Resultatkrav som basis for kontrakt mellem Horsens Kommune og OK-Centret Enghaven
Resultatkrav som basis for kontrakt mellem Horsens Kommune og OK-Centret Enghaven
Casen kort
Enghaven og Horsens Kommune har indgået et samarbejde under projektet ”Det Gode Partnerskab- Projekt Service og kvalitet i offentlig- privat samarbejde”. Der er således udarbejdet en partnerskabsaftale om forsøg på effektstyring af indsatsen på Enghaven.
Enghaven drives af OK-Fonden og er en boinstitution efter § 107 og har endvidere en udekørende bostøtte-enhed (§85). Enghaven fungerer i dag som en privat institution på markedsvilkår som betyder, at kommunerne køber forskellige ydelser hos Ok-Centret- Enghaven.
Horsens Kommune køber flere pladser på Enghaven, men har under projektet udvalgt en gruppe af brugere, hvor der på forhånd er aftalt et loft for omkostningerne knyttet til hver bruger over to år. I Partnerskabsaftalen er der opstillet effektmål for såvel den samlede brugergruppe under partnerskabet som for den enkelte bruger.
For den samlede gruppe er aftalen, at:
• 80 % af brugerne kan klare sig med et mindre indgribende tilbud (SEL § 85) efter 20 måneders ophold i botilbuddet
• 75 % af brugerne, i det samlede forløb, klarer sig for færre ressourcer, end det aftalte standardforløb og standardpris.
Skulle der efter to år være overskud bliver dette delt mellem Enghaven og Horsens Kommune, og et evt. underskud hæfter Enghaven alene for.
Enghaven forventer at kunne udsluse de første af brugerne under partnerskabsaftalen omkring årsskiftet 2011/2012 dvs. 18 måneder efter partnerskabsaftalen blev indgået.
Samarbejdet i praksis
Udgangspunktet for partnerskabsaftalen er Enghavens brug af ”den socialfaglige værktøjskasse”- en resultatkravsmodel med værktøj til bl.a. evaluering af effekt af opsatte mål.
Dette betyder, at sagsbehandlerne i Horsens Kommune også har anvendt de værktøjer som anvendes på Enghaven.
I partnerskabsaftalen er således angivet, at Horsens Kommune er ansvarlig for visitation/revisitation af brugere omfattet af målgruppen ved at anvende Enghavens udrednings- og bestillingsskema.
Enghaven skal foruden at tilbyde ydelser efter servicelovens §107 til visiterede brugere yde faglig information og vejledning ved udredning og bestilling.
Både medarbejdere på OK-Centret Enghaven og sagsbehandlere i Horsens Kommune har deltaget i samme kursus omkring funktionsudredning og effektdokumentation, og begge parter er ansvarlig for opfølgning i forhold til de enkelte brugere og resultaterne i aftalen.
Samarbejdet beskrives fra begge parter som meget velfungerende. Der er en god dialog hvor Enghaven og Horsens Kommune løbende afholder møder med opfølgning på udviklingen hos brugergruppen.
For sagsbehandlerne har den socialfaglige værktøjskasse krævet tilvænning, men oplevelsen er nu generelt, at det er et godt værktøj, der giver rig mulighed for opfølgning på indsatsens effekt.
Enghaven har i alt 23 samarbejdskommuner og oplever også her, at resultatkravsmodellen/den socialfaglige værktøjskasse betragtes meget positivt.
Effektdokumentation som forretning og faglig læring
Partnerskabsaftalen giver mulighed for en økonomisk gevinst for Enghaven, ligesom der for Horsens Kommune er en fordel i det på forhånd fastsatte økonomiske loft. Det betyder, at Enghaven kan anvende flere ressourcer først i forløbet og vil senere- på baggrund af effekten af den pædagogiske indsats- kunne anvende færre ressourcer. Hvis der efter kontraktperiodens udløb er et mindre forbrug for brugere i projektet deles overskuddet mellem Horsens Kommune og Enghaven. Hvis Enghaven i forløbet har anvendt flere ressourcer end det tilladte maksimum, er det alene Enghaven, der hæfter for dette.
Der er dog enighed om, at partnerskabsaftalen ikke primært er lavet for at spare penge. Der er ingen forventning om en kortsigtet økonomisk gevinst men snarere at udnytte den eksisterende økonomiske ramme til både at give øget effekt i forhold til den enkelte brugers situation og samfundsøkonomisk.
For fremtiden er der ingen forventning om overskudsdeling, men modellen vil fortsat give Enghaven øget fleksibilitet og faglig frihed. Aftalen kræver dog, at Enghavens ledelse har ”is i maven” og tør investere mere i periodens start for forhåbentlig at høste gevinsten senere. Det økonomiske loft gælder for hver enkelt bruger i projektet, men kunne ligeledes gives i en pulje med samme loft for hver deltager. Dette ville give en institution som Enghaven mulighed for både at investere først i forløbet, men også at kunne bruge ressourcerne på tværs brugerne.
Udover den konkrete aftale med Horsens Kommune er den socialfaglige værktøjskasse i sig selv et godt udgangspunkt for Enghaven, når der forhandles ydelser og pris med kommunerne.
Enghaven oplever, at både sagsbehandlere og egne medarbejdere er glade for effektdokumentationen. Sagsbehandlerne er imponerede over hvor gennemsigtig og anvendelig modellen er. For medarbejderne giver effektdokumentation/den socialfaglige værktøjskasse større faglig refleksion og indsigt, ligesom det giver øget kendskab til brugere, som man troede man kendte godt i forvejen, og derigennem viser Enghavens faglighed, når alle brugere er grundig udredt, og der følges op på effekten af egen pædagogiske indsats.
Resultater/læring
• Der er fordele for kommunen ved at indgå en partnerskabsaftale med udgangspunkt i effektdokumentation og et økonomisk loft, som sikrer opfølgning på kvaliteten og større økonomisk sikkerhed for kommunen.
• For institutionen er det en fordel, at der i aftalen både er et økonomisk incitament og en faglig læring i resultatkravsmodellen.
• Institutionen får frihed til at være fleksibel i forhold til anvendelsen af ressourcer indenfor kontraktperioden, og gør det muligt at anvende flere ressourcer først i perioden og færre senere. I forhold til institutionens styring af økonomien ville det dog også være en god løsning at have en samlet pulje af brugere (med samme økonomiske loft) end for den enkelte bruger.
• Det er en udfordring for institutionen at arbejde ud fra en kontrakt som denne, og det opleves pt., at det er svært at differentiere indsatsen for den enkelte bruger, da der ikke er set ret mange op- og nedskrivninger. Det er derfor afgørende at der fokuseres på
månedlige udgifter (snarere end årsudgifter) og man som institution tør have ”is i maven” for at sætte massivt ind, for så siden at skrue ned for indsatsen.