vers. 4
Budgetnotat 2017
vers. 4
pr. 29. september 2016
1
000-0000-00000
Revideret 3.10.2016
Indhold
1 – Status for Budget 2017 - 2020 1
2 – Aftale om kommunernes økonomi 1
3 – Ændringer mellem 1. og 2. behandling af budgettet 1
4 – Befolkningsprognose 3
5 – Indtægter fra skat-, tilskud- og udligning samt selvbudgettering 5
5.1 – Indtægter fra skat 5
5.2 – Indtægter fra tilskud og udligning 11
5.3 – Selvbudgetteringsanalyse 21
6 – Omprioriteringsbidrag (ikke opdateret siden 1. behandling) 37
7 – Anlæg 38
8 – Investeringspulje 39
9 - Effektiviseringer og besparelser 43
10 – Udvidelser 44
11 – Tekniske korrektioner 44
12 – DUT, ny lovgivning (Ikke opdateret siden 1. behandling) 47
13– Serviceudgifter 49
14 – Pris- og lønfremskrivning (ikke opdateret siden 1. behandling) 51
15 – Budgettering af renter, afdrag og låneoptagelse 53
16 – Budgetseminar og den videre proces 57
17 – Høringsproces og borgerinddragelse 59
18 – Nøgletal (Ikke opdateret siden 1. behandlingen af budgettet) 59
1 – Status for Budget 2017 - 2020
I dette bilag uddybes og samles de væsentligste temaer i budget 2017-2020. Status er, at der er indgået en budgetaftale den 29. september 2016. Med udgangspunkt i det budgetforslag der blev 1. behandlet i Byrådet den 8. september 2016, samt budgetaftalen jf. sagens bilag 2, forelægger forvaltningen nu budget 2017-2020 til Økonomiudvalgets 2. behandling den 6. oktober 2016 samt behandlingen i Byrå- det den 12. oktober 2016.
Bilaget er en opfølgning på vers. 3 af budgetnotat 2017-2020, som var bilag til budgetsagen, der blev forelagt Økonomiudvalget og Byrådet ved 1. behandlingen af budget 2017-2020. Budgetnotatet har løbende i budgetprocessen været opdateret med ny viden, løbende beslutninger og særlige problemstil- linger vedr. budget 2017-2020, og har tidligere været forelagt Økonomiudvalget og Byrådet i februar, maj og september 2016.
Udgangspunktet for budgettet er kommunens Totalbudget 2017-2020 jf. sagens bilag 1, som viser det samlede budget i en oversigt, hvor kommunens udgifter til drift, finansiering samt budgetbalancen for budgetperioden er vist.
2 – Aftale om kommunernes økonomi
Den 10. juni 2016 indgik regeringen og KL aftalen om kommunernes økonomi for 2017. Aftalen in- deholder en række centrale elementer, der er indarbejdet i budgetforslag 2017-2020, og som er nærme- re beskrevet nedenfor. Blandt de centrale emner kan nævnes:
• Ny lovgivning (DUT) – som er uddybet i afsnit 12.
• 2,2 mia. kr. af omprioriteringsbidraget tilbageføres kommunerne. Dog bidrager kommunerne sam- tidig med 0,3 mia. kr., som findes ved mere effektiv administration. Der tilbageføres derfor 1,9 mio. kr. (netto) til kommunerne jf. afsnit 6.
• Tilskud til styrket likviditet på samlet 10,6 mio. kr. i Furesø Kommune
• Skattefastsættelse
• Yderligere reguleringer af bloktilskuddet (Finanslovspuljer)
• Anlæg
• Lånerammer – lånepulje til projekter med effektiviseringspotentiale – hvor Furesø Kommune har fået et lånetilsagn på 25,2 mio. kr., jf. afsnit om anlæg.
• Midtvejsregulering af budget 2016
• Flygtninge
• Folkeskolen
• Det specialiserede socialområde
• Sundhed
Der henvises i øvrigt til notat om økonomiaftalen, som er udsendt til Byrådet 23. juni 2016.
3 – Ændringer mellem 1. og 2. behandling af budgettet
Som led i de politiske forhandlinger om budget 2017-2020 har forvaltningen indarbejdet en række ændringer til budgettet siden både 1. behandlingen i Økonomiudvalget den 31. august 2016 samt By- rådet den 8. september 2016. og som følge af det indgåede budgetforlig jf. sagens bilag 2. Ændringer- ne er vist nedenfor.
Hele 1.000 kr.
Ændringer mellem 1. og 2. behandling | Budget 2017 | Budget 2018 | Budget 2019 | Budget 2020 | I alt |
+ = udgift og - = indtægt | |||||
Besparelses- og effektiviseringskatalog | 2.888 | 2.850 | 22.850 | 32.850 | 61.438 |
BSU 7 - Decentralt udmøntet rammebesparelse på dagtilbudsområdet udgået | 1.000 | 1.000 | 1.000 | 1.000 | |
BSU 8 - Decentralt udmøntet rammebesparelse på skole- og FFO-området udgået | 1.000 | 1.000 | 1.000 | 1.000 | |
BSU 6 - Ændring af kommunens FFO 3 tilbud udgået | 188 | 450 | 450 | 450 | |
MPT 4 - Nedjustering af aktiviteterne på klima- og mil- jøområdet | 100 | 100 | 100 | 100 | |
MPT 5 - Rammesparelse på Driftsgården udgået | 300 | 300 | 300 | 300 | |
KFIU 3 – Aftale med FOU: Bedre udnyttelse af ressour- cerne, samt besparelser indenfor kultur-, fritids- og idrætsområdet | 300 | ||||
Bortfald af besparelser i 2019 og 2020 | 20.000 | 30.000 | |||
Tekniske korrektioner | 7.660 | 3.185 | 3.659 | 3.581 | 18.085 |
IT-forsyningen | -338 | -1.048 | -1.366 | -1.599 | |
Omplaceringer fra anlæg til drift: | |||||
Digitalisering - udgifter | 6.380 | 3.440 | 3.650 | 3.660 | |
Digitalisering - indtægter | -1.017 | -727 | -145 | ||
Nyt omsorgssystem på ældre og voksenområdet | 1.450 | ||||
Pulje til vedligehold af idrætsanlæg | 000 | 000 | 000 | 350 | |
Renovering og nyetablering af idræts-, kultur- og fritids- institutioner | 600 | 600 | 600 | 600 | |
Afledt drift af anlæg - Drift af jord sydlejren | 35 | 70 | 70 | 70 | |
Afledt drift anlæg - udvalgte vejprojekter | 200 | 400 | 400 | 400 | |
Jonstrupsamlingen overgår til Furesø Museer | 100 | 100 | 100 | ||
Udvidelser | 7.000 | 6.900 | 2.900 | 2.900 | 19.700 |
ØU 1U - Indsats i forhold til veteraner i Furesø Kommu- ne | 100 | 100 | 100 | 100 | |
ØU 2U - Indbrudsbekæmpelse | 125 | 125 | 125 | 125 | |
BSU 1U - Pulje til "mere pædagogisk personale i dagtil- bud", jf. økonomiaftalen mellem Regeringen og KL | 1.497 | 1.497 | 1.497 | 1.497 | |
BSU 2U - Styrkelse af daginstitutions- og skoleområdet | 2.000 | 2.000 | |||
KFI 2U - Jonstrupsamlingen overgår til Furesø Museer | 100 | ||||
SSU 1U - Pulje til ”Klippekort til ekstra hjemmehjælp", jf. økonomiaftalen mellem Regeringen og KL | 1.178 | 1.178 | 1.178 | 1.178 | |
SSU 2U - Opretholdelse af godt serviceniveau på hjem- mehjælpsområdet | 2.000 | 2.000 | |||
Hele 1.000 kr.
Ændringer mellem 1. og 2. behandling | Budget 2017 | Budget 2018 | Budget 2019 | Budget 2020 | I alt |
+ = udgift og - = indtægt | |||||
Anlæg | -8.475 | -1.665 | -3.139 | -3.061 | -16.340 |
Ændringer sfa af overførsel til drift | -7.475 | -2.665 | -3.139 | -3.061 | |
Farum Midtby | -1.000 | -1.000 | |||
Udvalgte vejprojekter | 2.000 | 2.000 | |||
PCB – Solvangskolen | -2.000 | ||||
Finansiering | -4.434 | -13.393 | -16.981 | -33.893 | -68.701 |
Provenu v/selvbudgettering vedr. 2017 - skat | -57.937 | ||||
Provenu v/selvbudgettering vedr. 2017 - tilskud og udligning | 53.735 | -21.361 | |||
Dødsboskat | -3.202 | ||||
Selvbudgettering fra 2016 | -6.500 | ||||
Nedsættelse af dækningsafgift | -232 | -232 | 0 | -232 | |
Ændret fremskrivning af særtilskud | -986 | -1.881 | -3.046 | ||
Opdatering af overslagsår ift. Økonomisk redegørelse og KL's tilskudsmodel | -8.973 | -8.600 | -8.754 | ||
Opjustering af renteindtægter | -500 | ||||
I alt konsekvenser | 4.439 | -2.023 | 9.389 | 2.477 | 14.182 |
Ændringerne dækker både over justeringer af effektiviserings- og besparelseskataloget, ændringer af tekniske korrektioner samt ændrede og nye udvidelser af driftsbudgettet. Dertil kommer ændringer af anlægsprogrammet. Endeligt har forvaltningen gennemført en analyse af valg af selvbudgettering samt opdateret indtægtssiden i budgetoverslagsårene jf. afsnit 5.1 – 5.3 nedenfor. De samlede opdateringer har givet en anledning til en samlet nedjustering af budgettet med 4,4 mio. kr. i 2017, en opjustering på 2,0 mio. kr. i 2018 og en nedjustering af budgettet på hhv. 9,4 mio. kr. i 2019 og 2,5 mio. kr. i 2020. Budgettet er i den samlede budgetperiode opjusteret med 14,2 mio. kr. sammenlignet med 1. behandlingen i Byrådet den 8. september 2016.
4 – Befolkningsprognose
Forvaltningen har sammen med Cowi udarbejdet kommunens befolkningsprognose for 2017. Befolk- ningsprognosen er godkendt af Økonomiudvalget og Byrådet i marts 2016, og danner udgangspunkt for flere dele af budget 2017-2020. Tabel 2 nedenfor viser befolkningsprognosen for 2016 og 2017 samt de budgetforudsætninger, der er indarbejdet i vedtaget budget 2016-19, samt budget 2017.
Tabel 1: Befolkningsprognoser og budgetforudsætninger 2016-20
2016 | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | |
Befolkningsprognose 2016 (pr. marts 2015) | 39.543 | 40.151 | 40.663 | 41.054 | 41.314 |
Faktisk befolkningstal 1. januar 2016 | 40.176 | ||||
Befolkningsprognose 2017 (pr. marts 2016) | 40.176 | 40.458 | 40.953 | 41.553 | 42.131 |
Budgetforudsætning, der er anvendt i Total- budget 2017 – 2020 | 40.569* | 40.953 | 41.553 | 42.131 | |
Faktisk befolkningstal pr. 19. september 2016 | 40.542 |
*statsgaranteret og selvbudgetteret betalingskommunefolketal jf. afsnit 5.3.
Befolkningsprognosen viser overordnet set følgende forventninger til udviklingen i antal borgere i Furesø Kommune:
Økonomiudvalget og Byrådet vedtog nye principper for tekniske korrektioner i maj 2016. Som følge af beslutningen er budgetrammerne for 2017-2020 ikke korrigeret som følge af ændringer i den demo- grafiske udvikling på dagtilbud- og skoleområdet samt sundheds- og ældreområdet.
Kommunens befolkningsprognose indgår endvidere i en vurdering af valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. En analyse heraf fremgår af afsnit 5.3 nedenfor.
Det statsgaranterede betalingskommunefolketal er 40.569 borgere, mens det reelle betalingskommune- folketal pr 19. september 2016 udgør 50.542 borgere. Forvaltningen har gennemgået boligprogrammet og vurderer, at der mangler at flytte nye borgere ind i maksimalt 20 boliger, hvilket giver ca. 50 nye borgere. Herudover kommer effekterne af eventuel fortætning i 4. kvartal 2016. Furesø Kommune har herudover haft en højere fortætning end forventet i de første tre kvartaler, idet den lave flygtningekvo- te er modsvaret af befolkningstilvæksten, der derfor ligger over kommunens befolkningsprognose. På baggrund heraf er det forudsat i analysen af selvbudgettering, at betalingskommunefolketallet pr. 1. januar 2017 vil være på det statsgaranterede niveau.
I forhold til budgetoverslagsårene har udviklingen i befolkningstilvæksten i 2016 ikke givet anledning til at ændre skønnet for antal borgere i 2018-2020 i forhold til befolkningsprognosen, og det grundlag der ligger i beregningen af tilskuds- og udligningsbeløbene for 2018-2020. Hvis befolkningstallet en- der på 40.569 borgere pr. 1. januar 2017, er det reelt en opjustering af kommunens befolkningsprogno- se, men dette modsvares af lavere flygtningekvoter i 2018 - 2020, hvilket har betydning for befolk- ningstallet i 2018 og frem. Så givet de øvrige usikkerheder der er, fastholdes de befolkningstal der er
indarbejdet på indtægtssiden ved 1. behandlingen af budget 2017-2020 også ved 2. behandlingen af budget 2017-2020.
5 – Indtægter fra skat-, tilskud- og udligning samt selvbudgettering
5.1 – Indtægter fra skat
I dette afsnit redegøres for budgettering af Furesø Kommunes indtægter fra skat 2017 - 2020, som indgår i forvaltningens Totalbudget 2017 - 2020 til budgettets 2. behandling d. 12. oktober 2016 i By- rådet.
Furesø Kommunes skatteindtægter kommer fra:
1. Personskatter
2. Grundskyld og anden skat på fast ejendom (dækningsafgift)
3. Selskabsskat
4. Anden skat pålignet visse indkomster
I nedenstående tabel 1 ses fordelingen af kommunens skatteindtægter på i alt 2,561 mia. kr. 2017.
Tabel 1: Oversigt over skatteindtægter 2017 – 2020
(1.000 kr.) | B2017 | BO 2018 | BO 2019 | BO 2020 |
Selvbudgettering | ||||
Indkomstskatter | -2.267.014 | -2.304.658 | -2.404.109 | -2.492.395 |
Grundskyld | -274.978 | -290.771 | -302.730 | -320.038 |
Dækningsafgift m.v. | -13.723 | -12.795 | -12.795 | -12.795 |
Selskabskatter | -376 | -30.953 | -32.154 | -33.408 |
Anden skat | -4.888 | -7.502 | -4.300 | -4.300 |
I alt skatter | -2.560.978 | -2.646.679 | -2.756.088 | -2.862.936 |
Skatteprovenuet, som er vist i tabel 1, er beregnet ud fra skattesatserne som vist i tabel 2 nedenfor.
Tabel 2: Skattesatserne i budget 2017-2020
2016 | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | |
Personskatten i % | 24,8 | 24,8 | 24,8 | 24,8 | 24,8 |
Grundskyldspromillen i ‰ | 21,5 | 21,5 | 21,5 | 21,5 | 21,5 |
Dækningsafgift på erhvervsejendomme i ‰ | 6,5 | 6,0 | 5,5 | 5,5 | 5,5 |
Dækningsafgift af erhvervsejendomme kan højst opkræves med en promille på 10,0, mens loftet for grundskyldspromillen udgør 34,0 promille.
Økonomiaftalen for 2017 indeholder en aftale om, at nogle kommuner skal have mulighed for at sætte skatten op inden for en ramme på 200 mio. kr. Hvis disse skatteforhøjelser skal holdes inden for et uændret beskatningsniveau (overholdelse af et samlet skattestop) for kommunerne under ét, forudsæt- tes det, at andre kommuner sætter skatten ned svarende til et skatteprovenu på i alt 200 mio. kr.
Der er også i 2017 etableret en kompensationsordning for de kommuner, der vælger at sætte skatten ned. Tilskuddet til den enkelte kommune kan højst udgøre 75 pct. af provenutabet i 2017, 50 pct. i 2018 og 2019 og 25 pct. i 2020. Den samlede tilskudsramme udgør derfor 150 mio. kr. i 2017, 100
mio. kr. i 2018 og 2019, og 50 mio. kr. i 2020.
Provenutabet for den enkelte kommune opgøres som den samlede provenuændring for udskrivnings- procenten, grundskyldspromillen og promillen for udskrivning af dækningsafgift af erhvervsejen- domme. Tilskuddet beregnes med udgangspunkt i de nævnte procenter. Hvis der gennemføres skatte- nedsættelser på mere end 200 xxx.xx., vil de kommuner, der har de absolut største skattenedsættelser få reduceret deres tilskud. Som det fremgår af tabel 1 forventes kommunen, ved valg af selvbudgette- ring, at opnå et samlet skatteprovenu i 2017 på 2,561 mia. kr.
Personskatter
Indkomstskatter
Kommunens primære indtægtskilde udgøres af provenuet fra personskatterne, som udgør ca. 89 pct. af de samlede skatteindtægter.
Følgende forudsætninger ligger til grund for budgettering af personskatteindtægterne i budgetforsla- get:
• I budgetforslag 2017- der er forelagt til 1. behandling - er det statsgaranterede udskrivnings- grundlag og dertil knyttede tilskuds- og udligningsbeløb anvendt. Til 2. behandlingen er de selvbudgetterede skatter-, tilskuds- og udligningsbeløb anvendt. Afsnit 5.3 vurderer de forven- tede gevinster eller tab ved valg af selvbudgettering.
• I 2017 er det forudsat at personskatten i Furesø Kommune opkræves med en udskrivningspro- cent på 24,8 jf. tabel 2.
Tabel 3: Beregning af udskrivningsgrundlaget for 2017 - selvbudgettering
(1.000 kr.) | |
Indkomstskat vedr. 2014 pr. maj 2016 | 2.006.017 |
Korrektioner som følge af ændringer i skatte- | |
lovgivningen | -3.228 |
Korrigeret provenu af indkomstskat | 2.002.789 |
Korrigeret udskrivningsgrundlag for 2017 | 8.075.762 |
Opskrivningsprocent for 2014-2017 - selvbud- | |
gettering | 13,2 % |
Beregnet - selvbudgetteret udskrivnings- | |
grundlag for 2017 | 9.141.185 |
Udskrivningsprocent for peronskatter (Furesø Kommune) | 24,8 % |
Forventet provenu af personskatter – | |
selvbudgettering | 2.267.014 |
For overslagsårene 2018-2020 er selvbudgettering anvendt, hvor grundlaget for beregningen er:
• KL’s skøn for udskrivningsgrundlaget i Furesø Kommune
• For indbyggertallet er der taget udgangspunktet i den vedtagne befolkningsprognose fra marts 2016. Udviklingen i indbyggertallet fra 2017-2020 danner dermed grundlaget for beregningen af tilskuds- og udligningsbeløbene i budgetoverslagsårene. Befolkningstallene der ligger til grund for indtægtssiden er vist i tabel 4.
Tabel 4: Befolkningsprognose anvendt til budgettering af indtægter fra skat, tilskud- og udligning
2016 | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | |
Den vedtagne prognose fra marts 2016 | 40.152 | 40.458 | 40.953 | 41.553 | 42.131 |
Skøn på udviklingen i prognosen i % | 0,76 | 1,22 | 1,47 | 1,39 | |
Budgetforudsætning i budget 2017- | |||||
2020 | 40.569 | 40.953 | 41.553 | 42.131 | |
Opjustering* | 111 | 0 | 0 | 0 |
*Forskellen på de 111 borgere er et udtryk for at betalingskommunefolketallet i statsgarantien for 2017 netop er 111 borgere højere end
forventningerne i kommunens egen befolkningsprognose, jf. afsnit 4.
• KL’s vækstskøn for udskrivningsgrundlaget pr skatteyder er anvendt både for mellemåret 2015 og 2016, budgetåret 2017 er baseret på selvbudgettering, mens overslagsårene 2018-2020 er baseret på KL’s vækstrater. De anvendte vækstskøn er vist i tabel 5.
Tabel 5: Skøn på udviklingen i udskrivningsgrundlaget 2015- 2020
2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | |
Budgetoplæg 2017 Det vedtagne budget 2016 | 4,6 3,9 | 4,7 3,2 | 2,7 2,9 | 1,7 2,7 | 4,3 2,7 | 3,7 |
Ændring i procentpoint | 0,8 | 1,5 | -0,2 | -1,0 | 1,6 |
Note: Vækstraterne bygger på KL`s skøn på udviklingen fra september 2016.
Udviklingen i de anvendte vækstskøn fra det vedtagne budget for 2016 til det udarbejdede budget for 2017 er vist i tabel 5.
I tabel 6 ses den skønnede udvikling i udskrivningsgrundlaget som forudsat i vedtaget budget 2016- 2019, samt den forventede udvikling i udskrivningsgrundlaget i KL’s beregning af udskrivningsgrund- laget, som er lagt til grund for budget 2017-2020 jf. tabel 6.
Tabel 6: Udviklingen i udskrivningsgrundlaget 2015- 2020
(Mio. kr.) | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 |
Budget 2017 | 8.496,4 | 8.899,8 | 9.141,0 | 9.299,0 | 9.694,0 | 10.050,0 |
Skøn fra det vedtagne budget 2016 | 8.403,2 | 8.742,2 | 8.981,5 | 9.263,9 | 9.535,5 | |
Ændring | 93,2 | 157,6 | 159,5 | 35,1 | 158,5 |
Udskrivningsgrundlaget i budgetoplægget for 2017 er baseret på selvbudgettering. I det vedtagne budget for 2016 er udskrivningsgrundla- get i 2017 beregnet på baggrund af selvbudgettering
En stigning i vækstskønnene for udskrivningsgrundlaget for årene 2015 og 2016 betyder, at udskriv- ningsgrundlaget stiger mere end forventet, når der ses på de foreløbige afregninger af borgernes ind- komster. Det betyder, at valg af selvbudgettering i 2016 har været korrekt. På samme måde er der en væsentlig opjustering af indkomsterne i 2017, hvilket ligeledes er med til at gøre selvbudgettering attraktiv i 2017, jf. afsnit 1.3.
Endeligt baseres budgetoverslagsårene på de selvbudgetterede skøn for væksten i udskrivningsgrund- laget, som ligeledes ligger højere end forudsat i vedtaget budget 2016.
Det betyder, at der er tegn på, at den markante vækst i folketallet i 2015 og 2016 afspejler sig i ud- skrivningsgrundlagets foreløbige opgørelser, men ikke i statsgarantien for 2017, som er beregnet på baggrund af indkomsterne i 2014 og en landsgennemsnitlig vækst i indkomsterne fra 2014-2017.
Tabel 7: Antal indbyggere
0000 | 0000 | 0000 | 0000 |
Budgetoplæg 2017 | 40.569 | 40.953 | 41.553 | 42.131 |
Det vedtagne budget 2016 | 40.451 | 40.963 | 41.354 | |
Ændring | 118 | -10 | 199 |
Til beregning af kommunens udskrivningsgrundlag anvendes det forventede antal indbyggere, der er tilmeldt folkeregistret, og ikke beta- lingskommune folketallet, der benyttes til beregning af tilskud- og udligningsbeløb. Betalingskommunefolketallet i statsgarantien er bereg- net af Social- og Indenrigsministeriet til 40.569
Budget 2017 er som nævnt – i modsætning til 1. behandlingen - baseret på selvbudgetterede skatter. I tabel 8 vises ændringen af provenuet fra personskatterne for 2017 - 2020, hvor provenuet for 2017 og budgetoverslagsårene er beregnet på baggrund af. Tabellen viser, at kommunen i 2017 vil få et mer- provenu af personskatterne på 39,7 mio. kr. i forhold til forventningen i budget 2016-2019 for budget 2017.
Tabel 8: Ændring i provenu - personskatter
(Mio. kr.) | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 |
Budgetoplæg 2017 | -2.267,0 | -2.304,7 | -2.404,1 | -2.492,4 |
Skøn fra det vedtagne budget 2016 | -2.227,3 | -2.297,5 | -2.364,8 | |
Ændring (-=merindtægt) | -39,7 | -7,2 | -39,3 |
På s. 18 er vist en detaljeret opgørelse af kommunens indtægter fordelt på henholdsvis skatter, samt tilskud- og udligning. Hovedtendenserne er gengivet i nedenstående tabel.
Tabel 9: Sammenligning af det samlede indtægtsbudget i vedtaget budget 2016 for 2017-2019 samt budget 2017-2020
(1.000 kr.) | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | |
Budget 2017 – selvbudgettering | 83.868 -2.560.978 | 101.459 -2.646.679 | 133.254 -2.756.088 | 135.608 -2.862.936 | |
Tilskud og udligning Skatter | |||||
1) | Nettoindtægt | -2.477.110 | -2.545.220 | -2.622.834 | -2.693.027 |
. | |||||
Det vedtagne budget for 2016 | |||||
Tilskud og udligning | 55.961 | 101.406 | 150.919 | ||
Skatter | -2.535.029 | -2.648.970 | -2.734.545 | ||
2) 3=(1-2) | Nettoindtægt | -2.479.068 | -2.547.564 | -2.583.626 | |
Ændring | 1.958 | 2.344 | -39.208 | ||
Sammenlignes det fremlagte budget 2017 med vedtaget budget 2016 er der tale om et samlet fald i indtægter fra skat, tilskud- og udligning på 2,0 mio. kr. i 2017, 2,3 mio. kr. 2018 samt en forventet stigning i indtægterne på 39,2 mio. kr. i 2019.
Der er enkelte store afvigelser mellem budget 2017 og det vedtagne budget for 2016 i henholdsvis opadgående og nedadgående retning, som navnlig skyldes følgende forhold:
• Ændringer i befolkningen – og sammensætningen heraf (tabel 7 og 10)
• Ændring af vækstskøn (tabel 5)
• Regulering af puljen til fordeling af statstilskud
• Bidrag til landudligningen
• Ændringer i budgetgarantien
• Selskabsskatteafregning
Tabel 10: Betalingskommunefolketal anvendt til beregning af tilskud og udligning
0000 | 0000 | 0000 | 0000 | |
Skøn i budget 2017 | 40.569 | 40.953 | 41.553 | 42.131 |
Det vedtagne budget for 2016 for budgetover- slagsår 2017 | 40.451 | 40.963 | 41.354 | |
Ændring | 118 | |||
Eget skøn på folketal 2017 (befolkningsprog- | ||||
nose 2016) | 40.458 | 40.953 | 41.553 | 42.131 |
Forskel i forhold budget 2017 | 111 | 0 | 0 | 0 |
Betalingskommunefolketallet for 2017 er fra statsgarantien
Betalingskommunefolketallet svarende til 40.569 borgere anvendes i budget 2017 ved selvbudgette- ring, men folketallet svarer ligeledes til det statsgaranterede niveau jf. afsnit 4 og 5.3. I budgetover- slagsårene er egne skøn for betalingskommunefolketal anvendt, svarende til det forventede folketal i kommunens befolkningsprognose for 2017 og frem
Det er Danmarks Statistik, der beregner folketallet, der ligger til grund for statsgarantien.
Ved selvbudgettering er det kommunens eget skøn på befolkningen, der skal anvendes i budgetterin- gen af skat, tilskuds- og udligningsbeløbene for 2017. I budget 2017 ligger kommunens eget skøn for betalingskommunefolketallet for 2017, 111 borgere lavere end statsgarantien og de selvbudgetterede folketal.
Valget mellem statsgaranti eller selvbudgettering i 2017
Byrådet skal i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2017 tage stilling til, hvorvidt kommunen skal vælge at budgettere med statsgarantien for udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning, eller at selv- budgettere udskrivningsgrundlaget samt tilhørende foreløbige skøn for tilskud og udligning.
Forvaltningen har frem mod 2. behandlingen af budget 2017-2020 i Økonomiudvalget og Byrådet gennemført en analyse heraf, og lægger i den forbindelse op til, at Furesø Kommune selvbudgetterer i 2017 jf. afsnit 5.3 nedenfor.
Grundskyld og anden skat på fast ejendom
Grundskyld og dækningsafgift
Grundskylden er en kommunal skat, som skal betales af alle grundejere. Grundskylden opkræves af de afgiftspligtige grundværdier med den fastsatte promille. Grundværdien beregnes på baggrund af de skattepligtige grundværdier opgjort pr. 1. oktober 2015. I budget 2017-2020 er der forudsat:
1. En grundskyldspromille på 21,5
Grundskyld af produktionsjord på 6,7 promille.
2. Der forudsættes opkrævet en uændret dækningsafgift på 10,750 promille af offentlige ejen- dommes grundværdi for ejendomme, som er fritaget for kommunal grundskyld.
3. Der forudsættes opkrævet en dækningsafgift af forskelsværdi mellem grundværdien og ejen- domsværdien for de offentlige ejendomme, der er fritaget fra grundskyld, på uændret 8,75 promille. Byrådet bestemmer selv om denne afgift skal opkræves.
4. Der forudsættes opkrævet en dækningsafgift på 6,0 promille i 2017 og 5,5 promille i 2018 af forskelsværdien mellem grundværdien og ejendomsværdien for forretningsejen- domme. Det er dermed i budgettet til 2. behandlingen forudsat, at kommunen sænker grundskyldspromillen med 0,5 promille i hhv. 2017 og 2018 og modtager – ligesom tidli-
gere år – en kompensation både for nedsættelsen i 2017 og nedsættelsen i 2018.
Kommunal grundskyld
Det samlede provenu for grundskyld udgør 279,9 mio. kr. i 2017. Beregningsgrundlaget for opkræv- ning af grundskyld er statsgarantien for 2017, som beregnes ud fra de samlede grundværdier i ejen- domsskatteregisteret (ESR) pr. juni 2016 fremskrevet med reguleringen af grundværdiloftet jf. neden- for.
I 2003 blev der indført et loft over beregningsgrundlaget for grundskylden. Dette betyder, at den af- giftspligtige grundværdi maksimalt kan stige med en reguleringsprocent, der fastsættes af Folketingest Finansudvalg for et år ad gangen, og udmeldes samtidig med aftalen om den kommunale økonomi for det kommende år. Dette betyder, at grundejere kun skal betale skat af den såkaldte grundskatteloft- værdi forudsat, at denne værdi er lavere end grundværdien. Hvis dette ikke er tilfældet, er det grund- værdien, der skal betales skat af.
Idet reguleringsprocenten gør, at lofterne for en stigende andel af kommunens ejendomme overstiger de reelle grundværdier, overgår en stigende andel af grundejerne til at blive beskattet af de reelle grundværdier. Det betyder, at væksten i kommunens provenu fra grundskyld vil blive lavere end selve reguleringsprocenten.
Der er gennem en periode foretaget tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævet grundskyld i sager om fradrag for forbedringer og vurderingsændringer. Der indkommer stadigvæk klager fra grundejere i disse sager. Derfor er der afsat et puljebeløb på 5,0 mio. kr. i 2017 samt 1,5 mio. kr. i årene 2018 – 2020 til imødegåelse af mulige fremtidige tilbagebetalinger. Tilbagebetalingerne påvirker ligeledes udviklingen i grundværdierne i takt med at disse registreres i ESR.
I tabel 12 vises udviklingen i beregningsgrundlaget og opkrævning af grundskyld.
Tabel 12: Beregningsgrundlaget for opkrævning af grundskyld
Boliger (1.000 kr.) | 2016 | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 |
Grundskatteloftsværdi Reguleringsprocent | 12.944.928* | 12.995.057 4,4 | 13.566.840 4,5 | 14.123.080 4,4 | 14.928.095 5,6 |
Provenu ekskl. pulje til tilbagebetalinger | 278.316 | 279.394 | 291.687 | 303.646 | 320.954 |
Produktionsjord (1.000 kr.) | 2016 | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 |
Grundskatteloftsværdi Reguleringsprocent | 86.525 | 87.153 0,0 | 87.153 0,0 | 87.153 0,0 | 87.153 0,0 |
Provenu | 000 | 000 | 000 | 584 | 584 |
*Reguleringsprocenten i 2017 er ikke retvisende idet grundskatteloftsværdien er opgjort inden folketinget besluttede at fastfryse grundværdierne på 2015 niveau med Finansloven for 2016.
Anden skat på fast ejendom (dækningsafgift)
Provenuet udgøres af diverse dækningsafgifter. Størstedelen af provenuet (ca. 82 pct.) kommer fra dækningsafgift af forskelsværdien for erhvervsejendomme. Beregningsgrundlaget for forretningsejen- domme er opgjort til 1,856 mia. kr. i budget 2017. Det samlede provenu for anden skat på fast ejen- dom udgør 13,7 mio. kr. i 2017, og 12,8 mio. kr. i årene 2018-2020.
Dækningsafgiften på forretningsejendomme er gradvist blevet sænket i budgetperioden 2014-2016 fra 10,0 til 6,5 promille, hvilket gør det mere attraktivt for virksomhederne at være i Furesø Kommune.
Nedsættelsen skal ses i sammenhæng med det tætte samarbejde, som Furesø Kommune har med det lokale erhvervsliv, som forpligter sig til, via Jobcentret at skabe flere ordinære job, løntilskudsjob, virksomhedspraktikker mv. til kommunens ledige, herunder til flygtninge. Der lægges også i budget 2017 op til en udvidelse af samarbejdet, samt en nedsættelse af dækningsafgiften fra 6,5 til 6,0 promil- le i 2017 og yderligere til 5,5 promille i 2018.
Selskabsskat
Selskabsskatterne for 2017 er beregnet og udmeldt fra Social- og Indenrigsministeriet på baggrund af provenuet fra selskabsskat for skatteåret 2015 (vedrørende indkomståret 2014 og tidligere år). Furesø Kommune modtager i 2017 en skatteindtægt på 0,3 mio. kr. inkl. tilbagebetaling af fejlagtigt lignet beløb på 29 mio. kr.
Det bør bemærkes, at det er staten, der opkræver 25 % i selskabsskat fra virksomhederne og herefter viderefordeler 13,4 % af statens skatteprovenu til kommunerne. Kommunerne modtager derfor samlet ca. 3,4 % af virksomhedernes overskud i selskabsskatteindtægter. Virksomhedernes overskud skal derfor ændre sig relativt meget, før det afspejler sig i det kommunale budget.
Det særlige ved skatteindtægterne i 2017 er, at Social- og Indenrigsministeriet har fordelt 29,0 mio. kr. for meget i selskabsskatteindtægter til Furesø Kommune i 2016. Det skyldes en indberetningsfejl i SKAT’s systemer. Beløbet skal tilbagebetales i 2017.
For at neutralisere denne fejl, så den ikke påvirker den samlede budgetbalance i 2016 og 2017, har forvaltningen reserveret en pulje til tilbagebetalingen af provenuet i 2016 med en modgående post i 2017. Puljen udgør 14,5 mio. kr. svarende til halvdelen af det fejlagtigt udbetalte beløb, idet den anden halvdel af beløbet udlignes i tilskuds- og udligningssystemet. Problemstillingen er illustreret i tabel 13 nedenfor.
Tabel 13: Selskabsskatter og udligning heraf i budget 2016-2020
Selskabsskat (1.000 kr.) | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2019 |
1: Selskabsskat | 58.966 | 376 | 30.953 | 32.154 | 33.408 |
-heraf fejlagtigt udbetalt beløb | 29.000 | -29.000 | 0 | 0 | 0 |
2: Pulje til regulering fejlagtigt udbetalt | |||||
beløb | -14.500 | 14.500 | |||
3: Udligning af selskabsskat | -7.416 | 23.340 | 11.390 | 11.660 | 11.544 |
-heraf udligning sfa. fordelingsfejl | 14.500 | -14.500 | 0 | 0 | 0 |
Provenu af selskabsskat netto efter til- skud og udligning (sum af 1+2+3) | 37.050 | 37.464 | 42.343 | 43.814 | 44.952 |
Anden skat pålignet visse indkomster
I 2017 forventes en skatteindtægt på 4,9 mio. kr. Provenuet består af provenuet fra dødsbobeskatning på 3,6 mio. kr. og forskerskat på 1,3 mio. kr. i 2016. I 2018 stiger provenuet fra dødsbobeskatning ekstraordinært til 6,2 mio. kr. grundet ekstraordinært høje enkeltsager, der er lignet i 2016.
5.2 – Indtægter fra tilskud og udligning
I dette afsnit redegøres for budgettering af Furesø Kommunes indtægter fra tilskud og udligning i 2017
- 2020, som indgår i forvaltningens Totalbudget 2017 - 2020 til budgettets 2. behandling d. 12. oktober 2016 i Byrådet.
Furesø Kommunes tilskuds- og udligningsbeløb kommer fra:
• Landsudligning - udligning af 61 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og be- regnede skatteindtægter (kaldet strukturelt over- eller underskud)
• Hovedstadsudligning - udligning af 27 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter (kaldet strukturelt over- eller underskud) samt overudligning
• Bloktilskud (statstilskud) - fordeles efter indbyggertal
• Særligt finansieringsbidrag til styrkelse af kommunernes likviditet
• Tilskudsordning for særligt ugunstigt stillede kommuner i Hovedstadsområdet
• Kompensation som følge af tab i forbindelse med refusionsreformen og tilpasningerne i tilskuds- og udligningssystemet
• Udviklingsbidrag til regionerne
• Særlige tilskuds- og udligningsordninger
o Beskæftigelsestilskud
o Skattepulje 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018
o Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner
o Tilskud til kommuner i Hovedstadsområdet med særlige økonomiske problemer
o Tilskud til akutfunktioner i hjemmeplejen
o Tilskud til et generelt løft af ældreplejen og styrket kvalitet i ældreplejen
o Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud
o Tilskud vedr. flygtninge
o Udligning af selskabsskat
o Udligning af kommunernes merudgiftsbehov vedr. indvandrere, flygtninge og ef- terkommere
o Pulje til midtvejsregulering af budgetgarantien som følge af lavere ledighed
o Midler der er afsat på Finanslov 2017
Tabel 1 viser tilskuds- og udligningsbeløbene, der i budget 2017-2020 er beregnet på baggrund af selvbudgettering for 2017, KL’s skøn for kommunens udskrivningsgrundlag i budgetoverslagsårene, og eget skøn for befolkningsudviklingen.
Tabel 1: Tilskud og udligning 2017-2020 – selvbudgettering i 2017
+=tilsvar -=tilskud | B 2017 | BO 2018 | BO 2019 | BO 2020 |
Udligning | ||||
Landsudligning | 119.580 | 167.131 | 193.455 | 209.267 |
Hovedstadsudligningen | 135.900 | 127.580 | 131.777 | 130.819 |
Udligning som følge af selvbudgettering | 53.735 | 0 | 500 | -21.361 |
Overudligning | 6.228 | 6.255 | 6.147 | 6.117 |
Udligning selskabsskat | -23.340 | -11.472 | -11.744 | -11.544 |
Tilskud sfa. akutfunktioner | -744 | -1.026 | 0 | 0 |
Udlændinge | ||||
Udligning – tilskud | -35.856 | -36.576 | -37.308 | -38.054 |
Udligning - tilsvar | 31.752 | 32.548 | 33.473 | 34.437 |
Statstilskud | ||||
Ordinært | -21.564 | -18.985 | -17.812 | -6.866 |
Betinget vedrørende service | -21.144 | -21.253 | -21.429 | -21.613 |
Betinget vedrørende anlæg | -7.044 | -7.084 | -7.141 | -7.204 |
Særlige tilskud og tilsvar | ||||
Tilsvar - kommuner med økonomiske vansk. | 5.136 | 5.376 | 5.626 | 5.851 |
Tilskud på daginstitutionsområdet | -4.188 | -4.272 | -4.358 | -4.445 |
Ældreområdet, generelt løft | -5.520 | -5.628 | -5.740 | -5.855 |
Ældreområdet, styrket kvalitet | -7.392 | -7.543 | -7.694 | -7.847 |
Finansieringsbidrag | -10.572 | 0 | 0 | 0 |
Tilskud sfa. finanslov 2017 | -2.900 | -2.400 | -2.400 | -2.300 |
Beskæftigelsestilskud | -51.132 | -51.132 | -51.132 | -51.132 |
Kompensation sfa. tab på refusionsreform | -2.316 | 0 | 0 | 0 |
Udviklingsbidrag til regionerne | 5.349 | 5.472 | 5.663 | 5.857 |
I alt tilskud og udligning (exkl. særtilskud/skattekomp) | 163.968 | 176.997 | 209.883 | 214.127 |
Særtilskud | -70.464 | -72.860 | -75.191 | -77.823 |
Kompensation fra skattepuljen (2014) | -6.924 | 0 | 0 | 0 |
Kompensation fra skattepuljen (2015) | -996 | -492 | 0 | 0 |
Kompensation fra skattepuljen (2016) | -1.020 | -1.020 | -510 | 0 |
Kompensation fra skattepuljen (2017) | -696 | -464 | -464 | -232 |
Kompensation fra skattepuljen (2018) | 0 | -696 | -464 | -464 |
I alt tilskud og udligning (inkl. særtil- | ||||
skud/skattekompensationer) | 83.868 | 101.459 | 133.254 | 135.608 |
Nedenfor gennemgås de tilskuds- og udligningsbeløb der ligger til grund for budget 2017-2020.
Furesø Kommunes udligningsbeløb
Den samlede udligning (lands- og hovedstadsudligning, udligning som følge af selvbudgettering og overudligning) beløber sig til 315,4 mio. kr. i 2017 jf. tabel 1., hvoraf 119,6 mio. kr. er landsudligning, 135,9 mio. kr. er hovedstadsudligning, 53,7 mio. kr. er udligning vedr. selvbudgettering og endeligt 6,2 mio. kr. som er overudligningsbidrag.
I forhold til vedtaget budget 2016 er der tale om væsentlige ændringer i kommunens bidrag til de tre udligningsordninger i 2017 og overslagsårene. Kommunen bidrager med 27,9 mio. kr. mere til udlig- ning i 2017 end oprindeligt budgetteret.
Det gælder særligt bidrag til landsudligningen- og hovedstadsudligningen der er højere end forventet, på grund af valg af selvbudgettering. Modsat gælder at de data der beregner den enkelte kommunes sociale udgiftsbehov er blevet opdateret. Dels er data blevet mere aktuelle – på grund af metodeskifte
– og dels er kommunens sociale udgiftsbehov steget relativt i forhold til andre kommuner pga. en væ-
sentlig stigning i antallet af borgere med lav uddannelse og enlige forsørgere. Dette betyder isoleret set at bidraget til landsudligningen er op mod 30 mio. kr. lavere end forventet. Dette påvirker ligeledes bidraget til hovedstadsudligningen, men dog i mindre omfang.
Samtidigt betyder den høje vækst i befolkningen i 2015 og 2016, at kommunens beregnede udgiftsbe- hov bliver større mens det beregnede beskatningsgrundlag bliver mindre. Det betyder samlet set at kommunens strukturelle overskud bliver mindre. Bidraget til landudligningen falder som følge heraf.
Statstilskud og tilskud til styrket likviditet
Staten yder et generelt tilskud (bloktilskud) til kommunerne. En del af det samlede bloktilskud går til finansieringen af landsudligningen og udligningstilskuddet til kommuner med et højt strukturelt un- derskud. Den resterende del af tilskuddet fordeles til kommunerne i forhold til deres indbyggertal.
Statstilskuddet der fordeles efter folketallet er væsentligt lavere end forventet. Kommunen modtager 30,5 mio. kr. mindre i statstilskud i 2017 end forventet for 2017 i budget 2016.
Den primære årsag er, at en langt større andel af bloktilskuddet fordeles i landsudligningen til kom- muner med et strukturelt underskud. Den samlede bloktilskudspulje der fordeles efter folketal er ca. 3 mia. kr. lavere i forhold til 2016. Dette skyldes, at kommunernes beregnede strukturelle underskud under et er større i 2017 end KL forudsatte for 2017 i vedtaget budget 2016.
Det samlede statstilskud er sammensat af et ordinært beløb på 21,6 mio. kr. og et betinget statstilskud vedrørende serviceudgifter på 21,1 mio. kr. Det betingede statstilskud svarer til Furesø Kommunes andel af de 3 mia. kr. af balancetilskuddet, som Finansministeren ved lov gjorde betinget af, at kom- munerne overholder servicerammen i 2017 i overensstemmelse med økonomiaftalen. Endeligt er 1 mia. kr. af bloktilskuddet gjort betinget af, at kommunerne under et overholder det aftalte anlægsni- veau i budgetterne for 2017. Furesø Kommunes andel af det betingede bloktilskud udgør 7,0 mio. kr.
I Økonomiaftalen for 2017 er der ligesom tidligere år, afsat et ekstraordinært finansieringstilskud sva- rende til et løft af bloktilskuddet på 3,5 mia. kr. samlet set, hvoraf 1,5 mia. kr. fordeles efter kommu- nernes andel af folketallet, mens den 2,0 mia. kr. fordeles af Social- og Indenrigsministeriet til de kommuner, der har den relativt laveste likviditet. Furesø Kommunes andel af de 1,5 mia. kr. udgør 10,6 mio. kr. Furesø Kommune er ikke kommet i betragtning i forbindelse med fordelingen af de 2,0 mia. kr.
I budgetoverslagsårene er det – i modsætning til vedtaget budget 2016 – ikke forudsat, at finansie- ringstilskuddet videreføres i 2018 og frem.
Udligning af selskabsskat
Det kommunale provenu fra selskabsskat indgår i en særskilt udligningsordning. Det vil sige, at de kommuner, hvor provenuet fra selskabsskat pr. indbygger er lavere end landsgennemsnittet, modtager et tilskud pr. indbygger svarende til 50 pct. af denne forskel. Omvendt skal kommunerne bidrage til udligningsordningen, hvis provenuet af selskabsskat er højere end landsgennemsnittet.
Furesø Kommunes provenu af selskabsskat vedrørende 2014, som indgår i budget 2017, er udmeldt af Social- og Indenrigsministeriet. Provenuet er på 0,3 mio. kr. Det betyder, at kommunens provenu fra selskabsskat ligger væsentligt under landsgennemsnittet hvilket betyder, at kommunen modtager 23,3 mio. kr. i udligning ved. selskabsskat i 2017 jf. tabel 1. At kommunens provenu ligger under landgen- nemsnittet skyldes en fordelingsmæssig fejl, hvor kommunen uretmæssigt har modtaget ca. 29 mio. kr. for meget i selskabsskat i 2016, som skal tilbagebetales i 2017. Det påvirker udligningsbeløbene vedr.
selskabsskat i 2016 og 2017. De budgetterede indtægter fra selskabsskat samt de dertilhørende udlig- ningsbeløb er budgetteret således, at fejlen ikke påvirker budgetbalancen i 2016 og 2017 samlet set, jf. tabel 13 i afsnit 5.1 om skatteindtægter.
Udligning vedr. indvandrere, flygtninge og efterkommere
I denne ordning udlignes kommunernes gennemsnitlige merudgifter i forbindelse med integration, sprogundervisning og sociale udgifter m.v. til udlændinge i forhold til kommunens folketal. Furesø Kommune bidrager med 31,8 mio. kr. til ordningen, men modtager omvendt 35,9 mio. kr. fra ordnin- gen, svarende til 4,1 mio. kr. (netto) i 2017 jf. tabel 1.
Tabel 4: Tilskud vedrørende udlændinge fra ikke-vestlige lande 2017
5.869
5.740
23.575
Tilskud pr. udlænding
Yderligere tilskud pr. 0-5-årig udlænding Yderligere tilskud pr. 6-16-årig udlænding
Tilskudsbeløb i kr.
Kilde: Kommunal udligning 2017 fra juli 2016.
Tilskud til kommuner i Hovedstadsområdet med særlige økonomiske problemer.
Furesø Kommune bidrager i 2017 med 5,1 mio. kr. til denne pulje (tilsvar). I 2017 udgør den samlede tilskudspulje 215,7 mio. kr. Samtidig modtager kommunen årligt et særtilskud fra denne pulje, der i henhold til Sammenlægningsaftalen blev fastsat til 50 mio. kr. årligt frem til 2021. Tilskuddet regule- res årligt med udviklingen i det kommunale beskatningsgrundlag i Hovedstadsområdet og udgør 70,5 mio. kr. i 2017. I foråret 2011 blev aftalen genforhandlet, den såkaldte ”Furesøaftale”, hvor statstil- skuddet blev forhøjet med 250 mio. kr. Dette forhøjede statstilskud vil blive udbetalt til kommunen i aftalte rater fra 2022 og frem. I budgetoverslagsårene er særtilskuddet fremskrevet med den forventede vækst i beskatningsgrundlaget i Hovedstadsområdet.
Skattepulje
Ligesom i aftalen for 2016 er der i aftalen for 2017 afsat en pulje, der kompenserer kommunerne for deres provenutab ved skattenedsættelser. Puljen udgør 200 mio. kr. i 2017. Tildeling af skattekompen- sationen er uændret i forhold til 2016, hvilket vil sige at 75 pct. af provenutabet i 2017 og 50 pct. i 2018 og 2019 samt 25 pct. i 2020. Herefter bærer kommunen selv det fulde provenutab. Provenutabet for den enkelte kommune opgøres som den samlede provenuændring for udskrivningsprocenten, grundskyldspromillen og promillen for udskrivning af dækningsafgift af erhvervsejendomme. Til- skuddet beregnes med udgangspunkt i de nævnte procenter. Hvis der under et gennemføres skattened- sættelser på mere end 200 mio. kr., vil de kommuner, der har de absolut set største beregnede tilskud få reduceret deres tilskud.
Herudover har Furesø Kommune sænket såvel indkomstskat, grundskyld og dækningsafgifter i budget 2013, 2014, 2015 og 2016. De respektive kompensationer udfases over årene og udgør samlet set i budget 2017 9,6 mio. kr. faldende til 0,7 mio. kr. i 2020, jf. tabel 1 ovenfor. Der er jf. afsnit 5.1 indar- bejdet en nedsættelse af dækningsafgiften med 0,5 promille i henholdsvis 2017 og 2018. Det er i bud- gettet forudsat, at Furesø Kommune i såvel 2017 som i 2018 bliver kompenseret for nedsættelsen af dækningsafgiften i begge år. Det er derfor implicit forudsat, at der også i aftalen om kommunernes økonomi for 2018 afsættes en pulje, der kompenserer kommuner, der sænker skatten.
Beskæftigelsestilskud
Med virkning fra den 1. august 2009 er beskæftigelsessystemet omlagt til et enstrenget kommunalt system. Et led i denne omlægning er, at kommunerne fra 2010 har overtaget udgifterne til dagpenge og aktivering af forsikrede ledige. I den forbindelse ydes der et årligt beskæftigelsestilskud til kommuner- ne. Hertil kommer, at der ultimo 2010 blev vedtaget en finansieringsreform på beskæftigelsesområdet, der ændrer væsentligt ved refusionstaksterne. I juni 2012 blev der ved lov vedtaget endnu en justering af beskæftigelsestilskuddet. Endeligt påvirker refusionsreformen, der har virkning fra 1. januar 2016, ligeledes kommunernes udgifter til medfinansiering af dagpenge til forsikrede ledige.
Beskæftigelsestilbuddet for 2017 består af:
• Et grundtilskud, som udgør den enkelte kommunes endelige beskæftigelsestilskud for 2015 korri- geret for lovændringer og pris- og lønudviklingen.
• Et merudgiftsbehov opgjort som forskellen mellem grundtilskuddet og de skønnede samlede kommunale udgifter for tilskudsåret.
Furesø Kommunes andel af beskæftigelsestilskuddet i 2017 er på 51,1 mio. kr.
Tilskud vedrørende ældreområdet
Kommunen modtager i 2017 et tilskud til et generelt løft af ældreplejen på 5,5 mio. kr. samt et tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen på 7,4 mio. kr. svarende til i alt 12,9 mio. kr. jf. tabel 1.
Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud
I forlængelse af finansloven for 2012 er der fastsat et tilskud til bedre normeringer og kvalitet i dagtil- bud fra 2013 og frem. Tilskuddet der i 2017 udgør 535,4 mio. kr. fordeles ud fra antallet af 0 – 5 årige børn i kommunen pr. 1. januar i budgetåret. Furesø Kommune modtager et tilskud på 4,2 mio. kr. i 2017.
Tilskud som følge af finansloven for 2017
I finanslovsforslag 2017 er der afsat 720 mio. kr. i 2017-2020 målrettet øget livskvalitet og selvbe- stemmelse for de ældre på plejehjemmene. Der er herudover afsat 580 mio. kr. i 2017-2020 til bedre dagtilbud. Såfremt disse bevillinger indgår i finansloven for 2017 vil det betyde, at Furesø Kommune vil modtage 2,9 mio. kr. i 2017 faldende til 2,4 mio. kr. i 2018 og 2019 samt 2,3 mio. kr. i 2020. De forventede bevillinger er indarbejdet i budget 2017-2020.
Kompensation vedr. refusionsreform og tilpasningerne i tilskud- og udligningssystemet
De samlede effekter af refusionsreformen på beskæftigelsesområdet samt de afledte tilpasninger i til- skuds- og udligningssystemet er beskrevet i et supplerende notat til korrektioner til budget 2016 jf. ØU
d. 26. august 2015. Idet den samlede effekt af både refusionsreformen og tilpasningerne i tilskuds- og udligningssystemet maksimalt må udløse et tab for den enkelte kommune svarende til 0,01 % af be- skatningsgrundlaget eller højst 10,0 mio. kr. i 2016, samt 0,02 % af beskatningsgrundlaget eller højst 20,0 mio. kr. i 2017, kompenseres de kommuner, der har et samlet tab der overstiger dette. Idet Furesø Kommune særligt på tilpasningerne i tilskuds- og udligningssystemet har et samlet tab på 25,3 mio. kr. modtager kommunen en kompensation på 10,7 mio. kr. i 2016 og 2,3 mio. kr. i 2017.
Tilskud til akutfunktioner i hjemmeplejen
I forlængelse af finansloven for 2016 er der afsat midler til styrkelse af de kommunale akutfunktioner i 2017. Tilskuddet, der i 2017 udgør 744 t. kr., gives til at gennemføre den kapacitetsopbygning mv., der er nødvendig for, at akutfunktionerne fra 2016 kan leve op til Sundhedsstyrelsens eksisterende faglige anbefalinger til akutfunktionerne om tilrettelæggelse, uddannelse og kompetencer, kvalitetssik- ring og -opfølgning samt udstyr. Primo 2017 udarbejder Sundhedsstyrelsen egentlige kvalitetsstandar- der for akutfunktionerne. Standarderne vil øge kravet til akutfunktionerne, hvorfor der afsættes yderli- gere midler til denne fase II i 2018. Tilskuddet udgør 1,026 mio. kr. i 2018.
Udviklingsbidrag – Sundhedsvæsenet
Kommunerne yder et udviklingsbidrag til regionerne på 100 kr. pr. indbygger i 2003-niveau (131 kr. i 2017-niveau). Bidraget er i 2017 beregnet til 5,3 mio. kr.
Budgetoversigt | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | ||||||||||||
1. behandling | 2. behandling inkl. selvbudgetterin g | Ændring i.f.h. til det 1. behandling | 1. behandling | 2. behandling | Ændring i.f.h. til det 1. behandling | 1. behandling | 2. behandling | Ændring i.f.h. til det 1. behandlin g | 1. behandling | 2. behandling | Ændring i.f.h. til det 1. behandling | |||||
Tilskud og udligning i alt | 29.437 -2.502.113 | 83.868 | 54.431 -58.865 | 119.746 -2.651.572 | 101.459 | -18.286 4.893 | 168.171 -2.774.025 | 133.254 | -34.918 17.937 | 189.563 -2.883.498 | 135.608 | -53.955 20.562 | ||||
Skatter | -2.560.978 | -2.646.679 | -2.756.088 | -2.862.936 | ||||||||||||
2. behandling af budget 2017 ØU 6. oktober 2016 | -2.472.676 | -2.477.110 | -4.434 | -2.531.826 | -2.545.220 | -13.393 | -2.605.854 | -2.622.834 | -16.981 | -2.693.935 | -2.727.328 | -33.393 | ||||
29.437 119.580 135.900 0 6.228 -23.340 -21.564 -21.144 -7.044 -35.856 31.752 5.136 -4.188 -5.520 -7.392 -10.572 -744 -2.900 5.349 -70.464 -6.924 -996 -1.020 -1.392 0 -2.316 -51.132 -2.502.113 -2.209.077 -376 -1.300 -3.588 -279.978 5.000 1.856 0 -891 -1.792 -11.967 | 54.431 0 0 53.735 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 696 0 0 0 -58.865 0 -57.937 0 0 0 0 0 -928 0 0 0 0 | 119.746 175.720 143.435 0 5.919 -11.390 -25.964 -21.188 -7.063 -36.757 32.449 5.376 -4.272 -5.628 -7.543 -1.026 -2.400 5.523 -71.873 0 -492 -1.020 -928 0 0 -51.132 -2.651.572 -2.312.753 -30.953 -1.300 -3.000 -292.271 1.500 1.856 0 -891 -1.792 -11.967 | -18.286 -8.589 -15.855 0 336 -82 6.979 -65 -21 181 99 0 0 0 0 0 0 0 -51 -986 0 0 0 464 -696 0 0 4.893 8.095 0 0 0 -3.202 0 0 -928 928 0 0 0 | 168.171 208.208 151.383 7.000 5.867 -11.660 -25.493 -21.364 -7.121 -37.308 33.373 5.626 -4.358 -5.740 -7.694 0 -2.400 5.733 -73.311 0 0 -510 -928 0 0 -51.132 -2.774.025 -2.422.046 -32.154 -1.300 -3.000 -304.230 1.500 1.856 0 -891 -1.792 -11.967 | -34.918 -14.753 -19.606 -6.500 280 -84 7.681 -65 -20 0 100 0 0 0 0 0 0 -70 -1.881 0 0 0 464 -464 0 0 17.937 17.937 0 0 0 0 0 0 -928 928 0 0 0 | 189.563 225.822 152.328 0 5.874 -11.544 -15.443 -21.548 -7.183 -38.054 34.333 5.851 -4.445 -5.855 -7.847 -2.300 5.947 -74.777 0 -464 0 -51.132 -2.883.498 -2.512.957 -33.408 -1.300 -3.000 -321.538 1.500 1.856 0 -891 -1.792 -11.967 | -53.955 -16.555 -21.509 -21.361 243 0 8.577 -65 -21 0 104 0 0 0 0 0 0 -90 -3.046 0 0 0 232 -464 0 0 20.562 20.562 0 0 0 0 0 0 -928 928 0 0 0 | |||||||||
Tilskud og udligning | 83.868 | 101.459 | 133.254 | 135.608 | ||||||||||||
Udligning | ||||||||||||||||
Landsudligning | 119.580 | 167.131 | 193.455 | 209.267 | ||||||||||||
Hovedstadsudligning | 135.900 | 127.580 | 131.777 | 130.819 | ||||||||||||
Gevinst ved selvbudgettering | 53.735 | 0 | 500 | -21.361 | ||||||||||||
Overudligning | 6.228 | 6.255 | 6.147 | 6.117 | ||||||||||||
Selskabsskat | -23.340 | -11.472 | -11.744 | -11.544 | ||||||||||||
Statstilskud | ||||||||||||||||
Almindeligt | -21.564 | -18.985 | -17.812 | -6.866 | ||||||||||||
Betinget | -21.144 | -21.253 | -21.429 | -21.613 | ||||||||||||
Betinget, anlæg | -7.044 | -7.084 | -7.141 | -7.204 | ||||||||||||
Udlændinge | ||||||||||||||||
Tilskud | -35.856 | -36.576 | -37.308 | -38.054 | ||||||||||||
Tilsvar | 31.752 | 32.548 | 33.473 | 34.437 | ||||||||||||
Særlige tilskud til kommuner med øk-vansk. | ||||||||||||||||
Tilsvar | 5.136 | 5.376 | 5.626 | 5.851 | ||||||||||||
Tilskud på daginstitutionsområdet | -4.188 | -4.272 | -4.358 | -4.445 | ||||||||||||
Ældreområdet, generelt løft | -5.520 | -5.628 | -5.740 | -5.855 | ||||||||||||
Ældreområdet, styrket kvalitet | -7.392 | -7.543 | -7.694 | -7.847 | ||||||||||||
Tilskud til styrket likviditet | -10.572 | 0 | ||||||||||||||
Akutf unktioner i hjemmesygeplejen | -744 | -1.026 | ||||||||||||||
Tilskud sfa. f inanslov 2017 | -2.900 | -2.400 | -2.400 | -2.300 | ||||||||||||
Udviklingsbidrag til regionerne | 5.349 | 5.472 | 5.663 | 5.857 | ||||||||||||
Særlige tilskud til kommuner med øk-vansk.l. | ||||||||||||||||
Særtilskud, Furesøaftalen | -70.464 | -72.860 | -75.191 | -77.823 | ||||||||||||
Komp. f ra skattepuljen (2014) | -6.924 | 0 | 0 | |||||||||||||
Komp. f ra skattepuljen (2015) | -996 | -492 | 0 | |||||||||||||
Komp. f ra skattepuljen (2016) | -1.020 | -1.020 | -510 | 0 | ||||||||||||
Komp. f ra skattepuljen (2017) | -696 | -464 | -464 | -232 | ||||||||||||
Komp. f ra skattepuljen (2018) | 0 | -696 | -464 | -464 | ||||||||||||
Midlertidig overgangsordning vedr. reform | -2.316 | 0 | 0 | |||||||||||||
Beskæftigelsestilskud | -51.132 | -51.132 | -51.132 | -51.132 | ||||||||||||
Skatter | -2.560.978 | -2.646.679 | -2.756.088 | -2.862.936 | ||||||||||||
Personskatter | ||||||||||||||||
Forskudsbeløb | -2.209.077 | -2.304.658 | -2.404.109 | -2.492.395 | ||||||||||||
Forskudsbeløb sfa. selvbudgettering | -57.937 | |||||||||||||||
Selskabsskat | -376 | -30.953 | -32.154 | -33.408 | ||||||||||||
Anden skat på visse indkomster | ||||||||||||||||
Andel af bruttosk. efter pgf . 48 i kildesk.loven | -1.300 | -1.300 | -1.300 | -1.300 | ||||||||||||
Kommunens andel af skat af dødsboer | -3.588 | -6.202 | -3.000 | -3.000 | ||||||||||||
Grundskatter | ||||||||||||||||
Beregnet provenu | -279.978 | -292.271 | -304.230 | -321.538 | ||||||||||||
Pulje til mulige omvurderinger | 5.000 | 1.500 | 1.500 | 1.500 | ||||||||||||
Nedsættelse ad dækningsafgift (0000) | 000 | 000 | 000 | 000 | ||||||||||||
Nedsættelse ad dækningsafgift (0000) | 0 | 000 | 000 | 000 | ||||||||||||
Dækningsafgift af offentlige ejd. grundværdi | -891 | -891 | -891 | -891 | ||||||||||||
Dækningsafgift af offentlige ejd.forskelsbeløb | -1.792 | -1.792 | -1.792 | -1.792 | ||||||||||||
Dækningsafgift af f orretningsejd. forskelsbeløb | -11.967 | -11.967 | -11.967 | -11.967 | ||||||||||||
18
Beregning af tilskuds- og udligningsbeløbene i hhv. statsgarantien og ved selvbud- gettering.
Tabel 1: Beregning af udligning og tilskud
Opgørelse af Furesø Kommunes beskatningsgrundlag 2017 | Selvbudgettering * | Statsgaranti |
A.01 Indkomstskat | 2.267.014 | 2.209.077 |
A.02 Udskrivningsprocent 2017 | 24,80 | 24,80 |
A.03 Udskrivningsgrundlag 2017 (pkt. A.01/A.02) | 9.141.185 | 8.907.569 |
A.04a Grundværdier vedr. øvrige ejendomme | 12.995.057 | 12.995.057 |
A.04b 10,5 % af grundværdier vedr. øvrige ejendomme (jf. A.04a) | 1.364.481 | 1.364.481 |
A.05a Grundværdier vedr. produktionsjord | 87.153 | 87.153 |
A.05b 2,8 % af grundværdier vedr. produktionsjord (jf. A.05a) | 2.440 | 2.440 |
A.06 Beskatningsgrundlag 2017 | 10.508.106 | 10.274.490 |
A.07 Folketal | 40.569 | 40.569 |
A.08 Beskatningsgrundlag | 259,018 | 253,260 |
Opgørelse af bidrag til Landsudligning 2017 | ||
B.01 Beskatningsgrundlag pr. indb. | 259,018 | 253,260 |
B.02 Faktisk beskatningsniveau 2017 | 0,249 | 0,249 |
B.03 Beregnet skatteindtægt B.01 x B.02 | 64,498 | 63,053 |
B.04 Udgiftsbehov pr. indbygger | 58,232 | 58,232 |
B.05 Strukturelt overskud (pkt. B.04 - B.03) | -6,266 | -4,821 |
B.06 Udligningsniveau | 0,61 | 0,61 |
B.07 Kommunens folketal 1.1.2017 | 40.569 | 40.569 |
B.08 Beregnet udligningsbeløb (B.05 x B.06 x B.07) | -155.067 | -119.582 |
B.09 12-Afrundet udligningsbeløb | -155.064 | -119.580 |
Opgørelse af bidrag til Hovedstadsudligning 2017 | ||
C.01 Beskatningsgrundlag pr. indb. | 259,018 | 253,260 |
C.02 Gennemsnitligt beskatningsniveau 2017 | 0,287 | 0,287 |
C.03 Beregnet skatteindtægt C.01 x C.02 | 74,462 | 72,807 |
C.04 Udgiftsbehov pr. indbygger | 60,400 | 60,400 |
C.05 Strukturelt overskud (pkt. C.04 - C.03) | -14,063 | -12,407 |
C.06 Udligningsniveau | 0,27 | 0,27 |
C.07 Kommunens folketal 1.1.2017 | 40.569 | 40.569 |
C.08 Beregnet udligningsbeløb (C.05 x C.06 x C.07) | -154.036 | -135.902 |
C.09 12-Afrundet udligningsbeløb | -154.032 | -135.900 |
Opgørelse af statstilskud og finansieringsbidrag for 2017 | ||
E.01 Statstilskud (ordinært) i 2017, der fordeles efter folketal | 3.058.720 | 3.058.720 |
E.02 Statstilskud (betinget vedr. service) i 2017, der fordeles efter | ||
folketal | 3.000.000 | 3.000.000 |
E.03 Statstilskud (betinget vedr. anlæg) i 2017, der fordeles efter | ||
folketal | 1.000.000 | 1.000.000 |
E.04 Bidragspulje til udligningsordn. indv. og efterkommere 2017 | -4.504.320 | -4.504.320 |
E.05 Bidragspulje til korrektion vedr. overudlign. i hele landet | ||
2017 | 40.596 | 40.596 |
E.06 Samlet folketal 2016 i hele landet | 5.755.005 | 5.755.005 |
E.07 Kommunens folketal | 40.569 | 40.569 |
E.08 Kommunens andel af samlet folketal (pkt. E.07/E.06) | 0,007049 | 0,007049 |
E.09 Kommunens andel af ordinært statstilskud (E.01 x E.08) | 21.564 | 21.564 |
E.10 Kommunens andel af betinget statstilskud (service) (E.02 x E.08) | 21.144 | 21.144 |
E.11 Kommunens andel af betinget statstilskud (service) (E.03 x E.08) | 7.044 | 7.044 |
E.12 Kommunens bidrag vedr. indv. og efterkommere (E.04 x E.08) | -31.752 | -31.752 |
F.01 Bidragspulje til korrektion vedr. overudligning i hovedstads- området | -327.684 | -327.684 |
F.02 Samlet folketal 2017 i hovedstadsområdet | 2.042.450 | 2.042.450 |
F.03 Kommunens folketal | 40.569 | 40.569 |
F.04 Kommunens andel af folketal (pkt. F.03/F.02) | 0,019863 | 0,019863 |
F.04 Kommunens korr. vedr. overudlign. hovedstaden (F.01 x F.04) | -6.504 | -6.516 |
G.01 Bidragspulje (pgf. 19) 2017 Vanskeligt stillede kom. i hoved- | ||
stadsområdet | -215.736 | -215.736 |
G.03 Samlet beskatningsgrundlag 2017 i hovedstadsområdet | 431.478.132 | 431.478.132 |
G.04 Kommunens beskatningsgrundlag | 10.508.106 | 10.274.490 |
G.05 Kommunens andel af beskatningsgrundlag (pkt. G.04/G.03) | 0,024354 | 0,023812 |
G.06 Pgf.19-bidrag til vanskeligt stillede kom. i hovedstadsom- rådet (G.01 x G.05) | -5.256 | -5.136 |
’* tal vedr. selvbudgettering indgår i beregningsgrundlaget for det forventede provenu ved selvbudgettering og forelægges Økonomiudvalget og Byrådet som led i 2. behandlingen af budget 2017-2020, jf. afsnit 5.3
5.3 – Selvbudgetteringsanalyse
1. Statsgaranti eller selvbudgettering – definition
Som led i vedtagelsen af budget 2017-2020 skal Byrådet tage stilling til, hvordan Furesø Kom- mune skal budgettere indtægter fra personskat samt tilskuds- og udligningsbeløbene. I det frem- lagte budgetforslag 2017 til 1. behandling var det statsgaranterede udskrivningsgrundlag an- vendt. Kommunen har mulighed for at vælge mellem:
Statsgarantien:
Beror på statens vurdering af Furesø Kommunes udskrivningsgrundlag, grundværdier, beta- lingskommunefolketal samt beregnet udgiftsbehov. Herudover indgår statens skøn for de tilsva- rende parametre for hele landet, og Hovedstadsområdet i beregningen.
Vurderingen beror på statens prognose for den samlede økonomi pr. maj 2016, og dermed Kommuneaftalen indgået mellem Staten og KL i juni 2016. Furesø Kommune er ved valg af statsgaranti, garanteret indtægter fra skat, tilskud og udligning. Disse indtægter vil ikke blive efterreguleret i forhold til de faktiske realiserede skatter og folketal for 2017, som først er en- deligt kendt i 2020.
Selvbudgettering:
Beror på Furesø Kommunes vurdering af kommunens udskrivningsgrundlag, grundværdier, betalingskommunefolketal samt beregnet udgiftsbehov. Herudover indgår statens skøn for ud- skrivningsgrundlaget for hele landet opgjort på baggrund af statens prognose for den samlede økonomi i august 2016 i beregningen. Endeligt indgår også KL’s skøn for udskrivningsgrund- laget i Hovedstadsområdet opgjort i september 2016 i beregningen.
Vælger kommunen at selvbudgettere modtager kommunen foreløbige skatter samt tilskuds- og udligningsbeløb i 2017, som efterreguleres i 2020, når de faktiske tal vedr. udskrivningsgrund- lag, grundværdier, drifts- og anlægsudgifter samt folketal og sociale kriterier, såvel for Furesø Kommune som for Hovedstadsområdet og hele landet er kendt.
De primære faktorer, der kan påvirke valget mellem statsgaranti eller selvbudgettering er derfor:
1. Betalingskommunefolketallet i Furesø Kommune
2. Udskrivningsgrundlag i Furesø Kommune og udligning heraf
3. Grundværdier i Furesø Kommune
4. Udskrivningsgrundlag på landsplan
5. Udskrivningsgrundlag i Hovedstadsområdet
6. Bruttodrifts- og anlægsudgifterne i hele landet samt Furesø Kommunes socioøkonomiske og demografiske kriterier
De tre første faktorer påvirker afregningen i budget 2017, mens de tre sidste har betyd- ning for den efterregulering vedr. selvbudgettering, der foretages i budget 2020. Disse
faktorers betydning for forvaltningens skøn for det forventede provenu ved valg af selvbudgette- ring er vist nedenfor.
2. Det forventede resultat ved valg af selvbudgettering
Tabel 1 nedenfor viser det samlede forventede provenu ved valg af selvbudgettering for 2017. Beregningen viser først det forventede provenu ved valg af selvbudgettering, der kan udbetales med de foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb i 2017 (delresultat 1.1-1.4). Den næste bereg- ning viser det forventede provenu som Furesø Kommune forventes reguleret med ved efterregu- leringen i 2020, når alle ligningsresultater m.m. for 2020 kendes (delresultat 1.5-1.7).
Tabel 1: Resultat for det samlede forventede provenu ved valg af selvbudgettering (- = tab)
Delresultater (Beskrevet på side 30-35) | Isolerede effekter | I 1.000 kr. |
1.1 | Gevinst som følge af højere indkomstskatteprovenu | 57.937 |
1.2 | Udligningseffekt af højere indkomstskatteprovenu | 53.735 |
1.3 | Tilskuds- og udligningseffekt som følge af højere befolk- ningstal i forhold til statsgarantien | 0 |
1.4 | Tilskuds- og udligningseffekt af eget skøn for grundskyld | 0 |
A. Samlet skøn for provenu i 2017 | 4.202 | |
1.5 | Udligningseffekt af ændrede skøn for udskrivningsgrundla- get i hele landet i forhold til statsgarantien | 6.768 |
1.6 | Udligningseffekt af ændrede skøn for udskrivningsgrundla- get i Hovedstadsområdet i forhold til statsgarantien | 17.052 |
1.7 | Skøn som følge af lavere drifts- og anlægsudgifter i regn- skab 2017, samt endelige sociale og demografiske kriterier | -2.459 |
B. Skøn for efterregulering i 2020 | 21.361 | |
A. + B. Samlet forventet provenu i budgetperioden | 25.563 |
Kilde: KL’s tilskudsmodel, Social- og Indenrigsministeriets regneark til brug for selvbudgettering, samt forvaltnin- gens egne beregninger
Tabel 1 viser, at det samlede provenu ved valg af selvbudgettering forventes at udgøre 25,6 mio. kr. i hovedscenariet. I afsnit 3 nedenfor beskrives en række andre scenarier og de dertilhørende forventede gevinster.
Den forventede gevinst svarer til godt 1,0 % af kommunens samlede indtægter fra skat, tilskud- og udligning, og vurderes at være af et omfang, hvor det er relevant at overveje, hvorvidt kommunen skal vælge selvbudgettering.
Den forventede gevinst er drevet af, at kommunens eget skøn for skatteindtægterne ligger højere end statsgarantien jf. pkt. 1.1. Omvendt betyder dette, at kommunen dermed er relativt rigere end de øvrige kommuner og dermed skal bidrage med et højere beløb i lands- og Hovedstadsud- ligning jf. pkt. 1.2.
Kommunens skøn for befolkningstallet pr 19. september 2016 for 1. januar 2017 ligger på ni- veau med statsgarantien på 40.569 borgere og dermed højere end kommunens egen befolk- ningsprognose fra marts 2016. Det betyder, at kommunens beregnede udgiftsbehov vil ligge på niveau med statsgarantien i tilskudsberegningen, jf. afsnit 4 om befolkningsprognosen. Dermed påvirkes bidraget til Lands- og Hovedstadsudligningen ikke som følge heraf jf. pkt. 1.3.
Ved valg af selvbudgettering i budget 2016, var situationen anderledes. Der lå befolkningstallet væsentligt over statsgarantien (839 borgere mere), og det forventede provenu var stort set alene båret af en forventning om flere borgere. Dermed er usikkerheden ved valg af selvbudgettering relativt højere i 2017 i forhold til 2016 jf. afsnit 5 nedenfor.
Endeligt er der en udligningseffekt af, at grundværdierne i budget 2017 afviger fra statsgaranti- en. Dette giver en udligningseffekt ved valg af selvbudgettering jf. pkt. 1.4. Forvaltningen for- venter dog – i et konservativt skøn, at grundværdierne vil ligge på det statsgaranterede niveau, og at der derfor ikke er en udligningseffekt heraf ved valg af selvbudgettering.
Den samlede effekt, jf. A: samlet skøn for provenu i 2017 udgør dermed i hovedscenariet 4,2 mio. kr.
Økonomisk redegørelse fra august 2016 skønner et højere udskrivningsgrundlag for hele landet end statsgarantien. Det betyder, at kommunerne bliver relativt rigere end Furesø Kommune isoleret set. Derfor falder Furesø Kommunes bidrag til landsudligningen jf. pkt. 1.5.
KL skønner et væsentligt højere niveau for udskrivningsgrundlaget i Hovedstadsområdet end statsgarantien, hvilket betyder, at Furesø Kommunes bidrag til Hovedstadsudligningen vil blive mindre end det statsgarantien tilsiger, når beregningen af efterreguleringen vedr. selvbudgette- ring afregnes i 2020 jf. pkt. 1.6.
Endeligt efterreguleres kommunen i forhold til de faktiske bruttodrifts- og anlægsudgifter i regnskab 2016 for hele landet holdt op mod det statsgaranterede niveau. KL skønner et regn- skabsresultat, der ligger under statsgarantien. Det betyder, at kommunernes statstilskud vil blive efterreguleret i 2020 (for de kommuner, der vælger selvbudgettering). Endeligt er der en effekt af en efterregulering i forhold til de faktiske socioøkonomiske og demografiske kriterier for Furesø Kommune jf. pkt. 1.7.
Den samlede effekt af efterreguleringerne skønnes at udgøre 21,4 mio. kr. (jf. ”B. Skøn for ef- terregulering i 2020” i tabel 1)
Bilag 1 (den tekniske gennemgang side 30-35) beskriver de forudsætninger og bagvedliggende tal, som er anvendt i beregningen.
Beregningerne bygger på de faktorer, der er nævnt i afsnit 1, og som er skønnet i beregningen i tabel 1. Det er uvist, hvilken vægt og betydning de forskellige faktorer har i forhold til hinan- den, og det endelige kendte provenu ved et eventuelt valg af selvbudgettering. Det i sig selv øger risikoen ved valget mellem statsgaranti og selvbudgettering.
Samtidigt er det væsentligt, at en relativt lille andel af det forventede provenu vil blive udbetalt i 2017. Valg af selvbudgettering beror dermed i høj grad på en forventet gevinst, der først udbeta- les i 2020, og primært afhænger af udviklingen i parametre som Furesø Kommune ikke kan påvirke.
3. Følsomhedsanalyse
Bilag 1, side 30-35 nedenfor) beskriver de forudsætninger, der ligger bag beregningen af et eventuelt provenu ved valg af selvbudgettering. Beregningerne bygger på økonomiske skøn, der er ændret fra juni 2016 (kommuneaftale) til september 2016 (Finansministeriets økonomiske redegørelse og KL’s opdaterede tilskudsmodel). På den relativt korte tid har prognosen for ud- skrivningsgrundlag m.m. ændret sig.
Set i lyset af, at de endelige tal først kendes i maj 2019 kan skønnene ændre sig væsentligt og dermed påvirke et eventuelt forventet provenu i både positiv og negativ retning. Derfor er der i dette afsnit udarbejdet en følsomhedsanalyse, der viser, hvor meget et forventet provenu kan afvige, hvis forudsætninger om folketal i Furesø Kommune og udskrivningsgrundlag for såvel Furesø Kommune, Hovedstadsområdet og hele landet ændrer sig i såvel positiv som negativ retning.
Scenarierne er beregnede eksempler, der viser spændvidden og dermed følsomheden for kom- munens økonomi, hvis nogle faktorer ændrer sig op eller ned i forhold til forvaltningens nuvæ- rende skøn. De valgte scenarier er dog konstrueret således, at de – i varierende grad – viser rea- listiske udfald af et eventuelt resultat vedr. selvbudgettering.
Tabel 2: Forskellige scenarier for mulig gevinst/tab ved selvbudgettering (-=tab)
Faktor/Scenarie | Scenarie 1 (Pessimistisk) | Scenarie 2 (Statsgaranti) | Scenarie 3 (Konservativt) | Scenarie 4 (Selvbud- gettering) | Scenarie 5 (Optimistisk) |
Udskrivningsgrundlag i Furesø Kommune i mia. kr. | 8.907,6 | 8.907,6 | 9.050,0 | 9.141,1 | 9.341,1 |
Udskrivningsgrundlag i Hoved- stadsområdet i mia. kr. | 376.809,3 | 378.809,3 | 383.809,3 | 388.166,9 | 390.166,9 |
Udskrivningsgrundlag i hele landet i mia. kr. | 946.786,6 | 950.786,9 | 952.786,9 | 955.380,6 | 959.380,6 |
Forventet betalingskommune- folketal i Furesø Kommune pr. 1/1 2017 | 40.369 | 40.569 | 40.469 | 40.569 | 40.769 |
Forventet provenu ved valg af selvbudgettering i mio. kr.( - = tab) | -20,1 | 0,0 | 9,7 | 25,6 | 54,6 |
Kilde: Social- og Indenrigsministeriets regneark til selvbudgettering og forvaltningens egne beregninger
Scenarie 4, som er selvbudgettering, dækker over de forudsætninger, der er beskrevet i afsnit 2 og giver et samlet forventet provenu på 25,6 mio. kr., hvoraf de 21,4 mio. kr. forventes udbetalt i 2020, mens scenarie 2 er statsgarantien. Hvis statsgarantien vælges, eller de reelle tal for be- folkning, udskrivningsgrundlag m.m. viser sig at være, som forudsat i statsgarantien vil valg af selvbudgettering give et merprovenu på 0,0 mio. kr.
I scenarie 1 – som er det pessimistiske scenarie - forudsættes det, at udskrivningsgrundlaget for hele landet og Hovedstadsområdet vil være lavere end statsgarantien, mens udskrivningsgrund- laget for Furesø Kommune ender med at blive på det statsgaranterede niveau. Folketallet sættes til 200 borgere færre end kommunens egen forventning samt det statsgaranterede niveau. Viser dette negative scenarie sig at være korrekt vil valg af selvbudgettering give et tab for kommu- nen på 20,1 mio. kr.
Scenarie 3 er en alternativ selvbudgetteringsberegning, hvor folketallet er sat 100 borgere ned i forhold til selvbudgetteringsscenariet og statsgarantien, og et udskrivningsgrundlag for Furesø, der ligger over statsgarantien, men lavere end selvbudgetteringsskønnet i hovedscenarie 4. Sam- tidigt er udskrivningsgrundlaget for hele landet og Hovedstadsområdet sat til et niveau, der lig- ger mellem statsgarantien og selvbudgetteringsskønnet. Dette scenarie må betragtes som et relativt konservativt scenarie – ud fra et forsigtighedsprincip. Dette scenarie 3 giver et for- ventet provenu på 9,7 mio. kr. og ligger i intervallet mellem statsgarantien (senarie 2) og selv- budgetteringsberegningen – hovedscenariet (senarie 4).
Endeligt viser scenarie 5 et relativt optimistisk skøn, der er bedre end hovedscenariet – selv- budgettering (scenarie 4). I dette scenarie forventes folketallet at være 200 borgere højere end forvaltningens forventning, samt niveauet i statsgarantien, samtidigt med at udskrivningsgrund- lag for hele landet, Hovedstadsområdet samt Furesø Kommune ligger over statsgarantien. Dette giver et forventet provenu på 54,6 mio. kr. og ligner faktisk det tilfælde, der pt. er gældende i forhold til valg af selvbudgettering for 2016.
4. Historik
Hvorvidt en kommune ved valg af selvbudgettering, træffer det økonomisk rigtige valg afhæn- ger af, om kommunen hjemtager et positiv provenu eller ej.
Det endelige resultat kendes først tre år efter at valg mellem statsgaranti og selvbudgettering er truffet – når alle endelige tal er kendt.
Tabel 3 nedenfor viser om Furesø Kommune historisk har truffet de rigtige valg i forbindelse af valget mellem statsgaranti og selvbudgettering.
Tabel 3: Resultater for valg af statsgaranti/selvbudgettering
År | Forventet provenu ved valg af selvbudgette- ring (forvaltningens skøn ved budgetlæg- ningen det pågældende år i mio. kr.) | Nettoprovenu ved valg af selvbudget- tering opgjort tre år efter budgetåret (endelig afregning) i mio. kr. | Kommunens valg det pågældende år | Tab/Gevinst - rigtigt/forkert valg |
A | B | c | d | |
2007 | 16,2 | -23,1 | Selvbudgettering | Realiseret tab |
2008 | 13,7 | -12,9 | Selvbudgettering | Realiseret tab |
2009 | 5,6 | -12,0 | Statsgaranti | Undgået tab |
2010 | 14,3 | 15,2 | Statsgaranti | Mistet gevinst |
2011 | 5,1 | -3,8 | Statsgaranti | Undgået tab |
2012 | 2,3 | 4,3 | Statsgaranti | Mistet gevinst |
2013 | 5,2 | -38,4 | Statsgaranti | Undgået tab |
2014 | 13,1 | -18,0 | Statsgaranti | Undgået tab |
2015 | 21,6 | 50,6 | Statsgaranti | Mistet gevinst |
2016 | 46,3 | 54,6 | Selvbudgettering | Realiseret gevinst |
2017 | 25,6 | ? | ? |
Anmærkning. Tal for årene 2007 til 2014 er endeligt opgjorte tal, mens tal for 2015-2016 er foreløbige skøn, jf. KL’s tilskudsmodel.
Tabel 3 viser, at valg mellem statsgaranti og selvbudgettering har været truffet korrekt i 5 tilfæl- de (markeret med grønt i kolonne d) i perioden siden kommunalreformen, hvor tab er undgået eller en gevinst er realiseret. Omvendt har beslutningen været forkert i 5 tilfælde (markeret med rødt i kolonne d), hvor kommunen har mistet en mulig gevinst eller fået et tab som følge af be- slutningen.
Det viser dels, at valget er vanskeligt at træffe, og det er vanskeligt at forudsige udfaldet. Spæn- det mellem et mulig tab og gevinst ved valg af selvbudgettering ligger i intervallet -38,4 mio. kr. (2013) og en foreløbig opgjort (ikke realiseret) gevinst på +54,6 mio. kr. (2016) jf. kolonne b.
Den høje forventede gevinst i 2015 og 2016 skyldes, at det statsgaranterede betalingskommune- folketal i 2015 og 2016 var væsentligt lavere end det endeligt opgjorte betalingskommunefolke- tal. Samtidigt viser prognoserne, at indkomstudviklingen i Furesø Kommune og Hovedstadsom- rådet i både 2015 og 2016 er væsentlig gunstigere end forudsat i statsgarantien for 2015 og 2016.
En lignende tendens er gældende i 2017, hvor Finansministeriet forventer, at indkomsterne for hele landet vil ligge højere end statsgarantien. KL skønner samtidigt, at indkomsterne i Hoved- stadsområdet vil ligge væsentligt over statsgarantien, mens forvaltningen skønner, at indkom- sterne i Furesø Kommune vil ligge over 58 mio. kr. højere end statsgarantien jf. tabel 1 ovenfor.
Dog vurderer forvaltningen, at befolkningstallet pr. 1. januar 2017 vil ligge over kommunens egen befolkningsprognose (40.458 borgere) men ikke højere end det statsgaranterede niveau på
40.569 borgere (pr 14. september er der 40.516 borgere i Furesø Kommune). Derfor vil et for- ventet provenu fra et eventuelt valg af selvbudgettering alene blive båret af udviklingen i skat- terne (udskrivningsgrundlaget), hvor det forventede provenu som følge af væksten i Furesø (svarende til 4,2 mio. kr. efter udligning), kan hjemtages i budget 2017, mens resten af det for- ventede provenu på 21,4 mio. kr. (som følge af væksten i udskrivningsgrundlaget i Hovedstads- området og hele landet) først udbetales i budget 2020.
Et eventuelt valg af selvbudgettering indbefatter derfor i budget 2017 en vis form for usikker- hed, samtidigt med at langt hovedparten af gevinsten først kan hjemtages i budget 2020. Beslut- ningen vil derfor i høj grad bero på en forventet gevinst (der er usikker) og først forventes at komme tre budgetår efter at beslutningen træffes.
I nedenstående tabel 4 er vist, hvor mange kommuner, der har valgt selvbudgettering siden kommunalreformen. Det er interessant, fordi antallet af kommuner (indirekte og i mindre om- fang) har betydning for Furesø Kommunes endelige provenu ved valg af selvbudgettering jf. bilag 1 afsnit 1.7.
Det er ligeledes interessant, fordi det kan bekræfte om vurderingen af det generelle konjunktur- billede og niveauet for statsgarantien er særskilt eller ej i Furesø Kommune, i det øjeblik valget mellem statsgaranti eller selvbudgettering skal træffes.
Tabel 4: Antal Kommuner der har valgt selvbudgettering
Antal kommuner | ||
Statsgaranti | Selvbudgettering | |
2007 | 8 | 90 |
2008 | 7 | 91 |
2009 | 79 | 19 |
2010 | 92 | 6 |
2011 | 90 | 8 |
2012 | 97 | 1 |
2013 | 98 | 0 |
2014 | 96 | 2 |
2015 | 98 | 0 |
2016 | 93 | 5 |
2017 | 93 | 5 |
Kilde: KL. Vedr. 2017 oplyser KL pt., at 5 kommuner overvejer selvbudgettering
Det fremgår tydeligt, at antallet af kommuner, der vælger selvbudgettering faldt markant efter finanskrisen i 2008. Der er dermed en tydelig kobling mellem de generelle konjunkturer og antallet af kommuner, der vælger at selvbudgettere.
Således vil en generel forventning om, hvorvidt konjunkturerne vender, og der kommer en styr- ket vækst i dansk økonomi i 2017 generelt kunne forventes at styrke incitamentet til at vælge selvbudgettering.
I slutningen af august 2016 fremlagde Finansministeriet en konjunkturvurdering, hvor hoved- budskabet er, at fremgangen i dansk økonomi fortsætter i et moderat tempo. Væksten i bruttona- tionalproduktet (BNP) forventes at være 0,9 % i 2016 og 1,5 % i 2017. Vækstskønnet er dog nedjusteret en smule, svarende til 0,25 % i 2016 og i 2017, siden konjunkturvurderingen i maj 2016. Det afspejler, at konjunkturbilledet ikke har ændret sig væsentligt i forhold til de forud- sætninger statsgarantien bygger på. Samtidigt er der en højere fremgang i den private beskæfti- gelse end forventet tidligere, og virkningen af Brexit ser ud til at være mere afdæmpet end tidli- gere forventet. Særligt påvirker en nedjustering af renteniveauet forventningen til udviklingen i udskrivningsgrundlaget i positiv retning.
Det betyder samlet set, at Finansministeriets skøn for udskrivningsgrundlaget er opjusteret med 7,5 mia. kr. siden maj 2016. Dog skal det bemærkes, at væksten er opjusteret som følge af eks- traordinære engangsindtægter svarende til 3 mia. kr. i 2015, som Finansministeriet har frem- skrevet til 2017 med en varig effekt. På baggrund af en dialog med KL, har forvaltningen derfor nedjusteret forventningen til udskrivningsgrundlaget på landsplan og Hovedstadsområdet som følge heraf. I forvaltningens hovedscenarie er udskrivningsgrundlaget for hele landet derfor hævet med 4,5 mia. kr. i forhold til statsgarantien jf. tabel 2 scenarie 4.
Forvaltningen vurderer, at Økonomisk redegørelse i sig selv indikerer, at forventningen til ud- viklingen i udskrivningsgrundlaget peger i retning af, at selvbudgettering er et attraktivt valg.
5. Evaluering af selvbudgettering i 2016
I budget 2016 valgte Byrådet at basere indtægter fra skat-, tilskud- og udligning på selvbudget- tering. Beslutningen blev truffet på baggrund af et forventet provenu på 48 mio. kr., der kunne hjemtages i 2016, mens der var en forventet efterregulering vedr. selvbudgettering i budget 2019 på -1,7 mio. kr. På tidspunktet for indberetningen af selvbudgettering til Social- og Inden- rigsministeriet var udviklingen i befolkningstallet så gunstig i forhold til statsgarantien, at for- valtningen hjemtog et samlet provenu på 55,2 mio. kr. i 2016, hvoraf 32,2 mio. kr. blev priorite- ret i 2016 mens 23,0 mio. kr. blev reserveret til 2019.
På nuværende tidspunkt er der gået et år siden valget af selvbudgettering og i maj 2018 kendes det endelige resultat. Dog kendes allerede nu de endeligt opgjorte betalingskommunefolketal som viser, at folketallet i Furesø Kommune i 2016 ligger 1.179 borgere højere end statsgaranti- en, svarende til 40.175 borgere. På samme måde kendes nu ligningsresultaterne for indkomster- ne for 2014 og til dels 2015.
Opgørelsen viser på nuværende tidspunkt, at kommunen (inkl. efterreguleringer m.m.) kan for- vente at hjemtage et samlet provenu på 54,6 mio. kr., og at der derfor i 2019 vil komme en efter-
regulering på -0,5 mio. kr. På baggrund heraf er den i 2019 afsatte buffer til efterreguleringer nedjusteret fra 23,0 til 0,5 mio. kr. og de 22,5 mio. kr. er prioriteret i budget 2017 og 2018 med 8,0 mio. kr. i hvert af årene samt 6,5 mio. kr. i 2019.
Det væsentlige ved valget af selvbudgettering i 2016 var, at stort set hele provenuet kunne hjem- tages allerede i budget 2016, idet væksten i befolkningstallet var den absolut dominerende fak- tor, mens det forventede efterreguleringsgrundlag i 2019 var beskedent.
I skarp modsætning hertil vil 80 % af det forventede provenu vedr. selvbudgettering i 2017 først blive udbetalt i 2020, idet provenuet er båret af en forventning om væksten i skatterne, som først kendes endeligt forud for budgetlægningen af budget 2020. Derfor vil en selvbudgettering i 2017 – som indbefatter en budgetrisiko – i høj grad være baseret på en forventet gevinst i 2020, hvilket ikke var tilfældet i 2016, hvor det forventede provenu forventes at være intakt.
6. Vurdering
Beregningerne af det skønnede og dermed forventede provenu ved valg af selvbudgettering viser en gevinst på 25,6 mio. kr. jf. afsnit 2 tabel 1 (kolonne a).
En analyse af kommunens egne data viser, at en overvejelse om selvbudgettering er relevant, når den forventede gevinst er højere end 15 mio. kr.
Således viser tallene isoleret set, at det er relevant at overveje valget, og at det forventede pro- venu er af et omfang, som gør valget af selvbudgettering attraktivt.
Det skal dog understreges, som det er nævnt ovenfor, at det forventede provenu er et skønnet tal, der bygger på mange forskellige prognoser fra Social- og Indenrigsministeriet, Finansmini- steriet og KL samt forvaltningens egne beregninger.
Omvendt er beregningen det bedste bud, der kan gives på nuværende tidspunkt, givet det grund- lag, der foreligger nu.
Særligt er forventningen til udviklingen i indkomsterne i såvel Furesø Kommune, Hovedstads- området, som hele landet opjusteret i forhold til statsgarantien. Dog vurderes befolkningstallet i Furesø Kommune at ligge på niveau med statsgarantien.
Derfor vil valg af selvbudgettering være domineret af, at ca. 80 % af det forventede provenu som samlet set forventes at udgøre 25,6 mio. kr., først kan udbetales i budget 2020. Derfor vil valg af selvbudgettering isoleret set give en beskeden budgetforbedring i 2017 på 4,2 mio. kr., sat op imod en afvejning af den budgetusikkerhed valget i sig selv giver.
En afvejning af forsigtighed, hensyn til risiko samt analyse af historiske tal og træfsikkerhed peger dog i retning af, at det bør være en klar forudsætning for valg af selvbudgettering, at kommunen vælger selvbudgettering uden at prioritere det forventede provenu.
Således minimeres risikoen for en finansieringsmanko, hvis valget viser sig at være forkert.
Endvidere viser følsomhedsanalysen, at et konservativt scenarie giver en forventet gevinst, der stadig er positiv. Ud fra de samlede betragtninger foreslås det derfor, at budget 2017 baseres på kommunens egne skøn for skat, tilskud- og udligning. Det foreslås endvidere, at gevinsten på 4,2 mio. kr. hjemtages i 2017, mens 21,4 mio. kr. reserveres til en regulering vedr. selvbudgette- ring i 2020.
7. Konklusion
Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering er særskilt vanskeligt, idet valg af selvbudgette- ring bringer et element af usikkerhed i kommunens budgetlægning.
Omvendt er den forventede potentielle gevinst ved at vælge selvbudgettering i 2017 af en sådan størrelse, at det er en reel mulighed, der bør vælges.
Det bekræftes særligt af, at udviklingen i indkomsterne er så gunstig, at der i skrivende stund forventes et udskrivningsgrundlag i 2016 i Furesø Kommune, der er på niveau med statsgaranti- en for 2017, samtidigt med at de foreløbige ligningsresultater for kommunerne i Hovedstadsom- rådet for 2015 peger i retning af at indkomsterne i Hovedstadsområdet vil ligge væsentligt over statsgarantien i 2017.
Omvendt er et valg af selvbudgettering en risikobetonet beslutning uden nogen nedre grænse for et tab, som i givet fald skal bæres af kommunen selv i 2020.
Derfor anbefaler forvaltningen, ud fra størrelsen af det forventede provenu, samt en samlet vur- dering af fordele og ulemper, at kommunen selvbudgetterer i 2017 under den klare forudsæt- ning, at størstedelen af det forventede provenu først hjemtages i 2020, og at valget kun giver en begrænset budgetforbedring i 2017.
Denne anbefaling indebærer således, at kommunen medio 2019, ved den endelige afregning af valget af selvbudgettering kan opgøre gevinsten eller tabet ved valget af selvbudgettering ende- ligt, og at kassebeholdningen i budget 2020 eventuelt bærer risikoen herfor.
Bilag 1: De bagvedliggende forudsætninger og mekanismer for beregningerne af det for- ventede provenu (teknisk gennemgang)
1.1 Udskrivningsgrundlag i Furesø Kommune:
Forskellen i vækstskønnet jf. tabel 1 skyldes, at udgangspunktet for beregningen af statsgaranti- en for 2017 er den endelige opgørelse af indkomsterne for 2014, som opgøres i maj 2016, tillagt den af staten skønnede vækst i udskrivningsgrundlaget for hele landet fra 2014 til 2017, som udgør 10,3 % (statsgarantiprocenten).
Udgangspunktet for beregningen af kommunens eget skøn er opgørelsen af indkomsterne for 2014 i Furesø Kommune pr. september 2016, samt de foreløbige opgørelser af indkomsterne for hhv. 2015 samt KL’s skøn for indkomsterne i Furesø Kommune i 2016 og 2017. Det betyder, at statsgarantiberegningen bruger en vækstrate fra 2014 til 2017, der beror på en landstendens, mens kommunens egen beregning beror på de endelige afregninger i 2015 for så vidt angår 99,1
% af befolkningen i Furesø Kommune, samt KL’s skøn for årene 2016-2017 for Furesø Kom- mune.
En del af den mertilvækst i udskrivningsgrundlaget, der ikke opfanges i statsgarantien vil skyl- des, at der har været en befolkningstilvækst i Furesø Kommune i 2015, som er højere end landsgennemsnittet, og derfor vil Furesø Kommunes skatteindtægter stige mere end på landplan.
Det er vanskeligt at sige, hvor stor en andel af den mertilvækst (som betyder at indkomstskatten i 2017 forventes at være 58 mio. kr. højere end statsgarantien), der kan henføres til den nettotil- flytning i Furesø, der ligger over landgennemsnit. Det er ligeledes uklart, hvordan sammensæt- ningen af nye tilflyttere og deres indkomster vil påvirke det samlede provenu ved selvbudgette- ring. Det skyldes, at tilflytning af borgere både påvirker kommunens skattegrundlag – og udlig- ninger heraf, men også kommunens beregnede udgiftsbehov og dermed kommunens bidrag til udligningsordningerne. Dog vil tilvækst i indkomster, der ligger over statsgarantien altid have en positiv effekt på provenu af selvbudgettering i tilfælde af valg af selvbudgettering.
Tabel 1: Vækst i udskrivningsgrundlag
Udskrivningsgrundlag, vækst i % | 2013/2014 | 2014/2015 | 2015/2016 | 2016/2017 |
Statsgaranti baseret på 2014 afregning (statsgaranti) | 2,1 | 4,3 | 3,5 | 2,3 |
Beregning baseret på foreløbig 2015 afregning (selvbudgettering) | 3,0 | 4,6 | 4,7 | 2,7 |
KL’s vækstrater tager udgangspunkt i et korrigeret udskrivningsgrundlag (skatteregler gældende på tidspunktet for udmelding af statsgarantien) og stemmer derfor ikke overens med de vækstrater, som Social- og Indenrigsministeriet anvender, hvor der er taget udgangspunkt i et ukorrigeret udskrivningsgrundlag (skatteregler i det pågældende lig- ningsår – indkomståret 2014).
Tabellen viser, at væksten i udskrivningsgrundlaget i Furesø Kommune er 0,3 procentpoint hø- jere i 2015 end forudsat i statsgarantien. Væksten i 2016 skønnes at være 1,2 procentpoint høje- re, mens væksten i 2017 af KL skønnes 0,4 procentpoint højere end statsgarantiberegningen. Dette hænger ligeledes sammen med, at KL generelt vurderer, at udskrivningsgrundlaget i Ho- vedstadsområdet vil være højere end forudsat i statsgarantien. Det betyder samlet set, at det skønnede udskrivningsgrundlag i 2017 bliver højere end statsgarantien for Furesø Kommune. Den skønnede forskel i provenu i 2017 er 57,9 mio. kr. (Se endvidere tabel 2 nedenfor).
Tabel 2: Udskrivningsgrundlag i Furesø Kommune
Mio. kr. | Statsgaranti | Selvbudgettering | Forskel |
Indkomstskat | 2.209.077 | 2.267.014 | 57.937 |
Udskrivningsgrundlag | 8.907.569 | 9.141.186 | 233.617 |
Skatteprocent | 24,8 | 24,8 | 0,0 |
Kilde: Egne beregninger
En gennemgang af komponenterne i udskrivningsgrundlaget viser, at væksten i udskrivnings- grundlaget fra 2014 til 2015 og 2015 til 2016 trækkes op af et højt fald i håndværkerfradragene, som øger den skattepligtige indkomst. Det har betydning for niveauet i udskrivningsgrundlaget i 2017. Herudover er fradrag for negativ kapitalindkomst er faldet i 2015, hvilket betyder, at Fu- resøborgerne har lavere gæld. Endeligt er der en høj stigning i indkomsterne for selvstændigt erhvervsdrivende, hvilket betyder, at de små virksomheder klarer sig bedre i 2015 end i 2014.
Dette er blandt andet med til at forklare, at væksten i udskrivningsgrundlaget for Furesø Kom- mune i 2015 er 0,3 procentpoint højere end forudsat i statsgarantien og hele 1,2 procentpoint højere i 2016. Dette betyder endeligt, at kommunens skønnede provenu fra indkomstskat i 2017 bliver højere end det statsgaranterede niveau.
1.2 Udligningseffekten af højere udskrivningsgrundlag i Furesø Kommune:
Når udskrivningsgrundlaget pr. borger i Furesø Kommune bliver relativt højere end landsni- veauet betyder dette, at Furesø Kommune bliver relativt rigere end en gennemsnitskommune.
I tilskuds- og udligningsberegningen afspejler dette sig i, at Furesø Kommunes strukturelle overskud (forskel mellem beregnede skatteindtægter og det beregnede udgiftsbehov) bliver hø- jere. Det betyder endeligt, at kommunen skal betale relativt mere i landsudligning (61 % af pro-
venu) og hovedstadsudligning (27 % af provenu) samt til kommuner med højt strukturelt under- skud (32 % af provenu).
Da de tre udligningsordninger giver mere end 100 % i udligning, betyder dette principielt, at kommunen afleverer mere i udligning end den får i ekstra provenu fra skatter.
Der er dog en bestemmelse i udligningsloven som betyder, at en kommune der bliver ramt af dette, højst kan aflevere 93 % af ekstra skatteprovenu (der træder en såkaldt overudligningskor- rektion i kraft). Det bevirker, at kommunens bidrag til de tre udligningsordninger korrigeret for overudligning giver et samlet bidrag på 53,7 mio. kr. jf. tabel 1 i afsnit 3.
1.3 Befolkningstal:
Kommunens egen befolkningsprognose fra marts 2016 viser et forventet befolkningstal på
40.458 borgere pr 1. januar 2017. Denne prognose er baseret på cpr-folketal, og er et udtryk for det antal borgere, der er bosat i kommunen.
Til beregning af tilskuds- og udligningsbeløbene anvendes betalingskommunefolketallet, der er et udtryk for det antal borgere, kommunen har betalingsforpligtelse overfor den 1. januar 2017.
Kommunens eget skøn for betalingskommunefolketallet er på 40.477 borgere, idet kommunens prognose korrigeres for forskellen mellem cpr. og betalingskommunefolketallet pr 1. januar 2016. Denne forskel udgjorde 19 borgere.
Betalingskommunefolketallet i statsgarantien for 2017 er på 40.569, og er således i udgangs- punktet 93 borgere højere end kommunens eget skøn.
Pr. 19. september 2016 er der reelt 40.542 borgere i Furesø Kommune (opgjort efter cpr- folketallet) hvilket betyder, at betalingskommunefolketallet skønnes til at være 40.561 borgere, og dermed 8 borgere under statsgarantien.
Forvaltningen har gennemgået kommunens befolkningsprognose medio september 2016 og vurderer på den baggrund, at der skønnes ca. 50 nettotilflyttere i 4. kvartal 2016. Hertil kommer, at de lavere flygtningekvoter bliver modsvaret af en fortætning i befolkningen, hvilket betyder, at der gennemsnitligt bor flere borgere i en bolig end forudsat. På baggrund heraf skønner for- valtningen, at antal borgere pr 1. januar 2017 realistisk vil ende på det statsgaranterede og der- med også selvbudgetterede niveau.
Idet det skønnede betalingskommunefolketal ikke afviger fra statsgarantien, vil befolkningstallet heller ikke påvirke kommunens beregnede udgiftsbehov i forhold til selvbudgettering. Der er derfor ikke en isoleret gevinst som følge af flere borgere ved valg af selvbudgettering. Dette står som nævnt tidligere i skarp kontrast til selvbudgetteringen i 2016, hvor hovedparten af det for- ventede provenu kunne henføres til, at der reelt var væsentligt flere borgere i Furesø Kommune end statsgarantien forudsatte.
Den forventede gevinst som følge af befolkningstal forventes derfor at udgøre 0 kr. i beregnin- gen af selvbudgetteringsprovenuet i hovedscenariet.
1.4 Afgiftspligtige grundværdier:
I beregning af kommunens strukturelle overskud og dermed tilskuds- og udligningsbeløbene indgår kommunens samlede beskatningsgrundlag. I beskatningsgrundlaget indgår udskrivnings- grundlaget (indkomstskat) samt de samlede afgiftspligtige grundværdier (grundskyld).
Dermed vil en afvigelse mellem grundværdierne i statsgarantien og kommunens eget skøn også have betydning for et skønnet provenu ved valg af selvbudgettering, idet højere grundværdier giver højere beskatningsgrundlag og dermed et højere strukturelt overskud i tilskuds- og udlig- ningsberegningen og endeligt højere bidrag i lands- og Hovedstadsudligning.
Beregningsgrundlaget i budget 2017 hviler på det statsgaranterede grundlag, mens grundlaget i selvbudgetteringsberegningen hviler på udtræk fra EjendomsSkatteRegisteret (ESR) ultimo august 2016. På baggrund af en gennemgang af registret vurderer forvaltningen ikke på nuvæ- rende tidspunkt, at grundværdierne vil afvige fra det statsgaranterede niveau, svarende til 12.995 mio. kr. for ejendomme og 87 mio. kr. for landbrugsejendomme.
Der er derfor ingen effekt på et eventuelt selvbudgetteringsprovenu som følge af afvigelser i grundværdierne.
1.5 og 1.6 Effekt af ændrede skøn i udskrivningsgrundlaget (opgjort i budget 2020)
Hvis det viser sig, at udskrivningsgrundlaget i hele landet og Hovedstadsområdet afviger fra statsgarantien påvirker dette også provenuet ved valg af selvbudgettering. Ved beregningen af selvbudgetteringsprovenuet i 2017 er dette den dominerende effekt. Fx vil et højere udskriv- ningsgrundlag i 2017 i forhold til niveauet i statsgarantien betyde, at kommunerne i gennemsnit har et beregnet strukturelt underskud, der er relativt lavere end forudsat i statsgarantien. Derfor er kommunerne isoleret set relativt rigere end Furesø Kommune, som derfor skal bidrage rela- tivt mindre til landsudligningen. Samme mekanisme er gældende ved en ændring i udskriv- ningsgrundlaget i Hovedstadsområdet, som vil afspejle sig i et ændret bidrag til hovedstadsud- ligningen.
1. Ændring af skøn for udskrivningsgrundlaget for hele landet:
Skønnet for udskrivningsgrundlaget i statsgarantien for 2017 beror på Finansministeriets øko- nomiske redegørelse fra maj 2016. Her skønnes udskrivningsgrundlaget til 950,7 mia. kr. Mini- steriet har efterfølgende opjusteret skønnet i økonomisk redegørelse i august 2016 til 958,4 mia. kr. Dog kar KL udmeldt, at Finansministeriet i deres revurderede skøn har indregnet engangs- indtægter i 2015 svarende til 3,0 mia. kr. med permanent virkning. Trækkes det ekstraordinære
provenu ud, vurderer forvaltningen af det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag for hele landet bør være 955,4 mia. kr. jf. tabel 4.
En opjustering af udskrivningsgrundlaget på knap 4,6 mia. kr. betyder, at kommunernes struktu- relle underskud bliver mindre og kommunerne bliver relativt rigere i forhold til Furesø Kom- mune, der dermed skal bidrage med 6,8 mio. kr. mindre i landsudligning jf. tabel 1 side 21. Det- te svarer til en opjustering af udskrivningsgrundlaget på 0,5 procentpoint.
2. Ændring af skøn i udskrivningsgrundlaget i Hovedstadsområdet
Skønnet i udskrivningsgrundlaget for Hovedstadsområdet i statsgarantien beror på statens ende- lige opgørelse af udskrivningsgrundlaget for 2014 tillagt en vækstrate fra 2014 til 2017 for hele landet. KL’s skøn for udskrivningsgrundlaget i Hovedstadsområdet beror på skattekørsler for udskrivningsgrundlaget for 2015 for kommunerne i Hovedstadsområdet fremskrevet til 2017 niveau.
Idet væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2014 til 2015 er højere i Hovedstadsområdet (5,6 %) end forudsat i statsgarantien (4,3 %) vil niveauet i 2017 også være højere i beregning af selv- budgettering i forhold til statsgarantien. KL vurderer herudover, at væksten vil være højere i perioden 2015-2017 end statsgarantiberegningen forudsætter. På den baggrund er det KL’s vur- dering, at udskrivningsgrundlaget i Hovedstadsområdet, korrigeret for de engangsindtægter vedr. 2015 der ikke bør have permanent virkning, vil være på 388,2 mia. kr. og dermed ligge 9,4 mia. kr. højere end skønnet i statsgarantien, jf. tabel 4 nedenfor.
I tilskuds- og udligningsberegningen betyder dette isoleret set, at kommunerne i Hovedstadsom- rådet i gennemsnit bliver relativt rigere i forhold til Furesø Kommune (pga. et relativt mindre strukturelt underskud). Derfor skal Furesø Kommune bidrage relativt mindre til hovedstadsud- ligningen, svarende til 17,1 mio. kr. jf. tabel 1, side 21.
Tabellen nedenfor opsummerer de niveauer for hhv. statsgaranti og selvbudgettering, der er anvendt i beregningerne og beskrevet ovenfor.
Tabel 4: Udskrivningsgrundlag og væsentlige vækstrater
I mia. kr. | I mia. kr. og % | ||||
2014 | 2017 | Furesø Kommunes eget skøn 2017 | Vækst 2014-2017 | ||
Hele landet | Statsgaranti | 890,006 | 950,787 | 9,5 | |
Selvbudgettering | 868,150 | 958,381 | 955,381 | 10,0 | |
Hovedstadsområdet | Statsgaranti | 349,909 | 378,809 | 9,3 | |
Selvbudgettering | 346,672 | 391,167 | 388,167 | 12,0 | |
Furesø Kommune | Statsgaranti | 8,240 | 8,908 | 9,7 | |
Selvbudgettering | 8,122 | 9,141 | 12,5 | ||
Xxxxx: KL’s tilskudsmodel samt Social- og Indenrigsministeriets tilskudsudmelding
1.7 Teknisk afgivelse i nettodrift- og anlægsudgifterne i hele landet samt regulering af Furesø Kommunes sociale og demografiske kriterier
I beregningen af tilskuds- og udligningsbeløbene afviger metoden for opgørelse af de samlede nettodrift- og anlægsudgifter i henholdsvis budget (statsgaranti) og regnskabssituationen (selv- budgettering). KL’s skøn inddrager kommunernes regnskaber for 2015 i deres skøn for vurde- ringen af de endelige udgifter i regnskab 2017, mens udgifterne der ligger til grund for statsga- rantien teknisk fremskrives af Social- og Indenrigsministeriet på baggrund af kommunernes budgetter for 2016.
De lavere nettodrift- og anlægsudgifter i regnskabssituationen i hele landet medfører, at færre midler fordeles via lands- og hovedstadsudligningen, og at en større andel af bloktilskuddet fordeles som statstilskud via folketal. Denne effekt skønnes at give et tab på for Furesø Kom- mune i efterreguleringen vedr. selvbudgettering for 2017.
En anden faktor der påvirker efterreguleringen vedr. selvbudgettering er, at der er forskel på, hvordan Social- og Indenrigsministeriet beregner kommunens udgiftsbehov som følge af flere borgere/ændret befolkningssammensætning sammenlignet med det talgrundlag, der anvendes i efterreguleringen vedr. selvbudgettering tre år efter.
Disse to faktorer skønnes samlet set at give en negativ efterregulering svarende til 2,5 mio. kr. jf. pkt. 1.7 i tabel 1 på side 21.
1.7 Balancetilskudseffekten
Den sidste effekt, der kan påvirke provenuet, ved selvbudgettering er balancetilskudseffekten. Størrelsen af denne afhænger dels af, hvor mange kommuner, der selvbudgetterer, og dels af, i hvor høj grad kommunerne rammer rigtigt. Det skyldes, at når kommunerne samlet set efterre- guleres i 2020, som følge af selvbudgettering i 2017, vil kommunernes økonomi ikke være i balance. Kommunerne får derfor et balancetilskud, som modsvarer reguleringen. Mens efterre- guleringen udelukkende rammer de kommuner, der har selvbudgetteret i 2017 vil balancetil- skuddet derimod blive fordelt på alle kommuner som et statstilskud, der fordeles efter andelen af det samlede folketal.
Der er i beregningen af det forventede provenu ved valg af selvbudgettering for Furesø Kom- mune ikke taget højde for balancetilskudseffekten, idet det ikke er klart, hvor mange kommuner der vælger selvbudgettering – og om kommunerne under et foretager det rigtige eller forkerte valg. Den samlede balancetilskudseffekt vil være større jo flere kommuner, der selvbudgetterer.
Furesø Kommune har været i dialog med 6-8 kommuner i Hovedstadsområdet, der overvejer selvbudgettering – herunder Københavns Kommune, der vægter relativt meget i beregningen.
På baggrund heraf kan det ikke afvises, at hvis kommunerne i væsentligt omfang (særligt i Ho- vedstadsområdet) vælger at selvbudgettere, og samlet får en gevinst, vil der komme en negativ
regulering af balancetilskuddet (statstilskuddet) til kommunerne i 2020, som vil være med til at udhule den forventede samlede gevinst på 25,6 mio. kr.
Usikkerheden ved beregning af en balancetilskudseffekt relativt til de øvrige usikkerheder i beregningen af et forventet provenu ved selvbudgettering betyder dog, at der i udgangspunktet ikke regnes på denne effekt i denne analyse.
6 – Omprioriteringsbidrag (ikke opdateret siden 1. behandling)
I 2017 tilbageføres 2,2 mia. kr. af det samlede omprioriteringsbidrag på 2,4 mia. kr. til kommu- nerne. Samtidigt skal kommunerne frigøre 0,3 mia. kr. i 2017 via en mere effektiv administrativ drift. Det betyder, at der samlet tilbageføres 1,9 mia. kr. til kommunerne. I 2018-20 nedlægges omprioriteringsbidraget og afløses i stedet af en aftale om, at kommunerne årligt tilvejebringer 0,5 mia. kr. til prioritering i den samlede offentlige sektor.
Der er dermed truffet en beslutning om, at der årligt tilbageføres 1,9 mia. kr. (netto) til kommu- nerne i perioden 2017–20, som indgår i kommunernes bloktilskud. (I 2016 blev der ligeledes tilbageført 1,9 mia. kr.)
I kommunens Totalbudget var det i budget 2016 for overslagsårene 2017-2019 forudsat, at 50 % af omprioriteringsbidraget tilbageføres til kommunerne, idet der på kommunens udgiftsside var indarbejdet et ”finanslovsværn” på 50 % af omprioriteringsbidraget.
Tabellen nedenfor viser, hvordan en nedlæggelse af omprioriteringsbidraget, samt aftalen om, at kommunerne årligt tilvejebringer 0,5 mia. kr. til prioritering i den samlede offentlige sektor, påvirker Furesø Kommunes budget 2017-20.
I mio. kr. | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | i alt | |
1 | Forventet tilbageført omprioriteringsbidrag til Furesø Kommune i vedta- get budget 2016 | -16,2 | -32,4 | -48,6 | -64,8 | -162,0 |
2 | Reelt tilbageført omprio- riteringsbidrag til kom- munerne | -13,6 | -27,2 | -40,8 | -54,4 | -136,0 |
3 | Mindreindtægter (3=2-1) | 2,6 | 5,2 | 7,8 | 10,4 | 26,0 |
4 | Buffer afsat i "finanslovs- værn" på udgiftssiden i budget 2017-2020 | 8,1 | 16,2 | 24,3 | 32,4 | 81,0 |
5 | Buffer i Totalbudget 2017-2020 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
6 | Mindreudgifter i alt (6=5- 4) | -8,1 | -16,2 | -24,3 | -32,4 | -81,0 |
7 | Budgetforbedring i alt (7=3+6) | -5,5 | -11,0 | -16,5 | -22,0 | -55,0 |
Aftalen betyder samlet set, at der er en isoleret budgetforbedring på 5,5 mio. kr. som følge af nedlæggelsen af omprioriteringsbidraget jf. tabellen ovenfor (punkt 7).
7 – Anlæg
Det fremlagte anlægsforslag indeholder anlægsudgifter for 149 mio. kr. (netto), idet der er bud- getlagt med ekstraordinære anlægsinvesteringer. Kommunens bruttoanlægsniveau er dog højere, idet der blandt andet er indarbejdet salgsindtægter på det ordinære anlægsområde på 10 mio. kr. i 2017. Til sammenligning er der i aftalen om kommunernes økonomi for 2017 forudsat, at kommunernes samlede anlægsniveau i 2017 vil udgøre brutto 16,3 mia. kr. Furesø Kommunes andel af det samlede anlægsniveau udgør 115 mio. kr. beregnet ud fra en andel af det samlede folketal. Furesø Kommunes anlægsniveau ligger dermed væsentligt over den forholdsmæssige andel, hvilket dog skal ses i sammenhæng med, at Furesø Kommune står overfor en række eks- traordinære anlægsinvesteringer til blandt andet Rådhus og PCB.
Anlægsprogrammet ses i komprimeret form nedenfor, og anlægsoversigt samt anlægsbeskrivel- ser fremgår af bilag 6 i denne sag.
Furesø Kommune har ansøgt om, at lånefinansiere en del af anlægsudgifterne i 2017, idet der i aftalen om kommunernes økonomi for 2017 er der afsat to lånepuljer. En lånepulje til investe- ringer med dokumenteret effektiviseringspotentiale på 650 mio. kr. Her har Furesø Kommune søgt en låneramme på samlet 43,1 mio. kr. til investeringer i det nye rådhus. Herudover er der afsat en pulje til ordinære anlæg på 200 mio. kr. Her har Furesø Kommune søgt om lån til blandt andet PCB renoveringer, byrumsrenovering, daginstitution i Hareskovby m.m. på samlet 60,7 mio. kr.
Social- og Indenrigsministeriet meddelte den 30. august 2016, at Furesø Kommune er tildelt en låneramme på 25,2 mio. kr. til investeringer med effektiviseringspotentiale der målrettes rådhu- set. Låneoptagelsen er indarbejdet i budget 2017-2020.
Kommunernes anlægsniveau for 2017 ser på nuværende tidspunkt ud til at være 1 mia. kr. høje- re en forudsat – for kommunerne under et. Det kan udløse en sanktion, og dermed en modreg- ning i bloktilskuddet. For at bidrage til kommunernes samlede overholdelse af aftalen om kom- munernes økonomi for 2017, samt øvrige politiske prioriteringer i forbindelse med budgetfor- handlingerne, er anlægsprogrammet justeret siden Byrådets 1. behandling af budget 2017-2020. Justeringerne fremfår af budgetaftalen jf. sagens bilag 2.
8 – Investeringspulje
Med budgettet for 2015-18 besluttede Byrådet nogle nye principper for anvendelsen af kommu- nens opsparede kassebeholdning. Dels har byrådet besluttet, at der strukturelt skal sikres en gennemsnitlig kassebeholdning på 2.000 kr. pr. borger svarende til ca. 80 mio. kr. til at håndtere uforudsete udfordringer og beskytte kommunens økonomi mod eventuelle risici. Dels at den resterende del af kassebeholdningen skal afsættes til en såkaldt ”investeringspulje”. Der blev dermed lagt et nyt og mere langsigtet strategisk spor ud for kommunens fremtidige styring og udvikling, hvor effektiviseringer og investeringer går hånd i hånd.
I det Totalbudget forvaltningen forelægger til 2. behandlingen af budget 2017-2020, er der ind- arbejdet anlægsinvesteringer på i alt 104,8 mio. kr. i 2017, som er aftalte disponeringer fra inve- steringspuljen. Heraf udgør 67,8 mio. kr. investeringer, der allerede er prioriterede i budgetover- slagsår 2017 i vedtaget budget 2016. Herudover er der overført anlægsmidler - primært til inve- steringer i PCB renoveringer fra 2015 til 2017 svarende til 18,2 mio. kr. Endeligt indgår blandt andet investeringer i daginstitutioner i investeringspuljen.
Tabellen nedenfor viser den samlede opgørelse af investeringspuljen for perioden 2015-2020. I det budgetforslag, der er forelagt til 2. behandling af budget 2017-2020, er der indlagt foreslåe- de og allerede prioriterede anlægsinvesteringer, der er forudsat finansieret af investeringspuljen. Tages der højde for øvrige træk på de likvide midler m.m. resterer der 1 mio. kr. af investe- ringspuljen, som vist i tabellen nedenfor.
Forventet forbrug af de opsparede midler 2015 - 2020 (Investeringspuljen)
Mio. kr.
Gennemsnitlig kassebeholdning pr. 31.12.2014 | 384,0 | |
Vedtaget minimumskassebeholdning (jf. Finansiel Strategi - dec. 2014) | 80,0 | |
Mellemværende med forsyningsområdet (forventet ultimo 2020) | -6,0 | |
Opsparede midler (investeringspuljen) fratrukket minimumskassebeh. samt forsy- ningsområdet | 310,0 | |
Træk af "investeringspuljen" siden vedtagelsen af Budget 2015 - 2020: | ||
Rådhusprojektet - netto (ØU101) inkl. tillægsbevillinger | 107,3 | |
Flytning af jobcentret (ØU 201) | 7,1 | |
Køb af posthusgrund - ØU 17.6.2015 pkt. 108 | 4,1 | |
Køb af grund | 5,0 | |
Køb af bygning Xxxxxxxxxxxxx 00, Xxxxx (Bygmarkskolen) - ØU 17.6.2015 pkt. 105 | 8,3 | |
Tilbagekøb af Domea ejendom (ØU 102) | 10,5 | |
Ny institution i Farum Nord (BSU 100) | 19,0 | |
Ny institution i Hareskovby (BSU 101) | 21,7 | |
Ny hal ved Søndersøskolen - merbevillinger (KFI 102) | 3,6 | |
Kunstgræsbaner m.v. (KFI 103) ekstra bevilling (i alt 5,9) | 2,9 | |
Etablering af åbne biblioteker (KFI 202) | 3,5 | |
Magasin til Furesø Museum (KFI 203) | 0,4 | |
Vejforlængelse - Hørmarken/Slangerupvej (MPT 203) | 4,2 | |
Vejvedligeholdelse Ballerupvej (MPT 200) | 3,2 | |
Genopretning af kommunens bygninger (8 mio. kr. i 2016, 10 mio. kr. i 2017, 20,0 mio. kr. i 2018, 30,0 mio. kr. i 2019 og 20,0 mio. kr. i 2020. (MPT 119) | 78,0 | |
PCB-indsats - Ll. Værløse Skole m.fl. (MPT 123) | 21,0 | |
PCB-indsats - Solvangskolen (MPT 122) | 73,0 | |
Bygningsopretning - klimaskærm/energioptimeringer (MPT 124) | 16,0 | |
I alt | 388,8 | |
Træk af "investeringspuljen" siden vedtagelsen af Budget 2015 - 2020 | -388,8 | |
Opsparede midler fratrukket minimumskassebeholdning og forbrug af investerings- puljen siden vedtagelsen af Budget 2015 og frem | -78,8 | |
Forbrug af de opsparede midler 2015 (jf. Regnskab 2015) ekskl. inv. puljen - underskud i 2015 | 27,6 | |
Forbrug af de opsparede midler 2016 (jf. BO II 2016) ekskl. inv. puljen - overskud i 2016 | -39,3 |
Forventet forbrug af de opsparede midler 2015 - 2020 (Investeringspuljen)
Mio. kr.
Overførsel af udskudte "ordinære" anlægsprojekter fra 2016 til 2017 el. 2018 (jf. BO I /II) | 14,8 | |
Opsparede midler (investeringspuljen) til disposition i forb. med vedtagelse af budget 2016 | -81,9 | |
Forventet kasseforbrug/-henlæggelse 2017 - 2020 (jf. revideret totalbudget pr. 29. september 2016 ekskl. investeringspuljen (2017 +7,7 mio. kr./ 2018 +8,7 mio. kr./ 2019 +24,4 mio. kr./ 2019 +51,2 xxx.xx.) | -92,0 | |
Midler afsat til den demografiske udvikling i de kommende år | 9,0 | |
Forventede opsparede midler (investeringspulje) ultimo Budget 2020 udover 80 mio. kr. | 1,1 |
Opgørelse af investeringspuljen i perioden 2015-2020 - 2. behandlingen | |||||||||
Regnskab 2015 | Forventet regnskab 2016 | Budget 2017 | Budget 2018 | Budget 2019 | Budget 2020 | I alt 2015- 2020 | Bemærkninger | ||
ØU 101 - Rådhusprojektet - udgifter | U | 9.472 | 60.738 | 39.300 | 3.800 | 113.310 | Det samlede budget ti l rådhusprojektet udgør netto 107,3 mio. kr. , som fordeler sig både på driften og anlæg | ||
ØU 101 - Rådhusprojektet - driftsudgifter | U | 7.990 | 7.990 | Driftsbudgettet dækker primært udgift til husleje på hørmarken 2 | |||||
I | -14.000 | -14.000 | |||||||
ØU 201 - Flytning af jobcentret | U | 7.100 | 7.100 | Nyt - budget 2017 | |||||
Køb af grund | 5.000 | 5.000 | Budget 2015 | ||||||
Køb af posthusejendom i Værløse | 4.081 | 4.081 | Budget 2015 | ||||||
Køb af bygmarkskolen | U | 8.377 | 15 | 8.392 | Budget 2015 | ||||
ØU 102 - Tilbagekøb af Domea | U | 10.500 | 10.500 | nyt - budget 2017 | |||||
BSU 100 - Etablering af institution i Farum Nord | U | 3.800 | 15.220 | 19.020 | Budget 2016. Ved BO I+II er projektet samlet blivet nedjusteret med 9,6 mio. kr. som vil blive søgt overført ved overførselssagen i marts 2017 | ||||
BSU 101 - Etablering af institution i Hareskovby | U | 1.000 | 15.700 | 5.000 | 21.700 | Budget 2016 | |||
KFI 102 - Ny hal ved Søndersøskolen - merbevillinger | U | 3.612 | 3.612 | Budget 2016-2019 | |||||
KFI 103 - Kunstgræsbaner m.v. | U | 2.900 | 2.900 | Budget 2016-2019 | |||||
KFI 105 - Etablering af åbne biblioteker | U | 3.000 | 500 | 3.500 | Budget 2016-2019 | ||||
KFI 106 - Magasin til Furesø Museum | U | 400 | 400 | Budget 2016-2019 | |||||
MPT 203 - Vejforlængelse - Hørmarken/Xxxxxxxxxxxx | X | 000 | 3.612 | 4.250 | Budget 2016-2019 | ||||
MPT 200 - Vejvedligeholdelse Xxxxxxxxxxx | X | 0.000 | 1.900 | 3.200 | |||||
MPT 119 - Genopretning af kommunens bygninger | U | 8.000 | 10.000 | 20.000 | 20.000 | 20.000 | 78.000 | Budget 2016 er først med fra 2016 (8,o mio. kr. i 2016, 10,0 mio. kr. i 2017, 20,0 mio. kr. i 2018, 30,0 mio. kr. i 2019 og 20,0 mio. kr. i 2020 | |
MPT 122 - PCB-indsats - Solvangskolen | U | 10.664 | 45.136 | 17.200 | 73.000 | Budget 2015-2018 | |||
MPT 123 - PCB-indsats - Ll. Værløse Skole m.fl. | U | 792 | 2.500 | 10.000 | 7.500 | 20.792 | Budget 2015-2018 Ved BO II vi l projektet blive nedjusteret med 2,5 mio. kr. som vi l blive søgt overført ved overførselssagen i marts 2017 | ||
MPT 124 - Bygningsopretning - klimaskærm/energioptimeringer | U | 2.700 | 13.350 | 16.050 | Budget 2016-2019 | ||||
I alt | U | 47.014 | 138.713 | 116.920 | 32.800 | 33.350 | 20.000 | 388.797 | |
42
9 - Effektiviseringer og besparelser
Som led i den generelle effektiviseringsstrategi, ønsket om et vedvarende pres på krav til omstil- ling, samt hensynet til et balanceret budget på langt sigt, blev det i budget 2016 forlods beslut- tet, at kommunen i 2017 skulle effektivisere for 30 mio. kr., hvilket svarer til knap 1,5 pct. af kommunens driftsudgifter.
Forvaltningen igangsatte i januar 2016 en proces, der har afdækket mulighederne for at tilveje- bringe forslag til effektiviseringer og besparelser, der udmønter dette.
I bilag 4 til denne sag findes henholdsvis oversigt over det samlede effektiviserings- og bespa- relseskatalog og konkrete beskrivelser af de enkelte forslag. Samlet set er der fundet forslag for i alt knap 29 mio. kr. ud af kommunens samlede budget på 2,4 mia. kr. I de efterfølgende budget- overslagsår indeholder kataloget forslag for godt 34 mio. kr. årligt.
De beskrevne effektiviserings- og besparelsespotentialer er blandt andet udpeget ved at sam- menligne Furesø Kommune på udvalgte nøgletal på udgifts- og serviceniveau med andre kom- muner. Herudover har forvaltningen udvalgt særlige budgetområder med et forventet effektivi- seringspotentiale. Det gælder blandt andet budgetområderne: beskæftigelse, sundhed, dagtilbud, indkøb/befordring og ejendomsportefølje. Håndtagene i forslagene kan opdeles på 1) rene ef- fektiviseringer – enklere, bedre, billigere og smartere, 2) generelle reguleringer (løn og p.), 3) strategiske og strukturelle justeringer af kommunens tilbud samt 4) generelle rammereduktioner, der skal udmøntes i samarbejde med de decentrale enheder.
Borgere og medarbejdere i Furesø Kommune har en god tradition med at løse udfordringer i fællesskab og tage fælles ansvar. Forvaltningen har på den baggrund været i dialog med ledere, medarbejdere i MED-systemet og borgere i berørte råd og nævn i forhold til de konkrete forslag, som ligeledes har været i høring.
På baggrund heraf, og med udgangspunkt i de politiske prioriteringer, er det foretaget en række ændringer i effektiviseringerne og besparelserne, i forhold til de forslag forvaltningen fremlagde til 1. behandling af budget 2017-2020. Ændringerne er beskrevet i sagens bilag 2, og indarbejdet i nedenstående tabel, samt kommunens Totalbudget 2017-2020, jf. sagens bilag 1.
Udvalg | Budget 2017 | Budget 2018 | Budget 2019 | Budget 2020 |
Økonomiudvalget | -4.106 | -4.656 | -4.496 | -4.759 |
Børne- og Skoleudvalget | -6.034 | -7.198 | -7.196 | -7.196 |
Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget | -1.516 | -2.223 | -2.223 | -2.223 |
Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget | -2.991 | -4.182 | -4.181 | -4.181 |
Social- og Sundhedsudvalget | -10.659 | -12.743 | -12.740 | -12.740 |
Miljø-, Plan- og Teknikudvalget | -3.346 | -3.279 | -3.278 | -3.278 |
I alt | -28.652 | -34.239 | -34.072 | -34.335 |
10 – Udvidelser
Den samlede ramme til udvidelser, der i udgangspunktet var indarbejdet i Totalbudgettet ud- gjorde 5,0 mio. kr. i 2017 og frem. De forslag til udvidelser der indgår i budgettet til 2. behand- lingen er vist i tabellen nedenfor, og beskrevet i budgetaftalen jf. sagens bilag 2.
Forslag til udvidelser - Budget 2017 - 2020 | |||||
Alle beløb angivet i 1.000 kr. brutto | |||||
Udvalg | Forslag | Budget 2017 | Budget 2018 | Budget 2019 | Budget 2020 |
ØU 1U | Indsats i forhold til veteraner i Furesø Kommune | 100 | 100 | 100 | 100 |
ØU 2U | Indbrudsbekæmpelse | 125 | 125 | 125 | 125 |
BSU 1U | Pulje til "mere pædagogisk personale i dagtilbud", jf. økonomiaftalen mellem Regeringen og KL | 1.497 | 1.497 | 1.497 | 1.497 |
BSU2U | Styrkelse af daginstitutions- og skoleområdet | 2.000 | 2.000 | ||
KFI 1U | Stien - opretholdelse af kapacitet til kommunal aktivitet (Bybækskolen) | 700 | 700 | 700 | 700 |
KFI 2U | Jonstrupsamlingen overgår til Furesø Museer | 100 | |||
BEU 1U | Pulje til initiativer ti l udmøntning af Erhvervs- og Beskæftigelsespolitikken | 700 | 700 | 700 | 700 |
SSU 1U | Pulje til ”Klippekort til ekstra hjemmehjælp", jf. økonomiaftalen mellem Regeringen og KL | 1.178 | 1.178 | 1.178 | 1.178 |
SSU2U | Opretholdelse af godt serviveniveau på hjemmehjælpsområdet | 2.000 | 2.000 | ||
Udvidelsesforslag - i alt | 8.400 | 8.300 | 4.300 | 4.300 | |
Som det fremgår af tabellen, er der samlet budgetudvidelsesforslag på 8,4 mio. kr. i 2017 og 8,3 mio. kr. i 2018 faldende til 4,3 mio. kr. i 2019 og frem.
11 – Tekniske korrektioner
Økonomiudvalget behandlede på junimødet det tekniske budget 2017-2020. Formålet med det tekniske budget er at fastlægge det nødvendige grundlag for det politiske arbejde med budget 2017-2020.
Det tekniske budget for 2017-2020 tager udgangspunkt i det korrigerede budgetforslag for 2017 fremskrevet med KL’s skøn for pris-, løn- samt satsreguleringen.
Tekniske korrektioner er primært ændringer i budgetforudsætningerne, men kan også være kon- sekvenser af politiske beslutninger, der er foretaget efter budgetvedtagelsen i oktober 2015.
Tekniske korrektioner kan skyldes ændringer i:
° Generel nedjustering af budgetposter som følge af mer/mindreforbrug i regnskab 2015 eller forventet regnskab 2016
° Ændringer i aktivitet
° Enhedspriser
° Øvrige budgetændringer (f.eks. mindre budgetfejl)
° Konsekvenser af politiske beslutninger om 2017, truffet af Byrådet efter budget 2016 blev vedtaget
Siden den politiske behandling af det tekniske budget i juni, har forvaltningen indarbejdet de økonomiske konsekvenser af aftalen om kommunernes økonomi, herunder DUT (se endvidere afsnit 11) samt andre justeringer af budget 2017-2020. Herunder fx de økonomiske konsekven- ser af budgetopfølgning II-2016, som har betydning for budget 2017 på blandt andet Beskæfti- gelses- og Erhvervsudvalgets område. De samlede korrektioner til budgettet er forelagt fagud- valgene på møderne i august 2016, hvor udvalgene 1. behandlede forvaltningens budgetforslag på udvalgenes eget ressortområde.
Endeligt er der siden 1. behandlingen af budget 2017-2020 i Økonomiudvalget og Byrådet ind- arbejdet en række ændringer til de tekniske korrektioner, som nu forelægges til 2. behandlingen i budgettet.
De samlede korrektioner udgør 24,2 mio. kr. i 2017, 30,0 mio. kr. i 2018, 33,9 mio. kr. i 2019 og 29,8 mio. kr. i 2020 som vist nedenfor. I forhold augustmøderne er de tekniske korrektioner opjusteret med 7,7 mio. kr. i 2017, 3,1 mio. kr. i 2018, 3,6 mio. kr. i 2019 samt 3,5 mio. kr. i 2020. For en nærmere beskrivelse af korrektionerne til budgetforslag 2017-2020 på Økonomi- udvalgets samt fagudvalgenes områder henvises til bilag 8 i denne sag.
Hele 1.000 kr.
Samlede tekniske korrektioner | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 |
Serviceudgifter | 32.928 | 34.774 | 38.397 | 34.721 |
Overførselsområdet | -10.369 | -5.561 | -7.629 | -7.471 |
Kommunal medfinansiering (aktivitetsbestemt) | 4.161 | 4.191 | 5.624 | 5.033 |
Den centrale refusionsordning (SDE) | -2.500 | -2.500 | -2.500 | -2.500 |
I alt - netto | 24.220 | 30.904 | 33.892 | 29.783 |
Driftsudgifter i alt | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 |
Økonomiudvalget | -14.574 | -10.192 | -9.540 | -12.829 |
Børne- og Skoleudvalget | 3.166 | 1.877 | 1.841 | 1.805 |
Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget | 3.200 | 2.550 | 2.550 | 2.550 |
Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget | 7.078 | 7.078 | 7.748 | 7.748 |
Social- og Sundhedsudvalget | 20.547 | 22.126 | 24.157 | 23.724 |
Miljø-, Plan- og Teknikudvalget | 4.803 | 7.465 | 7.136 | 6.785 |
Driftsudgifter - i alt | 24.220 | 30.904 | 33.892 | 29.783 |
Driftsudgifter - serviceudgifter | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 |
Økonomiudvalget - drift Børne- og Skoleudvalget Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget Beskæftigelses-og Erhvervsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Miljø-, Plan- og Teknikudvalget | 2.754 3.166 3.200 19.005 4.803 | 350 1.877 2.550 22.532 7.465 | -463 1.841 2.550 27.333 7.136 | -3.752 1.805 2.550 27.333 6.785 |
Serviceudgifter - i alt | 32.928 | 34.774 | 38.397 | 34.721 |
Driftsudgifter - overførselsområdet | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 |
Økonomiudvalget - integrationsområdet | -14.828 | -8.042 | -6.577 | -6.577 |
Børne- og Skoleudvalget | 0 | 0 | 0 | 0 |
Beskæftigelses-og Erhvervsudvalget | 7.078 | 7.078 | 7.748 | 7.748 |
Social- og Sundhedsudvalget | -2.619 | -4.597 | -8.800 | -8.642 |
I alt - netto | -10.369 | -5.561 | -7.629 | -7.471 |
Kommunal medfinansiering | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 |
Social- og Sundhedsudvalget | 4.161 | 4.191 | 5.624 | 5.033 |
I alt - netto | 4.161 | 4.191 | 5.624 | 5.033 |
Den centrale refusionsordning (SDE) | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 |
Økonomiudvalget | -2.500 | -2.500 | -2.500 | -2.500 |
I alt - netto | -2.500 | -2.500 | -2.500 | -2.500 |
Driftsudgifter - omplacering mellem udvalg | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 |
Økonomiudvalget | 356 | 378 | 400 | 421 |
Børne- og Skoleudvalget | -338 | -360 | -382 | -403 |
Beskæftigelses-og Erhvervsudvalget | ||||
Social- og Sundhedsudvalget | -178 | -178 | -178 | -178 |
Miljø-, Plan- og Teknikudvalget | 160 | 160 | 160 | 160 |
I alt - netto | 0 | 0 | 0 | 0 |
Driftsudgifter - afledt drift af anlægsforslag | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 |
Økonomiudvalget Børne- og Skoleudvalget Beskæftigelses-og Erhvervsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Miljø-, Plan- og Teknikudvalget | 562 0 1.340 | 562 0 2.060 | 444 0 2.080 | 482 0 2.080 |
I alt - netto | 1.902 | 2.622 | 2.524 | 2.562 |
Det brugerfinansierede område | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 |
Renovationsområdet | 1.053 | 1.053 | 1.053 | 1.053 |
I alt - netto | 1.053 | 1.053 | 1.053 | 1.053 |
12 – DUT, ny lovgivning (Ikke opdateret siden 1. behandling)
Helt særskilt vurderer forvaltningen den nye lovgivning, der har betydning for kommunens op- gaver og økonomi. I aftalen om kommunernes økonomi kompenseres kommunerne under et for de mindre/merudgifter der er som følge af ny lovgivning. Kompensationen fordeles til kommu- nerne efter en DUT-nøgle, der næsten svarer til kommunens andel af det samlede folketal. Som led i de nye principper for tekniske korrektioner og en øget transparens i forhold til de budgetre- guleringer, der foretages i forhold til budgetrammerne, har forvaltningen udarbejdet en samlet oversigt over alle DUT sager og øvrige budgetreguleringer, der indgår på lov- og cirkulærepro- grammet for budget 2017-2020.
Oversigten viser Furesø Kommunes andel af kompensationen som følge af de enkelte lovgiv- ningsmæssige reguleringer, samt den korrektion som forvaltningen har foretaget af budgetram- men ud fra en individuel vurdering af sagens konsekvenser for Furesø Kommune. Tabellen viser korrektionerne af budgetrammerne i forhold til kompensationen, som kommunen modtager, som en del af statstilskuddet. For overskuelighedens skyld er de samlede korrektioner vist efter de ministerielle ressortområder.
DUT Budget 2017 – 2020 | Furesø Kommunes andel | Viderefordelt til udvalg | ||||||
2017 | 2018 | 2019 | 0000 | 0000 | 0000 | 2019 | 2020 | |
Lov- og cirkulæreprogram | -5.613,8 | -7.363,2 | -5.650,8 | -3.130,7 | -4.433,9 | -4.364,4 | -3.738,8 | -2.960,7 |
Skatteministeriet | 121,9 | 118,7 | 88,7 | 88,7 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Justitsministeriet | 11,5 | 11,5 | 11,5 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet | 776,4 | 805,2 | 792,4 | 699,2 | 444,0 | 465,0 | 439,0 | 439,0 |
Sundheds- og Ældreministeriet | 230,3 | 225,2 | 197,1 | 151,8 | 130,2 | 130,2 | 130,2 | 130,2 |
Beskæftigelsesministeriet | -6.808,7 | -8.567,1 | -6.787,0 | -4.034,1 | -5.008,1 | -4.959,6 | -4.308,0 | -3.529,9 |
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling | 96,3 | 82,9 | 86,1 | -36,4 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Miljø- og Fødevareministeriet | -42,7 | -40,8 | -40,8 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Transportministeriet | 1,3 | 1,3 | 1,3 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Andre reguleringer | 1.072,9 | 2.053,4 | 2.732,9 | 63,4 | 1.607,2 | 2.539,9 | 3.203,8 | 0,0 |
Lov- og cirkulæreprogram og andre reguleringer i alt | -4.540,9 | -5.309,8 | -2.917,9 | -3.067,2 | -2.826,7 | -1.824,5 | -535,0 | -2.960,7 |
48
13– Serviceudgifter
I den årlige økonomiaftale mellem KL og regeringen udmeldes en samlet vejledende ramme for kommunernes serviceudgifter det pågældende år - også kaldet servicerammen.
Udgangspunktet for økonomiaftalen for 2017 er det kommunale udgiftsloft for 2017, således som dette er vedtaget af Folketinget.
Hertil kommer en række tekniske korrektioner samt korrektioner, som følge af de politiske for- handlinger i forbindelse med forhandlingsresultatet om kommunernes økonomi 2017.
Især fire forhold har afgørende betydning for servicerammen i 2017.
• For det første løftes kommunernes serviceramme med 2,2 mia. kr. i forhold til det vedtagne udgiftsloft for 2017, som følge af at omprioriteringsbidraget tilbageføres, jf. afsnit 6 oven- for.
• For det andet er det en forudsætning for økonomiaftalen 2017, at kommunerne skal finde effektiviseringer for 0,3 mia. kr. på administrationsområdet.
• For det tredje medfører nedjusterede forventninger til pris- og lønudviklingen i 2016, at serviceudgifterne i 2017 skal nedjusteres med -0,2 mia. kr.
• Endelig løftes servicerammen i 2017 med 0,4 mia. kr. som følge af en omlægning af to pul- jer fra tilskudsfinansiering til bloktilskudsfinansiering.
Servicerammen aftales for kommunerne under ét. Der aftales således ikke en serviceramme for den enkelte kommune.
Definition af serviceudgifter:
De samlede nettodriftsudgifter (dranst 1 og 2) på hovedkonto 0 - 6, fratrukket nettodriftsudgif- terne på de brugerfinansierede områder (hovedkonto 1), nettodriftsudgifterne til overførselsud- gifter og udgifter til forsikrede ledige, nettodriftsudgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet, nettodriftsudgifter til ældreboliger samt indtægterne fra den centrale refu- sionsordning for særligt dyre enkeltsager.
Beregning af serviceramme
KL har udarbejdet en beregningsmetode til opgørelse af servicerammen for den enkelte kom- mune. Samtidig har KL udmeldt en vejledende serviceramme for den enkelte kommune (Kom- munalstatistiske meddelelser G. 1-12). Denne ramme er ikke bindende.
Serviceudgifter 2017
I 2017 er den beregnede serviceramme for Furesø Kommune opgjort til 1.838,9 mio. kr. I dette budgetforslag for 2017, der i denne sag forelægges til andenbehandling jf. sagens bilag 1 og 2, er serviceudgifterne opgjort til 1.867,1 mio. kr. Serviceudgifterne ligger dermed 28,2 mio. kr. over den beregnede ramme.
Tabel 1 – Opgørelse af ramme
Mio kr. | Vejledende serviceudgifts- ramme jf. KL's udmelding (G. 1.12) | Budget 2017 |
Serviceudgifter | 1.862,9 | |
Tekniske korrektioner | 24,2 | |
Udvidelsesforslag | 8,4 | |
Besparelses- og effektiviseringsforslag (netto) | -28,6 | |
Serviceudgifter i alt | 1.838,9 | 1.866,9 |
Overskridelse i forhold til vejledende serviceudgiftsramme | -28,2 |
Nedenfor er vist udviklingen i Furesø Kommunes serviceudgifter opgjort på oprindeligt budget og regnskab i forhold til den udmeldte serviceramme fra KL i perioden 2007 – 2017.
Figur 1 – Udviklingen i serviceudgifter
Mio. kr. / 2017-priser Udviklingen i serviceudgifter
2.000
1.950
1.900
1.850
1.800
1.750
1.700
Regnskab 2007
Regnskab 2008
Regnskab 2009
Regnskab 2010
Regnskab 2011
Regnskab 2012
Regnskab 2013
Regnskab 2014
Regnskab 2015
Forventet regnskab 2016
Budget 2017
Furesø - Beregnet serviceramme KL
Furesø - Oprindeligt budget
Furesø - Regnskab /budget
I 2016 forventes det på nuværende tidspunkt, at serviceudgifterne ligger ca. 20 mio. kr. over den vejledende ramme (jf. budgetopfølgning II.) Det skyldes primært budgettilførsel til voksenhan- dicapområdet.
Sanktioner:
Kommunernes budgetterede serviceudgifter er, som i de tidligere år underlagt en sanktion i for- hold til det aftalte niveau. 3 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at kommunerne overholder det aftalte niveau ved budgetvedtagelsen jf. budgetloven. Budgetsanktionen er som udgangs- punkt kollektiv i 2017. Budgetloven giver imidlertid Social- og Indenrigsministeren bemyndi- gelse til at gøre sanktionen delvis individuel, såfremt det vurderes at enkeltkommuner ikke har udvist en passende budgetadfærd.
KL skønner ikke på nuværende tidspunkt at kommunerne under et vil overskride den samlede serviceramme i budgetterne for 2017.
En eventuel regnskabssanktion i 2017 udmåles i forhold til de samlede kommunale budgetter for service. Sanktionen er delt i en individuel del (60 pct.), som betales af de kommuner, som har overskredet det oprindelige budget samt en kollektiv del (40 pct.).
Bemærkninger til udviklingen i serviceudgifter:
I 2012 blev servicerammen hævet i forhold til 2011, da der skete en omlægning af kommunernes udgifter til sundhed. Grundbidraget blev fjernet, mens med-finansieringsudgifterne steg tilsva- rende. Samtidig udgik indtægterne fra den centrale refusionsordning i opgørelsen af servicer- ammen, hvilket hævede den samlede ramme. På landsplan blev den samlede ramme hævet med 9,3 mia. kr.
Faldet i servicerammen for 2013 i forhold til 2012 skyldes, at kommunens udgifter til aktivitets- bestemt medfinansiering (sundhedsområdet) fra 2013 ikke indgår i beregningen af serviceram- men. På landsplan blev servicerammen for 2013 sænket med 8,9 mia. kr.
14 – Pris- og lønfremskrivning (ikke opdateret siden 1. behandling)
Den kommunale pris- og lønudvikling jf. KL’s budgetvejledning 2017
Lønskønnene for 2016 og frem er sænket i forhold til de seneste skøn fra marts 2016. Nedjuste- ringen skyldes nye og lavere skøn for lønudviklingen på det private område. Endvidere er skøn- nene for 2016 og 2017 lavere end forudsat i økonomiaftalen for 2017. I økonomiaftalen er der for 2016 og 2017 forudsat en lønstigning på henholdsvis 1,63 pct. og 2,23 pct. Forklaringen på de nye og lavere skøn er, at udmøntning pr. 1. oktober 2016 af privatlønsværnet bidrager til en større reduktion af lønudviklingen end forventet i forbindelse med forhandlingerne om økono- miaftalen for 2017.
Prisudviklingen fra og med 2016 er lavere end tidligere forventet. KL's nye skøn for prisudvik- lingen i 2016 og frem er sænket i forhold til de seneste skøn fra marts 2016. For 2016 er der tale om et fald på 0,26 pct.point og fra 2017 et fald på 0,17 pct.point.
Nedjusteringen af prisskønnene skal ses i sammenhæng med lavere forudsætninger om udvik- lingen i energipriserne, der direkte slår igennem på brændsel og indirekte via varekøb m.m.
Endvidere er der sket en nedjustering af skønnene for entreprenør- og håndværkerydelser samt skønnene for øvrige tjenesteydelser.
Budgetlægning 2017 – 2020 ift. totalbudget
° KL meldte i marts 2016 de nye pris- og lønskøn ud for perioden 2015 – 2020.
° Prisregistret i OPUS-systemet tilrettedes efterfølgende med de nye skøn for perioden 2015 - 2020.
° Prisregistret tilrettes også bagud, dvs. at fremskrivningen for 2015 til 2016 også tilrettes. Dette sikrer, at der tages højde for eventuelle udsving i forventningerne til pris- og lønud- viklingen i indeværende år, som skal have effekt i den kommende budgetperiode.
Herefter sker der rent teknisk en fremskrivning af det budget 2017 - 2020, der blev vedtaget i oktober 2015, med KL’s seneste skøn. Det vil sige, at det tidligere prisregister overskrives med de nye skøn og budgettet fremskrives på baggrund heraf. Denne fremskrivning indebar en op- skrivning af det vedtagne driftsbudget for 2017 på 6 mio. kr., hvilket er indeholdt i det Total- budget, der blev fremlagt for ØU og BR i juni 2016.
I juni 2016 udmeldte KL nye pris- og lønskøn med afsæt i økonomiaftalen for 2017 samt Øko- nomisk Redegørelse, Finansministeriet, maj 2016.
Skønnene for hele perioden (2015 – 2020) er, som tidligere nævnt, sænket ift. de udmeldte skøn fra marts 2016.
Art | KLs skøn marts 2016 2016 - 2017 | KLs skøn juni 2016 2016 - 2017 |
Løn | 2,27 | 2,16 |
Varekøb | 1,49 | 1,37 |
Tjenesteydelser | 2,07 | 2,00 |
Overførsler | 2,08 | 1,78 |
Indtægter | 2,22 | 2,09 |
Det nye lavere pris- og lønskøn har betydet en nedskrivning af driftsbudget 2017 på 5,0 mio. kr. ift. det Totalbudget, der blev fremlagt for ØU og BR i juni 2016.
P/L puljer i overslagsårene 2018 – 2020
Budgettet for overslagsårene er som udgangspunkt opgjort i 2017-priser. Herudover er afsat 50 mio. kr. i 2018, 103 mio. kr. i 2019 samt 160 mio. kr. i 2020 til pris- og lønstigninger i overens- stemmelse med KL’s pris- og lønskøn.
Budgetforslag ØU 4 – Reduceret prisfremskrivning
Forslag ØU 4 i besparelses- og effektiviseringskataloget 2017 – 2020 indebærer indarbejdelse af en lavere prisfremskrivning end den udmeldte fremskrivning fra KL af budgetterne til øvrig drift i lighed med forslag 1.5 budgetvedtagelse 2016 - 2019. Forslaget indebærer en samlet be- sparelse på 3 mio. kr. årligt.
Besparelsen fordelt på udvalg: Hele 1.000 kr.
Udvalgsfordelt | Budget 2017 | Budget 2018 | Budget 2019 | Budget 2020 |
Økonomiudvalget | -637 | -656 | -664 | -664 |
Børne- og Skoleudvalget | -492 | -509 | -507 | -507 |
Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget | -165 | -172 | -172 | -172 |
Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget | -196 | -187 | -186 | -186 |
Social- og Sundhedsudvalget | -812 | -846 | -843 | -843 |
Miljø-, Plan- og Teknikudvalget | -697 | -630 | -629 | -629 |
I alt | -3.000 | -3.000 | -3.000 | -3.000 |
For de enkelte institutioners og enheders driftsrammer vil en reduceret fremskrivning medføre, at rammerne ikke følger den almindelige prisudvikling i samfundet. Det betyder, at ”købekraf- ten” bliver mindre end ellers. Det vil blive håndteret gennem mindre besparelser eller effektivi- seringer af driftsbudgettet på de enkelte institutioner eller enheder. Udmøntningen foreslås fordelt på de politiske aktivitetsområder i forhold til andel af det samlede budget til fødevarer, varekøb, anskaffelser og tjenesteydelser.
Kommunens samlede budget på de nævnte udgiftsarter udgør 449,5 mio. kr. i 2017.
Det bør i den sammenhæng bemærkes, at der er risiko for, at der vil være aktivitetsområder, hvor den mindskede købekraft vil betyde, at der anskaffes færre mængder. Ligesom der er om- råder, der er omfattet af indkøbsaftaler eller kontrakter, hvor prisfremskrivningen er kontraktligt bundet. Udmøntes besparelsen efter udvalgenes andele af de samlede udgifter til øvrig drift, viser tabellen ovenfor fordelingen af besparelsen på de enkelte udvalg.
15 – Budgettering af renter, afdrag og låneoptagelse
Furesø Kommunes udgifter til renter og afdrag består for hovedpartens vedkommende af udgif- ter til kommunens langfristede gæld.
Den største post vedrørende kommunens langfristede gæld er udgifterne til renter og afdrag vedrørende Furesøaftalen, og det lån i KommuneKredit, som blev optaget d. 25. august 2017 og som erstattede det tidligere statslån.
Låneoptagelse
Furesø kommune forventer i lighed med tidligere år at optage lån til energibesparende foran- staltninger og lån ydet til betaling af ejendomsskat (lån til pensionister).
I budgetforslaget for 2017 og budgetoverslagsårene er budgetteret med en låneoptagelse på 11,4 mio. kr. i 2017, 9 mio. kr. i 2018 samt 6 mio. kr. i 2019 og 2020. Der er i budgettet udgifter til renter og afdrag vedrørende lån optaget i 2011 og frem.
Renter
Under renteindtægterne er det indtægterne fra kommunens obligationsbeholdning, der udgør den største indtægtskilde. Det kan anføres, at renteindtægten fra obligationsbeholdningen er budgetlagt med udgangspunkt i kommunens nuværende obligationsbeholdning, som kommunen pt. selv forvalter. Endvidere er medtaget et forventet afkast af den del af beholdningen, som kommunen siden 1. juli 2013 har overdraget til 3 porteføljemanagere.
Ved udgangen af regnskabsår 2016 har Furesø Kommune i alt overdraget 390 mio. kr. til kapi- talforvalterne. Det er forventningen, at kapitalforvalterne kan opnå samme afkast på de midler de administrerer, som Furesø kommune opnår på obligationsbeholdningen.
Furesøaftalen (statslån) samt låneomlægning
Furesø Kommune har pr. mail den 24. august 2016 modtaget Social- og Indenrigsministeriets imødekommelse af kommunens ansøgning om låneomlægning.
Dispensationen er meddelt under følgende forudsætninger:
• Kommunen optager et fast forrentet lån hos KommuneKredit svarende til størrelsen af statslånet på indfrielsestidspunktet.
• Løbetiden for det nye lån er uændret i forhold til det nuværende statslån.
• Lånet optages med henblik på samtidig fuld indfrielse af statslånet.
• Det nye lån kan ikke efterfølgende omlægges eller vilkårene i øvrigt ændres for lånet uden dispensation fra ministeriet.
• Kommunens særtilskud for perioden 2022 - 2040 reduceres svarende til ¼ af kommu- nens besparelse ved den lavere rente set over lånets restløbetid ved omlægningen.
Det bemærkes, at der ikke udover dispensationen på de oven for angivne forudsætninger foreta- ges ændringer i Furesøaftalen af 8. marts 2011. De øvrige vilkår i aftalen af 8. marts 2011 berø- res således ikke af nærværende dispensation.
På baggrund heraf har Furesø Kommune foretaget låneomlægning den 25. august 2016, og der er indgået en ny låneaftale med KommuneKredit med en hovedstol på 2.558 mia. kr., en fast årlig rente på 1,251 pct. Omlægningen sker fra 1. september 2016 og udløber 1. september 2040.
De økonomiske konsekvenser heraf er indarbejdet i Totalbudget 2017-2020. Tabellen nedenfor sammenligner det nye lån i KommuneKredit med det tidligere statslån, der blev optaget i for- bindelse med indgåelsen af Furesøaftalen i 2011.
Tabel 14.1: Nyt lån - Kommunekredit
Hele 1.000 kr. | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 |
Renter | 31.292 | 30.132 | 28.957 | 27.768 | 31.292 |
Afdrag | 92.294 | 93.454 | 94.628 | 95.818 | 92.294 |
Ydelse | 123.586 | 123.586 | 123.586 | 123.586 | 123.586 |
Restgæld | 2.443.581 | 2.350.127 | 2.255.499 | 2.159.681 | 2.062.659 |
Nedenfor er vist forskellen mellem statslån optaget i 2011 samt lån optaget i KommuneKredit 2016.
Tabel 14.2: Renter og afdrag – Statslån
Hele 1.000 kr. | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 |
Renter | 54.467 | 52.647 | 50.788 | 48.888 |
Afdrag | 82.691 | 84.511 | 86.370 | 88.270 |
Ydelse i alt | 137.158 | 137.158 | 137.158 | 137.158 |
Tabel 14.3: Renter og afdrag – Nyt lån (Kommunekredit) jf. gældsbrev af 25.8.2016
Hele 1.000 kr. | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 |
Renter (1,25%) | 31.292 | 30.132 | 28.957 | 27.768 |
Afdrag | 92.294 | 93.454 | 94.628 | 95.818 |
Ydelse i alt | 123.586 | 123.586 | 123.585 | 123.586 |
Tabel 14.4: Forskel mellem statslån og nyt lån optaget i Kommunekredit
Hele 1.000 kr. | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 |
Renter - statslån | 54.467 | 52.647 | 50.788 | 48.888 |
Renter - nyt lån | 31.292 | 30.132 | 28.957 | 27.768 |
Forskel – renter | -23.175 | -22.515 | -21.831 | -21.120 |
Afdrag - statslån | 82.691 | 84.511 | 86.370 | 88.270 |
Afdrag -nyt lån | 92.294 | 93.454 | 94.628 | 95.818 |
Forskel – afdrag | 9.603 | 8.943 | 8.258 | 7.548 |
Samlet besparelse | -13.572 | -13.572 | -13.573 | -13.572 |
Samlet set er der således en besparelse på 13,5 mio. kr. (netto) som følge af omlægningen af statslånet.
Budgettering af renter
Tabel 14.5: Budgettering af renter
Hele 1.000 kr. | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 |
Udgifter | 34.300 | 34.400 | 33.000 | 32.000 |
Indtægter | 11.300 | 9.500 | 9.000 | 9.200 |
Renteudgifterne vedrører primært renter på Kommunens langfristede gæld. Det samlede budget til renteudgifter i 2017 fordeles således:
Hele 1.000 kr. | 2017 |
Renter - lån optaget i KommuneKredit | 31.292 |
Renter – lån optaget i 2011 | 279 |
Renter – lån optaget i 2012 | 254 |
Renter – lån optaget i 2013 | 89 |
Renter – lån optaget i 2014 | 129 |
Renter – lån optaget i 2015 | 212 |
Renter – lån optaget i 2016 | 200 |
Renter – lån vejbelysning | 560 |
Øvrige renteudgifter (selvejende inst. / grundskyld) | 1.282 |
I alt | 34.297 |
Renten på kommunens lån i KommuneKredit er fastsat til 1,251 %. Renten på lån optaget 2011, 2012, 2013, 2014,2015 og 2016 forventes at udgøre ca. 2,0 % - svarende til det forventede ren- teniveau. Kommunens øvrige renteudgifter vedrører kommunens gæld til renovationsområdet, forventede udgifter vedr. tilbagebetaling af renter i forbindelse med afgørelser fra SKAT om nedsættelse af grundskyld samt udgift vedr. Ryetbo Plejehjem.
Renteindtægterne vedrører primært forrentning af likvide midler, fra obligationsinvestering og forventet afkast fra porteføljemanagere samt renter vedrørende ydede lån til betaling af ejen- domsskatter.
Det samlede budget til renteindtægter fordeles således:
Hele 1.000 kr. | 2017 |
Renteindtægter af likvide og deponerede midler | 8.100 |
Renteindtægter vedrørende ydede lån til betaling af ejendomsskatter | 2.800 |
Øvrige renteindtægter | 400 |
I alt | 11.300 |
De budgetterede renteindtægter er opgjort som følge af den aktuelle placering af likvide og de- ponerede midler i obligationer, samt forventet afkast fra midler, der administreres af kommu- nens porteføljemanagere. Renten vedr. kommunens obligationsbeholdning forventes at udgøre ca. 3 %, hvilket stort set svarer til obligationernes pålydende rente. Renterne vedr. lån til beta- ling af ejendomsskatter forventes at udgøre ca. 1,6 %. Kommunens øvrige renteindtægter vedrø- rer kommunens tilgodehavende i Spildevand A/S, samt diverse andre renteindtægter.
I budgetforslaget er der foretaget en nedjustering af renteindtægterne på 1,9 mio. kr. i 2015 sti- gende til 8 mio. kr. i 2018. Nedgangen i renteindtægterne kan henføres til, at kommunen forven- ter en mindre beholdning af obligationer m.v. som følge af udgifter til nyt rådhus, pcb- renovering mv.
Budgettering af afdrag på lån
I 2017 budgetteres med en samlet udgift til afdrag på kommunens langfristede gæld på 96,3 mio. kr.
Hele 1.000 kr. | 2017 |
Afdrag - lån optaget i KommuneKredit | 92.294 |
Afdrag – lån optaget i 2011 | 633 |
Afdrag – lån optaget i 2012 | 589 |
Afdrag – lån optaget i 2013 | 191 |
Afdrag – lån optaget i 2014 | 271 |
Afdrag – lån optaget i 2015 | 400 |
Afdrag – lån optaget i 2016 | 400 |
Afdrag – lån vejbelysning | 1.240 |
Øvrige afdrag (selvejende institutioner) | 304 |
I alt | 96.322 |
De budgetterede afdrag vedrører Furesøaftalen, og afdrag på lån optaget i 2011 -2015 som sva- rer til tilbagebetalingsplanen på de optagne lån. Fra 2017 og frem er afdrag på lån opgjort i for- hold til en forventet lånoptagelse på 11,4 mio. kr. i 2017 faldende til 6 mio. kr. i 2020 samt den
forventede tilbagebetalingsplan. Dertil kommer forventede afdrag vedr. det selvejende pleje- hjem Ryetbo samt til lånet vedrørende overtagelse af vejbelysning fra DONG.
Låneoptagelse
Der er i 2017 budgetteret med en låneoptagelse på 11,4 mio. kr. til dækning af udgifter vedrø- rende energibesparende foranstaltninger på 10,4 mio. kr. og lån til betaling af ejendomsskatter på 1 mio. kr. samt 25,2 mio. kr. til det fælles rådhus jf. nedenfor:
Herudover er der i aftalen om kommunernes økonomi for 2017 er der afsat to lånepuljer. En lånepulje til investeringer med dokumenteret effektiviseringspotentiale på 650 mio. kr. Her har Furesø Kommune søgt en låneramme på samlet 43,1 mio. kr. til investeringer i det nye rådhus. Herudover er der afsat en pulje til ordinære anlæg på 200 mio. kr. Her har Furesø Kommune søgt om lån til blandt andet PCB renoveringer, byrumsrenovering, daginstitution i Hareskovby
m.m. på samlet 60,7 mio. kr.
Social- og Indenrigsministeriet meddelte den 30. august 2016, at Furesø Kommune er tildelt en låneramme på 25,2 mio. kr. til investeringer med effektiviseringspotentiale der målrettes rådhu- set. Låneoptagelsen er indarbejdet i budget 2017-2020.
16 – Budgetseminar og den videre proces
Der blev afholdt budgetseminar for Byrådet den 2. – 3. september 2016. Det samlede Byråd drøftede i den forbindelse budget 2017 og prioriteringer af effektiviseringer og besparelser, kommunens anlægsprogram samt udvidelser på driften. På baggrund heraf indarbejdede forvalt- ningen en række ændringer til budget 2017-2020 frem mod Byrådets 1. behandling af budget 2017-2020 den 8. september. Ændringerne fremgår af det beslutningstema, der blev protokolle- ret ved Byrådets 1. behandling af budgettet jf. nedenfor:
Det foreslås, at forslag til budget 2017-20 (sag 95) og forslag til anlæg 2017-20 (sag 96) be- handles under ét.
Byrådet godkender Økonomiudvalgets forslag til budget 2017-20 med henblik på udsendelse i høring og 2. behandling med følgende forslag til ændringer:
Totalbudgettet 2017-20, vedlagt som bilag 1, inkl. effektiviserings- og besparelseskatalog, an- lægsprogram, teknisk budget og budgetudvidelser mv., sendes i høring i perioden 12. - 26. sep- tember 2016 og til 2. behandling i Økonomiudvalget d. 6. oktober 2016 med følgende ændrin- ger:
Indtægter fra skat-, tilskud og udligning samt finansiering jf. Totalbudget 2017-2020 bilag 1, ændres som følger:
1. Statstilskud forhøjes med 2,9 mio. kr. i 2017, 2,4 mio. kr. i 2018 og 2019 samt 2,3 xxx.xx. i 2020 som følge af konsekvenserne for Furesø Kommune af forventede tillægsbevillinger på Finansloven for 2017. Tilskuddet vedrører tilskud til styrkelse af dagtilbud samt til en styr- ket indsats for borgere på plejehjem
2. Skatter samt tilskud/udligning er nedjusteret med 16,1 mio. kr. i 2018 på grund af fejlag- tigt indarbejdede beløb i Totalbudget 2017-2020, som er forelagt Økonomiudvalget ved 1. behandlingen af budget 2017-2020
3. Låneoptagelsen i 2017 er forhøjet med 25 mio. kr., som vedrører Furesø Kommunes an- del af lånepuljen til investeringer med effektiviseringspotentiale
Effektiviserings- og besparelseskatalog, bilag 3 og 4, ændres som følger:
Besparelses- og effektiviseringskataloget er nedjusteret med 1,4 mio. kr. i 2017, 1,2 mio. kr. i 2018, 2,7 mio. kr. i 2019 samt 2,5 mio. kr. Ændringerne er nærmere beskrevet i bilag a-d
4. Nye forslag ØU 6 og 7 - Ændret brug af kommunale ejendomme indarbejdes i kataloget (Bilag a og b)
5. KFIU 3 uddybet og forslag om gebyr for brug af kommunale lokaler udgår af forslaget, som herefter nedjusteres med kr. 0,1 mio. i 2017 og 0,2 mio. i overslagsårene. (Bilag c)
6. SSU 9 – justering af hjemmehjælpsydelser - udgår af kataloget
7. SSU 11 - Decentral udmøntet rammebesparelse på ældre- og sundhedsområdet uddybet og nedjusteres med 950.000 kr. i 2017-2020. (Bilag d)
Reviderede forslag på ØU 6 og 7, KFIU 3, samt SSU 11 er beskrevet i bilag a-d. Oversigten til bilag 3 er vedlagt i en opdateret version.
Anlægsprogram 2017-20, bilag 1 i sag 96, ændres som følger:
Samlet set er anlægsbudgettet korrigeret med 17 mio. kr. i 2017 – 2020. Korrektionerne om- handler følgende anlægsprojekter:
8. ”Udgifter til investeringer i forbindelse med ejendomsporteføljen” (MPT 203) nedjuste- res med i alt 1,7 mio. kr. fordelt med ændringer på 0,6 mio. kr. i 2017, -5,3 mio. kr. i 2018 og 3,0 mio. kr. i 2019
9. ”Salgsindtægter fra ejendomsporteføljen” (ØU 200) reduceres med i alt 18,7 mio. kr. fordelt med ændringer på 6,0 mio. kr. i 2017, 24,7 mio. kr. i 2018 og -6,0 mio. kr. i hvert af årene 2019 og 2020.
10. ”Flytning af jobcenter” (ØU201) - udgiften i 2018 på 6,6 mio. kr. fremrykkes fra 2018 til 2017, således at den samlede udgift i 2017 herefter udgør 7,1 mio. kr.
11. ”Udvikling af Farum Midtby” (MPT102) - udgiften i 2018 på 5,5 mio. kr. fremrykkes fra 2018 til 2017, således at den samlede udgift i 2017 udgør 7,5 mio. kr.
Oversigten bilag 1 Anlæg pr. 8. september 2016 er vedlagt. Forslag til budgetudvidelser, bilag 5, ændres som følger:
Inden for rammen af en udvidelsespulje er følgende ændringer foreslået:
12. Da det forventes, at der afsættes midler til Bedre dagtilbud (Finanslovforslag) med 1,5 xxx.xx. i 2017 og ca. 1,0 xxx.xx. i hhv. 2018-20 udgår BSU U1
13. Da det forventes, at der afsættes midler til Styrket livskvalitet og selvbestemmelse for æl- dre på plejehjem – klippekort (Finanslovsforslag) – med 1,387 xxx.xx. i hhv. 2017-20 udgår SSU U1.
14. ”Stien - opretholdelse af kommunal aktivitet” (KFI U1) opjusteres med 0,7 mio. kr. i over- slagsårene 2018-20
Oversigten til bilag 5 er vedlagt i en opdateret version. Forslag til tekniske korrektioner, ændres som følger:
Der er ændringer vedrørende de tekniske korrektioner i forhold til behandlingen på fagudval- genes møderne i august måned. I 2017 er de samlede tekniske korrektioner opjusteret med 1,8 mio. kr. I overslagsårene er korrektionerne nedjusteret med 0,9 mio. kr. i 2018, 1,8 mio. kr. i 2019 samt 2,1 mio. kr. i 2020. Ændringerne er beskrevet i bilag e.
Totalbudgettet, besparelses- og effektiviseringskatalog, udvidelsesforslag samt anlægsprogram for 2017 - 2020 sendes i høring i perioden 12. - 26. september 2016.
Bilag f - Ny ”Oversigt over politiske ønsker til prioritering af kommunens indsats 2017-20” udsendes i høring sammen med det øvrige høringsmateriale
Budgettet overgår til politiske forhandlinger på baggrund af høringsprocessen frem mod den endelige budgetvedtagelse ved 2. behandling i byrådet den 12. oktober 2016.
Godkendt.”
17 – Høringsproces og borgerinddragelse
Udover de politiske budgetforhandlinger, bygger budgetforliget på en flere måneder lang ind- dragelsesproces, hvor borgere, råd og nævn har været i dialog med politikere og forvaltning om de konkrete forslag. Et velbesøgt borgermøde satte startskuddet til en officiel høringsproces, hvor der ved deadline var indkommet 54 bidrag.
Denne budgetaftale afspejler i høj grad dialogen med borgere, råd, og bestyrelser m.fl., og hø- ringssvarene er indgået i aftaleparternes endelige vurdering og beslutninger vedr. budgettet. Der er også med denne budgetaftale givet løfte om, at dialogen og samarbejdet fortsætter, når vi blandt andet arbejder videre med skolereform, FFO og de sociale opgaver.
18 – Nøgletal (Ikke opdateret siden 1. behandlingen af budgettet)
Forvaltningen anvender i bred udstrækning - og på alle udgiftsområder - nøgletal. Anvendelsen af nøgletal har forskellige formål. Blandt andet bruges disse i forhold til at måle resultater in- ternt i kommunen, samt effektiviteten i forhold til andre kommuner (fx på beskæftigelsesområ- det). Nøgletal anvendes ligeledes til at identificere mulige områder, hvor der er potentiale for effektiviseringer og besparelser.
Nøgletal bruges derfor i bred forstand som baggrundsmateriale for udarbejdelsen af forvaltnin- gens forslag til budgettet. Nøgletal bruges yderligere til at dokumentere såvel udgifts- som ser- viceniveau i den politiske afrapportering i fagudvalg-, Økonomiudvalg og Byrådet – blandt andet i handleplaner og budgetanalyser. I lighed med budgetprocessen for 2016 vil forvaltnin- gen som led i budgetprocessen for 2017 udarbejde et nøgletalskompendium, der vil ligge på ”altid ved hånden” således, at kompendiet er tilgængeligt sammen med det øvrige budgetmate- riale.
Det skal bemærkes, at KL i forbindelse med den årlige KØF-konference i januar måned har udarbejdet en samling af nøgletal i publikationen ”Brug Nøgletal i Styringen”. Disse nøgletal kan findes på KL’s hjemmeside.
Nedenstående link giver adgang til Furesø Kommunes ECO nøgletal.
xxxx://xxx.xxxxxxx.xx/Xxxxxxxx/Xxxxxxxx/XXXXxxxxxxxx
På hjemmesiden er der ligeledes link til andre sider med Nøgletal, bl.a. xxxxxxxxx.xx samt Stati- xxxxxxxxxx.xx.