Salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder
SALGS- OG LEVERINGS- BETINGELSER
Salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder
1. Anvendelse
1.1 Anvendelse. Almindelige salgs- og leveringsbetingelser (”Betingelserne”) gælder for alle aftaler om DAMGAARD IDs, CVR-nummer 33172982, salg og levering af serviceydelser inden for indretning, grafisk design og markedsføring til erhvervskunder.
2. Aftalegrundlag
2.1 Aftalegrundlag. Betingelserne udgør sammen med XXXXXXXX IDs tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om XXXXXXXX IDs salg og levering af serviceydelser til kunden (”Aftalegrundlaget”). Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til DAMGAARD ID udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.
2.2 Ændringer og tillæg. Ændringer af og tillæg til Aftalegrundlaget er kun gældende, hvis parterne har aftalt dem skriftligt.
2.3 Juridisk status. Hver af parterne skal straks give medkontrahenten underretning, hvis parten tages under konkurs- eller rekonstruktionsbehandling eller frivillig likvidation.
3. Serviceydelser
3.1 Kundens medvirken. Kunden skal give XXXXXXXX ID adgang til personale og oplysninger, i det omfang det er
nødvendigt for at udføre serviceydel- serne.
3.2 Lovgivning og standarder. DAMGAARD ID er ikke ansvarlig for, at serviceydelserne opfylder lovgivning eller standarder eller kan anvendes til konkrete formål, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt.
3.3 Korrektur og rettelser. Er der aftalt en fast pris for en serviceydelse, er denne pris altid eksklusiv korrektur og rettelser, medmindre andet er aftalt skriftligt.
4. Pris og betaling
4.1 Pris. Prisen for serviceydelserne er som udgangspunkt 650,- pr. time, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt. Alle priser er eksklusive moms. Der tages forbehold for prisændringer og tastefejl i alle priser og tilbud.
4.2 Mangelfulde anvisninger. XXXXXXXX ID er berettiget til at opkræve betaling for ekstra timeforbrug, som skyldes mangelfulde oplysninger fra kundens side. Dette aftales med kunden.
4.3 Kørsel. Kørsel i XXXXXXXX IDs egen bil i forbindelse med udførelsen af serviceydelser refunderes af kunden til de satser, der til enhver tid fastsættes af staten.
4.4 Udgifter. Udgifter til kost og logi m.v. i forbindelse med udførelsen af serviceydelser refunderes af kunden til kostpris.
4.5 Betaling. Kunden skal betale alle fakturaer for serviceydelser senest 8 dage netto, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt.
5. Forsinket betaling
5.1 Rente. Hvis kunden undlader at betale en faktura for serviceydelser rettidigt af årsager, som XXXXXXXX ID er uden ansvar for, har XXXXXXXX ID ret til rente af det forfaldne beløb på 0,60 % pr. påbegyndt måned fra forfaldstid og til betaling sker, samt et gebyr på 100,- kr.
5.2 Ophævelse. Hvis kunden undlader at betale en forfalden faktura for serviceydelser senest 14 dage efter at have modtaget skriftligt påkrav om betaling fra DAMGAARD ID, har XXXXXXXX ID ud over rente efter pkt.
5.1 ret til at: (i) ophæve salget af de serviceydelser, som forsinkelsen vedrører, (ii) ophæve salget af serviceydelser, som endnu ikke er leveret til kunden, eller kræve forudbetaling herfor, og/eller (iii) gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende.
6. Tilbud, ordrer og ordrebekræftelser
6.1 Tilbud. XXXXXXXX IDs tilbud er gældende i 10 dage fra den dato, tilbuddet er dateret, medmindre andet fremgår af tilbuddet. Accept af tilbud, der er DAMGAARD ID i hænde efter acceptfristens udløb, er ikke bindende for DAMGAARD ID, medmindre DAMGAARD ID meddeler kunden andet.
6.2 Ændring af ordrer. Kunden kan ikke ændre en afgivet ordre på serviceydelser uden XXXXXXXX IDs skriftlige accept.
6.3 Uoverensstemmende vilkår. Hvis DAMGAARD IDs bekræftelse af en ordre på serviceydelser ikke stemmer overens med kundens ordre eller Aftalegrundlaget, og kunden ikke ønsker at acceptere de uoverensstemmende vilkår, skal kunden meddele det til XXXXXXXX ID skriftligt senest 2 arbejdsdage efter modtagelse af ordrebekræftelsen. I modsat fald er kunden bundet af ordrebekræftelsen.
7. Levering
7.1 Leveringstid. XXXXXXXX ID leverer serviceydelser senest til den tid, der fremgår af XXXXXXXX IDs ordrebekræftelse. XXXXXXXX ID har ret til at levere før den aftalte leveringstid, medmindre parterne har aftalt andet.
7.2 Undersøgelse. Kunden skal undersøge alle serviceydelser ved leveringen. Hvis kunden opdager en fejl eller mangel, som kunden ønsker at påberåbe sig, skal den straks meddeles skriftligt til DAMGAARD ID. Hvis en fejl eller mangel, som kunden har opdaget eller burde have opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til DAMGAARD ID, kan den ikke senere gøres gældende.
8. Forsinket levering
8.1 Meddelelse. Hvis DAMGAARD ID forventer en forsinkelse i leveringen af serviceydelser informerer DAMGAARD ID kunden om det og oplyser samtidig årsagen til forsinkelsen og ny forventet leveringstid.
9. Ansvar
9.1 Ansvar. Hver part er ansvarlig for egne handlinger og undladelser efter
gældende ret med de begrænsninger, der følger af Aftalegrundlaget.
9.2 Ansvarsbegrænsning. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget kan XXXXXXXX IDs ansvar over for kunden ikke pr. kalenderår samlet overstige 10% af det salg af serviceydelser, som XXXXXXXX ID netto har faktureret til kunden i det umiddelbart foregående kalenderår. Ansvarsbegrænsningen gælder ikke, hvis DAMGAARD ID har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
9.3 Indirekte tab. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er XXXXXXXX ID ikke ansvarlig over for kunden for indirekte tab, herunder tab af produktion, salg, fortjeneste, tid eller goodwill, medmindre det er forårsaget forsætligt eller groft uagtsomt.
9.4 Force majeure. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er XXXXXXXX ID ikke ansvarlig over for kunden for manglende opfyldelse af forpligtelser, som kan henhøres til force majeure. Ansvarsfriheden består, så længe force majeure består. Som force majeure anses forhold, der er uden for DAMGAARD IDs kontrol, og som XXXXXXXX ID ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse. Eksempler på force majeure er usædvanlige naturforhold, krig, terror, brand, oversvømmelse, hærværk og arbejdsstridigheder.
10. Immaterielle rettigheder
10.1 Ejendomsret. Den fulde ejendomsret til alle immaterielle rettigheder, der opstår i forbindelse med XXXXXXXX IDs udførelse af serviceydelser, herunder patenter, design, varemærker og
ophavsrettigheder, tilhører DAMGAARD ID.
10.2 Reference. XXXXXXXX ID forbeholder sig ret til at anvende det udførte arbejde som reference i salgs- og marketingsøjemed, medmindre andet er aftalt skriftligt.
10.3 Krænkelse. XXXXXXXX ID er ikke ansvarlig for leverede serviceydelsers krænkelse af tredjeparts immaterielle rettigheder, medmindre krænkelsen er forsætlig. I det omfang XXXXXXXX ID måtte blive mødt med påstand om leverede serviceydelsers krænkelse af tredjeparts immaterielle rettigheder, skal kunden skadesløsholde DAMGAARD ID, medmindre krænkelsen er forsætlig.
11. Fortrolighed
11.1 Videregivelse og brug. Kunden må ikke viderebringe eller bruge eller sætte andre i stand til at bruge XXXXXXXX IDs erhvervshemmeligheder eller andre oplysninger uanset art, som ikke er offentligt tilgængelige.
11.2 Beskyttelse. Kunden må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over XXXXXXXX IDs fortrolige oplysninge. Kunden skal omgås og opbevare oplysningerne forsvarligt for at undgå, at de utilsigtet kommer til andres kundskab.
11.3 Varighed. Parternes forpligtelser om fortrolighed gælder under parternes samarbejde og uden tidsbegrænsning efter samarbejdets ophør uanset årsagen til ophøret.
12. Behandling af personhenførbare oplysninger
12.1 Behandling. XXXXXXXX ID behandler personoplysninger under behørig iagttagelse af databeskyttelsesforordningen og -loven. Oplysninger om Kundens navn, adresse, e-mail, telefonnummer, mv. benyttes i forbindelse med Kundens bestilling og kommunikation.
12.2 Den registreredes rettigheder. XXXXXXXX ID efterlever den registreredes rettigheder (bl.a. ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning af behandling, indsigelse, dataportabilitet, klage og ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering).
12.3 Opbevaring og videregivelse. XXXXXXXX ID opbevarer oplysningerne så længe, det er nødvendigt for det formål, hvortil oplysningerne behandles. XXXXXXXX ID hverken videregiver, sælger eller på anden måde overdrager oplysninger til tredjemand, medmindre Xxxxxx har givet accept til dette.
12.4 Kontakt. Ønsker Kunden oplysninger om, hvilke data der bliver behandlet, at få data slettet eller korrigeret, kan Kunden sende en mail til rd@damgaard- xx.xx
Gældende lov og værneting
12.5 Gældende lov. Parternes samarbejde er i alle henseender underlagt dansk ret.
12.6 Værneting. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med parternes samarbejde, skal afgøres ved en dansk domstol.