HØJBJERG:

FASTE

NYE

HØJBJERG:

NYT FRA POLITIFORBUNDET

TIDSFRISTER:

Går ud over kvaliteten

UNIFORMER:

Sættes på prøve

Pas på hinanden

Flerårsaftale:

Fire mærkesager

Familieaftener:

Giver ro i maven

01 / 2020

Fra

skrækeksempel:

Lukkethed

Manglende forebyggelse

Mangelfuld samarbejde på tværs

For få poliǦǦmer

Til

forbillede:

Åbenhed om problemerne

Massiv forebyggende indsats

Faglighed

Prioriterede indsatser

Flere hænder

Nyskabelse

Databaseret indsats

Konstant stress af bander

Malmø

skal løfte

svensk

politi ud

af krisen

DANSK POLITI

Leder

Faglighed frem for politiske diktater og tidsfrister

XXXXX XXXXXXX FORBUNDSFORMAND

ad politiet styre efter po- litifaglighed. Lad politiets faglighed udstikke kursen, prioriteringerne, tidsforbru-

L

get og indsatsen.

Det påpeger Politiforbundet i alle relevante sammenhænge. Også når vi mødes med retspolitikere.

Politiets egen faglighed er nøglen til et velfungerende politi.

Mere end nogensinde faktisk.

Det er nemlig med politiet som med fodboldlandsholdet; vi har over fem millioner trænere, som alle har en holdning og er eksperter – med følel- serne først. Som kræver klare løsninger og konsekvenser her og nu.

Politisk er det derfor vigtigt at vise handlekraft.

At flytte politiets ressourcer rundt ef- ter den mest presserende mediestorm, som rimer på tryghed og sikkerhed.

Den ene dag er det cybercrime. Den næste er det hadforbrydelser. Så bander.

Så indbrud.

Så mobile politistationer. Så centralisering.

Så noget helt syvende – pt. er nærhed det store politiske buzzword.

Hver gang skal det tilmed doku- menteres, at der nu er gjort en ekstra

indsats. Eller at der er skruet op for målene, sat turbo på sagsbehandlings- tiden eller patruljeret mere intenst.

Hver gang med et politisk løfte om hurtige løsninger, ofte baseret på om- organiseringer og effektiviseringer.

Det helt afgørende for en ny flerårs- aftale er nu det lange seje træk, som betyder, at der skal tilføres markant flere politifolk.

Tilsat hensyn til politiets faglighed. Ikke som nu, hvor politiet udstyres med blandt andet tidsfrister og mål- krav, og hvor der hele tiden bliver lukket huller. Til trods for et ressource- mæssigt underskud.

På den måde flytter vi hele tiden rundt på indsatser, ressourcer, løber efter faste mål eller kaster politifolk rundt mellem afdelinger. Vi arbejder slet ikke tilstrækkeligt for borgerens eller samfundets bedste, men for at opfylde tidsfristen eller kravet. Det er voldsomt demotiverende, økonomisk uansvarligt, fagligt ødelæggende og skadeligt.

Politiet får hele tiden dikteret, hvad der er vigtigst og flytter fokus derefter.

Når videoafhørere eksempelvis skal afhøre et barn, der er blevet udsat for vold eller seksuelle krænkelser, skal

2 DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2020

”

Jeg bliver dybt imponeret, hver gang jeg møder nye politielever.

Jeg bliver også stolt. Jeg bliver nemlig mindet om, at vi har noget helt unikt i politiet.

ding og styringsmekanismer, som tan- gerer spændetrøjer, der gør det svært at bevare engagementet.

De politifolk, som går ind ad døren på Politiskolen, har en menneskelig tilgang, der varer hele karrieren. De vil gøre – og gør – en forskel. De vil løse problemer for at hjælpe andre.

Under uddannelsen lægger de funda- mentet af en faglighed og professiona- lisme, som udbygges løbende gennem karrieren.

De forstår også, hvordan kollegiali- tet, tillid og nødvendigt samarbejde er en søjle, som sikrer godt politiarbejde. Politiet løser udfordringer i fællesskab, for uden fællesskab kan de ikke løse problemerne rigtigt.

Politiet arbejder i det hele taget løs- ningsorienteret. Det skal de. Politifolk skal handle, de skal være effektive, de skal tage livsvigtige beslutninger på splitsekunder i de mest dramatiske og

det ske inden for syv dage. Målet er at overholde tidsfristen. Ikke at sikre

kvalitet. Altså ikke at lave det nødven- dige forarbejde. Fristen er rigid, ikke fleksibel. Det betyder faktisk, at afhø- ringer kan finde sted uden afgørende efterforskning. Uden tanke på kvalitet, og hermed også på barnet og alle be- rørte. På samme måde med voldssager og en række øvrige udefra prioriterede sagstyper.

Hver gang lægges andet til side og lægges brak, indtil det lige pludselig kommer frem, at det nu også ifølge politikerne er vigtigst.

Politiet savner ganske enkelt ro til selv at lave de politifaglige vurderinger.

Der er ingen i politiet, som ikke laver vigtigt arbejde. Som ikke gør en forskel eller brænder for det, de laver.

Derfor ved de også som udgangs- punkt bedst selv, hvor det giver mest mening og har størst værdi. For efter- forskningen. For borgerne. For sam- fundet.

Det samme gælder i forhold til politi- ske udmeldinger om pseudoarbejde, og at man kan skære en meget stor del af Rigspolitiet væk.

De ansatte laver ikke pseudoarbejde, men løser væsentlige og vigtige opga- ver med stor professionalisme.

Det eneste, man udefra opnår med den slags udmeldinger, er at skabe usikker- hed og gøre politiarbejdet endnu mere vanskeligt.

For at forstå, hvor vigtig fagligheden er, så er man også nødt til at forstå politiets arbejde og det råstof, politiet er gjort af.

Altså politiet som fag og de menne- sker, der arbejder i politiet.

Jeg bliver dybt imponeret, hver gang jeg møder nye politielever. Jeg bliver også stolt.

Jeg bliver nemlig mindet om, at vi har noget helt unikt i politiet.

Det lyser simpelthen ud af dem. De går ind i politiet for at gøre en forskel. For at hjælpe og løse problemer. For at arbejde med mennesker. For at støtte borgere i krise og for at sætte sig selv i spil.

Det er benzin af et kolossalt enga- gement, som betyder, at politifolk går længere på literen end de fleste. At de er villige til at tåle meget. De brænder simpelthen for deres arbejde.

Det til trods for at alting i de seneste år er blevet mere komplekst, presset, sværere, farligere og langt mere udfor- drende.

Dertil kommer, at politiarbejde er pakket ind i detailregulering, indblan-

pressede situationer.

Alle brænder for det samme: At løse problemerne bedst muligt for samfun- det og de mennesker, de møder. Det gælder dialogbetjenten, det gælder beredskabet, efterforskningen, det gælder dem i indsatsdragt, såvel som i jakkesæt.

Jeg bliver blæst bagover, når jeg indimellem forsøger at opgøre, hvor utroligt mange gange dagligt politifolk berører andre menneskers liv, sætter aftryk af tillid og tryghed i hele landet. Altid, hele tiden, til hver en tid.

Det er svimlende høje tal sat op mod imponerende få tilfælde, hvor det går galt.

Politiet er en fantastisk arbejdsplads, fyldt med utroligt dygtige mennesker og en helt fantastisk bred vifte af eks- pertise og viden om samfundet.

Men det er også en arbejdsplads, som bliver udhulet og ringere, hvis man ikke lytter til fagpersonerne.

Hvis man pakker den ind i tidsfrister, målkrav, halve løsninger, manglende faglighed og detailstyring.

Husk det.

Lyt til dem, lyt til politifagligheden. Det er vejen frem.

01/FEBRUAR 2020 DANSK POLITI 3

26

Malmø er gået fra at være skrækeksempel til forbillede.

Sådan betegner 64-årige Xxxx Xxxxxxx den forandring, der er i færd med at udspille sig i den sydsvenske by.

Sjögren er central for politiindsatsen i det særligt udsatte boligområde Rosengård i Malmø.

Efter flere år med voldsomme bandeopgør, skuddrab og bombeeksplosioner, primært i Malmø, Gøteborg og Stockholm, har svensk politi sat alt ind på at få det stoppet, og det er Malmø Politi, der skal vise vejen.

30

Opskriften er en blanding af opsøgende politiarbejde, lokalt nærvær, synlighed, samarbejde på tværs af myndigheder, dataindsamling og permanent tryk på de hårdeste kriminelle.

Tilsat kolleger i pendulfart fra hele landet, der sendes til Malmø for at hjælpe til.

Og kombinationen virker, ifølge Xxxx Xxxxxxx.

- Meget har ændret sig. Det andre kigger på os nu og vil lære af os, siger han.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen, mener førende svensk politiforsker:

Ledelseskulturen i svensk politi er akkurat den samme som tidligere, og før der kommer et opgør med den, vil der ikke ske de nødvendige

forandringer, hvor politiet er åben over for ny viden og nye veje, mener Xxxxxx Xxxxxxxxxx.

34

40

4 DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2020

”

En væsentlig ulempe med lovbestemte tidsfrister er, at de ikke giver plads til mere overordnede politifaglige vurderinger af, hvor og hvornår en efterforsknings- indsats sættes ind.

Xxx-Xxxxx Xxxxx, norsk rigsadvokat indtil november 2019.

Indhold

6 Norsk rigsadvokat:

Rigide tidsfrister går ud over kvaliteten af efterforskningen

9 Kort Nyt

TEMA SVERIGE

10 Malmø: Bred indsats skal danne forbillede for resten af svensk politi

17 7.000 ekstra politifolk og nye tider for svensk politi

20 Samme chefer – fortsat politikrise

22 Polisförbundet:

Vi har brug for en langsigtet plan

25 Kort Nyt

26 Tålmodighed og nye uniformer sat på prøve

30 Højbjerg:

Husk at passe på hinanden

34 I videnskabens tjeneste

36 Frivillig hos Sorglinjen:

Det giver mening at tale om døden

39 Kort Nyt Bøger

40 Politihistorien:

Da terroren ramte Danmark

60 Debat

TEKST FOTO

XXXXXX XXXXXXXXXX UNSPLASH

NORSK RIGSADVOKAT:

- RIGIDE TIDSFRISTER GÅR UD OVER KVALITETEN AF

EFTERFORSKNINGEN

I Norge opererer man, i modsætning til i Danmark, med differentierede tidsfrister i forbindelse med videoafhøringer af børn, der har været udsat for vold eller seksuelle krænkelser. Faktisk anbefaler den norske rigsadvokatur, at fristerne bliver gjort endnu mere fleksible, fordi for faste tidsfrister går ud over kvaliteten i efterforskningen og helhedstænkningen på hele sagsområdet.

6 DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2020

S

åvel norsk som dansk politi skal overholde tidsfrister i forbindelse med videoafhøringer af børn, der har været udsat for overgreb af seksuel eller voldelig karakter. Men mens efterforskere og videoafhørere i dansk politi skal arbejde efter en fast frist på maksimalt syv dage, fra anmeldelsen modtages til poli- tiet har afhørt barnet på video, er de norske

tidsfrister mere fleksible. De spænder over en til tre uger alt efter sagens karakter.

Og fleksibiliteten skaber kvalitet. Derfor skal de nor- ske tidsfrister gøres endnu mere lempelige, lyder det i en evaluering fra den norske rigsadvokatur. Gennem tilsynet med politidistrikterne er der nemlig opstået en

bekymring hos rigsadvokaten for at: ”detaljerede og rigide fristregler, og tilhørende kontinuerlig måling af graden af opfyldelsen af frister, fører til et unødigt, omfattende for- brug af ressourcer i en tidlig fase af efterforskningen på bekostning af kvalitet, efterforskningshensyn og helheds- tænkning på sagsområdet.”

I norsk politi hænder det for eksempel, at mange sager bliver liggende på standby hos efterforsker eller jurist efter den første afhøring er gennemført inden for tidsfri- sten.

”Det skyldes især, at der hele tiden kommer nye sager

”

Kontinuerlig måling af graden af opfyldelsen af frister fører til et

unødigt, omfattende forbrug af ressourcer i en tidlig fase af efterforskningen på

bekostning af kvalitet, efterforsknings- hensyn og helhedstænkning på sagsområdet.

Xxx-Xxxxx Xxxxx, rigsadvokat i Norge fra 1997-2019

ind med frist for afhøring”, lyder det i rigsadvokatens evaluering.

For sene sager lægges brak

Ifølge de efterforskere og videoafhørere, som fagbladet DANSK POLITI tidligere har talt med, er det et billede, der ligner det danske. De fortæller, at sager, der har over- skredet tidsfristen på en uge, kan komme til at ligge i månedsvis og vente på videre behandling, fordi mållinjen er tidsfristen – ikke sagens alvor.

De savner mulighed for at kunne sætte politifaglighe- den over en fast tidsfrist, uden at sagsbehandlingstiden ”lyser rødt”. Eksempelvis hvis der er tale om en sag, hvor anmeldelsen kommer længe efter, at krænkelserne eller volden har fundet sted. Eller hvor videoafhøreren må af- stå fra at aflægge barnet et tryghedsskabende besøg i eget hjem, inden afhøringen i børnehuset, fordi det ikke kan nås inden for de syv dage. Ofte kan der også være behov for at indhente supplerende oplysninger inden afhøringen af barnet, og det kan ikke altid nås inden for en uge. Men hvad er så vigtigst: At overholde fristen for fristens skyld

– eller bryde den af faglige hensyn?

Voksne ofre kommer bag i køen

Lignende pointer fremhæver den norske statsadvokat, Xxx-Xxxxx Xxxxx, i sin evaluering til det norske Justits- og Beredskabsdepartement. Evalueringen er fra 2018, og rigsadvokaten er siden gået på pension, men hans anbe- falinger ligger stadig til behandling i departementet.

Rigsadvokatens sammenfattende vurdering er, at reglerne for hvordan og hvornår afhøringer af krænke- de børn skal ske, er et skridt i rette retning for at sikre den nødvendige prioritering af disse sager, og at der er tilstrækkelig med kvalitet i efterforskningen.

Men, påpeger rigsadvokaten – for der er også et stort men – der følger en række udfordringer med tidsfristerne.

Ligesom i Danmark oplever Norge en stor øgning i børnesagerne. Det presser politiet i forhold til at nå at tilrettelægge videoafhøringerne, ligesom ”almindelige” voldssager og overgrebssager med voksne ofre må vente, fordi de efterforskere, der behandler disse sager, ofte er de samme, som sidder med børnesagerne. Dertil kommer, at tidsfristerne nogle gange spænder ben for den faglige fornuft.

Derfor anbefaler rigsadvokaten mere fleksibilitet i lovgivningen.

Plads til interne prioriteringer

De forbedringer, rigsadvokaten mener, der er behov for i norsk lovgivning, er blandt andet en forlænget frist i

mindre alvorlige sager, så de ikke prioriteres før de mere alvorlige. Et eksempel fra et norsk politidistrikt er, at en ”simpel” blottersag skulle behandles førend sager om voldtægt og incest på grund af tidsfristen på en uge for såkaldte ”skal-sager”.

”Eksemplet illustrerer en væsentlig ulempe med lovbe-

stemte tidsfrister, som ikke giver plads til mere overord- 🠢

01/FEBRUAR 2020 DANSK POLITI 7

🠢 nede politifaglige vurderinger af, hvor og hvornår en efterforskningsindsats sættes ind. De lovbestemte

tidsfrister bør derfor i nogen grad åbnes op for at der kan foretages interne prioriteringer, hvor også sagens alvor kan tillægges betydning ved fastsættelse af fri- sten for afhøring af barnet.”, anbefaler rigsadvokaten.

Han mener også, at det skal være muligt, ud fra en faglig vurdering af barnets psykiske tilstand, at forlænge afhøringsfristen yderlige i forhold til den uges forlængelse, den norske

lovgivning i dag giver lov til.

”Det er ikke sikkert, at en ekstra uge er til barnets

bedste. Måske er der behov for endnu længere tid. Derfor bør fristerne ophæves, så længe gennemførsel af afhøringer frarådes af hensyn til vidnet. Eventuelt med den betingelse at afhøringslederen og børne- huset er enige i vurderingen.”, skriver han til Justits- og Be- redskabsdepartementet.

Rigsadvokaten konstaterer desuden, at der sker en stor øgning i internetbaserede sek-

”

En væsentlig ulempe med lovbestemte tidsfrister er, at de ikke giver plads

til mere overordnede politifaglige vurderinger af, hvor og hvornår en efterforskningsindsats sættes ind.

Xxx-Xxxxx Xxxxx, rigsadvokat i Norge fra 1997-2019

Kredse kæmper stadig med fristen

De danske politikredse kæmper fortsat med at leve op til Rigsadvokatens retningslinjer om, at der maksimalt må gå syv dage fra en anmeldelse om vold eller et seksuelt overgreb mod et barn, til politiet har afhørt barnet på video.

Kun tre ud af landets 12 politikredse levede op til dette i første halvår af 2019, ifølge Anklagemyn- dighedens tilsynsrapport.

I Rigspolitiets statistik for hele 2019 kan man læse, at kredsene gennemsnitligt har brugt 14,3 dage fra anmeldelse til gennemført første videoaf- høring.

Årsagerne til, at fristen brydes, er forskellige. Men de tre primære, der er angivet fra kredsene, er:

• Mangel på ressourcer.

• At det har været nødvendigt at indsamle yderli- gere informationer til efterforskningen.

• At barnet, som skulle afhøres, har været for- hindret i at møde op på grund af sygdom, ferie eller modvilje.

suelle krænkelser, og at sagerne ofte vokser sig større med flere og flere ofre, som efterforskningen skrider frem.

”Nogle ofre ved slet ikke, at de er ofre, men kræn- kelserne er ofte godt dokumenteret via billeder, film, logs og så videre. Overgrebene kan tillige ligge langt tilbage i tid. Alligevel gælder tidsfristen også her. I disse sager bør det være muligt at tillægge efterforsk- ningsmæssige hensyn noget større vægt således, at afhøringsfristen sættes til måske tre uger.”

Dansk besøg i Norge

Som nævnt ligger Rigsadvokaturens anbefalinger sta- dig til behandling i det norske Justits- og Beredskabs- departementet. En arbejdsgruppe, nedsat af departe- mentet, har efterfølgende også set på sagsgangene og tidsfristerne i forbindelse med videoafhøring af børn. Arbejdsgruppen slår ligeledes fast, at: ”Kvalitet i efter- forskningen bør gå forud for opfyldelse af tidsfrister.”

Rigspolitiet og den danske rigsadvokatur har i 2019 været på besøg hos rigsadvokaten i Norge, hvor man udvekslede information og erfaringer om håndterin- gen af sager med videoafhøring af børn.

Men om der er mere fleksible tidsfrister på vej til dansk politi, inspireret af de norske erfaringer, er det ikke lykkedes fagbladet DANSK POLITI at få svar på. Xxxxxxxxxxx Xxx Xxxxxxxxxxx har nemlig ikke kunnet afse tid til at besvare vores spørgsmål.

8 DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2020

FIK DU LYTTET

Det nordiske politi- samarbejde vokser sig større – og det er nødvendigt

Podcast: De nordiske politimyndigheder arbejder i stigende grad tættere sammen over landegrænserne. Man trækker blandt andet på hinandens mandskab, udstyr, særlige kompetencer og viden, man deler forbindelsesofficerer og udvikler fælles uddannelseskoncepter.

Og det er helt nødvendigt, ifølge rigspoliti- chef Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx:

- Selvom kriminaliteten generelt er faldende i de nordiske lande, stiger den på nogle områ- der. Vi oplever en flytning af kriminaliteten fra det fysiske rum og ud i cyberspace. Vi ser mere økonomisk it-kriminalitet, hadporno og flere og flere grimme sædelighedsforbrydelser, som sker via nettet. For eksempel online misbrug af børn fra Filippinerne. Det er nogle af de ting,

vi i nordisk regi kommer til at arbejde tættere sammen om i fremtiden. Vi laver også fælles uddannelser på det her vigtige område, så vi får løftet niveauet, for vi er afhængige af, at vi alle er dygtige på det her område, siger han.

I efteråret deltog politikommissær Xxxxxx Xxxxxx fra Københavns Politi som MIK-delings- fører i en højrisiko-fodboldkamp i Stockholm. Det var første gang, at danske og svenske politifolk arbejdede sammen ud fra det mobile indsatskoncept i en skarp indsats.

Samarbejdet var en god oplevelse for både de svenske og danske kolleger, og Xxxxxx Xxxxxx kan sagtens se en fordel i, at de nordiske politi- styrker arbejder sammen over grænserne:

- Det handler også om at spille hinanden gode. På alle niveauer. Og selvfølgelig skal vi det, for det er en kæmpe fordel, og vi har alle det samme mål.

Du kan finde podcasten om det nordiske politi- samarbejde på www. xxxxx-xxxxxx.xx.

KORT NYT

Xxxx Xxxxxxxxx går på pension. Ny politidirektør i det midt- og vestjyske bliver Xxxxx Xxxxxxxx. Foto: Rigspolitiet

Udskiftninger i toppen

Der sker i disse måneder forandring på flere topposter i dansk politi.

Velkendt er det, at der kommer ny rigspolitichef, idet Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx ved udgangen af februar stopper efter 11 år som rigspolitichef. I løbet af sommeren 2020 tiltræder han en stilling som politirådgiver ved den danske FN-mission

i New York. I skrivende stund er det endnu ikke offentlig- gjort, hvem der bliver Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx afløser.

I politikredsene sker der også ændringer. Politidirektør i Midt- og Vestjyllands Politi, Xxxx Xxxxxxxxx, ønsker efter næsten 43 år i politiet at gå på pension med udgangen af marts 2020. Stillingen bliver overtaget af politidirektør i

Østjyllands Politi, Xxxxx Xxxxxxxx. Hvem, der skal være ny politidirektør i det østjyske, er endnu ikke på plads.

På Bornholm er stabschef i Østjyllands Politi, Xxxxx Xxxxxxxx, indsat som fungerende politidirektør. Det er sket med virkning fra den 4. februar. Bornholms politidirektør, Xxx Xxxxxx Xxxx-Xxxxxxx, er desuden sygemeldt.

Forsøg med at benytte hunde i afhøringer af børn

FOTO: JUMPSTORY

Kan en sød og venlig hund i et afhøringslo- kale skabe tryghed, når et barn skal afhøres om svære emner som for eksempel vold eller overgreb? Det vil politiet i den svenske kommune Haninge nu afprøve. Håbet er, at et mere trygt afhøringsmiljø vil give mere udførlige og korrekte oplysninger fra barnet.

Overvejelserne går på at anskaffe sig en hund af racen labradoodle, som er en

blanding mellem en labrador og en puddel. En sådan hund har både et meget kærligt sind og er meget allergivenlig, hvis den børstes regelmæssigt.

Idéen er ikke helt ny. I USA har man gode erfaringer med såkaldte court- house terapihunde, som anvendes, når mindreårige skal afhøres i retten.

KILDE: POLISTIDNINGEN

01/FEBRUAR 2020 DANSK POLITI 9

TEMA

Xxxx Xxxxxxx har beskæf- tiget sig med ungdomskri- minalitet og forebyggende arbejde i mere end 25 år. De seneste fem år i den udsatte bydel Rosengård

i Malmø. Det er ham, der koordinerer samarbejdet med kommune, socialar- bejdere, erhvervsliv, for- eninger og skoler og sørger for, at der gøres en indsats fra alle sider omkring unge kriminelle.

- Malmø er faktisk gået fra at være skrækeksemplet til at være det gode forbillede. Meget har ændret sig. De andre kigger på os nu og vil lære af os, siger han.

10 DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2020

MALMØ:

BRED INDSATS SKAL DANNE FORBILLEDE FOR RESTEN AF SVENSK POLITI

TEKST XXXXXXX XXXXXXXXX

XXXXXX XXXXXXXXXX

Svensk politi har sat alt ind på at rydde op i Malmø. Prædikatet som ”Nordens Chicago” skal væk. Opskriften er en blanding af opsøgende politiarbejde, lokalt nærvær, synlighed, samarbejde på tværs af myndigheder og permanent tryk på de hårdeste kriminelle. Politifolk fra hele Sverige sendes til byen for at hjælpe til. Fagligheden er i centrum. Afdelinger får lov til at arbejde med deres faste områder uden at skulle sponsere andre steder eller lægge deres sager til side.

- Vi er gået fra at være skrækeksempel til at være forbillede, fortæller Xxxx Xxxxxxx som er central for politiindsatsen i det

særligt udsatte boligområde Rosengård. 🠢

01/FEBRUAR 2020 DANSK POLITI 11

A

🠢 l omtale var ifølge xxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxx god omtale.

Hvis det er sandt, så bør turistin- dustrien i Malmø gnide sig i hæn- derne.

Byen, der er Sveriges tredjestør- ste og kun 40 kilometers kørsel fra København, har fået sjælden stor eksponering langt ud over landets

grænser i de senere år.

BBC og en lang række øvrige internationale medier har været forbi for at finde en eller anden forklaring på, at Malmø stritter så voldsomt i negativ retning, når det handler om bandeskyderier,

sexovergreb og røveri.

op med kvalificerede ansøgere. Næsten 400 ud af godt

1.000 pladser stod således tomme, da seneste kuld af nye elever skulle starte.

Dertil kommer udbredt utilfredshed med lønnen og med arbejdsvilkårene.

Politisk er der bred enighed om, at der skal ske noget. Så vidt skal svensk politi udvides med 10.000 ansatte frem mod 2024. Heraf 6.000-7.000 politifolk. Malmø har også et af de 22 særligt udsatte boligområder, som – ifølge svensk politis opgørelse fra 2019 – er kendetegnet ved, at politiet kun med stort besvær eller næsten ikke kan ud- føre almindelige indsatser i områder, som har stor social slagside. Hvor der er religiøs kontrol, og hvor der gælder

andre regler end i de øvrige samfund. Listen omfatter

Denne smukke by ved Øresund, som er driftig nok til at bygge højere end alle andre i Norden, og samtidig har en hyggelig kerne med kanaler og butiksfacader, der sagtens kan danne kulisse for en film fra dengang mor var lille pige.

Malmø har sådan set det hele – og lidt til.

Også tilnavnet ”Nordens Chicago”. Leveringsdygtig i drive-by-skyderier, bombe- sprængninger, angreb på politistationer og drab. De mange skyderier har rystet svenske politikere, som har krævet handling og åbnet for pengeposen. Ikke mindst for- di kriminaliteten er foregået på gaderne i fuld synlighed og ikke gemt væk mellem betonblokke.

Symbol på politikrisen i Sverige

Udviklingen i Malmø er blevet et symbol på politiets krise, og en mulig vej ud af samme. En krise, hvor politi- et også angribes på statio- nerne, og hvor politifolkene,

”

For 10 år siden blev de unge ret

konstant rekrutteret til banderne. Det ser vi ikke nu. De sælger selv lidt på gaden og er stik-i-rend-drenge, men de indgår ikke i banderne på samme vis. Jeg tror, de også er bange. De seneste fem

år er der nemlig mange bandemedlemmer, der er blevet truet på livet eller slået ihjel.

Xxxx Xxxxxxx, kommunpolis i Malmø Politi

faktisk 60 boligområder af den type, men de 22 er sær- ligt hårdt ramte.

Rosengård er dog blevet særligt kendt og berygtet, fordi området, som tæller over 20.000 beboere og om- fatter mere end 110 forskel- lige nationaliteter, er vokset sammen med selve Malmø, og ikke ligger isoleret i peri- ferien. Derfor er problemerne også synlige i bybilledet, hvor hårdere ramte områder, som Rinkeby uden for Stockholm, er helt afsondret og kun nær- værende for de mennesker, som bor og færdes der.

Ground Zero for svensk politi

Politikerne fik i løbet af 2017 og 2018 nok af den negative spiral i Malmø. Lige siden er der blevet sat store ressour- cer af for at bryde med udvik- lingen og få rettet op på det dårlige brand.

Uge efter uge sendes po- litifolk fra resten af Sverige i pendulfart mod Malmø med et kosttilskud af ekstra

ifølge nye undersøgelser, i stigende grad trues privat af stadig mere forråede kriminelle.

Byen kan koges ned til bouillonterningen med hele smagen af et svensk politi, som har været kriseramt siden en reform i 2015. Det er et politi, hvor hundredvis af politifolk forlader jobbet i utide, som ikke har tiden til at komme, når borgerne kalder, som kører stordrift, men har mistet nærheden, og hvor flere politifolk klager over forråelse, vold og trusler i forbindelse med arbejdet, og hvor pladserne på politiuddannelsen slet ikke kan fyldes

ressourcer for at få bugt med den negative udvikling i kriminaliteten. Det er den såkaldte Operation Rimfrost, som skal knække banderne i byen.

Malmø er blevet Ground Zero for svensk politi og det svenske samfund.

Det er her kurven og den negative spiral skal vendes.

Det er herfra, at erfaringerne og arbejdsmetoden skal sprede sig som ringe i vandet til resten af Sverige.

Alt det er Xxxx Xxxxxxx fra Malmø Politi enig i. Han er central for politiindsatsen i Rosengård.

12 DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2020

22 særligt udsatte områder

I følge svensk politis rapport om ”Kriminel påvirkning af lokalområder” fra juni 2019, så har Sverige 22 særligt udsatte områder, som blandt andet er ”kendetegnet ved systematiske trusler og vold mod blandt andet vidner, samt at det er svært og næsten umuligt for po- litiet at gennemføre deres arbejde i området”. Et særligt udsat område kendetegnes ifølge rapporten også ved:

• Parallelle samfundsstrukturer.

• Ekstremisme, såsom systematiske krænkelser af religionsfrihed eller stærkt fundamentalistisk

indflydelse som begrænser frihed og rettigheder.

• Høj koncentration af kriminelle.

Dertil kommer, at der er 10 såkaldte ”Risikoområder” og 28 ”Udsatte områder”. Risikoområder er kendeteg- net ved alarmerende forhold på vej mod at blive et særligt udsat område, og udsatte områder er socio- økonomisk og kriminelt hårdt belastede områder. I alt er der 60 belastede boligområder.

På Sverigeskortet kan man se, hvor de særligt udsatte områder er (med rødt).

De udsatte områder (med orange) og risikoområder- ne (med gult).

De særligt udsatte områder er:

Vivalla, Örebro Gottsunda, Uppsala Alby, Botkyrka Fittja, Botkyrka Hallunda/Norsborg, Botkyrka

Husby, Stockholm Rinkeby/Tensta, Stockholm Ronna/Geneta/Xxxx, Södertälje

Araby, Växjö Karlslund, Landskrona Nydala/Hermodsdal/ Lindängen, Malmö Rosengård, Malmö

Södra Sofielund (Seved), Malmö

Bergsjön, Göteborg Biskopsgården, Göteborg Hammarkullen, Göteborg

Hjällbo, Göteborg Lövgärdet, Göteborg Tynnered/Grevgården/ Opaltorget, Västra Frölunda

Hässleholmen/Hulta, Borås

Norrby, Borås Skäggetorp, Linköping

Udsatte områder Bäckby, Västerås Brandbergen, Haninge Jordbro, Haninge Skogås, Huddinge Vårby, Huddinge Sångvägen, Järfälla Termovägen, Järfälla Edsberg, Sollentuna Bredäng, Stockholm Hagsätra/Rågsved, Stockholm Hässelby/Vällingby, Stockholm

Vårberg, Stockholm Älvsjö/Solberga, Stockholm

Östberga, Stockholm Finnsta, Upplands-Bro Storvreten, Tumba Charlottesborg, Kristianstad Gamlegården, Kristianstad

Hisings Backa, Göteborg Rannebergen, Göteborg Andersberg, Halmstad Kronogården/Lextorp, Trollhättan

Fröslunda, Eskilstuna Lagersberg, Eskilstuna Skiftinge, Eskilstuna Råslätt, Jönköping Klockaretorpet, Norrköping

Navestad, Norrköping

Risikoområderne Tjärna Ängar, Borlänge Oxhagen/Varberga, Örebro

Xxxxxxxx, Sollentuna Dalhem/Drottninghög/ Fredriksberg, Helsingborg

Söder, Helsingborg Holma/Kroksbäck/ Bellevuegården, Malmö Gårdsten, Göteborg Fornhöjden, Södertälje Hovsjö, Södertälje

Rissne/Hallonbergen, Sundbyberg 🠢

01/FEBRUAR 2020 DANSK POLITI 13

🠢 Det var Malmø, som åbnede øjnene for, hvor presset politiet var. Og det er nu Malmø, som bliver forbillede for

resten af landet.

- Der er lys forude. Vi er længst fremme i Malmø på en række områder, fastslår han.

Fra skræk til forbillede

Xxxx Xxxxxxx er ikke en hr. hvem-som-helst. Han har be- skæftiget sig med ungdomskriminalitet og forebyggende arbejde i mere end 25 år. De seneste fem år i den udsatte bydel Rosengård med mellem 20.000 og 25.000 beboere, alt efter hvem man spørger. Nogle siger sågar over 30.000, fordi mange ikke er registrerede og bor der illegalt.

Det var Xxxx, der viste filmholdet fra BBC rundt. Han ta- ger gerne bladet fra munden, og

han tager også gerne debatten

- Har du et problem, skal du ikke gemme det. Du må være åben omkring det og sige, hvad skal vi gøre? Og så arbejde derudfra. Vi kan jo ikke sige, at vi ingen problemer har med indvandring. Det har vi jo, og det må vi løse, siger han.

Han fortsætter:

- Vi arbejder næsten udelukkende med folk med uden- landske navne, selvom de er svenske medborgere. Men er de ikke blevet integreret godt nok, er det jo et problem. Vi møder faktisk mange, der slet ikke taler svensk. Men vi forsøger at komme ind og få kontakt med nye tilflyttere for at fortælle dem om lov og ret, om hvad politiet kan gøre og så videre, siger han.

Nærvær har stoppet optøjer

Xxxx Xxxxxxx fortæller, at man i

om manglende integration.

Noget der var fuldstændig uhørt for politifolk i Sverige for bare en håndfuld år siden.

Men det er nye tider.

Derfor er Xxxx Xxxxxxx også optimist. Han er politiuddan- net, 64 år og har titel af såkaldt ”kommunpolis”, hvilket er en slags lokalbetjent. Det er ham, der koordinerer samarbejdet med kommune, socialarbejdere, erhvervsliv, foreninger og skoler og sørger for, at der gøres en indsats fra alle sider omkring unge kriminelle.

- Malmø er faktisk gået fra at være skrækeksemplet til at være det gode forbillede. Meget har ændret sig. De andre kigger på os nu og vil lære af os, siger han.

I følge Xxxx har politiarbejdet tidligere været ramt af, at man ikke har kunnet tale om proble- merne, og derfor heller ikke har kunnet løse dem.

”

Har du et problem, skal du ikke gemme det. Du må være åben omkring det og sige, hvad skal vi gøre? Og så arbejde derudfra. Vi kan

jo ikke sige, at vi ingen problemer har med indvandring.

Det har vi jo, og det må vi løse.

Xxxx Xxxxxxx, kommunpolis i Malmø Politi

dag meget bedre kan agere på de reelle problemer, man ser i Ro- sengård, og at man har adgang til skolerne. Sådan har det ikke altid været.

- Vi har tilmed valgt, at hver skole har en ”områdepolis” (lo- kalbetjent), som skolerne fast kan samarbejde med. Område- poliserne er kendte ansigter og navne, som også selv kender og er på fornavn med de unge.

Det mindsker afstanden. Og vi har ikke haft social uro i Rosengård i flere år nu. Der er kun kastet æg på brandfolk én gang gennem de seneste to år. Vi er opsøgende, udadvendte, synlige og til stede fra myn-

dighederne. Brandvæsenet har blandt andet besøgt 2.000 hjem i Rosengård og talt om brand- sikkerhed med videre, og er

på den måde blevet mere eller mindre kendte blandt beboer- ne. Det gør en forskel, fastslår Xxxx Xxxxxxx.

Integrationsproblemer ud i lyset

Politifolk har ikke nødvendigvis kunnet fortælle, hvad de oplevede eller så. Det har påvirket arbejdet og stemnin- gen i politiet. De har næsten skullet agere i to virkelighe- der; den reelle på gaden og så den officielt vedtagne og meget anderledes ”virkelighed”.

Det har sat politifolkene under ekstra pres – som de to yngre politifolk DANSK POLITI mødte for syv år siden under en reportagetur i netop Xxxxxxxxx.

På spørgsmålet om, hvad der ville ske, hvis de fortalte ærligt om deres oplevelser i bydelen, svarede de:

- Så ville vi skulle finde nyt arbejde!

Sådan er det ikke mere, ifølge Xxxx Xxxxxxx. Virkelighe- den fejes ikke ind under en poleret fernis.

Han mener, at man i Malmø er blandt de første til at tage opgøret med berøringsangsten – også på tværs af myndigheder.

- Vi får lov til at sætte fagligt ind uden hele tiden at blive flyttet rundt. Man bliver ikke politier på grund af lønnen, men for at gøre en forskel og for at bruge sin fag- lighed. Det har vi bedre mulighed for i Malmø end andre steder i svensk politi. Derfor tror jeg også, at de politifolk, som bliver sendt hertil fra resten af landet, sikkert får lyst til at arbejde her. For vi bliver ikke flyttet rundt, men er fredet i flere afdelinger. Vi kan drive vores områder og dyrke vores ekspertise. Det gør meget for stemningen og arbejdsmiljøet, og derfor tror jeg også, at vi kan fastholde politifolkene, siger han.

14 DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2020

De hårde kriminelle jages og stresses Kommunpolisen Sjögren nævner også Operation Rim- frost, den store nationale indsats, hvor politiet bare i januar måned gennemsøgte over 700 steder i byen og fik lavet store beslaglæggelser af narkotika og våben. De kri- minelle stresses permanent. Politiet holder samtidig øje med alle unge, som træffes i forkert selskab eller udviser begyndende kriminel adfærd.

- Der er stille lige nu. De organiserede kriminelle er pressede. Det kan måske resultere i en hævnreaktion. Det har vi prøvet før. For tre år siden oplevede vi to bomber, som blev kastet mod politistationen. Der er også tidligere blevet skudt med skarpt mod de skudsikre vinduer.

Xxxxxxx for indsatsen i Malmø er ifølge politiet enkel. De hårde kriminelle skal jages, presses, stresses og sættes i fængsel. Samtidig skal der sættes massivt ind med fokus på de yngste for at bryde fødekæden til banderne. Begge dele sker ifølge Xxxx Xxxxxxx med stor succes i øjeblikket.

- For 10 år siden blev de unge ret konstant rekrutteret

til banderne. Det ser vi ikke nu. De sælger selv lidt på 🠢

01/FEBRUAR 2020 DANSK POLITI 15

320 skudepisoder

og 41 dræbte

I 2019 blev der registreret 320 skudepisoder og 41 skuddrab i Sverige.

Drabene fordeler sig ud over hele landet. Dog skiller Stockholm-området og Sydsverige sig ud med henholdsvis 16 og 10 skuddræbte.

For Malmø lyder tallet på 37 skudepisoder og syv dræbte i 2019.

Men det er faktisk en forbedring i forhold til 2018, hvor der var 47 skudepisoder og 12 dræbte i den sydsvenske by.

Også antallet af bombesprængninger i Malmø, foretaget af kriminelle, er

nedadgående i forhold til 2017 og 2018. Samlet har de tre år budt på cirka 130 eksplosioner.

KILDE: BERLINGSKE TIDENDE/ TT

Uge efter uge sendes politifolk fra resten af Sverige i pendulfart mod Malmø med et kosttilskud af ekstra ressourcer for at få bugt med den negative udvik- ling i kriminaliteten. Det er den såkaldte Operation Rimfrost, som skal stresse og knække banderne i byen. Foto: Svensk Politis Facebookside /Xxxx Xxxxxxx

🠢 gaden og er stik-i-rend-drenge, men de indgår ikke i ban- derne på samme vis. Jeg tror, de også er bange. De seneste

fem år er der nemlig mange bandemedlemmer, der er blevet truet på livet eller slået ihjel.

Xxxx Xxxxxxx forklarer i øvrigt, at otte særligt udpege- de ”topkriminelle” hele tiden er under permanent fokus fra myndighedernes side. For at stresse dem stoppes, ransages og afhøres de hele tiden – på samme måde som det blev gjort under rockerkrigen i Danmark i 1990erne. Antallet otte er permanent, så hvis en af de hårdkogte kriminelle fængsles, vælger politiet næste navn fra top- pen af listen.

De må ikke hedde bander

Indsatsen i Malmø handler om at bruge hele værktøjs- kassen fra konsekvens, netværk og efterforskning, til gadepatrulje, dataindsamling og forskning. Selv sprog og måden at kommunikere om de kriminelle grupperinger er bevidst og vigtig. De bliver ikke kaldt for bander, for det risikerer at give dem en særlig identitet og selvforståelse

– og kan måske ligefrem appellere til andre. De omtales i stedet som hårde kriminelle, slet og ret, for det er sådan omgivelserne skal se og forstå dem.

- Der er et sted mellem 10 og 20 kriminelle grupper, de flyder sammen og væves ind og ud af hinanden. Vi havde for nogle år siden nogle grupper, der stak ud, men dem har vi fået ryddet op i. Grupperne er baseret på territo- rium og ikke etnicitet. Det er et mix og bestemt af, hvor man er vokset op, fortæller Xxxx Xxxxxxx.

Han fortsætter:

- Vi ved, hvem de er, og at de benytter sig af hele den kriminelle palette. Vi har delt dem op i A, B, C, og D, alt efter hvem der er de mest voldsomme. Dem, der er

bagmændene, er A. De voldsparate, som udfører de kri- minelle handlinger, er B, mens de, der handler stoffer på gaden, er C og D. Vi har ikke sat specielt mange af A’erne i fængsel, men B’erne har vi fået fat i. Det er dem, der er voldelige og sendes i byen med de hårde opgaver, siger han.

- Vi skriver hele tiden ned, hvem vi stoppede, hvor- henne, og hvem der sad i bilen, og får det lagt ind i vores systemer, så når den næste stoppes på gaden, har vi alle oplysningerne i vores telefoner. Vi ved alt om dem, og vi aflægger dem besøg, fortæller Xxxx Xxxxxxx.

Stop skyderierne – vi ved, hvem du er

Et markant vendepunkt i Malmø er sket med indsatsen ”Stop skyderierne”, der blev indført i 2018.

- I 2018 blev der skudt 12 personer i Malmø. Socialtjene- sten sagde STOP. Nu må vi gøre noget. Så begyndte vi med ”Stop skyderierne”, fortæller Xxxx Xxxxxxx.

Stop skyderierne er en nyskabende og banebrydende tilgang til de kriminelle – med inspiration hentet fra be- kæmpelsen af bander i USA:

- Vi kører målrettet på ”B-gruppen”. Er de under 18 år og i fare for at skyde eller blive skudt, får vi sendt dem væk fra byen, når der er ferier. Vi indkalder samtidig 10

Bander får beslaglagt stoffer, våben og kontanter

Operation Rimfrost blev iværksat i Sverige den 12. november 2019. En måned efter var der allerede godt gang i beslaglæggelserne i Region Syd, som Malmø Politi hører under.

Beslaglæggelserne talte den 12. december:

• 12 kilo narkotika.

• Cirka 20 styks våben.

• 325.000 svenske kroner i kontanter.

• 439 styks ammunition.

• 2 kilo spærngstof.

KILDE: SVENSK POLITI

andre kriminelle fra ”B-gruppen” til et møde på Malmø Stadion, hvor de møder politichefen, chefanklageren, mig, en imam og andre relevante personer. I alt er vi cirka 60 personer, og vi fortæller dem i fuld offentlighed: ”Vi ved, hvem du er”. ”Vi ved, hvem du omgås med”. ”Vi vil ikke have, at du skal dø”. ”Vi vil ikke have, at du dræber no- gen.” ”Hvis du eller nogen i din gruppe skyder, sprænger noget i luften eller udfører dødelig vold, så får det konse- kvenser for hele gruppen med ”Politiet og alle myndighe- der i Malmø vil sætte alle kræfter ind på det”. Det virker faktisk. Det virker godt!

Møderne på Malmø Stadion har været afviklet tre gange siden november 2018. I alt 30 ”B-kriminelle” har været igennem konfrontationen, hvor de også mødes med budskabet om, at hvis de ønsker at forlade den kriminelle løbebane, så vil myndighederne gøre alt, hvad de kan, for at hjælpe dem så let som muligt gennem systemet. De kommer forrest i køen.

- Der har kun været en eller to, som ikke er dukket op til ”Stop Skyderierne”. De får en advarsel, hvis de udebli- ver, og sanktionen kan være 15 dage i fængsel. Mange af dem begår stadig kriminalitet og/eller sidder i fængsel, men hovedformålet er også: Safe, Alive and Free. Det vig- tigste er, at de ikke skyder mere. Strategien er ikke, at de skal stoppe med at sælge stoffer eller anden kriminalitet, men at de skal holde op med at skyde og dræbe hinanden, siger Xxxx Xxxxxxx.

16 DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2020

7.000 EKSTRA POLITIFOLK OG NYE TIDER FOR SVENSK POLITI

TEMA

Svensk politi er under forandring, og krisen ser ud til at være slut. Sådan lyder det fra xxxxxxxxxxxxxxxxx Xxx Xxxxxxxxx fra Stockholm.

Han er en del af politiets nationale ledelse og er ikke i tvivl om, at svensk politi har flyttet sig mod et helt nyt fokus på faglighed og lokale indsatser, som vil gøre en forskel. Det sker samtidig med, at politikerne bakker op med tilsagn om omkring 7.000 ekstra politifolk i de næste fire år, samt lovstramninger som skal hjælpe politiet i kampen mod stadig hårdere kriminelle. De lever i dag som amerikanske gangstere og er næsten umulige at nå ind til, advarer erfaren efterforsker. Han håber på, at man vil tage det lange seje træk med forebyggelse og ikke kræve resultater her og nu.

TEKST XXXXXXX XXXXXXXXX

Der skydes mod politistationer. Politifolk lokkes i bag- hold, og de trues i stigende grad privat.

En helt ny type af forhærdede kriminelle er dukket op i det svenske bandemiljø. De lever efter et amerikansk forbillede med skydevåbnet tæt på, masser af penge, en total ligegyldighed over for andre og en forventning om, at livet stopper brutalt og tidligt.

Som en af de mest erfarne efterforskere af bander og organiseret kriminalitet i Sverige, Xxxxxx Xxxxxxxxx, har forklaret til fagbladet DANSK POLITI:

- De regner ikke med at overleve til deres 25-års fød- selsdag. De lever fuldt ud i øjeblikket – sælger narkotika, booker sig ind på hotelværelser, brænder pengene af på prostituerede og dyre ting og vender så tilbage på gaden, fortæller han.

Xxxxxx Xxxxxxxxx har arbejdet med bander siden

1990erne, og han ser en kolossal forskel i de senere år. Hvor man tidligere kunne tale med de hårdeste kriminel- le, og hvor de alle drømte om med tiden at få et ”normalt” liv, så er de nye bandemedlemmer næsten umulige at redde og nå ind til.

I dag arbejder han med de særligt udsatte og hårdt bela- stede områder uden for Stockholm.

- Vi kan begrænse de værste kriminelles mulighed for at begå kriminalitet, og så kan vi sætte alt ind på at stop- pe næste generation, lyder hans konstatering.

Han mener selv, at der er tale om et forebyggende arbejde, som tager mange år, og som skal ses i 20-30 års perspektiv for at være realistisk. Og her har politiet sine største udfordringer, fordi det politiske system, som sæt-

ter rammerne for retspolitikken, altid kræver handling og dokumenterede resultater her og nu. 🠢

01/FEBRUAR 2020 DANSK POLITI 17

🠢 - Politikerne er på valg hvert fjerde år, så det er deres horisont, men vil vi opnå noget, der virker reelt i krimina-

litetsbekæmpelsen, så er vi nødt til at agere på en meget længere bane, fortæller Xxxxxx Xxxxxxxxx.

Han glæder sig dog over, at der er kommet et helt nyt fokus på værdien af forebyggelse og brug af nye metoder i arbejdet. Samt en politisk velvilje til at behandle udfor- dringerne reelt og ikke bare gemme dem af vejen. Derfor arbejder man også i bekæmpelsen af bander og organi- seret kriminalitet med helt nye værktøjer og inspiration hentet fra omverdenen, herunder fra Danmark.

Fornyet optimisme hos politiet

I Stockholm sidder xxxxxxxxxxxxxxxxx Xxx Xxxxxxxxx, som er en del af den nationale politiledelse.

Han har sagt ja til at mødes med DANSK POLITI i politi- ets hovedkvarter i udkanten

af det centrale Stockholm. I

alt har politiregionen Stock-

Xxxxxxxxxxxxxxxxx Xxx Xxxxxxxxx mener, at udviklingen er vendt i

holm godt 5.000 politifolk. Stockholm er en af Sveriges syv politiregioner, som er resultatet efter en stor re- form i 2015, hvor adskillige politidistrikter blev samlet i syv store enheder. En reform som sendte svensk politi ud i flere år med kaos, kostede rigspolitichefen sit

arbejde og i øvrigt medførte, at mange søgte, og fortsat søger, ud af politiet.

Stockholm har seks af Sveriges 22 særligt udsatte boligområder inden for en radius af 40 kilometer fra centrum. Det er Alby, Fittja, Hallunda, Xxxxx, Xxxxxxx og Xxxxx. Områder, som har store udfordringer med kriminalitet, integration og social slagside. Områderne er isolerede og præger ikke eller er en synlig del af livet i Stockholm. Derfor har det også været lettere for de politikere og medier, som

”

Vejen har været lang, men nu er der

lyspunkter. Blandt andet i forhold til det, som svensk politi har kaldt en bemandingskrise, eller konsekvensen af for få politifolk til for mange opgaver. Der er også et nyt syn på, at vores faglige tilgang er vigtig. At man skal lytte til politiet.

Xxx Xxxxxxxxx, chef for politiregion Stockholm

svensk politi. Ikke mindst takket være politisk fokus på og forstå- else for, at problemerne er dybe, kræver mange politifolk samt et helt nyt fokus på lokalt politiarbej- de og forebyggelse.

Foto: Svensk politi

står med store udfordringer og har haft nogle hårde år. Men han er sikker på, at udviklingen er vendt. Ikke mindst takket være politisk fokus på og forståelse for, at problemerne er dybe, kræ- ver mange politifolk samt et helt nyt fokus på lokalt politiarbejde og forebyggel- se. Samtidig har politikerne lavet en række lovstram- ninger, som skal hjælpe politiet i deres indsats mod

har deres udgangspunkt i hovedstaden, at vende blikket væk fra den negative udvikling, som præger de belastede boligområder.

Men i de seneste år der sket brud på den tidligere officielt vedtagne tavshed, som gavner politiet, og som betyder, at man i dag mere åbent debatterer de udfordrin- ger, som påvirker politiets arbejde. Herunder i de udsatte boligområder. Det betyder også, at der er fornyet optimis- me i politiet.

Xxxxxxxxxxxxxxxxx Xxx Xxxxxxxxx medgiver, at svensk politi

organiserede kriminelle.

- Vi har et politisk løfte om en udvidelse af myndighe- den med 10.000 ansatte frem mod 2024. Det vil nok sige op mod 7.000 flere politifolk og 3.000 flere administrative. Fordelingen er ikke fast, men så vil vi være oppe på om- kring 27.000 politifolk, fortæller Xxx Xxxxxxxxx.

Han tilføjer:

- Vejen har været lang, men nu er der lyspunkter. Blandt andet i forhold til det, som svensk politi har kaldt en bemandingskrise, eller konsekvensen af for få politi-

18 DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2020

folk til for mange opgaver. Der er også et nyt syn på, at vores faglige tilgang er vigtig. At man skal lytte til politiet.

Reformkrisen slut

Kaos og usikkerhed efter politireformen har ifølge Xxx Xxxxxxxxx lagt sig. Nu er der ved at komme styr på organisationen, og de nye struk- turer er ved at falde på plads.

Hvor reformen for kort tid siden fik skylden for alt dårligt, nævnes den ikke længere som forkla- ring på og årsag til den ”politikrise”, der er blevet fast overskrift i svenske medier.

Nu handler det mere om, at politiet er presset på tid og af helt nye udfordringer.

Også i Stockholm. Byen og forstæderne har i de senere måneder været præget af flere bombe- sprængninger og skudepisoder. Alligevel hæfter regionspolitichefen sig ved, at voldsspiralen efter flere års stigning igen er for nedadgående.

- Vi har taget debatten og gør noget ved pro- blemerne. Vi arbejder på flere planer, hvilket også gør, at vi kan komme i de mere udsatte områder på en anden måde end tidligere, hvor vi ofte blev mødt af baghold og angreb. Vi har skruet op for lokalpolitiindsatsen for at bygge

netværk. Det virker. Samtidig går vi målrettet ef- ter de mest voldsparate, fortæller Xxx Xxxxxxxxx.

Mærkbare forandringer

Ifølge regionspolitichefen er der sket mærkba- re forandringer i svensk politi, som i dag har en helt anden åbenhed. Hvor man tidligere gik stille med de udfordringer, som særligt havde

socialt og kulturelt udspring, så italesætter man i dag problemerne. Det har skabt en helt anden politifaglig tilgang, mener han. Netop med fokus på, at der er problemer, og at politiet skal bruge den faglige værktøjskasse for at løse dem. Herunder med meget mere synlighed og lokalt nærvær.

- Vi samarbejder tættere med andre myndig- heder og foreninger. Vi har stadig svært ved at få adgang til alle skoler, men det flytter sig i positiv retning, lyder det.

Samtidig er det politiske fokus et helt andet.

- Vi har fået strammet lovgivningen i forhold til mere konsekvens og for bedre at kunne kom- me efter de kriminelle bagmænd. Vi har også fået fjernet det fulde navn fra politiskiltene. I det hele taget er vi en organisation, som står sammen, og hvor politikerne lytter til os og vil hjælpe. Derfor mener jeg også, at vi er på rette vej. Jeg tror, det vil betyde meget for arbejdsmil- jøet og rekrutteringen i de kommende år, siger regionspolitichefen.

”

Politikerne er på valg hvert fjerde år, så det er deres

horisont, men vil vi opnå noget, der virker reelt i kriminalitets- bekæmpelsen, så er vi nødt til at agere på en meget længere bane.

Operation Rimfrost

• Rimfrost er en national politioperation, der skal dæmme op for de mange skudepisoder og eksplosioner, som Sverige oplever, og som ofte er banderelaterede.

• Operationen blev implementeret i november 2019. Den blev blandt andet sat i værk, efter en 31-årig kvindelig læge ved højlys dag blev skudt på gaden i Malmø med sin baby i favnen.

• Politifolk fra hele landet udlånes til de politidistrikter, der har behov for ekstra hænder. Primært til Malmø Politi.

• Xxxxxxxx har fire mål:

• Nedbringe antallet af skudepisoder og eksplosioner i de kriminelle miljøer.

• Reducere antallet af personer i de kriminelle miljøer gennem

retsforfølgning og exit-programmer.

• Øge politiets beslaglæggelser af våben og eksplosiver.

• Øge trygheden i offentligheden.

KILDE: SVENSK POLITI

Xxxxxx Xxxxxxxxx, efterforsker, Stockholms Politi

🠢

01/FEBRUAR 2020 DANSK POLITI 19

TEMA

🠢 SAMME CHEFER –

FORTSAT POLITIKRISE

Svensk politi øjner lyset efter flere år med krise. Der er politisk velvilje til at udvide politistyrken markant, forholde sig til udviklingen i de særligt udsatte boligområder og den negative kriminelle spiral samt stramme lovgivningen i forhold til bander. Alligevel tvivler landets mest berømte politiforsker på, at tingene vil ændre sig.

- Vi har stadig de samme chefer, som rekrutterer de chefer, der ligner dem og lukker politiet mod fornyelse og ny viden. Så kulturen er den samme, og den tiltrængte fornyelse udebliver, siger han.

TEKST XXXXXXX XXXXXXXXX

Der er gryende optimisme igen i svensk politi efter flere år i krisens tegn. Udfordringerne er godt nok massive, men der sker noget. Styrken udvides, politiet får nye værktøjer, debatten om politiets oplevelser er ikke læn- gere undertrykt, lovgivningen strammes for at hjælpe med arbejdet, og der er fornyet fokus på faglighed og forebyggelse.

Men ifølge landets mest kendte og prisbelønnede po- litiforsker, så vokser træerne ikke ind i himlen. Det helt afgørende opgør er udeblevet. Og det skal ske med ledel- seskulturen, som er uforandret og stadig rundet af måltal, dokumentation, lukket kommunikation og manglende åbenhed over for omgivelserne.

- Så længe kulturen er den samme på ledelsesgang- ene, udebliver de nødvendige forandringer, advarer den prisbelønnede politiforsker og politiassistent, Xxxxxx Xxxxxxxxxx.

Han har i 25 år kæmpet for at sætte fokus på politiets arbejdsformer, forbedre tilgangen til politifaget og doku- mentere udviklingen. Det har givet ham mange fjender og permanent modstand, men også en professortitel, stor ros fra politikolleger og tilmed fremhævet som et forbille- de blandt andre forskere.

Da han blev forsøgt fyret, gik kolleger i brechen for

ham og kaldte ham en fantastisk og engageret poli- timand. Da en tidligere rigspolitichef angreb hans troværdighed og forskning, blev selv samme irettesatte af førende forskere, som roste Xxxxxxxxxxx metoder og validiteten af hans forskning, som har vakt genklang uden for Sverige, og er baseret på store mængder af in- terviews, opsøgende feltarbejde og data fra hele Sverige.

De samme ”chefskader”

Derfor er Xxxxxx Xxxxxxxxxx fortsat ansat i politiet, hvor han i dag arbejder i beredskabet 100 kilometer fra Stock- holm. Et arbejde, han passer ved siden af forskerarbejdet på Linköping Universitet.

Forskeren har senest gjort sig bemærket med forskning og udgivelser, som kritiserer ledelsen og lukketheden i politiet.

- Det er stadig de samme chefer, det samme system, det samme tankesæt, som har styret politiet gennem de

seneste mange år – og også ind i politikrisen. Det er stadig deres syn på tingene, som tegner politiets organisation.

Det er også dem, der rekrutterer nye ledere i deres eget billede. Flere ressourcer gør derfor ikke den store forskel, hvis politiet stadig er ramt af de samme ”chefskader”. Der skal først forandring til. Politiet skriger på forandring.

20 DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2020

Vi begår ellers de samme fejl igen og igen. Vi er et lukket system. Vi er et system, som ansætter 200 kommunika- tionsfolk, fordi vi skal bortforklare og lave krisekommu- nikation. Samtidig med at vi opererer med begreber som minimumsbemanding på lokalstationer. Der er åbenbart ingen maximumsbemanding, når det handler om at bortforklare sig eller kommunikere udenom, siger Xxxxxx Xxxxxxxxxx, der samtidig påpeger:

- Det er dog vigtigt for mig at fastslå, at der heldig- vis også er rigtig mange dygtige og engagerede chefer i svensk politi.

Brug for nytænkning

Kaos under politireformen burde ellers have gjort alle klogere og skabt en bred forståelse af behovet for foran- dringer i ledelsen, mener han.

- Sverige har været gennem en stor politireform. Meget af den gav mening på papiret. Men vi ændrede ikke kulturen. En kultur, som heller ikke ville erkende, at

reformen blev udmøntet problematisk, eller kommunike- rede omkring de reelle udfordringer. Den fortsatte med de samme tanker om ledelse og styring. Derfor fortsætter vi uforandret, mens verden omkring os forandrer sig og stiller større krav. Det, svensk politi har mest brug for, er nytænkning. Et helt nyt syn på politifaglighed, nærvær og forebyggelse. Et nyt syn på ledelse og viden, siger Xxxxxx Xxxxxxxxxx.

Lukket og skadeligt system

Problemet er, ifølge forskeren, systemets lukkethed. En lukkethed som også betyder, at man er meget lidt modta- gelig for ny forskning og inspiration udefra.

Systemet lukker sig også over for oplysninger og ad- varsler fra sine egne ansatte. Ellers havde man heller ikke

”

Flere ressourcer gør ikke den store forskel, hvis politiet stadig er

ramt af de samme ”chefskader”. Der skal først forandring til. Politiet skriger på forandring.

Xxxxxx Xxxxxxxxxx, politiforsker og xxxxxxxxxxxxxxx

Xxxxxx Xxxxxxx- son, politiforsker og politiassi- stent, advarer om, at flere res- sourcer til politiet ikke vil gøre den store forskel, hvis der ikke først kommer et opgør med ledelses- kulturen, som

er uforandret og stadig rundet af måltal, dokumen- tation, lukket kommunikation og manglende åbenhed over for omgivelserne.

flyttet så mange væk fra lokalt arbejde og forebyggende indsatser.

- Politifolk ved udmærket, hvilke problemer der rører sig. Politifolk er ude i virkeligheden og ser, hvad der sker, og hvad der er galt. De har også værktøjer til at løse

problemerne, men de får bare ikke lov til at udfolde deres faglighed. De bliver i stedet flyttet rundt eller styret efter talopfyldelse og forskellige frister, siger han.

Som Holgersson ser det, så opfører organisationen politiet sig udadtil altid overrasket over nye udfordrin- ger og samfundsforandringer til trods for, at de ansatte politifolk længe har kendt problemerne og forsøgt at gøre opmærksom på dem internt.

- Politifolk gjorde allerede i 1990erne opmærksom på udfordringer i de udsatte områder, men når vi taler om dem i dag, så er det, som om politiet er blevet et offer for udviklingen. Vi har vidst det længe, men ledelsen har ikke ageret i forhold til det, eller turdet sætte den nødven- dige dagsorden for at italesætte nye udfordringer. I stedet har vi fjernet det nødvendige, forebyggende arbejde og indført timekontoer for forebyggende arbejde, som slet ikke handler om reelt forebyggende arbejde, siger han.

Xxxxxx Xxxxxxxxxx frygter derfor, at politikrisen vil fortsætte, også selvom der er visse tegn på, at man igen

har fået øjnene op for værdien af tilstedeværelse og fore-

byggelse. 🠢

01/FEBRUAR 2020 DANSK POLITI 21

TEMA

🠢

POLISFÖRBUNDET:

VI HAR BRUG FOR EN LANGSIGTET PLAN

At bandekonflikterne i Sverige har fået lov til at vokse sig store og voldsomme skyldes, at politikerne har været for sene til at indse, at svensk politi er underdimensioneret. Sådan lyder analysen fra Xxxx Xxxx, der er ordførende (forbundsformand) i det svenske politiforbund, Polisförbundet.

Hun glæder sig dog over, at der nu er bred politisk enighed om at få styrket politiet – både med flere hænder og højere lønninger. Men den langsigtede plan for politiet mangler stadig, mener hun.

TEKST FOTO

XXXXXX XXXXXXXXXX XXXXXXXX XXXXX

Hvad er det I oplever i politiet i forbindelse med bandekonflikterne i for eksempel Stockholm, Gøteborg og Malmø?

- Vi oplever i stigende omfang trusler og vold, at der skydes i gaderne, og at der sker mange bombesprængnin- ger, som ofte har baggrund i bandeopgør. Der er sket en løbende forråelse af samfundet gennem de seneste fem til ti år samtidig med, at vi er blevet færre politifolk. Det har skabt et kæmpe spænd mellem de opgaver, politiet skal løse, og de hænder vi har til det, og det har politikerne været for sene til at indse. Dertil kommer den store om- organisering af svensk politi i 2015, som tog meget kraft og fokus ud af politiet. Så sammenlagt er det en meget uheldig udvikling.

Hvordan er arbejdsmiljøet for dine medlemmer?

- Det er hårdt. Gennem de seneste fem år er der også stoppet flere politifolk i ”utide”, end vi nogensinde tidli- gere har oplevet. Det skyldes, at lønnen er for dårlig, at arbejdsvilkårene er for belastende, og at man ikke synes, at der er mulighed for at udvikle sig fagligt. Det er de tre største årsager.

Hvad er det, politifolkene oplever?

- De føler sig for eksempel mere udsatte i deres arbejde.

22 DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2020

Det har de givet udtryk for i en medlemsundersøgelse, som vi offentliggjorde i efteråret 2019. Vold og trusler har ændret karakter og retter sig nu ikke ”bare” mod politi- uniformen men også mod dem som privatpersoner samt deres familier. Vi har tidligere set, at der bliver kastet håndgranater eller skydes mod vores politistationer, men nu oplever den enkelte politiansatte også, at banderne retter truslerne direkte mod ham/hende. Vi har blandt andet eksempler på eksplosioner i politifolks private biler, skud gennem døren til deres hjem eller trusler om, at man ved, hvor deres børn går i skole.

Samtidig oplever vores medlemmer heldigvis en stærk støtte fra offentligheden og fra politisk side.

Hvad har Polisförbundet gjort?

- Vi har skubbet på for at få indført, at politifolk ikke læn- gere behøver at identificere sig med deres fulde navn. Vi ønskede dog en mere vidtgående ændring, så det blot var et nummer, man legitimerede sig med – også i forbindelse med rapportskrivning. Det skal hindre, at man kan finde ud af, hvor politifolkene bor, hvis man har fjendtlige hen- sigter. Vi har også forlangt en bedre ydre beskyttelse af politistationerne. Det er desværre blevet sådan, at der er risiko for hævnaktioner mod politiet, når vi sætter hårdt ind over for den organiserede kriminalitet.

Hvad skal der til på den korte bane for at ruste svensk politi til en ny virkelighed?

- Vi skal samle kræfterne på tværs af landet, sådan som det er sket med Operation Rimfrost, hvor der sendes po- litifolk til Malmø. Desuden skal vi beskytte politifolkenes identitet. Politikerne skal også blive ved med at udvide politistyrken, for i dag flytter vi rundt på folk for at løfte opgaverne, men så mangler politifolkene jo et andet sted. Det holder ikke. Desuden ønsker vi en bedre løn og en for- bedret uddannelse. Både for at beholde de folk, vi har, og for at få dem tilbage, som har valgt at forlade politiet. Men også for at få fyldt pladserne på politiuddannelsen op. Det kan vi ikke i dag.

Hvad skal der til på den lange bane?

- Omverdenen er blevet mere kompleks, global og digital. Den grove vold og organiseret kriminalitet er tiltagen- de, så i et langt perspektiv må vi forhøje svensk politis kunnen. Derfor ønsker vi en akademisk politiuddannel- se, så vi kan højne vores faglighed og for at kunne koble

politifaget direkte til forskningen. Det mangler vi i dag. En akademisk uddannelse vil også kunne tiltrække flere unge til politifaget. Polisförbundet har for nyligt lavet en undersøgelse blandt unge voksne, der viste, at otte ud at ti mener, at muligheden for at få en akademisk eksamen er vigtig, når man vælger uddannelse. De unge har behov for at se politiuddannelsen som et fag med fremtid i og ikke som et endegyldigt valg.

Polisförbundet ønsker også en ny, tværgående minister. Hvorfor det?

- Forebyggelse er vigtig for at kunne forhindre rekrutte- ring til banderne. Men det er ikke kun politiets opgave. Det er Polisförbundet og politimyndigheden enige om. Vi arbejder derfor for en kriminalitetsforebyggende mi- nister, der arbejder på tværs af det juridiske og sociale område. I dag har indenrigsministeren retsvæsenet under sig, men ikke de sociale myndigheder, skolerne eller fritidsklubberne. Det hører under socialministeren. Efter vores mening er der behov for et tættere samarbejde og

De svenske politilønninger

Polisförbundet har længe kæmpet for højere lønninger til deres medlemmer, og det er lykkedes at få politisk ørenlyd. Ved det seneste valg til det svenske folketing talte alle partier for at hæve politilønningerne.

En gennemsnitlig svensk polititjenestemand tjener omkring 3.600 svenske kroner mindre i forhold til, hvad andre statsansatte har som medianløn.

Startlønnen for en svensk polititjenestemand er 26.500 svenske kroner om måneden (2018-tal). Det svarer til cirka 18.700 danske kroner.

Medianlønnen er 33.900 svenske kroner om måneden (2018-tal), hvilket svarer til omkring 24.000 danske kroner.

Til sammenligning tjener en nyuddannet politibetjent i Danmark omkring 27.700 kroner om måneder – svarende til cirka

39.000 svenske.

”

I et langt perspektiv må vi forhøje svensk politis kunnen.

Derfor ønsker vi en akademisk politiuddannelse, så vi kan højne vores faglighed og for at kunne koble politifaget direkte til forskningen.

Xxxx Xxxx, ordførende i Polisförbundet

🠢

01/FEBRUAR 2020 DANSK POLITI 23

🠢 fælles løsninger. Vi mener, at kommunerne skal have flere kriminalitetsforebyggende opgaver. De må tage et større

ansvar. Der skal arbejdes på en helt anderledes og tættere måde, hvis Sverige skal forblive et stærkt og stabilt land.

Du har bedt de svenske politikere om at stoppe med at jage billige point. Hvad mener du med det?

- Først og fremmest vil jeg have dem til at tage fat om grundproblemet: At politiet er for få.

Men jeg synes også, at det er for let for politikerne at komme med hovsa-forslag for at vise, at de er hand- lekraftige. For eksempel har der været forslag om, at

sikkerhedsvagter skal have større beføjelser til at udføre politilignende arbejde og forslag om at forkorte politiud- dannelsen, så der hurtigere kan uddannes flere politifolk. Vi har i stedet efterlyst en grundig analyse på ministerielt niveau. Hvad sker der lige nu i omverdenen? Hvad sker der i politiet som virksomhed? Hvad forventer man, der kommer til at ske? Og derudfra træffe mere langsigtede beslutninger for politiet. Beslutninger vedrørende politiet bliver ofte del af et politisk spil, hvor man som politi-

xxx skal vise handlekraft for at blive genvalgt. Men det svenske samfund og politiet har brug for en langsigtet og gennemtænkt plan.

”

Beslutninger vedrørende politiet bliver ofte del af

et politisk spil, hvor man som politiker skal vise handlekraft for at blive genvalgt. Men

det svenske samfund og politiet har brug for en langsigtet og gennemtænkt plan.

Xxxx Xxxx, ordførende i Polisförbundet

Ordførende i Polisförbundet, Xxxx Xxxx, efterlyser en lang- sigtet plan for svensk politi. Blandt andet ønsker det svenske politiforbund en udvidelse af styrken samt en akademisk politiuddannelse. Xxxx Xxxx efterlyser også en kriminalitets- forebyggende minister, der arbejder på tværs af det juridiske og sociale område.

- Der skal arbejdes på en helt anderledes og tættere måde, hvis Sverige skal forblive et stærkt og stabilt land, siger hun.

Om Polisförbundet

Polisförbundet er en fagforening for svenske politifolk.

Svensk politi tæller omkring små 20.000 politifolk, og 94 procent er medlemmer af Polisförbundet.

Ordførende i Polisförbundet siden 2010 er Xxxx Xxxx. At være ordførende svarer til at være forbundsformand, som er den danske titel.

Der er cirka 30 ansatte i sekretariatet i Stockholm, og på landsplan er der omkring

1.300 tillidsvalgte.

24 DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2020

Kriminalassistent hos Østjyllands Xxxxxx, Xxxxxxxx Link, har modtaget Xxxx Xxxxxxxx Foreningens ildsjælepris for sit forebyggende arbejde over for unge, der er i fare for at blive radikaliserede.

Foto: Xxxx Xxxxxxxx Foreningen/Xxxxxxx Xxxxxxxx

Pris til østjysk kriminalassistent for forebyggelse af radikalisering

På årsdagen for terrorangrebet mod Krudttønden og den jødiske synagoge, hvor filminstruktør Xxxx Xxxxxxxx og den jødiske vagt Xxx Xxxx blev dræbt i 2015, uddelte Xxxx Xxxxxxxx Foreningen en række priser. Herunder ildsjæleprisen, som gik til kriminalassistent hos Østjyllands Xxxxxx, Xxxxxxxx Xxxx, for hans arbejde med Aarhus-modellen, som hjælper unge ud af radikaliserede miljøer.

- Jeg er meget stolt og beæret over, at nogle fra civilsamfundet har øje for vores ar- bejde. Normalt er man jo som myndighedsperson bare vant til at udføre det arbejde, vi er sat i verden for, uden at forvente, at der er nogle, der forholder sig til, om vi gør det godt. Men det er dejligt at vide, at der er nogle, der sætter pris på det. Især når man beskæftiger sig med forebyggende arbejde, som jo er svært at måle på, siger Xxxxxxxx Xxxx til fagbladet DANSK POLITI.

Kriminalassistenten har over 30 års erfaring i politiet, heraf mange år med fore- byggende arbejde i udsatte boligområder.

Det er første gang, at prisen uddeles til en myndighedsperson, og Xxxxxxxx Xxxx er da heller ikke alene om indsatsen bag Aarhus-modellen.

”I Aarhus samarbejder de på tværs af sektorer, kulturer og aldre. De lytter til de unge og arbejder tålmodigt og omsorgsfuldt at med at finde hen til det punkt, hvor den unge selv beslutter sig for at vælge uddannelsen, jobbet, familien og alle de andre ting, der udgør et godt liv. Xxxxxxxx tager et ekstra skridt hver dag for at møde vores unge, hvor de er. Det er prisværdigt, og derfor får han Xxxx Xxxxxxxx Forenin- gens ildsjælepris 2020, lød det fra scenen i Landstingssalen på Christiansborg, da prisen blev uddelt.

KORT NYT

Lup på håndtering af borgenes data

Politi og anklagemyndighed skal håndtere en stadig

stigende mængde data via de cirka 400 forskellige

it-systemer, som der arbejdes i. Samtidig er der skærpet fokus på, hvordan man som

myndighed passer bedst på borgernes oplysninger, og i flere tilfælde har det vist sig at være svært at leve op til kravene.

Derfor har Justitsmini- steriet, i samarbejde med politi og anklagemyndig- hed, iværksat en undersø- gelse, hvor der sættes lup på datahåndteringen i de mange it-systemer.

Brugere af it-syste- merne vil blive tilfældigt udvalgt til anonymt at besvare et spørgeskema. Undersøgelsen vil ske etapevis. Den første blev iværksat i februar, mens de andre tre vil blive igangsat frem mod for- året 2021. Undersøgelsen skal munde ud i en række anbefalinger til, hvordan politi og anklagemyndig- hed kan blive bedre til at håndtere data, og hvad der skal til for at under- støtte medarbejderne med dette.

KILDE: RIGSPOLITIET

01/FEBRUAR 2020 DANSK POLITI 25

🠢 Tålmodighed

og nye uniformer

sat på prøve

I de kommende måneder skal politifolk fra hele landet teste vareprøver fra forskellige leverandører. De skal vurdere om uniformgenstandenes kvalitet lever op til de krav og forventninger, de selv har været med til at stille. Primo 2021 vil de nye uniformer være klar til levering. Så tålmodighed er en dyd.

U

niformsjakker der stram- mer, bukser der revner og knæpuder, som sidder forkert. Det har været oplevelsen hos flere politifolk

i de seneste år. Processen med at finde ud af behov og krav til nye uniformer gik i gang i 2018. Så hvor bliver de nye uniformsbukser og trelagsjakker af? Svaret er, at de er på vej, men vejen er lang og kringlet. Et uniformsudbud tager tid, og for- arbejdet med at undgå fejlindkøb er grundigt og omstændeligt.

Medinddragelse og medindflydel- se er i højsædet, når gruppen af 60 politifolk fra forskellige afdelinger

i seks politikredse skal prøve nye trelagsjakker, bukser og regnbukser samt undertøj. De udgør gruppen af slutbrugere, og i den kommende tid skal de teste og vurdere tøjet i

deres respektive arbejdssituationer.

TEKST OG FOTO XXXXX XXXXXX XXXXXXXX

Center for Flåde og Materielstyring (CFM) og Koncernindkøb (KI) under Rigspolitiet styrer projektet og ud- budsprocessen. Og det gælder om at holde tungen lige i munden, for der er mange regler og paragraffer, der skal overholdes. Det er ikke første gang i forløbet, at politifolk involve- res. Forud har der været workshops for at få inputs til de krav, der skal stilles til funktionaliteten i unifor- men. Store dele af vareprøverne på uniformsdelene er nu leveret fra de mulige leverandører, og det er tid

til at få det afprøvet og testet, inden der udpeges en endelig leverandør.

Storeprøvedag i Helsingør

I kantinen i Helsingør ligger tøjbun- ker, støvler og veste rundt i hjør- nerne i det aflukkede rum. Xxxxx den ene væg står tre stativer med uniformer, som er nummererede i forhold til uger og med små brune navneskilte. Hver slutbruger skal teste henholdsvis en trelagsjakke, bukser, regnbukser og undertøj over

”

I værste tilfælde kan man risikere, at hele eller dele af udbuddet skal gå om. Så der er meget på spil,

og det er vigtigt at eliminere alle fejlkilder.

Xxx Xxxxxxx, Center for Flåde og Materielstyring

26 DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2020

Slutbrugertesten

Den fase, som projektet er inde i nu, er det, der kaldes slutbrugerte- sten. Seks kredse deltager med hver 10 personer, som repræsenterer både mænd og kvinder i forskellige afdelinger. Der er 60 slutbrugere, der skal teste i seks uger. Hver leverandørs uniformsdele skal prøves i to uger ad gangen. Testningen af tøjet foregår ved almindelig daglig tjeneste.

Uniformsudbuddet består af tre udbud:

Udbud 1: Jakker, bukser, undertøj samt kampskjorte.

Udbud 2: Polo, skjorte, cap, fin uniform, fin kasket, gule veste og gul cap, t-shirt, slips, varm dragt, samt indsatsdragt.

Udbud 3: Handsker, strikhue, halstørklæde, strømper, bøllehat og løbe-t-shirt.

seks uger. De skal gå med tøjet fra hver leverandør i to uger ad gangen. Men denne dag skal de, sammen med repræsentanter fra CFM, prøve tøjet for at se, om de har fået de rigtige størrelser.

Forinden har slutbrugerne fået en grundig gennemgang af to politi- faglige repræsentanter fra CFM om de mange forholdsregler, som skal overholdes i udbuddet, eksempel- vis må de ikke tage billeder af tøjet og lægge på sociale medier. De må heller ikke tale med deres kolleger om, hvad de synes om tøjet. Der er nemlig mange faldgrupper i sådan et kæmpe udbud, fortæller CFM’s repræsentant, Xxx Xxxxxxx. Han har en politifaglig baggrund og solid erfaring med store projekter, blandt andet fra seneste udbud med veste- og førings- og bæremidler. Hvis

ikke alle involverede parter følger instrukserne, og hvis ikke alt går efter bogen med slutbrugertesten, så kan det give anledning til klager fra leverandørerne. I værste tilfælde kan man risikere, at hele eller dele af udbuddet skal gå om. Så der er meget på spil, og det er vigtigt at eliminere alle fejlkilder, fortæller Xxx Xxxxxxx.

- Lad nu være med at lægge bille-

der af tøjet på Facebook. Hvis nogle kolleger spørger til tøjet, så er det helt i orden at sige, at man er en del af en test, men lad være med at ud- tale jer om leverandører eller andet, lyder det bestemt fra Xxx Xxxxxxx til slutbrugerne i Helsingør.

Xxxxxxxxx ord har vægt

Hovedformålet med slutbrugerte-

sten er at teste og tage stilling til profil, funktionalitet og komfort af tøjet. Slutbrugernes mening tæller 60 procent og ekspertpanelets me- ning tæller 40 procent i den samlede vurdering. Xxx Xxxxxxx fortæller,

at det er sjældent, at slutbrugernes mening får lov at tælle så højt i en samlet vurdering og afgørelse, så der hviler et stort ansvar på slutbru-

En del af kanti- nen på Politigår- den i Helsingør er for en kort stund forvandlet til et stort prøverum. Seks politikredse deltager med hver en slutbru- gergruppe på 10 personer. Efter testene bliver

de efterfølgende interviewet om deres vurdering af enkelte uni- formsdele.

01/FEBRUAR 2020 DANSK POLITI 27

🠢 gere og ekspertudvalg om at tage det meget seriøst.

Ekspertpanelet, som også består af 29 politifolk fra hele landet og fra for- skellige afdelinger, har været samlet til et seminar to dage i februar, hvor de har gennemgået tøjet ned i mind- ste detalje for også at vurdere dets egenskaber. Slutbrugerne i hver kreds skal samles i to dage i april. Formålet er, at hver kreds skal interviewes for en samlet vurdering og tilbagemel- ding på hver uniformsgenstand.

Trelagsjakker og lange underbukser

Tilbage i kantinen på politigården

i Helsingør prøves der på livet løs. Spørgsmålene er mange både til tø- jet og til funktionaliteten. ”Hvor skal vesten sidde i forhold til trelagsjak- kerne?” lyder et af spørgsmålene fra en af slutbrugerne, der er i fuld gang med at prøve alle tre lag af jakken. Svaret fra Xxx Xxxxxxx er, at det er op til dem selv at finde ud af, hvad de synes fungerer bedst. En vest bli- ver taget frem, og kollegerne hjælper hinanden med at få tøjet til at sidde ordentligt.

- Det er ikke meningen, at I skal gå med alt tøjet på samme tid. Det kan nok blive lidt varmt i denne her lune vinter, hvis I både har lange

underbukser, uniformsbukser og regnbukser på samtidigt, siger Xxx Xxxxxxx, og alle nikker og griner ved tanken om, hvor varmt det må blive.

De 10 slutbrugere i Helsingør hjæl- per hinanden med at spænde bukser og jakker ind og ud. Forud venter seks uger med test og prøvning.

Der hviler et stort ansvar på deres skuldre. Dansk politis uniformer

i de næste mange år ligger i deres hænder. Det er et ansvar, de tager alvorligt, og som resten af deres kolleger i dansk politi må vente på i spænding.

◁ Slutbrugerne må ikke udtale sig om uniformsdelene undervejs. Det er

ikke tilladt i forhold til udbudsreglerne. Hvis en borger eller kollega spørger til en uniformsdel, er det dog i orden at fortælle, at man er med i en test, og at uniformen derfor ser anderledes ud.

28 DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2020

◁ Der prøves bukser og jakker på livet løs i kantinen i Helsin-

gør. Hver af de seks politikredse har udvalgt

to testkoordi- natorer, som har sørget for opmåling af slutbrugerne. De står også for at håndtere alle vareprø- verne, som skal uddeles og indsamles igen, når te- sten er slut.

◁ Slutbruger- ne skal teste uniformsde- lene i 14 dage ad gangen per leverandør.

Der er tre forskellige le- verandører på hver delaftale (hhv. jakker og bukser), så de er i gang i seks uger i træk. Slutbrugerne skal tage

stilling til hver uniformgen- stands profil, funktionalitet og komfort

Den lange vej til nye uniformsdele

• December 2018: Første ekspertpa- nelworkshop afholdt af Rigspolitiet. Formålet var at evaluere alle nuvæ- rende uniformsdele. Hvad fungerer, og hvad kan blive bedre? Hvad er der behov for fremadrettet?

• December 2018: Bevilget ekstra penge på finansloven for 2019, sær- ligt til nye uniformsjakker.

• Fra efteråret 2018 indtil 15. maj 2019: CMF laver i samarbejde med KI udførlige kravsspecifikationer og udbudsbetingelser blandt andet baseret på ekspertpanels inputs.

• 16. maj 2019: Udbuddet er sendt offentligt ud.

• 13. juni 2019: Frist for leverandører at byde ind på deltagelse i udbud- det

• 21. juni 2019: Tre leverandører for hver delaftale er blevet udvalgt til at deltage i den videre udbudspro- ces.

• Juni 2019-februar 2020: Indledende vareprøver, som ekspertpanel har gennemgået og givet feedback på.

• Oktober 2019: CFM udsender revi- deret udbudsmateriale.

• Februar 2020: Ekspertpanel evalue- rer de endelige uniformsvareprøver på en skala fra 1-10. Hvordan lever uniformsdelene op til de stillede krav?

• Februar-april 2020: Slutbrugertest blandt politifolk. Hver uniformsdel skal teste i to uger.

• April 2020: Evaluering og inter- viewrunde med slutbrugerne. Der skal gives en samlet karakter fra hver af de seks kredse på hver uniformsdel.

• Inden sommerferien 2020 skrives der under på kontrakt med leveran- dør.

• Primo 2021: Første levering af ny trelagsjakke, bukser, regnbukser og undertøj.

01/FEBRUAR 2020 DANSK POLITI 29

Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx gør status på sine 11 år som rigspolitichef. Det har været en turbulent periode med skelsættende begivenheder for dansk politi, arbejdspresset har været enormt, prioriterin- gerne benhårde, it-krimi- naliteten er eksploderet, og politijobbet er blevet farligere.

- Men vi er faktisk gode til ret mange ting, og vi har et politi, som befolkningen har tillid til, fordi vi har dygtige og dedikerede folk, siger den afgående rigspolitichef.

30 DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2020

Afskedsinterview med Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx:

- Husk at passe på hinanden

TEKST FOTO

XXXXXXXXX XXXXXXXXX XXX XXXXXXX XXXXXX

I

Rigspolitichef Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx har stået i spidsen for dansk politi i 11 år, men ved udgangen af februar fratræder han stillingen og bliver politirådgiver

for den danske FN-mission i New York.

I dette interview ser han tilbage på en række hårde år for politiet, der har været præget af overarbejde og svære opgaver. Rådet til sin efterfølger er at passe godt på hinanden i politiet – for det er vejen til at lykkes både på de indre og ydre linjer.

ført politiuniform møder rigs- politichef Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx op hos fagbladet DANSK POLITI for at se tilbage på de år, han har været øverste chef i dansk politi.

Han forlader et politi, der er på vej op i styrketal, efter at have været hårdt presset på ressour- cer og mandskab i en årrække. I hans tid på posten har politiets

virkelighed ændret sig efter et skel- sættende og retningssættende år 2015, hvor terrortruslen blev til virkelighed i Danmark.

Han har samtidig stået i spidsen for

politiet i en tid, hvor kriminaliteten har 🠢

01/FEBRUAR 2020 DANSK POLITI 31

flyttet sig fra det fysiske rum til nettet, og kriminaliteten er blevet grænse- overskridende og mere avanceret og kompliceret at opklare.

I de senere år har opgavemængden for længst oversteget antallet af politi- folk, og igennem lang tid har der været fokus på, at der ikke er balance mellem politifolkenes arbejdsliv og privatliv.

- Jeg tror, vi har nogle politifolk, som virkelig har oplevet en meget hård hverdag igennem mange år, hvor xxxxx- ge er inddraget, hvor weekender ikke er blevet til noget, og man ikke er kommet til den fødselsdag, man har glædet sig til. Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, siger han og uddyber:

- Vi har fået nogle grænsebevogt- nings- og kontrolopgaver, vi ikke har haft i mange, mange år. Og der er ingen tvivl om, at det har betydet, at vi i en årrække har manglet hænder, og det

”

har den enkelte medarbejder betalt en pris for. Det er jeg fuldstændig enig i.

Positiv gennem svære tider

Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx glæder sig over, at han har oplevet, at dansk politi har

holdt gejsten oppe og har været gode til at fokusere på de ting, der lykkedes, i en udfordrende periode.

- Vi har kunnet forene optimismen og begejstringen over det, vi er lykkedes med, og glæden over at vi stadig har et politi, som befolkningen har tillid til, fordi det er dygtige og dedikerede folk. Men samtidig skal vi huske på, at der er en pris, der betales. Der er nogle medar- bejdere og nogle familier, som ikke har helt det liv, som de kunne drømme om, men det er hele tiden den balance, man skal sigte imod, siger han.

Netop det med at finde lyspunkterne i udfordrende tider har 64-årige Xxxx

Xxxxxx Xxxxxxxx i sine år som rigspoliti- chef gjort en dyd ud af.

- Vi er faktisk gode til ret mange ting, og det gælder om at huske på det, også når man skal forbedre nogle ting. Så jeg har faktisk altid haft ret let ved at sige, at nu skal vi prøve at se på det med friske og positive øjne, fordi det er det, der fører frem til gode resultater.

Fra gaden til nettet

På 11 år har politiets arbejde ændret sig meget. En stor del af kriminalite- ten er forsvundet fra gaderne og ind i cyberspace. Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx har oplevet det som en vigtig og spænden-

de opgave at tilpasse dansk politi til det nye kriminalitetsbillede.

- Jeg tror, man hele tiden er nødt til at have øje for, at en organisation skal udvikle sig, for verdenen ændrer sig hele tiden, og kriminaliteten ændrer sig. Internationalisering, teknologi- sering. Der er så mange dynamikker på spil, at man er nødt til at bevæge en organisation, så den følger med de store samfundsmæssige bevægelser,

men det er også klart, at når man gør

Vi er ikke supermænd nogen af os. Vi er blevet meget bedre til at erkende, at vi har brug for at tale sammen, og at vi har brug for at snakke med nogle professionelle en gang imellem. Vi erkender vores sårbarheder og svagheder, og vi er parate til at tale om dem på en anden måde både som menneske og organisation.

Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx, rigspolitichef

det, vil der være nogle ulemper ved det, og nogle ting man ikke helt havde taget højde for, siger han, og peger på it-kriminaliteten som en af de store og nyere udfordringerne:

- Det er meget tydeligt, at krimina- liteten er flyttet fra det fysiske rum og over i cyberspace. Vi har fået en meget markant udvikling, når vi kigger på økonomisk it-kriminalitet, krænkelser af forskellig karakter på nettet. Derfor har en del af arbejdet været at udvikle politiet, så vi var klædt på til de nye opgaver, siger han.

2015 ændrede dansk politi

Men den største, sværeste og mest afgørende tid i hans virke som rigspo- litichef var i perioden omkring år 2015. Det var et år, der blev skelsættende for dansk politi i nyere tid. Ved attentatet på Krudttønden og på en synagoge i København blev uskyldige dræbt og seks politifolk såret. Senere samme år kom den store flygtningestrøm.

- 2015 blev et år med nogle af de allerstørste begivenheder, som kom til at sætte retning for dansk politi i de år, der fulgte efter, og som stadig gør det.

32 DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2020

2015 var et år, der vendte op og ned på rigtig mange ting, siger Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx.

Begivenhederne har efterfølgende medført bevogtning af særlige byg- ninger og grænsekontrol. Her blev det hurtigt tydeligt, at politistyrken var for lille, og at de nye opgaver pressede

politiet. I 2011 var rigspolitichefen med til at afskaffe det faste normativ, og i årene frem mod 2015 blev politistyrken mindsket.

- Det viste sig, i lyset af det der skete med terrortruslen, at vi simpelthen blev for få hænder. Det er bagsiden af medaljen, når man ikke har det faste normativ. Jeg tror, det er en diskussi- on, man altid vil have. Det er jo ikke ensbetydende med kvalitet, at man

er et bestemt antal, siger Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx.

Han uddyber, at han ikke er skråsik- ker på, om det var rette beslutning at afskaffe normativet, men at det virkede sådan i 2011:

- Jeg syntes dengang, at den situ- ation, vi var i, gjorde, at det var det rigtige, og det gav også en fleksibilitet i en periode. Men jeg ærgrer mig over,

”

Vi skal holde sammen, vi skal ikke bare have nærhed

til borgerne, vi skal have nærhed til hinanden, og det er faktisk også

forudsætningen for, at man har nærheden til borgerne.

at vi kom for sent i gang med at få flere ind på Politiskolen og få oprustet, så

vi havde nogle flere politiuddannede hænder.

Farligere at være politi

Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx forklarer også, at år 2015 viste, at det er blevet farligere at arbejde i politiet, og at det kræver, at politiet passer endnu bedre på deres ansatte.

- Det understregede virkelig, at poli- tijobbet er blevet farligere. Det har også vist sig i de senere år, at det er noget andet at være politimand/-kvinde, end det var for nogle år tilbage, hvor det også kunne være farligt. Der er også sket skrækkelige ting, når man ser tilbage gennem tiden, men det er blevet tydeligt, at det er noget af det, vi skal arbejde med. Vi har også oprustet, når det gælder vores psykologtjeneste.

Samtidig pointerer han, at der altid har været et godt kollegialt sammen- hold og tillidsfolk, der har hjulpet kolleger gennem svære oplevelser, men at det er godt og nødvendigt, at man i de senere år har oprustet hjælpen til de

ansatte, for eksempel gennem psyko- logtjenesten.

- Vi er ikke supermænd nogen af os. Vi er blevet meget bedre til at erkende, at vi har brug for at tale sammen, og at vi har brug for at snakke med nogle professionelle en gang imellem. Vi er-

kender vores sårbarheder og svagheder, og vi er parate til at tale om dem på en anden måde både som menneske og or- ganisation, siger Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx.

Pas på politiet og borgerne

Hvis han skal pege på et område, der kommer til at fylde meget i 2020, så er det it-kriminalitet. Kriminalitet på net- tet er i fortsat stigning og er en udfor- dring for politiet at efterforske. Det er derfor noget, som en ny rigspolitichef kommer til at beskæftige sig med.

- Jeg tror, at hele cybecrime-området kommer til at fylde meget. Det bliver ikke bare i 2020 men også fremover, at man vil se, at flere og flere ting bliver flyttet over i det kæmpestore rum – og det kommer politi og anklagemyndig- hed til at bruge mange kræfter på, for- udser Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx og uddyber:

- Det er et svært område, og det kræver konstant udvikling, de rigtige værktøjer, de rigtige kompetencer, og det kræver det rigtige samarbejde, og det er i virkeligheden syntesen af det hele, hvis man skal klare den udfor- dring også.

Hvis Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx skal give ét råd til sin efterfølger, så bliver det net- op, at man skal passe godt på hinanden i dansk politi. Det har været hårde år for politiet, der har været præget af overarbejde og svære opgaver, og derfor er sammenholdet og hjælpen afgørende for, at dansk politi er velfungerende internt såvel som eksternt.

- Vi skal holde sammen, vi skal ikke bare have nærhed til borgerne, vi skal have nærhed til hinanden, og det er faktisk også forudsætningen for, at man har nærheden til borgerne, afslut- ter han.

Hele samtalen mellem rigspolitichef Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx og chefredaktør Xxxxxxx Xxxxxxxxx kan høres i podcasten Politisnak på xxx.xxxxx-xxxxxx.xx. (Interviewet blev foretaget, inden regeringen varslede en halvering af Rigspolitiet.)

01/FEBRUAR 2020 DANSK POLITI 33

TEKST OG FOTO XXXXXX XXXXXXXXXX

I videnskabens tjeneste

Omkring 60 polititjenestemænd fra Københavns Politi lægger i disse måneder krop og muskelmasse til et

forskningsprojekt, der undersøger, hvordan deres muskler, led og skelet bliver påvirket af at bære sikkerhedsvest og føringsmidler

i forskellige hverdagssituationer.

DANSK POLITI var

med en eftermiddag, hvor en testperson lod sig måle, veje og teste i videnskabens tjeneste. Det er Rigspolitiets og Politiforbundets håb, at pilotprojektet kan føre til forskningsmidler

til et større studie af, hvordan politiets

udstyr og arbejdsgange

Testpersonen bliver udstyret med elektronisk måleudstyr forskellige steder på kroppen, som dels måler muskelaktiveringen i forskellige situationer, dels reaktionstiden – altså hvor hurtigt musklerne ”tænder” – når de skal i brug.

”

Jeg døjer med lændesmerter efter, at vi fast er begyndt at gå med sikkerhedsvest. Jeg mener, der er en klar sammenhæng, og derfor stiller jeg op som testperson,

belaster kroppen – og at den viden kan

bruges til at forebygge blandt andet ryg- og lændesmerter.

I denne test simuleres et skub. Testpersonen får hæftet vægte fast via en sele på overkroppen. Vægtene slippes, og personen mærker et træk. Testen udføres med og uden sikkerhedsvest.

Testpersonens ryg- og mavemuskler aktiveres for at bringe overkroppen tilbage i balance. Testen måler på aktiveringsgraden af musklerne samt på reaktionstiden. Forinden denne test har personen været på en kondicykel for at få målt sin kondition. Der undersøges nemlig

også for, om konditallet kan have en indvirkning på politifolkenes bevægelsesmønstre.

så jeg kan være med til at bidrage til mere viden på området.

Testperson fra Københavns Politi, der ønsker at være anonym

34 DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2020

”

Vi kommer ikke til at påvise en sammenhæng mellem brug af vest og rygsmerter

i denne undersøgelse. Men vi vil kunne svare på, hvilken indvirkning

vesten har på politifolkenes bevægelsesmønstre, og om der er en forskel i deres bevægelsesmønster, alt efter om de bærer vest eller ej.

Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxx, fysioterapeut og ph.d. i biomekanik, Københavns Professionshøjskole

Ind- og udstigning af bil er en bevægelse, som politifolk udfører rigtig ofte i deres job. Derfor indgår den også i den række af test, som forskerne fra Det Sundhedsfaglige Fakultet ved Københavns Professionshøjskole har opstillet.

De biler, som testpersonen skal ind-og ud af, mens der måles på bevægelsesmønstret, er en VW Passat, en VW Touran og en VW Caravelle. Også denne test gennemføres med og uden vest, men hele tiden med bæltet med føringsmidler, da det også har en indvirkning på, hvordan man stiger ind og ud af bilen.

Fysioterapeut og ph.d. i biomekanik, Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxx fra Københavns Professionshøjskole, er ansvarlig for testforløbet. Her

tjekker han de resultater, som løber ind på skærmen fra elektroderne på testpersonens krop. Testperioden slutter først i april. Midt på året forventer forskerne at have et testresultatet klar.

Hvor længe kan testpersonen aktivere sine rygmuskler og holde ryggen vandret

– med og uden sikkerhedsvest – det testes i denne udholdenhedsprøve, hvor testpersonens lår, lægge og ankler spændes godt fast til underlaget, så det kun er rygmusklerne, der benyttes.

Bliv ved! Hold den der! Giv alt, hvad du har! Forskningsassistenten Mads hepper højlydt på testpersonen, mens hun ligger på bænken, så hun yder sit allerbedste. Bagefter er der godt udsolgt i rygmusklerne, men så er dagens testprogram også slut.

HISTORIEN KORT

• Rigspolitiet har indgået et samarbejde med Københavns Professionshøjskole om et pilotprojekt, hvor forskere skal undersøge, hvordan politifolks muskler, led og skelet bliver påvirket af at bære sikkerhedsveste og føringsmidler.

• Cirka 60 politifolk fra Københavns Politi indgår som testpersoner.

• De udtages efter et repræsentativt udsnit af alle politi- tjenestemænd i forhold til alder, køn og kropstyper.

• Medio 2020 forventer forskerne at have et resultat fra de gennemførte test klar.

01/FEBRUAR 2020 DANSK POLITI 35

Frivillig hos Sorglinjen:

- Det giver mening at tale om døden og hjælpe xxxxx, der er i samme situation

Døden er ofte tabubelagt og svær at tale om. Det mærker mange efterladte, der har prøvet at miste en ægtefælle, forælder eller et barn. Men

TEKST XXXXX XXXXXX XXXXXXXX

F

or Xxxxx Xxxxxx var det et svært tab og et kæmpe chok, da hendes mand pludselig faldt om og døde for fem år siden.

- Jeg befinder mig i en choktilstand i den første tid, hvor jeg ingenting kan og skal til at finde ud af at være alene. Der er så mange ting, jeg skal lære helt forfra, fortæller Xxxxx, som til daglig er sektionsleder i Rigspolitiet.

Der var mange omkring Helle, der gerne

55-årige Xxxxx Xxxxxx, der er sektionsleder i Rigspolitiet, er ikke bange for at tale om døden

– faktisk giver det mening for hende. Hun mistede selv sin mand for fem år siden, og i dag hjælper hun andre, der er i samme situation, når hun er frivillig på Sorglinjen. Det er Helles håb, at hun kan hjælpe andre videre i deres sorg, men også være med til at skabe større kendskab til Sorglinjen.

ville hjælpe, men det var svært at tage imod, når alle følel- sesmæssigt er involveret. Men hun husker tydeligt tilbage på en helt særlig samtale, som gjorde en afgørende forskel for hende.

- Jeg talte med min mors kollega, som selv havde mistet sin mand. Den samtale var meget afgørende for mig,

for hun forstod min situation, og hun kunne også med troværdighed fortælle mig, at jeg ville blive glad igen. Hun var faktisk den eneste, jeg troede på, fordi hun selv havde prøvet at miste sin mand, husker Xxxxx.

Tal med andre, der har prøvet det selv

Samtalen gjorde et stort indtryk, og Xxxxx oplevede, at det var meget nemmere at tale med én, som var udenfor- stående og ikke blev ked af det, når de talte om hendes mands død. Udover denne samtale fik Xxxxx Xxxxxx også hjælp fra en psykolog. Xxxxxx to børn blev også tilknyttet ”Børn, unge og sorg”, som er et tilbud til unge, der mister en mor eller far.

36 DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2020

Xxxxx Xxxxxx er 55 år og arbejder som sekti- onsleder i Rigspolitiet. For fem år siden døde hendes mand pludseligt, og Xxxxx blev alene med deres to børn. - Det hjælper at tale om sin sorg med andre, der

har prøvet det samme og kan fortælle, at man bliver glad igen, fortæl- ler Helle. I dag er hun frivillig hos Sorglinjen, hvor hun hjælper andre i samme situation.

- Det er nemmere at tale med én, der ikke bliver ked af det. Det er et slags frirum, fortæller Xxxxx.

Frivillig ved et tilfælde

For lidt over et år siden så Xxxxx tilfældigt en annonce i sin lokalavis om, at Sorglinjen søgte frivillige. Hun var ikke et øjeblik i tvivl om, at hun ville søge. Xxxxx huskede tilbage på samtalen med moderens kollega og på, hvor meget det havde betydet for hende at tale med én, som vidste, hvad hun var igennem.

- Det giver mening og motivation for mig at hjælpe an- dre, og det er også en positiv gevinst, at jeg stadig bearbej- der min egen sorg. Genkendelsen og dét, at man lytter til andre og kan fortælle om egne erfaringer, er utrolig givtigt. Der er alt for mange mennesker, der mister en forælder, ægtefælle eller et barn, som går rundt med en stor sorg uden at få hjælp. Dét, at jeg kan bruge min historie til at hjælpe andre, giver mening midt i meningsløsheden, siger Xxxxx.

Sorglinjen blev oprettet i januar 2019, og de frivillige kommer igennem et uddannelsesforløb, inden de starter. De rådgiver ikke professionelt, da de ikke er uddannede psykologer eller terapeuter, men de lytter og bruger deres egne erfaringer og egne historier, når de taler med dem, der ringer ind.

Alligevel husker Helle, at det var med høj puls og en grænseoverskridende oplevelse første gang, hun skulle tage telefonen og snakke med en fremmed.

- Det gik heldigvis rigtig godt, og det handler om at lytte og møde folk, hvor de er. Man kan tale om reaktioner, som kan være vidt forskellige, og så bruger man sig selv enormt meget, men vi rådgiver ikke specifikt, fortæller Xxxxx.

Derfor er et krav til de frivillige på Sorglinjen, at de selv har mistet en af deres nærmeste inden for de seneste fem år, da det er vigtigt, at man kan tale om egne erfaringer og man kan genkende sorgen og reaktionerne.

Bryder tabuer

Xxxxx fortæller, at hun er blevet bedre til at bryde tabuet

Fakta om Sorglinjen

Hvert år dør mere end 50.000 mennesker i Danmark og efterlader mere end 200.000 i sorg. Mange efterlad- te er ensomme i sorgen. Undersøgelser fra Det Natio- nale Sorgcenter viser, at otte ud af ti efterladte savner nogen at tale med om den, de har mistet og savner.

Samtidig skjuler mange efterladte sorgen over for deres familie og netværk af frygt for at komme til at belaste dem eller for ikke at blive forstået.

Det vil Sorglinjen være med til at rette op på. Sorglinjen, der er et nyt, landsdækkende tilbud til ef- terladte eller mennesker, der har alvorlig sygdom tæt inde på livet, er oprettet af Det Nationale Sorgcenter og TrygFonden. Her sidder 100 frivillige klar til at lytte. De er mellem 20 og 75 år, og har selv prøvet at have alvorlig sygdom tæt inde på livet og at miste.

Man kan ringe, chatte, sms’e eller bruge brevkas- sen. Sorglinjen kan nås på xxx.xxxxxxxxxx.xx eller på telefon 00 00 00 00, alle ugens dage kl. 17-21.

Kilde: xxx.xxxxxxxxxx.xx

omkring døden ved for eksempel ikke at være bange for at tale med kolleger, der har mistet.

- Jeg vil hellere gå over og tale med folk end at undgå kontakt. Det er misforstået omsorg eller hensyn. Folk er enormt bange for at gøre dig ked af det. Men du kan ikke blive mere ked af det, når du lige har mistet en nærtståen- de, siger Xxxxx.

I dag er der gået fem år, at Xxxxxx mand døde, og hun har det godt. Hun har lært at leve med sin sorg og sit savn. Det giver hende energi at arbejde hos Sorglinjen, for selvom der er mange triste historier, så kan hun være med til at indgyde et lille håb hos nogle, hvis verden er gået itu. Det har nærmest også været terapi for Helle at være tilknyttet Sorglinjen, da hun har fået mulighed for til at tale om sin mands død flere år efter.

- Jeg ville ønske, at Sorglinjen havde været der, da jeg selv mistede min mand. Jeg er overbevist om at jeg havde brugt den. Det er så vigtigt at tale med andre, der har prø- vet det selv, fortæller Xxxxx.

Hun har tænkt sig at fortsætte som frivillig hos Sorglin- jen længe endnu.

- Så længe jeg orker det, og så længe det stadig giver mening for mig. Det er et vigtigt sted, og det er vigtigt at få bredt kendskabet ud til flere. Jeg har nogle postkort fra Sorglinjen liggende på mit skrivebord på arbejdet, og mit håb er, at Sorglinjens postkort kommer ud vidt og bredt og

kan hjælpe rigtig mange, der ikke får hjælp andre steder.

Det er mit håb afslutter Helle. 🠢

01/FEBRUAR 2020 DANSK POLITI 37

🠢 Sorglinjedirektør til politiet:

Brug os

H

TEKST XXXXX XXXXXX XXXXXXXX

os Sorglinjen håber man at kunne hjælpe endnu flere med deres sorg, og det betyder også, at man vil udbrede kendskabet til Sorglinjen. Direktør Xxxxxx Xxxxxxxxxx for- tæller, at det er alle aldersgrupper, der ringer ind, og det er forskel- ligt, om folk lige har mistet, eller om der er gået længere tid. Derfor

mener direktøren også, det vil give mening, at politifolk er opmærksomme på, at Sorglinjen findes, og at de kan henvise efterladte, hvis de vurderer, det giver mening i for eksempel en underretningssituation.

- Omkring halvdelen af dem, der ringer til Sorglinjen, er nogle, som lige har mistet og befinder sig i den akutte fase, hvor alt er uvirkeligt og voldsomt. Det er ikke en psykolog, de har brug for i denne fase, men medmenne- skelig omsorg. De har brug for at høre om andres erfarin- ger, og hvordan andre har tacklet at være i samme svære situation. Nogle tror, de er ved at blive sindssyge. De får ikke sovet eller spist, og de har svært ved at forstå, hvad der er sket. Det betyder derfor meget at tale med nogle, der selv har prøvet at være i samme situation, og som kan fortælle, at livet bliver godt igen, fortæller Xxxxxx Xxxxx- brekt, der har en baggrund som sociolog, psykoterapeut og socialrådgiver.

Politifolk kan henvise til Sorglinjen

Mange politifolk oplever i deres job at være tæt på døds- fald eller tragiske trafikulykker. Det er en hård situation at skulle meddele, at nogens mor, far, barn eller andet familiemedlem er død. Det er i disse situationer vigtigt at have nogle redskaber, så man er godt forberedt, lyder det fra Xxxxxx Xxxxxxxxxx.

Han opfordrer politifolk til altid at efterlade et vi- sitkort hos de pårørende, så de kan vende tilbage med eventuelle spørgsmål, når det værste chok har lagt sig. Og i denne forbindelse kunne det give mening at lægge et kort med oplysninger til Sorglinjen, som de efterlad- te kan benytte på et senere tidspunkt, vurderer Xxxxxx Xxxxxxxxxx.

Direktør i Sorglinjen, Xxxxxx Xxxxxxxxxx, vil gerne gøre politifolk opmærk- somme på Sorglinjen, fordi de i deres arbejde kommer tæt på folk, der pludselig mister et nært familiemedlem og kan have brug for nogle at snakke med om deres tab. Foto: Sorglinjen.

Den svære underretning

Et godt råd fra Xxxxxx Xxxxxxxxxx er, at underretteren er opmærksom på at sende det første advarselssignal, når han eller hun møder de pårørende, som ikke er forberedte på, at de nu får den værste besked.

- Min erfaring er, at det er vigtigt at sige det kort, klart og præcist. Så det ikke er til at misforstå. Derefter kom- mer reaktionen, som kan være meget forskellig. Nogle besvimer, andre falder helt sammen. Nogle bliver meget kede af det, og andre er mere fattede. Her er det vigtigt at forholde sig roligt og give plads til reaktionen, forklarer han.

Xxxxxx Xxxxxxxxxx anbefaler, at både politifolk såvel som sundhedsprofessionelle bør forholde sig til deres egen dødelighed, når de arbejder med mennesker, der dør.

- Det er helt naturligt, at politifolk i de svære og vold- somme oplevelser kommer til at tænke: Det kunne have været mig. Det er vigtigt for deres egen mentale tilstand, at de forholder sig til, at de skal dø på et tidspunkt, ellers kan det blive rigtig svært for dem. Så jeg kan kun opfor- dre til at tale om det og gøre sig nogle tanker om døden, afslutter Xxxxxx Xxxxxxxxxx.

38 DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2020

KORT NYT - BØGER

Sådan leder du de unge medarbejdere

Hvad forventer unge medarbej- dere af deres leder? Hvad gør andre ledere, der er virksomt?

Og hvilke faldgruber skal man være opmærksom på?

Det bliver besvaret i bogen ”Ledelse af unge”, som også gi- ver indblik i, hvad der kendeteg- ner og driver unge medarbejde- re i dag. De to forfattere er begge lektorer i ledelse, organisation og kommunikation på Erhvervs- akademiet Cphbusiness.

Bogen bygger på en større undersøgelse om ledelse af unge og talrige interviews med dan- ske ledere og unge xxxxxxxx- xxxx. Den henvender sig til den erfarne leder, der gerne vil vide mere om de unge medarbejdere på arbejdsmarkedet, og til den nye leder, der ønsker konkrete værktøjer, som kan hjælpe til at træde succesfuldt ind i leder- rollen. Den kan også læses af

HR-medarbejderen, som skal træffe de rette organisatoriske valg og støtte virksomhedens ledere.

Ledelse af unge – tiltræk og fasthold med nærværende ledelse

Af Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxx og Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxx

Dansk Psykologisk Forlag

I fodsporene på BOPA’s stifter

Xxxx Xxxxx Xxxxxx, med dæknavnet Xxxxxx-Xxxxx, var stifter af modstands- gruppen BOPA og deltog i en lang række sabotageak- tioner under besættelsen af Danmark fra 1940 til 1945.

I bogen ”Xxxxxx-Xxxxx” kan man følge i hans fodspor – fra barndommen i en børnerig arbejderfa- milie, over deltagelsen i modstandskampen, til den svære efterkrigstid, hvor

han måtte sluge, at anstren- gelserne ikke havde bragt de politiske reformer, han hav- de forestillet sig. Gennem hele voksenlivet var Xxxx Xxxxx Xxxxxx overbevist kommunist.

Xxxx Xxxxx Xxxxxx måtte desuden leve med de trau- mer, han pådrog sig, da han blev taget af tyskerne i ja- nuar 1944. Han blev forhørt, tortureret og efterfølgende sendt til tyske fængsler og KZ-lejren Sachsenhausen. Xxxx Xxxxx Xxxxxx døde i 1990.

Spræng-Xxxxx

Af Xxxxx Xxxxxxx Frihedsmuseets Venners Forlag

Få ny viden om, hvordan du bedst støtter en efterladt til selvmord

Politifolk spiller en central og vigtig rolle i mødet med efterladte, som har mistet en nær person til selvmord. Som led i et forskningsprojekt, der primært har haft fokus på, hvordan man sikrer, at efter-

ladte, der er 60 år eller derover, får den hjælp og støtte, de har behov for, er der nu udarbejdet en pjece. Den kan blandt andre politifolk udlevere, når de er

i kontakt med de efterladte. Pjecen er for efterladte i alle aldersgrupper, og der er udar- bejdet en vejledning til dem, der udleverer pjecen.

Yderligere har specialkon- sulent på Politiskolen, Xxxxx Xxxxxx, været med til at udvikle et undervisningsmateriale, der er rettet mod professionelle – herunder politifolk.

Du kan læse mere om forsknings- projektet og materialerne på: xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxx

- og det står alle frit for at down- loade og anvende pjecen.

01/FEBRUAR 2020 DANSK POLITI 39

TEKST XXXXXXXX XXXXXX, MUSEUMSLEDER PÅ POLITIMUSEET

DA

I februar er det fem år siden, at Danmark blev ramt af to terrorrelaterede skudangreb.

Angrebene fandt sted på henholdsvis Østerbro og i Krystalgade. Efter det første angreb på Østerbro indledte politiet danmarkshistoriens mest omfattende menneskejagt. Denne artikel giver et indblik i skudangrebene og den efterfølgende menneskejagt – og hvad politiet lærte af nyere tids værste terroranslag.

TERROREN RAMTE DANMARK

40 DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2020

POLITIHISTORIE

D

en 14. februar 2015, klok- ken 15.28, passerede den 22-årige Xxxx Xx-Xxxxxxx Østre Fælled Torv. Han havde kurs mod Kultur- huset Krudttønden. Her

Krudttønden efter terrorangrebet.

var et arrangement med debattøren og forfatteren Xxxx Xxxxx. Xxxx Xx-Xxxxxxx bar på en taske, hvori der lå et M/95 automatgevær. På vej mod Krudttønden tog han geværet ud og smed tasken fra sig. Ankommet til Krudttøndens ind- gangsparti åbnede han uden varsel ild. Han skød omkring 28 skud. En svensk livvagt og en dansk betjent besvarede ilden. To politifolk blev såret. Xxxx Xxxxx blev trukket i sikkerhed.

De første minutter

Politibetjenten Xxxxxxx, der blev ramt af et skud i låret under angrebet, fortæller følgende om de hektiske minutter:

”Først og fremmest så ser jeg ham aldrig, jeg ser aldrig Xxxx. Jeg sidder først og taler med min kollega, vi er to uniformerede derude. Som jeg husker det, så sidder vi på hver vores stol og taler med hinanden, hun kigger den ene vej, og jeg kigger den anden vej, og han kommer så ind bag mig. Så får hun reageret og råbt: ”våben!”. Turen, fra da jeg ligger nedenunder stolen og hen til hjørnet af rummet, kan jeg overhove- det ikke huske, altså det kan have taget et halvt sekund eller et helt sekund, men lige pludselig er jeg bare der. Jeg får så også en PET-agent oven på mig, som åbenbart har tænkt samme tanke, og han ligger ligesom og trykker oven på mig, imens skuddene stadig går

ind gennem ruden og ind i cafeen. Så stopper det jo på et tidspunkt, og jeg kan huske, at jeg kigger op, og så er der en af de andre PET-agenter, som står og har trukket sin pistol og sigter ud gen- nem cafeen ud ad de store vinduer. Så får jeg også rejst mig op og får trukket mit våben.”

Filminstruktør dræbt og kapring af bil

Hovedparten af gæsterne til arran- gementet flygtede ud ad en nord- vendt dør, da det gik op for dem, at et angreb var i gang. En forbipasserende, xxxxxxxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxxx, der

kort forinden havde været med til arrangementet, blev ramt af et skud, da han uden for bygningen forsøgte at gribe fat i gerningsmanden. Skuddet var dræbende. Efter at have skudt Xxxx Xxxxxxxx flygtede Xxxx Xx-Xxxxxxx

ad Serridslevvej mod Jagtvej. Igennem forskellige baggårde lykkedes det ham at komme til Borgmester Xxxxxxx Xxxx. Her tvang han en kvinde ud af en blå VW Polo. Kort inden havde han svoret troskab til Islamisk Stat.

Efter at have kapret Poloen kørte Xxxx Xx-Xxxxxxx mod Xxxx Xxxxxxxx. Bilen parkerede han ved et banelegeme, hvor den senere blev fundet af politiet. Til fods fortsatte han mod Lyngbyvej, hvor han tog en taxa til Mjølnerparken.

Rimelig klædt på til terror

Efter angrebet på Krudttønden havde Københavns Politi etableret en kom- mandocentral på Politigården (KSN). Her skulle både Poloen og taxaturen blive vigtige spor.

I kommandocentralen søgte man nemlig at kortlægge gerningsmandens færden – og hvor han ville slå til næste gang. Man ville for alt i verden undgå en situation som i Norge, hvor Xxxxxxx kunne slippe ud af Oslo og fortsætte

sine angreb, fordi man havde overset væsentlige informationer og overvåg- ningsbilleder af gerningsmandens færden. Det var hektiske timer – og tiden var afgørende. Xxxxxxxxxxxxxxx Xxx Xxxxxxxx, der sad i KSN, beretter:

”Vi havde det generelle plansæt om terrorhændelser, så vi var sådan

rimelig klædt på, ikke som i dag, men i forhold til den indsats og de mulighe- der vi havde på daværende tidspunkt, var vi godt med. Det, der gjorde forskel- len, tror jeg, det var, at vi havde gjort os nogle tanker om, hvordan vi skulle strukturere os – hvordan tilkalder vi de bedste hold – og vi fik virkelig trukket på alle ressourcerne fra starten, fordi det her lignede noget, der kunne være en terrorhandling. Det gjorde netop,

#

at vi, inden vi nåede rigtigt at blive tilkaldt, rykkede ind i hullerne. Og på vej ind mod København i min private bil med fuld fart, fik jeg så besked om, at nu skulle jeg komme ind i KSN. Da var jeg sådan set næsten derinde. Så vi havde hele tiden, hvad skal man sige, det afgørende i sådan en situation – som er ”need for speed” – for jo før vi kan få samlet op i forhold til at ind- hente noget video eller få identificeret og lokaliseret gerningsmanden, desto

01/FEBRUAR 2020 DANSK POLITI 41

🠂

større chance er der for, at vi kan nå at tage ham, inden der sker yderligere hændelser.”

Drab ved synagogen i Krystalgade Efter ankomsten til Mjølnerparken frekventerede Xxxx Xx-Xxxxxxx ud på aftenen internetcaféen Powerplay. Her mødte han nogle bekendte og søgte på sit næste mål – den jødiske synagoge

i Krystalgade. Derpå fik han fat på en cykel, hvorefter han cyklede fra Nør- rebrogade og ind til Krystalgade. Han cyklede rundt i omkring en halv times tid. Klokken cirka 00.40 gik han mod den jødiske synagoge i Krystalgade.

Her afholdtes der bat mitzvah (jødisk konfirmation), og derfor var der mange børn tilstede. Ved synagogen havde der lige været vagtskifte. De to betjente, der hidtil havde været posteret foran stedet, satte sig ind i deres patrulje- vogn. På vejen observerede de El-Hus- sein, der lænede sig ind over et skilt, som skulle han kaste op. Kort herefter udførte Xxxx sit næste skudangreb, i hvilken forbindelse han benyttede to forskellige pistoler. Han affyrede i alt 11 skud. Xx-Xxxxxxxx mål var formentlig at trænge ind i synagogen og skyde på de deltagende. Angrebet kostede den

Blomster lagt foran Krudttønden

efter terrorangrebet.

37-årige vagt, Xxx Xxxx, livet og sårede to politifolk.

Ildkamp på Svanevej Efterfølgende blev Xxxx Xx-Xxxxxxx, der var flygtet fra gerningsstedet, efterlyst som formodet gernings-

mand. Tidligt søndag morgen, den 15. februar, blev han af PET-observatører lokaliseret på ydre Nørrebro. Klokken

04.59 tog en af politiets biler kontakt til Xx-Xxxxxxx: ”Det er politiet, frem med hænderne”, blev der råbt fra vognen. Foran Xxxxxxxx 0 åbnede Xxxx ild mod bilen, hvori der befandt sig medlem- mer af politiets Aktionsstyrke (AKS). AKS besvarede ilden og dræbte Xxxx Xx-Xxxxxxx. ”Tango nedkæmpet”, lød det efterfølgende fra PET-observatører- ne i området.

Den mest omfattende menneskejagt i danmarkshistorien havde fundet sin afslutning.

Store konsekvenser

Xxxx Xx-Xxxxxxxx skudangreb på

Krudttønden og synagogen i Kry- stalgade hører til blandt de værste terroranslag i dansk historie. Angre- bene fik derfor også stor betydning for dansk politi – og det danske samfund som sådan.

Efter angrebene forestod en lang række bevogtningsopgaver af byg- ninger, hvor der forelå en sikkerheds- risiko. Bevogtningsopgaverne lagde et betydeligt pres på dansk politi, hvilket resulterede i en opgaveglidning fra po- litiet til militæret. Terroranslagene har også betydet et øget fokus på politiets organisering under større hændelser og parathed, hvilket blandt andet har haft betydning for politiets skydetræning

og udrustning under ”skarpe” aktioner. Der findes ”et før og efter” terrorangre- bene i februar 2015, som Xxx Xxxxxxxx understreger:

”Vi har efterfølgende kigget på vores plansæt. Vi har kigget på vores man- hunt-koncept. Vi har kigget på vores vi- deoindsamling, og vi har kigget på hele

strukturen i forhold til kommunikation

– og der er ingen tvivl om, at vi har lært rigtig meget og står stærkere i dag.”

Også for Xxxxxxx, der blev såret under angrebet på Krudttønden, findes der ”et før og efter”. Han fortæller:

”Hvis man kigger på begivenheden med de helt store briller, så var der jo ”et før og efter” Krudttønden. Den

måde, man gik til opgaverne inden an- grebene, var bare noget andet. Når man ser en politibetjent i dag, så er det med vest på – og det er som om, at de står klar med større parathed. Det endte ikke med en sejr for Xxxx.”

42 DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2020

Nyt medlemskab: For pensionister og folk på orlov

Familieaftener: Giver pårørende ro i maven

Studiekreds: Skal hesten klappes?

ARKIVFOTO: CHILI FOTO

NYT FRA POLITIFORBUNDET

HÅB TIL NY FLERÅRSAFTALE:

ET STYRKET POLITI I XXXXX, FAGLIGHED

OG NÆRHED – OG UDEN SU

Indhold

”

Vi kommer til at presse på for, at der kommer til at være fokus på uddannelse, uanset om det står i en flerårsaftale

eller ej.

Forbundsformand Xxxxx Xxxxxxx

46 Ny flerårsaftale:

Styrk politiet i antal og med faglighed

50 Studiekreds 2020:

Nogle gange skal man lige klappe hesten

52 Familieaftener: Bekymringerne bliver færre og forståelsen større

55 Politiforbundet overvejer nye medlemsformer

56 Svar udbedes:

Har du styr på dine forsikringer?

Redaktion:

Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx

44 DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2020

Det sker

hos naboerne

Norge: Stram økonomi spænder ben for udvidelse af politiet

- Den politiske målsætning om to politifolk per 1.000 indbyggere i 2020 er ikke mulig at indfri med dagens økonomiske rammevilkår. Situationen i kredsene er sådan, at politimesteren må vælge mel- lem, om han skal ansætte politifolk eller skifte køretøjer ud, siger Xxxxx Xxxxxxx, der er leder af det norske politiforbund, Politiets Fellesforbund.

Tallene taler deres tydelige sprog: 2.681 bestod eksamen ved Politihøgskolen i løbet af de seneste fire optag. Af disse er 614 uden arbejde i politiet, og 468 er i midlertidige stillinger. Kun 46 fra

2019-holdet har en fast politistilling. I politikredsene forlyder det tillige, at der gradvist bliver færre og færre operative ressourcer at gøre godt med.

Den seneste tilfredshedsundersøgelse i den norske befolkning viser da også, at andelen af befolkningen som, mener, at politiet rykker hurtigt ud, er faldende.

VIDSTE DU AT…

De tre hyppigste arbejdsmil- jøproblemer, som Arbejds- tilsynet i 2019 konstaterede inden for politi, beredskab og fængsler var: Høje følelses- mæssige krav (10 %), kræn- kende handlinger, mobning, seksuel chikane (10 %) og stor arbejdsmængde og tidspres (10 %).

I alt udløste det 136 reakti- oner fra Arbejdstilsynet, som kan være alt fra et påbud med frist, et rådgivningspåbud, et forbud, en administrativ bøde til en politianmeldelse.

KILDE: ARBEJDSTILSYNET

KILDE: POLITIETS FELLESFORBUND

1.091

KRONER

Det var den gennemsnitlige bonus i 2019 for Politiforbundets medlemmer, der har et kort til Forbrugsforeningen.

Forbrugsforeningen er en indkøbs- forening med 300.000 kortholdere, der kan optjene bonus i mere end

4.000 forretninger og webshops.

I 2019 handlede Politiforbundets medlemmer for 62.492.625 kroner via deres Forbrugsforeningskort, og de i alt 3.145 aktive medlemmer optjente

3.430.074 kroner i bonus – altså sva- rende til cirka 1.091 kroner i gennem- snit pr. medlem.

ANTALLET AF POLITIFOLK I 2019/2020

Kilde: Rigspolitiet, Koncern HR

Polititjenestemænd i alt, inklusiv Grønland og Færøerne.

11.028

11.128

11.097

11.059

11.146

11.120

11.084

11.202

11.166

11.150

11.190

11.173

11.144

1. jan.

1. feb.

1. mar.

1. apr.

1. maj.

1. jun.

1. jul.

1. aug.

1. sep.

1. okt.

1. nov.

1. dec.

1. jan.

01/FEBRUAR 2020 DANSK POLITI 45

Ny flerårsaftale:

Styrk politiet i antal og med faglighed

2020 bliver et afgørende år for dansk politi. En ny flerårsaftale for politiet står for døren, og politikere fra en bred række partier har gennem lang tid tilkendegivet, at der skal ske en fortsat udvidelse af politistyrken.

Derfor har forbundsformand i Politiforbundet, Xxxxx Xxxxxxx, store forventninger til den kommende flerårsaftale. Om politikernes ord holder stik, vil vise sig, når en ny aftale falder på plads i løbet af året.

TEKST XXXXXXXXX XXXXXXXXX

I

disse uger er forbundsfor- mand Xxxxx Xxxxxxx ofte i dialog med politikere

på Christiansborg fra en bred vifte af partier. En ny flerårs- aftale for politi og anklage- myndighed er på trapperne, og derfor ønsker retsordførere og partiledere at være i dialog med Politiforbundet med holdninger og input til en ny aftale.

Flerårsaftalen for politiet er en politisk aftale, der sætter de økonomiske rammer og den

overordnede retning for politiet i en oftest fireårig periode. Den nye flerårsaftale er derfor me- get afgørende for dansk politi i de kommende år.

- Det er vigtigt for Dan- mark, og det er vigtigt for et retssamfund, at vi får en god flerårsaftale. Det er også vigtigt for borgerne, at vi har et politi,

man kan regne med, når man er i knibe. Og så er det afgøren- de for de ansatte i dansk politi, at tingene hænger sammen, så vi kan yde den service over for borgerne, som man kan forven- te, og som de ansatte ønsker at levere, siger Xxxxx Xxxxxxx.

Politiforbundets mærkesager

Politiforbundet har følgende fire mærkesager til en ny flerårsaftale:

• En udvidelse af politistyr- ken på 3.000 flere netto over en tiårig periode.

• En styrkelse af efter- og videreuddannelse af poli- tistyrken.

• En afskaffelse af SU til fordel for fuld løn under uddannelse.

• En genskabelse af nærhe- den til borgerne.

På Politiforbundets ønske- liste er fire punkter. Politi- styrken skal udvides, der skal være mere og bedre efter- og videreuddannelse, nærheden til borgerne skal tilbage, og po- litieleverne på Politiskolen skal have løn i stedet for SU under uddannelsen.

Brug for 3.000 flere politifolk Helt grundlæggende vil en fortsat udvidelse af politistyr- ken, ifølge Politiforbundet, være essentiel for, om dansk politi i de kommende år for eksempel får ressourcer til mere lokalpo- liti eller til at sende kolleger på efter- og videreuddannelse, og

46 DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2020

dermed ruste politiet bedre til at opklare ny og svær krimina- litet.

Derfor mener forbundsfor- manden, at en fortsat udvidelse er helt afgørende.

- Antallet af hænder svarer simpelthen ikke til antallet af opgaver i dansk politi, som det er i dag. Vi er oppe på det antal politifolk, vi var i januar 2011, men dengang havde vi ikke grænsekontrol og bevogtnings- opgaver, som trækker mange ressourcer. It-kriminalitet var slet ikke så omfattende, som den er i dag. Politiet må priori- tere benhårdt i opgaverne, og sådan har det været i mange år, siger han.

Politiforbundet vurderer, at politiet skal udvides med 300 flere netto om året i en periode på 10 år, så dansk politi samlet set bliver udvidet med 3.000 politifolk.

Xxxxx Xxxxxxx fremhæver også, at den alt for store opga- vemængde i forhold til antal hænder har betydet voldsomt overarbejde for de ansatte og dokumenterer i høj grad, at ressourcerne ikke svarer til mængden af opgaver.

- At vi er for få til for mange opgaver betyder, at der er man- ge kolleger rundt om i landet, der får slettet deres fridage.

Vi har alt for mange dårlige eksempler på, at politifolk ikke har kunnet komme til

△ - Det er helt afgørende for dansk politi, at politikerne lander en aftale, som både kan indfri de forventninger, befolkningen har

til deres politi, og som skaffer

vores medlemmer en fornuftig balance mellem arbejds- og familieliv – men som desværre har været fraværende de seneste mange år, siger Xxxxx Xxxxxxx.

”

Når der forhåbentligt kommer nogle flere politifolk, vil der blive skabt luft til, at man kan tage nogle medarbejdere ud af driften og sende dem på efter- og videreuddannelse. Vi kommer til at presse på for, at der bliver sat fokus på uddannelse, uanset om det står i en flerårsaftale eller ej.

Forbundsformand Xxxxx Xxxxxxx

familiefødselsdage, bryllupper, konfirmationer og andre store familiemæssige begivenhe- der, som har betydning for det enkelte medlem. Det er derfor helt afgørende, at man får skabt en bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv, siger Xxxxx Xxxxxxx.

Xxxxx SU’en og få flere med livserfaring ind i politiet Hvis politistyrken i de kom- mende år fortsat udvides, og hvis udvidelsen bliver på 300 netto flere om året, vil det

betyde, at der skal rekrutteres omkring 1.000 ekstra årligt for at udligne med antallet af

polititjenestemænd, der går på pension eller stopper af andre årsager.

Det vil betyde, at der er behov at rekruttere bredere – herun- der flere med mere erhvervs- og livserfaring. Men hvis det skal være attraktivt for den gruppe at søge ind i politiet, er der behov for, at politikerne fjerner SU’en under uddannelse, mener forbundsformanden.

- Vi synes, det giver mening,

at man har fuld løn under uddannelsen, som man havde tidligere. Det betyder meget i forhold til rekruttering. Hvis man ønsker at rekruttere folk med erhvervs- og livserfaring, så må man tage højde for, at flere af dem har familie og børn og derfor ikke har økonomisk mulighed for at gå fra et lønnet arbejde til en uddannelse med SU, siger Xxxxx Xxxxxxx.

Ifølge forbundsformanden er afskaffelsen af SU’en en simpel måde at gøre det attraktivt for flere at søge ind i dansk politi.

01/FEBRUAR 2020 DANSK POLITI 47

Det er også noget, han har hørt positive tilkendegivelser om fra flere politikere.

- Da man i sin tid indførte SU’en, hørte vi, at man sparede i omegnen af 48 millioner kroner om året. Det kan lyde

af mange penge, men det er det ikke i et samlet budget på cirka 9 milliarder kroner årligt

til dansk politi. Derfor synes vi, det er en, lavthængende frugt og en rigtig god investering i de kommende medarbejdere, siger Xxxxx Xxxxxxx.

”

Hvis man ønsker at rekruttere folk med erhvervs- og livserfaring, så må man tage højde for, at flere af dem har familie og børn og derfor ikke har økonomisk mulighed for at gå fra et lønnet arbejde til en uddannelse med SU.

Forbundsformand Xxxxx Xxxxxxx

Efter- og videreuddannelse er afgørende

I den seneste flerårsaftale fra 2016 stod skrevet, at der skulle ske et generelt kompetenceløft af dansk politi gennem blandt andet efter- og videreuddan- nelse. Ifølge forbundsforman- den er det desværre ikke sket. Derfor er et andet stort ønske til flerårsaftalen – og i det hele taget en mærkesag for Politifor- bundet – at efter- og videreud- dannelse af politifolkene bliver prioriteret.

- I Politiforbundet har vi fokus på uddannelse generelt. Det er vigtigt, at politiet er dygtige på alle parametre – også i fremtiden. Det, der er er traditionelt politiarbejde i 2020, kan vi ikke være sikre på er det samme i 2025 eller 2030. Derfor skal vi hele tiden sørge for at optimere os på alle felter, og det sker gennem uddannelse, siger Xxxxx Xxxxxxx og uddyber:

- Det skal være sådan, at når vi tænker fem - ti år ud i fremtiden, skal det stadig være politifolk, der indgår i

efterforskningen i forhold til for eksempel it- og økonomisk kriminalitet, siger han.

Derfor glæder det forbunds- formanden, at dansk politi i slutningen af 2020 åbner den nye politiskole i Vejle, som kommer til at huse et stort efter- og videreuddannelses- center. Det kommer til at danne

nogle gode fysiske rammer for efteruddannelse. Det, sammen med en udvidelse af politistyr- ken, vil give mulighed for og overskud til mere efteruddan- nelse, mener forbundsforman- den.

- Når der forhåbentligt kom- mer nogle flere politifolk, vil der blive skabt luft til, at man kan tage nogle medarbejdere ud af driften og sende dem på efter- og videreuddannelse. Vi kommer til at presse på for, at der bliver sat fokus på uddan- nelse, uanset om det står i en flerårsaftale eller ej, fastslår Xxxxx Xxxxxxx og tilføjer:

- Det er samtidig vigtigt at un- derstrege, at dengang politiets grunduddannelse blev forkor- tet, skete det for at imødekom- me et politisk ønske om en hurtigere udvidelse af politi- styrken. Aftalen var derfor, at behovet for et generelt kompe- tenceløft og behovet for øget specialisering skulle tilgodeses gennem en markant styrkelse af efter- og videreuddannelsen.

Hvornår flerårsaftalen falder på plads vides ikke endnu, men forbundsformanden har en for- håbning om, at det sker inden sommerferien.

En flerårsaftale for politiet

• En flerårsaftale er en politisk aftale, der sætter de økonomiske rammer og overordnede målsætninger for dansk politi og anklagemyndigheden. Aftalen indgås mellem partier på Christiansborg.

• Aftalen er typisk gældende for en fireårig periode.

• Seneste flerårsaftale blev indgået i 2016 mellem den daværende Ven- stre-regering og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance samt Det Konservative Folkeparti.

• Det var blandt andet i den seneste flerårsaftale, at det blev besluttet, at politistyrken skulle udvides med 600 flere politifolk netto i aftale- perioden, svarende til 150 politifolk årligt. Det var også i denne aftale, at det blev vedtaget, at der skulle etableres en politiskole i det vestlige Danmark.

• Det var oprindeligt planlagt, at en ny flerårsaftale skulle have været forhandlet i 2019 og gælde fra årsskiftet til 2020, men den nuværende S-regering har valgt at udsætte forhandlingerne til i år.

48 DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2020

SOCIALE MEDIER

01/FEBRUAR 2020 DANSK POLITI 49

Studiekreds 2020 om ytringsfrihed:

- En gang imellem skal man lige klappe hesten, inden man udtaler sig

Et gammel ordsprog siger, den der lever stille, lever godt. Men er det rigtigt? Skal man som polititjenestemand sige sin mening, eller risikerer man at blive stemplet som besværlig? Og hvad kan man tillade sig at sige om sit arbejde over for sin leder eller i offentligheden? Er det i orden at udtale sig

kritisk, eller får det konsekvenser for ens videre karriere? Sådan lyder nogle af dilemmaerne og spørgsmålene til dette års studiekredsemne om ytringsfrihed.

Knap 120 kolleger i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politiforening startede året med at mødes på tværs af afdelinger for at diskutere årets emne og blive klogere på hinandens holdninger. Nogle af deltagerne var med for første gang, og andre var mere garvede gengangere. Men alle var enige om, at det giver værdi at mødes i en social sammenhæng med kolleger, man ikke ser til hverdag, og diskutere et relevant emne.

TEKST OG FOTO XXXXX XXXXXX XXXXXXXX

Xxxxxxx Xxxxxxxx 45 år, politiassistent, Næstved.

Er med på studiekreds for femte gang.

Hvorfor deltager du i studiekredsen?

- Jeg er med, da det er super- hyggeligt, og jeg får mødt nogle kolleger fra andre steder i poli- tikredsen, som jeg ikke møder til daglig. Der er sjældent tid

i dagligdagen til at høre om, hvad der rører sig andre steder. Det plejer også at være nogle meget relevante emner, der bli- ver taget op på studiekredsene.

Hvad mener du om årets emne?

- Det er et meget relevant emne med ytringsfrihed, da det er et problem, at politifolk generelt ikke tør ytre sig, hvis der er no- get, de gerne vil have ændret. Man kan diskutere, om det er vandrehistorier, eller der er en grund til, at fortællingen, om at det er farligt at udtale sig, er opstået. Derfor er det vigtigt, at vi får talt om det og får manet eventuelle rygter til jorden. For i bund og grund tror jeg ikke, det er sådan. En fjer bliver hur- tigt til fem høns.

Hvad får du ud af at være med?

- Jeg får en masse socialt ud af det, og det styrker vores sam- menhold. Vi har en geografisk stor kreds, så studiekredsen får os bundet bedre sammen, når vi mødes på tværs af af- delinger. Det er lidt nemmere at gribe knoglen og ringe, når man kender hinanden og har set hinanden i øjnene. For mig betyder det sociale mere end det faglige, selvom det er en god kombination.

50 DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2020

Xxxxx Xxxxxxx

54 år, politiassistent, Næstved. Er med i studiekreds for 20. gang.

Hvorfor deltager du i studiekredsen?

- Jeg deltager, da jeg altid synes, det er nogle interessante emner, og så handler det om at møde kolleger fra hele politikredsen. Det sociale ved studiekredsen er vigtigt, og så får vi altid

en god debat. Vi finder som regel ud af, at vi sidder med de samme problemstillinger rundt omkring. Jeg har været med 20 gange, og jeg har aldrig fortrudt. Det er også godt, når der er gode og anderledes indslag med eks- terne oplægsholdere, som giver nogle interessante indspark.

Hvad mener du om emnet?

- Ytringsfrihed er et meget vig- tigt emne, og jeg er typen, der plejer at sige min mening. Det er godt at tage stilling til, om det er relevant, at man ytrer sig ud af huset, eller om det er nok, at man gør det internt. Det er en relevant diskussion, om man skal sige sin mening bramfrit, selvom det kan koste i forhold

til ens karriereforløb. Og det ved jeg, det kan. Det har jeg nemlig prøvet selv. Så en gang imellem skal man måske lige klappe hesten, inden man udtaler sig. Det har jeg i hvert fald lært.

Hvad får du ud af at være med?

- Det er først og fremmest det sociale, jeg får ud af at være med. Det er meget givtigt at møde kolleger på kryds og tværs og få snakket sammen. Det faglige tæller også, men det sociale er det vigtigste.

Xxxxx Xxxxxxx

30 år, fungerende politikommissær, Næstved.

Er med på studiekreds for første gang.

Hvorfor deltager du i studiekredsen?

- Jeg synes, det er vigtigt, at man får debatteret emner, der vedrører vores hverdag. Det er særlig interessant i år med ytringsfrihed og sociale me- dier, da vi alle sammen er på sociale medier. Det er interessant, hvor- dan vi agerer og bruger dem som politifolk. Det faglige input er vigtigt for studiekredsen, men jeg kan

også godt lide at være sammen med mine kolleger fra andre afdelinger. Det er spændende at høre, hvordan andre afdelinger og kolleger anskuer problemstillingen. Det er en god mulighed for at sparre og dele viden.

Hvad mener du om emnet?

- Det er vigtigt og relevant. Der er nogle uskrevne regler for, hvordan du agerer på nettet, og vi politifolk er nærmest opdraget til ikke at give noget af os selv på de sociale medi- er. Men hvordan er det opstået? Jeg viser ikke, at jeg arbejder i politiet på sociale medier, og det er meget bevidst. Samtidig er jeg stolt af

mit arbejde og ville gerne profilere dansk politi, men jeg gør det ikke.

Jeg skelner mellem, hvornår jeg er politimand, og hvornår jeg er

privatperson. Det er vigtigt, at vi får debatteret emnet, så vi får et fælles grundlag at agere ud fra.

Hvad forventer du at få ud af at være med?

- Jeg er spændt på at høre, hvordan de andre bruger de sociale medier, og hvordan de anskuer konsekven- ser eller udfordringer ved at være på sociale medier, når de har en politifaglig baggrund.

Xxxx Xxxxxxxx

24 år, politibetjent, Næstved.

Er med på studiekreds for første gang.

Hvorfor deltager du i studiekredsen?

- Jeg har fået det anbefalet af mine kolleger, og så er jeg også med på grund af det kollegiale. Jeg kan godt lide Politiforbundet, for de er jo på vores side, derfor bakker jeg også op om forbundets arrangementer. Det er altid nogle aktuelle og spændende emner.

Hvad mener du om emnet?

- Det er absolut vigtigt at tale om ytringsfrihed, fordi det er noget, vi alle sammen har og skal bruge. Jeg synes, det er interessant at høre, hvad mine kolleger har af holdninger, og hvad de tænker.

Jeg tænker selv meget over, hvad jeg siger til folk, og jeg får også at vide fra mere erfarne kolleger, at jeg skal tænke over, hvad jeg siger, da der eksisterer en fortæl- ling om, at man kan blive sendt sydpå i kredsen, hvis man er for åbenmundet. Jeg har fået at vide, at det er et våben, men jeg har ikke hørt, at det er blevet brugt, og det håber jeg heller ikke. Men det giver stof til eftertanke.

Hvad forventer du at få ud af at være med?

- Jeg forventer en god og social dag med mine kolleger. Jeg glæder mig til at tale om emnet, og jeg tænker også, at jeg får noget med hjem, som jeg kan bruge frem- adrettet. Og så håber jeg, at man tør lidt mere i forhold til at tale frit, og at man ikke føler, man har mundkurv på. Det er godt at få italesat de her emner, som vi ikke taler så meget om til daglig.

01/FEBRUAR 2020 DANSK POLITI 51

Familieaftener:

Bekymringerne bliver færre og forståelsen større

Politijobbet byder på lidt af hvert. Lige fra overarbejde og tilkald til klager fra borgere og voldsomme hændelser. Der er nok at forholde sig til for en nyansat politibetjent – og det samme er der for hans eller hendes nærmeste familie. Derfor inviterer flere

politiforeninger til familieaftener for at øge familiernes forståelse for, hvad der venter, når deres samlever, søn eller datter har valgt den blå uniformsskjorte.

TEKST XXXXXX XXXXXXXXXX

hårde oplevelser. Jeg er utroligt stolt af hende, og det gør mig rolig at vide, at der står et sy- stem parat i forhold til eventu- elle psykologiske eftervirknin- ger, siger Xxxx Xxxxxxxx.

Indblik i en særegen verden Nordjyllands Politiforeningen har siden sensommeren 2018 inviteret til familieaften i løbet af praktikanternes introuge.

- Vi gør det for at bibringe familierne et indblik i arbejds- pladsen og den verden, der er så meget anderledes end hos andre professioner – på godt og

-

Jeg blev me- get klogere på min dat- ters job og fik en indsigt og en viden,

som jeg ellers ikke kunne have fået, og jeg vil klart anbefale andre at deltage i en familie- aften, hvis de har en søn eller datter, der er ved at uddanne sig til politibetjent.

Sådan opsummerer Xxxx Xxxxxxxx udbyttet af den familieaften, som han deltog i en mandag aften i januar på politigården i Aalborg.

Hans 25-årige datter Xxxx er netop begyndt i praktik i po- litikredsen, og derfor var han, ekskonen og Xxxx mødt op

til det tre timer lange arrange- ment, som Nordjyllands Politi- forening havde inviteret til.

Politiforeningens formand, Xxxx Xxxx, fortalte blandt andet om de udfordringer, der kan

være i forbindelse med uddan- nelsen som politibetjent og om de forhold, der gør sig gældende i politikredsen. For eksempel hvorfor tjenesteplanen ikke altid holder stik, hvad man kan blive udsat for som polititje- nestemand i form af klager og voldsomme hændelser, og hvor- dan politiforeningen og/eller kredsen står klar til at hjælpe.

Også kredsens leder af vagtcentralen og den koordine- rende uddannelsesleder deltog i familieaftenen.

- Det var utrolig positivt at få at vide, at når politiet er ude til hændelser, hvor nogle måske er kommet alvorligt til skade, bli- ver politifolkene efterfølgende tilbudt psykologisk debriefing, og at der faktisk lægges mere mærke til, hvis man aldrig del- tager i disse debriefinger, end hvis man gør det hver gang. Det er en god besked, når det nu

er ens datter, der skal ud i de

ondt. Det gode er korpsånden og sammenholdet, mens det dårlige for eksempel kan være de voldsomme hændelser. De er en del af dagligdagen, men de bliver aldrig sunde eller noget, man bare tager oppefra og ned, fortæller xxxxxxxxxxxxxxxx Xxxx Xxxx.

Et vigtigt budskab til famili- erne er også, at man som poli- tiansat kan risikere at få flere klagesager i løbet af karrieren, og at det ikke er unormalt.

- Klagerne kan se enormt grimme ud på skrift, og mange pårørende kan tænke, at det må være meget alvorligt, når der blandes advokater ind i det. Er min bedre halvdel nu blevet voldspsykopat? Men her kan

vi forklare, hvordan procedu- rerne er, og at vi står klar til at hjælpe. Vi forklarer også, at det er meget almindeligt, at man på et tidspunkt deltager i

en psykologisk debriefing efter

52 DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2020

en voldsom hændelse – for ek- sempel en færdselsulykke med tilskadekomne børn. Det er ikke ensbetydende med, at de- res samlever eller barn er ved at knække. Det er et udtryk for, at der er et sikkerhedsnet under dem, og at en hel organisation holder øje med den enkelte, siger Xxxx Xxxx.

Positive ord om arbejdspladsen

Xxxxxx Xxxxxx deltog sammen med sin kone i den nordjyske familieaften, fordi deres søn Xxxx er begyndt i praktik som politibetjent.

- Det var dejligt at høre, at både ledelsen og politiforenin- gen talte arbejdspladsen op.

Der er sikkert også en masse ting, der kan være trælse i jobbet, men når de nu står over for en flok unge mennesker, var det dejligt at høre deres positivisme, som kun kan have bestyrket de unge i, at de har truffet det rette karrierevalg, siger Xxxxxx Xxxxxx.

Familieaftenen sluttede med en rundvisning på politigår- den, hvor de fremmødte blandt andet fik set vagtcentralen og hilste på en hundefører og en reaktionspatrulje.

- Det gav et godt indblik i arbejdspladsen og de mange forskellige opgaver, som skal løses. Alt i alt var det et virkelig godt arrangement, mener Xx- xxxx Xxxxxx.

Målet er ro i maven

Det er ikke alle politiforeninger, der inviterer til familieaften.

Nogle arbejder på at sætte det i værk, andre ikke – blandt andet fordi det kan være svært at samle familierne en hverdags- aften, hvis kredsen har store afstande.

Det problem har man ikke i Københavns Vestegns Politi. Her har politiforeningen og politikredsen i fællesskab

afholdt familieaftener siden

Familieaften på politigården i Aalborg.

2008. I modsætning til Nordjyl- land, hvor det er foreningen der inviterer og betaler for aftenens traktementet, er det på Vesteg- nen en udgift, som arbejdsplad- sen afholder.

- I forhold til at promovere politiet og vores egen kreds er der tale om et meget beske- dent budget, som er godt givet ud, for vores nye kolleger er stolte over at kunne vise deres arbejdsplads frem til deres familier, og af sikkerheds- mæssige grunde er det i dag ikke så nemt lige at få familien på besøg på stationen eller i vagtcentralen, som det tidligere har været, siger næstformand i Vestegnens Politiforening, Xxxx Xxxxxxxxx og tilføjer:

- Vi får desuden beroliget familierne med, at vi har en masse tiltag for at passe på de- res pårørende, og de får at vide, at de altid er velkomne til at kontakte politiforeningen, hvis de er bekymret for noget. Det gælder om at sende familierne hjem med en ro i maven.

Stor tilfredshed i det nordjyske

Nordjyllands Politiforening har udsendt et spørgeskema til de ny- ansatte og pårørende, som deltog i foreningens familieaften i januar.

Af besvarelserne fremgår det at:

• Der er stor tilfredshed med aftenen generelt, og at der er en god tidsmæssig fordeling mellem aftenens punkter, der blev givet information om.

• På en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst, scorer aftenen topkarakter hos alle, der har besvaret spørge- skemaet.

• Et udpluk af kommentarerne lyder:

”Vi var yderst tilfredse og gik derfra med en god oplevelse.”

”Blot en opfordring til at beholde orienteringen vedr. klagesager. Jeg havde ikke overvejet, at min kæreste kunne blive anklaget for vold eller seksuelle krænkelser via sit arbejde. Det ville jeg ellers godt kunne være blevet forskrækket over, og uanset hvor stor tilliden til ens kæreste er, ville en sådan anklage nemt kunne skabe uro på hjemmefronten.”

01/FEBRUAR 2020 DANSK POLITI 53

Det blev svarprocen- ten i politikredsene og i Rigspolitiet på den undersøgelse, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, i øje- blikket gennemfører af voldsomme hændelser på arbejdspladsen og psykiske belastnings- reaktioner, herunder PTSD, hos politifolk og fængselsbetjente.

Det er Justitsmini- steriet, der har bestilt undersøgelsen, og VIVE forventer, at undersø- gelsesresultaterne vil være tilgængelig på xxx.xxxx.xx i efteråret 2020.

NYT FRA

Over halvdelen af

lønmodtagerne oplever et stort arbejdspres

58 procent af de danske lønmodtagere føler et stort arbejdspres på deres arbejde. Det viser en ny undersøgelse lavet af Epinion for Fag- bevægelsens Hovedorganisation. Udover at lønmodtagerne føler, at de har en presset arbejdsdag, så forventer mange også, at arbejds- presset øges de kommende år. Det gælder især for lønmodtagere i den offentlige sektor. Den psykiske og følelsesmæssige belastning hos de offentligt ansatte fylder meget i arbejdet, og mange ser det direkte som en barriere for at kunne blive i deres nuværende job indtil pensionsalderen.

KILDE: XXX.XX.XX

I januar besøgte forbundsformand Xxxxx Xxxxxxx og næstformand Xxxxx Xxxxxxxx medlemmerne på Fyn.

Flere vigtige emner blev drøftet med de mange fremmødte kolleger. Men noget, der fylder meget blandt erfarne efterforskere, er deres manglende mulighed for efter- og videreuddannelse.

- Vi har et kæmpe efterslæb på efter- og videreuddannelsen i forhold til beredskabet, men der er reelt ingen efteruddannelsestilbud til os, så nogle typer sager må vi løse på bedste beskub uden at have kompetencerne til det, lød det fra flere af de fynske efterforskere.

Noget, der også optager de fynske medlem- mer, er, at der trækkes store veksler på Fyn, hver gang der skal assisteres i andre kredse. Fyn afgiver både til Øst- og Vestdanmark.

Andre emner, der blev debatteret, var et ønske om en mere fleksibel ferieafvikling samt større tillæg.

54 DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2020

Politiforbundet overvejer nye medlemsformer

Hvorfor kan jeg ikke fortsætte med at være medlem af Politiforbundet, når jeg bliver pensioneret eller går på orlov? Det spørgsmål modtager Politiforbundet med jævne mellemrum.

Det korte svar er, at det ikke kan lade sig gøre jævnfør vedtægterne. Men Politiforbundet har lyttet til

efterspørgslen og er i færd med at undersøge mulighederne for en ny medlemsform for pensionister og folk på orlov, som fortsat ønsker at være en del af Politiforbundet.

TEKST XXXXXX XXXXXXXXXX

for reduceret medlemskab, som kan være attraktiv for disse medlemsgrupper. Det vil jo ikke kun komme dem til glæde, der kan tegne et nyt slags medlem- skab, det kan også være med

til at styrke Politiforbundets stemme, hvis vi bliver talerør for endnu flere, end vi er i dag, siger næstformand i Politifor- bundet, Xxxxx Xxxxxxxx.

Politiforbundets administra- tionschef, Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx, fortæller, at der i disse år er omkring 500 polititje- nestemænd, som årligt bliver pensioneret fra dansk politi.

Politiforbundet har talt op, at omkring 150 til 200 af disse ud- trykker ønske om at fortsætte deres medlemskab.

- Det er kommet lidt bag på os, at efterspørgslen er så stor. Derfor skal vi også have set på, i samarbejde med vores sam- arbejdspartnere på forsikrings- området, om der kan findes et tilbud a la de seniormedlems- skaber, som andre fagforbund tilbyder. Altså et medlemskab, hvor man har adgang til de

E

t behov for at bevare til- knytningen til et stærkt arbejdsfæl- lesskab og

ens arbejdsidentitet.

Samt et ønske om stadig at have adgang til de forsikrings- ordninger, som Politiforbundet tilbyder.

Det er de to vigtigste årsager, som fremføres, når medlemmer på vej på pension, sygepension eller orlov, kontakter Politifor- bundet for at høre, om de må fortsætte deres medlemskab.

Men svaret er et: ”Nej, des- værre”.

For som følge af Politiforbun- dets vedtægter er det i dag kun muligt at være passivt medlem, hvis man er pensioneret. Det betyder, at man intet kontin- gent betaler, men at man får til- sendt fagbladet DANSK POLITI,

ligesom man har adgang til at leje Politiforbundets ferieboli- ger, når de ordinære medlem- mer har fået deres leje-ønsker opfyldt.

Men det er altså ikke muligt at tegne en form for reduceret medlemskab, hvor man betaler et nedsat kontingent for fortsat at kunne drage nytte af de kontante medlemsfordele, som Politiforbundet tilbyder inden for eksempelvis forsikringer.

Det vil kræve en vedtægtsæn- dring, som skal besluttes på Politiforbundets kongres, der afholdes hvert fjerde år.

Win-win

- Da vi kan høre, at der er et ret stort ønske om at bevare en til- knytning til forbundet og til det særlige fællesskab, man oplever i politiet, har vi besluttet – frem mod næste kongres – at under- søge, om vi kan skabe en form

xxxxxxxx medlemsfordele, men ikke til juridisk bistand, socialrådgiverbistand, hjælp til lønforhandlinger eller lignen- de, beskriver Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx.

Kan tidligst indføres i 2021 Et tilbud om nye former for medlemskab af Politiforbundet kan tidligst træde i kraft til næste år. Forslaget skal nemlig først godkendes af Politiforbun- dets Hovedbestyrelse. Dernæst skal det sendes til vedtagelse på Politiforbundets kongres i maj 2021, da det som nævnt vil kræve en ændring af Politifor- bundets vedtægter.

Det vil også være kongres- sen, som skal fastsætte, hvad et reduceret medlemskab skal koste i kontingent. I dag betaler et ordinært medlem af Politifor- bundet 419 kroner om måneden i kontingent.

01/FEBRUAR 2020 DANSK POLITI 55

SVAR UDBEDES !

Har du styr på dine forsikringer?

Hvorfor skal jeg forsikre mig, hvad koster det, og hvordan tilmelder jeg mig? Sådan lyder nogle af de spørgsmål og kommentarer om forsikringer, som Xxxxxx Xxxxxxxxxxx møder i sit arbejde som sekretær i Politiforbundet.

– Når Politiforbundet møder de nye elever på Politiskolen, anbefaler vi, at de hurtigt får tegnet de rette forsikringer. Det er sjældent, at nogen går et helt arbejdsliv igennem uden

at komme til skade. Derfor er det vigtigt at have de korrekt dækkende forsikringer, lyder det fra Xxxxxx Xxxxxxxxxxx.

linger, men den begrænsning er nu fjernet. Nu er det en lægelig vurdering i stedet. Børn op til 21 år er automatisk dækket af forsikringen. Man kan altid gå ind og læse mere på ”Mit PFA” på xxx.xxx.xx. Skal man til- melde sig selv eller ægtefælle/ samlever, skal dette foregå på tilmeldingsblanketten, som fin- des på forbundets hjemmeside. Opsigelser skal sendes på mail til Politiforbundet.

Er mine børn dækket af min gruppeulykkesforsikring?

Du skal tilmelde dine børn via Politiforbundets hjemmeside, hvor der er en elektronisk til- melding. Vær opmærksom på, at man betaler et fast børnebe- løb uanset antallet af børn. Det er ens eget ansvar at afmelde

Er jeg automatisk dækket af en forsikring via mit medlemskab i Politiforbundet?

Nej, det er du ikke. Som nyt medlem anbefaler vi altid, at man tegner de rette forsik- ringer. Politiforbundet tilby- der forskellige forsikringer i samarbejde med tre forskellige forsikringsselskaber, nemlig Popermo på ulykkesforsik- ringen, Forende Gruppeliv på gruppelivsforsikringen og PFA på helbredssikringen.

Hvem skal jeg henvende mig til, hvis jeg får brug for min forsikring?

Du skal altid henvende dig til det pågældende forsikringssel- skab. Politiforbundet admi- nistrerer forsikringerne for medlemmerne, men vi afgør ikke, om nogen er forsikrings- berettiget eller ej.

Er jeg automatisk tilmeldt forsikringerne?

Nej, du er ikke automatisk tilmeldt. Du skal selv tilmelde

dig de ønskede forsikringer. Du kan læse vejledningen på Politiforbundets hjemmeside.

Mange tror fejlagtigt, at de er tilmeldt livsforsikringen via Po- litiforbundet, men de forveksler den med den obligatoriske livsforsikring, som de har via arbejdsgiver.

Der er sket nogle ændringer i helbredssikringen, ofte omtalt som sundhedsforsikring, hvad er det?

Politiforbundet og PFA har for- handlet en ny og bedre ordning for medlemmerne. Det betyder, at der er sket en ændring af op- krævningen, hvor man tidligere blev opkrævet via løntræk. Nu er det PFA, der opkræver hos den enkelte.

Hvordan er helbredssikringen blevet bedre?

Der er forskellige forhold, der er forbedret, som for eksempel be- handling hos fysioterapeut og kiropraktor. Tidligere var der en begrænsning på 12 behand-

Xxxxxx Xxxxxxxxxxx, sekretær i Politiforbundet.

børnedækningen igen, når ens yngste barn er fyldt 21 år.

Opsiger Politiforbundet eksisterende forsikringer?

Det er dit eget ansvar at opsige tilsvarende forsikringer, hvis du har det og ønsker dem opsagt.

Er jeg som medlem forpligtet til at vælge de forsikringsselskaber, som Politiforbundet samarbejder med?

Det er en medlemsfordel, som er frivillig, så der er helt frit, om du vil vælge et andet forsik- ringsselskab. Politiforbundet har forhandlet nogle favorable aftaler hjem, som er særligt tilpasset politifolk og deres arbejdsforhold, derfor anbefaler vi netop dem. Men det er op

til den enkelte at undersøge, om man kan få en tilsvarende dækning et andet sted.

Læs mere om forsikringer på xxxxxxxxxxxxxxx.xx under ”Medlemsfordele”.

56 DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2020

Lån & Spar Bank A/S, Xxxxxx Xxxxx 0-00, 0000 Xxxxxxxxx K, Xxx.xx. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Værsgo. Vi giver mere end

100 mio. kr.

tilbage i renter til kunder, der er

medejere af Lån & Spar

Sådan får du 3 % i rente på din lønkonto

Du er medlem af Politiforbundet og har afsluttet din uddannelse.

Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

De 3 % i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Der er 0 % på resten.

Se alle vilkår på xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxx. Rentesatserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019.

Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Læs mere på xxx.xxx.xx/xxxxxx

Bare fordi

du er medlem

af

Mere end 100 mio. kroner! Det får vores kunder tilbage i januar. Fordi de er medlem af en faglig organisation, der ejer os.

Som medlem af Politiforbundet kan du få personlige fordele og ekstra gode vilkår hos os. For eksempel 3% i rente på lønkontoen. Vi synes nemlig også, der skal være kontante fordele ved fællesskaber.

Bliv kunde i

Lån & Spar Bank

Ring 3378 1966, book på xxx.xx/xxxxxx eller skriv til xxxxxx@xxx.xx

Kom i kontakt med dit forbund

Politiforbundet

H. C. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxxxxx X

Telefon: 00 00 00 00

Mail: xxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx Åbningstider: 9.00-15.00

Formand:

Xxxxx Xxxxxxx Mobil: 00 00 00 00

Næstformand:

Xxxxx Xxxxxxxx Mobil: 00 00 00 00

Formand for Københavns Politiforening:

Xxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx Mobil: 00 00 00 00

Formand for Nordjyllands Politiforening:

Xxxx Xxxx

Mobil: 00 00 00 00

Formand for Østjyllands Politiforening:

Xxxxx Xxxxx Mobil: 00 00 00 00

Formand for Midt- og Vestjyllands Politiforening: Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx Mobil: 00 00 00 00

Formand for Sydøstjyllands Politiforening:

Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Mobil: 00 00 00 00

Formand for

Syd- og Sønderjyllands Politiforening:

Xxx Xxxxxxxx Mobil: 00 00 00 00

Formand for Fyns Politiforening:

Xxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxx Mobil: 00 00 00 00

Formand for Nordsjællands Politiforening:

Xxxx Xxxxxx Xxxxx: 00 00 00 00

Formand for Midt- og Vestsjællands Politiforening: Xxxxxx Xxxxxxxxx

Mobil: 00 00 00 00

Formand for Vestegnens Politiforening:

Xxxxxx Xxxxxx Xxxxx: 00 00 00 00

Formand for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politiforening:

Xxxx Xxxxxx Mobil: 00 00 00 00

Formand for Bornholms Politiforening:

Xxxxxxx Xxx Xxxxxxxxx Mobil: 00 00 00 00

Formand for Rigspolitiforeningen: Xxxx Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxx: 00 00 00 00

Formand for Politilederforeningen: Xxxxxxx Xxxxxxx Mobil: 00 00 00 00

Formand for Domstolenes Tjenestemandsforening: Xxx Xxxxxxxx

Mobil: 00 00 00 00

Formand for Grønlands Politiforening:

Xxxxxx Xxxxxxxxx Mobil: 00000 00 00 00

Formand for Færøernes Politiforening:

Absalon Áargarð Mobil: 00000 00 00 00

ved Gruppeulykkesforsikringen...

Fortæl din kollega om de specielle fordele

Pas rigtig godt på din makker!

Gruppeulykkesforsikringen er bedre end andre ulykkesforsikringer,

både for dig og din kollega,

• fordi den dækker jer hele døgnet, dvs. både i arbejdstiden og i fritiden,

• og fordi den har udvidede dækninger, der er unikke og specielt relevante i forhold til arbejdet som politibetjent.

Det er meget vigtigt, at du og din kollega har forsikret jer selv godt imod følgerne efter en ulykke, og her er Gruppeulykkesforsikringen er enestående forsikring for alle medlemmer af Politiforbundet. Desuden kan ægtefælle/samlever og børn også tilmeldes forsikringen.

Spørg din makker, om han/hun har forsikret sig selv godt. Og tag fat i de nye politielever, så de også er informeret om fordelene ved Gruppeulykkesforsikringen.

Vi vil rigtig gerne svare på spørgsmål om forsikringen, så ring endelig til os

på 66 12 94 48, hvis du eller din kollega har spørgsmål eller bare gerne vil høre mere. Tilmelding til forsikringen sker nemt på Xxxxxxxxxxxxxxx.xx

DEBAT

DEBATINDLÆG I FAGBLADET DANSK POLITI

DANSK POLITI

modtager meget gerne dit indlæg.

Send det til xxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx sammen med et portrætbillede af dig selv. Redaktionen forbeholder sig retten til at redigere og forkorte modtagne indlæg, naturligvis

uden at ændre i de holdninger, indlægget giver udtryk for. De debatindlæg, der bringes, tegner udelukkende skribenternes egne holdninger, og er

altså ikke et udtryk for Politiforbundets

fagpolitiske retning eller ståsted.

Af Xxxxxxx Xxxxxx, efterforsker i Nordjyllands Politi og medlem af Det Konservative Folkeparti

Xxxxx for enhed med speciale i drabsefterforskning

Da jeg den 23. december i Berlingske læste artiklen ”Politikere og tidligere topef- terforskere efterlyser specia- lister til at opklare drab”, så må jeg erkende, at jeg i store træk må medgive dem, at de har ret. Jeg har selv arbejdet 12 år i specielefterforsknin- gen hos Nordjyllands Politi bl.a. med speciale i drab.

Efter politireformen i 2007 skulle de forskellige politi- kredse, som nu var ind- snævret til 12 ”selvbærende” politikredse, selv løfte kom- petencen med at efterforske alle former for drab, og man lavede derfor de specielle afsnit i kredsene, som blev kaldt personfarlig krimina- litet.

I disse afdelinger efterfor- skes der ligeledes overfalds- voldtægter, overgrebssager mod børn, som skal vi- deoafhøres, brandstiftelse,

æresrelaterede forbrydelser, men også drabsforsøg.

Bliver man i sådan en afdeling så god til netop de forskellige arbejdsområder, og opnår man spidskompe- tencer inden for disse felter?

Det gør man kun såfremt, at der er mange sager, og

at de er forskellige, så de kræver forskellige former for efterforskningsskridt for at blive opklaret.

Drab er eksempelvis mange gange vidt forskel- lige, men ofte er der en relation mellem offer og gerningsmand, og kan derfor umiddelbart være lette at tilgå, men fortsat langvarige at efterforske og gøre klar

til hovedforhandling ved retten.

Jeg kan komme med nogle eksempler på, hvor forskel- ligt antallet af drab og drabs- forsøg for bl.a. Nordjyllands politikreds har været. I 2016 var der 5 drabssager og 5 drabsforsøg i kredsen. I 2017 var tallene 9 drabssager og 10 drabsforsøg. 2018 talte 5 drabssager og 9 drabsforsøg, mens der i 2019 var 1 drabs- sag og 5 drabsforsøg.

Tallene taler jo for sig selv: Nogle år har man ufatte-

lig travlt, og afdelingen, som efterforsker drab og

drabsforsøg, kan have meget travlt med andre sager også, hvorfor personalet kan have svært ved at afsætte tid til at bistå dem i afdelingen, som

normalt er sat på drabsefter- forskningen.

Nogle af sagerne skal der derudover bruges mange flere efterforskere på – det er normalvis de drab, hvor man ikke umiddelbart kan finde en mistænkt i periferien af den dræbte – eksempelvis fjerndrab.

Jeg ved fra mit special- kompetenceområde, som har været analyse af histo- riske teleoplysninger, at nogle politikredse konkret har manglet personer med dette efterforskningsskridt som speciale. Det er ikke noget, man lærer på få dage

– det kræver erfaring. Netop derfor havde man styrken

i et team som Rejseholdet. Som de tidligere ”topefter- forskere” Xxxx Xxxxx og Xxxx Xxxxxx-Xxxxxxx har påpeget, har et rejsehold klart nogle fordele i form af, at det altid er helt opdateret med nye tiltag med hensyn til efter- forskningsskridt. Man vidste fra start af, hvad der skulle iværksættes, og hvor stor betydning det havde for den fremadrettede efterforsk- ning, hvis ikke de rigtige oplysninger blev sikret i tide. Her tænker jeg på historiske teleoplysninger, videoover- vågninger, vidneafhøringer, gerningsstedsundersøgel- ser og opfølgning på disse.

Eksempelvis havde man i Rejseholdet en af Danmarks dygtigste analytikere i form

60 DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2020

af Xxxx Xxxxx, der i 17 år var deres spidskompetence inden for analyse af histo- risk teledata. Det er klart, at når man har en mand,

som primært arbejder inden for dette felt, så bliver man rigtig stærk, og selv ikke umiddelbare ting ses af det skarpt trænede øje. Xxxx Xxxxx er ligeledes i dag pen- sioneret, men de seneste år, inden han blev pensioneret, blev han udlånt til Køben- havns Politi i flere sager – bl.a. ubådssagen med Xxxxx Xxxxxx og tripel-drabet på Frederiksberg. Han var også en af de vigtigste brikker i efterforskningen af æres- drabet fra 2005 på nygifte Xxxxxxx Xxxx og drabsforsø- get på hendes mand.

I nogle kredse mangler man disse spidskompeten- cer netop fordi, at man har for få drab og efterforsknin- ger, som giver disse erfarin- ger, der gør, at det bliver en spidskompetence.

Hvis man ikke i tide får lavet vigtige forhøringer eller får sikret videoovervåg- ninger, så er løbet kørt, når der er gået 14 dage.

Hvad med uopklarede sager? Bør man ikke kigge på nogle af disse sager med nye øjne? Kan der være tilgået nye oplysninger til nogle

af disse sager efter, at de er blevet henlagt, men grundet travlhed er der ikke blevet kigget på disse oplysninger?

Kan nye DNA-muligheder og måden, hvorpå man finder DNA, være forbedret, så nog- le af disse uopklarede sager måske kunne opklares?

Jeg har tidligere besøgt Homicide Department i San Diego, hvor jeg tilbragte no- get tid med en efterforsker for ”cold cases” – uopklarede drab. De havde i 2014 ca. 400 uopklarede drab i San Diego, og de havde nummereret disse sager med tal, hvor laveste tal udgjorde deres vurdering for opklaring af sagen. Altså man satte mere ind på laveste nummer, hvil- ket var deres måde at priori- tere på. De havde netop fun- det denne fremgangsmåde for den smarteste. Skal man gøre lignende i Danmark og placere sagerne centralt i stedet for i kredsene?

Jeg mener personligt, at det ikke kun er drab, som er vigtige at komme til bunds i, men også drabsforsøg. Det kan jo være ligeså alvorlige sager, og det kan jo være småting, der er årsag til, at det ikke endte med drab.

Skal vi i Danmark tåle, at vi heller ikke får disse sager efterforsket færdigt og tilbundsgående, blot fordi de hedder drabsforsøg og ikke drab?

Jeg mener alvorligt, at man ikke skal tåle, at øko- nomi i disse sager er årsag til, at sagerne ikke bliver behandlet korrekt og ordent-

ligt. Man har jo talt om, at Rejseholdet var dyrt, da de var på time-og dagpenge, og de boede på hotel. Ja, men er det ikke i orden, når det er det, der kræves, for at man

i Danmark har et velfunge- rende samfund, hvor vi ikke tåler, at der begås drab eller drabsforsøg? Vi skal gøre alt for, at vi er så gode, at stati- stikken for uopklarede sager inden for drab og drabsfor- søg holdes så langt nede som overhovedet muligt.

01/FEBRUAR 2020 DANSK POLITI 61

Af cand.mag. og foredragsholder Xxxx Xxxxxxxxx Fisker (politidatter, politibarnebarn, politiniece og kusine til pensioneret politimand)

Send politimanden et smil!

For et par måneder siden hoppede to politibetjente resolut i Limfjorden for at redde en 35-årig mand, der var faldet i vandet og som ikke ved egen hjælp kunne få redningskransen, der blev kastet ned til ham, på.

To betjente, som satte deres eget liv på spil for at redde et andet menneske, fortjener – ligesom deres kolleger landet over – ikke bare en højere løn, men også al mulig respekt for deres stressede, uforudsigelige og mange gange farefulde ar- bejde. Det er min holdning.

En politimand ved aldrig, hvad der venter ham, når han bliver kaldt ud til en adresse. En politimand må ikke bare sige: Jeg tør ikke gå derind”, selv om han måske ved, at der inde på den anden side af en barrikade-

ret dør befinder sig et svært psykotisk muskelbundt af en mand, som vil slå alt og alle ihjel – også politiet.

Politiet har i disse år enormt hårde arbejdsbetin- gelser og er maksimalt pres- set i alle rækker og geledder. Mange steder, hvor politiet bliver kaldt ud, bliver de ikke bare fotograferet og filmet med mobiltelefoner, mens de passer deres arbejde. De bliver også råbt ad og kaldt diverse skældsord, og nogle ser kun politiet som en or- densmagt, der skal bekæm- pes med alle midler.

Den slags har jeg aldrig forstået, og den slags gør mig ked af det – ikke bare fordi jeg selv er politidatter, politibarnebarn og kusine til en politimand, som måtte lade sig afskedige i utide efter mange års grumme op- levelser i korpset, som han ikke længere kunne bære på sine skuldre.

Jeg ved især fra min far, hvor grim, rå og ubarm- hjertig verden er, når den opleves fra en politimands side. Den tid er for længst forbi, hvor en politimand var sådan en trind og hyggelig Xx Xxxxxxxxxx-look-a-like, der fulgte gamle damer med hat og stok over fodgængerfeltet eller tog en beruser under armen og fulgte ham hjem i seng. I dag er trusler, rettet mod den enkelte politimand og nogle gange også hans

pårørende, en del af virke- ligheden. En slags omvendt bonus ved jobbet, vil en kyniker nok sige.

En politimand er et menneske ligesom alle andre, og selv om det hører med til jobbet, og selv om der selvfølgelig kommer en del erfaring, hård hud og professionalisme med årene i uniform, så vænner man sig som politimand aldrig til for eksempel at skulle ud og underrette et intetanende forældrepar om deres barns død. Sådanne episoder bliver simpelthen aldrig rutine.

Xxxxxxxxxx var det værste ved jobbet, sagde min far altid. ”De sager, hvor der er børn involveret, er de aller- værste”, lød det igen og igen fra min far, når man bad ham om at fortælle noget fra sit job. Men ellers fortalte han ikke ret meget fra de 36 år, hvor han var i korpset.

Min far var sig sin tavsheds- pligt enormt bevidst, og derudover var han et meget blufærdigt og privat menne- ske, der troede, at han skulle gå med og klare alting selv. Også det fra politijobbet, som gjorde ondt.

Da min fars storebror døde ved en trafikulykke, var min far helt ny i korpset, og jeg var ikke engang født. Min

far blev dengang sendt ud til sine forældre (!) for at un- derrette dem om deres søns død. Hvordan hulan man

fra ledelsens side kunne få sig selv til at sende en nær pårørende, som tilfældigvis var politimand, ud for at un- derrette sine egne forældre om deres ældste søns død, begriber jeg ikke. Men det var ikke desto mindre det, min far oplevede som helt ung betjent. En oplevelse, han aldrig talte om. Aldrig nogensinde.

Kære alle. Vær god ved vores danske politifolk! Send dem et smil og sig tak en- gang imellem. De er der for jer, for os, for alle i landet, men de er ikke usårlige inde bag den lyseblå politiskjorte og den sorte uniform. Xxxxxx ikke de to helte, som efter

en tur i Limfjordens iskolde vand bare tog hjem på stationen og fik en kop varm kaffe og en tør skjorte på.

Skribentens far.

62 DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2020

En stærk tillids- repræsentant- uddannelse skaber indflydelse

Politiforbundet har en historisk stærk og velorganiseret tillidsrepræsentant- uddannelse, der gennem årtier har skabt grobund for indflydelse, medbestemmel- se og medansvar for de arbejdsvilkår, der bydes forbundets medlemmer på politiets mange arbejdspladser.

Politiforbundets grundkurser I – IV tilbydes tillidsrepræsentanter som en relevant grunduddannelse med personlig udvikling, faglig læring og information om nutidige forhold.

Politiforbundets kursuskatalog består både af en beskrivelse af grundkurserne I – IV samt en beskrivelse af de ud- dannelser, der indgår i overbygningen.

Du kan finde kataloget på xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxx/xxxxxx

01/FEBRUAR 2020 DANSK POLITI 63

VÆRD AT VIDE

VI GRATULERER

25 ÅRS POLITI- OG STATSJUBILÆUM

40 ÅRS STATSJUBILÆUM

1. APRIL 2020

Pa. Xxx Xxxxxxx, Rigspolitiet

1. MARTS 2020

Vpi. Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxx, Rigspolitiet

25 ÅRS STATSJUBILÆUM

5. MARTS 2020

Pa. Xxxx Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx, Nordjyllands Politi

1. APRIL 2020

Pa. Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx, Østjyllands Politi

Pk. Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxx, Midt- og Vestsjællands Politi

5. APRIL 2020

Sp.kons. Xxx Xxxxxx Xxxxxxxx, SØIK

1. APRIL 2020

Pa. Xxxxx Xxxxxxxx, Grønlands Politi

Pa. Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx, Syd- og Sønderjyllands Politi

Pa. Xxxxx Xxxxxxxxx, Østjyllands Politi

40 ÅRS POLITI- OG STATSJUBILÆUM

2. APRIL 2020

Pa. Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx, Sydsjællands og Lolland- Falsters Politi

1. MARTS 2020

Ka. Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx, Nordsjællands Politi

15. APRIL 2020

Pa. Xxxxxx Xxxxxxxx, Grønlands Politi

27. MARTS 2020

Ktfm./T Xxxx Xxxxx,

Syd- og Sønderjyllands Politi

1. APRIL 2020

Pa. Xxx Xxxxxxxxx Xxxxxx, Xxxx Xxxxxx

16. APRIL 2020

Pa. Xxxx Xxxxxxxx, Københavns Vestegns Politi

Pa. Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx, Midt- og Vestsjællands Politi

19. APRIL 2020

Sp.kons. Xxx Xxxx Xxxxx, Rigspolitiet

26. APRIL 2020

Køreprøvesagkyndig Xxx Xxxxxxx, Københavns Politi

FORENINGSMEDDELSER

Århus Politis Seniorklub

indkalder til ORDINÆR GENERALFORSAMLING torsdag den 16. april 2020 kl. 17.00 i politigårdens Kantine.

Der indledes med servering af:

Ret nr. 1: Gule ærter med tilbehør eller Ret nr. 2: Ovnstegt kylling med tilbehør.

Dagsorden

1. Valg af dirigent (Xxxx Xxxxxxxxxx foreslås af bestyrelsen).

2. Godkendelse af generalforsamlingen og dagsorden.

3. Bestyrelsens beretning ved formanden.

4. Fremlæggelse af regnskab.

5. Indkomne forslag.

6. Valg:

a. Formand (Xxxx Xxxxx villig til genvalg).

b. 2 bestyrelsesmedlemmer (Xxxxxxx Xxxxxx og Xxxx Xxx Xxxxxxxx begge villig til genvalg).

c. 2 bestyrelsessuppleanter (Xxxxxx

Xxxxxxx og Xxxx Xxxx Xxxxxxxx foreslås af bestyrelsen, og begge er villige til genvalg).

d. 2 revisorer (Xxxx Xxxx Xxxxxxx og Xxxx

Xxxxxxxxx er begge villige til genvalg).

e. 1 revisorsuppleant (Xxxxx Xxxxxx er villig til genvalg).

f. Fanebærer (Xxxxxx Xxxxx er villig til genvalg).

7. Eventuelt.

Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være formanden i hænde senest torsdag den 2. april 2020.

Tilmelding på xxxxxx0@xxxxxx0.xx senest tirsdag den 14. april 2020 kl. 08.00 med angivelse af valgt menu, såfremt du ønsker at deltage i spisningen før generalforsamlingen. Tilmeldingsfristen skal overholdes af hensyn til personalet i køkkenet.

Mvh. Xxxx Xxxxx, formand

Københavns Politis Begravelsesforening

afholder ORDINÆR GENERALFORSAMLING

torsdag den 21. marts 2019 kl. 18.00 i kantinen i Færdselshuset, Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx 0., 0. sal, 2500 Valby med følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent.

2. Bestyrelsens beretning.

3. Regnskab.

4. Indkomne forslag, herunder

a. Forslag om begravelseshjælpens størrelse, og

b. Forslag til ændring af vedtægtens § 27.

5. Valg af:

a. Kasserer.

b. 1 bestyrelsesmedlem.

c. 2 bestyrelsessuppleanter.

d. 1 revisor.

6. Bevillinger.

7. Eventuelt.

Bestyrelsen består af 1) Pens. pi., Xxxxxxx Xxxxxxx,

2) Pens. kk., Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxx, 3) Pens. pa. Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx og 4) Pens. ka., Xxx Xxxxxxxx Xxxxx. 2 og 4 afgår efter tur.

Bestyrelsessuppleanter er pens. pk. Xxxx Xxxxxxxxx og pens. pk. Xxxx Xxxxxxxxxxx. Begge afgår efter tur.

Revisorer er pens. pa. Xxxxxxx Xxxxxxx og pens. pa.

H. C. Vogensen, førstnævnte afgår efter tur.

Bemærk: Foreningen er flyttet ud fra Politigården, så vores nye adresse er Xxxxx Xxxxxx Xxxx 0, xxx., 0000, Xxxxxxxxx X., tlf. 00 00 00 00 og mail: xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx@xxxxx.xxx

Efter generalforsamlingen vil foreningen være vært ved et traktement. For at deltage i dette skal der ske tilmelding enten på ovenstående telefonnummer eller mail senest tirsdag den 17. marts 2020.

Mvh. Xxxxxxx Xxxxxxx, formand

64 DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2020

Østjyllands Politi- pensionister, kreds 2

indkalder til ORDINÆR GENERALFORSAMLING

tirsdag den 24. marts 2020 kl. 13.00 i kantinen (hulen) - Århus Politigård.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent (Xxxx Xxxxxxxxxx foreslås af bestyrelsen).

2. Godkendelse af generalforsamlingen og dagsorden.

3. Bestyrelsens beretning ved formanden.

4. Fremlæggelse af regnskab.

5. Indkomne forslag.

6. Valg:

a. Valg af formand

(Xxxx Xxxxx villig til genvalg).

b. Valg af 1 bestyrelsessuppleant (Xxxxx Xxxxxxxxxxx, Xxxxxxx, villig til genvalg).

c. Valg af revisor (Xxxx Xxxx Xxxxxxx villig til genvalg).

d. Valg af revisorsuppleant

(Xxxxx Xxxxxx villig til genvalg).

e. Valg af delegerede til Politipension- isternes Landsforenings generalfor- samling, jfr. Pl’s vedtægt §11.

7. Eventuelt.

Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være formanden i hænde senest lørdag den 1. februar 2020.

Absolut og bindende tilmelding senest mandag den 23. marts 2020 kl. 08.00 på mail: xxxxxx0@xxxxxx0.xx, hvis du ønsker kaffe, boller og kage under generalforsamlingen.

Mvh. Xxxx Xxxxx, formand

POLITIETS

BLÅ BARETTER

– 25-ÅRS JUBILÆUM

Foreningen markerer jubilæet med en reception

torsdag den 23. april 2020 fra kl. 12.00 til 15.00 på

Fangel Kro, Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxx.

I forlængelse af receptionen afholder foreningen GENERALFORSAMLING og ÅRSMØDE fra kl. 15.00 til

18.00 med efterfølgende festmiddag. Der er afrejse fredag den 24. april efter morgenmaden.

Dagsorden jf. foreningens vedtægter, som du kan læse på xxx.xxxxxxxxx-xxxx-xxxxxxxx.xx.

Tilmelding til årsmøde/generalforsamling skal ske til formanden senest den 8. april 2020 på tlf. 00 00 00 00 eller på mail: xxxxx@xxxxxx.xx.

Program og dagsorden finder du i vores blad 1/2020 samt på hjemmesiden i løbet af februar/ marts 2020.

Vh. Xxxx Xxxxx, formand

01/FEBRUAR 2020 DANSK POLITI 65

Skal PFA passe godt på dig og din familie?

I PFA går pension og sundhed hånd i hånd. Derfor kan vi hjælpe dig, hvis du bliver syg, kommer til skade eller eksempelvis har symptomer på stress. PFA Helbredssikring giver dig mulighed for at komme hurtigt til undersøgelse og få behandling på hospitaler, klinikker og hos speciallæger. Dine børn er automatisk dækket, og din ægtefælle kan købe forsikringen til en fordelagtig pris.

Læs mere på xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx

FRISTER EN FORÅRSFERIE?

Dette års lodtrækning om Politiforbundets ferieboliger er kørt, og der er nu åbent for booking af feriehusene frem til den 30. april 2021.

Der er stadig ledige perioder i foråret, så log på bookingsystemet på xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx og find en forårsferie i en af vores dejlige ferieboliger. Især i marts er der gode muligheder for at stikke af fra hverdagens stress og jag.

For lejlighederne i Wagrain, Berlin og Frederiksberg kommer der en lodtrækning i juni måned, der gælder vinterperioden fra den 28. november 2020 til den 27. marts 2021. Her kan du lægge dine ønsker ind fra den 25. maj til den 8. juni.

Tirsdag den 9. juni trækker vi lod. Alle deltagere i lodtrækningen får besked, om de har vundet eller tabt, og klokken 12. frigives de resterende perioder.

DANSK POLITI

Udgives af Politiforbundet

Forside

JumpStory

Redaktion

Xxxxxxx Xxxxxxxxx, chefredaktør Xxxxxx X. Xxxxxxxxxx, journalist Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx, journalist Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx, journalistpraktikant

Ansvarlig i henhold til Medieansvarsloven Xxxxx Xxxxxxx

Layout

Gregorius DesignThinking

Tryk Stibo

Bladet udkommer 6 gange årligt.

Oplag 15.000 stk.

ISSN 0905-7498

Medlem af Dansk Fagpresse Næste materialedeadline:

23. marts 2020

Redaktion og ekspedition

H.C. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx X

Telefon: 00 00 00 00

E-mail: xxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxx-xxxxxx.xx

Indlæg til DANSK POLITI

Xxxxx et kort indslag til Xxxxxxxx og husk portrætfoto af dig selv.

Indlæg modtages kun pr. e-mail på adressen: xxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx

Undgå forkortelser.

Medsend gerne fotos – digitale bille- der skal være i tiff eller jpg-format.

Anfør venligst stilling, navn og tjenestested.

Godkendte indlæg redigeres i

det omfang, det er nødvendigt for redaktionen. Men forfatteren vil få besked derom.

01/FEBRUAR 2020 DANSK POLITI 67

Al henvendelse til: Politiforbundet, H.C. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx X.

Magasinpost UMM ID 42 300

REDAKTIONS FOKUS af Xxxxxxx Xxxxxxxxx, chefredaktør

Når politiet selv får lov

I januar besøgte jeg politiet i det særligt udsatte boligområde Xxxxxxxxx i Malmø for tredje gang på syv år.

Men i modsætning til de to forrige gange kørte jeg ikke derfra med en tom følelse af afmagt på politifolkenes vegne.

Meget er sket. Meget som er indlysende, men af en eller anden grund sjældent sker.

De første to besøg var præget af politi- folk, som skulle smøre et tykt lag sminke ud over den virkelighed, de mødte, og hvor de gerne ville gøre en forskel, men ikke fik lov.

De hviskede uden for citat om alle de indsatser, de ikke måtte lave, og om alle deres ønsker om at komme på skoler og hjemme hos beboerne, arbejde synligt og i det hele taget italesætte de udfordringer og dybe sociale problemer, som de mødte.

De drømte om at lave det, som med en engelsk term kaldes community policing.

I januar 2020 er det dog anderledes.

Nu laver politiet i Malmø community policing. De kommer på skolerne. De er synlige. De flyttes ikke rundt mellem afdelinger, men får lov til at blive ved deres specialer, deres efterforskning, deres lokale politiarbejde. De har timer til at netværke, til at forebygge og bryde fødekæden samt til at stresse de hårdeste kriminelle. De laver indsatser med den

brede palet, de arbejder databaseret, og de data, de indhenter, stammer fra at være til stede og have fingeren på pulsen.

Ret beset har politiet i Malmø fået lov til at arbejde, som politiet helst vil.

Det sker efter, at det er blevet et politisk krav og et must en gang for alle at vende den voldsomme kriminelle spiral i byen, hvor skyderier, røverier, narkohandel, bander, og overgreb alt for længe har stjå- let overskrifterne.

Politiet har fået ressourcer og lov til at

bruge de politifaglige værktøjer, som de selv mener skal til.

Fundamentet er forebyggelse og tilste- deværelse, men også søjler af benhård konsekvens og fængslinger af de hårdeste.

Horisonten er langsigtet. Som en erfaren bandeefterforsker fra Stockholm udtaler, tager det 20-30 år, hvis man for alvor vil vende en kriminel udvikling, men politikerne og samfundet vil altid have dokumenterede resultater i morgen. Forebyggelse tager tid og giver mening, men frugterne høstes først på den lange bane.

Besøget i Malmø kommer samtidig med, at den aarhusianske xxxxxxxxxxxxxxxxx, Xxxxxxxx Xxxx, er blevet hædret for sin indsats mod radikalisering. Xxxxxxxx har netop drevet community policing og op- søgt og skabt netværk, som har fået unge ud af radikaliserede baner.

Det virker.

Det virker at være til stede, tale med mennesker, kende folk. Som Politiforbun- det herhjemme også har påpeget igen og igen. Politiarbejde er både-og, og det skal stå på et fundament af lokal tilstedevæ- relse og kendskab.

Synlighed i form af et beredskab, som haster hurtigt forbi, virker derimod ikke.

I hvert fald ikke, hvis den lokale forank- ring er fraværende.

Alt det ved politiet godt. De får bare sjældent ressourcer eller politifagligt frie tøjler til at gøre det – og gøre det rigtigt.

Derfor var det en fornøjelse at se resul- tatet i Malmø.

Det kan blive en inspiration for resten af Sverige og for politikerne, håber de blandt byens politifolk. Muligheden for at politiet selv bruger sin faglighed. Måske kan det ligefrem vække genklang over Øresund.