Contract
1. KØBELOV
Sælgers tilbud er underlagt reglerne i lov om køb i det omfang, disse regler ikke er fraveget i nærværende salgs- og leveringsbetingelser.
2. TILBUD
Alle tilbud afgivet af Linolie Døre & Vinduer er gældende i det i tilbuddet anførte antal dage, medmindre andet er aftalt. Tilbud er iht. vores standard og kan afvige fra udbudsmateriale, såfremt der i tilbuddet ikke specifikt er angivet oplysninger om/tillæg for special løsninger, f.eks. special profil, trækvalitet mht. spejlskåret træ, indv. & udv. beslag, malingstype, special glas etc., er vores standard gældende. Hjørnebånd og glas lægges ikke ned i kit, og lige kærv skruer er ikke standard. Not er ikke standard.
3. MÅLTAGNING
Såfremt sælger bistår køber i forbindelse med måltagning og lignende, er denne bistand alene at betragte som en service, der ikke påhviler sælger noget ansvar.
4. ORDREBEKRÆFTELSE
Sælgers ordrebekræftelse angiver sidste frist for rettelser. Efter denne dato kan der af produktionstekniske hensyn ikke ske rettelser i ordren. Det er vigtigt at gennemlæse ordrebekræftelsen grundigt, for det er dét, kunden får leveret, når først ordren er godkendt af kunden. Ved godkendelse af ordrebekræftelsen bekræftes at have læst vore salgs- & leveringsbetingelser.
5. LEVERING
5.1 Leveringssted og risiko
Levering finder sted på købers adresse eller efter nærmere aftale på angivet byggeplads. Fragten er indregnet i ordresum, dvs. frit leveret til kantsten ved kørefast vej. Elementerne læsses af ved vognkant, og køber er derefter ansvarlig for elementerne. Ved store elementer/special elementer skal køber sørge for, at der er folk til rådighed ved aflæsning. Evt. tidslevering/aflæsning med kran vil være mod tillæg.
5.2 Modtagekontrol og reklamation
I umiddelbar forbindelse med levering er køber forpligtet til at kontrollere, at det korrekte antal enheder er leveret, og at varen er i hel og ubeskadiget stand. Såfremt dette ikke er tilfældet, er det købers pligt straks at meddele dette skriftligt ved påtegning på fragtbrev til fragtfører. Gør køber ikke indsigelser i umiddelbar forbindelse med leveringen, kan der ikke senere reklameres over manglende enheder eller transportskader. Elementerne må ikke monteres før LDV er kontaktet. Hvis elementerne monteres, betragtes disse som godkendt af kunden.
5.3 Kvalitetssikring
Inden elementernes montage er køber forpligtet til at sikre, at leverancen i øvrigt er i overensstemmelse med aftalegrundlaget. Manglende kvalitetssikring og/eller manglende reklamation medfører tab af købers ret til mangelindsigelser.
5.4 Leveringstid
Leveringstiden kan ændres af LDV ved uforudsete hændelser uden at blive gjort ansvarlig herfor: f.eks. maskinnedbrud, fejl i produktion af elementer, forsinkelse eller manglende leverance af råvarer, glas, etc.
6. FORDRINGSHAVERMORA
6.1 Leveringsforskydning
Såfremt levering på grund af købers forhold udsættes i forhold til den oplyste leveringstid, er sælger berettiget til at fremsende faktura, som var levering sket til aftaletidspunktet. Risikoen for varen overgår til køber på faktureringstidspunktet
7. BETALING
7.1 Betalingsbetingelser
Betalingsbetingelser fremgår af sælgers tilbud/- ordrebekræftelse. Såfremt køber ikke overholder betalingsbetingelserne, skal der svares renter fra forfaldsdagen med rentelovens rentesats, med mindre der i tilbuddet/ordrebekræftelsen er angivet en højere rentesats.
7.2 Delleverancer
Såfremt der skal leveres ad flere gange, er sælger berettiget til at tilbageholde en leverance, såfremt køber er i misligholdelse med sine betalingsforpligtelser vedrørende en eller flere forudgående leverancer.
7.3 Ejendomsforbehold
Varer forbliver Linolie Døre og Vinduers ejendom, indtil fuldstændig betaling er modtaget. Der vil ikke blive udført service, hvis der ikke er modtaget betaling for elementerne. Forfalden faktura skal være betalt.
8. ANSVAR FOR MANGLER
8.1 Mangelgennemgang
Sælger har ikke pligt til at deltage i en mangelgennemgang ved afleveringen i forbindelse med årsgennemgangen eller i forbindelse med 5 års eftersyn. Sælgers vægring herved er ikke at betragte som afkald på nogen indsigelse.
8.2 Afhjælpning af mangler
Såfremt en leverance viser sig at være mangelfuld, kan køber alene gøre følgende misligholdelsesbeføjelser gældende i den anførte rækkefølge:
a) Sælger foretager udbedring af mangler uden udgift for køber.
b) Såfremt der berettiget reklameres over fabrikations- og/eller materialefejl, forpligter producenten sig til at levere et nyt produkt uden beregning. Producenten dækker dog ikke indenfor denne garanti omkostninger ved montering og udtagning af det gamle produkt samt montering af det nye produkt, ligesom evt. følgearbejde i forbindelse med udskiftningen af produktet heller ikke dækkes af denne garanti.
c) Såfremt sælger ikke foretager udbedring eller omlevering inden rimelig tid, kan køber i stedet hæve handlen for den del af leverancen, der er mangelfuld.
d) Køber kan derudover i de ovenfor nævnte tilfælde i henhold til købelovens regler kræve erstatning, dog således, at sælger aldrig kan gøres ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.
e) Alle, af køber eller slutkunde, anmeldte reklamationer som er uberettiget eller som ikke er omfattet af garantien, vil medføre et ekspeditionsgebyr til køber, for tidsforbrug samt evt. materialer og forgæves kørsel.
8.3 Force majeure
Sælger er endvidere - uanset ovenstående - aldrig ansvarlig for noget tab, der skyldes indgribende forstyrrelser, udefra kommende forhold, f.eks. krig, ildsvåde, strejker, importrestriktioner, lockouter samt usædvanlige naturbegivenheder.
8.4 Ansvarsophør
Ethvert ansvar for mangler ved leverancen ophører 5 år efter aflevering af det byggeri, hvori leverancen indgår. Ved leverancer til lager eller videresalg ophører ansvaret dog senest 6 år efter leveringen til lager eller videresalg.
8.5 Regres
Hvis det må anses for godtgjort, at et krav vedrørende mangler ikke, eller kun med store vanskeligheder, kan gennemføres mod den oprindelige køber, er senere købere af leverancen, herunder entreprenører og bygherrer, berettiget til i samme omfang at rejse direkte krav mod sælger, såfremt den oprindelige køber måtte have et krav mod sælger.
8.6 Tvister
Enhver tvist eller uoverensstemmelse i anledning af nærværende kontrakt skal, såfremt sagen ikke kan løses ved forlig, afgøres efter Danske Ret ved Retten i Holstebro i 1. instans.
9. ANSVAR FOR FORSINKELSE
9.1 Sælgers ansvar
Oplyste leveringstider er opgivet efter sælgers bedste skøn og er ikke bindende. Sælger kan uden forudgående varsel ændre et oplyst leveringstidspunkt.
9.2 Leveringsfrist
Såfremt leveringstiden overskrides væsentligt i forhold til det oprindeligt anslåede leveringstidspunkt, og denne overskridelse er til betydelig ulempe for køber, er køber berettiget til skriftligt over for sælger at kræve levering og samtidig fastsætte en endelig frist herfor. Denne frist skal være rimelig under hensyn til den allerede indtrufne forsinkelse.
9.3 Fristoverskridelse
Såfremt sælger herefter undlader at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre levering inden for den herefter fastsatte frist, er køber berettiget til ved skriftlig meddelelse til sælger at hæve handlen, med mindre denne skyldes forhold der er ude af sælgers kontrol (se punkt 8.3 force majeure).
10. PRODUKTANSVAR
Sælger er ansvarlig for produktskader efter dansk rets almindelige regler, dog således at sælgers produktansvar aldrig omfatter driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.