BETINGELSER VED TILMELDING, BETALING OG ABONNEMENT
BETINGELSER VED TILMELDING, BETALING OG ABONNEMENT
Gælder for kurser, arrangementer og kontingent udbudt af Det Danske Spejderkorps eller af deres lokale grupper/afdelinger købt af grupper, divisioner, medlem eller kursusdeltager.
Vores handelsbetingelser beskriver hvordan vi håndterer:
• Tilmelding og afbud
• Betaling
• Abonnement
• og hvilke rettigheder du som betaler har.
Disse betingelser gælder ved tilmelding og betaling til kurser, arrangementer og for kontingent(medlemskab), som afholdes af Det Danske Spejderkorps eller en af deres lokale afdelinger/grupper. Betingelserne skal accepteres for at kunne gennemføre betaling eller tilmelding til arrangementer med eller uden betaling.
1. Udbyder
Det Danske Spejderkorps Xxxxxxxxxx 00
Tlf. 00000000
CVR nr. 46071611
2. Tilmelding til kurser og arrangementer
Tilmeldingen er bindende. Læs nærmere om fortrydelse i pkt. 6 Tilmelding til kurser og arrangementer sker via xxxxxx.xxx.xx.
Opkrævning fremsendes pr. mail med link til betaling til gruppen eller divisionen, hvor enkeltpersoner er betaler fremsendes link til disse.
3. Kontingent
Kontingent for medlemskab opkræves fra den dato indmeldelsen finder sted og indtil skriftlig udmeldelse er modtaget eller medlemmet er elektronisk udmeldt via xxxxxx.xxx.xx. Opkrævning fremsendes pr. mail med link til betaling eller man kan vælge at registrere sit betalingskort, hvorefter kontingentet opkræves som abonnement, se afsnit om abonnement.
4. Priser
Alle priser på xxxxxx.xxx.xx er i danske kroner.
5. Betaling
a) Kontokøb
Såfremt et kursus er oprettet med mulighed for at angive en anden betaler end deltageren vil deltagerafgiften blive opkrævet hos deltagerens gruppe eller division umiddelbart efter afholdt kursus. I forbindelse med tilmelding med anden betaler, vil gruppen skulle godkende tilmeldingen. Eventuelt mellemværende mellem gruppen og deltageren er Det Danske Spejderkorps uvedkommende. Muligheden for at angive anden betaler fremgår af tilmeldingsformularen
Afviser en gruppe at betale for en deltager, så forbeholder Det Danske Spejderkorps sig retten til at opkræve deltagerafgiften direkte hos deltageren eller afvise deltagerens tilmelding.
Det Danske Spejderkorps forbeholder sig retten til at afvise kontokøb for grupper med ubetalt gæld til korpset.
b) Betalingskort
Kontingentbetaling eller deltagerbetaling med betalingskort, her efter kaldet opkrævning, fungerer på følgende måde:
Der fremsendes en mail med faktura for den pågældende ydelse, hvori der også er et link til betaling med et af nedenstående korttyper
Ved betalingen af kontingent eller arrangementer på xxxxxx.xxx.xx kan du betale med Visa Dankort, Dankort, VISA, Mastercard. Dine kortoplysninger bliver krypteret og sendt direkte videre til banken via en sikker forbindelse (SSL). Beløbet bliver hævet på din konto på den dato, hvor betalingen gennemføres.
c) Abonnementsbetaling
Kontingentbetaling eller deltagerbetaling med abonnement, her efter kaldet opkrævning, fungerer på følgende måde:
Tilmelding første gang:
Der fremsendes en mail med faktura for den pågældende ydelse, hvori der også er et link til betaling med et af nedenstående korttyper. Ved registreringen af betaling kan man vælge, at tilmelde kortet til abonnementsbetaling, hvorefter kortet anvendes til betaling af de opkrævninger der dannes på grundlag af ens bestillinger. Opkrævninger fremsendes til den mailadresse, som man har oplyst ved sin registrering/indmeldelse hos Det Danske Spejderkorps. Har man valgt en anden betaler vil opkrævningerne blive sendt til denne, via den mail der er registreret på betaleren.
Ved abonnementsbetaling af kontingent eller arrangementer på xxxxxx.xxx.xx kan du tilmelde følgende kort: Visa Dankort, Dankort, VISA, Mastercard. Dine kortoplysninger bliver krypteret og sendt direkte videre til banken via en sikker forbindelse (SSL). Beløbet bliver hævet på din konto på den dato, der fremgår som fakturadato på den fremsendte opkrævning.
Tilkøb af nye abonnementer/ydelser:
Er man tilmeldt abonnementsbetaling bliver tilkøb af nye abonnementer/ydelser automatisk hævet på det tilmeldte kort. Der vil for hvert nyt tilkøb blive fremsendt en faktura til den registrerede mailadresse, hvoraf ydelse og betalingsbetingelser vil fremgå, ligesom den underliggende faktura vil være vedhæftet.
Fornyelse af kreditkort:
Når dit kreditkort udløber vil der automatisk blive fremsendt mail med påmindelse om, at kortoplysninger skal fornyes.
Ønsker du at skifte betalingskort inden udløb af eksisterende kort er det muligt via min side på xxxxxx.xxx.xx at opdatere med nye kortoplysninger. Der vil både ved fornyelse og udskiftning af kort blive fremsendt en kvitteringsmail på, at kortet er tilmeldt betalinger for ydelser købt på xxxxxx.xxx.xx.
6. Afmelding (Fortrydelsesret)
Køb af kurser og arrangementer på xxxxxx.xxx.xx er ikke omfattet af fortrydelsesretten, ifølge Forbrugeraftaleloven, nærmere betegnet "Lov om visse forbrugeraftaler § 17 stk. 2, jf. § 9 stk. 2 nr. 2a."
For kurser, ture og arrangementer som udbydes af Det Danske Spejderkorps eller af lokale grupper og divisioner, henvises endvidere til betingelserne for det enkelte arrangement, se: xxxx://xxx.xx/xxxxxxxxxx/xxxxxxxxxx-xxx-xxxxxx
7. Forældretilladelser
Enkelte kurser eller dele af kurser kan kræve særskilt underskreven tilladelse fra deltagerens forældre. Læs mere om dette i kursusinformation for det pågældende kursus.
8. Kontaktoplysninger
Som deltager på et af Det Danske Spejderkorps kurser og arrangementer accepterer du, at Det Danske Spejderkorps må kontakte dig på de angivne kontaktoplysninger både før, under og efter kurset med spørgsmål relevant for kurset og/eller betaling.
9. Ekspedition/deltagerbekræftelse
Det Danske Spejderkorps ekspederer alle tilmeldinger hurtigst muligt. Når du har gennemført din tilmelding, modtager du en besked via e-mail med bekræftelse af din tilmelding. Du vil efterfølgende modtage deltagerbrev for deltagelse i kurser. For øvrige arrangementer fungerer din bekræftelse på tilmelding, som billet.
10. Forbehold
Det Danske Spejderkorps kan se sig nødsaget til at aflyse et kursus eller arrangement. Sker dette vil tilmeldte deltagere modtage besked herom, samt få refunderet deltagerafgiften.
11. Ændringer
Kurser:
Vi udvikler løbende vores kurser, og derfor kan der forekomme ændringer i kursusbeskrivelserne. Eventuelle ændringer bliver offentliggjort og opdateret på xxxxxx.xxx.xx. Vi forbeholder os ret til at ændre tid, kursussted, pris, kursusleder og indhold samt ret til at aflyse et kursus eller et arrangement, såfremt deltagerantallet bliver mindre end forudsat. Ved aflysning eller væsentlige ændringer får den enkelte deltager besked direkte til den e-mail adresse, der er opgivet ved tilmelding.
Øvrige arrangementer:
Vi bestræber os på at på at holde vores informationer om arrangementer opdateret via vores hjemmeside på xxxxxx.xxx.xx. Sker der ændringer eller aflysning vil den enkelte deltager få besked direkte til den e- mail adresse, der er opgivet ved tilmelding.
12. Forbehold
Du skal acceptere disse betingelser for at handle på xxxxxx.xxx.xx.
13. Købe- og aftaleretlige regler
Når du handler på xxxxxx.xxx.xx, gælder dansk rets almindelige købe- og aftaleretlige regler, herunder reglerne om forbrugerkøb. Som forbruger er du derfor beskyttet af den gældende lovgivning på området, dvs. særligt Købeloven og Forbrugeraftaleloven.
14. Persondata
I overensstemmelse med Persondataloven, vil Det Danske Spejderkorps, som dataansvarlige, give enhver der begærer det, meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende. Behandles der personoplysninger, vil der blive givet meddelelse om;
1.hvilke oplysninger der behandles, 2.behandlingens formål,
3.hvem der måtte modtage oplysningerne samt 4.hvorfra oplysningerne stammer.
En registreret kan til enhver tid over for Det Danske Spejderkorps gøre indsigelse mod, at oplysninger om vedkommende gøres til genstand for behandling.
Det Danske Spejderkorps opbevarer din oplysninger forsvarligt, og giver kun adgang til dine data for personer med relevante arbejdsopgaver. Når vi ikke har behov for dine data længere, så sletter vi dem igen.
15. Tvister
Enhver tvist om handel på xxxxxx.xxx.xx, og om disse vilkår, afgøres efter dansk ret ved de almindelige domstole