CIRKULÆRE

FINANSMINISTERIET

Cirkulære om

Aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg

i statens virksomheder og institutioner

1999

1

INDHOLD Side

CIRKULÆRE

Cirkulære 3

AFTALE

1. Indledning 5

SAMARBEJDSUDVALGETS OPGAVER 6

2. Information og drøftelse 6

3. Xxxxxxxxxxxxxx 0

4. Større rationaliserings- og omstillingsprojekter samt projekter

som medfører udbud og udlicitering 8

5. Budget- og finanslovsbidrag 8

6. Kompetenceudvikling 8

7. Ligebehandling 9

8. Forbud mod forskelsbehandling 10

9. Job på særlige vilkår mv. 11

SAMARBEJDSUDVALGSSTRUKTUREN… 12

10. Oprettelse af samarbejdsudvalg 12

11. Virksomheds- og ministeriesamarbejdsudvalg 12

12. Sammensætning af samarbejdsudvalg 13

13. Oprettelse af kontaktudvalg 14

                              B                              

SAMARBEJDSUDVALGETS PLIGTER OG RETTIGHEDER 14

14. Tilrettelæggelse af møder 14

15. Samarbejdsudvalgets informationspligt 14

16. Møder uden for normal arbejdstid 15

17. Tillidsrepræsentantbeskyttelse 15

18. Kursus 15

19. Underudvalg 15

20. Sagkyndige 16

21. Tilkald af sagkyndige fra hovedsamarbejdsudvalg, Centralrådet og faglige organisationer 16

22. Uoverensstemmelse 16

CENTRALRÅDET FOR STATENS SAMARBEJDSUDVALG 17

23. Centralrådets opgaver 17

24. Sammensætning 17

25. Forretningsorden 18

26. Sekretariat og sekretariatsudvalg 18

27. Udvalg 18

28. Voldgift 18

ØVRIGE BESTEMMELSER 19

29. Værnepligtige 19

30. Ikrafttræden 19

31. Opsigelse 20

5.3.9

C

CIRKULÆRE OM AFTALE OM SAMARBEJDE OG SAMARBEJDSUDVALG

I STATENS VIRKSOMHEDER OG INSTITUTIONER

(til samtlige ministerier mv.)

Finansministeriet og Statsansattes Kartel, Statstjenestemændenes Centralo r- ganisation II, Akademikernes Centralorganisation, Lærernes Centralorgani- sation og Overenskomstansattes Centralorganisation har den 27. september 1999 indgået vedlagte aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens institutioner.

Aftalen er en sammenskrivning af den tidligere samarbejdsaftale og de fire tillægsaftaler. Enkelte sproglige ændringer er ligeledes foretaget. Der er desuden tilføjet en henvisning til den indgåede aftale om udvidet medarbej- derindflydelse i statens institutioner jf. Finansministeriets cirkulære nr. 87 af

10. juni 1999 om rammeaftale om udvidet medarbejderindflydelse i statens institutioner og rammeaftale om organisering af sikkerheds- og sundhedsar- bejdet i statens institutioner (Fmst. nr. 26/99).

Der er enighed mellem parterne om i fællesskab at udarbejde en vejledning til samarbejdsaftalen. Vejledningen vil blive udsendt, så snart den foreligger.

Aftalen har virkning fra indgåelsen. Samtidig ophæves

• Finansministeriets cirkulære nr. 229 af 29. november 1990 om samarbej- de og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner (APD nr. 132/1990)

                              D                              

• Finansministeriets cirkulære nr. 116 af 21. juni 1993 om aftale om ligebehandling - tillægsaftale til Samarbejdsaftalen (APD nr. 36/93)

• Finansministeriets cirkulære nr. 33 af 28. februar 1996 om aftale om job på særlige vilkår samt visse social- og arbejdsmarkedspolitiske ordninger

- tillægsaftale til Samarbejdsaftalen (Fmst. nr. 16/96)

• Finansministeriets cirkulære nr. 102 af 30. juni 1997 om aftale om personalets inddragelse og medvirken i konkrete sager om udbud og udlicitering og aftale om forbud mod forskelsbehandling på de statslige arbejdspladser - tillægsaftaler til Samarbejdsaftalen (Fmst. nr. 32/97)

Finansministeriet Økonomistyrelsen

Den 27. september 1999 P.M.V.

E.B.

Xxxxx Xxxxx

5.3.9

E

AFTALE OM SAMARBEJDE OG SAMARBEJDS- UDVALG I STATENS VIRKSOMHEDER OG INSTI- TUTIONER

Indledning

1. Den offentlige sektor befinder sig i en løbende omstillingsproces, der skal sikre, at den til stadighed er effektiv, fleksibel og brugerorienteret.

Et vigtigt led i omstillingsprocessen er mål- og kontraktstyring, der giver institutionerne større økonomisk og fagligt råderum.

Institutionerne og disses ledelser får derved i langt højere grad end hidtil et direkte ansvar for, at de ønskede resultater opnås.

Omstillingsprocessen forudsætter engagerede, effektive og kvalitetsbevidste medarbejdere. Det er derfor af afgørende betydning, at de enkelte medarbej- dere kan se sig selv som en del af en sådan proces.

Ledelse og medarbejdere skal i samarbejde føre institutionernes mål ud i livet.

For at øge medarbejdernes forståelse for institutionens drift og økonomi og herigennem at skabe fælles accepterede rammer om institutionens målsæt- ning skal samarbejdet inddrage så mange som muligt.

Samarbejdet skal desuden sikre medarbejderne udviklingsmuligheder samt medbestemmelse ved arbejdets tilrettelæggelse og udformningen af deres egen arbejdssituation.

Samarbejdet har som en væsentlig forudsætning, at der anvendes tidssva- rende og motiverende ledelsesformer.

                              F                              

Rammerne for samarbejdet mellem ledelse og medarbejderne fastlægges i samarbejdsudvalg.

Det er samarbejdsudvalgets opgave at udvikle samarbejdet overalt i instituti- onen til gavn for både institutionen og den enkelte medarbejder.

SAMARBEJDSUDVALGETS OPGAVER

Information og drøftelse

2. Information og drøftelse mellem ledelse og medarbejdere er af afgørende betydning for et godt samarbejde på arbejdspladsen. Det er særlig vigtigt, at samarbejdsudvalget er velinformeret om institutionens forhold og udvikling.

For at samarbejdsudvalget kan løse sine opgaver, skal ledelsen informere samarbejdsudvalget om udviklingen med hensyn til institutionens

• arbejds- og personaleforhold, herunder ligestillings- og efteruddannelses- spørgsmål

• rationaliserings- og omstillingsprojekter

• indførelse af ny eller ændring af bestående teknologi

• økonomiske situation

Informationen skal gives på et så tidligt tidspunkt, at der bliver gode muligheder for en grundig drøftelse, således at medarbejdernes synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget for ledelsens beslutninger.

Det påhviler medarbejderrepræsentanterne at informere om synspunkter og forhold hos medarbejderne, som er af betydning for samarbejdet.

Informationen skal så vidt muligt gives såvel skriftligt som mundtligt.

5.3.9

G

Alle forhold, der er omfattet af informationspligten, skal drøftes i samar-

                              H                              

bejdsudvalget, hvis en af parterne ønsker det.

Medbestemmelse

3. Med henblik på at sikre medarbejdernes medvirken til den mest hensigts- mæssige tilrettelæggelse af det daglige arbejde og deres behov for udvikling og tryghed i arbejdssituationen kan samarbejdsudvalget fastlægge retningsli- nier for arbejds- og personaleforhold.

Der kan fastsættes retningslinier for de emner/områder, der vedrører institutionens arbejds- og personaleforhold.

Fastlæggelse af retningslinier er begrænset til det ansvars- og kompetence- område, som ledelsen har, og ledelsen skal derfor redegøre for, hvilke grænser der gælder for ledelseskompetencen.

Fastlæggelse af retningslinier i samarbejdsudvalget forudsætter enighed mellem parterne. Kan der ikke opnås enighed, fastsætter ledelsen de nødvendige regler, men det betragtes som et brud på samarbejdsaftalen, hvis der ikke udvises positiv forhandlingsvilje.

Fastlagte retningslinier udformes skriftligt. De er bindende for begge parter, som er forpligtet til at forsvare og anvende dem i konkrete tilfælde.

Hver af parterne kan opsige fastlagte retningslinier med 3 måneders varsel. Inden opsigelsen finder sted, skal der søges gennemført ændringer af de hidtidige retningslinier på en for parterne tilfredsstillende måde.

Delegering af ansvar og beføjelser til de enkelte medarbejdere eller grupper af medarbejdere skal tilstræbes.

Større rationaliserings- og omstillingsprojekter samt projek- ter som medfører udbud og udlicitering

5.3.9

I

4. Samarbejdsudvalget skal drøfte konsekvenserne af større rationaliserings- og omstillingsprojekter samt projekter vedrørende bl.a. ny og ændret teknologi.

I drøftelsen skal indgå forhold vedrørende teknik, økonomi, arbejdets tilrettelæggelse, personalebehov, uddannelse og arbejdsmiljø.

Samarbejdsudvalget skal desuden drøfte projekter, der indebærer udbud og udlicitering af opgaver, samt nedsættelse af projektgrupper i forbindelse hermed.

Samarbejdsudvalget skal i nødvendigt omfang aftale retningslinier for medarbejderrepræsentanters deltagelse i projektgrupper mv., der nedsættes i forbindelse med konkrete teknologiprojekter og projekter, som indebærer udbud og udlicitering af opgaver, samt retningslinier for medarbejdernes adgang til foreliggende dokumentation vedrørende (teknologi)projekterne.

Budget- og finanslovsbidrag

5. Der skal fastlægges retningslinier for samarbejdsudvalgets drøftelser af institutionens budget- og finanslovsbidrag og for drøftelsen af principperne for bevillingernes anvendelse.

Samarbejdsudvalget skal især vurdere konsekvenserne for arbejds- og personaleforholdene ved væsentlige ændringer i de resultatkrav, der stilles til institutionens drift, og i de økonomiske rammer, der gælder for driften.

Kompetenceudvikling

6. Samarbejdsudvalget skal drøfte og fastsætte principper og retningslinier for den samlede kompetenceudviklingsindsats i institutionen. Samarbejds- udvalget skal herunder drøfte principperne for tilrettelæggelse af en syste- matisk uddannelsesplanlægning og drøfte behovet for iværksættelse af efteruddannelsesaktiviteter for alle medarbejdergrupper.

                              J                              

I forbindelse med større omstillinger og rationaliseringer, herunder i forbin- delse med indførelse af ny teknologi, skal behovet for omskoling, efterud- dannelse og omplacering klarlægges, og der skal aftales retningslinier for gennemførelsen heraf.

Ligebehandling

7. De statslige arbejdspladser har en særlig forpligtelse, når det gælder om at fremme lige vilkår for kvinder og mænd. Det gælder i forhold til ligestil- lingslovene og Folketingets opfordring til at opstille handleplaner til fremme af ligebehandlingen på statens arbejdspladser.

Formålet er at styrke arbejdet for aktivt at fremme ligebehandlingen mellem kvinder og mænd på statens arbejdspladser, således at alle medarbejdere - uanset køn - får samme mulighed for ansættelse, uddannelse, forfremmelse og arbejdsvilkår i øvrigt.

Samarbejdsudvalget skal sikre, at der i den enkelte institution tilstræbes en mere ligelig fordeling mellem kvinder og mænd i de jobtyper og ansættelses- funktioner, hvor erhvervsvalg og rekruttering har vist sig at være kønsbe- stemt.

Samarbejdsudvalget skal derfor fastlægge retningslinier for dette arbejde, herunder udvikling af eventuelle handlingsplaner for ligebehandling af kvinder og mænd samt vurdering af, om arbejdsforholdene er tilpasset begge køn.

I de tilfælde, hvor der nedsættes ligestillingsudvalg, jf. punkt 19, kan ligestillingsudvalg tage alle ligebehandlingsspørgsmål op i relation til de emner, som i øvrigt behandles i samarbejdsudvalget.

Samarbejdsudvalget skal i forbindelse med drøftelse af institutionens arbejds- og personaleforhold drøfte ligestillingsspørgsmål med henblik på at gøre ligestilling til en integreret del af institutionens personalepolitik.

5.3.9

K

Samarbejdsudvalget bør endvidere gennem personalepolitikken søge at sikre et arbejdsklima uden

• uønsket adfærd af seksuel karakter eller anden kønsbestemt adfærd, der krænker kvinders og mænds værdighed på arbejdspladsen

• diskrimination af en medarbejder, der klager, eller en medarbejder, der ønsker at vidne eller vidner i tilfælde af en klage.

Det anbefales herunder, at der ved tilrettelæggelse af principper for instituti- onens personalepolitik tages passende hensyn til, at arbejdslivet kan forenes med forældrerollen/familielivet.

Forbud mod forskelsbehandling

8. Det er en fælles opgave for ledelse og ansatte aktivt at arbejde for at fremme lige vilkår for alle nuværende og fremtidige ansatte på statens arbejdspladser.

Formålet er at fremme en udvikling, så alle medarbejdere - uanset race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse - også reelt får samme mulighed for ansættelse, uddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår i øvrigt.

Det er derfor en opgave for samarbejdsudvalget at sikre, at der ikke fore- kommer forskelsbehandling på den enkelte institution jf. lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Samarbejdsudvalget skal arbejde for

• at direkte og indirekte forskelsbehandling forebygges gennem personale- politikken

• at sikre en åben dialog på institutionen/virksomheden

• at informere om gældende regler mv.

                              L                              

Samarbejdsudvalget skal fastlægge retningslinier for dette arbejde for eksempel i form af en handleplan om mål, informationsindsats og forslag til evaluering og opfølgning.

Job på særlige vilkår mv. (Socialt kapitel).

9. I forbindelse med samarbejdsudvalgets drøftelser af institutio- nens/virksomhedens arbejds- og personaleforhold skal udvalget

• løbende undersøge mulighederne for at integrere grupper, der har vanskeligt ved at få en placering på arbejdsmarkedet, bl.a. via brug af de social- og arbejdsmarkedspolitiske ordninger

• løbende undersøge mulighederne for at etablere job på særlige vilkår, jf. aftalen om job på særlige vilkår

• løbende drøfte retningslinier for beskæftigelse af ledige i puljejob, jobtræning og individuel jobtræning. Heri kan f.eks. indgå følgende ele- menter:

- antal af ledige, der er ansat/aktiverede og disses fordeling på områder

- merbeskæftigelsesforudsætninger

- det generelle indhold i jobbet

- overgang til ordinær beskæftigelse

• løbende drøfte, hvilke særlige behov ansatte i puljejob, jobtræning og individuel jobtræning har i forhold til ordinære ansatte med hensyn til f.eks. oplæring, medarbejdersamtaler og efteruddannelse

• fastlægge generelle retningslinier for udformning af job på særlige vilkår (arbejdsindhold, antal stillinger der kan besættes på særlige vilkår mv.), hvis det besluttes at etablere sådanne på baggrund af samarbejdsudval- gets løbende drøftelser.

SAMARBEJDSUDVALGSSTRUKTUREN

Oprettelse af samarbejdsudvalg

5.3.9

M

10. I institutioner med mindst 25 beskæftigede skal der oprettes samar- bejdsudvalg.

Er der inden for institutionen flere arbejdssteder med en selvstændig ledelsesfunktion, hvor antallet af beskæftigede er mindst 25, skal der oprettes et samarbejdsudvalg for hvert af disse arbejdssteder.

Oprettes der inden for en institution flere samarbejdsudvalg, skal der også oprettes et hovedsamarbejdsudvalg, der er fælles for hele institutionen.

Forpligtelsen til at oprette samarbejdsudvalg gælder også institutioner, der modtager statstilskud.

I institutioner, hvor der på grund af det begrænsede antal medarbejdere ikke skal oprettes samarbejdsudvalg, skal der samarbejdes efter samme princip- per, som er indeholdt i denne aftale.

Er der i den enkelte institution enighed mellem ledelsen og de forhandlings- berettigede organisationers repræsentanter, kan der i stedet aftales udvidede samarbejdsformer jf. Finansministeriets cirkulære nr. 87 af 10. juni 1999 om Rammeaftale om udvidet medarbejderindflydelse i statens institutioner og rammeaftale om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i statens institutioner.

Virksomheds- og ministeriesamarbejdsudvalg

11. Det er af afgørende betydning for samarbejdet, at samarbejdsudvalgs- strukturen afspejler organisationsstrukturen.

Hvis der er enighed om det, vil der derfor ud over lokale samarbejdsudvalg og hovedsamarbejdsudvalg kunne oprettes samarbejdsudvalg

• for større økonomisk selvstændige enheder (virksomhedssamarbejdsud- valg el. lign.) og

• for et ministerområde (ministeriesamarbejdsudvalg).

                              N                              

Sammensætning af samarbejdsudvalg

12. Antallet af pladser i samarbejdsudvalget fastsættes ved aftale mellem ledelsen og de forhandlingsberettigede personaleorganisationers repræsen- tanter. Det skal tilstræbes, at samarbejdsudvalgets sammensætning bliver så repræsentativ som mulig.

Er der flere forhandlingsberettigede organisationer repræsenteret i institutio- nen, fastsættes fordelingen mellem organisationerne ved aftale mellem disse.

Antallet af pladser i samarbejdsudvalget kan normalt ikke overstige 7 fra hver side, og der må ikke være flere ledelsesrepræsentanter end medarbej- derrepræsentanter.

Den ansvarlige leder af institutionen eller af den pågældende del af institutio- nen er formand for samarbejdsudvalget og udpeger de øvrige ledelsesre- præsentanter samt suppleanter for disse.

Medarbejderrepræsentanterne og suppleanterne for disse udpeges af de forhandlingsberettigede personaleorganisationer blandt de i institutionen anmeldte tillidsrepræsentanter.

Skal der udpeges flere medarbejderrepræsentanter, end der er tillidsrepræ- sentanter, foretages udpegningen blandt institutionens øvrige medarbejdere. De pågældende anmeldes over for institutionens ledelse. Suppleanterne anmeldes på tilsvarende måde.

Samarbejdsudvalgets næstformand vælges af medarbejderrepræsentanterne. Medlemmer og suppleanter udpeges for 2 år ad gangen. En udpegning bortfalder, når grundlaget for den ikke længere er til stede.

Oprettelse af kontaktudvalg

13. Der kan oprettes et kontaktudvalg bestående af samarbejdsudvalgets medarbejderrepræsentanter og en repræsentant for hver af de personaleor- ganisationer, der ikke er repræsenteret i samarbejdsudvalget.

5.3.9

O

Kontaktudvalgets opgaver er at virke vejledende og rådgivende for perso- nalerepræsentanterne i samarbejdsudvalget. Udvalget indkaldes forud for møder i samarbejdsudvalget.

SAMARBEJDSUDVALGETS PLIGTER OG RETTIGHEDER

Tilrettelæggelse af møder

14. Formanden leder møderne. I hans forfald ledes de af næstformanden.

Formand og næstformand udarbejder i fællesskab dagsorden for møderne.

I samarbejdet skal såvel ledelsen som medarbejderne respektere gældende love og administrative bestemmelser, aftaler i henhold til tjenestemands- lovgivningen og kollektive overenskomster.

Samarbejdsudvalgets medlemmer har den tavshedspligt, der følger af Forvaltningsloven.

Samarbejdsudvalget fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.

Samarbejdsudvalgets informationspligt

15. Det påhviler samarbejdsudvalget at sikre, at samtlige medarbejdere løbende holdes skriftligt og mundtligt orienteret om samarbejdsudvalgets arbejde.

Møder uden for normal arbejdstid

16. Møderne afholdes fortrinsvis i arbejdstiden, og medlemmerne skal have den fornødne tid til rådighed til samarbejdsudvalgsarbejdet. De oppebærer herunder den sædvanlige løn. Der oppebæres time- og dagpenge og befordringsgodtgørelse efter de mellem Finansministeriet og centralorgani- sationerne aftalte regler.

Ved deltagelse i møder uden for de pågældendes normale arbejdstid ydes kompensation i form af afspadsering time for time.

                              P                              

Tilsvarende kompensation ydes for egentlig rejsetid, der ligger uden for de pågældendes normale arbejdstid, og som er nødvendiggjort af de pågæl- dendes deltagelse i møder, der er placeret uden for tjenestestedet.

Tillidsrepræsentantbeskyttelse

17. Samarbejdsudvalgets medarbejderrepræsentanter nyder samme beskyt- telse som tillidsrepræsentanter på området. Suppleanter nyder samme beskyttelse som stedfortrædere for tillidsrepræsentanter på området.

Kursus

18. Et samarbejdsudvalgsmedlem skal så vidt mulig inden for de første 6 måneder efter sin udpegning have tilbudt et kursus for samarbejdsudvalgs- medlemmer.

Underudvalg

19. Samarbejdsudvalget kan, når der er enighed herom, nedsætte perma- nente og midlertidige underudvalg til behandling af bestemte opgaver. Hvis en af parterne ønsker det, skal der nedsættes et særligt teknologiudvalg, jf. punkt 4, et særligt efteruddannelsesudvalg, jf. punkt 6, et ligestillingsudvalg, jf. punkt 7.

Underudvalg sammensættes med en rimelig kønsfordeling, som afspejler kønssammensætningen i institutionen.

Underudvalgs kompetence i forhold til samarbejdsudvalget skal være klart beskrevet i underudvalgets kommissorium.

Sagkyndige

5.3.9

Q

20. Ved behandlingen af specielle spørgsmål i samarbejdsudvalg og underudvalg kan hver af parterne tilkalde særlig sagkyndige på det pågæl- dende område fra institutionen. Tilkald af andre sagkyndige herunder eksperter udefra forudsætter, at der er enighed herom.

Tilkald af sagkyndige fra hovedsamarbejdsudvalg, centralråd og faglige organisationer

21. Samarbejdsudvalget kan indhente bistand og vejledning fra vedkom- mende hovedsamarbejdsudvalg, fra Centralrådet og de berørte faglige organisationer, når en af parterne i samarbejdsudvalget fremsætter ønske herom.

Uoverensstemmelse

22. Uoverensstemmelser om fortolkningen af og påstande om brud på denne aftales bestemmelser kan af hver af parterne kræves behandlet i vedkommende hovedsamarbejdsudvalg. Opnås der ikke enighed i hoved- samarbejdsudvalget, forelægger dette uoverensstemmelsen til afgørelse i Centralrådet.

                              R                              

CENTRALRÅDET FOR STATENS SAMARBEJDSUDVALG

Centralrådets opgaver

23. Centralrådet for statens samarbejdsudvalg skal

1. arbejde for at fremme samarbejdsudvalgenes arbejde, f.eks. ved infor- mationsvirksomhed i bred forstand,

2. være vejledende for samarbejdsudvalgene,

3. fortolke denne aftales bestemmelser samt godkende eventuelle forsøgs- ordninger, som indebærer fravigelse af denne aftales bestemmelser, og som der er enighed om i vedkommende samarbejdsudvalg,

4. behandle og afgøre uoverensstemmelser vedrørende bestemmelserne,

5. i tilfælde af uenighed træffe afgørelse om størrelse af samarbejdsudvalg og fordelingen af pladser,

6. være ansvarlig for og forestå uddannelse af medlemmer af samarbejds- udvalgene.

7. behandle og afgøre uoverensstemmelser om størrelsen af præmier i henhold til cirkulære om præmiering af rationaliseringsforslag fremsat af medarbejdere i statsinstitutioner.

Sammensætning

24. Centralrådet består af 18 medlemmer, hvoraf Finansministeriet udpeger halvdelen. Statsansattes Kartel, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Akademikernes Centralorganisation, Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes Centralorganisation udpeger den anden halvdel og fordeler antallet af medlemmer imellem sig efter aftale.

Der udpeges et tilsvarende antal suppleanter.

Formanden udpeges af finansministeren blandt rådets medlemmer. Næst- formanden udpeges af centralorganisationerne blandt deres medlemmer af rådet.

Forretningsorden

25. Centralrådet fastsætter selv en forretningsorden.

5.3.9

S

Sekretariat og sekretariatsudvalg

26. Centralrådets sekretariat varetager under ansvar over for rådet de daglige opgaver og tilrettelægger rådets arbejde.

Til støtte for sekretariatet nedsættes et sekretariatsudvalg, hvortil centralo r- ganisationerne hver udpeger en repræsentant. Finansministeriet kan udpege et tilsvarende antal repræsentanter.

De med Centralrådet og sekretariatet forbundne udgifter afholdes af staten.

Udvalg

27. Centralrådet kan herudover nedsætte midlertidige og permanente udvalg til behandling af bestemte opgaver.

Udvalgenes kompetence i forhold til Centralrådet fastsættes i kommissoriet, der vedtages af Centralrådet.

Sekretariatsbetjening mv. af udvalg nedsat af Centralrådet aftales med Finansministeriet.

Voldgift

28. Kan der ved behandlingen af de i punkt 23, nr. 3 og 4, ikke opnås enighed i Centralrådet, indbringes spørgsmålet for en voldgiftsret bestående af fire medlemmer, hvoraf to udpeges af Finansministeriet og to af central- organisationerne.

Voldgiftsretten udpeger en opmand. Hvis der ikke kan opnås enighed om udpegningen af opmand, anmodes Arbejdsretten om at udpege denne.

                              T                              

Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse, som er bindende for såvel ledelsen som medarbejderne.

Aftalens bestemmelser om behandlingen af fortolkningsspørgsmål og spørgsmål om brud på aftalen er udtømmende. De kan således ikke indbrin- ges for Tjenestemandsretten, ligesom det arbejdsretlige system ikke finder anvendelse.

ØVRIGE BESTEMMELSER

Værnepligtige

29. Aftalen omfatter ikke personel til pligtig tjeneste. I det omfang forholde- ne i det militære forsvar og i civilforsvaret gør det påkrævet, kan der efter forhandling med berørte personaleorganisationer foretages afvigelser fra aftalens bestemmelser.

Ikrafttræden

30. Denne aftale træder i kraft, når den er underskrevet af parterne. Samtidig ophæves

• Aftale af 6. november 1990 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner

• Aftale af 21. juni 1993 om ligebehandling - tillægsaftale til Samarbejdsaf- talen

• Aftale af 26. februar 1996 om job på særlige vilkår samt visse social- og arbejdsmarkedspolitiske ordninger - tillægsaftale til Samarbejdsaftalen

• Aftale af 30. juni 1997 om personalets medvirken i konkrete sager om udbud og udlicitering - tillægsaftale til samarbejdsaftalen

5.3.9

U

• Aftale af 30. juni 1997 om forbud mod forskelsbehandling - tillægsaftale til Samarbejdsaftalen.

Opsigelse

31. Denne aftale kan af hver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til den første i en måned. Efter opsigelse løber aftalen videre, indtil den erstattes af en ny aftale dog længst i indtil 12 måneder efter opsigelsen.

København den 27.september 1999

Statsansattes Kartel Finansministeriet

Xxxxx Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx

Statstjenestemændenes Centralorganisation II Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx

Akademikernes Centralorganisation

Xxxxx X. Xxxxxxxxxxx

Lærernes Centralorganisation

Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx

Overenskomstansattes Centralorganisation

Xxxx Xxxxx Xxxxxx

                              V                              

Cirkulære af 27. september 1999
Fmst. nr.049-99
Henvendelse om dette cirkulære rettes til Økonomistyrelsen, Forhandlingskontoret. Adresse: Xxxxxxxxxx 00 Xxxxxxxx 0000 XX-0000 Xxxxxxxxx K Telefon 00 00 00 00 Telefax 33 32 81 27
X.xx. 4131-00002	PKAT
Yderligere eksemplarer af cirkulæret kan købes ved henvendelse til Schultz Information, tlf. 00 00 00 00. Pris kr. 10,00