OVERENSKOMST

§ 2. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114

Kapitel 3. Udstationering og ændring i ansættelsesforholdet 115

§ 3. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115

§ 4. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115

Kapitel 4. Generelle bestemmelser 115

§ 5. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115

Kapitel 5. Overgangsregler 116

§ 6. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116

Kapitel 6. Ikrafttræden og opsigelse 116

§ 7. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116

Bilag G – Rammeaftale om tele- og hjemmearbejde 118

§ 1. Hvem er omfattet af aftalen 118

§ 2. Formål 118

§ 3. Definition 118

§ 3a. 119

§ 4. Arbejdstid 119

§ 5. Den lokale aftale 119

§ 6. Forhandlingsprocedure 119

§ 7. Opsigelse af kollektiv aftale 119

§ 8. Opsigelse af individuel aftale 120

§ 9. Ikrafttrædelse og opsigelse af rammeaftale 120

Bilag H – Rammeaftale om deltidsarbejde 121

§ 1. Formål 121

§ 2. Anvendelsesområde 122

§ 3. Definitioner 122

§ 4. Princippet om ikke-forskelsbehandling 123

§ 5. Muligheder for deltidsarbejde 123

§ 6. Tvister 124

§ 7. Ikrafttræden og opsigelse 124

Bilag I – Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse 125

§ 1. Formål 125

§ 2. Hvem er omfattet af aftalen 125

§ 3. Definitioner 126

§ 4. Princippet om ikke-forskelsbehandling 127

§ 5. Bestemmelser om misbrug 127

§ 6. Særlige bestemmelser om pension 128

§ 7. Information og beskæftigelsesmuligheder 129

§ 8. Information og høring 129

§ 9. Tvister 129

§ 10. Ikrafttræden, genforhandling og opsigelse 129

Bilag 1 til rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse 131

Bilag J – Aftale om engangsvederlag 133

§ 1. Område 133

§ 2. Aftalens formål 133

§ 3. Overenskomstmidler 133

§ 4. Supplerende midler og merarbejde 133

§ 5. Merarbejde 133

§ 6. Udmøntning 133

§ 7. Ikrafttræden og opsigelse 134

Bilag K – Regelsæt for samarbejdsrådet i KL 135

Indledning 135

§ 1. Dialog, medindflydelse og medbestemmelse 135

§ 2. Information og drøftelse 135

§ 3. Årligt tilbagevendende opgaver 137

Kapitel 2. Samarbejdssystemets struktur 137

§ 4. Medarbejderindflydelsessystemet 137

§ 5. Samarbejdsrådets opbygning 138

§ 6. Arbejdsmiljø 138

§ 7. Nedsættelse af arbejdsgrupper, underudvalg, e.l. 138

§ 8. Samarbejdsrådets mødeaktiviteter 138

Kapitel 3. Uddannelse 139

§ 9. MED-uddannelsen 139

§ 10. Arbejdsmiljøuddannelse 139

§ 11. Anden uddannelse 139

Kapitel 4. Andre bestemmelser 139

§ 12. Pligter og rettigheder 139

§ 13. Uoverensstemmelser 139

§ 14. Ikrafttræden 140

§ 15. Opsigelse 140

Bilag 1: Protokollat om indsats mod arbejdsbetinget stress 141

Bilag 2: Protokollat om indsats mod vold, mobning og chikane på arbejdspladsen 144

Bilag L – Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2015 for tjenestemænd og

visse andre ansatte 146

§ 1. Aftalens område (hvor dækker aftalen) 146

§ 2. Aftalens område (hvem dækker aftalen) 146

§ 3. Administration af gruppelivsaftalen 147

§ 4. Forsikringsydelsen 148

§ 5. Dødsfaldssum 148

§ 6. Børnesum 149

§ 7. Invalidesum 149

§ 8. Kritisk Sygdom 149

§ 9. Forsikringens ophør 149

§ 10. Udbetaling 150

§ 11. Præmiebetaling 150

§ 12. Dækning under orlov 151

§ 13. Bonus 151

§ 14. Ikrafttræden og opsigelse 151

Bilag M – Retningslinjer om flekstid i KL 153

§ 1. Dækningsområde 153

§ 2. Forudsætninger 153

§ 3. Lokale retningslinjer 153

§ 4. Tidsregistrering 153

§ 5. Xxxxxxxxxxxxxx 000

Bilag N – Uddrag af den kommunale aftale: ”Aftale om tillidsrepræsentanter,

samarbejde og samarbejdsudvalg” 155

Afsnit A. Tillidsrepræsentanter 155

§ 1. Valg af tillidsrepræsentanter 155

§ 2. Tillidsrepræsentantens virksomhed 157

§ 3. Valg af fællestillidsrepræsentanter 158

§ 4. Valg af suppleant (stedfortræder) 159

§ 5. Tidsforbruget til tillidsrepræsentantarbejde 160

§ 6. Tillidsrepræsentantens løn under varetagelse af tillidsrepræsentantarbejdet inden for institutionen 160

§ 7. Transportgodtgørelse 161

§ 8. Tillidsrepræsentantens løn under varetagelse af tillidsrepræsentantarbejdet uden for institutionen 161

§ 9. Frihed til deltagelse i kurser, møder m.v. (gælder ikke i Københavns Kommune) 162

§ 10. Anvisning af fælleslokale 163

§ 11. Fravigelse af centrale bestemmelser ved lokal aftale 163

§ 12. Afskedigelse 164

Afsnit C. Parternes opgave/håndtering af uoverensstemmelser samt ikrafttræden 166

§ 26. Parternes håndtering af uoverensstemmelser vedrørende afsnit A 166

§ 27. Uoverensstemmelser vedrørende lokale aftaler indgået i. h. t. § 11 166

§ 30. Ikrafttræden 167

Bilag A1 – Aftale om ferie for personale ansat i kommuner ‌‌‌

Forhandlingsfællesskabet

Kapitel 1. Indledende bestemmelser

Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 er KL og Forhandlingsfællesskabet blevet enige om at implementere Lov om ferie af 30. januar 2018, således at de lovbaserede rettigheder overgår til samtidighedsferie. 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse ud over lovens procent m.v. optjenes og af- holdes/udbetales fortsat forskudt. Det betyder, at regelgrundlaget for ferierettigheder for personale ansat i kommuner fra den 1. september 2020 fremgår af:

1) Denne aftale, som regulerer 1.-5. ferieuge, særlig feriegodtgørelse (ferietillæg) og feriegodt- gørelse for ansatte i kommuner. Aftalen benævnes i det følgende ”Ferieaftalen”.

2) Aftale om 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse (forhøjet ferietillæg), forhøjet feriegodtgørelse

m.m. (05.11), som i det følgende benævnes ”Aftale om 6. ferieuge m.m.”

§ 1. Aftalens område

Aftalen omfatter alle ansatte inden for Forhandlingsfællesskabets forhandlingsområde, som er ansat

1) i KL’s forhandlingsområde,

2) i virksomheder, som har bemyndiget KL til med bindende virkning at indgå overenskomster m.v., og som er omfattet af en kommunal overenskomst eller

3) på selvejende institutioner m.v., med hvilke Københavns Kommune har indgået driftsoverens- komst, og hvor det af driftsoverenskomsten fremgår, at de kommunale overenskomster gælder.

Bemærkning:

KL’s forhandlingsområde er alle kommuner, alle kommunale fællesskaber i henhold til den Kommunale Styrelseslovs § 60, trafikselskaber, alle selvstyrehavne og alle selvejende dag- og døgninstitutioner for børn og unge og selvejende institutioner for voksne, som kommunen har indgået driftsaftale med, og hvor løn- og ansættelsesvilkårene er omfattet af Kommunernes Lønningsnævns tilsyn.

KL meddeler organisationerne med kopi til Forhandlingsfællesskabet, når der indgås ser- viceaftale med en virksomhed.

I forhold til ansatte i virksomheder, jf. nr. 2, er det en forudsætning for aftalens anvendel- se, at den enkelte overenskomst omfatter disse virksomheder.

Uanset aftalens anvendelsesområde kan serviceaftalevirksomheder ikke indbetale uhæ- vede feriepenge til lokale kommunale feriefonde, medmindre det fremgår af den lokale kommunale feriefonds vedtægter.

Oversigt over virksomheder, som har afgivet bemyndigelse til KL, jf. nr. 2, findes i KL’s ‌‌‌

overenskomstnr. 01.30.

Personer i virksomhedspraktik og nytteindsats i henhold til Lov om en aktiv beskæftigel- sesindsats er ikke omfattet af aftalen.

§ 2. Særlige bestemmelser

Stk. 1

Aftalen indeholder særlige bestemmelser for:

1) Tjenestemænd, reglementsansatte og budgetmæssigt fastansatte, jf. kapitel 10

2) Elever m.fl., jf. kapitel 11

3) Timelønnede, jf. kapitel 12

Stk. 2

Særbestemmelser om ferie i aftaler/overenskomster og ferieordninger er kun gældende, hvis de indgår i denne aftale eller er optaget i et medfølgende bilag til aftalen.

§ 3. Forbud mod at give afkald på ferie

Stk. 1

En ansat kan ikke give afkald på sin ret til ferie, løn under ferie, særlig feriegodtgørelse (ferietillæg) og feriegodtgørelse efter ferieaftalen.

Stk. 2

Aftaler om overdragelse af digitalt feriekort og feriekontobeviser er ugyldige, ligesom feriekort og feriekontobeviser ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.

§ 4. Ferieåret, ferieafholdelsesperioden, hovedferieperioden og ferie- ugen

Stk. 1

Ved ferieåret forstås perioden fra den 1. september til den 31. august (12 måneder).

Bemærkning:

Ferieåret vil fx være fra den 1. september 2020 til den 31. august 2021.

Stk. 2

Ved ferieafholdelsesperioden forstås ferieåret og de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets udgang til kalenderårets udgang, dvs. perioden fra den 1. september til den 31. december i det efterfølgen- de år (16 måneder).

Bemærkning:

Ferieafholdelsesperioden vil fx være fra den 1. september 2020 til den 31. december 2021.

Stk. 3 ‌‌‌

Ved hovedferieperioden forstås tidsrummet mellem den 1. maj og den 30. september, hvor begge dage er medregnet.

Stk. 4

Ved ferieugen forstås 7 på hinanden følgende kalenderdage inden for, hvilke ferietimerne afholdes.

Bemærkning:

For ansatte, som fast arbejder 5 dage om ugen, omfatter en ferieuge ligeledes en ugentlig friweekend i tilknytning til ferien. For ansatte, som arbejder efter tjenestetidsplaner med skiftende ugentlig tjenestetid, kan antal feriedage/ferietimer i en ferieuge variere, ligesom der i en ferieuge kan indgå mere eller mindre end en friweekend.

Kapitel 2. Optjening af ferie

§ 5. Optjening af ferietimer

Stk. 1

Den ansatte optjener ferietimer for hver måneds ansættelse i ferieåret i forhold til den til enhver tid gældende beskæftigelsesgrad, jf. dog § 41 (tjenestemænds genindtrædelse i tjenesten), § 42 (elever), § 43 (praktikanter og studerende i lønnet praktik) og § 45 (timelønnede).

1) Ved fuldtidsbeskæftigelse – gennemsnitligt 37 timer ugentligt – optjener den ansatte 15,42 ferietimer pr. måneds ansættelse.

2) Er der ved aftale/overenskomst fastsat et andet gennemsnitligt ugentligt timetal end 37 timer eller et andet årligt timetal end 1924, fastsættes antal optjente ferietimer pr. måned i overens- stemmelse hermed.

3) Ved deltidsbeskæftigelse optjener den ansatte ferietimer som en forholdsmæssig del af ferieti- mer for en fuldtidsbeskæftiget pr. måneds ansættelse.

Bemærkning:

Derudover optjenes 6. ferieuge efter Aftale om 6. ferieuge m.m.

Stk. 2

Ved beregning af optjente ferietimer medregnes den ferieret, som den ansatte dokumenterer at have optjent i et andet ansættelsesforhold forud for ansættelsen i kommunen, jf. § 23, stk. 3 (ret til ferie mod fradrag i løn).

§ 6. Optjening ved tiltræden/fratræden i løbet af en måned

Ved tiltræden eller fratræden på en anden dato end den 1. i en måned samt ved ansættelse af en kortere varighed end 1 måned, beregnes optjente ferietimer i forhold til ansættelsens varighed og gældende beskæftigelsesgrad.

1) Ved fuldtidsbeskæftigelse optjener den ansatte 0,514 ferietime pr. kalenderdag, dog maksimalt 15,42 ferietimer pr. måneds ansættelse.

2) Ved deltidsbeskæftigelse af kortere varighed end 1 måned, optjener den ansatte ferietimer som en forholdsmæssig del af optjente ferietimer pr. arbejdsdag for en fuldtidsbeskæftiget.

Bemærkning:‌‌

Derudover optjenes 6. ferieuge efter Aftale om 6. ferieuge m.m.

§ 7. Perioder, hvor den ansatte ikke optjener ret til ferie med løn

Under ansættelsen optjener den ansatte ikke ret til betalt ferie i følgende perioder:

1) Sygdomsperioder, hvor arbejdsgiveren ikke skal betale fuld eller delvis løn, eller for hvilke den ansatte ikke optjener ret til sygeferiegodtgørelse, jf. § 45, stk. 5 (timelønnedes ret til sygeferie- godtgørelse).

2) Barselsperioder, andre orlovsperioder eller tjenestefrihedsperioder, hvor arbejdsgiver ikke skal betale fuld eller delvis løn.

Bemærkning:

Pensionsindbetalinger fx i medfør af Aftale om fravær af familiemæssige årsager § 16 og

§ 26 – det vil sige i den ulønnede del af barselsorloven – sidestilles med løn. Den ansatte optjener derfor ret til betalt ferie, når der indbetales pensionsbidrag/optjenes pensionsal- der under barsels- og adoptionsorlov i den ulønnede del af dagpengeperioden.

Der kan maksimalt indbetales pensionsbidrag/optjenes pensionsalder i en periode, der svarer til 20 ugers orlov, jf. dog § 10, stk. 6, 3. pkt., og § 14, stk. 2, i Aftale om fravær af familiemæssige årsager.

For så vidt angår tjenestemænd se § 40 (tjenestemænds optjening af ferie i forbindelse med tjenestefrihed) og § 41 (tjenestemænds genindtrædelse i tjenesten).

3) Perioder, hvor den ansatte deltager i strejke eller lockout.

4) Perioder, hvor den ansatte i henhold til en kollektiv overenskomst eller faglig kutyme er hjem- sendt, fx på grund af vejrmæssige forhold eller materialemangel, medmindre arbejdsgiver betaler fuld eller delvis løn.

§ 8. Ret til ferie

Stk. 1

En ansat, der har været ansat i kommunen i hele ferieåret, har ret til at holde 5 ugers ferie med løn eller feriegodtgørelse i ferieafholdelsesperioden, jf. § 5 (optjening af ferietimer). Ferietimer fast- sættes og afregnes altid i forhold til den gældende beskæftigelsesgrad på tidspunktet for feriens afholdelse, jf. dog § 43 (praktikanter og studerende i lønnet praktik) og § 45 (timelønnede).

Bemærkning:

Derudover har den ansatte ret til 6. ferieuge efter Aftale om 6. ferieuge m.m.

Stk. 2

Den ansatte har ret til at få mindst 4 ugers optjent betalt ferie placeret i ferieåret. Overført ferie, jf.

§ 22, stk. 2 (overført 1.-4. ferieuge ved feriehindring), indgår ikke i opgørelsen af de 4 uger i det aktuelle ansættelsesforhold.

Bemærkning:‌

Ved planlægningen af ferien tilstræbes det, at den ansatte, der har været ansat i hele fe- rieåret, i alt opnår en ferie, der ligger så tæt på 5 uger i ferieafholdelsesperioden, som det under hensyntagen til arbejdstilrettelæggelsen er muligt.

Stk. 3

Hvis den ansatte ikke har optjent ret til at afholde 5 ugers ferie med løn eller feriegodtgørelse i ferieafholdelsesperioden, har den ansatte ret til at få ferien suppleret op til 5 ugers ferie, uden at der dertil er knyttet ret til løn efter § 23 (løn under ferie) eller feriegodtgørelse efter § 24 (ansatte, der vælger feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn), § 43 (praktikanter og studerende i lønnet praktik) eller § 45 (timelønnede).

Stk. 4

Hvis den ansatte har optjent ret til at afholde 5 ugers ferie med løn eller feriegodtgørelse og ikke når op på 5 ugers ferie efter at have afregnet optjente ferietimer i forhold til den aktuelle beskæf- tigelsesgrad, har den ansatte ret til at få ferien suppleret op til 5 uger. Den ansatte har dog ikke samtidig ret til løn efter § 23 (løn under ferie) eller feriegodtgørelse efter § 24 (ansatte, der vælger feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn), § 43 (praktikanter og studerende i lønnet praktik) eller

§ 45 (timelønnede).

Stk. 5

Hvis den ansatte, efter afholdelse af 5 ugers ferie med løn eller feriegodtgørelse, har et antal optjente ferietimer til gode, fastsætter arbejdsgiveren efter drøftelse med den ansatte, hvornår og hvordan de resterende ferietimer skal afholdes, jf. § 11 (hovedferie og øvrig ferie), § 12 (tilrettelæg- gelse af ferie) og § 16 (overført ferie).

Bemærkning:

Bestemmelsen i stk. 5 om afvikling af resterende ferietimer er en undtagelse fra hovedreg- len om, at ferie holdes i hele dage.

§ 9. Aftale om afholdelse af betalt ferie på forskud

Stk. 1

Har arbejdsgiveren og den ansatte aftalt, at den ansatte kan afholde betalt ferie på et tidspunkt, hvor ferien endnu ikke er optjent, fradrages den således afholdte ferie i den ret til betalt ferie, som derefter optjenes i det pågældende ferieår. Fratræder den ansatte, inden udligning er sket, er ar- bejdsgiveren berettiget til at modregne værdien af den afholdte, ikke-udlignede ferie i den ansattes udestående krav på løn og feriebetaling.

Stk. 2

En ansat, der optjener feriegodtgørelse efter § 45 (timelønnede) og § 24 (ansatte, der vælger ferie- godtgørelse i stedet for ferie med løn), har ved afholdelse af betalt ferie på forskud efter stk. 1 ret til feriegodtgørelse beregnet på grundlag af den ansattes fast påregnelige løn på ferietidspunktet, jf.

§ 23, stk. 2 (løn under ferie).

Kapitel 3. Fastlæggelse og afholdelse af ferie ‌‌‌

§ 10. Placering af ferie

Stk. 1

Ferien skal holdes i ferieafholdelsesperioden, jf. dog § 16 (overført ferie).

Bemærkning:

Ferie optjent i september 2020, kan fx afholdes i oktober 2020.

Stk. 2

I forbindelse med placering af ferie skal det på forhånd fastlægges, hvornår ferien påbegyndes, og hvornår ferien afsluttes. Ferien begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved ferieugens/ferieugernes ophør. Holdes ferien som enkelte eller flere feriedage, begynder ferien ved arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.

Bemærkning:

Bestemmelsen om, at ferien begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag, kan for ansatte, hvor en arbejdsuge indeholder arbejdsfri dage, indebære, at ferien begyn- der på en arbejdsfri dag.

Stk. 3

Xxxxxxxxxx skal afregnes i forhold til den aktuelle beskæftigelsesgrad.

Bemærkning:

Ferie holdes i dage, men afregnes i timer.

I ferieregnskabet for en fuldtidsbeskæftiget afregnes som udgangspunkt 7,4 ferietimer ved afholdelse af en feriedag. For en deltidsbeskæftiget afregnes ferietimer forholdsmæssigt.

For ansatte med skiftende arbejdstider afregnes ferietimer svarende til antallet af planlag- te arbejdstimer den pågældende feriedag.

Har en ansat ændret beskæftigelsesgrad i ferieåret, justeres antallet af optjente ferietimer op eller ned, så de svarer til den ansattes aktuelle beskæftigelsesgrad, inden afregning af ferietimer sker.

I forhold til lønnen under ferie se § 23, stk. 2 (løn under ferie).

Stk. 4

Ferie kan ikke holdes på det ugentlige fridøgn, på søgnehelligdage, overenskomstmæssigt eller sædvanemæssigt fastsatte fridage eller erstatningsfridage herfor, eller hvis den ansatte er afskåret fra at holde ferie, jf. § 22, stk. 1 (feriehindring).

§ 11. Hovedferie og øvrig ferie

Stk. 1

Hovedferien af mindst 3 ugers varighed skal gives samlet inden for hovedferieperioden, medmin- dre andet aftales mellem den ansatte og arbejdsgiveren i en aktuel, konkret situation. Den ansatte

og arbejdsgiveren kan dog ikke ved aftale fravige, at mindst 2 uger af hovedferien skal gives i sammenhæng. Hvis den ansatte har optjent mindre end 3 ugers ferie, er hele den optjente ferie hovedferie.‌

Bemærkning:

Det kan således aftales, at den ferie, der skal gives i sammenhæng i hovedferieperioden, gives uden for hovedferieperioden eller i kun en del af hovedferieperioden.

Stk. 2

Øvrig ferie bør gives i sammenhæng af mindst 1 uges varighed. Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan denne del af ferien dog gives som enkeltdage.

§ 12. Tilrettelæggelse af ferie

Stk. 1

Arbejdsgiveren fastsætter efter drøftelse med den ansatte, hvornår ferien skal holdes inden for ferieafholdelsesperioden. Den ansatte har dog ret til at få 4 ugers betalt ferie placeret i ferieåret, jf.

§ 8, stk. 2, 1. pkt. (ret til 4 ugers ferie i ferieåret). Arbejdsgiveren skal under hensyntagen til arbej- dets udførelse så vidt muligt imødekomme den ansattes ønsker, herunder ønsket om at hovedferi- en holdes i den ansattes barns skolesommerferie.

Bemærkning:

Ferieugen skal så vidt muligt afspejle arbejdsugen.

Stk. 2

Arbejdsgiveren giver den ansatte meddelelse om feriens placering så tidligt som muligt, medmin- dre den ansatte og arbejdsgiveren konkret aftaler andet. Meddelelsen skal dog senest gives 3 må- neder før hovedferien begynder, og senest 1 måned før ferien begynder for øvrig ferie, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette, jf. § 16 (overført ferie).

Stk. 3

Hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, kan arbejdsgiveren ændre tidligere fastsat ferie. Arbejdsgiveren skal erstatte et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen. Allerede påbegyndt ferie kan ikke afbrydes.

Bemærkning:

Ændring af ferie kan kun ske, hvis det er nødvendigt og begrundet i væsentlige, upåreg- nelige og driftsmæssige hensyn. Der skal være tale om en force majeure lignende situ- ation. Det skal for arbejdsgiveren have været uforudsigeligt, at situationen kunne opstå, det skal være nødvendigt, at det er den ansatte, der får ferien ændret, der skal udføre arbejdet, og der skal være tale om væsentlige hensyn til virksomhedens drift. Hvis ferien ændres, har den ansatte krav på at få erstattet eventuelle økonomiske tab i forbindelse hermed – fx afbestilling af rejse eller sommerhus. Efter almindelige erstatningsregler har den ansatte på sin side pligt til at begrænse sine tab mest muligt.

Arbejdsgiveren vil uanset årsag ikke kunne kræve, at lønmodtageren skal afbryde en allerede begyndt ferie.

§ 13. Ferie i forbindelse med opsigelse ‌

Stk. 1

En ansat, der er opsagt, kan ikke holde hovedferie i opsigelsesperioden, hvis opsigelsesvarslet er på 3 måneder eller derunder, medmindre den ansatte og arbejdsgiveren aftaler andet i en konkret, aktuel situation. Dette gælder, uanset hvad der tidligere måtte være aftalt om afholdelse af ferien. Dette gælder dog ikke, hvis opsigelsesvarslet er forlænget med den ferie, der skal gives samlet inden for hovedferieperioden, jf. dog § 17, stk. 1 (overført ferie i forbindelse med fratræden), eller den ansatte ønsker at fastholde ferien.

Bemærkning:

Bestemmelsen i stk. 1 gælder hovedferien. Kommunen vil derimod kunne give den ansat- te meddelelse om, at øvrig ferie skal holdes. Det kræver alene, at varslet på 1 måned for øvrig ferie kan overholdes, jf. § 12, stk. 2 (tilrettelæggelse af ferie), og at ferien kan holdes inden opsigelsesperiodens udløb. Denne mulighed gælder dog ikke for overført ferie, jf.

§ 17, stk. 1 (overført ferie i forbindelse med fratræden).

Stk. 2

Hvis den ansatte er fritstillet, anses ferie for holdt, uanset om ferien er fastsat, hvis de i § 11 (ho- vedferie og øvrig ferie) og § 12, stk. 2 (tilrettelæggelse af ferie) nævnte perioder samt ferien kan rummes inden for fritstillingsperioden, jf. dog § 17, stk. 1 (overført ferie i forbindelse med fratræ- den).

Ferien kan dog kun anses for holdt, hvis den ansatte har haft en arbejdsfri periode svarende til feriens længde efter udløbet af de perioder, der er nævnt i § 12, stk. 2 (tilrettelæggelse af ferie).

Bemærkning:

Hvis den ansatte er fritstillet, det vil sige ikke står til rådighed for arbejdsgiveren i opsi- gelsesperioden, fremgår det af stk. 2, 1. afsnit, at al optjent ferie anses for afholdt i frit- stillingsperioden, hvis fristen for meddelelse efter § 12, stk. 2 (tilrettelæggelse af ferie) er overholdt, og ferien kan rummes inden for fritstillingsperioden. Dette gælder, selvom ferien ikke konkret er fastsat over for den ansatte. Hvis den ansatte har hele hovedferien og de øvrige feriedage til gode, vil det sige, at fritstillingsperioden skal være på mindst 3 måne- der og 15 arbejdsdage. Hvis den ansatte kun har de øvrige feriedage til gode, skal fritstil- lingsperioden være på mindst 1 måned og 10 arbejdsdage. Bestemmelsen gælder ikke for overført ferie, jf. § 17, stk. 1 (overført ferie i forbindelse med fratræden).

Hvis den ansatte i fritstillingsperioden får arbejde hos en ny arbejdsgiver, skal den ansatte i fritstillingsperioden efter varslingsperioderne have haft en arbejdsfri periode svarende til feriens længde før ferie kan anses som afholdt.

Stk. 3

Stk. 2, 2. afsnit, gælder dog ikke, hvis den ansatte er fritstillet uden, at arbejdsgiveren har adgang til at modregne i den ansattes løn fra en ny arbejdsgiver.

Bemærkning:

Hvis arbejdsgiveren frasiger sig retten til at modregne i den fritstilledes løn fra en ny ar- bejdsgiver, så anses ferie for holdt, hvis varslet og ferien kan rummes inden for fritstillings- perioden.

§ 14. Ferie under ferielukning ‌‌‌‌

Stk. 1

Under ferielukning har den ansatte ikke ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse ud over det, der tilkommer denne efter ferieaftalens bestemmelser.

Stk. 2

Arbejdsgiveren skal i videst muligt omfang sikre, at den ansatte har optjent betalt ferie til gode til alle de dage, hvor der er ferielukket. Gør arbejdsgiveren ikke dette, skal arbejdsgiveren betale den ansattes løn for de pågældende dage. Lønnen beregnes på grundlag af den ansattes fast påreg- nelige løn under ferielukningen.

Stk. 3

Under ferielukning på et tidspunkt, hvor den ansatte, som har været ansat i hele det foregående ferieår og frem til ferielukningen, ikke har optjent betalt ferie i alle de dage, hvor der er ferielukket, skal arbejdsgiveren give feriebetalingen på forskud mod, at arbejdsgiveren kan modregne i den efterfølgende optjening af betalt ferie. Beregningen skal ske på samme måde som efter § 9 (aftale om afholdelse af betalt ferie på forskud).

§ 15. Rækkefølge på afholdelse af ferie

Stk. 1

Ferie, der er optjent først, afholdes først.

Bemærkning:

Ferie med løn afholdes før ferie uden løn, og ferie, der er optjent først, afholdes først. Det betyder også, at optjent betalt ferie fra en tidligere arbejdsgiver afholdes før ferie med løn hos aktuel arbejdsgiver. Arbejdsgiveren kan dog acceptere, at den ansatte holder ferie med løn optjent hos aktuel arbejdsgiver før ferie optjent hos tidligere arbejdsgivere.

Stk. 2

Overført ferie efter § 16 (overført ferie), § 22, stk. 2 (overført 1.-4. ferieuge ved feriehindring), eller

§ 22, stk. 3 (overført ferie ud over 4 uger ved feriehindring), holdes forud for anden ferie.

Kapitel 4. Overførsel af ferie

§ 16. Overført ferie

Stk. 1

Arbejdsgiveren og en månedslønnet ansat kan senest den 31. december i ferieafholdelsesperio- den skriftligt aftale, at optjente, uafviklede ferietimer ud over 4 uger skal overføres til den/de følgen- de ferieafholdelsesperioder.

Bemærkning:

Overførte xxxxxxxxxx afregnes i forhold til den til enhver tid gældende beskæftigelsesgrad, jf. § 10, stk. 3 (afregning af ferietimer).

Om aflønning se § 23, stk. 2 (løn under ferie).‌‌‌

6. ferieuge kan aftales overført efter reglerne i Aftale om 6. ferieuge m.m.

Stk. 2

Ved indgåelse af en skriftlig aftale efter stk. 1 skal de nærmere vilkår for afviklingen af den overfør- te ferie fastlægges. Medmindre andet er aftalt gælder bestemmelserne for varsling af ferie, jf. § 12, stk. 2 (tilrettelæggelse af ferie).

Stk. 3

Hvis den overførte ferie er ferie fra tidligere arbejdsgiver, skal den nye arbejdsgiver senest den 31. december i ferieafholdelsesperioden meddele den, der skal udbetale ferien, at ferien overføres.

§ 17. Overført ferie i forbindelse med fratræden

Stk. 1

Arbejdsgiveren kan ikke pålægge en ansat, der er opsagt at holde overført ferie i en opsigelses-/ fritstillingsperiode.

Stk. 2

Fratræder den ansatte inden den overførte ferie er holdt, bortfalder retten til efter fratrædelsen at holde denne. Arbejdsgiveren skal ved fratrædelsen udbetale godtgørelse for den overførte ferie med 2,5 % pr. ferieuge beregnet af de samme løndele, som indgår i beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse, jf. § 29 (beregningsgrundlag for feriegodtgørelse).

Kapitel 5. Sygdom, strejke og lockout

§ 18. Sygdom før feriens begyndelse

Stk. 1

En ansat, der er syg eller sygemeldt, når ferien begynder, har ret til at få ferien suspenderet.

Stk. 2

Såfremt ferien suspenderes efter stk. 1, fastsætter arbejdsgiver efter drøftelse med den ansatte, hvornår erstatningsferien skal afholdes, jf. dog stk. 3 og § 22, stk. 2-4 (overført eller udbetalt ferie- hindret ferie).

Bemærkning:

En ansat der er syg, når ferien begynder skal normalt sygemelde sig overfor arbejdsgive- ren ved arbejdstids begyndelse den første feriedag, medmindre der gælder andre regler om sygemelding for ansættelsesforholdet. Den ansatte kan til gengæld kræve ferien udskudt til senere afholdelse i en periode, der fastsættes af arbejdsgiveren efter drøftelse med den ansatte.

Stk. 3

En ansat omfattet af stk. 1, som bliver rask før den planlagte ferieperiode er ovre, har ret til i for- længelse af sin raskmelding at holde den resterende del af den planlagte ferieperiode, såfremt den ansatte ved sin raskmelding giver besked herom.

§ 19. Sygdom i ferien ‌‌

Stk. 1

En ansat, som bliver syg under ferien, har mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter i alt 5 sygedage under ferie i samme ferieår. En ansat, som ikke har været ansat hos arbejdsgiveren i hele ferieåret, har ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage. Ferieda- ge, som en ansat ikke har optjent i ferieåret efter § 7 (perioder, hvor den ansatte ikke optjener ret til ferie med løn), fradrages i de sygedage, der ikke gives erstatningsferie for efter 1. og 2. pkt.

Bemærkning:

Reglerne om erstatningsferie ved sygdom under ferie gælder for ansatte, der har ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse.

Den ansatte har ret til at få erstatningsferie efter den 5. sygedag (eller et forholdsmæssigt færre antal dage) under ferie i samme ferieår. De 5 feriedage (karensdage) ved sygdom under ferie kan ligge på såvel arbejdsdage som arbejdsfrie dage, hvor der afholdes ferie på dagen.

Stk. 2

Reglerne om erstatningsferie efter stk. 1 finder anvendelse fra den dag, hvor den ansatte meddeler sygdom men til arbejdsgiveren, medmindre manglende meddelelse ikke kan bebrejdes den ansat- te.

Bemærkning:

Kravet om, at den ansatte skal melde sig syg hos arbejdsgiveren og fremvise lægelig do- kumentation ved sygdom under ferie gælder generelt ved sygdom under ferie og gælder også for de 5 første sygedage (eller et forholdsmæssigt færre antal dage) under ferie, hvor den ansatte ikke har ret til erstatningsferie. Den ansatte holder ferie i denne periode.

Meddelelsen om sygdom skal ske efter de regler, som i øvrigt gælder for sygemelding i ansættelsesforholdet, hvilket normalt vil sige ved arbejdstids begyndelse den 1. sygedag.

Stk. 3

Den ansatte betaler den lægelige dokumentation, jf. stk. 1.

Stk. 4

§ 20. Suspension af påbegyndt ferie ved sygdom i ferien

Stk.1

I tilfælde, hvor den ansatte ikke har ret til erstatningsferie ved sygdom under ferie, jf. § 19 (sygdom i ferien), kan påbegyndt ferie i særlige tilfælde helt eller delvist suspenderes, hvis arbejdsgiveren skønner, at særlige omstændigheder taler herfor. Ved afgørelse heraf kan der tages hensyn til sygdommens varighed og karakter, om sygdommen er til hinder for en rimelig udnyttelse af ferien, eller om sygdommen skyldes tilskadekomst under tjeneste før feriens påbegyndelse.

Stk. 2 ‌‌‌

Arbejdsgiveren kan beslutte, at den ansatte skal dokumentere sygdom efter stk. 1 ved lægeerklæ- ring. Det er arbejdsgiveren, der afholder udgiften til lægeerklæringen.

Bemærkning:

Hvis den ansatte allerede har dokumenteret sin sygdom efter § 19 (sygdom i ferien), kan denne dokumentation lægges til grund.

Stk. 3

Såfremt ferien suspenderes efter stk. 1, fastsætter arbejdsgiver efter drøftelse med den ansatte, hvornår erstatningsferien skal afholdes i ferieafholdelsesperioden, jf. dog § 22, stk. 2 (overført 1.-4. ferieuge ved feriehindring), og § 22, stk. 3 (overført ferie ud over 4 uger ved feriehindring).

§ 21. Strejke eller lockout

Stk. 1

Hvis den ansatte deltager i lovlig strejke eller lockout, når ferien er planlagt at skulle begynde, kan den ansatte ikke begynde ferien.

Bemærkning:

Hvis en ansat deltager i en lovlig strejke eller lockout på tidspunktet for feriens begyndelse er der tale om en feriehindring, jf. i øvrigt § 22 (feriehindring). Det vil sige, at ferie kun kan holdes, hvis ferien – som begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag – er begyndt senest samtidig med, at en arbejdskonflikt begynder.

Stk. 2

Når konflikten ophører, fastsætter arbejdsgiveren et nyt tidspunkt for feriens afholdelse. Ferien skal varsles med mindst en måned for hovedferie og 14 dage for øvrig ferie, modsat de almindelige varslingsregler i § 12, stk. 2 (tilrettelæggelse af ferie), medmindre andet aftales mellem arbejdsgi- veren og den ansatte, eller særlige omstændigheder hindrer dette, jf. dog § 16 (overført ferie).

Kapitel 6. Feriehindring

§ 22. Overførsel og udbetaling af ferie pga. feriehindring

Stk. 1

En ansat har ikke pligt til at holde ferie i en periode, hvor den ansatte helt eller delvist er afskåret fra at holde ferie grundet:

1) Egen sygdom (hel eller delvis)

2) Barselsorlov

3) Orlov til adoption

4) Ophold i udlandet, forudsat at pågældende er i et ansættelsesforhold, som ikke er omfattet af ferieloven/ferieaftalen

5) Overgang til selvstændigt erhverv

6) Overgang til arbejde i hjemmet

7) Valg til borgmester, udnævnelse til minister eller lignende tillidshverv

8) Indsættelse i en af kriminalforsorgens institutioner eller tilsvarende udenlandsk institution

9) Tvangsanbringelse

10) Lovligt varslede og afsluttede konflikter

11) Aftjening af værnepligt

12) Tjeneste i forsvaret på værnepligtslignende vilkår

13) Udsendelse af forsvaret for at deltage i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende

eller humanitære opgaver, når opgaven hviler på et mandat fra folketinget

14) Manglende midler til at holde ferie på grund af tvist i ferieåret mellem en ansat og kommunen om krav på feriepenge

15) Pasning af nærtstående syge eller døende, hvor den ansatte i en kortere tidsbegrænset perio- de er tilkendt tabt arbejdsfortjeneste, løn eller vederlag efter serviceloven eller

16) Orlov fra et ansættelsesforhold til pasning af nærtstående syge eller døende, hvor den ansatte er fritaget fra sin arbejdsforpligtelse over for arbejdsgiver i orlovsperioden.

Stk. 2

Er en ansat helt eller delvist afskåret fra at holde optjent betalt ferie, jf. § 22, stk. 1 (feriehindring), inden ferieafholdelsesperiodens udløb (31. december), overføres op til 4 ugers årlig betalt ferie til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Foreligger der en feriehindring for ferie fra tidligere ar- bejdsgiver, skal den nye arbejdsgiver senest den 31. december i ferieafholdelsesperioden meddele den, der skal udbetale ferien, at ferien overføres.

Bemærkning:

Overførsel kan ske, når det er godtgjort, at en af de i stk. 1 nævnte forhold er tilstede.

Stk. 3

Ansatte, der er helt eller delvist afskåret fra at holde optjent betalt ferie vedrørende ferie ud over

1.-4. xxxxxxxx, har ret til at få udbetalt ferie med løn eller feriegodtgørelse i overensstemmelse med

§ 27 (automatisk udbetaling af ferie med løn ud over 4 uger) og § 35 (automatisk udbetaling af feriegodtgørelse ud over 4 uger), medmindre der er indgået skriftlig aftale om overførsel af ferien efter § 16, stk. 1 (overført ferie).

Stk. 4

Skyldes feriehindringen efter stk. 2 (overført 1.-4. ferieuge ved feriehindring) sygdom eller barsels- orlov/adoptionsorlov efter Aftale om fravær af familiemæssige årsager, og består feriehindringen fortsat frem til udgangen af den følgende ferieafholdelsesperiode, har den ansatte mulighed for at vælge at få den ikke afholdte ferie udbetalt.

Bemærkning:

Om lønnen ved udbetaling af ferien se § 23, stk. 2 (løn under ferie).

Udbetaling forudsætter, at det er godtgjort, at der er tale om sygdom eller orlov efter Aftale om fravær af familiemæssige årsager. Det afgørende er, om ferie kan afholdes inden ferie- afholdelsesperiodens udløb. Det er alene de feriedage, som der ikke er plads til at holde, som der kan ske udbetaling for. En ansat har ikke krav på at holde restferie i sammen- hæng.

Hvis en ansat er forhindret i at holde en fastlagt ferie i to på hinanden følgende ferieaf- holdelsesperioder vil den ansatte have ret til at få udbetalt den løn, som den ansatte ville have ret til under den fastlagte ferie. Hvis ferien ikke er fastlagt, har den ansatte ret til at få udbetalt feriepenge svarende til den fast påregnelige løn ved ferieafholdelsesperiodens udløb, jf. § 23, stk. 2 (løn under ferie).

Kapitel 7. Løn under ferie og særlig feriegodtgørelse (ferietillæg)‌‌‌

§ 23. Løn under ferie

Stk. 1

Den ansatte holder ferie med løn, jf. dog § 43 (praktikanter og studerende i lønnet praktik) og § 45 (timelønnede).

Stk. 2

Lønnen under ferie er den fast påregnelige løn på ferietidspunktet. Lønnen beregnes i forhold til beskæftigelsesgraden på optjeningstidspunktet.

Bemærkning:

Dette kan illustreres ved følgende eksempel:

En ansat er deltidsbeskæftiget på 30 timer i de måneder, hvor den ansatte optjener ret til betalt ferie (optjeningstidspunktet).

Den ansatte går op i tid til 37 timer og afholder derefter en uges optjent betalt ferie (ferie- tidspunktet).

Under ferien har den ansatte ret til den fast påregnelige løn på ferietidspunktet, dog be- regnet i forhold til beskæftigelsesgraden på optjeningstidspunktet, dvs. 30 timer.

Løn under ferie = Fast påregnelig løn på ferietidspunktet x

beskæftigelsesgrad på optjeningstidspunkt beskæftigelsesgrad på ferietidspunktet

I forhold til afregning af ferietimer i den ansattes ferieregnskab se § 10, stk. 3 (afregning af ferietimer).

Stk. 3

Den ansatte har ret til ferie mod fradrag i løn, hvis ferien er optjent under anden beskæftigelse i ferieåret eller afholdes efter reglerne i § 8, stk. 3 (suppleringsferie uden løn). Den ansatte bliver under ferien trukket 1/1924 af årslønnen for hver time, den ansatte skulle have arbejdet den på- gældende dag. Hvis der ved aftale/overenskomst er fastsat et andet årligt timetal end 1924 eller en anden fradragsberegningsmodel, foretages fradraget i overensstemmelse hermed.

Bemærkning:

Ved fradrag i lønnen finder aftale om lønberegning/lønfradrag for månedslønnet personale

anvendelse.

§ 24. Feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn

Den ansatte kan, før ferieårets begyndelse, kræve feriegodtgørelse med 12 % af lønnen i ferieåret i stedet for ferie med løn og særlig feriegodtgørelse.

Bemærkning:‌

En ansat, som opfylder betingelserne for at få løn under ferie, har ret til at vælge at få beregnet feriegodtgørelse med 12 % af lønnen i ferieåret, jf. § 29 (beregningsgrundlag for feriegodtgørelse), i stedet for løn under ferie og særlig feriegodtgørelse, selvom den ansatte ikke fratræder. Valget er bindende for den ansatte.

Den ansatte skal fremsætte sit ønske, før ferieåret begynder, det vil sige senest den 31. august i det forudgående ferieår. Hvis den ansatte fremsætter sit ønske fx den 20. august 2021, vil den ansatte få feriegodtgørelse for ferieåret, der begynder den 1. september 2021.

Ud over feriegodtgørelse på 12 % har den ansatte ret til forhøjet feriegodtgørelse (kontant beløb) efter Aftale om 6. ferieuge m.m.

For så vidt angår 6. ferieuge, udbetales eller afholdes denne i henhold til reglerne i Aftale om 6. ferieuge m.m.

§ 25. Særlig feriegodtgørelse (ferietillæg)

Stk. 1

Den ansatte har ud over ferie med løn ret til særlig feriegodtgørelse (ferietillæg), der udgør 1 % af den ferieberettigede løn, jf. stk. 2 og 3.

Bemærkning:

Ud over 1 % særlig feriegodtgørelse (ferietillæg) har den ansatte ret til yderligere særlig feriegodtgørelse (forhøjet ferietillæg) efter Aftale om 6. ferieuge m.m.

Stk. 2

Særlig feriegodtgørelse (ferietillæg) for perioden fra den 1. september til den 31. maj udbetales ultimo maj, mens særlig feriegodtgørelse (ferietillæg) for den resterende del af ferieåret udbetales ultimo august.

Bemærkning:

Udbetalingen sker for bagudlønnede samtidig med lønudbetalingen for maj og august måned, og for forudlønnede samtidig med lønudbetalingen for juni og september måned.

Særlig feriegodtgørelse (forhøjet ferietillæg) udbetales efter Aftale om 6. ferieuge m.m.

Stk. 3

Den ferieberettigede løn består af samtlige A-indkomstskattepligtige løndele, som arbejdsgiver har udbetalt i den del af ferieåret, som relaterer sig til udbetalingstidspunkterne i stk. 2, med tillæg af

1) den ansattes egetbidrag til ATP

2) den ansattes arbejdsmarkedsbidrag og

3) den ansattes eventuelle bidrag til en arbejdsgiveradministreret kapitalpensionsordning.

Stk. 4

I den ferieberettigede løn fradrages

1) udbetaling af feriepenge uden ferie eller 6. ferieuge er afholdt, jf. Aftale om 6. ferieuge § 17, stk. 1 (overført 6. ferieuge), § 14 (udbetaling af 6. ferieuge), § 17, stk. 3 (udbetaling af over-

ført 6. ferieuge) og § 21 (udbetaling af 6. ferieuge ved feriehindring), samt ferieaftalens § 16 (overført ferie), § 22, stk. 3 (udbetaling af ferie ud over 4 uger ved feriehindring), § 22, stk. 4 (udbetaling af 1.- 4. ferieuge ved feriehindring i form af barsel eller sygdom), § 26 (aftale om udbetaling af løn under ferie ud over 4 uger), § 27 (automatisk udbetaling af løn under ferie ud over 4 uger), § 34 (aftale om udbetaling af feriegodtgørelse ud over 4 uger) og § 35 (automa- tisk udbetaling af feriegodtgørelse ud over 4 uger).‌‌

2) udbetalt særlig feriegodtgørelse (ferietillæg), jf. ferieaftalens § 25, og særlig feriegodtgørelse (forhøjet ferietillæg), jf. Aftale om 6. ferieuge m.m. § 32

3) fridagsgodtgørelse, jf. Aftale om arbejdstid, forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt

4) løn for rådighedsvagttillæg, merarbejde og dispositionsvederlag, jf. Aftale om 6. ferieuge m.m.

§ 37 (feriegodtgørelse af tillæg, vederlag m.v.) og § 13 (kontant godtgørelse for 6. ferieuge ift. tillæg, vederlag m.v.)

5) feriegodtgørelse og kontant godtgørelse af løn for rådighedsvagttillæg, merarbejde, dispositi- onsvederlag, jf. Aftale om 6. ferieuge m.m. § 37 (feriegodtgørelse af tillæg, vederlag m.v.) og

§ 13 (kontant godtgørelse for 6. ferieuge ift. tillæg, vederlag m.v.)

6) eventuelt gruppelivstillæg

7) tillæg, der indgår i en fritvalgsordning, og hvor den ansatte har valgt et løntillæg frem for en pensionsforhøjelse, jf. dog de enkelte overenskomsters bestemmelser herom samt

8) tillæg, der ydes til ansatte, der er fyldt 70 år, og hvor den ansatte har valgt at få udbetalt pensi- onsbidrag som løn frem for en pensionsindbetaling, jf. dog de enkelte overenskomsters be- stemmelser herom.

§ 26. Aftale om udbetaling af løn under ferie ud over 4 uger efter ferie- årets udløb

Stk. 1

Efter ferieårets udløb kan en ansat og en arbejdsgiver aftale, at optjent ferie med løn ud over 4 uger, som ikke er holdt, udbetalt eller aftalt overført, udbetales før ferieafholdelsesperiodens udløb, jf. dog

§ 8, stk. 2, 2. pkt. (overført 1.-4. ferieuge ved feriehindring tæller ikke med i opgørelsen af 4 uger).

Stk. 2

Har den ansatte ikke været ansat hos arbejdsgiveren i hele ferieåret på fuld tid, skal den ansatte skriftligt erklære, at lønnen under ferie vedrører optjent 5. ferieuge, og at den ansatte i ferieåret ikke har modtaget offentlige ydelser, som er nævnt i § 28, stk. 1 (udbetaling efter forudgående godkendelse fra FerieKonto).

§ 27. Automatisk udbetaling af løn under ferie ud over 4 uger efter ferie- afholdelsesperiodens udløb

Stk. 1

Løn under ferie ud over 4 uger som nævnt i § 26 (aftale om udbetaling af ferie med løn ud over 4 uger), udbetales automatisk af arbejdsgiveren senest den 15. februar efter ferieafholdelsesperio- dens udløb, såfremt den ansatte har været ansat hos arbejdsgiveren på fuld tid i hele ferieafholdel- sesperioden.

Stk. 2

Har den ansatte ikke været ansat på fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden, skal den ansatte over for arbejdsgiveren skriftligt erklære, at lønnen under ferie vedrører optjent xxxxx ud over 4 uger, og

at den ansatte i ferieafholdelsesperioden ikke har modtaget offentlige ydelser, som nævnt i § 28, stk. 1 (udbetaling efter forudgående godkendelse fra FerieKonto). Arbejdsgiveren har pligt til at gemme erklæringen efter bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale.‌‌‌

§ 28. Udbetaling efter forudgående godkendelse af FerieKonto

Stk. 1

Har den ansatte modtaget arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontanty- delse, efter løn, fleksydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, integrationsydelse, uddan- nelseshjælp eller kontanthjælp i ferieåret/ferieafholdelsesperioden, og har den ansatte ikke været ansat på fuld tid hos arbejdsgiveren i hele ferieåret/ferieafholdelsesperioden, kan udbetaling af ferie med løn eller feriegodtgørelse kun ske efter FerieKontos forudgående godkendelse, jf. § 26, stk. 2, § 27, stk. 2, § 34, stk. 2, og § 35, stk. 2. Dette gælder tillige ansatte, som har modtaget ovennævnte offentlige ydelser i ferieåret/ferieafholdelsesperioden, og som er fratrådt, jf. § 30, § 33 og § 36.

Bemærkning:

Bestemmelsen omhandler udbetaling af ferie med løn eller feriegodtgørelse i medfør af følgende bestemmelser:

– § 26 (aftale om udbetaling af løn under xxxxx ud over 4 uger)

–- § 27 (automatisk udbetaling af løn under ferie ud over 4 uger)

– § 34 (aftale om udbetaling af feriegodtgørelse ud over 4 uger)

– § 35 (automatisk udbetaling af feriegodtgørelse ud over 4 uger)

– § 30 (feriegodtgørelse ved fratræden)

– § 33 (feriegodtgørelse fra ophørt ansættelsesforhold)

– § 36 (udbetaling ved dødsfald)

Stk. 2

Antallet af dage med de ydelser, der nævnes i stk. 1, skal trækkes fra det antal dage, de uhævede feriepenge svarer til, medmindre den ansatte på grund af særlige forhold har været afskåret fra at holde ferien inden ferieafholdelsesperiodens udløb, jf. § 18 (sygdom før feriens begyndelse), § 19 (sygdom i ferien), § 20 (suspension af påbegyndt ferie ved sygdom i ferien), § 21 (strejke eller lockout) og § 22 (feriehindring). Resterer der et antal feriedage, udbetaler FerieKonto feriegodt- gørelsen eller meddeler den, der administrerer feriegodtgørelsen for hvor mange dage, der kan udbetales til den ansatte.

Kapitel 8. Feriegodtgørelse

§ 29. Beregningsgrundlag for feriegodtgørelse

Stk. 1

Ved beregning af feriegodtgørelse består den ferieberettigede løn af samtlige A-indkomstskatte- pligtige løndele, som arbejdsgiver har udbetalt i ferieåret med tillæg af

1) den ansattes egetbidrag til ATP

2) den ansattes arbejdsmarkedsbidrag

3) den ansattes eventuelle bidrag til en kollektiv pensionsordning og

4) den ansattes eventuelle bidrag til en arbejdsgiveradministreret kapitalpensionsordning.

Stk. 2 ‌

I den ferieberettigede løn fradrages

1) løn, der er udbetalt under afholdelse af ferie, jf. ferieaftalen, samt løn, der er udbetalt under afholdelse af 6. ferieuge, jf. Aftale om 6. ferieuge m.m.

2) udbetalt forhøjet feriegodtgørelse (kontant beløb), jf. Aftale om 6. ferieuge m.m. § 33 (forhøjet feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn), § 34 (forhøjet feriegodtgørelse for praktikanter og studerende i lønnet praktik) og § 35 (forhøjet feriegodtgørelse for timelønnede).

3) udbetaling af feriepenge uden ferie eller 6. ferieuge er afholdt, jf. Aftale om 6. ferieuge m.m.

§ 17, stk. 1 (overført 6.ferieuge), § 14 (udbetaling af 6. ferieuge), § 17, stk. 3 (udbetaling af overført 6. ferieuge) og § 21 (udbetaling af 6. ferieuge ved feriehindring), samt ferieaftalens

§ 16 (overført ferie), § 22, stk. 3 (udbetaling af ferie ud over 4 uger ved feriehindring), § 22, stk. 4 (udbetaling af 1. – 4. ferieuge ved feriehindring i form af barsel eller sygdom), § 26 (aftale om udbetaling af løn under ferie ud over 4 uger), § 27 (automatisk udbetaling af løn under ferie ud over 4 uger), § 34 (aftale om udbetaling af feriegodtgørelse ud over 4 uger) og § 35 (automa- tisk udbetaling af feriegodtgørelse ud over 4 uger).

4) udbetalt særlig feriegodtgørelse (ferietillæg), jf. ferieaftalens § 25 og særlig feriegodtgørelse (forhøjet ferietillæg), jf. Aftale om 6. ferieuge m.m. § 32

5) fridagsgodtgørelse, jf. Aftale om arbejdstid, forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt

6) løn for rådighedsvagttillæg, merarbejde og dispositionsvederlag, jf. Aftale om 6. ferieuge m.m.

§ 37 (feriegodtgørelse af tillæg, vederlag m.v.) og § 13 (kontant godtgørelse for 6. ferieuge ift. tillæg, vederlag m.v.)

7) feriegodtgørelse og kontant godtgørelse af løn for rådighedsvagttillæg, merarbejde, dispositi- onsvederlag, jf. Aftale om 6. ferieuge m.m. § 37 (feriegodtgørelse af tillæg, vederlag m.v.) og

§ 13 (kontant godtgørelse for 6. ferieuge ift. tillæg, vederlag m.v.) samt

8) eventuelt gruppelivstillæg.

Stk. 3

Feriegodtgørelse, som vedrører en lønperiode hen over to ferieår, anses for optjent i det nye ferieår.

§ 30. Feriegodtgørelse ved fratræden

Stk. 1

Ved fratræden omregnes optjente ferietimer til feriedage.

Stk. 2

Den ansatte får ved fratrædelsen feriegodtgørelse på 12,5 % af den ferieberettigede løn, jf. § 29 (beregningsgrundlag for feriegodtgørelse), for den optjente betalte ferie, som den ansatte ikke har holdt.

Bemærkning:

For ansatte, der har valgt feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn, jf. § 24, opskrives feriegodtgørelsen, således at den ansatte samlet set får svarende til 12,5 % for ikke-af- holdt ferie ved fratræden. I det samlede beløb på 12,5 % medregnes evt. allerede udbetalt forhøjet feriegodtgørelse (kontant beløb) på 0,45 %.

Stk. 3

Følgende ansatte får ved fratrædelsen feriegodtgørelse på 12,95 % af den ferieberettigede løn, jf.

§ 29 (beregningsgrundlag for feriegodtgørelse), for den optjente betalte ferie, som den ansatte ikke

har holdt: Ansatte, som i henhold til protokollat 2 til overenskomsten for specialarbejdere, faglærte ‌‌

gartnere, faglærte brolæggere, faglærte struktører, faglærte murere m.fl., og til overenskomstens

§ 25, stk. 13, efter vinterhjemsendelse er berettiget til at genindtræde i hidtidig optjent opsigelses- varsel m.v.

Stk. 4

Har den ansatte i fratrædelsesåret fået udbetalt særlig feriegodtgørelse (ferietillæg) efter § 25, særlig ferie godtgørelse (forhøjet ferietillæg) efter § 32 i Aftale om 6. ferieuge m.m. eller forhøjet feriegodtgørelse (kontant beløb) efter § 34 (forhøjet feriegodtgørelse for praktikanter og studeren- de i lønnet praktik) og § 35 (forhøjet feriegodtgørelse for timelønnede) i Aftale om 6. ferieuge m.m., reduceres feriegodtgørelsen. Reduktionen sker med det antal ferietimer af den udbetalte særlige feriegodtgørelse (ferietillæg), særlige feriegodtgørelse (forhøjet ferietillæg) eller forhøjede ferie- godtgørelse (kontant beløb), der ikke er afviklet ved fratrædelsen.

Bemærkning:

Ansatte, der har valgt feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn, jf. § 24 i denne aftale, er ikke omfattet af stk. 4.

§ 31. Anvisning af feriegodtgørelse

Feriegodtgørelse efter § 24 (ansatte, der vælger feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn), § 30 (feriegodtgørelse ved fratræden), § 43 (praktikanter og studerende i lønnet praktik) og § 45 (time- lønnede) anvises ved hjælp af et digitalt feriekort.

Bemærkning:

Arbejdsgiveren indberetter ferieoplysninger til indkomstregistret for ansatte, der fratræder samt ansatte, der får feriegodtgørelse eller sygeferiegodtgørelse under ansættelsen. Her- efter bliver den ansattes ferieoplysninger registreret.

Den ansatte kan få et overblik over optjent feriegodtgørelse, herunder optjente feriedage på xxx.xxxxxx.xx.

Den ansatte skal anmode om udbetaling af feriegodtgørelse på xxx.xxxxxx.xx.

§ 32. Udbetaling af feriegodtgørelse i ferieafholdelsesperioden

Stk. 1

Ved digital anmodning om udbetaling af feriegodtgørelse udbetaler arbejdsgiveren feriegodtgørel- sen til den ansatte. Udbetalingen kan dog tidligst ske en måned før feriens påbegyndelse og skal senest udbetales samtidig med, at ferien begynder.

Stk. 2

Arbejdsgiveren skal udbetale feriegodtgørelse for ikke-afholdt ferie hvis:

1. Den ansatte forlader arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager, eller

2. Den ansatte fratræder i forbindelse med flytning til udlandet og framelder sig Det Centrale Per- sonregister.

Retten til udbetaling af feriegodtgørelse fortabes efter denne bestemmelse, hvis den ansatte ikke senest 6 måneder efter at have fratrådt arbejdsmarkedet anmoder om udbetaling af feriepengene.‌

Bemærkning:

Udbetaling af feriegodtgørelse kan ske uden digital anmodning. Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at arbejdsgiveren mod fornøden dokumentation udbetaler al optjent feriegodt- gørelse, når den ansatte af alders- eller helbredsmæssige forhold helt forlader arbejds- markedet, eller når den ansatte forlader det danske arbejdsmarked og flytter til udlandet. Det anses for at være i overensstemmelse med ferielovens bestemmelser, at alle ansatte, som på fratrædelsestidspunktet erklærer, at de forlader arbejdsmarkedet og samtidig dokumenterer, at de modtager alders- eller førtidspension eller pension fra en pensions- ordning også – uanset de samtidig modtager fleksibel efterløn – har ret til at få udbetalt feriegodtgørelse efter bestemmelserne i stk. 2.

Det er op til den enkelte kommune at tage stilling til, om man vil kræve en skriftlig erklæ- ring fra den ansatte om, at pågældende på fratrædelsestidspunktet forlader arbejdsmarke- det.

Det er ligeledes den enkelte kommunes eget valg, hvilken dokumentation man vil kræve. Man kan eventuelt vælge at anvende en tilsvarende blanket, som anvendes ved anmod- ning om udbetaling af feriepenge i forhold til FerieKonto.

Ved udbetaling af feriegodtgørelse til ansatte, der tager ophold i udlandet, stilles der kun krav om en framelding fra Det Centrale Personregister (CPR-registret). Udlandsopholdets varighed har ikke betydning for i hvilket omfang, der kan udbetales feriegodtgørelse.

Uanset at retten til udbetaling af feriegodtgørelse uden at holde ferie er fortabt efter denne bestemmelse, er det stadig muligt at holde ferie og få udbetalt feriegodtgørelse efter de almindelige regler herom.

§ 33. Udbetaling af feriegodtgørelse fra ophørt ansættelsesforhold ved ferieafholdelsesperiodens udløb

Stk. 1

Feriegodtgørelse for optjent betalt ferie, der ikke er holdt inden udløbet af ferieafholdelsesperio- den, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved ferieafholdelsesperiodens udløb, udbetales efter anmodning fra den ansatte, jf. dog § 28, stk. 1 (udbetaling efter forudgående godkendelse af FerieKonto).

Det er en betingelse for udbetaling, at den ansatte skriftligt erklærer, at beløbet stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved ferieafholdelsesperiodens udløb, og at den ansatte i ferieafholdelsesperioden ikke har modtaget offentlige ydelser, som er nævnt i § 28, stk. 1 (udbeta- ling efter forudgående godkendelse fra FerieKonto).

Stk. 2

Udbetaling efter stk. 1 fortabes, hvis den ansatte ikke senest den 30. september efter ferieafholdel- sesperiodens udløb skriftligt anmoder arbejdsgiveren om udbetaling.

§ 34. Aftale om udbetaling af feriegodtgørelse ud over 4 uger efter ferieårets udløb ‌‌‌‌‌

Stk. 1

Efter ferieårets udløb kan en ansat og en arbejdsgiver aftale, at optjent feriegodtgørelse og sygefe- riegodtgørelse ud over 4 uger, som ikke er afholdt, udbetalt eller aftalt overført, udbetales før ferie- afholdelsesperiodens udløb. Den ansatte skal skriftlig erklære, at betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, jf. dog § 8, stk. 2, 2. pkt. (overført 1.-4. ferieuge ved feriehindring tæller ikke med i opgørelsen af 4 uger).

Stk. 2

Har den ansatte ikke været ansat hos arbejdsgiveren i hele ferieåret på fuld tid, skal den ansatte skriftligt erklære, at feriegodtgørelsen vedrører optjent ferie ud over 4 uger, og at den ansatte i ferieåret ikke har modtaget offentlige ydelser, som er nævnt i § 28, stk. 1 (udbetaling efter forudgå- ende godkendelse fra FerieKonto).

§ 35. Automatisk udbetaling af feriegodtgørelse ud over 4 uger efter ferieafholdelsesperiodens udløb

Stk. 1

Feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse for optjent ferie ud over 4 uger som nævnt i § 34, stk. 1 (aftale om udbetaling af feriegodtgørelse ud over 4 uger) udbetales af arbejdsgiveren senest den

15. februar efter ferieafholdelsesperiodens udløb, såfremt den ansatte har været ansat på fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden hos samme arbejdsgiver.

Stk. 2

Har den ansatte ikke været ansat på fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden hos samme arbejds- giver, skal den ansatte skriftligt erklære, at feriegodtgørelsen vedrører optjent ferie ud over 4 uger, og at den ansatte i ferieafholdelsesperioden ikke har modtaget offentlige ydelser, som nævnt i

§ 28, stk. 1 (udbetaling efter forudgående godkendelse fra FerieKonto). Arbejdsgiveren har pligt til at gemme erklæringen efter bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale.

§ 36. Udbetaling ved dødsfald

Umiddelbart efter den ansattes død udbetaler arbejdsgiveren feriegodtgørelse efter anmodning fra det udleverede bo. Feriegodtgørelse udbetales til boet mod den fornødne legitimation.

Kapitel 9. Forældelse og modregning

§ 37. Forældelse

Stk. 1

Hvis feriegodtgørelse, løn under ferie eller særlig feriegodtgørelse er indbetalt til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en godkendt lokal feriefond, og ferien er holdt eller kan udbetales, forældes kravet på feriegodtgørelse, løn under ferie eller særlig feriegodtgørelse, hvis den ansatte ikke inden 5 år efter ferieafholdelsesperiodens udløb retter henvendelse til fonden.

Stk. 2 ‌‌

Hvis feriegodtgørelse, løn under ferie eller særlig feriegodtgørelse ikke er indbetalt til Arbejdsmar- kedets Feriefond eller en godkendt lokal feriefond, forældes kravet på feriegodtgørelse, løn under ferie eller særlig feriegodtgørelse, hvis den ansatte ikke inden 5 år efter ferieårets udløb søger kravet gennemført ved retssag, fagretlig behandling, politianmeldelse eller indgivelse af konkurs- begæring. Efterkommes kravet ikke, skal kravet søges gennemført ved en af de i 1. pkt. øvrige angivne fremgangsmåder uden ugrundet ophold.

§ 38. Uhævede feriepenge

Stk. 1

Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af den ansatte inden udløb af ferieafholdelsesperioden, eller løn under ferie eller særlig feriegodtgørelse, der ikke er udbetalt til den ansatte inden udløbet af ferieafholdelsesperioden, og som ikke udbetales til den ansatte efter denne aftale eller overføres efter reglerne herom, tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond eller en godkendt lokal feriefond.

Bemærkning:

Reglerne om udbetaling findes i:

– § 22, stk. 4 (udbetaling af 1.- 4. ferieuge pga. feriehindring i form af sygdom eller bar- sel)

– § 26 (aftale om udbetaling af xxxxx med løn ud over 4 uger)

– § 27 (automatisk udbetaling af ferie med løn ud over 4 uger)

– § 33 (feriegodtgørelse fra ophørt ansættelsesforhold)

– § 34 (aftale om udbetaling af feriegodtgørelse ud over 4 uger)

– § 35 (automatisk udbetaling af feriegodtgørelse ud over 4 uger)

Reglerne om overførsel findes i:

– § 16 (overført ferie)

– § 22, stk. 2 (overført 1.-4. ferieuge pga. feriehindring)

Krav på løn under ferie udgør den fast påregnelige løn.

Serviceaftalevirksomheder kan ikke indbetale uhævede feriepenge til lokale kommunale feriefonde, medmindre det fremgår af den lokale kommunale feriefonds vedtægter.

Stk. 2

Kommunen skal senest den 15. november efter ferieafholdelsesperiodens udløb afregne beløb omfattet af stk. 1 til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en godkendt lokal feriefond.

§ 39. Modregning

Stk. 1

Arbejdsgiveren kan modregne i en ansats krav på løn under ferie, særlig feriegodtgørelse (ferietil- læg), feriegodtgørelse, hvis:

1) Den ansatte har begået et retsstridigt forhold i ansættelsesforholdet, som har medført et forfal- dent modkrav fra arbejdsgiverens side, hvis arbejdsgiveren kan dokumentere dette modkravs størrelse, og ‌‌‌

2) Den ansatte har erkendt det retsstridige forhold, eller det retsstridige forhold er fastslået ved en retsafgørelse.

Stk. 2

Hvis arbejdsgiveren har anlagt civilt søgsmål, indledt fagretlig behandling, anmeldt den ansatte til politiet, eller hvis den ansatte er sigtet for forholdet, kan arbejdsgiveren holde et beløb svarende til modkravet tilbage, indtil sagen er afgjort.

Kapitel 10. Særlige bestemmelser for tjenestemænd, reglementsansatte og budgetmæssigt fastansatte

§ 40. Optjening af ferie i forbindelse med tjenestefrihed

Stk. 1

Tjenestefrihed uden løn i op til 6 måneder sidestilles med beskæftigelse, når tjenestemanden/ den reglementsansatte genindtræder i tjenesten senest ved tjenestefrihedsperiodens ophør. Er tjenestefriheden ydet med henblik på videreuddannelse, sidestilles tjenestefrihed i op til 1 år med beskæftigelse, hvis arbejdsgiveren skønner, at uddannelsen er af betydning for beskæftigelsen.

Stk. 2

Ved tjenestefrihed uden løn optjener tjenestemanden/den reglementsansatte ikke ret til betalt ferie i de dele af perioden med tjenestefrihed, hvor denne har lønnet beskæftigelse for en anden ar- bejdsgiver.

Stk. 3

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for budgetmæssigt fastansatte.

§ 41. Genindtrædelse i tjenesten

Stk. 1

Ved genindtrædelse i tjenesten efter afskedigelse med rådighedsløn, reglementsbestemt efterløn eller begrundet i helbredsbetinget utjenstdygtighed, har en tjenestemand/en reglementsansat ved en døgninstitution/en budgetmæssigt fastansat ret til ferie med løn/feriegodtgørelse i den ferieaf- holdelsesperiode, der følger efter det ferieår, hvor genindtrædelsen sker.

Stk. 2

Ved genindtrædelse i perioden mellem den 1. september og den 30. april har den pågældende herudover ret til ferie med løn/feriegodtgørelse i den ferieafholdelsesperiode, som knytter sig til det indeværende ferierår, svarende til antal ferietimer fastsat i forhold til den til enhver tid gældende beskæftigelsesgrad gange med antal fulde måneder, der resterer i ferieåret på genindtrædelses- tidspunktet.

Stk. 3 ‌‌

Eventuel feriegodtgørelse, der er afregnet i forbindelse med tjenestemandens afsked med rådig- hedsløn eller ventepenge, modregnes i den løn, der udbetales under ferien, hvis tjenestemanden genindtræder i tjenesten inden udløbet af den ferieafholdelsesperiode, som feriegodtgørelsen vedrører.

Stk. 4

Har tjenestemanden/den reglementsansatte ved en døgninstitution/den budgetmæssigt fastansat- te haft lønnet beskæftigelse i fraværsperioden, skal denne under ferieafholdelsen trækkes i løn, svarende til den optjente ferie ved den lønnede beskæftigelse.

Stk. 5

Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse for reglementsansatte ved daginstitutioner.

Bemærkning:

Derudover har tjenestemænd, reglementsansatte og budgetmæssigt fastansatte ret til 6. ferieuge efter Aftale om 6. ferieuge m.m.

Kapitel 11. Særlige bestemmelser for elever m.fl.

§ 42. Elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser

Bemærkning:

Eleverne har i øvrigt ret til 6. ferieuge efter Aftale om 6. ferieuge m.m.

Stk. 1

Elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser har ret til 5 ugers betalt ferie i den ferieafholdelsesperiode, der knytter sig til ferieåret, såfremt ansættelsesforholdet er påbegyndt i perioden fra den 2. september til den 31. oktober.

Stk. 2

Er ansættelsesforholdet begyndt i perioden fra den 1. november til den 30. juni, har eleven en tilsvarende ret til 3 ugers betalt hovedferie i hovedferieperioden og 5 dages betalt ferie under ferie- lukning før hovedferieperioden, dvs. perioden mellem den 1. november og den 30. april.

Bemærkning:

Er ansættelsesforholdet begyndt i perioden fra den 1. juli til den 1. september optjener eleven ferie efter ferieaftalens almindelige bestemmelser i det indeværende ferieår.

Stk. 3

I den første og anden hele ferieafholdelsesperiode, efter at ansættelsesforholdet er begyndt, har eleven ret til 5 ugers betalt ferie. I det omfang eleven ikke selv har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse, betaler arbejdsgiveren.

Stk. 4

Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for laborantelever/-praktikanter.

§ 43. Praktikanter og studerende i lønnet praktik ‌‌

Stk. 1

Til praktikanter og studerende fastsættes optjente ferietimer som for en fuldtidsbeskæftiget til 15,42 ferietime for hver måneds beskæftigelse i ferieåret. Ved beskæftigelse af kortere varighed end 1 måned fastsættes optjente ferietimer tilsvarende som for en fuldtidsbeskæftiget.

Bemærkning:

Antal optjente ferietimer til praktikanter og studerende er uanset aktuel beskæftigelses- grad fastsat svarende til en fuldtidsbeskæftiget. Dette er begrundet i, at praktikanter og studerende ikke holder ferie med løn, men med 12,50 % feriegodtgørelse, jf. stk. 2. Ud over feriegodtgørelse på 12,50 % får praktikanter og studerende i lønnet praktik en forhø- jet feriegodtgørelse (kontant beløb) efter Aftale om 6. ferieuge m.m.

Praktikanter og studerende i lønnet praktik får derudover en kontant godtgørelse for 6. ferieuge efter reglerne i Aftale om 6. ferieuge m.m.

Stk. 2

Under ansættelsen får praktikanter og studerende feriegodtgørelse med 12,50 % af lønnen i fe- rieåret beregnet af de samme løndele, som indgår i beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse, jf.

§ 29 (beregningsgrundlag for feriegodtgørelse).

Bemærkning:

Ud over feriegodtgørelse på 12,50 % får praktikanter og studerende i lønnet praktik en forhøjet feriegodtgørelse (kontant beløb) efter Aftale om 6. ferieuge m.m.

Stk. 3

Bestemmelserne i § 16 (overført ferie), § 17 (overført ferie i forbindelse med fratræden), § 22, stk. 2 (overført 1.-4. ferieuge pga. feriehindring), § 22, stk. 3 (overført ferie ud over 4 uger pga. feriehin- dring), § 23 (løn under ferie) og § 25 (særlig feriegodtgørelse – ferietillæg) finder ikke anvendelse for praktikanter og studerende.

§ 44. Ansættelse efter endt elev-/praktiktid

Stk. 1

En elev, der umiddelbart efter endt uddannelse, overgår til ansættelse ved samme ansættelses- myndighed (ved samme kommune fsva. kontor-, tandklinik- og lægesekretærelever) i en stilling, som denne har uddannet sig til, har ret til ferie med løn, hvis denne både er berettiget til ferie med løn under elevtiden og i den nye stilling.

Stk. 2

En farmakonom-, ernæringshjælper- og ernæringsassistentelev, der senest 1 måned efter endt uddannelse tiltræder i en stilling, som denne har uddannet sig til, har ret til ferie med løn. Ferie- godtgørelse fra uddannelsesstederne modregnes i lønnen, når ferien afholdes.

Stk. 3

I andre tilfælde afregner arbejdsgiveren ved uddannelsesforholdets ophør eller praktikperiodens udløb feriegodtgørelse efter aftalens § 29 (beregningsgrundlag for feriegodtgørelse) og § 30 (ferie- godtgørelse ved fratræden).

Kapitel 12. Særlige bestemmelser for timelønnede m.fl.‌‌

§ 45. Timelønnede

Stk. 1

Ved timelønnet beskæftigelse fastsættes optjente ferietimer som for en fuldtidsbeskæftiget til 15,42 ferietimer for hver måneds beskæftigelse i ferieåret. Ved beskæftigelse af kortere varighed end 1 måned fastsættes optjente ferietimer tilsvarende som for en fuldtidsbeskæftiget.

Bemærkning:

Antal optjente ferietimer til timelønnede er uanset aktuel beskæftigelsesgrad fastsat sva- rende til en fuldtidsbeskæftiget. Dette er begrundet i, at timelønnede ikke holder ferie med løn, men med 12,50 % feriegodtgørelse, jf. stk. 2.

Stk. 2

Timelønnede får feriegodtgørelse med 12,50 % af lønnen i ferieåret beregnet af de samme lønde- le, som indgår i beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse, jf. § 29 (beregningsgrundlag for ferie- godtgørelse).

Bemærkning:

Ud over feriegodtgørelse på 12,50 %, har den ansatte ret til forhøjet feriegodtgørelse (kontant beløb) efter Aftale om 6. ferieuge m.m.

Stk. 3

Bestemmelserne i § 16 (overført ferie), § 22, stk. 3 (overført ferie ud over 4 uger pga. feriehin- dring), § 23 (løn under ferie) og § 25 (særlig feriegodtgørelse – ferietillæg) finder ikke anvendelse for timelønnede.

Stk. 4

Overgår den ansatte umiddelbart fra ansættelse på timeløn til månedsløn, skal arbejdsgiver afreg- ne feriegodtgørelse til den ansatte, jf. § 30 (feriegodtgørelse ved fratræden), da overgangen anses for en fratræden i aftalens forstand.

Stk.

En timelønnet, der ikke har ret til fuld løn under sygdom, og som har fravær på grund af sygdom, optjener sygeferiegodtgørelse fra anden sygefraværsdag under hver periode med sygefravær, jf. dog stk. 7.

Stk. 6

Sygeferiegodtgørelsen udgør 12,50 % af en løn, der beregnes på grundlag af den ansattes sæd- vanlige løn i de sidste 4 uger før fraværet.

Stk. 7

En ansat, som har været ansat i hele ferieåret hos samme arbejdsgiver, har uanset stk. 5 ret til sygeferiegodtgørelse fra første sygefraværsdag, hvis den ansatte har haft mere end 52 perioder i ferieåret med sygefravær. Har den ansatte ikke været ansat i hele optjeningsåret hos samme ar- bejdsgiver, eller har den ansatte i perioder i ferieåret ikke optjent betalt ferie, jf. § 7 (perioder, hvor den ansatte ikke optjener ret til ferie med løn), optjener den ansatte ret til ferie med sygeferiegodt- gørelse fra første sygefraværsdag efter et forholdsmæssigt færre antal perioder med sygefravær.

§ 46. Budgetmæssigt fastansatte ‌‌‌‌‌

Bestemmelserne i § 45 (timelønnede) finder tilsvarende anvendelse for budgetmæssigt fastansat- te, medmindre andet er anført i aftalen.

Kapitel 13. Kompetence og klageadgang

§ 47. Tvister og fortolkning

Retstvister/uoverensstemmelser om fortolkning af eller overtrædelse af denne aftale behandles efter aftale vedrørende behandling af retstvister og aftaler indgået mellem KL og Forhandlingsfæl- lesskabet.

Kapitel 14. Ikrafttræden og opsigelse

§ 48. Ikrafttræden og opsigelse

Stk. 1

Aftalen har virkning fra den 1. september 2020.

Stk. 2

Aftalen kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til den 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2021. Ved ny ferielovgivning kan aftalen af hver af parterne tages op til genforhandling uanset for- anstående opsigelsesbestemmelse.

Stk. 3

Aftalen om ferie for personale ansat i kommuner af 20. februar 2017 med tilhørende protokollater og bilag indgået med Forhandlingsfællesskabet bortfalder hermed pr. 31. august 2020 og erstattes pr. 1. september 2020 af denne aftale samt Aftale om 6. ferieuge m.m. (05.11) af 18. december 2018 med tilhørende bilag.

København, den 18. december

For KL

Xxxxxxx Xxxxxxx

Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx

For Forhandlingsfællesskabet Xxxx Xxxxxx

Xxxxx Xxxxx

Bilag A2 – Aftale om 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse (forhøjet ferietillæg) og forhøjet feriegodtgørelse m.v. for personale ansat i kommuner ‌‌‌

Forhandlingsfællesskabet

Kapitel 1. Indledende bestemmelser

1) Denne aftale om 6. xxxxxxxx, særlig feriegodtgørelse (forhøjet ferietillæg), forhøjet feriegodtgø- relse m.m. (05.11), som i det følgende benævnes ”Aftale om 6. ferieuge m.m.”

2) Aftale om ferie for personale ansat i kommuner (05.12), som regulerer 1.-5. ferieuge, særlig feriegodtgørelse (ferietillæg) og feriegodtgørelse for ansatte i kommuner. Aftalen benævnes i det følgende ”Ferieaftalen”.

§ 1. Aftalens område

Aftalen omfatter alle ansatte inden for Forhandlingsfællesskabets forhandlingsområde, som er ansat

1) I KL’s forhandlingsområde,

2) i virksomheder, som har bemyndiget KL til med bindende virkning at indgå overenskomster m.v., og som er omfattet af en kommunal overenskomst eller

3) på selvejende institutioner m.v., med hvilke Københavns Kommune har indgået driftsoverens- komst, og hvor det af driftsoverenskomsten fremgår, at de kommunale overenskomster gælder.

Bemærkning:

KL meddeler organisationerne med kopi til Forhandlingsfællesskabet, når der indgås ser- viceaftale med en virksomhed.

I forhold til ansatte i virksomheder, jf. nr. 2, er det en forudsætning for aftalens anvendel- se, at den enkelte overenskomst omfatter disse virksomheder.

Uanset aftalens anvendelsesområde kan serviceaftalevirksomheder ikke indbetale uhæ- vede feriepenge til lokale kommunale feriefonde medmindre det fremgår af den lokale kommunale feriefonds vedtægter.‌‌‌

Oversigt over virksomheder, som har afgivet bemyndigelse til KL, jf. nr. 2, findes i KL’s

overenskomstnr. 01.30.

Personer i virksomhedspraktik og nytteindsats i henhold til Lov om en aktiv beskæftigel- sesindsats er ikke omfattet af aftalen.

§ 2. Særlige bestemmelser

Stk. 1

Aftalen indeholder særlige bestemmelser for:

1) Tjenestemænd, reglementsansatte og budgetmæssigt fastansatte, jf. kapitel 8

2) Elever m.fl., jf. kapitel 9

3) Timelønnede, jf. kapitel 10

Stk. 2

Særbestemmelser om 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse (forhøjet ferietillæg) og forhøjet ferie- godtgørelse (kontant beløb) i aftaler/overenskomster og ferieordninger er kun gældende, hvis de indgår i denne aftale eller er optaget i medfølgende bilag til aftalen.

§ 3. Forbud mod at give afkald på 6. ferieuge m.v.

En ansat kan ikke give afkald på sin ret til 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse (forhøjet ferietillæg) og forhøjet feriegodtgørelse (kontant beløb) efter denne aftale.

§ 4. Afholdelsesperioden for 6. ferieuge og definition af 6. ferieuge

Stk. 1

Ved afholdelsesperioden for 6. ferieuge forstås perioden fra den 1. maj til den 30. april, som følger nærmest efter kalenderåret (optjeningsåret).

Stk. 2

Ved 6. ferieuge forstås 7 på hinanden følgende kalenderdage inden for, hvilke 6. ferieugetimerne afholdes.

Bemærkning:

For ansatte, som fast arbejder 5 dage om ugen, omfatter en 6. ferieuge ligeledes en ugentlig friweekend i tilknytning til ferien. For ansatte, som arbejder efter tjenestetidspla- ner med skiftende ugentlig tjenestetid, kan antal 6. ferieugedage/ 6. ferieugetimer i en ferieuge variere, ligesom der i en 6. ferieuge kan indgå mere eller mindre end en friweek- end.

Kapitel 2. Optjening af 6. ferieuge ‌‌‌‌

§ 5. Optjening af 6. ferieugetimer

Den ansatte optjener 6. ferieugetimer for hver måneds beskæftigelse i et kalenderår (optjeningsår) i forhold til den til enhver tid gældende beskæftigelsesgrad, jf. dog § 26 (tjenestemænds genind- trædelse i tjenesten), § 27 (6. ferieuge for elever), § 28 (6. ferieuge for praktikanter og studerende i lønnet praktik) og § 30 (6. ferieuge for timelønnede).

1) Ved fuldtidsbeskæftigelse – gennemsnitligt 37 timer ugentligt – optjener den ansatte 3,083

6. ferieugetimer pr. måneds ansættelse i optjeningsåret.

2) Er der ved aftale/overenskomst fastsat et andet gennemsnitligt ugentligt timetal end 37 timer eller et andet årligt timetal end 1924, fastsættes antal optjente 6. ferieugetimer pr. måned i overensstemmelse hermed.

3) Ved deltidsbeskæftigelse optjener den ansatte 6. ferieugetimer som en forholdsmæssig del af

6. ferieugetimer for en fuldtidsbeskæftiget pr. måneds ansættelse i optjeningsåret.

§ 6. Optjening af 6. ferieugetimer ved tiltræden/fratræden i løbet af en måned

Ved tiltræden eller fratræden på en anden dato end den 1. i en måned samt ved beskæftigelse af en kortere varighed end 1 måned, beregnes optjente 6. ferieugetimer i forhold til beskæftigelsens varighed og gældende beskæftigelsesgrad.

1) Ved fuldtidsbeskæftigelse optjener den ansatte 0,103 6. ferieugetimer pr. kalenderdag, dog maksimalt 3,083 6. ferieugetimer pr. måned i optjeningsåret.

2) Ved deltidsbeskæftigelse af kortere varighed end 1 måned, optjener den ansatte 6. ferieuge- timer som en forholdsmæssig del af optjente 6. ferieugetimer pr. arbejdsdag for en fuldtidsbe- skæftiget.

§ 7. Perioder, hvor den ansatte ikke optjener ret til 6. ferieuge med løn

Under ansættelsen optjener den ansatte ikke ret til betalt 6. ferieuge i følgende perioder:

1) Sygdomsperioder, hvor arbejdsgiveren ikke skal betale fuld eller delvis løn, eller for hvilke den ansatte ikke optjener ret til sygeferiegodtgørelse, jf. ferieaftalens § 45, stk. 5 (timelønnedes ret til sygeferiegodtgørelse).

2) Barselsperioder, andre orlovsperioder eller tjenestefrihedsperioder, hvor arbejdsgiver ikke skal betale fuld eller delvis løn.

Bemærkning:

Pensionsindbetalinger fx i medfør af aftale om fravær af familiemæssige årsager § 16 og

§ 26 – det vil sige i den ulønnede del af barselsorloven – sidestilles med løn. Den ansatte optjener derfor ret til betalt 6. ferieuge, når der indbetales pensionsbidrag/optjenes pensi- onsalder under barsels- og adoptionsorlov i den ulønnede del af dagpengeperioden.

Der kan maksimalt indbetales pensionsbidrag/optjenes pensionsalder i en periode, der svarer til 20 ugers orlov, jf. dog § 10, stk. 6, 3. pkt., og § 14, stk. 2, i aftale om fravær af familiemæssige årsager.‌

For så vidt angår tjenestemænd se § 25 (tjenestemænds optjening af ferie i forbindelse med tjenestefrihed) og § 26 (tjenestemænds genindtrædelse i tjenesten).

3) Perioder, hvor den ansatte deltager i strejker og lockout.

§ 8. Ret til 6. ferieuge

Stk.

En ansat, der har været beskæftiget i kommunen i hele optjeningsåret, har ret til at holde 6. ferieu- ge med løn eller kontant godtgørelse i den efterfølgende afholdelsesperiode, jf. § 5 (optjening af

6. ferieugetimer). 6. ferieugetimer fastsættes og afregnes altid i forhold til den gældende beskæf- tigelsesgrad på tidspunktet for 6. ferieuges afholdelse, jf. dog § 28 (6. ferieuge for praktikanter og studerende i lønnet praktik) og § 30 (6. ferieuge for timelønnede).

Stk. 2

Hvis den ansatte ikke har optjent ret til at afholde en hel betalt 6. ferieuge med løn eller kontant godtgørelse, har den ansatte ret til at få ferien suppleret op til en hel 6. ferieuge, uden at der dertil er knyttet ret til løn efter § 12, stk. 2 (løn under 6. ferieuge), eller kontant feriegodtgørelse efter § 28 (6. ferieuge for praktikanter og studerende i lønnet praktik) eller § 30 (6. ferieuge for timelønne- de).

Stk. 3

Hvis den ansatte har optjent ret til at afholde en hel betalt 6. ferieuge og ikke når op på en hel uge, når alle optjente 6. ferieugetimer i forhold til den aktuelle beskæftigelsesgrad er afregnet, har den ansatte ret til at få ferien suppleret op til en hel 6. ferieuge. Den ansatte har dog ikke samtidig ret til løn efter § 12, stk. 2 (løn under 6. ferieuge).

Stk. 4

Hvis den ansatte, efter afholdelse af en betalt 6. ferieuge, har et antal optjente 6. ferieugetimer til gode, fastsætter arbejdsgiveren efter drøftelse med den ansatte, hvornår og hvordan de resteren- de 6. ferieugetimer skal afholdes.

Bemærkning:

Bestemmelsen i stk. 4 om afholdelse af resterende 6. ferieugetimer er en undtagelse fra hovedreglen om, at 6. ferieuge holdes i hele dage.

Kapitel 3. Afholdelse af 6. ferieuge ‌‌

§ 9. Placering af 6. ferieuge

Stk. 1

6. ferieuge skal holdes i afholdelsesperioden for 6. ferieuge i henhold til § 4, stk. 1 (afholdelsespe- riode for 6. ferieuge), jf. dog § 17 (overført 6. ferieuge), § 14 (udbetaling af 6. ferieuge) og § 21, stk. 2 og 3 (udbetaling af 6. ferieuge ved feriehindring).

Stk. 2

Optjente 6. ferieugetimer afholdes efter den ansattes ønske, medmindre arbejdets udførelse hin- drer dette.

Bemærkning:

6. ferieugen skal så vidt muligt afspejle arbejdsugen.

Stk. 3

Det forudsættes, at den ansatte så tidligt som muligt giver arbejdsgiveren besked om afholdelsen af ferietimer fra 6. ferieuge.

Bemærkning:

Optjente 6. ferieugetimer kan afholdes på et hvilket som helst tidspunkt i afholdelsesperio- den for 6. ferieuge.

Stk. 4

I forbindelse med placering af 6. ferieuge skal det på forhånd fastlægges, hvornår 6. ferieugen på- begyndes og afsluttes. 6. ferieuge begynder ved arbejdstids begyndelse den første 6. ferieugedag og slutter ved 6. ferieugens ophør. Holdes 6. ferieuge som enkelte eller flere dage, begynder 6. ferieuge ved arbejdstids begyndelse den første 6. ferieugedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste 6. ferieugedag.

Bemærkning:

Bestemmelsen om, at 6. ferieuge begynder ved arbejdstids begyndelse den første 6. fe- rieugedag, kan for ansatte, hvor en arbejdsuge indeholder arbejdsfrie dage, indebærer, at

6. ferieuge begynder på en arbejdsfri dag.

Stk. 5

Ved den ansattes placering af 6. ferieuge tilstræbes, at den ansatte, der har været ansat i hele kalenderåret (optjeningsåret), i løbet af afholdelsesperioden opnår en 6. ferieuge, der samlet set ligger så tæt på én uges ferie, som det er muligt.

Stk. 6

6. ferieuge kan ikke holdes på det ugentlige fridøgn, på søgnehelligdage, overenskomstmæssigt eller sædvanemæssigt fastsatte fridage eller erstatningsfridage herfor, eller hvis den ansatte er afskåret fra at holde 6. ferieuge, jf. § 21 (feriehindring).

Stk. 7

6. ferieugetimer skal afregnes i forhold til den aktuelle beskæftigelsesgrad.

Bemærkning:‌‌

6. ferieuge holdes i dage, men afregnes i timer.

I ferieregnskabet for en fuldtidsbeskæftiget afregnes som udgangspunkt 7,4 ferietimer ved afholdelse af en 6. ferieugedag. For en deltidsbeskæftiget afregnes 6. ferieugetimer forholdsmæssigt.

For ansatte med skiftende arbejdstider afregnes 6. ferieugetimer svarende til antallet af planlagte arbejdstimer den pågældende feriedag.

Har en ansat ændret beskæftigelsesgrad i kalenderåret (optjeningsåret), justeres antallet af optjente 6. ferieugetimer op eller ned, så de svarer til den ansattes aktuelle beskæftigel- sesgrad, inden afregning af 6. ferieugetimer sker.

I forhold til lønnen under 6. ferieuge se § 12, stk. 2 (løn under 6. ferieuge).

§ 10. Ændring af 6. ferieuge

Hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, kan arbejdsgiveren ændre tidligere planlagt 6. ferieuge. I så fald holdes 6. ferieugetimerne efterfølgende efter den an- sattes ønske i overensstemmelse med § 9, stk. 1-3 (placering af 6. ferieuge). Arbejdsgiveren skal erstatte et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen. Allerede påbegyndt 6. ferieuge kan ikke afbrydes.

Bemærkning:

Ændring af 6. ferieuge kan kun ske, hvis det er nødvendigt og begrundet i væsentlige, upåregnelige og driftsmæssige hensyn. Der skal være tale om en force majeure lignen- de situation. Det skal for arbejdsgiveren have været uforudsigeligt, at situationen kunne opstå, det skal være nødvendigt, at det er den ansatte, der får 6. ferieuge ændret, der skal udføre arbejdet, og der skal være tale om væsentlige hensyn til virksomhedens drift. Hvis

6. ferieuge ændres, har den ansatte krav på at få erstattet eventuelle økonomiske tab i forbindelse hermed – fx afbestilling af rejse eller sommerhus.

Efter almindelige erstatningsregler har den ansatte på sin side pligt til at begrænse sine tab mest muligt.

Arbejdsgiveren vil uanset årsag ikke kunne kræve, at den ansatte skal afbryde en allerede begyndt 6. ferieuge.

§ 11. Rækkefølge på afholdelse af 6. ferieuge

Stk. 1

Optjent 6. ferieuge efter § 5 (optjening af 6. ferieugetimer) skal holdes forud for ikke-optjent 6. ferieuge efter § 8, stk. 2 (suppleringsferie), medmindre andet aftales.

Stk. 2

Overførte 6. ferieugetimer skal holdes forud for ny 6. ferieuge.

Kapitel 4. Betaling for 6. ferieuge ‌‌‌

§ 12. Løn under afholdelse af 6. ferieuge

Stk. 1

Den ansatte holder 6. ferieuge med løn, jf. dog § 28 (6. ferieuge for praktikanter og studerende i lønnet prak tik) og § 30 (6. ferieuge for timelønnede).

Stk. 2

Lønnen under 6. ferieuge er den fast påregnelige løn på ferietidspunktet. Lønnen beregnes i for- hold til beskæftigelsesgraden på optjeningstidspunktet.

Bemærkning:

Dette kan illustreres ved følgende eksempel:

En ansat er deltidsbeskæftiget på 30 timer i de måneder, hvor den ansatte optjener ret til betalt ferie (optjeningstidspunktet).

Den ansatte går op i tid til 37 timer og afholder derefter en uges optjent betalt ferie (ferie- tidspunktet).

Under ferien har den ansatte ret til den fast påregnelige løn på ferietidspunktet, dog be- regnet i forhold til beskæftigelsesgraden på optjeningstidspunktet, dvs. 30 timer.

Løn under ferie = Fast påregnelig løn på ferietidspunktet x

beskæftigelsesgrad på optjeningstidspunkt beskæftigelsesgrad på ferietidspunktet

I forhold til afregning af 6. ferieugetimer i den ansattes ferieregnskab se § 9, stk. 7 (afreg- ning af 6. ferieugetimer).

§ 13. Kontant godtgørelse for 6. ferieuge ift. tillæg, vederlag m.v.

Stk.

En ansat er ikke berettiget til rådighedsvagttillæg under 6. ferieuge efter KL’s arbejdstidsaftaler og aftaler om rådighedsvagt. Af det udbetalte rådighedsvagttillæg i kalenderåret (optjeningsåret) beregnes en kontant godtgørelse for 6. ferieuge på 2,5 %.

Stk. 2

En deltidsansat, der udover den for den pågældende fastsatte arbejdstid udfører merarbejde, der ikke vederlægges som overarbejde, får kontant godtgørelse for 6. ferieuge på 2,5 % af den udbe- talte løn for det præsterede merarbejde i kalenderåret (optjeningsåret).

Stk. 3

En ansat efter overenskomsten for dagplejere er ikke berettiget til dispositionsvederlag under ferie. Af det udbetalte dispositionsvederlag i kalenderåret (optjeningsåret) beregnes en kontant godtgø- relse for 6. ferieuge på 2,5 %.

Stk. 4 ‌‌‌

Kontant godtgørelse efter stk. 1-3 udbetales senest den 1. maj, som følger nærmest efter kalen- deråret (optjeningsåret).

Bemærkning:

Udbetaling sker for bagudlønnede samtidig med lønudbetalingen for april måned og for forudlønnede samtidig med lønudbetalingen for maj måned.

Udover den kontante godtgørelse for 6. ferieuge, beregnes feriegodtgørelse på 12,5 % efter denne aftales § 37 (feriegodtgørelse af tillæg, vederlag m.v.).

Kapitel 5. Udbetaling og overførsel af 6. ferieuge

§ 14. Udbetaling af 6. ferieuge

Ønsker en månedslønnet ansat ikke at holde optjente 6. ferieugetimer i afholdelsesperioden for 6. ferieuge, har den ansatte ret til at få de resterende 6. ferieugetimer udbetalt ved den førstkommen- de lønudbetaling efter afholdelsesperiodens udløb, jf. dog § 15 (lokal særregel om udbetaling af 6. ferieuge).

Bemærkning:

Udbetaling sker for bagudlønnede samtidig med lønudbetalingen for maj måned og for forudlønnede samtidig med lønudbetalingen for juni måned.

§ 15. Mulighed for lokal særregel om udbetaling af 6. ferieuge

Bemærkning:

§ 15 finder kun anvendelse, såfremt kommunen senest ved begyndelsen af afholdelses- perioden for 6. ferieuge generelt overfor de ansatte tilkendegiver, at kommunen af budget- og planlægningsmæssige hensyn vil benytte sig af reglen.

Stk. 1

Ønsker en ansat 6. ferieuge udbetalt, skal pågældende give sin arbejdsgiver besked inden den 1. oktober i afholdelsesperioden for 6. ferieuge, eller en evt. senere dato, som kommunen fastlægger.

Stk. 2

Ønskes 6. ferieuge derimod afholdt, skal den ansatte så tidligt som muligt give arbejdsgiveren be- sked om tidspunktet for afholdelse af 6. ferieuge.

Stk. 3

Hvis 6. ferieuge alligevel ikke kan holdes på grund af en feriehindring, udbetales den kontant ved udløbet af afholdelsesperioden for 6. ferieuge, medmindre 6. ferieuge aftales overført til den efter- følgende afholdelsesperiode, jf. § 17 (overført 6. ferieuge).

Stk. 4

Hvis arbejdsgiveren har afvist at imødekomme tidspunktet for 6. ferieuges afholdelse, under hen- visning til at arbejdets udførelse hindrer dette, og ferien ikke er afholdt inden udløbet af afholdel-

sesperioden for 6. xxxxxxxx, udbetales 6. ferieuge kontant, medmindre 6. ferieuge aftales overført til den efterfølgende afholdelsesperiode, jf. § 17 (overført 6. ferieuge).‌

Stk. 5

Hvis den ansatte undlader at afholde 6. ferieuge, overføres 6. ferieuge til den efterfølgende afhol- delsesperiode for 6. ferieuge. Den ansatte kan i forbindelse med overførslen tilkendegive, hvornår

6. ferieuge vil blive afholdt i den nye afholdelsesperiode. Hvis den ansatte ikke i forbindelse med overførslen tilkendegiver, hvornår 6. ferieuge vil blive afholdt, kan ferien varsles i henhold til regler- ne i § 17, stk. 2 (varsling af overført 6. ferieuge).

Stk. 6

Hvis den ansatte fratræder sin stilling, uden at ferien er afholdt, udbetales 6. ferieuge kontant, jf.

§ 22 (6. ferieuge ved fratræden).

§ 16. Beregningsgrundlag for udbetaling af 6. ferieuge

Stk.1

Udbetaling af 6. ferieuge sker med 2,5 % af den ferieberettigede løn, jf. stk. 2-3.

Bemærkning:

Såfremt der kun sker udbetaling af en del af 6. ferieuge, udgør betalingen en forholds- mæssig andel af de 2,5 %.

Stk. 2

Den ferieberettigede løn består af samtlige A-indkomstskattepligtige løndele, som arbejdsgiver har udbetalt i kalenderåret (optjeningsåret) med tillæg af

1) den ansattes egetbidrag til ATP

2) den ansattes arbejdsmarkedsbidrag

3) den ansattes eventuelle bidrag til en kollektiv pensionsordning og

4) den ansattes eventuelle bidrag til en arbejdsgiveradministreret kapitalpensionsordning.

Stk. 3

I den ferieberettigede løn fradrages

1) løn, der er udbetalt under afholdelse af ferie, jf. ferieaftalen, samt løn, der er udbetalt under afholdelse af 6. ferieuge, jf. Aftale om 6. ferieuge m.m.

2) udbetalt forhøjet feriegodtgørelse (kontant beløb), jf. Aftale om 6. ferieuge § 33 (forhøjet feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn), § 34 (forhøjet feriegodtgørelse for praktikanter og studerende i lønnet praktik) og § 35 (forhøjet feriegodtgørelse for timelønnede).

3) udbetaling af feriepenge uden ferie eller 6. ferieuge er afholdt, jf. Aftale om 6. ferieuge m.m.

§ 17, stk. 1 (overført 6. ferieuge), § 14 (udbetaling af 6. ferieuge), § 17, stk. 3 (udbetaling af overført 6. ferieuge) § 21, stk. 2 og 3 (udbetaling af 6. ferieuge ved feriehindring), samt ferie- aftalens § 16 (overført ferie), § 22, stk. 3 (udbetaling af ferie ud over 4 uger ved feriehindring),

§ 22, stk. 4 (udbetaling af 1.- 4. ferieuge ved feriehindring i form af barsel eller sygdom), § 26 (aftale om udbetaling af løn under ferie ud over 4 uger), § 27 (automatisk udbetaling af løn under ferie ud over 4 uger), § 34 (aftale om udbetaling af feriegodtgørelse ud over 4 uger) og

§ 35 (automatisk udbetaling af feriegodtgørelse ud over 4 uger).

4) udbetalt særlig feriegodtgørelse (ferietillæg), jf. ferieaftalens § 25, og særlig feriegodtgørelse (forhøjet ferietillæg), jf. Aftale om 6. ferieuge m.m. § 32 ‌‌‌

5) fridagsgodtgørelse, jf. Aftale om arbejdstid, forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt

6) løn for rådighedsvagttillæg, merarbejde og dispositionsvederlag, jf. Aftale om 6. ferieuge m.m.

§ 37 (feriegodtgørelse af tillæg, vederlag m.v.) og § 13 (kontant godtgørelse for 6. ferieuge ift. tillæg, vederlag m.v.)

§ 13 (kontant godtgørelse for 6. ferieuge ift. tillæg, vederlag m.v.) samt

8) eventuelt gruppelivstillæg.

§ 17. Aftale om overførsel af 6. ferieuge

Stk. 1

Arbejdsgiveren og en månedslønnet ansat kan inden den 30. september efter udløbet af afholdel- sesperioden for 6. ferieuge skriftligt aftale, at optjente uafviklede 6. ferieugetimer skal overføres til den/de følgende afholdelsesperioder for 6. ferieuge.

Bemærkning:

Overførte 6. ferieugetimer fastsættes og afvikles i forhold til den til enhver tid gældende beskæftigelsesgrad.

Om aflønning se § 12, stk. 2 (løn under 6. ferieuge)

Stk. 2

Ved indgåelse af en skriftlig aftale efter stk. 1 skal de nærmere vilkår for afviklingen af de overførte

6. ferietimer fastlægges. Medmindre andet er aftalt, giver arbejdsgiveren meddelelse om placering af de overførte 6. ferieugetimer så tidligt som muligt. Meddelelsen skal dog senest gives 1 måned før afviklingens begyndelse, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette.

Stk. 3

En ansat, som har overført 6. ferieugetimer efter § 17, stk. 1 (overført 6. ferieuge), og som ikke ved udløbet af afholdelsesperioden for den overførte 6. ferieuge har afholdt alle overførte 6. ferieuge- timer, har ret til at få de resterende overførte 6. ferieugetimer udbetalt ved den førstkommende lønudbetaling efter afholdelsesperiodens udløb, jf. § 16 (beregningsgrundlag for udbetaling af 6. ferieuge).

Bemærkning:

Udbetaling sker for bagudlønnede samtidig med lønudbetalingen for maj måned og for forudlønnede samtidig med lønudbetalingen for juni måned.

Kapitel 6. Hindringer for afholdelse af 6. ferieuge

§ 18. Sygdom før 6. ferieuges begyndelse

Stk. 1

En ansat, der er syg eller sygemeldt, når 6. ferieuge begynder, har ret til at få den suspenderet.

Stk. 2 ‌‌

Såfremt 6. ferieuge suspenderes efter stk. 1, holdes erstatningsferietimerne efter den ansattes øn- ske i overensstemmelse med § 9, stk. 1-3 (placering af 6. ferieuge), jf. dog § 21, stk. 2 og 3 (udbe- taling af 6. ferieuge ved feriehindring).

Bemærkning:

En ansat, der er syg, når 6. ferieuge begynder skal normalt sygemelde sig overfor ar- bejdsgiveren ved arbejdstids begyndelse den første feriedag, medmindre der gælder an- dre regler om sygemelding for ansættelsesforholdet. Den ansatte kan til gengæld kræve ferien udskudt til senere afholdelse efter den ansattes ønske i overensstemmelse med

§ 9, stk. 1-3 (placering af 6. ferieuge).

§ 19. Suspension af påbegyndt 6. ferieuge ved sygdom i ferien

Stk. 1

Såfremt sygdom indtræder, når 6. ferieuge er påbegyndt, kan 6. ferieuge i særlige tilfælde helt eller delvist suspenderes, hvis arbejdsgiver skønner, at særlige omstændigheder taler herfor. Ved afgørelse heraf kan der tages hensyn til sygdommens varighed og karakter, om sygdommen er til hinder for en rimelig udnyttelse af ferien, eller om sygdommen skyldes tilskadekomst under tjene- ste før feriens påbegyndelse.

Stk. 2

Arbejdsgiveren kan beslutte, at den ansatte skal dokumentere sygdom efter stk. 1 ved lægeerklæ- ring. Det er arbejdsgiveren, der afholder udgiften til lægeerklæringen.

Bemærkning:

Hvis den ansatte allerede har dokumenteret sin sygdom, kan denne dokumentation læg- ges til grund.

Stk. 3

Såfremt 6. ferieuge suspenderes helt eller delvist efter stk. 1, holdes erstatningsferietimerne efter den ansattes ønske i overensstemmelse med § 9, stk. 1-3 (placering af 6. ferieuge), jf. dog § 21, stk. 2 og 3 (udbetaling af 6. ferieuge ved feriehindring).

§ 20. Strejke eller lockout og 6. ferieuge

Stk. 1

Hvis den ansatte deltager i lovlig strejke eller lockout, når 6. ferieuge er planlagt at skulle begynde, kan den ansatte ikke begynde ferien.

Bemærkning:

Hvis en ansat deltager i en lovlig strejke eller lockout på tidspunktet for feriens begyndelse er der tale om en feriehindring, jf. i øvrigt § 21 (feriehindring). Det vil sige, at ferie kun kan holdes, hvis ferien – som begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag – er begyndt senest samtidig med, at en arbejdskonflikt begynder.

Stk. 2 ‌

Når konflikten ophører, holdes 6. ferieuge efter den ansattes ønske i overensstemmelse med § 9,

stk. 1-3 (placering af 6. ferieuge).

§ 21. Feriehindringer

Stk. 1

En ansat har ikke pligt til at holde 6. ferieuge på dage, hvor den ansatte helt eller delvist er afskåret fra at holde denne grundet:

1) Egen sygdom (hel eller delvis)

2) Barselsorlov

3) Orlov til adoption

4) Ophold i udlandet forudsat, at pågældende er i et ansættelsesforhold, som ikke er omfattet af ferieloven/Aftale om 6. ferieuge m.m.

5) Overgang til selvstændigt erhverv

6) Overgang til arbejde i hjemmet

7) Valg til borgmester, udnævnelse til minister eller lignende tillidshverv

8) Indsættelse i en af kriminalforsorgens institutioner eller tilsvarende udenlandsk institution

9) Tvangsanbringelse

10) Lovligt varslede og afsluttede konflikter

11) Aftjening af værnepligt

12) Tjeneste i forsvaret på værnepligtslignende vilkår

13) Udsendelse af forsvaret for at deltage i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende

eller humanitære opgaver, når opgaven hviler på et mandat fra folketinget

14) Manglende midler til at holde 6. ferieuge på grund af tvist i afholdelsesperioden for 6. ferieuge mellem en ansat og kommunen om krav på 6. ferieugepenge

15) Pasning af nærtstående syge eller døende, hvor den ansatte i en kortere tidsbegrænset perio- de er tilkendt tabt arbejdsfortjeneste, løn eller vederlag efter serviceloven eller

16) Orlov fra et ansættelsesforhold til pasning af nærtstående syge eller døende, hvor den ansatte er fritaget fra sin arbejdsforpligtelse over for arbejdsgiver i orlovsperioden.

Bemærkning:

Foreligger en af ovenstående feriehindringer, er udgangspunktet, at 6. ferieugetimerne afholdes på et senere tidspunkt i afholdelsesperioden for 6. ferieuge efter den ansattes ønske i overensstemmelse med § 9, stk. 1-3 (placering af 6. ferieuge).

Stk. 2

Foreligger der en af de i stk. 1 nævnte forhold umiddelbart op til udløbet af afholdelsesperioden for

6. ferieuge, dvs. 30. april, kan løn for ikke-afholdt 6. ferieuge udbetales senest ved afholdelsesperi- odens afslutning, medmindre der indgås aftale om overførsel, jf. § 17 (overført 6. ferieuge).

Bemærkning:

Løn for 6. ferieuge kan som hovedregel først udbetales ved udløbet af afholdelsesperio- den for 6. ferieuge, når det er endeligt konstateret, at 6. ferieuge ikke har kunnet holdes på grund af en eller flere af de i stk. 1 nævnte forhold. Det afgørende er, om 6. ferieuge kan afholdes inden for de fastsatte frister. Det er alene de 6. ferieugedage, som der ikke er plads til at holde, som der kan ske udbetaling for. En ansat har i den situation ikke krav på at holde 6. ferieuge i sammenhæng.

I særlige tilfælde kan udbetaling dog ske på et tidligere tidspunkt.‌‌‌

I særlige tilfælde kan det på forhånd sandsynliggøres, at en feriehindring vil vare hele afholdelsesperioden. Dermed vil den ansatte helt være afskåret fra at holde sin 6. ferieuge i afholdelsesperioden. I den situation kan arbejdsgiveren udbetale løn for 6. ferieuge alle- rede fra det tidspunkt, hvor der er fremlagt det fornødne bevis for hindringen, jf. stk. 3. Det vil typisk være relevant ved langvarig sygdom, hvor det står klart, at en person ikke bliver rask inden afholdelsesperiodens udløb, men det kan også vedrøre de andre hindringer.

Det må bero på en konkret vurdering, i hvilke tilfælde det er sandsynliggjort, at betingel- serne for, at der kan udbetales på forhånd, er til stede.

Stk. 3

Udbetaling efter stk. 2 kan ske, når det er godtgjort, at en af de i stk. 1 nævnte forhold er til stede.

Bemærkning:

Om lønnen ved udbetaling af 6. ferieuge se § 12, stk. 2 (løn under 6. ferieuge).

Den ansatte har ret til at få udbetalt den løn, som den ansatte ville have ret til under den fastlagte 6. ferieuge.

Hvis det ikke har været fastlagt, hvornår 6. ferieuge skulle afholdes, har den ansatte ret til at få udbetalt feriepenge svarende til den fast påregnelige løn ved udløbet af afholdelses- perioden for 6. ferieuge, jf. § 12, stk. 2 (løn under 6. ferieuge).

Kapitel 7. 6. ferieuge ved fratræden

§ 22. 6. ferieuge ved fratræden

Har den ansatte ved fratræden ikke afviklet alle optjente 6. ferieugetimer, udbetales ikke-afholdte timer som en kontant godtgørelse i forbindelse med sidste lønudbetaling, jf. dog § 29 (6. ferieuge ved ansættelse efter endt elev/praktiktid), og § 23, stk. 2 (aftale om medtagelse af 6. ferieugetimer ved overgang til anden regional/kommunal ansættelse). Udbetalingen sker efter § 16 (beregnings- grundlag for udbetaling af 6. ferieuge).

Bemærkning:

Udbetalingen omfatter såvel optjente 6. ferieugetimer fra den igangværende afholdel- sesperiode for 6. ferieuge, som optjente 6. ferieugetimer i det igangværende kalenderår (optjeningsår) indtil fratrædelsestidspunktet samt ikke-afviklede overførte 6. ferieugetimer.

§ 23. Overført 6. ferieuge ved fratræden

Stk. 1

Arbejdsgiveren kan ikke pålægge en ansat, der er opsagt, at holde overført 6. ferieuge i en opsi- gelses-/fritstillingsperiode.

Stk. 2 ‌‌‌‌

Overgår den ansatte til anden ansættelse, der er omfattet af den kommunale eller regionale Aftale om 6. ferieuge m.m., kan den ansatte og en ny arbejdsgiver skriftligt aftale, at den ansatte medta- ger overførte 6. ferieugetimer i den nye ansættelse.

§ 24. Udbetaling af 6. ferieuge ved dødsfald

Umiddelbart efter den ansattes død udbetaler arbejdsgiveren alle ikke-afviklede optjente 6. ferie- ugetimer efter anmodning fra det udleverede bo. Udbetaling til boet sker mod den fornødne legiti- mation.

Kapitel 8. Særlige bestemmelser om 6. ferieuge ift. tjenestemænd, reglementsansatte, budgetmæssigt fastansatte

§ 25. Optjening af 6. ferieuge i forbindelse med tjenestefrihed

Stk. 1

Stk. 2

Ved tjenestefrihed uden løn optjener tjenestemanden/den reglementsansatte ikke ret til betalt 6. fe- rieuge i de dele af perioden med tjenestefrihed, hvor denne har lønnet beskæftigelse for en anden arbejdsgiver.

Stk. 3

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for budgetmæssigt fastansatte.

§ 26. 6. ferieuge ved genindtrædelse i tjenesten

Stk. 1

Ved genindtrædelse i tjenesten efter afskedigelse med rådighedsløn, reglementsbestemt efterløn eller begrundet i helbredsbetinget utjenstdygtighed, har en tjenestemand/en reglementsansat ved en døgninstitution/en budgetmæssigt fastansat ret til 6. ferieuge med løn i den afholdelsesperiode for 6. ferieuge, der følger efter den afholdelsesperiode, hvor genindtrædelsen sker.

Stk. 2

Ved genindtrædelse i perioden mellem den 1. maj og den 31. december har den pågældende her- udover ret til 6. ferieuge med løn i den igangværende afholdelsesperiode for 6. ferieuge, svarende til det antal 6. ferieugetimer fastsat i forhold til den til enhver tid gældende beskæftigelsesgrad gange med antal fulde måneder, der resterer i afholdelsesperioden på genindtrædelsestidspunktet.

Stk. 3 ‌‌

Eventuel kontant godtgørelse for 6. ferieuge, der er afregnet i forbindelse med tjenestemandens afsked med rådighedsløn eller ventepenge, modregnes i den løn, der udbetales under 6. ferieuge, hvis tjenestemanden genindtræder i tjenesten inden udløbet af den afholdelsesperiode for 6. ferie- uge, som den kontante godtgørelse vedrører.

Stk. 4

Har tjenestemanden/den reglementsansatte ved en døgninstitution/den budgetmæssigt fastansatte haft lønnet beskæftigelse i fraværsperioden, skal denne under afholdelse af 6. ferieuge trækkes i løn, svarende til den kontante godtgørelse for 6. ferieuge, som er udbetalt ved den lønnede be- skæftigelse.

Stk. 5

Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse for reglementsansatte ved daginstitutioner.

Kapitel 9. Særlige bestemmelser om 6. ferieuge for

elever m.fl.

§ 27. 6. ferieuge for elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervs- uddannelser

Stk. 1

Elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser har ret til 6. ferieuge med løn i den igangværende afholdelsesperiode for 6. ferieuge, hvis ansættelsesforholdet er påbegyndt inden den 1. juli i afholdelsesperioden.

Bemærkning:

Er ansættelsesforholdet påbegyndt i perioden fra den 1. juli til den 30. april, har eleven alene ret til betalt 6. ferieuge efter denne aftales almindelige bestemmelser.

Stk. 2

I den første og anden hele afholdelsesperiode for 6. ferieuge efter ansættelsesforholdet er påbe- gyndt, har eleven ret til betalt 6. ferieuge. I det omfang eleven ikke selv har optjent ret til løn under

6. xxxxxxxx, betaler arbejdsgiveren.

Bemærkning:

Eventuel udbetalt kontant godtgørelse i henhold til § 22 (6. ferieuge ved fratræden) mod- regnes i arbejdsgiverens betaling af løn under 6. ferieuge.

Stk. 3

Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for laborantelever/-praktikanter.

§ 28. Kontant godtgørelse for 6. ferieuge for praktikanter og studerende i lønnet praktik ‌‌‌‌

Stk. 1

Til praktikanter og studerende fastsættes optjente 6. ferieugetimer som for en fuldtidsbeskæftiget til 3,083 6. ferieugetimer for hver måneds beskæftigelse i kalenderåret (optjeningsåret). Ved beskæf- tigelse af kortere varighed end 1 måned fastsættes optjente 6. ferieugetimer tilsvarende som for en fuldtidsbeskæftiget.

Bemærkning:

Antal optjente 6. ferieugetimer til praktikanter og studerende er uanset aktuel beskæftigel- sesgrad fastsat svarende til en fuldtidsbeskæftiget. Dette er begrundet i, at praktikanter og studerende ikke holder 6. ferieuge med løn, men med en kontant godtgørelse på 2,5 % feriegodtgørelse, jf. stk. 2.

Stk. 2

Under ansættelsen får praktikanter og studerende 6. ferieuge udbetalt som en kontant godtgørelse på 2,5 %, der beregnes efter § 16 (beregningsgrundlag for udbetaling af 6. ferieuge).

§ 29. 6. ferieuge ved ansættelse efter endt elev-/praktiktid

Stk. 1

En elev, der umiddelbart efter endt uddannelse overgår til ansættelse ved samme ansættelses- myndighed (ved samme kommune fsva. kontor-, tandklinik- og lægesekretærelever) i en stilling, som denne har uddannet sig til, har ret til 6. ferieuge med løn, hvis denne både er berettiget til 6. ferieuge med løn under elevtiden og i den nye stilling.

Stk. 2

En farmakonom-, ernæringshjælper- og ernæringsassistentelev, der senest 1 måned efter endt uddannelse tiltræder i en stilling, som denne har uddannet sig til, har ret til 6. ferieuge med løn. Kontant udbetaling af 6. ferieuge fra uddannelsesstederne modregnes i lønnen, når 6. ferieuge afholdes.

Stk. 3

I andre tilfælde udbetaler arbejdsgiveren ved uddannelsesforholdets ophør eller praktikperiodens udløb alle ikke-afviklede optjente 6. ferieugetimer i forbindelse med sidste lønudbetaling. Udbeta- lingen sker efter § 16 (beregningsgrundlag for udbetaling af 6. ferieuge).

Kapitel 10. Særlige bestemmelser om 6. ferieuge for

timelønnede m.fl.

§ 30. Kontant godtgørelse for 6. ferieuge for timelønnede

Stk. 1

Ved timelønnet beskæftigelse fastsættes optjente 6. ferieugetimer som for en fuldtidsbeskæftiget til 3,083 6. ferieugetimer for hver måneds beskæftigelse i kalenderåret (optjeningsåret). Ved beskæf-

tigelse af kortere varighed end 1 måned fastsættes optjente 6. ferieugetimer tilsvarende som for en fuldtidsbeskæftiget.‌‌‌

Bemærkning:

Antal optjente 6. ferieugetimer til timelønnede er uanset aktuel beskæftigelsesgrad fastsat svarende til en fuldtidsbeskæftiget. Dette er begrundet i, at timelønnede ikke holder 6. ferieuge med løn, men med en kontant godtgørelse på 2,5 %, jf. stk. 2.

Stk. 2

Timelønnede får 6. ferieuge udbetalt som en kontant godtgørelse på 2,5 %, der beregnes efter

§ 16 (beregningsgrundlag for udbetaling af 6. ferieuge).

Stk. 3

Bestemmelserne i § 17 (overført 6. ferieuge), § 23 (overført 6. ferieuge ved fratræden) og § 12 (løn

under 6. xxxxxxxx) finder ikke anvendelse for timelønnede.

Stk. 4

Overgår den ansatte umiddelbart fra ansættelse på timeløn til månedsløn, skal arbejdsgiver afreg- ne kontant godtgørelse for 6. ferieuge til den ansatte, jf. § 16 (beregningsgrundlag for udbetaling af

6. ferieuge) og § 22 (6. ferieuge ved fratræden), da overgangen anses for en fratræden i aftalens forstand.

§ 31. 6. ferieuge for budgetmæssigt fastansatte

Bestemmelserne i § 30 (6. ferieuge for timelønnede) finder tilsvarende anvendelse for budgetmæs- sigt fastansatte, medmindre andet er anført i aftalen.

Kapitel 11. Forhøjet feriebetaling

§ 32. Særlig feriegodtgørelse (forhøjet ferietillæg)

Stk. 1

Ansatte, der holder ferie med løn, har ret til særlig feriegodtgørelse (forhøjet ferietillæg), der udgør 0,95 % af den ferieberettigede løn, jf. stk. 2 og 3. For nogle overenskomstgrupper er procentsatsen højere, jf. bilag 1.

Bemærkning:

Ud over særlig feriegodtgørelse (forhøjet ferietillæg) har den ansatte ret til særlig ferie- godtgørelse (ferietillæg) på 1 % efter ferieaftalen.

Stk. 2

Den ferieberettigede løn består af samtlige A-indkomstskattepligtige løndele, som arbejdsgiver har udbetalt i det foregående kalenderår (optjeningsår) med tillæg af

1) den ansattes egetbidrag til ATP

2) den ansattes arbejdsmarkedsbidrag og

3) den ansattes eventuelle bidrag til en arbejdsgiveradministreret kapitalpensionsordning.

Stk. 3 ‌

I den ferieberettigede løn fradrages

6. ferieuge), § 21, stk. 2 og 3 (udbetaling af 6. ferieuge ved feriehindring), samt ferieaftalens

§ 16 (overført ferie), § 22, stk. 3 (udbetaling af ferie ud over 4 uger ved feriehindring) § 22, stk. 4 (udbetaling af 1.- 4. ferieuge ved feriehindring i form af barsel eller sygdom), § 26 (aftale om udbetaling af løn under ferie ud over 4 uger), § 27 (automatisk udbetaling af løn under ferie ud over 4 uger), § 34 (aftale om udbetaling af feriegodtgørelse ud over 4 uger) og § 35 (automa- tisk udbetaling af feriegodtgørelse ud over 4 uger).

2) udbetalt særlig feriegodtgørelse (ferietillæg), jf. ferieaftalens § 25, og særlig feriegodtgørelse (forhøjet ferietillæg), jf. Aftale om 6. ferieuge m.m. § 32

3) fridagsgodtgørelse, jf. Aftale om arbejdstid, forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt

4) løn for rådighedsvagttillæg, merarbejde og dispositionsvederlag, jf. Aftale om 6. ferieuge m.m.

§ 37 (feriegodtgørelse af tillæg, vederlag m.v.) og § 13 (kontant godtgørelse for 6. ferieuge ift. tillæg, vederlag m.v.)

§ 13 (kontant godtgørelse for 6. ferieuge ift. tillæg, vederlag m.v.)

6) eventuelt gruppelivstillæg

7) tillæg, der indgår i en fritvalgsordning, og hvor den ansatte har valgt et løntillæg frem for en pensionsforhøjelse, jf. dog de enkelte overenskomsters bestemmelser herom samt

Stk. 4

Særlig feriegodtgørelse (forhøjet ferietillæg) udbetales senest den 1. maj, som følger nærmest efter kalenderåret (optjeningsåret).

Bemærkning:

Udbetalingen sker for bagudlønnede samtidig med lønudbetalingen for april måned og for forudlønnede samtidig med lønudbetalingen for maj måned.

§ 33. Forhøjet feriegodtgørelse (kontant beløb) i stedet for ferie med løn

Stk. 1

En ansat, der har valgt feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn efter § 24 i ferieaftalen, får en forhøjet feriegodtgørelse (kontant beløb) på 0,45 % af lønnen i kalenderåret (optjeningsåret), der beregnes efter § 16 (beregningsgrundlag for udbetaling 6. ferieuge). For nogle overenskomstgrup- per er procentsatsen højere, jf. bilag 1.

Bemærkning:

Ud over forhøjet feriegodtgørelse (kontant beløb), har den ansatte ret til feriegodtgørelse på 12 % efter ferieaftalen.

Stk. 2 ‌‌

Udbetaling af forhøjet feriegodtgørelse (kontant beløb) efter stk. 1 skal ske senest den 1. maj, som følger nærmest efter kalenderåret (optjeningsåret).

Bemærkning:

Den forhøjede feriegodtgørelse beregnes på baggrund af den ansattes løn i kalenderåret (optjeningsåret), fx fra den 1. januar til den 31. december 2021, og udbetales til den an- satte den 1. maj 2022.

Udbetaling sker for bagudlønnede samtidig med lønudbetalingen for april måned og for forudlønnede samtidig med lønudbetalingen for maj måned.

§ 34. Forhøjet feriegodtgørelse (kontant beløb) for praktikanter og studerende i lønnet praktik

Stk. 1

Under ansættelsen får praktikanter og studerende forhøjet feriegodtgørelse (kontant beløb) på 0,45 % af lønnen i kalenderåret (optjeningsåret), der beregnes efter § 16 (beregningsgrundlag for udbetaling af 6. ferieuge). For nogle overenskomstgrupper er procentsatsen højere, jf. bilag 1.

Bemærkning:

Ud over forhøjet feriegodtgørelse (kontant beløb), har den ansatte ret til feriegodtgørelse på 12,5 % efter ferieaftalen.

Stk. 2

Udbetaling af forhøjet feriegodtgørelse (kontant beløb) efter stk. 1 skal ske senest den 1. maj, som følger nærmest efter kalenderåret (optjeningsåret).

Bemærkning:

Den forhøjede feriegodtgørelse beregnes på baggrund af den ansattes løn i kalenderåret, fx fra den 1. januar til den 31. december 2021 og udbetales til den ansatte den 1. maj 2022.

Udbetaling sker for bagudlønnede samtidig med lønudbetalingen for april måned og for forudlønnede samtidig med lønudbetalingen for maj måned.

§ 35. Forhøjet feriegodtgørelse (kontant beløb) for timelønnede

Stk. 1

Under ansættelsen får timelønnede en forhøjet feriegodtgørelse (kontant beløb) på 0,45 % af løn- nen i kalenderåret (optjeningsåret), der beregnes efter § 16 (beregningsgrundlag for udbetaling af

6. ferieuge). For nogle overenskomstgrupper er procentsatsen højere, jf. bilag 1.

Bemærkning:

Ud over forhøjet feriegodtgørelse (kontant beløb), har den ansatte ret til feriegodtgørelse på 12,5 % efter ferieaftalen.

Stk. 2 ‌‌

Udbetaling af forhøjet feriegodtgørelse (kontant beløb) efter stk. 1 skal ske senest den 1. maj, som følger nærmest efter kalenderåret (optjeningsåret).

Bemærkning:

Den forhøjede feriegodtgørelse beregnes på baggrund af den ansattes løn i kalenderåret, fx fra den 1. januar til den 31. december 2021 og udbetales til den ansatte den 1. maj 2022.

Udbetaling sker for bagudlønnede samtidig med den sidste lønudbetaling for april måned og for forudlønnede samtidig med den første lønudbetaling for maj måned.

§ 36. Forhøjet feriegodtgørelse (kontant beløb) for budgetmæssigt fastansatte

Bestemmelserne i § 35 (forhøjet feriegodtgørelse for timelønnede) finder tilsvarende anvendelse

for budgetmæssigt fastansatte, medmindre andet er anført i aftalen.

§ 37. Feriegodtgørelse af tillæg, vederlag m.v.

Stk. 1

En ansat er ikke berettiget til rådighedsvagttillæg under 1.-5. ferieuge efter KL’s arbejdstidsaftaler og aftaler om rådighedsvagt. Af det udbetalte rådighedsvagttillæg i kalenderåret (optjeningsåret) beregnes feriegodtgørelse på 12,5 % efter § 16 (beregningsgrundlag for udbetaling af 6. ferieuge).

Stk. 2

En deltidsansat, der ud over den for den pågældende fastsatte arbejdstid udfører merarbejde, der ikke veder lægges som overarbejde, får feriegodtgørelse på 12,5 % efter § 16 (beregningsgrund- lag for udbetaling af 6. ferieuge) af den udbetalte løn for det præsterede merarbejde i kalenderåret (optjeningsåret).

Stk. 3

En ansat efter overenskomsten for dagplejere er ikke berettiget til dispositionsvederlag under ferie. Af det udbetalte dispositionsvederlag i kalenderåret (optjeningsåret) beregnes feriegodtgørelse på 12,5 % efter § 16 (beregningsgrundlag for udbetaling af 6. ferieuge).

Stk. 4

Feriegodtgørelse efter stk. 1-3 udbetales som et kontant beløb senest den 1. maj, som følger nær- mest efter kalenderåret (optjeningsåret).

Bemærkning:

Udbetaling sker for bagudlønnede samtidig med lønudbetalingen for april måned og for forudlønnede samtidig med lønudbetalingen for maj måned.

Ud over feriegodtgørelsen, beregnes en kontant godtgørelse for 6. ferieuge på 2,5 % efter denne aftales § 13 (kontant godtgørelse for 6. ferieuge ift. tillæg, vederlag m.v.)

Kapitel 12. Forældelse og modregning ‌‌‌‌‌‌‌

§ 38. Forældelse

Stk. 1

Krav vedr. 6. ferieuge forældes 5 år efter udløbet af den afholdelsesperiode, som kravet vedrører.

Stk. 2

Krav vedr. forhøjet feriebetaling, jf. kapitel 11, forældes 5 år efter den 30. april, som følger nærmest efter udbetaling senest skulle have fundet sted.

§ 39. Modregning

Stk. 1

Arbejdsgiveren kan modregne i en ansats krav efter denne aftale, hvis:

1) Den ansatte har begået et retsstridigt forhold i ansættelsesforholdet, som har medført et forfal- dent modkrav fra arbejdsgiverens side, hvis arbejdsgiverens kan dokumentere dette modkravs størrelse, og

2) den ansatte har erkendt det retsstridige forhold, eller det retsstridige forhold er fastslået ved en retsafgørelse.

Stk. 2

Hvis arbejdsgiveren har anlagt civilt søgsmål, indledt fagretlig behandling, anmeldt den ansatte til politiet eller hvis den ansatte er sigtet for forholdet, kan arbejdsgiveren holde et beløb svarende til modkravet tilbage, indtil sagen er afgjort.

Kapitel 13. Kompetence og klageadgang

§ 40. Tvister og fortolkning

Kapitel 14. Ikrafttræden og opsigelse

§ 41. Ikrafttræden og opsigelse

Stk. 1

Aftalen har virkning fra den 1. september 2020.

Stk. 2

anstående opsigelsesbestemmelse.

Stk. 3

Aftalen om ferie for personale ansat i kommuner af 20. februar 2017 med tilhørende protokollater og bilag indgået med Forhandlingsfællesskabet bortfalder hermed pr. 31. august 2020 og erstat- tes pr. 1. september 2020 af denne aftale med tilhørende bilag samt Aftale om ferie for personale ansat i kommuner (05.12) af 18. december 2018.

København, den 18. december 2018

For KL

Xxxxxxx Xxxxxxx

Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx

For Forhandlingsfællesskabet Xxxx Xxxxxx

Xxxxx Xxxxx

Bilag 1 ‌

Særbestemmelser om 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse (forhøjet ferietillæg) og feriegodt- gørelse (kontant beløb)

Dette bilag er et bilag til Aftale om 6. ferieuge m.m. Bilaget oplister i overensstemmelse med Aftale om 6. ferieuge m.m. § 2, stk. 2, gældende særbestemmelser om 6. ferieuge, særlig feriegodt- gørelse (forhøjet ferietillæg) og feriegodtgørelse (kontant beløb) i overenskomster inden for KL

og Forhandlingsfællesskabets område. Bestemmelser om arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse i forbindelse med 6. ferieuge samt tjenestefrihedsbestemmelser fastsat i de enkelte aftaler/overens- komster eller tilknyttede protokollater berøres ikke af Aftale om 6. ferieuge, og indgår derfor ikke i dette bilag.

Forhøjet feriegodtgørelse (kontant beløb) i stedet for ferie med løn (Aftale om 6. ferieuge m.m. § 33) Der er aftalt en højere procentsats for forhøjet feriegodtgørelse (kontant beløb) for følgende perso- nalegrupper inden for KL’s område:

1) Syge- og sundhedsplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, ernæringsassistenter, profes- sionsbachelorer i ernæring og sundhed, jordemødre, farmakonomer m.fl. omfattet af KL’s overenskomst (70.01) – 0,8 %. Derudover har de ansatte ret til feriegodtgørelse på 12 % efter ferieaftalen

2) Ledere i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion m.v. omfattet af KL’s overenskomst (71.01 og 71.01A) – 0,8 %. Derudover har de ansatte ret til feriegodtgørel- se på 12 % efter ferieaftalen.

Forhøjet feriegodtgørelse (kontant beløb) for timelønnede (Aftale om 6. ferieuge m.m. § 35)

Syge- og sundhedsplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, ernæringsassistenter, professions- bachelorer i ernæring og sundhed, jordemødre, farmakonomer m.fl. omfattet af KL’s overenskomst (70.01) og (70.02) – 0,8 %. Derudover har de ansatte ret til feriegodtgørelse på 12,5 % efter ferie- aftalen.

Forhøjet feriegodtgørelse (kontant beløb) for praktikanter og studerende i lønnet praktik (Aftale om

6. ferieuge m.m. § 34)

Syge- og sundhedsplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, ernæringsassistenter, professions- bachelorer i ernæring og sundhed, jordemødre, farmakonomer m.fl. omfattet af KL’s overenskomst (70.01) – 0,8 %. Derudover har de ansatte ret til feriegodtgørelse på 12,5 % efter ferieaftalen.

Særlig feriegodtgørelse (forhøjet ferietillæg) (Aftale om 6. ferieuge m.m. § 32)

Der er aftalt en højere procentsats for særlig feriegodtgørelse (forhøjet ferietillæg) for følgende personalegrupper inden for KL’s område:

1) Handicapledsagere (78.01) – 1,05 %.

2) Lærere og ledere m.fl. i folkeskoler, voksenspecialundervisning (50.01 og 50.81), ungdoms- skoler m.v. (50.62) og sprogcentre (50.72) – 1,15 %.

3) Professionsbachelorer i ernæring og sundhed m.fl. inden for LC’s forhandlingsområde (52.01)

–1,15 %.

4) Ikke-faglærte lønarbejdere (41.41) – 1,35 %. 5) Tandlæger (53.01) – 1,35 %.

6) Erhvervsuddannede serviceassistenter og rengøringsteknikere (41.71) – 1,35 %.

7) Husassistenter (75.01) – 1,35 %.

8) Rengøringsassistenter (41.21) – 1,35 %.

9) Kantineledere og rengøringsledere/-chefer (41.51) – 1,45 %.

10) Kort- og landmålingsteknikere (40.41) – 1,45 %.

11) Specialarbejdere, faglærte gartnere, faglærte brolæggere, faglærte struktører, faglærte murere

m.fl. (40.01) – 1,45 %.

12) Specialarbejdere i Københavns Kommune (5.40.01) og Frederiksberg Kommune (6.40.01) – 1,45 %.

13) Tekniske servicemedarbejdere og tekniske serviceledere ved kommunale institutioner, parke- ringsvagter/- kontrollører og uddannede ejendomsserviceteknikere i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, ekskl. ansatte i Frederiksberg svømmehal (41.01) – 1,45 %.

14) Miljøkontrollører i miljøkontrollen i Københavns Kommune (41.01) – 1,45 %.

15) Arbejdsformænd, vejformænd, faglærte gartnerformænd m.fl. i Københavns Kommune og

Frederiksberg Kommune (40.31) – 1,45 %.

16) Driftsassistenter i Københavns Kommune (5.40.51) – 1,45 %.

17) Kedel-, maskin- og motorpassere i Københavns Kommune (5.40.01) – 1,45 %.

18) Maskinmestre ved institutioner i Københavns Kommune (40.41) – 1,45 %.

19) Maskinmestre i Frederiksberg Kommune (40.41) – 1,25 %.

20) Chefer i Frederiksberg Kommune (30.01) – 1,25 %.

21) Kontorpersonale og tandklinikassistenter i Frederiksberg Kommune (6.30.11) – 1,25 %.

22) Syge- og sundhedsplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, ernæringsassistenter, profes- sionsbachelorer i ernæring og sundhed, jordemødre, farmakonomer m.fl. omfattet af KL’s overenskomst (70.01) – 1,3 %.

23) Ledere i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion m.v. omfattet af KL’s overenskomst (71.01) – 1,3 %.

24) Beredskabs-og ambulancepersonale ansat i Københavns og Frederiksberg kommuner Kun ansatte omfattet af protokollat 1 (33.01) – 1,12 %.

Udover ovenstående forhøjede procentsatser for særlig feriegodtgørelse (forhøjet ferietillæg) har den ansatte ret til særlig feriegodtgørelse (ferietillæg) på 1 % efter Aftale om ferie for personale ansat i kommuner (05.12).

50.01 Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen, 50.62 Overenskomst for lærere m.fl. i ungdoms- skolen og 50.72 Overenskomst for lærere m.fl. ved sprogcentre

Særlig feriegodtgørelse udgør samlet 2,15%. 1% af den særlige feriegodtgørelse (ferietillæg) optje- nes og udbetales efter Aftale om ferie for personale ansat i kommuner, mens den resterende del af den særlige feriegodtgørelse (forhøjet ferietillæg) optjenes og udbetales efter Aftale om 6. ferieuge m.m.

Den ansatte skal senest den 1. maj meddele skolelederen om vedkommende ønsker ferietimer vedr. 6. ferieuge afholdt eller udbetalt, med mindre skolelederen har fastsat en anden dato.

Ikke afviklede ferietimer udover 4 uger samt ferietimer vedr. 6. ferieuge kan overføres til den/de følgende ferieafholdelsesperioder/afholdelsesperioder for 6. ferieuge i henhold til ferieaftalerne indgået mellem KL og Forhandlingsfællesskabet. Aftale herom indgås skriftligt mellem den ansatte og skolelederen senest 1. maj, medmindre skolelederen har fastsat en anden dato.

51.11 Overenskomst for musikskolelærere

Musikskolelæreren skal senest den 1. maj meddele musikskolens ledelse, om vedkommende øn- sker ferieti mer vedr. 6. ferieuge for det kommende 6. ferieugeperiode afholdt eller udbetalt. Ferieti- mer vedr. 6. ferieuge kan afholdes efter Aftale om 6. ferieuge m.m. (05.11), eller hvis den ansatte ønsker det ved en nedskrivelse af årsnormen med 7,4 timer pr. feriedag.

Bilag B – Aftale om fravær af familiemæssige årsager ‌‌‌‌

Forhandlingsfællesskabet

INDLEDNING

Der er ved O.21 aftalt ændringer i forhold til lønret under sorgorlov med virkning fra 1. april 2022: Sorgorlov

Fra 1. april 2022 udvides lønretten ved sorgorlov således, at hver af forældrene har ret til fravær

med sædvanlig løn i indtil 26 uger, hvis et barn er dødfødt, eller dør inden det fyldte 18. år.

Omsorgsdage

Det er præciseret, at omsorgsdage, der kan overføres fra fødselsåret i medfør af § 28, stk. 3, nr. 1, er de omsorgsdage, der relaterer sig til det barn/de børn født i det pågældende år. Omsorgsdage, der relaterer sig til ældre søskende, kan fortsat overføres i medfør af § 28, stk. 3, nr. 2.

Kapitel 1. Indledende bestemmelser

§ 1. Hvem er omfattet af aftalen

Stk. 1

Aftalen omfatter alle ansatte inden for Forhandlingsfællesskabets forhandlingsområde, som er ansat

1. i KL’s forhandlingsområde

2. i virksomheder, som har bemyndiget KL til med bindende virkning at indgå overenskomster mv., og som er omfattet af en kommunal overenskomst eller

3. på selvejende institutioner mv., med hvilke Københavns Kommune har indgået driftsoverens- komst, og hvor det af driftsoverenskomsten fremgår, at de kommunale overenskomster gælder.

Bemærkning:

KL’s forhandlingsområde er alle kommuner, alle kommunale fællesskaber i henhold til den kommunale styrelseslov § 60, trafikselskaber, alle selvstyrehavne og alle selvejende dag- og døgninstitutioner for børn og unge og selvejende institutioner for voksne, som kommu- nen har driftsaftale med, og hvor løn- og ansættelsesvilkårene er omfattet af Kommuner- nes Lønningsnævns tilsyn.

KL meddeler organisationerne med kopi til Forhandlingsfællesskabet, når der indgås ser- viceaftale med en virksomhed.

I forhold til ansatte i virksomheder, jf. pkt. 2, er der en forudsætning for aftalens anvendel- se, at den enkelte overenskomst omfatter disse virksomheder.

Oversigt over virksomheder, som har afgivet bemyndigelse til KL, jf. pkt. 2 findes i KL’s ‌‌‌‌

Løn og Personale, afsnit 01.30.

Stk. 2

Bestemmelserne i aftalens kapitel 2-7 omfatter kun ansatte, der har ret til fuld løn under sygdom.

Stk. 3

En ansat, der først opnår ret til løn under sygdom efter at have påbegyndt barsels- eller adoptions- orlov efter barselsloven, omfattes af bestemmelserne i kapitel 2-7 fra dette tidspunkt.

§ 2. Løn

Stk. 1

Ved sædvanlig løn forstås i denne aftale en løn, der svarer til den løn, den ansatte har ret til under sygefravær ifølge aftale eller overenskomst.

Stk. 2

En arbejdsgiver har i de perioder, hvor der ydes sædvanlig løn, ret til de dagpenge, som den an- satte ellers ville have haft ret til fra kommunen, jf. barselsloven.

Stk. 3

Ret til løn i 8-ugers perioden før fødslen, jf. § 8, bortfalder, hvis den ansatte i denne periode indtræ- der i ny lønnet beskæftigelse.

Stk. 4

Retten til fuld løn efter fødslen er betinget af, at arbejdsgiveren kan få udbetalt de fulde dagpenge, som den ansatte vil have ret til efter barselsloven.

Bemærkning til stk. 4:

Bestemmelsen indebærer, at der udbetales fuld løn under orlov, hvis arbejdsgiveren vil kunne modtage fuld dagpengerefusion. Såfremt arbejdsgiveren ikke vil kunne modtage fuld dagpengerefusion, men alene nedsat (fx ved forlængelse af fravær efter § 10, stk. 2, og § 20, stk. 2) eller ingen dagpengerefusion vil der kunne udbetales nedsat løn. Lønnen (incl. pension mv.) reduceres i så fald med en kr. til kr. nedsættelse, der svarer til de fulde eller nedsatte dagpenge.

§ 3. Dokumentation og refusion af dagpenge

En ansat skal efter anmodning fra arbejdsgiveren fremskaffe eller bekræfte oplysninger, der er nødvendige ved bedømmelsen af arbejdsgiverens krav om udbetaling fra bopælskommunen af de barselsdagpenge, som den ansatte ellers ville have ret til.

Kapitel 2. Behandlinger og undersøgelser

§ 4. Behandling for barnløshed

Ved fravær fra arbejdet på grund af undersøgelser og behandling for barnløshed, som skyldes sygelige forhold, har den ansatte ret til fuld løn under sygdom.

Bemærkning:‌‌‌‌

Bestemmelsen omfatter alle ansatte, der undersøges og/eller behandles for barnløshed, som skyldes sygelige forhold. Det er ikke afgørende, hvem af parterne der er årsag til barnløsheden, men det er en forudsætning for retten til fravær med løn, at den ansatte undersøges eller behandles.

Det er en lægelig vurdering, om der er tale om et sygeligt forhold. Der kan evt. indgås aftale efter lov om sygedagpenge § 56, hvis betingelserne er opfyldt. Ansatte, som ikke er berettiget til fuld løn under sygdom, har ret til sygedagpenge efter sygedagpengelovens bestemmelser herom.

§ 5. Graviditetsundersøgelser

En kvindelig ansat har ret til løn under fravær fra arbejdet til graviditetsundersøgelser, når fraværet er foreneligt med forholdene på arbejdspladsen.

Kapitel 3. Graviditet

§ 6. Meddelelse om graviditet

En ansat, der er gravid, skal give arbejdsgiveren meddelelse herom senest 3 måneder før forven- tet fødsel. Samtidig meddeler den ansatte, om hun agter at udnytte retten til fravær før fødslen.

Hun skal samtidig oplyse, hvornår hun forventer at påbegynde sin orlov. Tidspunktet for forventet fødsel skal dokumenteres fx ved kopi af oplysning herom i vandrejournal eller lignende.

§ 7. Uarbejdsdygtighed før orlov til graviditet og barsel

Stk. 1

En kvindelig ansat har ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn på grund af graviditet tidligere end 8 uger før forventet fødsel, hvis betingelserne efter barselslovens § 6, stk. 2, er opfyldt.

Bemærkning:

Ret til førtidig barselsorlov foreligger i følgende tre situationer:

a) hvis det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller for fosteret,

b) hvis arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret, eller

c) hvis kvindens graviditet på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage arbejdet, og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde hende anden passende be- skæftigelse.

Stk. 2

Sygdom under graviditet, som ikke falder ind under stk. 1, betragtes som fravær ved sygdom.

§ 8. Orlov under graviditet ‌‌‌‌

Før fødslen har en kvindelig ansat ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 8 uger til fødslen.

Bemærkning:

En kvindelig ansat, der bliver gravid under afholdelse af xxxxx, har ret til at afbryde orloven efter kapitel 4 og 5. I stedet følges vilkårene i denne aftale.

Kapitel 4. Xxxxxxx- og forældreorlov

§ 9. Barselsorlov efter fødslen – fravær med løn indtil 14 uger efter fødslen

Stk. 1

Efter fødslen har moren ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn i indtil 14 uger. I de første 2 uger efter fødslen har moren pligt til fravær.

Stk. 2

Faren eller medmoren har i forbindelse med sit barns fødsel ret til fravær fra arbejdet med sæd- vanlig løn i indtil 2 uger efter fødslen eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen. De 2 ugers orlov skal gives i sammenhæng, men kan efter aftale med arbejds- giveren afholdes som ikke-sammenhængende perioder inden for de første 14 uger efter fødslen.

Bemærkning til stk. 1 og 2:

Den periode, hvor der er ret til barselsorlov, beregnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor barnet er født.

Farens eller medmorens ret til orlov i forbindelse med barnets fødsel er ikke betinget af, at forældrene lever sammen, men det forudsættes, at orlov tilbringes sammen med barnet ved daglig kontakt. Det er ikke en betingelse, at hele dagen tilbringes sammen med bar- net.

Med medmoren menes en kvinde, der er registreret som medmor i henhold til børnelo- vens regler herom.

§ 10. Forældreorlov efter den 14. uge efter fødslen – fravær og løn

Stk. 1

Efter den 14. uge efter fødslen har den ansatte ret til fravær fra arbejdet i op til 32 uger.

Bemærkning til stk. 1:

Retten til fravær gælder begge forældre. Forældrene kan holde orlov sammen, på skift eller i forlængelse af hinanden. Forældrene har tilsammen ret til dagpenge i 32 uger, indtil barnet er 46 uger, som kan fordeles efter forældrenes ønske. Afholder forældrene fravær udover 32 uger tilsammen, ydes der ikke i den pågældende periode dagpenge, jf. dog § 10, stk. 2. Den ansatte kan beslutte, at fraværet skal være på et mindre antal uger end 32.

Stk. 2

Den ansatte har ret til at vælge fravær efter stk. 1 i 40 eller 46 uger, jf. dog § 2, stk. 4. Deles fravæ- ret mellem forældrene, skal det samlede fravær udgøre 40 uger eller 46 uger.

Bemærkning til stk. 2:

Det forlængede fravær på henholdsvis 8 eller 14 uger ud over de 32 uger kan afholdes sammen, på skift eller i forlængelse af hinanden.

Forældrene har efter barselsloven ret til at forlænge dagpengeperioden tilsvarende. For- ældrene kan således forlænge fraværet og tilsammen bruge dagpengene over en periode på 40 eller 46 uger, indtil barnet er 54 henholdsvis 60 uger. Forældrene bestemmer selv fordelingen af fraværet.

Deles fraværet mellem forældrene, er det afgørende for forlængelsen, at forældrenes samlede fravær tilsammen er 40 uger eller 46 uger.

Såfremt forældrene vælger at dele fraværet, har den ansatte mulighed for at afholde et mindre antal ugers fravær (end 40 eller 46 uger), hvis forældrene samlet set afholder 40 eller 46 ugers fravær – fx har en kvindelig ansat ret til at afholde 33 ugers orlov, såfremt manden afholder 13 ugers orlov.

Hvis dagpengeperioden forlænges, nedsættes dagpengene, så de svarer til fulde dagpen- ge i 32 uger. Hvis den ansatte ønsker at forlænge orloven, kan dette ske efter den 14. uge efter fødslen, jf. dog § 10, stk. 3. I så fald nedsættes dagpengerefusionen til arbejdsgive- ren og lønnen til den ansatte, jf. § 2, stk. 4.

Hvis den ansatte venter med at forlænge orloven, indtil perioden hvor der ydes sædvanlig løn er ophørt, ydes der fuld dagpengerefusion til arbejdsgiveren og fuld sædvanlig løn til den ansatte i de perioder, hvor der er aftalt løndækning. Anvendelse af muligheden for at forlænge fraværet efter § 10, stk. 2, udelukker anvendelse af udskydelse af orloven efter

§ 11 og retten til forlængelse ved delvis genoptagelse af arbejdet, jf. § 13, stk. 2. Hvis orloven udskydes, eller arbejdet genoptages delvist, er det således heller ikke muligt at forlænge fraværet.

Stk. 3

Faren eller medmoren kan anvende dele af sin ret til fravær i 32 uger, jf. stk. 1 og 2, inden for 14 ugers perioden efter fødslen.

Stk. 4

Faren eller medmoren har efter begæring ret til sædvanlig løn i indtil 12 uger ved forlods anvendel- se af sin fraværsret efter stk. 3. Udnytter faren eller medmoren denne ret, sker en forholdsmæssig reduktion af perioden med sædvanlig løn efter stk. 5.

Stk. 5

Xxxxx har ret til 6 ugers sædvanlig løn ved anvendelse af fraværsret efter § 10, stk. 1 og 2. Faren/ medmoren har ret til 7 ugers sædvanlig løn ved anvendelse af fraværsret efter § 10, stk. 1 og 2.

Retten til sædvanlig løn bortfalder, hvis den reserverede xxxxx med sædvanlig løn ikke anvendes eller udskydes efter § 11.

Herudover har en ansat ret til 6 ugers sædvanlig løn ved anvendelse af sin fraværsret efter § 10, stk. 1 og 2. Hvis begge forældre er omfattet af denne aftale, kan der dog højst udbetales løn i 6

uger til forældrene tilsammen. Forældrene kan vælge at dele de 6 uger. Forældrene kan med sæd- vanlig løn afholde fravær samtidigt eller afholde fravær på skift.‌

Bemærkning til stk. 1-5:

Den periode, hvor der er ret til barselsorlov, beregnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor barnet er født.

Bemærkning til stk. 5:

For den enkelte ansatte gælder, at lønnet orlov skal holdes før ulønnet orlov. En ansat, der vælger at holde orlov med sædvanlig løn i barnets uge 26 til og med barnets uge 37, kan således ikke holde ulønnet orlov i barnets uge 14 til og med barnets uge 25. Fravær fra arbejdet kan kun ske i hele arbejdsdage, jf. dog § 13.

Stk. 6

[O.21 ]Hvis barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år, har hver af forældrene ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 26 uger efter barnets død. Udnyttes retten efter denne bestemmelse, udsættes retten til fravær med løn efter § 10 eller § 20 for et andet barn. Udsat fravær skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år. [O.21]

Hvis moderen efter fødslen lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges hendes fraværs- og dagpengeret samt retten til sædvanlig løn med hendes sygdomsperiode dog højst indtil udløbet af den 46. uge efter fødslen.

Stk. 7

[O.21]Hvis barnet bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, har hver af forældrene ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 14 uger efter barnets bortadoption. Hvis moderen efter fødslen lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges hendes fraværs- og dagpengeret samt retten til sædvanlig løn med hendes sygdomsperiode, dog højst indtil udløbet af den 46. uge efter fødslen. [O.21]

§ 11. Udskydelse af orlov efter den 14. uge

Stk. 1

Den ansatte har ret til at udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger af fraværsretten efter § 10, stk. 1. Kun den ene af forældrene kan benytte retten. Den udskudte fraværsret skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år, og skal holdes i en sammenhængende periode. Hvis den ansatte fratræder in- den den udskudte fraværsret er udnyttet, vil retten til at gøre brug af denne fraværsret også gælde over for en eventuel ny arbejdsgiver.

Stk. 2

Den ansatte kan efter aftale med arbejdsgiveren udskyde op til 32 uger af fraværet efter § 10, stk.

1. Det udskudte fravær skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år. Hvis den ansatte fratræder, inden den udskudte fraværsret er udnyttet, er retten til fravær betinget af, at der indgås en aftale herom med den nye arbejdsgiver.

Stk. 3 ‌

Såfremt den udskudte periode efter stk. 1 og 2 ligger inden for de uger, hvor der udbetales sæd- vanlig løn, jf. § 10, stk. 5, udskydes samtidig retten til at få udbetalt sædvanlig løn, såfremt den ansatte vedbliver med at have samme arbejdsgiver.

§ 12. Meddelelse om afholdelse af orlov i forbindelse med fødsel

Stk. 1

En mor, der anvender sin ret til fravær i indtil 14 uger efter fødslen, skal inden 8 uger efter fødslen underrette sin arbejdsgiver om, hvornår hun genoptager arbejdet.

Stk. 2

En far eller medmor, der anvender sin ret til indtil 2 ugers fravær inden for de første 14 uger efter fødslen, skal med 4 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår pågældende forventer at begynde fraværet samt længden heraf.

Stk. 3

En ansat, der anvender sin ret til fravær efter § 10, stk. 1, 2 og 3, skal inden 8 uger efter fødslen underrette arbejdsgiveren om tidspunktet for fraværets begyndelse samt længden heraf. Endvidere skal den ansatte underrette sin arbejdsgiver om, hvorvidt retten til at udskyde fravær efter § 11, stk. 1, ønskes benyttet.

Stk. 4

En ansat, der har udnyttet retten til at udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger af fraværsretten, jf.

§ 11, stk. 1, skal med 16 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår fraværet påbegyndes samt længden heraf.

Stk. 5

En far eller medmor, der anvender sin ret til fravær med sædvanlig løn efter § 10, stk. 4, inden for de første 14 uger efter fødslen, skal med 4 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår pågældende forventer at begynde fraværet samt længden heraf.

Bemærkning til stk. 5:

Varslet kan afgives før fødslen.

Stk. 6

Den ansatte har ret til at ændre anvendelsen af fraværsretten, hvis nyt varsel afgives inden udløbet af fristen for varsel efter § 12 stk. 1-5. Herudover kan varslet ændres, hvis der indtræffer omstæn- digheder, som gør det urimeligt at opretholde varslet.

Stk. 7

En ansat, der har aftalt med arbejdsgiveren at udskyde op til 32 uger af fraværsretten, jf. § 11, stk. 2, skal, med mindre et andet varsel er aftalt, med 8-ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår fraværet påbegyndes samt længden heraf.

Stk. 8

[O.21] En ansat, der udnytter sin ret til fravær, fordi barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopte- ret inden den 32. uge efter fødslen, jf. § 10, stk. 6 og stk. 7, skal uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver om fraværet, herunder fraværets længde. Såfremt den ansatte har afgivet varsel,

bortfalder de afgivne varsler, og arbejdsgiveren skal uden ugrundet ophold varsles på ny i situatio- ner omfattet af 1. pkt. Ønsker den ansatte efterfølgende at ændre fraværets længde, skal arbejds- giver på ny varsles uden ugrundet ophold. En ansat, der ønsker at overgå fra fravær efter § 10, stk. 6 og stk. 7, til fravær efter § 10 eller § 20 for et andet barn, skal underrette sin arbejdsgiver herom senest 4 uger inden udløbet af det varslede fravær efter 1. og 2. pkt. Hvis det varslede fra- vær efter 1. og 2. pkt. er under 4 uger, skal den ansatte uden ugrundet ophold underrette arbejds- giver om overgang til fravær efter § 10 eller § 20. [O.21]‌

§ 13. Genoptagelse af arbejdet

Stk. 1

En ansat kan i dagpengeperioden genoptage arbejdet i op til 80 procent af den maksimale over- enskomstmæssige ugentlige arbejdstid, der kan udbetales dagpenge for ved fuldt fravær med den virkning, at retten til dagpenge bortfalder for den tid, hvor arbejdet er genoptaget. Xxxxx kan ikke genoptage arbejdet i de to første uger efter fødslen. Genoptagelse af arbejdet efter denne bestem- melse giver ikke ret til en tilsvarende forlængelse af barselsperioden. Genoptagelse af arbejdet sker efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren.

Bemærkning til stk. 1:

Den maksimale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid, der kan udbetales dagpenge for ved fuldt fravær, er 37 timer. Hvis den faktiske arbejdstid før fravær var 37 timer ugent- lig, kan den ansatte efter denne bestemmelse maksimalt genoptage arbejdet 29,6 time ugentlig. Var arbejdstiden før fraværet 30 timer ugentligt, kan arbejdet genoptages med 24 timer ugentligt.

Stk. 2

Arbejdet kan genoptages delvist efter aftale med arbejdsgiveren. Delvis genoptagelse af arbejdet kan ske i fraværet i de første 14 uger efter fødslen og i op til de 32 uger herefter. Xxxxx kan ikke genoptage arbejdet i de to første uger efter fødslen. Retten til fravær og sædvanlig løn efter § 9,

§ 10, stk. 1, 3, 4 og 5 og § 11, stk. 2, forlænges med den tid, arbejdet genoptages. Forlængelsen kan ikke ske, såfremt den ansatte i forvejen har søgt sit fravær forlænget udover de 32 uger, jf.

§ 10, stk. 2. Forlængelsen kan desuden ikke finde sted i de perioder, der efter § 11, stk. 1, er ud- skudt til senere brug inden barnets 9. år. Hvis den ansatte fratræder, inden den forlængede orlov er afholdt, vil retten til dagpenge være betinget af, at den ansatte indgår aftale med den nye arbejds- giver om forlængelsen.

Bemærkning til stk. 2:

Ved delvis genoptagelse af arbejdet forstås enhver genoptagelse med en arbejdstid, der er kortere end arbejdets normale omfang forud for orloven, idet der som minimum skal afholdes 1 times orlov pr. uge.

Bemærkning til stk. 1 og 2:‌

§ 13, stk. 1 sammenholdt med § 13, stk. 2.
§ 13, stk. 1	§ 13, stk. 2
Arbejdet kan genoptages: Genoptagelse sker med op til 80 % af tidligere arbejdstid.	Under normal arbejdstid.
Der ydes løn for den tid, arbejdet er genoptaget. Orloven, herunder retten til dagpenge og løn, forlænges ikke med den tid, arbejdet genoptages.	Der ydes løn for den tid, arbejdet er genoptaget. Orloven, herunder retten til dagpenge og løn, forlænges med den tid, arbejdet genoptages.
Arbejdet kan genoptages i hele orlovs- perioden (for moren dog ikke i de første to uger efter fødslen) og også i perioder, der er: • forlænget efter § 10, stk. 2. • retsbaseret eller aftalebaseret udskudt efter § 11, stk. 1 og 2	Arbejdet kan genoptages i hele orlovs- perioden (for moren dog ikke i de første to uger efter fødslen). Arbejdet kan ikke genoptages i perioder, der er: • forlænget efter § 10, stk. 2 • retsbaseret udskudt efter § 11, stk. 1

§ 14. Barnets indlæggelse

Stk. 1

En ansats ret til fravær med sædvanlig løn i forbindelse med fødsel kan forlænges eller udsættes i forbindelse med barnets ophold på sygehus, jf. stk. 2 og stk. 3. Indlæggelse skal dokumenteres ved journaludskrift fra sygehuset eller ved lægeerklæring.

Bemærkning til stk. 1:

Indlæggelse kan ske enten i forlængelse af fødslen på grund af fx for tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt eller senere.

Stk. 2

Hvis den ansatte ikke genoptager arbejdet, kan retten til fravær efter § 9, stk. 1, og § 10 samt ret- ten til fravær med sædvanlig løn og retten til pensionsbidrag/optjening af pensionsalder efter § 16, stk. 2, forlænges med indlæggelsesperioden. Det er en betingelse, at indlæggelsesperioden finder sted inden for 46 uger efter fødslen. Retten til fravær med sædvanlig løn kan dog højst forlænges i 3 måneder. Retten til at forlænge barselsorloven gælder ikke farens eller medmorens ret til 2 ugers fravær inden for de første 14 uger, jf. § 9, stk. 2.

Stk. 3

Hvis den ansatte genoptager arbejdet, udsættes retten til fravær efter § 9, stk. 1 og 2, og § 10 samt retten til fravær med sædvanlig løn i den del af perioden, der var tilbage ved arbejdets genopta- gelse. Det er en betingelse, at den ansatte ophører med arbejdet ved udskrivelsen, og at barnet udskrives inden 60 uger efter fødslen.

Stk. 4

En ansat, der forlænger eller udsætter sin ret til fravær med sædvanlig løn, fordi barnet er indlagt på sygehus inden for de første 46 uger efter fødslen, skal uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver om barnets indlæggelse. En ansat skal uden ugrundet ophold underrette sin arbejds- giver om, hvornår barnet er udskrevet.

Stk. 5 ‌‌

Hvis barnet udskrives, inden den ansatte har afgivet varsler efter § 12, forlænges varslingsfristerne i § 12 med den tid, barnet har været indlagt. Allerede afgivne varsler bortfalder, og nye varsler skal afgives inden 2 uger efter, at barnet er blevet udskrevet.

§ 15. Indtræden i den anden forælders ret til fravær

Når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan den ene af barnets forældre indtræde i den andens ret til fravær med sædvanlig løn. Sådanne omstændigheder foreligger, såfremt en af foræl- drene dør eller på grund af sygdom ikke kan varetage pasningen af barnet, jf. § 12, stk. 6, sidste pkt. Den ansatte skal uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver herom og om muligt om længden af fraværet.

Bemærkning

Faren eller medmoren indtræder i morens ret til fravær med sædvanlig løn efter § 9, stk. 1, hvis moren dør eller på grund af sygdom bliver ude af stand til at passe barnet, jf. § 7, stk. 2, i barselsloven. Det samme gælder desuden i forbindelse med orlov med sædvan- lig løn efter § 10, stk. 5, hvor den ene forælder kan indtræde i den anden forælders ret til fravær med sædvanlig løn.

§ 16. Pensionsbidrag og optjening af pensionsalder i ulønnede dagpengeperioder under forældreorlov

Stk. 1

Der indbetales pensionsbidrag til overenskomstansatte og optjenes pensionsalder for tjeneste- mænd under forældreorlov i den ulønnede del af dagpengeperioden, når den ansatte modtager dagpenge.

Bemærkning:

Alle på orlov i den ulønnede dagpengeperiode får indbetalt pensionsbidrag/optjener pensi- onsalder, såfremt vedkommende har en pensionsordning, og eventuelle karensbetingelser er opfyldt. Den ansatte optjener ret til betalt ferie efter ferieaftalen, sålænge der indbetales pensionsbidrag/optjenes pensionsalder efter denne bestemmelse.

Stk. 2

Der kan maksimalt indbetales pensionsbidrag/optjenes pensionsalder svarende til 20 ugers orlov, jf. dog § 10, stk. 6, 2. pkt., og § 14, stk. 2. Ved modtagelsen af nedsatte dagpenge ved forlænget orlov, indbetales/optjenes der tilsvarende forholdsmæssigt. Ved genoptagelse af arbejdet med for- længelse af xxxxx skal indbetalingerne/optjeningen fordeles på hele den forlængede periode.

Stk. 3

For overenskomstansatte er pensionsbidraget det bidrag, der blev indbetalt før orloven blev påbe- gyndt med de reguleringer og overenskomstmæssige ændringer og fornyelser, samt decentralt og centralt aftalte tillæg, der sættes i kraft i løbet af perioden.

Stk. 4 ‌‌‌

For tjenestemænd optjenes ud fra den ansættelsesbrøk, som tjenestemanden var ansat på, før or- loven blev påbegyndt. I de tilfælde, hvor pensionsgivende tillæg ydes som kronebeløb, indbetales pensionsbidrag til den supplerende pensionsordning efter principperne i stk. 3.

Stk. 5

Pensionsbidrag indbetales, og pensionsalder optjenes på basis af den orlov, der er meddelt/varslet og aftalt med arbejdsgiveren inden 8 uger efter fødslen. Hvis der efterfølgende indgås andre aftaler eller ændres i orloven, er det dette orlovsforløb, der bliver gældende, og der indbetales pension/ optjenes pension forholdsmæssigt i forhold til det bidragsbeløb / den optjening, der resterer.

Stk. 6

For pensionsordninger med karensbetingelser medregnes hele barselsorloven i karensperioden. Når karensbetingelserne er opfyldt i orlovsforløbet, etableres pensionsordningen den 1. i måneden, efter at betingelserne er opfyldt.

Kapitel 5. Adoption

Bemærkning:

En ansat, der påbegynder et nyt adoptionsforløb, har ret til at afbryde orloven efter kapitel 4 og 5. I stedet følges ved begyndelsen af den nye orlov vilkårene i denne aftale.

§ 17. Fravær ved afhentning af barnet i udlandet

Stk. 1

En ansat, der opholder sig i udlandet for at modtage et barn, har ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 4 uger før modtagelsen af barnet. Retten til fravær med sædvanlig løn forlænges i op til 4 uger, hvis forlængelsen af opholdet ikke kan tilregnes adoptanten. Barnet anses for modtaget, når

de formelle betingelser for at rejse hjem med barnet er opfyldt. Dokumentation for krav vedrørende tidspunkt og varighed af ophold skal foreligge og gives til arbejdsgiveren.

Bemærkning til stk. 1:

Retten til denne bestemmelse gælder fra det tidspunkt, hvor den adoptionsformidlende organisation har givet meddelelse om, at udrejse skal foretages med henblik på at hente barnet. Ved modtagelse af barnet efter denne bestemmelse forstås det tidspunkt, hvor den adoptionssøgende eller de adoptionssøgende ægtefæller kan rejse ud af landet med barnet.

Stk. 2

En ansat, der i henhold til stk. 1 har ret til fravær med sædvanlig løn, skal snarest muligt underrette arbejdsgiveren om tidspunktet for afrejsen til afgiverlandet samt om forventet hjemkomst.

§ 18. Fravær forud for modtagelse af barn i Danmark

Stk. 1

En ansat har ret til fravær med sædvanlig løn i op til 1 uge før modtagelse af et adoptivbarn i Dan- mark, jf. § 8, stk. 4, i barselsloven, hvis barnet ikke allerede har ophold i adoptantens hjem. Det er

en forudsætning, at adoptanten af hensyn til barnet opholder sig på det sted, hvor barnet befinder sig inden modtagelsen. Retten til fravær med sædvanlig løn kan forlænges i op til yderligere en uge, hvis opholdet bliver længere end 1 uge af årsager, som ikke kan tilregnes den kommende adoptant.‌‌

Bemærkning:

Ved adoption af et barn i Danmark, stilles der almindeligvis krav om, at adoptanterne deltager i et udslusningsforløb på det sted, hvor barnet opholder sig, hvis de kommende adoptanter ikke forud for adoptionen har barnet hos sig. Denne proces vil almindeligvis kunne afsluttes inden for en uge, men kan undtagelsesvis vare længere.

Stk. 2

En ansat, der i henhold til stk. 1 har ret til fravær med sædvanlig løn, skal snarest muligt underrette arbejdsgiveren om tidspunktet for fraværet samt længden heraf.

§ 19. Orlov i forbindelse med adoption – fravær med løn indtil 14 uger efter modtagelsen af barnet

En ansat har ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 14 uger efter modtagelsen af barnet, når de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at den adoptionssøgende eller den ene af de adoptionssøgende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet. Fravær med sædvanlig løn kan kun holdes af en af adoptanterne ad gangen i indtil 14 uger efter modtagelsen af barnet bortset fra i indtil 2 uger, der placeres inden for 14 uger efter modtagelsen af barnet. De to uger, hvor begge forældre har ret til orlov, kan efter aftale med arbejdsgiveren afholdes som ikke-sammenhængende perioder.

Bemærkning:

Adoptionsorloven kan deles mellem adoptivforældrene, men kun på en sådan måde, at enten adoptivfaren eller adoptivmoren under orloven er fraværende fra arbejdet i hele ar- bejdsdage. Adoptivforældre har samme mulighed for fleksibilitet som biologiske forældre, jf. efterfølgende bestemmelser i kapitel 5.

§ 20. Orlov efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet – fravær og løn

Stk. 1

Efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet har den ansatte ret til fravær fra arbejdet i op til 32 uger.

Bemærkning til stk. 1:

Retten til fravær gælder begge adoptanter. Adoptanterne kan holde orlov sammen, på skift eller i forlængelse af hinanden. Adoptanterne har tilsammen ret til dagpenge i 32 uger indtil 46 uger efter modtagelsen af barnet, som kan fordeles efter adoptanternes ønske.

Afholder adoptanterne fravær udover 32 uger tilsammen, ydes der ikke i den pågældende periode dagpenge, jf. dog § 20, stk. 2. Den ansatte kan beslutte, at fraværet skal være på et mindre antal uger end 32.

Stk. 2

Den ansatte har ret til at vælge fravær efter stk. 1 i 40 eller 46 uger, jf. dog § 2, stk. 4. Deles fravæ- ret mellem adoptanterne, skal det samlede fravær udgøre 40 uger eller 46 uger.

Bemærkning til stk. 2:

Det forlængede fravær på henholdsvis 8 eller 14 uger ud over de 32 uger kan afholdes sammen, på skift eller i forlængelse af hinanden.

Adoptanterne har efter barselsloven ret til at forlænge dagpengeperioden tilsvarende. Adoptanterne kan således forlænge fraværet og tilsammen bruge dagpengene over en periode på 40 eller 46 uger indtil 54 henholdsvis 60 uger efter modtagelsen af barnet. Adoptanterne bestemmer selv fordelingen af fraværet.

Deles fraværet mellem adoptanterne, er det afgørende for forlængelsen, at adoptanternes samlede fravær tilsammen er 40 uger eller 46 uger.

Såfremt adoptanterne vælger at dele fraværet, har den ansatte mulighed for at afholde et mindre antal ugers fravær (end 40 eller 46 uger), hvis adoptanterne samlet set afholder 40 eller 46 ugers fravær – fx har en kvindelig ansat ret til at afholde 33 ugers orlov, såfremt manden afholder 13 ugers orlov.

Hvis dagpengeperioden forlænges, nedsættes dagpengene, så de svarer til fulde dagpen- ge i 32 uger. Hvis den ansatte ønsker at forlænge orloven, kan dette ske efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet, jf. dog § 20 stk. 3. I så fald nedsættes dagpengerefusionen til arbejdsgiveren og lønnen til den ansatte, jf. § 2, stk. 4.

Hvis den ansatte venter med at forlænge orloven, indtil perioden hvor der ydes sædvanlig løn er ophørt, ydes der fuld dagpengerefusion til arbejdsgiveren og fuld sædvanlig løn til den ansatte i de perioder, hvor der er aftalt løndækning. Anvendelse af muligheden for at forlænge fraværet efter § 20, stk. 2, udelukker anvendelse af udskydelse af orloven efter

§ 21 og retten til forlængelse ved delvis genoptagelse af arbejdet jf. § 23, stk. 2. Hvis orloven udskydes, eller arbejdet genoptages delvist, er det således heller ikke muligt at forlænge fraværet.

Stk. 3

Den adoptant, som ikke afholder orlov efter § 19, 1. pkt., kan anvende dele af sin ret til fravær i 32 uger, jf. stk. 1 og 2 inden for 14 ugers perioden efter modtagelsen af barnet.

Stk. 4

Den adoptant, som afholder xxxxx efter stk. 3, har efter begæring ret til sædvanlig løn i indtil 12 uger ved forlods anvendelse af sin fraværsret efter stk. 3. Udnytter den ansatte denne ret, sker en forholdsmæssig reduktion af perioden til sædvanlig løn efter stk. 5.

Stk. 5

Kvindelige adoptanter har ret til 6 ugers sædvanlig løn ved anvendelse af fraværsret efter § 20, stk. 1 og 2. Mandlige adoptanter har ret til 7 ugers sædvanlig løn ved anvendelse af fraværsret efter

§ 20, stk. 1 og 2. Er adoptanterne af samme køn, har en af adoptanterne ret til 6 ugers fravær med sædvanlig løn, mens den anden af adoptanterne har ret 7 ugers fravær med sædvanlig løn.

Retten til sædvanlig løn bortfalder, hvis den reserverede xxxxx med sædvanlig løn ikke anvendes eller udskydes efter § 21.

Herudover har en adoptant ret til 6 ugers sædvanlig løn ved anvendelse af sin fraværsret efter ‌‌

§ 20, stk. 1 og 2. Hvis begge adoptanter er omfattet af denne aftale, kan der dog højst udbetales løn i 6 uger til adoptanterne tilsammen. Adoptanterne kan vælge at dele de 6 uger.

Adoptanter kan med sædvanlig løn afholde fravær samtidigt eller afholde fravær på skift.

Bemærkning til stk. 5:

For den enkelte adoptant gælder, at lønnet orlov skal holdes før ulønnet orlov. En adop- tant, der vælger at holde orlov med sædvanlig løn fra 26 uger til og med 37 uger efter barnets modtagelse, kan således ikke holde ulønnet orlov i uge 14 til og med uge 25 efter barnets modtagelse. Fravær fra arbejdet kan kun ske i hele arbejdsdage, jf. dog § 23.

Stk. 6

[O.21] Hvis barnet dør inden det fyldte 18. år, har hver af adoptanterne, herunder kommende adoptanter, ret til sædvanlig løn i indtil 26 uger efter barnets død. Udnyttes retten efter denne be- stemmelse, udsættes retten til fravær med løn efter § 10 eller § 20 for et andet barn. Udsat fravær skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år [O.21]

§ 21. Udskydelse af orlov efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet

Stk. 1

Den ansatte har ret til at udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger af retten til fravær i 32 uger efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet, jf. § 20, stk. 1. Kun den ene af adoptanterne kan benytte retten. Den udskudte fraværsret skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år, og skal holdes i en sammenhængende periode. Hvis den ansatte fratræder, inden den udskudte fraværsret er udnyt- tet, vil retten til at gøre brug af denne fraværsret også gælde over for en eventuel ny arbejdsgiver.

Stk. 2

Den ansatte kan efter aftale med arbejdsgiveren udskyde op til 32 uger af fraværet efter § 20, stk.

Stk. 3

Hvis den udskudte periode efter stk. 1 og 2 ligger inden for de uger, hvor der udbetales sædvanlig løn, jf. § 20, stk. 5, udskydes samtidig retten til at få udbetalt sædvanlig løn, såfremt den ansatte vedbliver med at have samme arbejdsgiver.

§ 22. Meddelelse om afholdelse af orlov i forbindelse med adoption

Stk. 1

En ansat, der har ret til adoptionsorlov, skal underrette arbejdsgiveren om tidspunktet for barnets forventede modtagelse. Denne meddelelse skal så vidt muligt gives med 3 måneders varsel.

Stk. 2

Hvis adoptionsorlovens længde og placering ikke er fastsat på et tidligere tidspunkt, skal en ansat, der har adoptionsorlov, overholde de frister, der er nævnt i §§ 12, 17, stk. 2, og 18, stk. 2.

Stk. 3 ‌

[O.21 ]En ansat, der udnytter sin ret til fravær, fordi det adopterede barn dør inden det fyldte 18. år, jf. § 20, stk. 6, skal uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver om fraværet, herunder fravæ- rets længde. Såfremt den ansatte har afgivet varsel, bortfalder de afgivne varsler, og arbejdsgive- ren skal uden ugrundet ophold varsles på ny i situationer omfattet af 1. pkt. Ønsker den ansatte ef- terfølgende at ændre fraværets længde, skal arbejdsgiver på ny varsles uden ugrundet ophold. En ansat, der ønsker at overgå fra fravær efter § 20, stk. 6, til fravær efter § 10 eller § 20 for et andet barn, skal underrette sin arbejdsgiver herom senest 4 uger inden udløbet af det varslede fravær efter 1. og 2. pkt. Hvis det varslede fravær efter 1. og 2. pkt. er under 4 uger, skal den ansatte uden ugrundet ophold underrette arbejdsgiver om overgang til fravær efter § 10 eller § 20. [O.21]

§ 23. Genoptagelse af arbejdet

Stk. 1

En ansat kan i dagpengeperioden genoptage arbejdet i op til 80 procent af den maksimale over- enskomstmæssige ugentlige arbejdstid, der kan udbetales dagpenge for ved fuldt fravær med den virkning, at retten til dagpenge bortfalder for den tid, hvor arbejdet er genoptaget. Genoptagelse af arbejdet efter denne bestemmelse giver ikke ret til en tilsvarende forlængelse af adoptionsorloven. Genoptagelse af arbejdet sker efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren.

Bemærkning til stk. 1:

Den maksimale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid, der kan udbetales dagpenge for ved fuldt fravær, er 37 timer. Hvis den faktiske arbejdstid før fravær var 37 timer ugent- ligt, kan den ansatte efter denne bestemmelse maksimalt genoptage arbejdet 29,6 time ugentligt. Var arbejdstiden før fraværet 30 timer ugentligt, kan arbejdet genoptages med 24 timer ugentligt.

Stk. 2

Arbejdet kan genoptages delvist efter aftale med arbejdsgiveren. Delvis genoptagelse af arbej- det kan ske i de 14 uger efter modtagelsen og i op til de 32 uger herefter. Retten til fravær og sædvanlig løn efter § 19, § 20, stk. 1, 3, 4 og 5, og § 21, stk. 2, forlænges med den tid, arbejdet genoptages. Forlængelsen kan ikke ske, såfremt den ansatte i forvejen har søgt sin dagpenge- periode forlænget udover de 32 uger, jf. § 20, stk. 2. Forlængelsen kan desuden ikke finde sted i de perioder, der efter § 21, stk. 1, er udskudt til senere brug inden barnets 9. år. Hvis den ansatte fratræder, inden den forlængede adoptionsorlov er afholdt, skal der indgås ny aftale med den nye arbejdsgiver om forlængelsen.

Bemærkning til stk. 2:

Ved delvis genoptagelse af arbejdet forstås enhver genoptagelse med en arbejdstid, der er kortere end arbejdets normale omfang forud for orloven.

Bemærkning til stk. 1 og 2:‌‌‌

§ 23, stk. 1 sammenholdt med § 23, stk. 2.
§ 23, stk. 1	§ 23, stk. 2
Arbejdet kan genoptages: Genoptagelse sker med op til 80 % af tidligere arbejdstid.	Under normal arbejdstid.
Der ydes løn for den tid, arbejdet er genoptaget. Adoptionsorloven, herunder retten til dagpenge og løn, forlænges ikke med den tid, arbejdet genoptages.	Der ydes løn for den tid, arbejdet er genoptaget. Adoptionsorloven, herunder retten til dagpenge og løn, forlænges med den tid, arbejdet genoptages.
Arbejdet kan genoptages under hele adoptionsorloven og også i perioder, der er: • forlænget efter § 20, stk. 2. • retsbaseret eller aftalebaseret udskudt efter § 21, stk. 1 og 2	Arbejdet kan genoptages under hele adoptionsorloven. Arbejdet kan ikke genoptages i perioder, der er: • forlænget efter § 20, stk. 2 • retsbaseret udskudt efter § 21, stk. 1

§ 24. Barnets indlæggelse

Bestemmelserne i § 14 finder tilsvarende anvendelse ved adoption, dog således at § 14, stk. 2, ikke finder anvendelse på adoptanternes ret til samtidig fravær i 2 uger, jf. § 19, 2. pkt.

§ 25. Indtræden i den anden forælders ret til fravær

Bestemmelserne i § 15 finder tilsvarende anvendelse ved adoption.

§ 26. Pensionsbidrag og optjening af pensionsalder i ulønnede dagpengeperioder under adoptionsorlov

Stk. 1

Der indbetales pensionsbidrag til overenskomstansatte og optjenes pensionsalder for tjeneste- mænd under adoptionsorlov i den ulønnede del af dagpengeperioden, når den ansatte modtager dagpenge.

Bemærkning:

Alle på orlov i den ulønnede dagpengeperiode får indbetalt pensionsbidrag/optjener pen- sionsalder, såfremt vedkommende har en pensionsordning, og eventuelle karensbetingel- ser er opfyldt. Den ansatte optjener ret til betalt ferie efter ferieaftalen, når der indbetales pensionsbidrag/optjenes pensionsalder efter denne bestemmelse.

Stk. 2

Der kan maksimalt indbetales pensionsbidrag/optjenes pensionsalder, svarende til 20 ugers orlov, jf. dog § 24 sammenholdt med § 14, stk. 2. Ved modtagelsen af nedsatte dagpenge ved forlænget orlov, indbetales/optjenes der tilsvarende forholdsmæssigt. Ved genoptagelse af arbejdet med for- længelse af xxxxx skal indbetalingerne/optjeningen fordeles på hele den forlængede periode.

Stk. 3 ‌‌‌‌

Stk. 4

For tjenestemænd optjenes ud fra den ansættelsesbrøk, tjenestemanden var ansat på før, orloven blev påbegyndt. I de tilfælde, hvor pensionsgivende tillæg ydes som kronebeløb, indbetales pensi- onsbidrag til den supplerende pensionsordning efter principperne i stk. 3.

Stk. 5

Pensionsbidrag indbetales, og pensionsalder optjenes på basis af den orlov, der er meddelt/vars- let og aftalt med arbejdsgiveren inden 8 uger efter modtagelsen af barnet. Hvis der efterfølgende indgås andre aftaler eller ændres i orloven, er det dette orlovsforløb, der bliver gældende, og der indbetales pensionsbidrag/optjenes pensionsalder forholdsmæssigt i forhold til det bidragsbeløb/ den optjening, der resterer.

Stk. 6

For pensionsordninger med karensbetingelser medregnes hele adoptionsorloven i karensperioden Når karensbetingelserne er opfyldt i orlovsforløbet, etableres pensionsordningen den 1. i måneden, efter at betingelserne er opfyldt.

Kapitel 6. Tilbagevenden efter orlov

§ 27. Tilbagevenden efter orlov

En ansat har ret til at vende tilbage til samme stilling efter xxxxx i forbindelse med fødsel og adopti- on. Hvis dette ikke er muligt til en tilsvarende eller lignende stilling i overensstemmelse med an- sættelseskontrakten eller ansættelsesforholdet.

Kapitel 7. Omsorgsdage

§ 28. Ret til omsorgsdage

Stk. 1

En ansat har ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn i 2 dage pr. kalenderår pr. barn til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år med henblik på omsorg for barnet. Dette gælder uanset antallet af ansættelser indenfor et kalenderår i kommuner.

Bemærkning til stk. 1:

Omsorgsfravær kan afholdes som hele eller halve dage. Det kan på arbejdspladsen drøf- tes eller forhandles, hvordan omsorgsdage afvikles. Retten til omsorgsdage i et kalender- år gælder uanset på hvilket tidspunkt af året, den pågældende tiltræder.

Eksempel 1: Barn født i 2013

Kalenderår	Barns alder	Antal dage
2013	0	2*
2014	1	2
2015	2	2
2016	3	2
2017	4	2
2018	5	2
2019	6	2
2020	7	2
2021	8	0

* Disse to dage kan overføres til næste kalenderår, jf. stk. 3, nr. 1.

Eksempel 2:

A er ansat i X kommune til og med 31. marts og bruger sine 2 omsorgsdage. Pr. 1. juli ansættes A i Y kommune. A er ikke berettiget til flere omsorgsdage i løbet af kalenderåret. Hvis A ikke har anvendt omsorgsdage i X kommune eller har anvendt 1 omsorgsdag, har A i Y kommune krav på henholdsvis 2 eller 1 omsorgsdag(e).

Situationen er den samme, selvom der ikke er et tidsmæssigt slip imellem de 2 ansættel- sesforhold, fx hvis ansættelsesforholdet i X kommune afsluttes 31. marts og ansættelses- forholdet i Y kommune påbegyndes 1. april.

Stk. 2

Retten til omsorgsdage omfatter biologiske forældre, registrerede medmødre, adoptivforældre, indehavere af forældremyndigheden eller plejeforældre. Barnet skal have ophold hos den ansatte. Både mødre og fædre/medmødre har ret til omsorgsdage. Omsorgsdage kan afvikles uafhængig af den anden forældres eventuelle orlov.

Bemærkning til stk. 2:

Ved ophold forstås, at barnet enten har adresse hos eller har regelmæssigt samkvem med den pågældende ansatte. I relation til plejeforældre er det en forudsætning, at barnet har adresse hos plejeforældrene. Er plejeforholdet tidsbegrænset, er det en forudsætning, at det varer i minimum 6 måneder.

Stk. 3

Ikke afholdte omsorgsdage bortfalder ved kalenderårets udløb. Overførsel af omsorgsdage kan ske i følgende situationer:

1. Ikke afholdte omsorgsdage fra det kalenderår, hvor barnet er født/modtaget, kan overføres til det næstfølgende kalenderår. Ret til overførsel gælder uanset, hvornår barnet er født/modtaget i det pågældende kalenderår. Denne ret bevares ved umiddelbar overgang fra et ansættelses- forhold indenfor kommuner.

2. Ikke afholdte omsorgsdage fra det kalenderår, hvor den ansatte på grund af orlov efter kap. 3, 4 eller 5 er afskåret fra at afholde omsorgdage. Omsorgsdagene kan overføres til det kalende- rår, hvor den pågældende ophører med at afholde orlov efter kap. 4 og 5. Retten til overførsel gælder alle de omsorgdage, som den ansatte har ret til i det pågældende tidsrum.

Bemærkning til nr. 1 ‌‌‌‌‌

Retten til at overføre ikke-afholdte omsorgsdage gælder alle de omsorgsdage, der knytter sig til det fødte barn, dvs. ikke også eventuelle omsorgsdage for søskende.

Bemærkning til nr. 2:

Der tænkes særligt på situationer, hvor den ansatte kombinerer følgende orlovstyper efter aftalen med orlov efter § 9, stk. 1, § 10, stk. 1, § 19 eller § 20, stk. 1:

– Førtidig barselsorlov efter § 7

– Graviditetsorlov efter § 8

– Forlængelse af orloven efter § 10, stk. 2 eller § 20, stk. 2

– Barnets indlæggelse efter § 14, stk. 2 eller § 24

– Nyt adoptionsforløb efter § 17, § 18 eller § 19

Der skal være tale om afholdelse af orlov i et helt kalenderår, før der kan ske overførsel. Adgangen til at overføre gælder også eventuelle omsorgsdage for søskende.

§ 29. Varsling af omsorgsdage

Den ansatte skal varsle omsorgsdage tidligst muligt. Ved afvikling af en omsorgsdag tages hensyn til forholdene på tjenestestedet. Når barnet er sygt indgår en afvejning af hensynet til tjenesten over for barnets alder, sygdommens karakter mv.

§ 30. Omsorgsdage ved ansættelsesforholdets ophør

Ikke afholdte omsorgsdage kan ikke udbetales ved ansættelsesforholdets ophør.

Kapitel 8. Tjenestefrihed af tvingende familiemæssige årsager

§ 31. Ulykke og akut sygdom

Ansatte har ret til tjenestefrihed af kortere varighed, når tvingende årsager som sygdom eller ulyk- ke i familien gør det påtrængende nødvendigt, at den ansatte er til stede øjeblikkeligt.

Bemærkning:

Tjenestefrihed i sådanne tilfælde ydes i overensstemmelse med gældende overenskom- ster, aftaler og/eller praksis.

§ 32. Ret til frihed med løn ved børns hospitalsindlæggelse

Stk. 1

Ansatte, som er forældre til børn under 14 år, har ret til tjenestefrihed med sædvanlig løn i op til 10 arbejdsdage pr. barn indenfor 12 på hinanden følgende måneder ved barnets hospitalsindlæggel- se, herunder hvis barnet under indlæggelsen opholder sig i hjemmet.

Stk. 2 ‌‌‌

Tjenestefriheden er i øvrigt betinget af følgende:

– Retten til tjenestefrihed efter denne bestemmelse kan for begge forældre tilsammen ikke over- stige 10 arbejdsdage inden for 12 på hinanden følgende måneder.

– Den ansatte skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.

– Der er ikke ret til fravær med sædvanlig løn efter denne bestemmelse i umiddelbar tilknytning til fravær efter § 33 i aftalen.

Bemærkning:

Ved forældre forstås biologiske forældre, adoptivforældre eller personer, som har foræl- dremyndigheden over barnet.

§ 33. Pasning af alvorligt syge børn under 18 år

Ansatte, som er forældre til alvorligt syge børn under 18 år, har ret til hel eller delvis tjenestefri- hed med sædvanlig løn, når betingelserne for at få dagpenge efter § 26 i barselsloven er opfyldt.

Arbejdsgiveren har dog mulighed for at begrænse retten til tjenestefrihed til 1 måned pr. år pr. barn. Der kan herudover aftales yderligere tjenestefrihed.

Bemærkning:

Arbejdsgiveren er efter barselsloven berettiget til dagpengerefusion, når der udbetales løn til den ansatte, som opfylder lovens betingelser. Arbejdsgiveren skal senest 8 uger efter første fraværsdag anmelde kravet om refusion til den ansattes bopælskommune.

§ 34. Pasning af børn med nedsat funktionsevne mv.

Ansatte har ret til tjenestefrihed svarende til det antal arbejdstimer, hvortil bopælskommunen yder tabt arbejdsfortjeneste, når den ansatte i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, og som i henhold til § 42 i lov om social service er berettiget til tabt arbejdsfortjeneste. Arbejdsgiveren har dog mulighed for at begrænse retten til tjenestefrihed til 1 år pr. barn. Der kan herudover afta- les yderligere tjenestefrihed.

§ 35. Pasning af døende i hjemmet

Ansatte kan få bevilget plejevederlag i henhold til § 119 i lov om social service for at passe en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. Såfremt der bevilges plejevederlag, har den ansatte ret til hel eller delvis tjenestefrihed med sædvanlig løn. Arbejdsgiveren er efter lov om social service berettiget til at få udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget til i plejevederlag, når der udbetales løn.

Bemærkning:

I lov om lønmodtagers ret til fravær fra arbejdet af særlige familiemæssige årsager gælder følgende:

– Når en ansat ønsker at benytte retten til fravær, skal den ansatte give arbejdsgiveren meddelelse om det forventede tidspunkt for påbegyndelse og forventet varighed af

plejeorloven. Dette skal ske senest samtidig med indgivelse af ansøgning til bopæls- kommunen om plejevederlag. Hvis tidspunktet for fraværets begyndelse udskydes, skal den ansatte uden ugrundet ophold give arbejdsgiveren meddelelse om det nye tidspunkt for fraværets begyndelse.‌‌‌‌

– Senest 2 hverdage efter den nærtståendes død skal den ansatte underrette arbejdsgi- veren om, hvornår arbejdet genoptages. Den ansatte har pligt til at genoptage arbej- det 14 dage efter den nærtståendes død, medmindre andet aftales.

– Hvis plejeforholdet afbrydes, skal den ansatte underrette arbejdsgiveren herom hurtigst muligt, herunder hvornår arbejdet genoptages. Den ansatte har pligt til at genoptage arbejdet senest 14 dage efter plejeforholdets afbrydelse, medmindre andet aftales.

Kapitel 9. Ikrafttræden og opsigelse mv.

§ 36. Ikrafttræden

Stk. 1

Aftalen træder i kraft den 1. april 2022 og erstatter Aftale om fravær af familiemæssige årsager indgået mellem KL og Forhandlingsfællesskabet den 22. januar 2019.

Stk. 2

Bestemmelser om medmødres rettigheder efter kapitel 4 og 6 træder i kraft den 1. december 2013, og finder anvendelse på medmødre, der er registreret som medmoder i henhold til børnelovens regler herom.

Stk. 3

Protokollat om stedbarnsadoption af en registreret partners barn finder fortsat anvendelse vedrø- rende børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning, foretaget før 1. december 2013, hvis Statsfor- valtningen inden 3 måneder efter barnets fødsel har modtaget samtykket til adoptionen fra barnets mor. Protokollatet erstatter protokollaterne stedbarnsadoption af en registreret partners barn af 26. marts 2012 indgået mellem KL og henholdsvis KTO og Sundhedskartellet.

§ 37. Opsigelse

Aftalen kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel, dog tidligst til den 31. marts 2024.

§ 38. Genforhandlingsadgang

I forbindelse med ændringer af relevante bestemmelser i lovgivningen har aftalens parter genfor- handlingsret.

København, den 4. marts 2022

For KL

Xxxxxxx Xxxxxxx

Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx

For Forhandlingsfællesskabet Xxxx Xxxxxx

Xxxxx Xxxxx

Bilag 1: Orlov i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption ‌

Xxxxx i forbindelse med graviditet og fødsel

Medarbejdere har ret til orlov i følgende perioder:

1. Xxxxx med sædvanlig løn under graviditet for moren: 8 uger før forventet fødsel.

2. Xxxxx efter fødslen for moren: De første 14 uger med sædvanlig løn efter fødslen. De to før- ste uger har moren pligt til at holde orlov. Xxxxx har desuden ret til 32 ugers fravær efter den

14. uge efter fødslen, heraf 6 uger med sædvanlig løn.

3. Xxxxx for faren eller medmoren: 2 uger med sædvanlig løn umiddelbart efter fødslen, eller når mor og barn kommer hjem fra hospitalet. Orloven kan efter aftale med ansættelsesstedet placeres på et andet tidspunkt inden for de første 14 uger efter fødslen enten i hele uger eller på enkelte dage. Faren eller medmoren har desuden ret til 32 ugers fravær efter den 14. uge efter fødslen, heraf 7 uger med sædvanlig løn. Faren eller medmoren har ret til at anvende

af sin ret til 32 ugers fravær i 14-ugers perioden efter fødslen. Såfremt faren eller medmoren benytter denne ret, har pågældende ret til sædvanlig løn ved forlods anvendelse af sin ret til sædvanlig løn efter barnets 14 uge, jf. også pkt. 4.

4. Xxxxx for moren eller faren/medmoren: Xxxxx eller faren/medmoren har udover pkt. 2 og 3 i 32-ugers perioden ret til 6 ugers sædvanlig løn. Er begge forældre omfattet af aftalen, kan der dog højest udbetales løn i 6 uger til forældrene tilsammen. Forældrene kan vælge at dele de 6 uger.

5. Forlængelse af orloven: Både moren og faren/medmoren kan forlænge de 32 ugers fravær efter den 14. uge efter fødslen i op til 46 uger. Forældrene har tilsammen ret til 32 ugers dag- penge efter den 14. uge efter fødslen. Hvis fraværet forlænges ud over de 32 uger, nedsættes dagpengene forholdsmæssigt, se nedenstående afsnit om lønforhold mv.

6. Ret til at udskyde 8-13 uger af orloven på 32 uger: Én af forældrene har efter den 14. uge efter fødslen ret til at udskyde 8-13 uger af orloven på 32 uger. Udskydelsen kan ikke anven- des, hvis orloven på 32 uger efter den 14. uge efter fødslen forlænges. Orloven skal afholdes inden barnets 9. år.

7. Aftalebaseret udskydelse af 32 uger af orloven: Den ansatte kan udskyde op til 32 uger af sin orlov efter den 14. uge efter fødslen efter aftale med arbejdsgiveren. Udskydelsen kan

ikke anvendes, hvis orloven på 32 uger efter den 14. uge efter fødslen forlænges. Orloven skal afholdes inden barnets 9. år.

8. Genoptagelse af arbejdet i orloven: Den ansatte kan efter aftale med arbejdsgiveren genop- tage arbejdet delvist. Dette kan ske på to måder: Arbejdet kan genoptages i op til 80 procent af den arbejdstid, den ansatte var ansat på før orlovens begyndelse. I så fald forlænges orloven ikke. Arbejdet kan også genoptages delvist. I så fald forlænges retten til fravær og sædvanlig løn med den tid, arbejdet genoptages.

Ved fødsel

	Samlet bar- selsorlov – begge foræl- dre tilsammen	Før fødsel Xxx	Efter fødsel Xxx	Efter fødsel Far/medmoder	Efter fødsel Fælles
Fraværsret	8 uger før, op til 80 (108) uger efter fødsel, hvis begge foræl- dre bruger hele fraværs- retten (forlæn- ger orloven)	8 uger	14 uger + op til 32 (40/46) uger	2 uger + op til 32 (40/46) uger
Løn	43 uger	8 uger	14 uger + 6 uger	2 uger + 7 uger	6 uger efter barnets 14. uge
Pension/ pensionsalder	Der indbetales pensionsbidrag/optjenes pensionsalder i den lønnede del af orlo- ven samt i den ulønnede del af dagpengeperioden efter fødslen. I den ulønnede del af orloven kan der maksimalt indbetales pensionsbidrag/optjenes pensions- alder, der svarer til 20 ugers orlov, jf. dog § 10, stk. 6, 2. pkt. og § 14, stk. 2.
Dagpenge- refusion	I perioder med sædvanlig løn modtager arbejdsgiveren dagpen- gene i refusion dog ikke i perioden 8-4 uger før forventet fødsel. Moren har 4 ugers dagpengeret før fødslen og 14 ugers dag- pengeret efter fødslen. Faren/medmoren har 2 ugers dagpenge- ret i de første 14 uger efter fødslen. Forældrene har tilsammen 32 ugers dagpengeret efter den 14. uge				Efter afholdel- se af perioder med løn vil der, hvis beg- ge forældre er omfattet af aftalen, være 13 ugers fuld dagpengeret tilbage

Orlov mv. i forbindelse med adoption

Medarbejdere har ret til orlov mv. i følgende perioder:

1. Fravær ved afhentning af barnet i udlandet: Indtil 8 uger med sædvanlig løn før modtagel- sen af barnet.

2. Fravær forud for modtagelse af barn i Danmark: I op til 1 uge før modtagelsen med sæd- vanlig løn. I visse situationer kan dette forlænges i op til 1 uge.

3. Adoptionsorlov til den ene af adoptanterne: De første 14 uger med sædvanlig løn efter modtagelsen af barnet. Pågældende har desuden ret til 32 ugers fravær efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet, heraf 6 uger med sædvanlig løn.

4. Adoptionsorlov til den anden af adoptanterne: 2 uger med sædvanlig løn inden for 14 uger efter modtagelsen af barnet. Orloven kan efter aftale med ansættelsesstedet placeres på et andet tidspunkt inden for de første 14 uger efter modtagelsen enten i hele uger eller på enkelte dage. Pågældende har desuden ret til 32 ugers fravær efter den 14. uge efter modtagelsen

af barnet, heraf 6 uger med sædvanlig løn. Pågældende har ret til at anvende af sin ret til 32 ugers fravær i 14-ugers perioden efter modtagelsen af barnet. Såfremt pågældende benytter denne ret, har den ansatte ret til sædvanlig løn ved forlods anvendelse af sin ret til sædvanlig løn, jf. også pkt. 5

5. Kvindelig adoptant/mandlig adoptant: En kvindelig adoptant har udover pkt. 3 og 4 i

32-ugers perioden ret til 6 ugers fravær med sædvanlig løn. En mandlig adoptant har ret til udover pkt. 3 og 4 i 32 ugers perioden ret til 7 ugers fravær med sædvanlig løn. Er adoptanter- ne af samme køn har en af adoptanterne ret til 6 ugers fravær med sædvanlig løn, mens den anden adoptant har ret til 7 ugers fravær med sædvanlig løn

6. Herudover har en adoptant ret til 6 ugers fravær med sædvanlig løn Er begge adoptanter om- fattet af aftalen, kan der dog højest udbetales løn i 6 uger til adoptanterne tilsammen. Adoptan- terne kan vælge at dele de 6 uger.

7. Forlængelse af orloven: Begge adoptanter kan forlænge de 32 ugers fravær efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet i op til 46 uger. Adoptanterne har tilsammen ret til 32 ugers dagpenge efter den 14. uge efter modtagelsen. Hvis fraværet forlænges ud over de 32 uger nedsættes dagpengene forholdsmæssigt, se nedenstående afsnit om lønforhold mv.

8. Ret til at udskyde 8-13 uger af orloven på 32 uger: Én af adoptanterne har efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet ret til at udskyde 8-13 uger af orloven på 32 uger. Udskydel- sen kan ikke anvendes, hvis orloven på 32 uger efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet forlænges. Orloven skal afholdes inden barnets 9. år.

9. Aftalebaseret udskydelse af 32 uger af orloven: Den ansatte kan udskyde op til 32 uger af sin orlov efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet efter aftale med arbejdsgiveren. Udsky- delsen kan ikke anvendes, hvis orloven på 32 uger efter den 14. uge efter modtagelsen for- længes. Orloven skal afholdes inden barnets 9. år.

10. Genoptagelse af arbejdet i orloven: Den ansatte kan efter aftale med arbejdsgiveren genop- tage arbejdet delvist. Dette kan ske på to måder: Arbejdet kan genoptages i op til 80 procent af den arbejdstid, den ansatte var ansat på før orlovens begyndelse. I så fald forlænges orloven ikke. Arbejdet kan også genoptages delvist. I så fald forlænges retten til fravær og sædvanlig løn med den tid, arbejdet genoptages.

Ved adoption

	Samlet orlov for begge adoptanter tilsammen	Før modtagel- sen – begge adoptanter	Efter modta- gelsen for den ene adoptant	Efter modta- gelsen for den anden adop- tant	Efter modta- gelsen - fælles
Fraværsret	8 uger før, op til 80 (108) uger efter modtagelsen, hvis begge adoptanter bruger hele fraværsretten (forlænger orloven)	Børn fra ud- landet: Indtil 8 uger (begge adoptanter) Børn i Dan- mark: Op til 1 uge (begge adoptanter)	14 uger + op til 32 (40/46) uger	2 uger + op til 32 (40/46) uger
Løn	52 uger	Børn fra ud- landet: Op til 8 uger (begge adop- tanter) Xxxx i Dan- mark: Op til 1 uge (begge adoptanter)	14 uger + 6 (7) uger	2 uger + 6 (7) uger	6 uger efter 14. uge efter modtagelsen af barnet
Pension/ pensionsalder	Der indbetales pension og optjenes pensionsalder i den lønnede del samt i den ulønnede del af dagpengeperioden. I den ulønnede del af orloven kan der mak- simalt indbetales pensionsbidrag/pensionsalder, der svarer til 20 ugers orlov, jf. dog § 24 sammenholdt med § 14, stk. 2.
Dagpenge- refusion	I perioder med sædvanlig løn modtager arbejdsgiveren dagpen- gene i refusion. Den ene adoptant har ret til dagpenge i 14 uger efter modtagelsen af barnet. Herefter har adoptanterne tilsam- men 32 ugers dagpengeret.				Efter afholdel- se af perioder med løn vil der, hvis beg- ge adoptanter er omfattet af aftalen, være13 ugers fuld dagpen- geret tilbage

Lønforhold mv.

Retten til fuld løn i orlovsperioden efter den 14. uge efter fødslen eller modtagelsen er betinget af, at den ansatte ikke forlænger fraværet, således at dagpengene nedsættes (eller af andre årsager helt bortfalder) i perioder, hvor der ydes sædvanlig løn. Hvis den ansatte forlænger orloven i peri- oder, hvor der ydes sædvanlig løn, nedsættes dagpengerefusionen til arbejdsgiveren, og lønnen til den ansatte reduceres tilsvarende. Der optjenes sædvanlig anciennitet i relation til løn, pension, ferie, opsigelse, jubilæum mv. i perioder, hvor der udbetales løn eller indbetales pensionsbidrag og optjenes pensionsalder i den ulønnede del af dagpengeperioden.

Der optjenes desuden beskæftigelsesanciennitet i den ulønnede del af barsel- og adoptionsorlo- ven, hvor der ikke modtages dagpenge, jf. aftalen om beskæftigelsesanciennitet.

Tidsfrister for oplysning om orlov

En medarbejder, der vil holde orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption, skal være opmærksom på, at der gælder en række frister for, hvornår han eller hun skal oplyse ansættelses- stedet om graviditeten, orlovens begyndelse og tilbagevenden til arbejdet.

Xxxxx ved graviditet og fødsel:

Skal oplyse om

Tidspunkt

Graviditeten samt hvornår hun påregner at begynde orloven

Tidspunktet for tilbagevenden til arbejdet, herunder om placeringen af:

De 14 ugers orlov som hun kan holde

Den eller de dele af de op til 32 (40/46) ugers orlov efter den 14. uge efter fødslen hun vil holde, herunder om hun vil udskyde 8-13 uger af orloven til senere anvendelse

Tidspunkt for anvendelsen af udskudt orlov: Anvendelse af 8-13 uger (retsbaseret) Anvendelse af op til 32 uger (aftalebaseret)

Senest 3 måneder før forventet fødsel

Senest 8 uger efter fødslen Senest 8 uger efter fødslen

Med 16 ugers varsel

Med 8 ugers varsel (med mindre andet er aftalt)

Faren/medmoren ved fødsel

Skal oplyse om

Tidspunkt

Afholdelse af to ugers orlov i tilknytning til fødslen

Afholdelse af den eller de dele af de op til 32 (40/46) ugers orlov efter den 14. uge efter fødslen pågældende vil holde, herunder om pågældende vil udskyde 8-13 uger af orloven til senere anvendelse

Forlods anvendelse af sin fraværsret på op til 32 (40/46) ugers orlov med sædvanlig løn

inden for barnets 14. uge efter fødslen (ved for- lods anvendelse af sin ret til sædvanlig løn efter den 14. uge efter fødslen)

Tidspunkt for anvendelsen af udskudt orlov: Anvendelse af 8-13 uger (retsbaseret) Anvendelse af op til 32 uger (aftalebaseret)

Senest 4 uger før orlovens forventede start

Senest 8 uger efter fødslen

Senest 4 uger før orlovens forventet start, jf. dog at den ansatte senest 8 uger efter fødslen skal give meddelelse om anvendelse af de op til 32 (40/46) ugers orlov efter den 14. uge efter fødslen

Med 16 ugers varsel

Med 8 ugers varsel (med mindre andet er aftalt)

Xxxxx og faren ved adoption:

Skal oplyse om

Tidspunkt

Den forestående adoption med angivelse af et forventet tidspunkt for den påtænkte orlov

Ved afhentning af barn i udlandet skal doku- mentation om afgiverlandets krav om ophold foreligge

Fravær forud for modtagelsen af barn i Danmark

Hvis orlovens længde og placering ikke er fast- lagt ved modtagelsen af barnet:

En adoptant ønsker orlov svarende til en biolo- gisk mor

Den anden adoptant ønsker orlov svarende til en biologisk far

Så vidt muligt med 3 måneders varsel

Snarest muligt

Samme varsel som for moderen ved fødsel

Samme varsel som for faderen ved fødsel

Bilag 2: Implementering af EU’s rammeaftale om forældreorlov ‌

Rådet for Den Europæiske Union har ved direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 pålagt medlemsstaterne at sikre bestemmelser til iværksættelse af rammeaftalen om forældreorlov, som blev indgået den

14. december 1995 mellem de generelle tværfaglige organisationer på europæisk niveau (UNICE, CEEP og EFS¹).

Parterne på det kommunale og amtslige område er enige om at implementere direktivet ved aftale, jf. protokollat af 18. februar 1995 pkt. 16.2.

Parterne på det kommunale og amtslige område implementerede aftalen ved overenskomstfor- handlingerne i 1997 i ”Aftale om forældretjenestefrihed og tjenestefrihed af tvingende familiemæs- sige årsager”. Aftalen blev senere i 1997 og 1999 inkorporeret i ”Aftale om fravær ved graviditet og barsel og af andre familiemæssige årsager”. Herefter er aftalen inkorporeret i denne aftale om fravær af familiemæssige årsager.

Rammeaftalen muliggør indgåelse af aftaler, som tilgodeser en fleksibel tilrettelæggelse af foræl- drefrihed. De amtslige og kommunale parter i denne aftale har valgt en nær tilknytning til lovgivnin- gen, dels for at sikre overensstemmelse med den af lovgivningsmagten udtrykte familiepolitik, dels for så vidt muligt at sikre lønmodtageren et indtægtsgrundlag, når retten til forældrefrihed udøves.

Med hensyn til adgangen til frihed som følge af tvingende familiemæssige årsager er der taget lignende hensyn.

Rådet for Den Europæiske Union har ved direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 pålagt medlems- staterne at sikre bestemmelser om iværksættelse af revideret rammeaftale om forældreorlov, som blev indgået den 18. juni 2009 mellem de generelle tværfaglige organisationer på europæisk niveau (BUSINESSEUROPE, CEEP, EFS og UEAPME). Direktiv 2010/18 af 8. marts 2010 erstat-

ter direktiv af 1996/34/EF af 3. juni 1996 om rammeaftale vedrørende forældreorlov, som parterne tidligere har aftaleimplementeret.

Ligebehandlingsloven er ændret med virkning fra den 8. marts 2013, hvorefter forældre ved til- bagevenden fra barselsorlov kan anmode om ændrede arbejdstider- og mønstre i en nærmere angivet periode.

Lovændringen implementerer dele af EU’s reviderede forældreorlovsdirektiv. Parterne har, jf. ovenfor, aftaleimplementeret det oprindelige forældreorlovsdirektiv. Parterne har ligeledes forsøgt at aftaleimplementere det reviderede forældreorlovsdirektiv, men har ikke kunnet opnå enighed herom. Det betyder, at de regler, der er fastsat i ligebehandlingsloven i medfør af det reviderede forældreorlovsdirektiv gælder i kommunerne.

1 UNICE: den europæiske organisation for private arbejdsgivere. CEEP: den europæiske organisation for

offentlige arbejdsgivere. EFS: den europæiske faglige sammenslutning af lønmodtagerorganisationer.

Protokollat om stedbarnsadoption af en registreret partners barn ‌

Ved stedbarnsadoption af en registreret partners barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning foretaget før 1. december 2013, gælder nærværende protokollat, hvis Statsforvaltningen inden 3 måneder efter barnets fødsel har modtaget samtykke til adoptionen fra barnets mor.

Protokollatet implementerer ændringen i barsel- og adoptionsloven, som trådte i kraft den 1. juli 2009. Ændringen omhandler en kvindes mulighed for at adoptere sin registrerede partners barn og hendes mulighed for at holde barselsorlov i den forbindelse.

Parterne har aftalt nedenstående tilføjelse til Aftalen om fravær af familiemæssige årsager, som følge af lovændringen.

§ 1 Stedbarnsadoption af en registreret partners barn

Stk. 1

Ved stedbarnsadoption af en registreret partners barn i henhold til adoptionslovens § 8 a har adop- tanten ret til fravær og sædvanlig løn efter samme bestemmelser i kapitel 4 i aftale om fravær af familiemæssige årsager, som biologiske fædre.

Bemærkning:

Adoptionslovens § 8a giver mulighed for, at en registreret partner kan adoptere sin part- ners barn med virkning fra fødslen, hvis barnet er blevet til ved kunstig befrugtning med anonym donorsæd, og partnerne boede sammen på tidspunktet for den kunstige befrugt- ning, og hvis moderen giver sit samtykke inden 3 måneder efter fødslen. Det betyder, at disse stedbarnsadoptanter for så vidt angår muligheden for fravær og sædvanlig løn bliver ligestillet med fædre i kapitel 4 i denne aftale.

Hvis samtykket og/eller godkendelsen foreligger inden for 14 uger efter fødslen, vil der kunne holdes hel eller delvis orlov efter § 9, stk. 2. For at der kan holdes hel orlov efter

§ 9, stk. 2, skal orloven være påbegyndt senest 12 uger efter fødslen.

Eksempel: Samtykke til adoption foreligger 2 uger efter fødslen. Adoptanten aftaler heref- ter med sin arbejdsgiver, på hvilket tidspunkt orloven efter § 9, stk. 2, holdes indenfor de første 14 uger.

Retten til fravær og sædvanlig løn er ikke betinget af, at godkendelsen foreligger på det tidspunkt, hvor der ønskes at holde orlov. Retten til sædvanlig løn er dog betinget af, at den ansatte efter anmodning fra arbejdsgiver kan fremlægge en adoptionsbevilling fra statsforvaltningen eller en bekræftelse på, at en sådan vil komme.

Giver moderen sit samtykke senere end 3 måneders efter fødslen, følges bestemmelser- ne i kapitel 5.

Stk. 2

Ved meddelelse om fravær i aftale om fravær af familiemæssige årsager efter § 9, stk. 2, § 10, stk. 1-3, og § 11, stk. 1, skal adoptanten så vidt muligt iagttage fristerne i § 12, stk. 2-3 og 5.

Bemærkning:

De øvrige frister skal iagttages jf. § 12, stk. 4, og § 12, stk. 6-7.

Bestemmelsen trådte i kraft den 1. juli 2009.

Protokollatet erstatter Protokollaterne om stedbarnsadoption af en registreret partners barn indgået mellem KL og henholdsvis KTO og Sundhedskartellet den 26. marts 2012.

København, den 4. juni 2015 For KL

Xxxxxxx Xxxxxxx / Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx

For Forhandlingsfællesskabet

Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx / Xxxxx Xxxxx

Bilag C – Aftale om lønberegning/lønfradrag for månedslønnet personale ‌‌‌

(med seneste ændringer pr. 15. september 1989)

§ 1. Aftalens område

Aftalen omfatter månedslønnet personale bortset fra undervisningspersonale med særlige arbejds- tidsregler.

§ 2. Lønberegning

Stk. 1

I forbindelse medansættelse på andre dage end den 1. i hver måned og fratrædelse på andre dage end den sidste i en måned foretages lønberegning sådan:

(Brutto-) årsløn x arbejdstimer i ansættelsesperioden personalegruppens årsnorm (årlige timetal)

dog maks. svarende til 1 måneds løn.

Stk. 2

Ved (brutto-)årsløn forstås årslønnen, inkl. den ansattes egetbidrag til en forsikringsmæssig pensi- onsordning. I årslønnen indgår alle tillæg, der udbetales med faste månedlige beløb.

Stk. 3

Ved arbejdstimer i ansættelsesperioden forstås såvel præsterede arbejdstimer som timer på søgnehelligdage og på aftalemæssigt fastlagte fridage i den del af måneden, hvor pågældende er ansat. Ved aftalemæssigt fastlagte fridage forstås de dage, der ved den enkelte kollektive aftale eller overenskomsten er fastsat som hel eller delvis fridag, fx 1. maj eller 1. maj fra kl. 12.00.

Bemærkning:

Eksempel: T tiltræder onsdag den 3. juni 1987. Efter overenskomsten er grundlovsdag den 5. juni fridag hele dagen. T arbejder lørdag den 13. og søndag den 14. juni 1987, 8 timer pr. dag. T har derfor fri mandag den 15. juni og tirsdag den 16. juni 1987. T arbejder 8 timer pr. dag, fredag dog kun 7 timer. Antallet af arbejdstimer i ansættelsesperioden opgøres sådan:

Ons. 3. - tors. 4. juni	16 timer
Fre. 5. juni	7 timer
2. pinsedag, man. 8. juni	8 timer
Tirs. 9. - fre. 12. juni	31 timer
Lør. 13. - søn. 14. juni	16 timer
Man. 15. - tirs. 16. juni	0 timer
Ons. 17. - tirs. 30. juni	78 timer
I alt	156 timer

Beregningen efter stk. 1 foretages herefter sådan:‌
(Brutto-)årsløn x 156	= T´s løn for juni måned
1924

Stk. 4

Tilskud til en forsikringsmæssig pensionsordning følger den beregning, der er anført i stk. 1.

Stk. 5

Den beregning, der er anført i stk. 1, anvendes også ved lønmæssige ændringer, der har virkning fra et andet tidspunkt end den 1. i en måned, blandt andet i forbindelse med ændring af beskæfti- gelsesgrad (ansættelsesbrøk), tjenestefrihedsperioder uden løn af mindst 1 måneds varighed, fx i forbindelse med barselsorlov/adoptionsorlov og ophør af suspension.

Stk. 6

Ved beregning af funktionsvederlag for dele af en måned anvendes den beregning, der er anført i stk. 1, dog med udgangspunkt i nettoårslønnen, jf. i øvrigt aftaler om funktionstillæg.

§ 3. Lønfradrag

Stk. 1

I forbindelse med

1) fravær i enkelte dage/timer

2) ferie uden løn

3) tjenestefrihed uden løn af mindre end 1 måneds varighed, fx i forbindelse med borgerligt om- bud eller barselsorlov/adoptions-orlov

foretages lønfradrag sådan:

(Brutto-)årsløn x planlagte arbejdstimer i fraværsperioden personalegruppens årsnorm (årlige timetal)

dog maks. svarende til 1 måneds løn.

Stk. 2

Fradraget beregnes på grundlag af den planlagte arbejdstid. Hvis der ikke er aftalt eller fastsat en bestemt arbejdstid for den pågældende dag, foretages fradrag for 7,40 timer.

Stk. 3

I årslønnen indgår alle tillæg, der udbetales med faste, månedlige beløb. Særlige tillæg, der ydes for en særlig arbejdsmæssig forpligtelse (forpligter til merarbejde, rådighedsforpligtelse m.v.), ind- går dog kun i lønnen, når der foretages fradrag for hele arbejdsdage.

Stk. 4

Ved fradrag i rådighedstillæg nedsættes rådighedsforpligtelsen forholdsmæssigt.

Stk. 5

”1) Når der i de situationer, der er nævnt i stk. 1, foretages lønfradrag for en lønmodtager, der er omfattet af en forsikringsmæssig pensionsordning, indbetaler (amts)kommunen pensionsbidrag

og pensionstilskud i forhold til den løn, som lønmodtageren ville have fået, hvis lønfradrag ikke var foretaget.‌

Udgiften til pensionsbidrag i de situationer, der er nævnt i stk. 1, afholdes af lønmodtageren. Udgif- ten til pensionstilskud i de situationer, der er nævnt i stk. 1, afholdes af (amts)kommunen.”

§ 4. Ikrafttræden og opsigelse

Stk. 1

Aftalen har virkning fra den 1. juni 1989.

Stk. 2

Aftalen omfatter alle kollektive aftaler og overenskomster, hvor spørgsmålene om lønberegning og lønfradrag er uomtalt.

Stk. 3

I de tilfælde, hvor spørgsmålene om lønberegning og lønfradrag er omtalt i en kollektiv aftale eller overenskomst, træder nærværende aftale i stedet herfor, når dette aftales mellem parterne.

Stk. 4

Aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 1989.

Bemærkning ad § 4:

De kommunale arbejdsgiverparter har bestemt, at aftalen også anvendes i relation til indi- viduelle ansættelseskontrakter, der ikke hviler på kollektiv aftale eller overenskomst.

København den 15. september 1989

For	Kommunernes Landsforening H. Sølund/ Xxxxxx Xxxxx	For	KTO Xxx Xxxx Xxxxxxxxx/ Xxxxxxxxx Xxxxx
For	FKKA
	Xxx Xxxxxxxx/
	P. Bramsnæs
For	Amtsrådsforeningen i Danmark
	Xxxx X. Xxxxxx/
	X. Xxxxxxx
For	Københavns Kommune
	P.o.v
	Xxxxxxxx Xxxxxx/
	X. Xxxxxxxx
For	Frederiksberg Kommune
	X. Xxxxxxxx/
	Xxxx Xxx Xxxxxxxx

KL-bemærkninger til aftale (sept. 1989) om ændring af den fælleskommunale aftale om løn- beregning/lønfradrag for månedslønnet personale

Punkt 1) Eksempel:

En heltidsbeskæftiget lønmodtager, der er tillidsrepræsentant og omfattet af en 4 + 8 %-pensions- ordning, er aflønnet efter skalatrin 10 (stedtillægsområde II). Lønmodtageren har fået tjenestefri- hed uden løn i en uge (38 timer) i september 1989 med henblik på deltagelse i et tillidsrepræsen- tantkursus.

Lønmodtagerens (brutto-)årsløn er 147.591,20 kr., heraf (eget)pensionsbidrag 5.512,20 kr.

Lønfradraget beregnes sådan (jf. stk. 1):

147.591,20 x 38 = 2.838,29

1976

Lønmodtagerens løn for september 1989 beregnes sådan:

Normal (brutto-)månedsløn = 147.591,2012		12.299,27
- (eget) pensionsbidrag = 5.512,20: 12	459,35
- lønfradrag (jf. ovf.)	2.838,29	3.297,64
		9.001,63

(Amts-)kommunen indbetaler til lønmodtagerens pensionsordning:

(Eget) pensionsbidrag, jf. ovf.	459,35
(Arbejdsgivers) pensionstilskud: 2 x 459,35	918,70
	1.378,05

Punkt 2)

Den nu aftalte, ændrede affattelse af § 3, stk. 5, svarer til en praksis, som mange kommuner har fulgt forud for den 1. april 1987. Kommunernes Landsforening er blevet bekendt med, at nogle kommuner har opretholdt denne praksis, uanset at den var i strid med § 3, stk. 5, således som denne bestemmelse var affattet ved aftalen af 3. april 1987. Ændringsaftalens pkt. 2 indebærer, at der ikke skal foretages ændringer af den lønfradragsberegninger efter aftalens § 3, der er foretaget efter den hidtidige praksis i tidsrummet 1. april 1987 - 31. maj 1989.

Bilag D – Aftale om visse aspekter i forbindel- se med tilrettelæggelse af arbejdstiden ‌‌‌‌

Kommunernes Landsforening Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune

Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte.

§ 1. Anvendelsesområde

Aftalen omfatter (amts)kommunalt ansatte, samt ansatte ved selvejende institutioner m.v., hvor de (amts)kommunale overenskomster/aftaler m.v. gælder.

Aftalen gælder ikke ansatte, der er beskæftiget med vej-, luft-, sø- og jernbanetransport, sejlads eller læger under uddannelse.

Aftalen er en minimumsaftale.

Bemærkning:

Denne aftale berører ikke parternes adgang til at aftale overenskomster/aftaler m.v., der er gunstigere.

§ 2. Definitioner

Arbejdstid: Arbejdstiden er defineret i de enkelte overenskomster/aftaler eller i særlige arbejdstids- regelsæt.

Hvor en sådan ikke er fastlagt, er arbejdstiden det tidsrum, hvori arbejdstageren er på arbejde og står til arbejdsgiverens rådighed under udførelse af sin beskæftigelse.

Hvileperiode: Det tidsrum, der ikke er arbejdstid, samt det tidsrum, der i aftalerne om hviletid er aftalt som hviletid.

Natperiode: Et tidsrum på mindst 7 timer, der skal omfatte tidsrummet mellem kl. 00.00 og 05.00. Natarbejder: En ansat, der normalt udfører mindst tre timer af sin daglige arbejdstid i natperioden.

§ 3. Daglig hviletid

Den daglige hviletid følger bestemmelserne i lov om arbejdsmiljø, og Arbejdsministeriets bekendt- gørelse om hviletid og fridøgn med de i tilknytning hertil indgåede og godkendte aftaler om hviletid og fridøgn.

Bemærkning:

Parterne konstaterer, at de eksisterende regler om hviletid skal give de ansatte mulighed for tilsvarende kompenserende hviletid, såfremt man fraviger bestemmelserne om hviletid.

§ 4. Pause ‌‌‌‌‌

Det skal sikres, at den ansatte kan holde pause, hvis den daglige arbejdstid overstiger 6 timer. Pausen placeres inden for arbejdsdagen således, at formålet med pausen tilgodeses.

såfremt der ikke er pausebestemmelser De nærmere bestemmelser fastsættes i de enkelte over- enskomster, i overenskomsten/aftalen.

§ 5. Ugentlig hviletid

Den ugentlige hviletid følger bestemmelsen i lov om arbejdsmiljø, og Arbejdsministeriets bekendt- gørelse om hviletid og fridøgn med de i tilknytning hertil indgåede og godkendte aftaler om hviletid og fridøgn.

Bemærkning:

Parterne konstaterer, at de eksisterende regler om fridøgn skal give de ansatte mulighed for tilsvarende kompenserende fridøgn, såfremt man fraviger bestemmelserne om fridøgn.

§ 6. Ugentlig arbejdstid

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fremgår af den enkelte overenskomst/aftale eller særlige arbejdstidsregelsæt.

Den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdages periode må dog ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde. Gennemsnittet beregnes over en 4 måneders periode.

Hvor der i overenskomster/aftaler er fastsat eller fastsættes en anden referenceperiode for bereg- ning af gennemsnittet, benyttes denne. Referenceperioden kan højst være 12 måneder.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse, når arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles og/eller fastsættes på forhånd arbejdstagerne selv kan fastsætte den, blandt andet, når der er tale om personale med ledelsesfunktioner eller andet personale, der har beføjelse til at træffe selvstændige beslutninger.

§ 7. Årlig ferie

Bestemmelserne i ”Aftale om ferie for (amts)kommunalt ansatte” finder anvendelse.

§ 8. Natarbejdets varighed

De i den enkelte overenskomst/aftale eller særlige arbejdstidsregelsæt optagne bestemmelser om den daglige arbejdstid gælder også for natarbejde.

Hvor en sådan ikke er fastlagt, må den normale arbejdstid for natarbejdere i gennemsnit ikke over- stige 8 timer pr. periode på 24 timer.

Referenceperioden ved beregningen er identisk med den, som følger af § 6. Afvigelser herfra kan aftales mellem (amts)kommunen og (lokale) repræsentanter for vedkommende forhandlingsberetti- gede organisation.

Natarbejdere med særlig risikofyldt beskæftigelse eller beskæftigelse, der indebærer en betydelig fysisk eller psykisk belastning, arbejder ikke mere end 8 timer i løbet af en periode på 24 timer, i hvilken de udfører natarbejde. Afvigelser herfra kan aftales mellem (amts)kommunen og (lokale) repræsentanter for vedkommende forhandlingsberettigede organisation.

Document Metadata

Table of Contents

OVERENSKOMST

Document Metadata