CIRKULÆRE OM
CIRKULÆRE OM
FORSØG MED NYE LØNSYSTEMER FOR TJENE- STEMÆND/TJENESTEMANDSLIGNENDE ANSATTE i FORSVARSMINISTERIET UNDER FORSVARETS CIVIL ETATS FORHANDLINGSOMRÅDE
Finansministeriet og Tjenestemændenes Centralorganisation II/Forsvarets Civil Etat har den 12. juli 1999 indgået vedlagte aftale om forsøg med nye lønsystemer for tjenestemænd/tjenestemandslignende ansatte kokke, assisterende cafeteriale- dere, cafeterialedere, cafeteriabestyrere og ledende cafeteriabestyrere i Forsvars- ministeriet under Forsvarets Civil Etat forhandlingsområde.
Generelle bemærkninger
1. Der lægges vægt på, at der skabes en sammenhæng mellem den lokale løn- og personalepolitik, herunder f.eks. hensyntagen til ligeløn. Det er derfor vigtigt, at der gives tillidsrepræsentanterne og de lokale ledere gode vilkår for gennemførel- sen af forsøgene. Der henvises generelt til tillidsrepræsentantaftalen og SU- aftalen.
Der er i aftalen taget udgangspunkt i § 6 i rammeaftalen om forsøg med nye lønsystemer, hvorefter forsøget er etableret som et basislønsystem.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
2. Til § 2, stk. 3.
Forhåndsaftaler indebærer, at der ikke vil skulle indgås konkret tillægsaftale mellem ansættelsesmyndigheden og tillidsrepræsentanten, hver gang en eller flere ansatte udfører opgaver/erhverver kvalifikationer, der er omfattet af forhåndsaf- talen.
Hvis der lokalt indgås aftale om, at et tillæg ydes til ansatte, der har gennemført et givent kursus eller en given efteruddannelse, bør alle i den pågældende perso- nalegruppe, for hvem kurset/efteruddannelsen er relevant, have adgang til at gennemgå kurset/efteruddannelsen.
3. Til § 9
Hensyn til f.eks. geografisk betingede lønforhold kan indgå i lokalt aftalte kvalifi- kationstillæg mv., jf. rammeaftalens § 6, stk. 5.
Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at det af bemærkningerne til tillidsrepræ- sentantaftalen fremgår, at tillidsrepræsentanter ikke lønmæssigt og udviklingsmæs- sigt skal stilles ringere end andre ansatte omfattet af nye lønsystemer og derfor skal have samme mulighed for at få tillæg ud over basislønnen, som hvis de havde fuld mulighed for at fungere i deres sædvanlige job.
4. Til § 12
Ad stk. 1-5
Efter § 12, stk. 1, indplaceres tjenestemænd samt tjenestemandslignende ansatte med tjenestemandspensionsrettigheder i pensionsmæssig henseende i den løn- ramme/lønrammeforløb/skalatrinsforløb, der var gældende forud for forsøgets iværksættelse. Dette ”skyggeforløb” lægges til grund for pensionsberegningen i tilfælde af pensionering i forsøgsperioden.
Som led i implementeringen af de konkrete lønforsøg bør de lokale parter på grundlag af gældende klassificeringsaftaler udarbejde en oversigt over den hidtidi- ge klassificering af de stillinger, der omfattes af det nye lønsystem. Personlige klassificeringer markeres med *).
Hvis der i forbindelse med lønændringer indgås aftale om pensionsmæssig indplacering i højere lønramme/lønrammeforløb/skalatrinsforløb, jf. § 12, stk. 5, revideres oversigten i overensstemmelse hermed.
Ved oprettelse af nye/genbesættelse af ledige stillinger i forsøgsperioden skal der tilsvarende – af hensyn til fastlæggelsen af den pensionsmæssige status - indgås aftale om den ”bagvedliggende” klassificering i det hidtidige lønsystem. Oversig- ten ajourføres i overensstemmelse hermed.
Ad stk. 7:
Kompetencen til – som et supplement til tjenestemandspensionsordningen – at aftale pensionsbidrag af varige og midlertidige tillæg i det nye lønsystem efter
reglerne i rammeaftalen af 18. maj 1995 er i forsøgsperioden delegeret til de lokale aftaleparter.
I forbindelse med eventuelle overvejelser om indbetaling af pensionsbidrag af midlertidige tillæg til tjenestemænd, for hvem der ikke i forvejen er oprettet en supplerende pensionsordning, henledes opmærksomheden på, at de hermed forbundne administrationsomkostninger – specielt for så vidt angår mindre og korterevarende tillæg – kan være relativt store i forhold til pensionsbidragsindbe- talingens størrelse og dermed kan reducere pensionsordningens værdi uforholds- mæssigt.
De lokale parter aftaler pensionsbidragets størrelse, dog inden for det i rammeaf- talen angivne maksimum. Arbejdsgiverbidraget udgør 2/3 og egetbidraget 1/3. Tillægsbeløbet justeres for egetbidraget, dvs. at tillægget forinden beregning af pensionsbidragene skal opregnes med værdien af egetbidraget.
Pensionsbidrag kan kun aftales for så vidt angår varige og midlertidige tillæg, og der kan ikke aftales pensionsbidrag af udligningstillæg efter aftalens § 14, stk. 2.
København, den 12. juli 1999 Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Xxxxx Xxxxx-Tolsøe
Bilag Aftale om forsøg med nye lønsystemer for tjene- stemænd og tjenestemandslignende ansatte i For-
svarsministeriet under Forsvarets Civil Etats for- handlingsområde
1. Denne aftale gælder for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte, der bliver omfattet af forsøg med nye lønsystemer med virkning fra den 1. januar 1998 eller senere. Bestemmelserne i aftalen supplerer eller erstatter bestemmel- serne i lønjusteringsaftalen, klassificeringsaftaler og andre lønaftaler.
Stk. 2. Aftalen indgås i øvrigt i henhold til rammeaftalen om forsøg med nye lønsystemer, hvis bestemmelser gælder, hvor intet andet er anført.
Stk. 3. Forsøgene omfatter alle nuværende og fremtidigt ansatte inden for de områder, der omfattes af forsøg.
Lønsystemet mv.
§ 2. Forsøg med lønsystemer etableres - medmindre andet aftales - som et basis- lønsystem, jf. rammeaftalens §§ 6-8 og §§ 10-13, dvs. med en landsdækkende basisløn, der kan suppleres med lokalt aftalte funktions- og/eller kvalifikationstil- læg mv.
Stk. 2. Som led i forsøget kan der endvidere lokalt aftales supplerende resultatba- serede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den enkelte måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede mål er opnået.
Stk. 3. Der kan indgås forhåndsaftaler/aftales retningslinier, hvori kriterierne og formen for lønændringer er fastlagt. Løntillæggene udmøntes i overensstemmelse hermed, når en eller flere ansatte opfylder de aftalte kriterier.
Stk. 4. Overtidsbetaling beregnes på grundlag af en timeløn, der udgør 1/1924 af den samlede faste løn (eksklusiv eventuelt rådighedstillæg) jf. §§ 4 - 9, hvortil lægges et overtidstillæg på 50 pct.
Stk. 5. Ansatte i løngruppe 5 er ikke omfattet af reglerne om højeste arbejdstid. Eventuelt merarbejde godtgøres efter gældende regler i tjenestemændenes ar- bejdstidsaftale.
Basislønninger
§ 3. Bestemmelserne i §§ 4-8 træder i stedet for hidtil gældende klassifi- ceringsaftaler.
Stk. 2. Alle basislønninger er angivet i årligt grundbeløb (niveau 1. oktober 1997).
§ 4. Løngruppe 1 omfatter stillinger som kokke.
Stk. 2. Basislønnen for løngruppe 1 udgør på årsbasis: 194.000 kr.
§ 5. Løngruppe 2 omfatter stillinger som assisterende cafeterialedere.
Stk. 2. Basislønnen for løngruppe 2 udgør på årsbasis: 203.000 kr.
§ 6. Løngruppe 3 omfatter stillinger som cafeterialedere.
Stk. 2. Basislønnen for løngruppe 3 udgør på årsbasis: 208.000 kr.
§ 7. Løngruppe 4 omfatter stillinger som cafeteriabestyrere.
Stk. 2. Basislønnen for løngruppe 4 udgør på årsbasis: 224.000 kr.
§ 8. Løngruppe 5 omfatter stillinger som ledende cafeteriabestyrere.
Stk. 2. Basislønnen for løngruppe 5 udgør på årsbasis: 248.000 kr.
Funktions- og kvalifikationstillæg
§ 9. Der kan lokalt aftales tillæg for særlige funktioner, der varetages i stillingen eller stillingsgruppen.
Stk. 2. Der kan ligeledes lokalt aftales tillæg for kvalifikationer mv., dvs. på grundlag af:
a. Faglige og personlige kvalifikationer.
b. Kvaliteten i opgavevaretagelsen.
c. Balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked.
d. Hensyn til rekruttering og fastholdelse.
Stk. 3. Tillæg efter stk. 1 og 2 kan aftales i form af varige tillæg, midlertidige tillæg eller éngangsvederlag. Tillæggene angives i årlige grundbeløb (niveau 1. oktober 1997).
Arbejdstidsbestemte tillæg
§ 10. Der ydes arbejdstidsbestemte tillæg efter de hidtil gældende regler, medmin- dre andet aftales lokalt.
Lønregulering
§ 11. Basislønnen og funktionstillæg reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved aftale- og overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning, jf. rammeaftalens § 7.
Stk. 2. Tilsvarende gælder for lokalt aftalte kvalifikationstillæg, medmindre andet aftales.
Pension
§ 12. I forsøgsperioden indplaceres tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte med tjenestemandspensionsrettigheder i pensionsmæssig henseende i den lønramme/lønrammeforløb, der var gældende forud for forsøgets iværksættelse med oprykning i overensstemmelse med de hidtil gældende anciennitetsregler.
Stk. 2. For kokke, der var indplaceret i lønrammerne 14/16 før forsøgets start, gælder at de ved pensionering i forsøgsperioden får beregnet tjenestemandspensi- onen, som om de med virkning fra forsøgets start blev oprykket til lønrammerne 16/19.
Stk. 3. For assisterende cafeterialedere, der var indplaceret i lønrammerne 18/19 før forsøgets start, gælder at de ved pensionering i forsøgsperioden får beregnet tjenestemandspensionen, som om de med virkning fra forsøgets start blev opryk- ket til lønramme 19/20.
Stk. 4. Ved pensionering i forsøgsperioden beregnes tjenestemandspensionen herefter på grundlag af den pensionsgivende løn på det skalatrin, hvorpå den pågældende på pensioneringstidspunktet var indplaceret i henhold til stk. 1, 2 og 3.
Stk. 5. Hvis der i forsøgsperioden aftales oprykning til en højere basisløngruppe eller varige tillæg/tillægsforhøjelser for funktioner eller kvalifikationer, der i det hidtidige lønsystem ville have haft form af en oprykning til højere lønram- me/lønrammeforløb, indgår parterne samtidig aftale om, at den ansatte i pensi- onsmæssig henseende indplaceres i den højere lønramme/lønrammeforløb.
Stk. 6. For ansatte, der er fyldt 60 år ved indgåelse af individuelle aftaler om oprykning til højere pensionslønramme/lønrammeforløb i henhold til stk. 5, har ændringen kun virkning for pensionsberegningen, hvis der er forløbet 2 år eller mere mellem aftalens ikrafttrædelsestidspunkt og pensionsbegivenhedens indtræ- den.
Stk. 7. For tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte med tjenestemands- pensionsrettigheder kan der lokalt aftales pensionsbidrag af varige og midlertidige tillæg ydet i henhold til § 9, jf. reglerne i rammeaftale af 18. maj 1995 om pensi- onsbidrag af visse faste tillæg. Det samlede pensionsbidrag indbetales af ansættel- sesmyndigheden til CO II-konto i PFA Pension.
Stk. 8. For tjenestemandslignende ansatte med en forsikringsmæssig bidragsfinan- sieret pensionsordning indbetales pensionsbidrag efter reglerne i den hidtil gæl- dende pensionsordning. Pensionsbidraget beregnes af basislønnen samt af varige tillæg i henhold til § 9. Der indbetales endvidere pensionsbidrag af midlertidige tillæg, medmindre andet er aftalt.
Forhandling om og indgåelse/opsigelse af aftaler
§ 13. Forhandling om og indgåelse/opsigelse af lokale aftaler sker efter reglerne i rammeaftalens §§ 11-13.
Overgangsordning for allerede ansatte
§ 14. Indplacering sker i den løngruppe, hvortil stillingen er henført, jf.
§ 4 - 8.
Stk. 2. Der ydes et særligt tillæg ved overgang til nyt lønsystem, som udligner den eventuelle forskel mellem den tidligere skalaløn og basislønnen i det nye lønsy- stem.
Stk. 3. Eventuelle lokalt eller centralt aftalte tillæg videreføres, indtil de ved lokal aftale eventuelt sammenlægges med tillæg efter stk. 2 eller med lokalt aftalte tillæg efter § 9. Midlertidige tillæg bortfalder som tidligere ved periodens udløb.
Stk. 4. Allerede ansatte, der ikke ved forsøgets iværksættelse oppebærer slutløn i det hidtidige lønforløb, sikres endvidere et tillæg/en tillægsforhøjelse svarende til værdien af førstkommende anciennitetsstigning med virkning fra det tidspunkt, da anciennitetsoprykningen ville være sket efter det hidtidige lønsystem. Tillæg- get/tillægsforhøjelsen ydes dog kun i det omfang, der ikke i forbindelse med overgangen til det nye lønsystem pr. 1. januar 1998 eller senere er aftalt en samlet løn, der er højere end hidtidig løn inkl. førstkommende anciennitetstrin.
Stk. 5. Alle løndele reguleres som anført i § 11, stk. 1. Eventuelle tillæg efter stk. 3, som tidligere har været uregulerede, reguleres dog fortsat ikke.
Stk. 6. Efter overgangen til det nye lønsystem er allerede ansatte omfattet af denne aftales andre bestemmelser.
Øvrige bestemmelser
§ 15 . Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte omfattet af denne aftale er ikke omfattet af lokal- og cheflønsordningen.
Stk. 2. Ansatte, der ikke er omfattet af et forsøg med nye lønsystemer, men som uansøgt flyttes til et område, hvor der er etableret forsøg, er omfattet af reglerne i § 14.
Stk. 3. Hvis en ansat genindtræder i statens tjeneste efter tjenestefrihed, finder reglerne i § 14 tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Hvis en ansat, som er omfattet af et forsøg, uansøgt flyttes til et område, hvor der ikke er indgået aftale om lønforsøg, udbetales der et personligt tillæg til udligning af en eventuel lønforskel. Udligningstillægget bortfalder pr. 1. april 2002, jf. § 16.
Eventuel tilbagegang til hidtidigt lønsystem
§ 16. Hvis denne aftale ikke ved forsøgsperiodens udløb (pr. 1. april 2002) afløses af en ny aftale, der viderefører de nye lønsystemer, overgår alle ansatte
til aflønning i henhold til den lønramme-/lønrammeforløb, der gjaldt forud for forsøgets iværksættelse, dog således at kokke og assisterende cafeterialedere, der forud for forsøgets iværksættelse var indplaceret i henholdsvis lønrammerne 14/16 og 18/19, indplaceres i lønrammerne 16/19 og 19/20 med virkning fra 1. april 1999.
Stk. 2. Ved overgangen skal den enkelte ansatte indplaceres på det skalatrin, som vedkommende ville have opnået, hvis den pågældende ikke havde været omfattet af forsøg.
Stk. 3. Ansatte, for hvem der i forsøgsperioden er aftalt oprykning til en højere basisløngruppe eller varige tillæg/tillægsforhøjelser for funktioner eller kvalifikati- oner, der i det hidtidige lønsystem ville have haft form af en oprykning til højere lønramme, og hvis pensionsmæssige indplacering er reguleret i overensstemmelse hermed, jf. § 12, stk. 5, indplaceres ved tilbagegang til det hidtidige lønsystem i den højere lønramme.
Ikrafttræden og opsigelse
§ 17. Denne aftale træder i kraft pr. 1. april 1999 og er uopsigelig indtil 1. april 2002, hvor den bortfalder.
København, den 12 /7 1999.
Statstjenestemændenes Finansministeriet Centralorganisation II P.M.V.
E.B.
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx Forsvarets Civil Etat
Xxxx Xxxxxxxxx
Xxxxx Xxxxx-Tolsøe