Tillægsaftale til
Tillægsaftale til
den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale
Tillægsaftale til den mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre indgåede aftale af
18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager.
Den danske regering og det grønlandske landsstyre er blevet enige om følgende:
Artikel 1
I artikel 22 indsættes som stykke 3:
”3. For skibsbesætninger ombord på skibe i Dansk internationalt skibsregister og skibe i det grøn- landske nettolønsregister skal hver del af riget ved skatteberegningen indrømme fradrag for den del af den samlede skat, der forholdsmæssigt falder på indkomsten fra Dansk internationalt skibsregi- ster henholdsvis den grønlandske nettolønsordning.”
Artikel 2
Stk. 1. Denne tillægsaftale træder i kraft den dag, hvor begge parter har undertegnet den.
Stk. 2. Tillægsaftalen skal dog tidligst træde i kraft den dag, hvor det danske Folketing tiltræder aftalen.
Stk. 3. Tillægsaftalen har virkning fra og med 1. januar 2006.
Artikel 3
Denne tillægsaftale skal forblive i kraft, så længe aftalen af 18. oktober 1979 er i kraft.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede underskrevet denne tillægsaftale.
Udfærdiget i Narsarsuaq den 19. juni 2006 i et eksemplar på dansk og et eksemplar på grønlandsk, hvilke tekster har lige gyldighed.
For det grønlandske landsstyre For den danske regering
Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx
Landsstyremedlem for finanser og udenrigsanliggender Skatteminister