Aftale for arbejdstid for undervisere i kommunerne”
Aabenraa Kommunes tillæg til og udlægning af A20
”Aftale for arbejdstid for undervisere i kommunerne”
Indgået mellem
DLF Aabenraa og
Aabenraa Kommune
Side 0 af 31
Januar 2021
Indhold
Betydningen af A20 for Aabenraa Kommunes skolevæsen 3
§ 2. Samarbejde på kommuneniveau (Bilag A) 4
§ 2a. Samarbejde mellem kommune, ungdomsskoler og sprogcentre 6
§ 3. Samarbejde på tværs af kommune- og skoleniveau (Bilag A) 7
§ 4. Samarbejde på skoleniveau (Bilag A) 7
§6 Arbejdstidens tilrettelæggelse 10
§7 Opgaveoversigten (Bilag B) 11
§ 9. Ændringer i løbet af normperioden 13
§ 10. Nyuddannede lærere og nye børnehaveklasseledere 14
§ 11. Ansatte, der er fyldt 60 år 14
§ 11a. Ret til nedsat arbejdstid fra 60 år 15
§ 12. Opgørelse af arbejdstiden 15
§ 13. Overarbejde og merarbejde 18
§ 17. Tillæg for delt tjeneste 21
§ 18. Tillæg ved deltagelse i lejrskole mv. 21
§ 20. Ikrafttræden og opsigelse 23
Protokollat 1 – Hviletid og fridøgn 24
Bilag 1 – Rådgivningsmulighed 24
Bilag A. Årshjul for samarbejdet med A20 27
Bilag B Eksempel på opgaveoversigt 30
Bilag C: Eksempel på Skoleplan 31
Side 1 af 31
PRÆAMBEL
KL og Lærernes Centralorganisation er enige om, at lærerne i kommunerne udfører en opgave af stor betydning, og at folkeskolen er en afgørende grundsten i vores sam- fund. Undervisning er skolens kerneydelse. Den gode undervisning er afgørende for, at eleverne tilegner sig en række kundskaber og færdigheder, der har stor betydning for dem, mens de går i skole, for deres tilværelse efter skolen og for samfundet som helhed. Skolen er vores vigtigste kulturformidlende institution, en vigtig faktor i for- hold til at styrke sammenhængskraften i samfundet og bidrager afgørende til at fremme den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling og demokratiske dannelse.
Skolen er fundamentet i vores uddannelsessystem. Lærerne er den vigtigste faktor for elevernes udbytte af undervisningen. Når lærerne oplever, at de har evner og mulig- hed for at kunne lykkes med deres arbejde og har indflydelse på skolens og undervis- ningens udvikling, har det en positiv betydning for elevernes udbytte af undervisnin- gen.
Et forpligtende samarbejde, der skaber gennemskuelighed og overblik over arbejdsti- den og prioriteringen af opgaverne, styrker grundlaget for et godt arbejdsmiljø. Det forudsætter god skoleledelse, der sammen med lærerne sætter retning og etablerer et samarbejde og er tæt på undervisningsopgaven.
Kernen i aftalen er et forpligtende samarbejde, der understøtter lærernes muligheder for at kunne udøve deres professionelle dømmekraft og at kunne lykkes med opgaven.
På kommuneniveau understøtter aftalen et tæt samarbejde mellem kommunen og de lokale repræsentanter for organisationerne i Lærernes Centralorganisation med det mål at bidrage til udviklingen af skolen og understøtte sammenhængen mellem lærer- nes arbejdstid og opgaver.
Samarbejdet på kommuneniveau følges op af et tilsvarende samarbejde på skoleni- veau mellem skoleleder, tillidsrepræsentant og lærere. Gennem samarbejdet mellem skolerne og det kommunale niveau indhentes viden og erfaringer fra skolerne, der indgår i samarbejdet på kommuneniveau. Parterne ønsker hermed at bidrage til kvali- ficerede drøftelser af prioriteringer af lærernes arbejdstid. Med aftalen ønsker parterne at skabe de bedste rammer for et tæt og konstruktivt samarbejde på alle niveauer: mellem KL og LC, mellem kommune og kreds, mellem skoleledelse og tillidsrepræsen- tant og mellem kommune og skoleniveau.
Parterne forpligter sig i fællesskab på, at samarbejdet realiseres på alle områder, der er dækket af aftalen – folkeskolen, ungdomsskolen og de kommunale sprogcentre. Vi ønsker med aftalen at understøtte vores fælles målsætning om at skabe størst mulig kvalitet i undervisningen og et godt arbejdsmiljø og at styrke den professionelle kapi- tal.
Side 2 af 31
Betydningen af A20 for Aabenraa Kommunes skolevæsen
Inden for den overordnede ledelsesret og ledelsespligt er parterne enige om, at lærer- nes og børnehaveklasseledernes arbejdstid administreres på baggrund af aftalen.
Udgangspunktet for ledelsesretten og -pligten er Aabenraa Kommunes værdibaserede personalepolitik og ledelsesgrundlag. Formålet med aftalen er at give mulighed for at lave god skole, ved at parterne i enighed søger at sikre et godt fysisk og psykisk ar- bejdsmiljø for lærere, børnehaveklasseledere og ledere ansat i Aabenraa Kommune. Kernen i aftalen er at skabe rammer for at lave god skole i et forpligtende samar- bejde, der understøtter lærernes muligheder for at kunne udøve deres professionelle drømmekraft og at kunne lykkes med opgaven.
Dette sker i overensstemmelse med ”Aftale om arbejdstid for undervisere i kommu- nerne” mellem KL og Lærernes Centralorganisation, hvor man er enige om, at lærere og ledelser i fællesskab skal skabe en god undervisning for eleverne. Grundlaget er et tæt samarbejde på kommunalt niveau mellem kredsen og skolechefen og mellem TR, skoleledelse og lærerne.
Parterne forpligter sig i fællesskab til, at samarbejdet realiseres på alle områder, der er dækket af aftalen – folkeskolen, ungdomsskolen og de kommunale sprogcentre. Vi ønsker med aftalen at understøtte vores fælles målsætning om at skabe størst mulig kvalitet i undervisningen, understøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den professionelle kapital.
Aftalen har virkning fra 1. januar 2021 og omfatter lærere og børnehaveklasseledere omfattet af ”Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning
for voksne” med tjenestested ved folkeskolerne i Aabenraa Kommune. For forhold, der ikke er nævnt i nærværende aftale, gælder ”Arbejdstidsreglerne for undervisningsom- rådet i kommunerne”.
(Tekst med blåt refererer til de særlige aftaler/bemærkninger, som gælder i Aabenraa Kommune.)
Formand for DLF Aabenraa Xxxx Xxxx og Xxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx
Side 3 af 31
Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere m.fl. i det omfang, det fremgår af den enkelte overenskomst/aftale ind- gået mellem KL og Lærernes Centralorganisation. Bemærkning I aftalen anvendes betegnelsen ”lærer” for alle ansatte, der er omfattet af aftalen. Ved betegnelsen ”kredsen” forstås den lokale kreds af Danmarks Lærerforening (for ungdomsskoler og sprog- centre dog den lokale repræsentant af Uddannelsesfor- bundet), medmindre andet fremgår af den enkelte be- stemmelse. Lærere, der som en del af det samlede ansættelsesfor- hold varetager undervisning i såvel folkeskolen som ungdomsskolen, er omfattet af nærværende aftale. Ansatte, som efter § 2, stk. 3, nr. 2, i Overenskomst for lærere i ungdomsskolen har valgt at være omfattet af overenskomstens bestemmelser for timelønnede, er ikke omfattet. Kombinationsbeskæftigelse kan indgå i arbejdstiden ef- ter de herom fastsatte regler, jf. Aftale om kombinati- onsbeskæftigelse for lærere m.fl. (50.41). | |
§ 2. Samarbejde på kommuneni- veau (Bilag A) | Stk. 1 Med udgangspunkt i kommunens overordnede målsætninger for det samlede skolevæsen udarbejder kommunen en skrift- lig redegørelse til kredsen. Medmindre andet aftales lokalt in- deholder redegørelsen: - Det forventede gennemsnitlige undervisningstimetal for lærerne i kommunen, som er 780 timer til fag- faglig undervisning og understøttende undervisning. For børnehaveklasseleder planlægges med max 840 skemalagte timer. - Kommunale beslutninger, som har konsekvenser for prioriteringer af lærernes arbejdstid i det kommende skoleår, herunder kommunalt initierede projekter, og den forventede andel af arbejdstiden, der medgår hertil. Bemærkning Kommunen beskriver, hvad der er indeholdt i undervis- ningstimetallet. Parterne er opmærksomme på, at undervisningstimetal- let i kommunerne defineres med afsæt i lokale behov og forudsætninger og derfor ikke er umiddelbart sammen- ligneligt på tværs af kommunerne. |
Side 4 af 31
Redegørelsen sendes til skolerne efter samarbejdsmødet i stk. 2. Stk. 2 Redegørelsen skal præsenteres ved et samarbejdsmøde mel- lem kommune og kreds med det formål, at parterne forud for kommunens endelige beslutning om ressourceudmeldingen har en kvalificeret drøftelse af prioriteringer af arbejdsopga- ver. I drøftelsen indgår endvidere parternes fælles viden fra samarbejdet på tværs af kommune- og skoleniveau, jf. § 3. Bemærkning Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammen- hæng mellem lærernes arbejdstid og opgaver samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse. Samarbejdsmødet finder sted en gang årligt efter vedta- gelsen af det kommunale budget og inden ressourceud- meldingen til skolerne. Det er forudsat, at kredsen har haft den fornødne tid til at forholde sig til redegørelsen forud for afholdelse af mødet. Stk. 3 Ungdomsskoler, sprogcentre, selvstændige kommunale insti- tutioner i henhold til lov om specialundervisning for voksne, døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige institutioner for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) er ikke omfattet af § 2. |
Side 5 af 31
§ 2a. Samarbejde mellem kom- mune, ungdoms- skoler og sprog- centre | Stk. 1 Med udgangspunkt i målsætninger for henholdsvis sprogcen- tret og ungdomsskolen udarbejder kommune og/eller skolele- delse en skriftlig redegørelse for hvert område som sendes til Uddannelsesforbundets lokale repræsentant. Medmindre an- det aftales lokalt, indeholder redegørelsen: - Det forventede gennemsnitlige undervisningstimetal - Kommunale beslutninger som har konsekvenser for prioriteringer af lærernes arbejdstid i det kommende skoleår, herunder kommunalt initierede projekter, og den forventede andel af arbejdstiden, der medgår hertil. Bemærkning Kommunen og/eller skoleledelsen beskriver, hvad der er indeholdt i undervisningstimetallet. Parterne er opmærksomme på, at undervisningstimetal- let i kommunerne defineres med afsæt i lokale behov og forudsætninger og derfor ikke er umiddelbart sammen- lignelige på tværs af kommunerne. Stk. 2 På ungdomsskole- og sprogcenterområdet afholdes forud for kommunens endelige beslutning om ressourceudmelding en gang årligt et samarbejdsmøde for hvert skoleområde med deltagelse af kommune, skoleledelse og Uddannelsesforbun- dets lokale repræsentant. På mødet præsenteres redegørel- sen, jf. stk. 1. Formålet med samarbejdsmødet er en kvalifi- ceret drøftelse af prioriteringer af arbejdsopgaver for skolens lærere. Bemærkning Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammen- hæng mellem lærernes arbejdstid og opgaver samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse. På samarbejdsmødet indgår viden og erfaringer indsamlet af skoleledelse og Uddannelsesforbundets lokale repræsentant om, hvordan skolen arbejder med målsætningerne, samt er- faringer, som kan have betydning for prioriteringer af lærer- nes arbejdstid. De lokale parter drøfter endvidere, hvordan den indsamlede viden indgår i samarbejdet på skolen. Efter samarbejdsmødet udarbejder kommune og/eller skolele- delse en skriftlig opsamling, der sendes til Uddannelsesfor- bundets lokale repræsentant. |
Side 6 af 31
§ 3. Samarbejde på tværs af kom- mune- og skoleni- veau (Bilag A) | Stk. 1 Kommune og kreds samarbejder om at indhente fælles viden fra skoleledelser og tillidsrepræsentanter om, hvordan de ar- bejder med kommunens overordnede målsætninger, samt er- faringer fra skolerne, som kan have betydning for kommu- nens prioritering af lærernes arbejdstid og de opgaver, som lærerne skal varetage det kommende skoleår. Hvis enighed ikke kan opnås, gælder bestemmelserne i stk. 2. Stk. 2 Kommune og kreds afholder mindst et årligt møde med skole- ledelser, herunder leder af PPR, og tillidsrepræsentanter med henblik på at indhente fælles viden, jf. stk. 1. Kommunen udarbejder på baggrund heraf og forud for den kommunale redegørelse, jf. § 2, en opsamling af den indhen- tede viden. Kredsen inddrages i udarbejdelsen med henblik på at kvalificere opsamlingen, inden den færdiggøres af kommu- nen. Opsamlingen indgår i drøftelsen på samarbejdsmødet, jf. § 2, stk. 2. Bemærkning Det er forudsat, at kredsen har den fornødne tid til at kvalificere opsamlingen. Stk. 3 Ungdomsskoler, sprogcentre, selvstændige kommunale insti- tutioner i henhold til lov om specialundervisning for voksne, døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige institutioner for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) er ikke omfattet af § 3. Bemærkning For samarbejdet mellem kommune og hhv. ungdoms- skoler og sprogcentre henvises til § 2a. |
§ 4. Samarbejde på skoleni- veau (Bilag A) | Stk. 1 Grundlag for ledelsens prioriteringer Skoleledelse og tillidsrepræsentant drøfter hvilke målsætnin- ger, ledelse og lærere vil arbejde for i det kommende skoleår, og ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid. Ledelsen har forud for drøftelsen skriftligt til tillidsrepræsentanten udle- veret grundlaget for ledelsens prioriteringer, herunder indivi- duel forberedelse, det forventede gennemsnitlige undervis- ningstimetal, de enkelte prioriterede indsatser og opgaver samt prioriteringernes eventuelle betydning for lærernes øv- rige opgaver. |
Side 7 af 31
For selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om specialundervisning for voksne, døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige in- stitutioner for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) omfatter grundlaget endvidere kommunale beslutninger, som har konsekvens for prioriteringer af lærernes arbejdstid i det kommende skoleår, herunder kommunalt initierede projekter. Bemærkning Grundlaget skal give indblik i og forståelse for ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid. Der er ikke fastsat bestemte krav til, hvordan grundlaget udformes. Ved selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om specialundervisning for voksne, døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige institutioner for særligt tilrettelagt ung- domsuddannelse (STU) beskriver skolen, hvad der er in- deholdt i undervisningstimetallet. Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammen- hæng mellem lærernes arbejdstid og opgaver samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse. Samarbejdet tilrettelægges under hensyntagen til den konkrete skolestruktur og organisering. Stk. 2 Skoleplan Ledelsen udarbejder på baggrund af drøftelsen et forslag til en skoleplan, som indeholder ledelsens prioriteringer, grund- laget for prioriteringerne, overordnede beskrivelser af de prio- riterede indsatser og opgavers indhold, klasselæreropgaven, hvad der forstås ved individuel forberedelse samt antal lærere på skolen. Bemærkning Klasselæreropgaven kan fordeles på flere. Stk. 3 Skoleledelse og tillidsrepræsentant drøfter endvidere, hvordan der sikres transparens i planlægningen og opgavefordelingen. Ledelsen fastlægger efter drøftelse med tillidsrepræsentanten principper for lærernes tilstedeværelse, mødeaktiviteter og balance mellem den enkelte lærers selvtilrettelæggelse af ar- bejdstiden og det fælles kollegiale samarbejde. |
Side 8 af 31
Bemærkning For selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om specialundervisning for voksne, døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige institutioner for særligt tilrettelagt ung- domsuddannelse (STU) beslutter ledelsen efter drøftelse med tillidsrepræsentanten, hvilke principper det er rele- vant at fastsætte, jf. stk. 3, 2. pkt. Stk. 4 Samarbejdsmøde Målsætningerne og skoleplanen præsenteres på et møde xxx- xxx skoleledelsen og lærerne med henblik på, at lærerne kan kvalificere målsætningerne og skoleplanen forud for, at ledel- sen træffer endelig beslutning. Bemærkning Skoleplanen bidrager til en kvalificeret drøftelse af prio- riteringerne af lærernes arbejdstid samt prioriteringer- nes eventuelle betydning for lærernes øvrige opgaver. Ledelse og tillidsrepræsentant kan aftale alternative fremgangsmåder for at inddrage lærerne og sikre trans- parens i ledelsens planlægning og prioriteringer af læ- rernes arbejdstid. Parterne er enige om, at tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige og tilstrækkelige tid til samarbejdet, jf. også § 14, stk. 2 i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Stk. 5 Samarbejde for lærere ansat i pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) Leder og tillidsrepræsentant drøfter hvilke målsætninger, le- delse og lærere vil arbejde for i det kommende år, og ledel- sens prioriteringer af lærernes arbejdstid. Ledelsen har forud for drøftelsen skriftligt til tillidsrepræsentanten udleveret grundlaget for ledelsens prioriteringer, samt hvad der forstås ved individuel forberedelse. Ledelsen beslutter efter drøftelse med tillidsrepræsentanten, hvilke principper der er relevante at fastlægge fx principper for lærernes tilstedeværelse, møde- aktiviteter og balance mellem den enkelte lærers selvtilrette- læggelse af arbejdstiden og det fælles kollegiale samarbejde. Bemærkning Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammen- hæng i lærernes arbejdstid og opgaver samt for de læ- rere i PPR, der varetager tale-/høre-undervisning af ele- ver, et rimeligt forhold mellem undervisning og forbere- delse. |
Side 9 af 31
Lærere i PPR er ikke omfattet af stk. 1-4. | |
Arbejdstiden i et skoleår udgør for fuldtidsbeskæftigede 1924 timer, inkl. ferie og helligdage, som falder på mandag til fre- dag. Arbejdstiden opgøres en gang årligt, men administreres som netto 1680 timer hvert skoleår for en fuldtidsbeskæfti- get. Bemærkning Et skoleår regnes typisk fra den 1. august til den 31. juli det efterfølgende år. Ved sprogcentre vil skoleåret ty- pisk regnes fra den 1. januar til den 31. december. Helligdage er skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. på- skedag, st. bededag, Xxxxxx xxxxxxxxxxxxxx, pinsedag, 2. pinsedag, juledag, 2. juledag og nytårsdag. | |
Stk. 1 Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fre- dag, inden for den daglige arbejdstid kl. 7.30-17.00. Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet. Bemærkning Det er forudsat, at ledelsen tager hensyn til den ansatte ved den konkrete arbejdstilrettelæggelse, herunder ved så vidt muligt at undgå skæv arbejdsbelastning ud over det, der følger af, at arbejdstiden er fordelt på færre uger som konsekvens af antallet af elevernes undervis- ningsdage. Ved sprogcentre, hvor aftenundervisning er en forud- sætningsmæssig aktivitet, er det forudsat, at ledelsen tager hensyn til den ansatte, herunder ved kun undta- gelsesvist at planlægge morgentimer efter aftenunder- visning. Stk. 2 For fuldtidsbeskæftigede tilrettelægges den daglige arbejdstid på anvendte arbejdsdage med mindst 4 timer. Dette regule- res forholdsmæssigt med ansættelsesgraden. Bemærkning Deltidsbeskæftigede kan tilrettelægges med en lavere daglig arbejdstid ved enighed mellem lederen og lære- ren. Stk. 3 Ændringer i den planlagte arbejdstid uden for tidsrummet fra |
Side 10 af 31
kl. 7.30 til kl. 16.30 skal varsles med mindst 4 uger, medmin- dre andet aftales med tillidsrepræsentanten. Ledelsen kan undtagelsesvis med et kortere varsel beslutte at ændre den planlagte arbejdstid, således at et starttidspunkt er tidligere og/eller sluttidspunktet senere end tidsrummet fra kl. 7.30 til kl. 16.30. Bemærkning Med undtagelsesvis forstås ændringer, som ikke er sy- stematiske. Stk. 4 Der er indgået aftale om dispensation fra hviletid/fridøgn, jf. Protokollat 1 om hviletid og fridøgn for lærere. | |
§7 Opgaveover- sigten (Bilag B) | Stk. 1 Efter drøftelse med læreren udarbejder ledelsen en opgave- oversigt, der angiver de opgaver, som læreren påtænkes at anvende sin arbejdstid på i normperioden. Opgaveoversigten er et udtryk for alle forventede opgaver i den samlede nettoarbejdstid. Bemærkning Opgaverne skal fremgå af opgaveoversigten med en så tilstrækkelig detaljeringsgrad, at opgaveoversigten kan danne grundlag for, at ledelse og lærer sammen kan vurdere sammenhængen mellem lærerens tid og opga- ver. Mindre opgaver kan samles i mere overordnede op- gavekategorier. En kategori kan være ”diverse mindre opgaver på skolen”. Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammen- hæng mellem lærerens arbejdstid og opgaver samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse. Stk. 2 På opgaveoversigten anføres endvidere den planlagte tid til fag-faglig og understøttende undervisning samt øvrige opga- ver, som udløser undervisningstillæg, i et samlet tal. Herun- der medregnes det udvidede undervisningsbegreb samt esti- meret tid til individuel forberedelse, pausetid, elevtilsyn, klas- selærertid, fælles møder, kurser og til opgaver, som ledelsen skønner til mindst 20 timer. Opgaver af mindre størrelse end 20 timer kan samles i puljer på opgaveoversigten fx tilsyn i faglokaler mm. Bemærkning |
Side 11 af 31
Den estimerede tid på opgaveoversigten er vejledende. Det er ikke hensigten, at opgaveoversigten skal føre til et utilsigtet tællen af tid. Ved fastsættelsen af antal undervisningstimer tages højde for, om læreren er deltidsbeskæftiget og/eller har nedsat tid som følge af aldersreduktion, efter- og vide- reuddannelsesaktiviteter samt større hverv og funktio- ner. For deltidsbeskæftigede mv. drøftes endvidere den på- gældendes deltagelse i fælles aktiviteter, møder, team- samarbejde mv. Stk. 3 Den endelige opgaveoversigt udleveres til læreren senest på sidste arbejdsdag før lærernes sommerferie. Stk. 4 Ledelsen og tillidsrepræsentanten kan aftale en anden model for udarbejdelsen af opgaveoversigten, som kan danne grundlag for, at ledelse og lærer sammen kan vurdere sam- menhængen mellem lærerens tid og opgaver. Opgaveoversig- ten udarbejdes i TRIO. Se eksempel for opgaveoversigt. (Bi- lag B). Bemærkning En lokal model kan tilpasses de lokale forhold på skolen og bidrage til at skabe lokalt ejerskab |
Side 12 af 31
Stk. 1 Undervisning, fælles aktiviteter og øvrige opgaver skal plan- lægges på en måde, som muliggør, at lærerens forberedel- sestid afvikles som sammenhængende og effektiv tid. Bemærkning Forberedelse planlægges ikke til at ligge i elevpauser, hvor læreren har undervisning umiddelbart før og efter elevpausen. Elevpauser anvendes typisk til fx elevkon- takt i tilknytning til undervisningen, klargøring og opryd- ning, skift af undervisningslokale, akut opstået behov for forberedelse i forbindelse med vikartime, rekreative formål, kopiering, sparring med kollegaer, beskeder til forældre, gårdvagt, eller lign. Stk. 2 Hvis læreren oplever, at den individuelle forberedelsestid re- duceres, har læreren mulighed for at bede ledelsen om at pla- cere forberedelsestiden. Den placerede individuelle forbere- delsestid kan kun i særlige tilfælde som følge af uforudset, akut opstået behov anvendes til andre formål. Bemærkning Det er ledelsens ansvar i samarbejde med læreren, at lærerens forberedelsestid ikke nedprioriteres og forsvin- der i løbet af normperioden. Forberedelse: Der beregnes 50 pct. til forberedelse af den estimerede tid til fag-faglig og understøttende undervisning. Herudover drøftes lokalt med TR og individuelt med den en- kelte lærer i forhold til forberedelsestid: - Øvrige undervisningsopgaver som udløser undervisningstil- læg. - Øvrige opgaver uden undervisningstillæg fx administrations- tid i forbindelse med elevrådsarbejde. | |
Hvis der i løbet af normperioden opstår nye større opgaver el- ler større ændringer af en opgaves indhold eller omfang, be- slutter lederen efter dialog med læreren, hvilken konsekvens den nye opgave/ændringen af opgaven har for lærerens sam- lede opgaver. Bemærkning Ledelsen kan fx beslutte at ned- eller bortprioritere op- gaver, at justere måden hvorpå opgaver løses, at opga- |
Side 13 af 31
ver omfordeles til andre lærere, at lærerens nye sam- lede opgaver i forbindelse med opgørelse af lærerens arbejdstid ved normperiodens udløb vil kunne medføre overtid, hvis der ikke sker ændringer senere i perioden. I dialogen mellem leder og lærer iagttages et hensyn til at understøtte et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse. Ved manglende enighed om, hvorvidt der er tale om en ny større opgave eller større ændringer af en opgaves indhold eller omfang, inddrages tillidsrepræsentanten. Ledelsen orienterer læreren skriftligt om ændringens konsekvens for lærerens samlede opgaver. | |
§ 10. Nyuddan- nede lærere og nye børnehave- klasseledere | Ved opgavefordeling tages særligt hensyn til nyuddannede med henblik på at understøtte nyuddannedes mulighed for at få en god start på lærerlivet. Som nyuddannet kan man ikke have mere end max 750 skemalagte timer (fagfaglig under- visning og understøttende undervisning). Ovenstående gælder også for børnehaveklasseledere som er nye i opgaven/ansatte, dog med et max på 810 skemalagte timer. Bemærkning Der skal være opmærksomhed på antallet af undervis- ningstimer, at undervisningsopgaverne falder inden for nyuddannedes forudsætninger og erfaring med faget, at begrænse antallet af fag og klasser. Der skal også ska- bes rum for, at nyuddannede kan reflektere over egen og andres praksis med henblik på udvikling i forhold til undervisningsopgaven, forældresamarbejde, inklusion samt samarbejde med PPR og øvrige kommunale perso- nalegrupper. Nyuddannede lærere/børnehaveklasseledere er læ- rere/børnehaveklasseledere med mindre end to års be- skæftigelse som lærer/børnehaveklasseleder. |
Stk. 1. For ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år, gælder føl- gende: a) For lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen og for lærere ved ungdomskostskoler, der er fyldt 60 år og anmoder herom, nedsættes arbejdstiden med 175 timer årligt for fuldtidsbeskæftigede. For deltidsbeskæftigede og for an- satte frikøbt til organisationsarbejde reduceres de 175 timer forholdsmæssigt. b) For lærere ved selvstændige kommunale |
Side 14 af 31
institutioner for voksenspecialundervisning, der er fyldt 60 år og anmoder herom, nedsættes arbejdstiden med 21 minutter for hver 60 minutters undervisning. Nedsættelsen gives i den normperiode, hvor undervisningen er placeret. Stk. 2. Nedsættelsen af arbejdstiden sker fra den normperiode, hvor den ansatte fylder 60 år. Stk. 3. Der kan ikke gives overarbejdsbetaling i de normperioder, hvor arbejdstiden er nedsat. Hvis normen overskrides, af- spadseres de overskydende timer i den efterfølgende normpe- riode i forholdet 1:1. | |
Stk. 1 Lærere har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang. Læ- reren optjener fortsat fuld pensionsret i forhold til hidtidig be- skæftigelsesgrad. Stk. 2 Deltidsbeskæftigede har ret til en forholdsmæssig arbejdstids- nedsættelse. Stk. 3 Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori læreren fylder 60 år. | |
Stk. 1 Den præsterede arbejdstid opgøres således: 1. Arbejdsdage medregnes med tiden mellem start- og slut- tidspunkt for arbejdstiden. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time og den ansatte står til rådig- hed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet. Bemærkning I arbejdstiden medregnes også arbejdstimer, som ikke er tidsmæssigt placeret af ledelsen. Ledelse og tillidsre- præsentant aftaler den praktiske håndtering af, hvordan eventuel selvtilrettelagt tid medregnes i arbejdstidens opgørelse, herunder ved dage med ret til fravær, jf. punkt 2. |
Side 15 af 31
Håndteringen kan fx ske ved, at læreren registrerer ar- bejdstiden, eller at læreren på forhånd meddeler, hvor- når timerne præsteres. Arbejdstimer, som er godkendt af ledelsen eller har væ- ret nødvendige af hensyn til en forsvarlig varetagelse af arbejdet, fx tilfældig forlængelse af et forældremøde el- ler en akut opstået opgave i forbindelse med en elev, indgår i opgørelsen. 2. Dage med ret til fravær med løn medregnes med det an- tal arbejdstimer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag. Bemærkning I det antal arbejdstimer, som den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag, medregnes også arbejds- timer, der ikke er tidsmæssigt placeret af ledelsen. Så- fremt intet andet er aftalt mellem ledelse og tillidsre- præsentant jf. punkt 1, medregnes den gennemsnitlige arbejdstid pr. anvendt arbejdsdag i normperioden. Fravær med ret til løn er fx sygedage og tjenestefrihed med løn. Ved længerevarende fravær af mere end 4 ugers varighed, fx sygefravær og fravær af familiemæs- sige årsager, medregnes for fuldtidsbeskæftigede 7,4 ti- mer. 3. Afviklede ferietimer medregnes. 4. Helligdage, som falder på mandag til fredag, medregnes med 7,4 timer pr. dag for fuldtidsbeskæftigede. 5. Afspadsering, som er afviklet i normperioden, medreg- nes. 6. Aldersreduktion medregnes, jf. § 11. 7. Arbejdstimer, der er medgået til kombinationsbeskæfti- gelse i normperioden efter de herom fastsatte regler, medregnes. 8. Lejrskoler, studieture mv. (arrangementer med overnat- ning), der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden med 14 arbejdstimer og 10 timers rådig- hedstjeneste pr. døgn. Udrejse- og hjemrejsedage medregnes ud fra konkret op- tælling, således at der først medregnes op til 14 arbejds- |
Side 16 af 31
timer og herefter medregnes op til 10 timer med rådig- hedstjeneste. Rådighedstjeneste medregnes i arbejdsti- den med 1/3 eller udbetales med sædvanlig timeløn gange 1/3 ved førstkommende lønudbetaling efter regi- strering. Bemærkning Ved døgn forstås i denne sammenhæng kalenderdøgn, dvs. 24 timer fra døgnets begyndelse kl. 00.00 til det efterfølgende døgns begyndelse kl. 00.00. Rådighedstjeneste medregnes med 1/3 pr. døgn, uanset om den ansatte tilkaldes til effektiv tjeneste under rå- dighedstjenesten. Rejsetid i forbindelse med lejrskoler, studieture m.v. (arrangementer med overnatning) medregnes efter nr. 8, ikke efter nr. 9. 9. Rejsetid i forbindelse med tjenesterejser medregnes, dog højst med 13 timer pr. døgn. Bemærkning Rejsetiden medregnes fuldt ud for rejser i såvel ind- som udland, men højst med 13 timer pr. døgn. Begrænsningen på de 13 timer gælder kun for selve rej- setiden. Ved døgn forstås i denne sammenhæng arbejdsdøgnet, dvs. 24 timer regnet fra den pågældende arbejdsdags begyndelse. 10. Tilkald med mindre end 24 timers varsel medregnes med mindst 3 timer. Bemærkning Ved »tilkald« forstås, at den ansatte skal møde op på arbejdsstedet. 11. Arbejdstimer, der er medgået til aftalt frikøb til organisa- tionsarbejde, medregnes. Bemærkninger til stk. 1 Arbejdstiden opgøres i timer og minutter, og der foreta- ges ingen afrunding ved opgørelsen af den præsterede arbejdstid. Stk. 2 Skal der på grund af til- eller fratræden i løbet af skoleåret fo- retages en opgørelse af arbejdstiden, opgøres den i forhold til en normberegning på grundlag af 7,4 timer pr. kalenderdag i |
Side 17 af 31
normperioden ekskl. lørdage og søndage i ansættelsesperio- den. Stk. 3 Lærere i folkeskolen og i ungdomsskolens heltidsundervis- ning, der skal gennemføre mundtlige udtræksprøver som ek- saminator og censor ved folkeskolens 9. klasses afgangs- prøve, kan afregnes for opgaven på to måder: a) Opgaven medregnes i arbejdstiden, jf. stk. 1. b) Opgaven betales med en særlig timetakst, hvorved ti- den til opgaven holdes uden for arbejdstidsopgørelsen. Timetaksten udgør 208,00 kr. (31/3 2000-niveau) pr. time. Timetaksten er pensionsgivende for overens- komstansatte, dog undtaget overenskomstansatte læ- rere, som har ret til tjenestemandslignende pension. Stk.4 Ledelsen udleverer til læreren en opgørelse over den præste- rede arbejdstid ved årets afslutning dvs. pr 31.7. og ved fra- trædelse o. lign. | |
Stk. 1. Hvis den præsterede arbejdstid har oversteget arbejdstiden for normperioden, jf. § 5, godtgøres timerne med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct. Stk. 2. Deltidsbeskæftigedes arbejdstimer, der ikke overstiger ar- bejdstiden for fuldtidsbeskæftigelse, jf. § 5, godtgøres dog kun med afspadsering af samme varighed eller med almindelig timeløn. Bemærkning Overarbejde og merarbejde skal være pålagt eller nødven- digt af hensyn til en forsvarlig varetagelse af tjenesten. Timelønnen beregnes som 1/1924 af årslønnen inkl. funktions- og kvalifikationsløn på udbetalingstidspunk- tet. | |
Stk. 1. Afspadsering skal gives i den efterfølgende normperiode. Bemærkning |
Side 18 af 31
Afspadsering gives som sammenhængende tid af mini- mum 4 timers varighed, medmindre andet aftales xxx- xxx leder og lærer. Resttimer gives som sammenhæn- gende tid. Kan afspadseringen ikke gives i den efterfølgende norm- periode, ydes i stedet overarbejdsbetaling ved den førstkommende lønudbetaling. Stk. 2. Afspadseringstidspunktet skal varsles mindst 72 timer i forve- jen. Stk. 3. Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begyn- der, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadse- ringen. | |
. | Stk. 1 For arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 06 eller i weekender, på søgnehelligdage, grundlovsdag efter kl. 12 samt juleaf- tensdag efter kl 14 ydes et tillæg svarende til 25 pct. af net- |
totimelønnen inkl. faste tillæg. | |
Den lokale forhåndsaftale om løn indeholder en aflønning sva- | |
rende til 40 timer for ulempegodtgørelse jf. ovenstående. | |
Stk. 2 | |
Ulempegodtgørelse efter stk. 1 kan efter aftale mellem ledel- | |
sen og den ansatte konverteres til afspadsering. | |
Stk. 3 | |
Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begyn- | |
der, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadse- | |
ringen. | |
Bemærkning | |
Ulempetillægget ydes for arbejde, der efter ordre eller | |
godkendt tjenestefordeling udføres i følgende tidsrum: | |
Hverdage: | |
Fra kl. 17 til kl. 06 (inkl. mandag morgen). | |
Weekender: | |
Xxx xxxxxx kl. 00 til søndag kl. 24. | |
Søgnehelligdage: | |
Fra kl. 00 til 24. | |
Grundlovsdag: | |
Fra kl. 12 til kl. 24. |
Side 19 af 31
Juleaftensdag: Fra kl. 14 til kl. 24. Tillæg efter §15 udbetales uafhængigt af eventuel over- arbejdsgodtgørelse efter de almindelige regler eller eventuel weekendgodtgørelse efter §16. Ulempetillæg udbetales efter afvikling ved den først- kommende lønudbetaling efter registrering, medmindre andet aftales. | |
Stk. 1 Arbejde i weekender eller på søgnehelligdage godtgøres med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct. Er indeholdt i den lokale forhåndsaftale om løn svarende til 40 timer. Stk. 2 Arbejdstid, der godtgøres efter stk. 1, indgår ikke i arbejds- tidsopgørelsen efter §12. Stk. 3 Der ydes herudover tillæg efter §15. Stk. 4 Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begyn- der, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadse- ringen. Bemærkning til §16 Weekendgodtgørelsen ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tjenestefordeling udføres i tidsrummet fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24 og på søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 24. Arbejde i weekender eller på søgnehelligdage udløser et tillæg på 50 pct., uanset om der er tale om almindelig tjeneste, pålagt over- eller merarbejde eller en deltids- beskæftigets ekstraarbejde inden for fuldtidsnormen. Godtgørelse i form af afspadsering kan gives såvel før som efter den pågældende weekend eller søgnehellig- dag (omlægning af tjenesten). Afspadseringen medregnes på afviklingstidspunktet i ar- bejdstidsopgørelsen som anden afspadsering, jf. §14. |
Side 20 af 31
Hvis afspadseringen ikke gives i den efterfølgende normperiode, ydes i stedet kontant godtgørelse ved den efterfølgende lønudbetaling. Der ydes ikke herudover erstatningsfridage, kompensa- tion for mistede fridage eller godtgørelse for over- eller merarbejde. Ved arbejde i weekenden ydes både tillæg efter §15 og weekendgodtgørelse efter §16. | |
Stk. 1 For tjeneste, der er opdelt i 3 dele, betales et tillæg på 54 kr. pr. gang (31/3 2000-niveau). Stk. 2 Ved delt tjeneste, hvis samlede varighed inkl. de mellemlig- gende timer overstiger 11 timer, betales et tillæg på 5,82 kr. pr. time (31/3 2000-niveau) for den del af tjenesten, der lig- ger ud over 11 timer. Tillægget betales pr. påbegyndt halve time. Bemærkning Ved beregningen af den delte tjenestes samlede varig- hed medregnes mellemliggende timer, hvor den ansatte har fri. Tillægget betales kun for timer, der ligger ud over 11. | |
Stk. 1 Der ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 127,33 kr. (31/3 2000-niveau) pr. påbegyndt dag for deltagelse i lejrskoler, hytteture, studieture mv. (arrangementer med overnatning). Tillægget ydes i stedet for ulempegodtgørelse, jf. § 15. Stk. 2 Afvikles arrangementer, jf. stk. 1, på lørdage, søndage og helligdage, ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 289,62 kr. (31/3 2000-niveau) pr. påbegyndt dag. Tillægget ydes i ste- det for ulempegodtgørelse, jf. § 15, og weekendgodtgørelse, jf. § 16. | |
Stk. 1 Der kan lokalt indgås aftaler om arbejdstidsregler, som fravi- ger eller supplerer denne aftale. |
Side 21 af 31
Bemærkning Der henvises til rammeaftale om decentrale arbejdstids- aftale (04.82) samt aftale om konvertering af ulempetil- læg (04.86). Stk. 2 Protokollat 1 om hviletid og fridøgn kan ikke fraviges ud over det, der følger af protokollatet. Ud over suppleringer og fravigelser anført ved de enkelte pa- ragraffer i A20 er der mellem Aabenraa Kommune og Aaben- raa Lærerkreds aftalt følgende: Lederstyret Vikarpulje Den enkelte lærer kan efter dialog med sin leder få en pulje på op til 30 timer, der tiltænkes vikararbejde. Timer tælles ikke som undervisningstid, før undervisningstiden er konkret forbrugt. Timer, der ikke bruges, tilgår den enkelte lærer til andre opgaver. Puljen er primært tænkt at skulle bruges til dækning af kendt fravær. Det betyder, at den lærer der på- lægges vikararbejde er vidende om dette i god tid, og at den lærer, som bliver vikardækket, som udgangspunkt planlægger undervisningen. Forberedelsen afregnes til én lærer. Der drøftes lokalt mellem SL/TR, hvad ”god tid” er. Timerne i puljen skal som udgangspunkt bruges løbende og være jævnt fordelt over normperioden. Prøveafvikling Det planlægges, at al prøveforberedende undervisning i 9. år- gang udløser prøvedeltagelse samt censorvirksomhed. For 10. årgang kan der gælde særlige forhold. Derfor tages der i op- gaveoversigten højde for den enkeltes deltagelse i prøveafhol- delse i forbindelse med planlægningen og tildelingen af opga- ver. Der henvises i øvrigt til §12 stk. 3.a. Tillidsrepræsentant TR gives forlods 100 timer. Derudover tildeles tre timer pr. ansat lærer på skolerne. Xxxxx gives for alle funktioner og op- gaver, som TR måtte have. På enkelte skoler kan der være brug for to TRer. Her tildeles 75 timer til hver af de to TRer, og de resterende timer forde- les mellem de to efter et lokalt aftalt princip. I forbindelse med skoleårets planlægning meddeler Fællestil- lidsrepræsentanten skolerne, hvilke datoer der er fællesmøder på tværs af skolerne. Disse ligger på onsdage med starttids- punkter klokken 13.00. |
Side 22 af 31
Akut opstået mødevirksomhed på tværs af skolernes tillids- valgte placeres så vidt muligt også onsdage med starttids- punkt klokken 13.00. Tidspunkterne meldes ud, så ledelsen kan tage hensyn til undervisningens gennemførelse. Uforudsigeligt TR-arbejde skal så vidt muligt holdes uden for undervisningstiden. I udarbejdelsen af opgaveoversigten skal der så vidt muligt tages højde for, at hvervene kan udføres, så det ikke forrin- ger den tillidsvalgtes mulighed for at udføre de øvrige ar- bejdsopgaver kvalificeret. Fleksibilitet/Tilstedeværelse Som udgangspunkt sikres alle et minimum af 100 timer pr. fuldtidsansat som den enkelte lærer selv kan tilrettelægge. I den lokale skoleplan drøftes principper for dannelse af xxxxx selvtilrettelagt tid. Der er enighed om, at de opgaver, der fremgår af opgave- oversigterne, opdeles i følgende: • Opgaver, der tidsfastsættes af lederen • Opgaver, der tidsfastsættes i samarbejde mellem læ- rerne og fremgår af skolens kalender • Opgaver, den enkelte selv tilrettelægger I øvrigt henvises til §7 Skemalægning Skemaet skal tilrettelægges sammenhængende jf. §8 Ferie Ferie i Aabenraa kommunes skolevæsen er aftalt til afholdelse på følgende tidspunkter: Uge 42: 2 dage (torsdag-fredag) Juleferie: 3 dage mellem jul og nytår Uge 7: 5 dage Juli: 15 dage (de sidste 3 uger i juli) | |
Stk. 1 Aftalen gælder fra d. 1. august 2021, dog således, at følgende bestemmelser om samarbejde og planlægning gælder fra den 1. januar 2021 med henblik på, at alle dele af aftalen kan virke senest fra skoleåret 2021/2022: Stk. 2 Aftalen kan skriftligt opsiges af aftalens parter med 3 måne- ders varsel til den 31. marts, dog tidligst til d.31. marts 2022. |
Side 23 af 31
Stk. 1 Den daglige hvileperiode kan nedsættes fra 11 til 8 timer op til 12 gange pr. skoleår for den enkelte ansatte. Det kan lo- kalt aftales, at nedsættelsen kan ske op til 20 gange pr. sko- leår. Stk. 2 Delt tjeneste kan ikke overstige en sammenhængende peri- ode på 12 timer, med mindre det aftales lokalt. Stk. 3 Der kan lokalt indgås aftale om, at der kan være op til 12 døgn mellem 2 fridøgn. Stk. 4 Under deltagelse i lejrskoler, studieture mv. (arrangementer med overnatning) ses bort fra kravet om daglig hvileperiode. Såfremt opholdet mv. strækker sig over en weekend, omlæg- ges det ugentlige fridøgn, så der kan være indtil 12 døgn mel- lem 2 fridøgn. Bemærkning til protokollat Såfremt den ansatte vælger ansættelse efter folkeskole- eller ungdomsskoleoverenskomstens timelønsbestemmelse for an- sættelse i ungdomsskolens fritidsundervisning, er denne an- sættelse ikke omfattet af ovenstående begrænsninger. I tilfælde, hvor arbejdsmiljølovens regler om hvileperiode og fridøgn fraviges, skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes passende beskyt- telse. | |
Rådgivning ift. samarbejde på kommuneniveau I tilfælde af, at samarbejdet på kommuneniveau i henhold til aftalens §2, §2a, eller § 3 ikke fungerer, kan hver af de lokale parter anmode om rådgivning hos de centrale parter til at for- bedre samarbejdet. I rådgivningen indgår, at de centrale par- ter anviser mulige løsninger og/eller forslag til det lokale sam- arbejde med henblik på, at de lokale parter med udgangs- punkt heri finder en løsning. De centrale parter bistår i fornø- dent omfang i de lokale drøftelser. Bemærkning Mulige løsninger og/eller forslag kan fx udledes af de centrale parters fælles inspiration fra lokale erfaringer i kommuner eller på skoler, hvor samarbejdet anses for |
Side 24 af 31
velfungerende. Rådgivningsmuligheden for sprogcentre og ungdoms- skoler gælder alene § 2a, hvor de lokale parter er skole- ledelsen/kommunen og den lokale repræsentant for Ud- dannelsesforbundet. Samarbejde på skoleniveau I tilfælde af, at samarbejdet på skoleniveau i henhold til § 4 ikke fungerer, bistår kommunen og den lokale kreds med at forbedre samarbejdet. Bemærkning Ledelsen eller tillidsrepræsentanten kan hver især eller sammen rette henvendelse til kommune og kreds med henblik på bistand. |
Side 25 af 31
Side 26 af 31
Bilag A. Årshjul for samarbejdet med A20
Årshjulet for samarbejdet omkring den ny arbejdstidsaftale har til hensigt at skabe overblik, gennemsigtighed og systematik i arbejdet med den ny arbejdstidsaftale. Års- hjulet giver et samlet og overordnet overblik over de forskellige aktiviteter og perioder for samarbejdssporene i den ny arbejdstidsaftale. Det er en fælles ambition, at vi i ar- bejdet med de forskellige samarbejdsspor, sikrer de bedste vilkår for at lykkes med kerneopgaven. Det kræver, at vi i alle samarbejdsspor udviser rettidig omhu, er på forkant og gør os umage for at overholde deadlines.
I årshjulet henvises løbende til paragrafferne i den ny arbejdstidsaftale. I aftalen kom- menteres de forskellige paragraffer.
Det er væsentligt, at kommentarerne til paragrafferne gives mindst lige så meget op- mærksomhed, når den ny arbejdstidsaftale drøftes.
Skoleleder / TR | Forvaltning/Kreds | Fælles viden på tværs | |
Januar | Efter § 4 stk.1 SL og TR drøfter: - hvilke målsætninger le- delse og lærere vil arbejde for i det kommende sko- leår - ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid På baggrund af drøftelsen: - SL udarbejder et forslag til en skoleplan (§4 stk. 2) SL og TR drøfter endvidere: - hvordan der sikres trans- parens i planlægningen og opgavefordelingen (§4 stk. 3). SL fastlægger efter drøftelsen: - principper for lærernes til- stedeværelse, mødeaktivi- teter og balance mellem selvtilrettelæggelse og det kollegiale samarbejde (§4 stk. 3). | Kursus for ny- uddannede. | |
Februar | SL udarbejder skoleplan På fælles møde mellem SL og LÆR præsenterer SL: - Målsætningerne, princip- perne og skoleplanen med henblik på kvalificering |
Side 27 af 31
forud for, at ledelsen træf- fer endelig beslutning. (§4 stk. 4) SL melder den endelige skoleplan ud slut februar | |||
Marts | Principper for diverse meldes ud til medarbejderne | ||
April | Dialog SL/LÆR | Fælles SL/TR- møde – plan- lægning samt fælles udvikling Frivillige interne forflyttelser | |
Maj | Dialog SL/LÆR Fagfordeling afsluttes 1. dialogmøde om opgaveoversig- ten | ”tvangsforflyt- telser” Kursus for ny- uddannede | |
Juni | Opgaveoversigt udleveres senest sidste arbejdsdag inden lærernes sommerferie | ||
Xxxx | |||
Xxxxxx | XX melder antal nyuddannede ind til forvaltningen | ||
September | Skolechef + Kredsformand + repræsentant fra SL på skole- besøg eller fæl- les møde for SL og TR. Planlægning af kursus for de nyuddannede. | ||
Oktober | Med udgangspunkt i de overordnede mål- sætninger udarbejder forvaltningen en skrift- lig redegørelse til kredsen efter udmel- dingen af det endelige | Ons uge 41: Fælles SL/TR møde Xxxxxx for ny- uddannede. |
Side 28 af 31
budget, som sendes til kredsen (§2 stk. 1) | |||
November | Redegørelsen præsen- teres på et samar- bejdsmøde mellem forvaltning og kreds med det formål, at parterne drøfter priori- teringer af arbejdsop- gaver inden forvaltnin- gens endelige beslut- ning om ressourceud- melding (§2 stk. 2). | ||
December | Forvaltningen udmel- der den økonomiske ramme samt centrale principper til SL |
Side 29 af 31
Bilag B Eksempel på opgaveoversigt
(Indsættes når vi har et konkret eksempel)
Side 30 af 31
Bilag C: Eksempel på Skoleplan
(indsættes når vi har et konkret eksempel)
Side 31 af 31