Resultatkontrakt
Resultatkontrakt
2008 – 2010
Konkurrencestyrelsens resultatkontrakt for 2008-2010 Indholdsfortegnelse
1. Præsentation af Konkurrencestyrelsen
3
Økonomi- og Erhvervsministeriets arbejdsprogram 3
2. Strategiske målsætninger, resultatmål og resultatkrav
6
Konkurrencebegrænsende adfærd og regler 7
Konkurrence om offentlige opgaver 12
16
3. Budgetmæssige forudsætninger
17
18
19
Bilag 1. Måling af de strategiske målsætninger
20
Produktgruppe: Konkurrencebegrænsende adfærd og regler 20
Produktgruppe: Konkurrence om offentlige opgaver 22
Bilag 2. Xxxxx xxxxx, sagsbehandlingstider og kundetilfredshed
24
1. Præsentation af Konkurrencestyrelsen
Økonomi- og Erhvervsministeriets mission
Det er Økonomi- og Erhvervsministeriets opgave at skabe fremtidsrettede vækstvilkår for borgere og virksomheder i en stadig mere global verden
Konkurrencestyrelsens mission: Konkurrencestyrelsens opgave er at fremme velstand og fornyelse gennem effektiv konkurrence og effektive, gennemsigtige markeder
Det er Konkurrencestyrelsens mission at fremme velstand og fornyelse gennem effektiv konkurrence og effektive, gennemsigtige markeder. Konkurrencestyrelsens mission bidrager til Økonomi- og Erhvervsministeriets mission, fordi konkurrence er en vigtig drivkraft for vækst, velstand og fornyelse overalt i samfundet både for borgere og for virksomheder.
Økonomi- og Erhvervsministeriets vision
At opnå Europas bedste vækstvilkår, så det er attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed i Danmark
Konkurrencestyrelsens vision:
At forbrugerne har adgang til et bredt udbud af varer og tjenesteydelser til de lavest mulige priser i forhold til kvaliteten
En effektiv samfundsøkonomi, hvor der er konkurrence både i og imellem den private og offentlige sektor, giver grobund for opstart af nye virksomheder og udbud af nye produkter og tjenesteydelser. Dette er til gavn for vækstvilkårene i Danmark og dermed også for danske virksomheder og borgere.
Økonomi- og Erhvervsministeriets arbejdsprogram
Økonomi- og Erhvervsministeriet har et fælles arbejdsprogram, som angiver de større strategiske mål, som koncernen samlet arbejder efter, for derved at efterleve ministeriets mission og indfri ministeriets vision. Arbejdsprogrammet angiver også årlige resultatmål for ministeriets indsats for at nå de langsigtede strategiske mål.
På Konkurrencestyrelsens område indeholder arbejdsprogrammet følgende strategiske mål:
• ”Konkurrencen i Danmark skal være på højde med de bedste OECD-lande i 2010”.
• ” De danske priser på varer skal i 2010 være på niveau med andre sammenlignelige lande. De danske priser på tjenesteydelser med international dimension skal i 2015 være på niveau med andre sammenlignelige lande”.
• "Andelen af brancher med konkurrenceproblemer skal nedbringes, så de udgør maksimalt 10 procent af den samlede værdiskabelse i 2015”.
• ”At det offentlige skal konkurrenceudsætte mindst 25 procent af sine opgaver i
2010”.
Igennem hele kontrakten angives, når et resultatkrav er identisk med eller bidrager til opfyldelsen af et årligt resultatmål i arbejdsprogrammet.
Konkurrencestyrelsen er sekretariat for Konkurrencerådet, som er et uafhængigt råd, hvis medlemmer udnævnes af Økonomi- og Erhvervsministeren. Konkurrencestyrelsen udfører Konkurrencerådets beslutninger og varetager den daglige administration af konkurrenceloven. Konkurrencestyrelsen forelægger de sager, som det påhviler Konkurrencerådet at behandle, eller som styrelsen i øvrigt finder, bør forelægges rådet. De sager, som ikke forelægges rådet, afgør styrelsen på rådets vegne i overensstemmelse med rådets praksis og anvisninger. Økonomi- og Erhvervsministeren har ikke kompetence i de sager, der er omfattet af Konkurrencerådets kompetence.
Energienhederne i Konkurrencestyrelsen betjener Energitilsynet, som er en uafhængig myndighed, hvis medlemmer udpeges af Klima- og Energiministeren. Energitilsynet fører tilsyn med lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om naturgasforsyning, som vedrører fastsættelse af priser, leveringsbestemmelser og gennemsigtighed på de tre energiområder. Klima- og Energiministeren har ikke kompetence i de sager, der er omfattet af Energitilsynets kompetence.
I kartelsager planlægger og gennemfører Konkurrencestyrelsen kontrolundersøgelser og foretager evt. en yderligere undersøgelse af sagen. Hvis styrelsen vurderer, at sagen kan bære en straffesag, oversendes sagen til Statsadvokaturen for Økonomisk Kriminalitet (SØK), som herefter overtager sagen. Ansøgninger om straflempelse (leniency) behandles af Konkurrencestyrelsen og SØK efter de regler og procedurer, der er indført ved lov nr. 572 af 6. juni 2007.
Opgavehierarki
Konkurrencestyrelsens opgavehierarki viser vejen fra styrelsens mission og vision og ned til hvert enkelt produkt i styrelsen. Opgavehierarkiet viser således, hvordan hvert enkelt produkt bidrager til de overordnede strategier og styrelsens vision og mission. Opgavehierarkiet er bygget op omkring styrelsens hovedopgaver.
Konkurrencestyrelsens opgavehierarki 2008
Mission | Konkurrencestyrelsens opgave er at fremme velstand og fornyelse gennem effektiv konkurrence og effektive, gennemsigtige markeder | ||
Vision | Konkurrencestyrelsens vision er, at forbrugerne har adgang til et bredt udbud af varer og tjenesteydelser til de lavest mulige priser i forhold til kvaliteten | ||
Opgaver | Stærk konkurrence | Effektiv infrastruktur | |
Produkt- grupper | Konkurrencebegrænsende adfærd og regler | Konkurrence om offentlige opgaver | Energi mv. |
Produkter | Ministerbetjening | Ministerbetjening | Ministerbetjening |
Departementsbetjening | Departementsbetjening | Departementsbetjening | |
Sekretariatsbetjening | Sekretariatsbetjening | Sekretariatsbetjening | |
Lov og regelarbejde | Lov og regelarbejde | Lov og regelarbejde | |
EU og internationalt samarbejde | EU og internationalt samarbejde | Afgørelser | |
Analyser og redegørelser | Analyser og redegørelser | EU og internationalt samarbejde | |
Afgørelser | Afgørelser | Analyser og redegørelser | |
§ 2, stk. 5 henvendelser | Vejledende udtalelser | Rådgivning, vejledning og information | |
Rådgivning, vejledning og information | Rådgivning, vejledning og information | Retssager | |
Politianmeldelser | Ankesager | Ankesager | |
Ankesager | Retssager | ||
Retssager | Klagenævnssager | ||
Ledelse, administration og IT | |||
2. Strategiske målsætninger, resultatmål og resultatkrav
Oversigten nedenfor viser en sammenhæng mellem opgaver, produktgrupper, strategiske målsætninger, udvalgte produkter, resultatmål og budget.
Alle mål i resultatkontrakten skal revurderes, hvis bevillingen på FL08 afviger væsentligt fra, hvad der er forudsat i FFL08.
Nr. | Produkt og Resultatmål | Vægt i pct. | Budget uden/ med fællesudgifter i mio. kr. |
Opgave: Konkurrence | 56.484.287 /68.50.000 | ||
Produktgruppe: Konkurrencebegrænsende adfærd og regler | |||
- ”De danske priser på varer skal i 2010 være på niveau med andre sammenlignelige lande”. - ”De danske priser på tjenesteydelser med international dimension skal i 2015 være på niveau med andre sammenlignelige lande”. I 2010 skal prisforskellen være reduceret med mindst 3 indekspoint i forhold til det offentliggjorte niveau i Konkurrenceredegørelse 2007 (indeks 113)”. - "Andelen af brancher med konkurrenceproblemer skal nedbringes, så de udgør maksimalt 10 procent af den samlede værdiskabelse i 2015. I 2010 skal andelen af brancher med konkurrenceproblemer være nedbragt, så deres andel af værdiskabelse maksimalt udgør 13 pct.” | 49.283.318 /59.789.532 | ||
- ”At Danmark frem til 2010 ikke taber statsstøttesager i EU”.1 | |||
1 | Afgørelser - Effektiv håndhævelse af konkurrencelovgivningen | 00 | 00.000.000 /00.000.000 |
2 | § 2, stk. 5 henvendelser samt Rådgivning, vejledning og information - Færre konkurrencebegrænsende regler | 7 | 1.164.764 /1.415.397 |
3 | Lov og regelarbejde – Mere effektiv fusionskontrol | 16 | 594.856 /722.857 |
4 | Analyser og redegørelser - En dagsordensættende Konkurrenceredegørelse 2008 | 11 | 2.060.212 /2.444.030 |
5 | Rådgivning, vejledning og information - Færre EU-statsstøttesager | 9 | 1.784.568 /2.168.570 |
Produktgruppe: Konkurrence om offentlige opgaver - ”At det offentlige skal konkurrenceudsætte mindst 25 procent af sine opgaver i 2010” - ”At konkurrencen mellem offentlige og private virksomheder om at levere fritvalgsydelser | 7.200.969 /8.750.468 | ||
er effektiv og sker på lige vilkår”. | |||
6 | Rådgivning, vejledning og information - Kvalificeret vejledning og styrkelse af konkurrencen om offentlige opgaver gennem et slagkraftigt Udbudsråd | 16 | 1.784.568 /2.168.570 |
Opgave: Energi | 29.402.795 /35.429.735 | ||
Produktgruppe: Energi | 29.402.795 | ||
1 Der henvises til formuleringen på side 8 i tekstboksen.
/35.429.735 | |||
7 | Afgørelser samt Analyser og redegørelser - Effektiv håndhævelse af energilovgivningen | 00 | 00.000.000 /00.000.000 |
Koncernfælles mål | 0/0 | ||
8 | Administrative lettelser | 2 | 0/0 |
9 | Lovprogrammet | 2 | 0/0 |
Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration | 18.082.653 | ||
Sum på resultatmålsniveau | 100 | 40.500.457/ 49.070.305 | |
Overordnet budget | - | 85.887.082 /103.969.735 | |
Dækningsgrad fsva. Resultatmålene | - | 47 pct. | |
Konkurrencebegrænsende adfærd og regler
Konkurrence fremmer velstand og fornyelse. Derfor er det vigtigt, at der er effektiv konkurrence i alle danske brancher, både i den private og den offentlige sektor.
Regeringen har fastsat et mål om, at konkurrencen i Danmark i 2010 skal være på højde med de bedste OECD-lande. Konkurrenceintensiteten vurderes ud fra en række faktorer: prisforskel til EU9, avancer, EU-udbud, frit leverandørvalg, markedsregulering og håndhævelse.
Hvis målet om, at konkurrencen i Danmark skal være på højde med de bedste OECD-lande i 2010, skal nås, skal der fortsat ydes en stor indsats for bl.a. at bidrage til at nedbringe priserne.
Danmark ligger i midterfeltet blandt EU-landene, når det gælder konkurrence. Danmark har fortsat de højeste priser blandt EU9-landene. De danske priser korrigeret for skatter, afgifter og forskelle i velstand er ca. 8 pct. højere end EU9-gennemsnittet. Det er specielt priserne på tjenesteydelser, der er høje i Danmark, mens prisforskellene på varer er væsentlig mindre. Og den offentlige sektor sender færre opgaver i EU-udbud end gennemsnittet af EU-lande.
Generelt ligger Danmark relativt højt for så vidt angår rammebetingelserne for konkurrence, og den danske konkurrencelov er blevet styrket i 2007. Danmark ligger dog fortsat i midterfeltet af OECD-landene, når det gælder håndhævelse.
Der er sket et fald i antallet af brancher med konkurrenceproblemer. I 2007 xxxxxx disse brancher sig for 13 pct. af den danske økonomi målt ved den samlede bruttotilvækst. Det svarer til delmålet for nedbringelse af antallet af brancher med konkurrenceproblemer i 2010. I 2002 var tallet godt 25 pct.
Konkurrencestyrelsens fire langsigtede strategiske målsætninger under produktgruppen konkurrencebegrænsende adfærd og regler er:
1. ” De danske priser på varer skal i 2010 være på niveau med andre sammenlignelige lande”.
2. ”De danske priser på tjenesteydelser med international dimension skal i 2015 være på niveau
med andre sammenlignelige lande. I 2010 skal prisforskellen være reduceret med mindst 3 indekspoint i forhold til det offentliggjorte niveau i Konkurrenceredegørelse 2007 (indeks 113).”
3. "Andelen af brancher med konkurrenceproblemer skal nedbringes, så de udgør maksimalt 10 procent af den samlede værdiskabelse i 2015. I 2010 skal andelen af brancher med konkurrenceproblemer være nedbragt, så deres andel af værdiskabelse maksimalt udgør 13 pct.” Andelen er i KR2007 opgjort til netop 13 pct.
De tre strategiske målsætninger vedr. priser og brancher kan alle genfindes i Økonomi- og Erhvervsministeriets interne arbejdsprogram 2007-2008. De skal bidrage til opfyldelse af den overordnede målsætning, som indgår i Økonomi- og Erhvervsministeriets interne arbejdsprogram 2007-2008, om at konkurrencen i Danmark skal være på højde med de bedste OECD-lande i 2010.
Når Konkurrencestyrelsen bidrager til at reducere priser på varer og tjenesteydelser og fremme konkurrencen i udvalgte brancher i Danmark, bidrager styrelsen direkte til opfyldelsen af styrelsens vision om, at forbrugerne har adgang til et bredt udbud af varer og tjenesteydelser til de lavest mulige priser i forhold til kvaliteten.
4. ”At Danmark frem til 2010 ikke taber statsstøttesager i EU”.
Målet er således, at Kommissionen ikke stævner Danmark i de statsstøttesager, hvor styrelsen har rådgivet, og hvor den pågældende myndighed har fulgt styrelsens rådgivning. Hvis Kommissionen stævner Danmark, er målet, at Danmark vinder sagen.
Den strategiske målsætning om, at Danmark ikke taber statsstøttesager i EU, skal bidrage til opfyldelse af den overordnede målsætning, som indgår i Økonomi- og Erhvervsministeriets interne arbejdsprogram 2007-2008, om at konkurrencen i Danmark skal være på højde med de bedste OECD-lande i 2010.
Opfyldelse af målsætningen om, at Danmark ikke taber statsstøttesager i EU, bidrager til opfyldelse af styrelsens vision ved at fremme effektiv konkurrence.
Med henblik på at bidrage til opfyldelsen af de strategiske målsætninger vedr. priser og brancher har styrelsen i 2008 fastsat fem mål, som vedrører 1) effektiv håndhævelse af konkurrencelovgivningen, 2) færre konkurrencebegrænsende regler, 3) mere effektiv fusionskontrol, 4) en dagsordensættende Konkurrenceredegørelse 2008 og 5) færre EU- statsstøttesager.
Mål 1. Effektiv håndhævelse af konkurrencelovgivningen
Med det formål at reducere omfanget af konkurrencebegrænsende adfærd er det vigtigt, at Konkurrencestyrelsen sikrer en effektiv håndhævelse af konkurrenceloven. Dette sker bl.a. ved at styrelsen forelægger en række vigtige sager for Konkurrencerådet, som rådet træffer afgørelse i. Endvidere sker det ved, at styrelsen afslører hemmelige aftaler, som begrænser konkurrencen – såkaldte karteller. Afsløring af karteller kan ske med baggrund i en kontrolundersøgelse hos en eller flere virksomheder. Hvis styrelsen vurderer, at materialet fra kontrolundersøgelsen kan bære en straffesag, oversendes sagen til Statsadvokaturen for
Det er vigtigt, at styrelsens og Konkurrencerådets arbejde har en konkurrencefremmende effekt på det pågældende marked. Derfor bør rådets og styrelsens behandling i mindst 50 pct. af de sager, som forelægges rådet, få konkurrencefremmende effekt på det pågældende marked.
Det er endvidere styrelsens mål, at sagerne bliver afgjort så hurtigt som muligt, uden at der er gået på kompromis med kvaliteten. Derfor er det i 2008 styrelsens mål, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid maksimalt er 13,0 mdr. for rådssager og maksimalt 6,0 mdr. for styrelsessager. Endvidere er det styrelsens mål i 2008, at den gennemsnitlige kundetilfredshed med de økonomiske og juridiske kompetencer på konkurrenceområdet er mindst 80 pct.
Der henvises til bilag 2 for en beskrivelse af udviklingen over tid i antallet af sager forelagt Konkurrencerådet og antallet af sager overdraget til SØK, de gennemsnitlige sagsbehandlingstider for råds- og styrelsessager samt den gennemsnitlige kundetilfredshed med de økonomiske og juridiske kompetencer på konkurrenceområdet.
Produkt: Afgørelser | ||
Mål 1: Effektiv hånd- hævelse af konkurrence- lovgivningen. (Resultatkrav 3 bidrager til opfyldelse af et årligt resultatmål i AP07-08). Vægt: 20 pct. | Aktivitet | 1. Styrelsen har minimum 13 sager, som bliver forelagt Konkurrencerådet eller overdraget til SØK. |
Kvalitet | 2. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for rådssager må højst være 13,0 mdr. og for styrelsessager højst 6,0 mdr. 3. Den gennemsnitlige kundetilfredshed mht. de økonomiske og juridiske kompetencer på konkurrenceområdet, skal være mindst 80 pct. | |
Xxxxxx | ||
Mål 2. Færre konkurrencebegrænsende regler
For at nå de overordnede langsigtede målsætninger vedr. priser og brancher, vil det være nødvendigt med tiltag, som ligger uden for Konkurrencestyrelsens kompetence. Målet er at fremme konkurrencen på de områder, hvor særlige love og regler hæmmer en effektiv konkurrence. Styrelsen kan i den forbindelse afgive henvendelser til andre myndigheder vedrørende ændring af konkurrencebegrænsende regler. Dette kan fx ske i form af en § 2, stk. 5 henvendelse. En anden mulighed er, at styrelsen deltager i tværministerielle udvalg med henblik på at arbejde for at reducere antallet af konkurrencebegrænsende regler.
2 Herunder forstås, at sagerne ikke helt/fuldt underkendes af Konkurrenceankenævnet.
Produkt: § 2, stk. 5 henvendelser samt Rådgivning, vejledning og information | ||
Mål 2: Færre konkurrence- begrænsende regler Vægt: 7 pct. | Aktivitet | 1. Styrelsen afgiver mindst 2 henvendelser mhp. at reducere omfanget af konkurrencebegrænsende regler. Dette kan fx være i form af § 2, stk. 5 henvendelser. 2. Styrelsen deltager i en række tværministerielle udvalg og bidrager aktivt til udformning af løsningsmodeller med henblik på at få reduceret antallet af konkurrencebegrænsende regler, fx i udvalg vedr. DSB, post, provinslufthavne og affald. |
Kvalitet | 3. Styrelsen har i relation til resultatkrav 1 inden henvendelsen afgives, drøftet sagen med den berørte myndighed og de berørte aktører på markedet, dvs. primært de virksomheder, der bliver berørt af de ændrede regler. | |
Xxxxxx | 0. Xxxxxx en af styrelsens henvendelser giver anledning til, at det andet pågældende ministerium igangsætter en proces vedr. de anbefalede ændringer mhp. at opfylde de anbefalede ændringer helt eller delvist. | |
Mål 3. Mere effektiv fusionskontrol
Konkurrenceredegørelse 2007 indeholder et kapitel om tærskelværdierne for fusionskontrol. Kapitlets analyser viser, at de høje danske tærskelværdier medfører en væsentlig risiko for, at der kan gennemføres fusioner med skadelige virkninger for konkurrencen.
Regeringen har på den baggrund besluttet at nedsætte et udvalg, der skal vurdere de danske fusionskontrolregler. Målet er at sikre, at fusionskontrollen i Danmark er lige så effektiv som i lande, vi normalt sammenligner os med.
Udvalget skal opstille konkrete modeller for ændring af fusionsreglerne, således at flere fusioner omfattes af fusionskontrollen, ligesom udvalget skal overveje, om der er behov for en ændring af anmeldelsesprocedurerne.
En af styrelsens udfordringer i 2008 vil således være at varetage formandskabet og sekretariatsbetjeningen af udvalget om ændring af fusionskontrolreglerne.
Produkt: Lov og regelarbejde | ||
Mål 3: Mere effektiv fusionskontrol (Målet bidrager til opfyldelse af et årligt resultatmål i AP07-08). Vægt: 16 pct. | Aktivitet | 1. Konkurrencestyrelsen varetager formandskabet og sekretariatsbetjeningen af udvalget om ændring af fusionskontrolreglerne. Udvalget fremlægger inden den 1. november 2008 en rapport med en vurdering af, hvorvidt der er behov for en ændring af fusionskontrolreglerne. Såfremt udvalget vurderer, at der er behov for ændringer, skal udvalget fremsætte konkrete anbefalinger til ministeren vedrørende ændring af fusionsreglerne. |
Kvalitet | 2. Modellerne skal være egnede som udgangspunkt for et eventuelt lovforslag (vurderes | |
af departementet efter indstilling fra styrelsen). |
Mål 4. En dagsordensættende Konkurrenceredegørelse 2008
Konkurrencestyrelsen vil også i 2008 udarbejde en konkurrenceredegørelse. I lighed med tidligere vil redegørelsen indeholde en status for konkurrencesituationen i Danmark og en række analyser af aktuelle konkurrencemæssige problemstillinger. Formålet med redegørelsen er blandt andet at bidrage til at skabe debat om, hvordan konkurrencen kan styrkes i Danmark. I Konkurrenceredegørelse 2008 vil der blandt andet være særlig fokus på at forbedre metoden til at vurdere konkurrencesituationen i Danmark.
Produkt: Analyser og redegørelser | ||
Mål 4: En dagsordensættende Konkurrenceredegørelse 2008 (Resultatkrav 1 bidrager til opfyldelse af et årligt resultatmål i AP07-08) Vægt: 11 pct. | Aktivitet | 1. Konkurrencestyrelsen vil udarbejde en konkurrenceredegørelse for 2008. Konkurrenceredegørelsen skal bl.a. indeholde: - økonomiske nøgletal for konkurrenceintensiteten - Et antal kapitler, der behandler konkurrenceproblemer på områder eller i brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer - En forbedring af metoden til at vurdere konkurrencesituationen i Danmark. |
Kvalitet | 2. Faglig kvalitet: brancheorganisationerne, læreanstalter og andre må ikke ytre berettiget kritik, der påpeger væsentlige metodefejl eller faktuelle fejl (vurderet af departementet på baggrund af indstilling fra styrelsen) | |
Effekt | 3. Analyserne i mindst ét af kapitlerne giver anledning til at igangsætte en proces mhp. at fremme konkurrencen på de konkrete områder (vurderet af departementet på baggrund af indstilling fra styrelsen). | |
Mål 5. Færre EU-statsstøttesager
Det er en vigtig udfordring for styrelsen at medvirke til at opprioritere den danske indsats på statsstøtteområdet. Styrelsen oprettede i 2007 et statsstøttesekretariat med øget ansvar for rådgivning af ministerier om EU-statsstøttesager. Der ligger i de kommende år en større opgave i at opbygge en praksis på området og i at udbrede viden om statsstøtteregler og procedurer til offentlige myndigheder, især til centraladministrationen.
Mål 5: Færre EU- statsstøttesager Vægt: 9 pct. | Aktivitet | 1. Styrelsen skal udbrede viden om statsstøtteregler og procedurer til centraladministrationen. Dette sker ved i 2008 at: - Publicere en revideret udgave af statsstøttehåndbogen inden 1. juli - afholde mindst 5 informationsmøder om statsstøttereglerne og udsende mindst 2 nyhedsbreve |
Kvalitet | 2. Mindst 80 pct. af klienterne er tilfredse med kvaliteten af styrelsens rådgivning. | |
Effekt | 3. I de statsstøttesager, hvor styrelsen har rådgivet, og hvor den pågældende myndighed har fulgt styrelsens rådgivning, stævner Kommissionen ikke Danmark. Hvis Kommissionen stævner Danmark, er målet, at Danmark vinder sagen. | |
Konkurrence om offentlige opgaver
Konkurrencen i den offentlige sektor er en anelse forbedret over de senere år. Kommunernes brug af private leverandører er det seneste år steget fra 19,8 pct. til 20,1 pct. Samtidig har der i den seneste opgørelse være en lille stigning i brugen af EU-udbud i Danmark.
Den offentlige sektor sendte i 2004-05 ca. 16 pct. af sine indkøb i EU-udbud. Der sendes dog fortsat færre opgaver i EU-udbud end gennemsnittet af EU-landene. Endelig har der de senere år været en væsentlig stigning i borgernes anvendelse af det frie valg inden for ældre-, sundheds- og børneområdet.
Konkurrencestyrelsens langsigtede strategiske målsætninger under produktgruppen ”Konkurrence om offentlige opgaver” er følgende:
1. ”At det offentlige skal konkurrenceudsætte mindst 25 procent af sine opgaver i 2010”.
Denne strategiske målsætning vedr. konkurrenceudsætning af offentlige opgaver kan genfindes i Økonomi- og Erhvervsministeriets interne arbejdsprogram 2007-2008. Den skal bidrage til opfyldelse af den overordnede målsætning, som indgår i Økonomi- og Erhvervsministeriets interne arbejdsprogram 2007-2008, om at konkurrencen i Danmark skal være på højde med de bedste OECD-lande i 2010.
Endvidere er det styrelsens målsætning:
2. ”At konkurrencen mellem offentlige og private virksomheder om at levere fritvalgsydelser er effektiv og sker på lige vilkår”.
Dette sker både ved at undersøge kommuners prisfastsættelse i konkrete sager og ved løbende at arbejde for forbedrede rammer.
Opfyldelse af ovenstående målsætninger bidrager direkte til styrelsens vision ved at fremme lige konkurrence om offentlige opgaver.
Mål 6. Kvalificeret vejledning og styrkelse af konkurrencen om offentlige opgaver bl.a. gennem et slagkraftigt Udbudsråd
Som led i kvalitetsreformen har regeringen fremlagt et forslag om at erstatte Udliciteringsrådet med et Udbudsråd. Det vil være Udbudsrådets opgave at styrke konkurrencen om offentlige opgaver gennem dialog og debat, bl.a. med udgangspunkt i nye fritvalgsregler i konkurrenceloven og annonceringspligt for offentlige indkøb. Udbudsrådets sekretariatsfunktion vil blive forankret i Konkurrencestyrelsen, og der ligger således en stor udfordring for styrelsen i 2008 med at få etableret et slagkraftigt Udbudsråd.
Produkt: Rådgivning, vejledning og information | ||
Mål 6: Kvalificeret | Aktivitet | 1. Senest 2 måneder efter, at der er fastsat en |
vejledning og styrkelse af | bevilling på FL08 til et Udbudsråd, forelægger | |
konkurrencen om | styrelsen en indstilling om etablering af | |
offentlige opgaver bl.a. | Udbudsrådet. Der afholdes mindst 2 møder i | |
gennem et slagkraftigt | Udbudsrådet i 2008, og der igangsættes | |
Udbudsråd | konkrete initiativer, der har til formål at | |
fremme debatten om konkurrenceudsættelse | ||
(Resultatkrav 1 og 3 | og/eller rådgive offentlige leverandører om | |
bidrager til opfyldelse af et | ||
årligt resultatmål i AP07- | 2. Senest 3 måneder efter, at | |
08). | kontroldirektiverne er vedtaget (dog tidligst den | |
1. april), fremlægges en plan for | ||
implementeringen af kontroldirektiverne og | ||
Vægt: 16 pct. | mulige skærpelser af sanktioner, der indeholder | |
indstilling til 1) elementer der skal | ||
implementeres, 2) proces i forhold til | ||
interessenter samt 3) tidsplan med milepæle. | ||
Kvalitet | 3. Den gennemsnitlige kundetilfredshed mht. | |
de juridiske kompetencer på udbudsområdet, | ||
skal være mindst 80 pct. | ||
3 Forudsat at ministerens godkendelse foreligger inden 1. maj 2008. Foreligger godkendelsen inden 1. september 2008 reduceres antallet af møder fra to til et.
0. Udbudsrådet omtales i løbet af 2008 i mindst tre landsdækkende medier.4 5. Styrelsen bidrager til den formelle proces, således at organiseringen af Klagenævnet for udbud bliver styrket, og sagsgangene i nævnet strømlinet med det formål at reducere den gennemsnitlige sagsbehandlingstid med mindst en måned. |
Der henvises til bilag 2 for en beskrivelse af udviklingen over tid i den gennemsnitlige kundetilfredshed med de juridiske kompetencer på udbudsområdet.
Det bemærkes, at krav nr. 1 og 4 falder bort, hvis der ikke bliver afsat midler på FL08 til etablering af et Udbudsråd.
Energienhederne i Konkurrencestyrelsen betjener Energitilsynet. Energitilsynet fører tilsyn med lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om naturgasforsyning, som vedrører fastsættelse af priser, leveringsbestemmelser og gennemsigtighed på de tre energiområder.
Den langsigtede strategiske målsætning på energiområdet:
”Energitilsynet arbejder for effektive og gennemsigtige energimarkeder, så danske husholdninger og virksomheder kan få energi på rimelige vilkår og til rimelige og gennemsigtige priser.”
[Energienhederne fungerer som sekretariat for Energitilsynet, der udpeges af Klima- og Energiministeren. Centeret bidrager til Tilsynets langsigtede mål, der er gengivet i det ovenstående.]
Mål 7. Effektiv håndhævelse af energilovgivningen
Energitilsynet udmelder hvert år effektiviseringskrav til elnetselskaberne. Udmeldingen sker på baggrund af to benchmarkinganalyser af selskaberne – en analyse af selskabernes økonomiske effektivitet og fra 2008 og fremover en analyse af selskabernes leveringskvalitet (strømafbrud mv.). Effektiviseringskravene udmøntes som en varig reduktion af netselskabernes indtægtsrammer. Det betyder, at netselskaberne skal nedsætte forbrugertarifferne i overensstemmelse med kravene. Det er derfor afgørende for håndhævelsen af effektiviseringskravene, at sekretariatet udvikler en effektiv metode, der sikrer, at effektiviseringskravene integreres med den eksisterende indtægtsrammeregulering. Metoden skal samtidigt sikre gennemsigtighed i reguleringen og dermed give selskaberne bedst mulige vilkår for at gennemføre de stillede krav.
4 Forudsat at ministerens godkendelse foreligger inden 1. maj 2008. Foreligger godkendelsen inden 1. september 2008 reduceres antallet af medier fra 3 til 2.
Produkt: Afgørelser samt Analyser og redegørelser | ||
Mål 7: Effektiv håndhævelse af energilovgivningen (Resultatkrav 3 bidrager til opfyldelse af et årligt resultatmål i AP07-08). Vægt: 17 pct. | Aktivitet | 1. Sekretariatet for Energitilsynet gennemfører en benchmarkinganalyse af elnetselskabernes leveringskvalitet. Resultatet indgår i opgørelsen af de effektiviseringskrav, der i 2008 stilles til et elnetselskab for 2009. |
Kvalitet | 2. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for energisager, der er behandlet af Energitilsynet, må højst være 8,0 mdr. og for sekretariatssager højst 5,0 mdr. 3. Den gennemsnitlige kundetilfredshed mht. de økonomiske og juridiske kompetencer på energiområdet, skal være mindst 75 pct. | |
Der henvises til bilag 2 for en beskrivelse af udviklingen over tid i de gennemsnitlige sagsbehandlingstider for sager behandlet af Energitilsynet og sekretariatssager samt den gennemsnitlige kundetilfredshed med de økonomiske og juridiske kompetencer på energiområdet.
Mål 8. Administrative lettelser
Målet skal i kombination med nogle styrelsesspecifikke mål afspejle det kvantitative mål, som indgår i AP07-08, dvs. om nedbringelse af administrative byrder i 2008 med yderligere 2 pct., eller ca. 170 mio. kr.
Mål 8: Administrative lettelser Styrelsen skal medvirke til, at regeringens målsætning om at reducere de administrative byrder for erhvervslivet med op mod 25 pct. frem til 2010 realiseres. Styrelsen skal samtidig medvirke til, at Økonomi- og Erhvervsministeriet i hvert af årene frem mod 2010 kan vise en nedgang i virksomhedernes administrative byrder. Vægt: 2 pct. | Effekt | 1. Styrelsen skal i 2008 understøtte ØEMs overordnede mål om samlede nettolettelser på 2 pct. ved, at erhvervslivet ikke pålægges yderligere administrative byrder.5 |
Resultatmålet omfatter de lovforslag, som bliver fremsat i kalenderåret 2008.
Mål 9: Lovprogram Alle lovforslag er uden væsentlige tekniske fejl, indholdsmæssige eller processuelle problemer. Vægt: 2 pct. | Kvalitet | 1. I ingen lovforslag er der væsentlige processuelle problemer. ØEMs procedurer for høring over lovforslag og frister fastsat i ministerbetjeningsvejledningen og i Håndbog i Folketingsarbejdet skal være overholdt. Vurderes af de lovansvarlige i departementet. |
2. I ingen lovforslag er der tekniske fejl, der overstiger bagatelgrænsen. Vurderet af departementets Juridiske Sekretariat. | ||
5 Implementeringen af transparensdirektivet i konkurrenceloven forventes de facto ikke at medføre yderligere administrative byrder på Konkurrencestyrelsens område, bl.a. som følge af en høj tærskelværdi. Den medførte lovændring er ikke omfattet af målet.
3. Budgetmæssige forudsætninger
Mio. kr. | FFL 2008 | Budget RK08 | Diffe- rence | BO1 2009 | BO2 2010 | BO3 2011 |
Nettoudgiftsbevilling | - | - | 66,4 | 65,7 | 64,5 | |
Forbrug af reserveret bevilling | 0,5 | - | - | 0,5 | 0 | 0 |
Indtægt | 36,4 | - | - | 35,5 | 35,5 | 35,5 |
Udgift (omkostninger) | 103,4 | 104,0 | 0,6 | 102,4 | 101,2 | 100 |
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration | 17,9 | 18,1 | 0,2 | 17,7 | 17,5 | 17,3 |
1. Stærk konkurrence | 56,7 | 56,5 | -0,2 | 56,7 | 55,7 | 54,7 |
2. Effektiv infrastruktur | 28,8 | 29,4 | 0,6 | 28 | 28 | 28 |
Årets resultat | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Eventuelle opgaver i relation til Udbudsrådet og Vandtilsyn er ikke indarbejdet i budgettet for RK08.
Der er en difference mellem bevillingen i FFL 2008 og budgettet i RK08 på det samlede udgiftsniveau. Forskellen udgør 0,6 mio. kr. Forskellen skyldes bl.a., at indtægterne fra Ankenævnet på Energiområdet på 1,4 mio. kr. og øvrige indtægter på 0,2 mio. er indeholdt i FFL 2008 men ikke RK08. Modsat er der i RK08 budgetteret med et større forbrug af lønsum på konkurrenceområdet på 2,18 mio. til koncernprojekter. Ud af de 2,18 mio. kr. er 0,9 mio. kr. forbrug af reserveret bevilling og 1,28 mio. kr. forventes på TB i 2008.
Differencen på posterne 0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration, 1. Stærk konkurrence og 2. Effektiv infrastruktur afspejler brugen af to forskellige fordelingsmetoder. I FFL08 er omkostningerne fordelt på baggrund af ressourceanvendelsen i 2006. I budgettet for RK08 er fordelingen sket på baggrund af lønprognosen for 2008.
Når Konkurrencestyrelsen fordeler fællesudgifterne på de eksternt rettede produktgrupper (som i måloversigten i afsnit 2) sker dette ud fra hvor meget lønsum der direkte bliver brugt på produktgrupperne. Fællesudgifterne er udgifterne til hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration.
6 På FFL 2008 er nettoudgiftsbevillingen sat til 67,2 mio. kr. Konkurrencestyrelsen har taget højde for en forventet rammebesparelse på 0,7 mio. kr. som følge af tvungen opsparing.
1. Resultatkontrakten indgås mellem Konkurrencestyrelsen og departementet. Resultatkontrakten træder i kræft den 1. januar 2008 og gælder for året 2008. Resultatkontrakten er en del af ministeriets rullende kontraktstyring. De årlige bevillinger afhænger af årets finanslov.
2. Resultatkontrakten kan genforhandles i løbet af kontraktåret, hvis eksterne faktorer, som institutionen ikke kunne eller burde have forudset, gør, at et eller flere resultatkrav ikke kan nås.
3. Resultatkontrakten er ikke retsligt bindende og fjerner ikke ministerens beføjelser og ansvar. Ministeren har stadig det sædvanlige parlamentariske ansvar, og gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster osv. skal følges, med mindre der på sædvanlig måde er skaffet hjemmel til fravigelse.
4. Resultatkontrakten ændrer ikke det almindelige over-underordnelsesforhold mellem departement og styrelse.
5. Resultatkontrakten er i overensstemmelse med Finansministeriets henstillinger for kontraktstyring.
6. Status på resultatopfyldelsen i resultatkontrakten skal rapporteres, når departementet beder herom og følge departementets instrukser. Den endelige resultatopfyldelse i resultatkontrakten skal rapporteres i styrelsens årsrapport i overensstemmelse med Økonomistyrelsen og departementets vejledninger.
7. Styrelsesdirektøren har ansvaret for overholdelse af og afrapportering på resultatkontrakten samt eventuel genforhandling.
København den marts 2008 København den marts 2008
Departementschef Xxxxxxx Xxxxxxx Direktør Xxxxxx Xxxxxxx
Resultatmål | Vægt i pct. | Delvist opfyldt (50 point) | Opfyldt (100 point) |
1. Effektiv håndhævelse af konkurrencelovgivningen | 20 | 2 ud af 4 resultatkrav opfyldt | 4 ud af 4 resultatkrav opfyldt |
2. Færre konkurrencebegrænsende regler | 7 | 3 ud af 4 resultatkrav opfyldt | 4 ud af 4 resultatkrav opfyldt |
3. Mere effektiv fusionskontrol | 16 | 1 ud af 2 resultatkrav opfyldt | 2 ud af 2 resultatkrav opfyldt |
4. En dagsordensættende Konkurrenceredegørelse 2008 | 11 | 2 ud af 3 resultatkrav opfyldt | 3 ud af 3 resultatkrav opfyldt |
5. Færre EU-statsstøttesager | 9 | 2 ud af 3 resultatkrav opfyldt | 3 ud af 3 resultatkrav opfyldt |
6. Kvalificeret vejledning og styrkelse af konkurrencen om offentlige opgaver gennem et slagkraftigt Udbudsråd | 16 | 3 ud af 5 resultatkrav opfyldt | 5 ud af 5 resultatkrav opfyldt |
7. Effektiv håndhævelse af energilovgivningen | 17 | 2 ud af 3 resultatkrav opfyldt | 3 ud af 3 resultatkrav opfyldt |
8. Administrative lettelser | 2 | - | 1 ud af 1 resultatkrav opfyldt |
9. Lovprogrammet | 2 | 1 ud af 2 resultatkrav opfyldt | Der fremsættes ikke lovforslag i kalenderåret 2008 eller 2 ud af 2 resultatkrav opfyldt |
”Et overforbrug på mere end 20 pct. eller en overbudgettering på mere end 20 pct. på en produktgruppe medfører en reducering af scoren med 25 point på alle de underliggende resultatmål. Et resultatmål der er fuldt opfyldt, men hvor den overliggende produktgruppe er fejlbudgetteret giver således 75 point, mens et resultatmål der er delvist opfyldt, men hvor den overliggende produktgruppe er fejlbudgetteret, giver 25 point.”
Det er aftalt mellem departementet og Konkurrencestyrelsen, at denne regel kun anvendes på overordnet niveau dvs. på produktgruppeniveau, fordi styrelsen ikke foretager sin interne styring på produktniveau, og fordi styrelsen løbende omfordeler ressourcer mellem produkterne, fordi styrelsen har et ikke-forudsigeligt antal ressourcekrævende sager såsom kartel- og fusionssager.
Styrelsens budgetter på de enkelte resultatmål er tentative og ikke omfattet af +/- 20 pct. reglen.
Målene 1 og 3 er af særlig strategisk betydning og er derfor specielt væsentlige for vurderingen af kontraktens målopfyldelse.
Bilag 1. Måling af de strategiske målsætninger
Her følger en redegørelse for, hvordan Konkurrencestyrelsens strategiske målsætninger måles, og hvornår målsætningerne bliver endeligt opgjort.
Produktgruppe: Konkurrencebegrænsende adfærd og regler
Strategisk målsætning (1):
”De danske priser på varer skal i 2010 være på niveau med andre sammenlignelige lande”.
Løbende opfølgning:
Målsætningen indgår i ministeriets interne arbejdsprogram. Styrelsen har siden 2000 hvert år i konkurrenceredegørelsen foretaget en vurdering af priserne i Danmark i forhold til andre sammenlignelige lande.
Endelig opgørelse:
Målet opgøres endeligt i årsrapporten for 2010.
Data, der ligger til grund for opgørelsen:
Prissammenligningerne er baseret på et nettoprisindeks, som tager udgangspunkt i Eurostats PPP-priser (opgjort på forbrugerniveau) for EU9-landene. For at gøre tallene sammenlignelige bliver der beregnet et nettoprisindeks ved at forbrugerpriserne renses for moms og eventuelle produktspecifikke afgifter.
Priserne skal således være på niveau med andre sammenlignelige lande, hvilket betyder, at priserne kan være lavere end andre sammenlignelige lande, og at priserne maksimalt må ligge 2 pct. over gennemsnittet for EU9-landene.
Strategisk målsætning (2):
”De danske priser på tjenesteydelser med international dimension skal i 2015 være på niveau med andre sammenlignelige lande. I 2010 skal prisforskellen være reduceret med mindst 3 indekspoint i forhold til det offentliggjorte niveau i Konkurrenceredegørelse 2007 (indeks 113).”
Løbende opfølgning:
Målsætningen indgår i ministeriets interne arbejdsprogram. Styrelsen har siden 2000 hvert år i konkurrenceredegørelsen foretaget en vurdering af priserne i Danmark i forhold til andre sammenlignelige lande.
Endelig opgørelse:
Målet opgøres i årsrapporten 2010 og endeligt i årsrapporten for 2015.
Data, der ligger til grund for opgørelsen:
Prissammenligningerne er baseret på et nettoprisindeks, som tager udgangspunkt i Eurostats PPP-priser (opgjort på forbrugerniveau) for EU9-landene. For at gøre tallene sammenlignelige bliver der beregnet et nettoprisindeks, ved at forbrugerpriserne renses for moms og eventuelle produktspecifikke afgifter. Herefter bliver tjenesterne opdelt i tjenester med og tjenester uden
international dimension. Prissammenligningen foretages kun på tjenester med international dimension.
Tjenesteydelser med international dimension er tjenesteydelser, hvor det må forventes, at konkurrence fra udlandet kan lægge et tilstrækkeligt pres på de danske priser til, at der ikke burde være store forskelle i nettopriser for samme produkter (dvs. tradables). Fx har byggeydelser og finansielle ydelser en international dimension, mens sociale ydelser og kultur ikke har. Udvælgelsen af tjenesteydelser med international dimension sker ud fra en konkret vurdering af den enkelte tjenesteydelse.
Strategisk målsætning (3):
”Andelen af brancher med konkurrenceproblemer skal nedbringes, så de udgør maksimalt 10 procent af den samlede værdiskabelse i 2015”. I 2010 skal andelen af brancher med konkurrenceproblemer være nedbragt, så deres andel af værdiskabelse maksimalt udgør 13 pct.
Løbende opfølgning:
Målsætningen indgår i ministeriets interne arbejdsprogram. Styrelsen har siden 2000 hvert år i konkurrenceredegørelsen foretaget en vurdering af antallet af brancher med konkurrenceproblemer.
Endelig opgørelse:
Målet opgøres i årsrapporten 2010 og endeligt i årsrapporten for 2015.
Data, der ligger til grund for opgørelsen:
Først identificeres brancher med konkurrenceproblemer og derefter beregnes disse branchers andel af den samlede værdiskabelse i de danske brancher. Den samlede værdiskabelse måles ved bruttoværditilvæksten.
Brancher med konkurrenceproblemer bliver udpeget ud fra 10 indikatorer: Offentlig regulering, koncentration, importkorrigeret koncentration, tilgangsrate, mobilitet af markedsandele, spredning i produktivitet, lønpræmier, afkastningsgrad, prisniveau og branchespecifikke kriterier.
Strategisk målsætning (4):
”At Danmark frem til 2010 ikke taber statsstøttesager i EU”.
Målet er således, at Kommissionen ikke stævner Danmark i de statsstøttesager, hvor styrelsen har rådgivet, og hvor den pågældende myndighed har fulgt styrelsens rådgivning. Hvis Kommissionen stævner Danmark, er målet, at Danmark vinder sagen.
Løbende opfølgning:
Der følges op på målet én gang om året, idet der foretages en opgørelse af et tilsvarende resultatmål én gang om året i årsrapporten.
Endelig opgørelse:
Målet opgøres endeligt i årsrapporten for 2010. Data, der ligger til grund for opgørelsen:
Produktgruppe: Konkurrence om offentlige opgaver
Strategisk målsætning (1):
”At det offentlige skal konkurrenceudsætte mindst 25 procent af sine opgaver i 2010”.
Løbende opfølgning:
Der foretages en vurdering af det offentliges konkurrenceudsætning én gang om året internt i styrelsen.
Endelig opgørelse:
Målet opgøres endeligt i årsrapporten for 2010. Data, der ligger til grund for opgørelsen:
Kommunerne
Som indikator for kommunernes konkurrenceudsættelse anvendes indtil videre Indenrigs- og Sundhedsministeriets private leverandørindikator (PLI), der viser andelen af kommunernes brug af private leverandører i forhold til den andel, der må varetages af private.7
Staten
Som indikator for statens konkurrenceudsættelse anvendes indtil videre udliciteringsgraden. Det vil sige statens køb af fremmede tjenesteydelser og reparations- og vedligeholdelsesudgifter i forhold til de samlede driftsudgifter.8
Den strategiske målsætning er opfyldt, hvis både kommunernes PLI og Statens udliciteringsgrad i 2010 er større end 25 pct.9
Strategisk målsætning (2):
7 PLI bliver ifølge Aftaler om den kommunale og regionale økonomi for 2007 mellem KL og Regeringen anvendt i forbindelse med øget konkurrenceudsættelse i kommunerne. Regeringen og KL er enige om at øge PLI-andelen til 25 pct. af opgaverne i 2010. Målet gælder for alle kommunerne og alle opgaveområder under ét. PLI måler som udgangspunkt ikke konkurrenceudsættelsen, men kun andelen af kontrakter der leveres af private leverandører. PLI tager ikke højde for, at kommunerne selv kan have vundet konkurrenceudsatte udbud eller endnu mere relevant, at ikke alle leverancer fra private leverandører har været konkurrenceudsatte. På den baggrund har Regeringen og KL nedsat en arbejdsgruppe, ”som skal komme med forslag til et mere præcist grundlag for at dokumentere udviklingen i kommunernes konkurrenceudsættelse, herunder også i lyset af de nye opgaver som kommunerne overtager 1. januar 2007 som følge af kommunalreformen…” ISM har beregnet PLI for 1995 og 2005 til hhv. 16,8 og 20,2 pct.
8 Vi følger Udliciteringsrådets definition, jf. Konkurrenceudsættelse af velfærdsydelser –
Udliciteringsrådets anbefalinger. Udliciteringsrådet. September 2004. Konkret beregner vi som: (14.70 Køb af tjenesteydelser i øvrigt + 16.50 Reperations- og vedligeholdelsesudgifter) / (11. Lønninger + 12. Lønrefusion + 16. Leje, vedligeholdelse og skatter + 19. Diverse driftsudgifter). I 2003, 2004 og 2005 var Statens udliciteringsgrad hhv. 21,58 pct., 22,75 pct. og 22,35 pct. Som PLI kan det diskuteres, om udliciteringsgraden er et godt mål for konkurrenceudsættelse.
9 Mål for de nye regioners konkurrenceudsættelse af opgaver vil blive inddraget, hvis det er muligt.
Løbende opfølgning:
Der foretages en opgørelse én gang om året internt i styrelsen. Styrelsen foretager således et udtræk fra fritvalgsdatabasen (xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx) én gang om året, og foretager en årlig udvælgelse af 5 kommuner, hvor kommunens priskrav inden for enten praktisk hjælp, personlig pleje eller madservice efterprøves.
Endelig opgørelse:
Målet opgøres endeligt i årsrapporten for 2010. Målet anses for opfyldt hvis a) Alle kommuner tilbyder i 2010 borgerne mindst én privat leverandør som alternativ til den kommunale leverandør på levering af praktisk hjælp og b) ingen af fem udvalgte kommuner har fastsat priskrav, der ligger under kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved at levere ydelsen.
Data, der ligger til grund for opgørelsen:
Styrelsen foretager et udtræk fra fritvalgsdatabasen (xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx) til at vurdere del a, idet fritvalgsdatabasen dermed forudsættes opdateret. Til b bruges den årlige gennemgang, som styrelsen gennemfører på 5 kommuner, hvor kommunens priskrav inden for enten praktisk hjælp, personlig pleje eller madservice efterprøves.
Strategisk målsætning:
”Energitilsynet arbejder for effektive og gennemsigtige energimarkeder, så danske husholdninger og virksomheder kan få energi på rimelige vilkår og til rimelige og gennemsigtige priser.”
Der er ikke udarbejdet en egentlig strategisk målsætning vedr. energi. Det skyldes, at det ikke er hensigtsmæssigt, at styrelsen over for Økonomi- og Erhvervsministeriet fastsætter mål for Energitilsynet, der hører under et andet ministerium. Styrelsen har derfor valgt at indsætte den i forvejen eksisterende vision for Energitilsynet som målsætning.
Bilag 2. Xxxxx xxxxx, sagsbehandlingstider og kundetilfredshed
Antal sager forelagt Konkurrencerådet og overdraget til SØK
2005 (resultat) | 2006 (resultat) | 2007 (resultat) | 2008 (mål) | |
Sager overdraget til SØK (antal) | 2 | 4 | 4 | - |
Sager forelagt Konkurrencerådet (antal) | 30 | 18 | 10 | - |
Sager i alt (antal) | 32 | 22 | 14 | 13 |
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for rådssager og styrelsessager på konkurrenceområdet
2005 (resultat) | 2006 (resultat) | 2007 (resultat) | 2008 (mål) | |
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for rådssager (mdr.) | 15,6 | 11,6 | 13,0 | 13,0 |
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for styrelsessager (mdr.) | 3,9 | 4,7 | 4,2 | 6,0 |
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for Energitilsynets sager og sekretariatssager på energiområdet
2005 (resultat) | 2006 (resultat) | 2007 (resultat) | 2008 (mål) | |
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for Energitilsynets sager (mdr.) | 8,5 | 11,2 | 6,0 | 8,0 |
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for sekretariatssager (mdr.) | 4,1 | 3,1 | 3,7 | 5,0 |
Den gennemsnitlige kundetilfredshed de juridiske og økonomiske kompetencer på konkurrenceområdet
2005 (resultat) | 2006 (resultat) | 2007 (resultat) | 2008 (mål) | |
Kundetilfredsheden med de økonomiske kompetencer (pct.) | 75 | 79 | 82 | 80 |
Kundetilfredsheden med de juridiske kompetencer (pct.) | 81 | 78 | 83 | 80 |
Den gennemsnitlige kundetilfredshed med den vejledende rådgivning på statsstøtteområdet
2006 (resultat) | 2007 (resultat) | 2008 (mål) | |
Kundetilfredsheden med den vejledende rådgivning (pct.) | 71 | 100 | 80 |
Den gennemsnitlige kundetilfredshed de juridiske kompetencer på udbudsområdet
2005 (resultat) | 2006 (resultat) | 2007 (resultat) | 2008 (mål) | |
Kundetilfredsheden med de juridiske kompetencer (pct.) | 81 | 83 | 83 | 80 |
Den gennemsnitlige kundetilfredshed de juridiske og økonomiske kompetencer på energiområdet
2005 (resultat) | 2006 (resultat) | 2007 (resultat) | 2008 (mål) | |
Kundetilfredsheden med de økonomiske kompetencer (pct.) | 68 | 73 | 69 | 75 |
Kundetilfredsheden med de juridiske kompetencer (pct.) | 81 | 86 | 68 | 75 |