet, skal omfattes af pensionsordningen, når 2 måneders anciennitet er opnået.

Lærlinge, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensions- eller forsikringsordning, omfattes af en forsikringspakke hos PensionDan- mark.

Forsikringspakken finansieres af arbejdsgiveren inden for en ramme på 350 kr. om året.

Forsikringsordningen skal indeholde:

• Løbende invaliditetsydelse (kr. 33.000,00)

• Engangsbeløb ved kritisk sygdom (kr. 100.000,00)

• Sum ved dødsfald (kr. 100.000,00)

• Sundhedsordning i Falck Healthcare/PensionDanmark

For indbetaling vedrørende forsikringspakken gælder de for PensionDan- mark sædvanligt gældende betingelser. Virksomheden tilmelder lærlingen til forsikringspakken på samme måde, som når virksomheden tilmelder en ny- ansat medarbejder til pensionsordningen. Præmien indbetales månedligt sammen med pensionsbidragene for de øvrige ansatte.

Pr. 1. marts 2018 gælder følgende:

Lærlinge og elever, der er omfattet af overenskomsten mellem DM-Arbejds- giver og Dansk Metal/3F, bliver omfattet af overenskomstens pensionsbe- stemmelser, når de fylder 20 år og har opnået 2 måneders anciennitet.

Lærlinge, der påbegynder en erhvervsuddannelse på en virksomhed inden for pensionsordningens område efter at være blevet omfattet af pensions- ordningen, fortsætter med at være omfattet af ordningen under uddannel- sesperioden, jf. lærlingebestemmelsernes § 11.

Lærlinge og elever, der efter § 55, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser har krav på pension efter reglerne i et andet uddannelsesområdes overens- komst, omfattes ikke af ovennævnte, uanset at indbetaling sker til Pensi- onDanmark.

Lærlinge, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensions- eller forsikringsordning, omfattes af en forsikringspakke hos PensionDan- mark.

Forsikringspakken finansieres af arbejdsgiveren inden for en ramme på 350 kr. om året.

Forsikringsordningen skal indeholde:

• Løbende invaliditetsydelse (kr. 33.000,00)

• Engangsbeløb ved kritisk sygdom (kr. 100.000,00)

• Sum ved dødsfald (kr. 100.000,00)

• Sundhedsordning i Falck Healthcare/PensionDanmark

For indbetaling vedrørende forsikringspakken gælder de for PensionDan- mark sædvanligt gældende betingelser. Virksomheden tilmelder lærlingen til

forsikringspakken på samme måde, som når virksomheden tilmelder en ny- ansat medarbejder til pensionsordningen. Præmien indbetales månedligt sammen med pensionsbidragene for de øvrige ansatte.

Kapitel 3 – Forhold under ansættelsen

§ 12 – Løn under sygdom og barsel mv.

Stk. 1

Lærlinge er omfattet af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, herunder reglerne vedrørende anmeldelse og dokumentation.

Stk. 2

Ved sygdom og tilskadekomst på arbejdspladsen, hvor den pågældende lærling efter forudgående aftale med arbejdsgiveren må forlade sit arbejde, betales lærlingen en løn svarende til det indtægtstab, lærlingen lider.

Stk. 3

Såfremt lærlingen aflønnes efter bestemmelserne om voksenløn, betales lærlingen ved sygdom og tilskadekomst efter § 9 i DM-Arbejdsgivers over- enskomst.

For så vidt angår søgnehelligdagsopsparing/indbetaling til DM-A Fritvalgs- konto sker dette for disse lærlinge efter reglerne i §§ 7A og 7B i DM- Arbejdsgivers overenskomst.

Stk. 4

Sygedagpengeloven 2000 fastsætter, at arbejdsgiveren ikke har pligt til at betale dagpenge for en sygeperiode, der indtræder inden for de første 8 ugers ansættelse. Denne bestemmelse gælder ikke for lærlinge.

Stk. 5

Såfremt lærlingen i gentagelsestilfælde uden rimelig grund undlader at skaffe dokumentation for forsømmelse på grund af sygdom, har virksomhe- den i henhold til § 61, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser ret til at op- hæve lærekontrakten.

§ 13 – Løn under barns sygdom mv.

Under barns sygdom og hospitalsindlæggelse gælder DM-Arbejdsgivers overenskomsts § 11.

§ 14 – Forsvarets Dag

Virksomheden giver lærlingen den fornødne frihed til at deltage i Forsvarets Dag. Lærlingen har pligt til straks ved indkaldelse til Forsvarets Dag at med- dele, hvornår dagen finder sted.

Xxxxxxxx for den hertil medgåede tid, som skal begrænses til et minimum, er den i § 5, stk. 1, anførte.

§ 15 – Kursus

Lærlinge kan opnå frihed uden løn, af maks. 1 uges varighed, til deltagelse i et af forbundenes ungdomskurser vedrørende overenskomst for lærlinge.

§ 16 – Ferie

Stk. 1

Lærlingen er omfattet af ferielovens bestemmelser. Lærlinge, der er be- skæftiget hos medlemmer af DM-Arbejdsgiver, er dog omfattet af de almin- delige bestemmelser i § 12 i DM-Arbejdsgivers overenskomst.

Stk. 2 – Feriegodtgørelse

Feriegodtgørelsen udgør 12,5 % af den samlede arbejdsløn. Der ydes ikke feriegodtgørelse af betaling for befordring og kostpenge. Ved beregning af feriegodtgørelse ses der bort fra løn, der er udbetalt under ferien og ydet feriegodtgørelse.

Stk. 3 – Feriens længde

Den årlige ferie udgør 5 uger (25 hverdage) – se dog stk. 5.

Stk. 4

Er uddannelsesforholdet i virksomheden påbegyndt inden 1. juli i et ferieår, har lærlinge i dette ferieår ret til 5 ugers ferie.

Er uddannelsesforholdet i virksomheden påbegyndt 1. juli eller senere i et ferieår, har lærlinge i dette ferieår ret til 10 feriedage.

Stk. 5

Har lærlinge ikke optjent ret til feriegodtgørelse for alle feriedagene i de i stk. 4 og 5 angivne tilfælde, betaler virksomheden den i § 5, stk. 1, fast- satte løn i det resterende antal dage.

Undtaget er voksenlærlinge, der aflønnes efter bestemmelserne i DM- Arbejdsgivers overenskomsts § 4.

Stk. 6

Holdes en virksomhed lukket under ferie i tiden mellem 1. oktober og 1. maj, har lærlinge, som er antaget den 1. juli eller senere i samme ferieår, ret til den i § 5, stk. 1, angivne løn for de feriedage, for hvilke de ikke har optjent ret til feriegodtgørelse – dog højst for 1 uge.

Voksne lærlinge, som er indgået i læreforhold, hvor lønreglerne er de for de almindelige lærlinge gældende, dvs. mindstebetalingen i § 5, stk. 1, er om- fattet af reglerne i § 16, stk. 1-6.

Såfremt en virksomhed holder samlet ferielukning, og den voksne lærling ikke har optjent feriegodtgørelse til hele ferielukningen, betales i henhold til bestemmelserne i DM-Arbejdsgivers overenskomsts § 4, såfremt denne løn er fastsat i uddannelsesaftalen.

For voksne lærlinge, der ikke aflønnes i henhold til DM-Arbejdsgivers over- enskomsts § 2, men dog betales højere sats end aftalens § 5, stk. 1, anven- des i denne situation mindstebetalingen i § 5, stk. 1.

§ 17 – Mødepligt under skoleophold

Stk. 1

Lærlinge er i den tid, de deltager i skoleophold, principielt afgivet til skolen i skoleperioden.

De har derfor ikke pligt til at arbejde på virksomheden før eller efter skoleti- dens afslutning og heller ikke på eventuelle enkelte fridage, som skal ind- hentes gennem ekstraundervisning i den øvrige del af skoleperioden.

Under skoleferier, for eksempel i forbindelse med jul, påske og pinse, har lærlinge, såfremt der arbejdes på virksomheden, pligt til at møde der på hverdage, der måtte indgå i ferien, idet disse dage tillægges undervisnings- tiden.

Stk. 2

Hvor en lærling beordres til skoleophold i henhold til lov om erhvervsuddan- nelser omkring frit skolevalg, skal de udgifter, dette måtte medføre for lær- lingen, afholdes af virksomheden. Nødvendigt forskud til afholdelse af disse udgifter skal udbetales forud for skoleopholdets påbegyndelse, og lærlingen skal foretage afregning umiddelbart efter hjemkomsten til virksomheden.

Virksomheden afholder udgifterne til voksenlærlinges undervisning på skole, eventuelt supplerende uddannelse uden for virksomheden og til svende- prøve.

§ 18 – Kørekort

Stk. 1

Arbejdsgiveren er pligtig til at yde betaling af kørekort for landbrugsmaskin- mekanikerlærlinge, traktormekanikerlærlinge og entreprenørmaskinmekani- kerlærlinge.

Stk. 2

Lærlingen skal inden aflæggelse af svendeprøve have bestået køreprøve (kategori B). Lærlinge skal påbegynde køreundervisning ved uddannelsens start eller umiddelbart efter det fyldte 18. år.

Stk. 3

Lærlingen skal inden afsluttende skoleperiode på teknisk skoles foranledning dokumentere, at køreprøve er bestået.

Stk. 4

Køreundervisningen bør lægges uden for den normale arbejdstid, dog af- læggelse af prøver og særskilt banekørsel i arbejdstiden, hvis andet ikke er muligt.

Stk. 5

Lærlingen får normal løn i undervisningstiden.

Stk. 6

Arbejdsgiveren vælger kørelærer og skal betale omkostninger svarende til myndighedskravet for erhvervelse af relevant kørekort for elever, der ikke forud for uddannelsen har erhvervet det pågældende kørekort. Der henvises til den til enhver tid gældende bekendtgørelse på området (bekendtgørelse nr. 134 af 28. februar 2008).

Stk. 7

Værdien af kørekortet er ikke skattepligtigt for lærlingen.

Arbejdsgiveren kan få refunderet momsen, såfremt denne er angivet på regningen.

§ 19 – Værnefodtøj

Lærlinge er omfattet af reglerne om værnefodtøj, jf. bilag 3, i DM-Arbejdsgi- vers overenskomst

Kapitel 4 – Supplerende forhold

§ 20 – Lokalt samarbejde

Stk. 1

Spørgsmål vedrørende uddannelse af lærlinge på den enkelte virksomhed kan i henhold til hovedorganisationernes samarbejdsaftale behandles i sam- arbejdsudvalget, hvor et sådant findes. Kan en afgørelse af eventuelle uoverensstemmelser mellem parterne ikke herved tilvejebringes, skal sagen behandles i henhold til bestemmelserne i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2

På virksomheder med mindst 4 lærlinge inden for de i § 1 nævnte fag skal der gives disse adgang til at vælge en talsmand. Denne vælges blandt de lærlinge, der har været under uddannelse mindst 9 måneder i virksomhe- den, idet skoleophold modregnes.

Stk. 3

Talsmanden kan som repræsentant for de kolleger, vedkommende er valgt iblandt, over for virksomheden forelægge forslag, henstillinger og klager an- gående uddannelse samt løn- og arbejdsforhold.

Talsmanden er forpligtet til sammen med virksomhedsledelsen at arbejde for en løsning af opståede problemer. Virksomheden eller talsmanden kan efter ønske inddrage de voksne medarbejderes tillidsrepræsentant.

Stk. 4

I tilfælde, hvor der i et af samarbejdsudvalget nedsat underudvalg behand- les spørgsmål vedrørende den interne uddannelse af lærlinge, skal underud- valget suppleres med en talsmand for disse.

§ 21 – Arbejderorganisationernes påtaleret

Stk. 1

Fremkommer der til organisationerne klage over mangelfuld uddannelse af lærlinge, forelægges klagen for det pågældende faglige udvalg. Udvalget

behandler herefter sagen i henhold til bestemmelserne i lov om erhvervsud- dannelser og i øvrigt efter de mellem organisationerne aftalte regler.

Stk. 2

Uoverensstemmelser mellem lærlinge og virksomheder søges forligt ved for- handling under medvirken af organisationerne. Såfremt enighed ikke opnås, indbringes sagen for Det Faglige Udvalg førend videreførelse ved Tvistig- hedsnævnet.

Stk. 3

Såfremt en sag videreføres til Tvistighedsnævnet og afvises af dette, fordi der er tale om en fortolkning af lærlingeaftalen, genoptages sagen til for- nyet behandling mellem organisationerne. Såfremt enighed ikke opnås, kan sager af denne karakter videreføres til endelig afgørelse ved faglig voldgift.

§ 22 – Aftalens varighed

Nærværende aftale, der også omfatter løbende uddannelsesforhold, træder i kraft den 1. marts 2017.

Aftalen løber sammen med DM-Arbejdsgivers overenskomst og kan opsiges og forhandles sammen med denne.

Bilag 1 – Løn mv. til praktikanter

Mindstebetaling

Studerende, der har gennemgået 12 måneders værkstedsskole, 6 måneders værkstedskursus eller har gennemgået Højere Teknisk Eksamensuddannelse (HTX), betales i praktiktiden med mindste sats 2 efter lærlingeaftalens § 5.

Betaling under sygdom

Praktikanterne betales under sygdom efter de i lærlingeaftalens § 12 fast- satte regler.

Søgnehelligdagsbetaling

Praktikanterne betales for søgnehelligdage efter de i lærlingeaftalens § 5 fastsatte regler.

Betaling for overarbejde mv.

Ved deltagelse i overarbejde, skifteholdsarbejde samt ude- og rejsearbejde anvendes de i lærlingeaftalen herom fastsatte regler om betaling mv.

Feriepenge

Praktikanterne er omfattet af de almindelige bestemmelser vedrørende fe- rie, som er indeholdt i DM-Arbejdsgivers overenskomst.

ATP

Alle i dette bilag omhandlede er omfattet af bestemmelserne om medlem- skab af ATP.

Forsikring

Praktikanter er omfattet af virksomhedens lovpligtige ulykkesforsikring.

Bilag 2 – Regler for opnåelse af faglig anerkendelse uden at have gennemgået en faglig ungdomsuddan- nelse inden for jern- og metalområdet

En medarbejder, der ikke har udstået egentlig læretid, men gennem en år- række har været beskæftiget ved arbejde, som stort set er sammenfal- dende med uddannelsens indhold og niveau, og/eller har gennemført fagligt relevante kurser, kan opnå faglig anerkendelse.

Faglig anerkendelse kan opnås, når den pågældende arbejdsgiver og de på virksomheden beskæftigede faglærte medarbejdere over for organisatio- nerne anbefaler en sådan. Ansøgers tillidsrepræsentant skal være oriente- ret.

Forudsætningen er dog,

• at medarbejderen efter sit fyldte 18. år har været beskæftiget med fag- ligt relevant arbejde i et tidsrum, der væsentligt overstiger 50 % af den for uddannelsen fastsatte læretid, eller

• at medarbejderen har gennemgået en række specialkurser, som tilsam- men modsvarer uddannelsens skoledel, og har været beskæftiget i en samlet periode, der væsentligt overstiger uddannelsens samlede varig- hed, eller

• at medarbejderen har gennemført en kombineret uddannelse sammensat af kursus og beskæftigelse i et system godkendt af Metalindustriens Lær- lingeudvalg.

Maskinmesterstuderende, der har gennemført uddannelsens værkstedsskole (1 år) samt efterfølgende 18 mdr. praktik, kan opnå faglig anerkendelse som industrimontør.

En medarbejder, der har bestået svendeprøve eller på anden måde har op- nået anerkendelse som faglært af arbejdsgiveren, kan frit anvendes til udfø- relse af alt inden for hele faget forekommende arbejde, kun begrænset af den pågældendes personlige duelighed. Endvidere må den nu indførte bran- chedeling ikke medføre ændringer i de bestående forhold, hvorefter ar- bejdsgiveren kan anvende ufaglært arbejdskraft ved arbejde henhørende under et oplæringsområde.

Den teknologiske udvikling har medført muligheden for at få udstedt supple- rende uddannelsesbevis, selv om branchefællesskabet indebærer, at der ikke er behov for mere end ét svendebrev inden for jern- og metalindustri- ens branche. Ansøgning om dette skal stiles til organisationen.

Bilag 3 – Befordringsgodtgørelse for lærlinge

§ 1 – Område

Stk. 1

Aftalen omfatter:

Alle nuværende og fremtidige virksomheder, der har ansat eller ansætter lærlinge til uddannelse inden for jern- og metalindustrien.

Stk. 2

Alle nuværende og fremtidige ansatte lærlinge på ovennævnte virksomhe- der.

§ 2 – Indhold

Stk. 1

Virksomheden godtgør lærlingens udgifter ved befordring, når den samlede skolevej er 20 km eller derover. Den samlede skolevej er den nærmeste vej fra bopæl/indkvarteringssted eller lærested til skole og tilbage til enten bo- pæl/indkvarteringssted eller lærested.

Stk. 2

Det er en betingelse for at opnå godtgørelse, at lærlingen ikke kunne del- tage i undervisningen på en skole, der ligger nærmere ved lærlingens bopæl eller lærested end den skole, hvor den pågældende går.

Stk. 3

I lov om erhvervsuddannelser omtales frit skolevalg. I de tilfælde, hvor me- steren foranlediger lærlingen placeret på en erhvervsskole, hvortil det of- fentlige ikke yder transportgodtgørelse, betaler arbejdsgiveren de til trans- porten forbundne omkostninger.

Stk. 4

Der skal i videst muligt omfang benyttes offentlige befordringsmidler. Hvis benyttelsen af sådanne befordringsmidler vil medføre urimeligt store ulem- per for den pågældende lærling, kan eget befordringsmiddel anvendes, dog først efter arbejdsgiverens godkendelse i det enkelte tilfælde.

Stk. 5

Ved offentlig befordring ydes godtgørelse for faktisk afholdte udgifter. Be- fordringen skal efter forudgående godkendelse af arbejdsgiveren foretages på en efter de stedlige forhold billigste og mest hensigtsmæssige måde, og der skal, hvor dette er muligt, anvendes abonnementskort, klippekort og lign.

Stk. 6

Anvendes eget befordringsmiddel, jf. stk. 4, ydes en befordringsgodtgø- relse, når den samlede skolevej er 20 km eller derover:

Pr. 1. marts 2017 104 øre

Pr. 1. marts 2018 106 øre

Pr. 1. marts 2019 108 øre

Stk. 7

Til indkvarterede lærlinge ydes godtgørelse af befordringsudgifter for rejsen til og fra indkvarteringsstedet og rejsen mellem dette og den sædvanlige bopæl i forbindelse med weekend, påske- og juleferie, såfremt afstandsbe- tingelsen i stk. 1 er opfyldt.

Bestemmelserne i stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på befordrings- godtgørelse efter dette stk.

Stk. 8

Er befordring mellem flere undervisningsafdelinger af en skole nødvendig in- den for samme dag, ydes der godtgørelse uanset betingelserne til afstand i stk. 1.

Document Metadata

Table of Contents

Overenskomst mellem

Document Metadata