Wunderkind Media
Wunderkind Media
Mellem DMA for Wunderkind ApS og Dansk Journalistforbund er der indgået følgende overenskomst vedrørende løn- og arbejdsforhold for journalistiske medarbejdere. Overenskomsten dækker således det journalistiske arbejde uanset medie eller udgivelsesform, der udføres for Wunderkind ApS.
For alle forhold gælder, at bestående aftaler ikke kan forringes, så længe overenskomsten er gældende. Ansættelsesforholdet er omfat- tet af Funktionærloven.
Journalistiske freelancere er dækket af overenskomstens § 14.
Udenfor overenskomstens område falder medarbejdere, der indtager ledende stillinger, eller hvis dispositionsret forpligter firmaet eller hvis hverv, fordi det har en særlig fortrolig karakter, gør dem til arbejds- giverens tillidsmænd.
Note: Bestemmelsen om overenskomstens dækningsområde er ikke til hinder for at medarbejdere ansat til andre opgaver også kan bi- drage med journalistisk arbejde – så længe dette arbejde udgør min- dre end 50 pct. af deres arbejdstid.
§ 1. Lønforhold
Stk. 1. Ved ansættelsen oprettes en normalkontrakt, som den kom- mende medarbejder har mulighed for at modtage inden evt. opsigelse hos sin nuværende arbejdsgiver. Tillidsrepræsentanten modtager her- efter en kopi.
Eventuelle ændringer i ansættelsesforholdet skal indskrives i normal- kontrakten (med kopi til tillidsrepræsentant).
Lønnen fastsættes efter nedenstående grundløn: Grundløn for en 37 timers arbejdsuge pr.
Pr. 1. marts 2020 21.500 kr. pr. måned.
Pr. 1. marts 2021 21.900 kr. pr. måned.
Pr. 1. marts 2022 22.300 kr. pr. måned.
Stk. 2. Ud over den i stk. 1 nævnte grundløn kan der under hensyn til medarbejderens kvalifikationer ydes personlige tillæg efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen. Vurderingen af de person- lige tillæg foretages hvert år og eventuelle reguleringer træder i kraft
1. april. Forud for den enkeltes forhandling om dette, tages summen til regulering af lønnen op til en samlet vurdering mellem virksomhe- den og tillidsrepræsentanten, herunder om en del af lønnen skal for- deles kollektivt. Tillidsrepræsentanten modtager på anfordring en kopi af oversigten over den endelige fordeling.
Note: Pr. 1. april 2020, 1. april 2021 og 1. april 2022 afsættes en pulje til forhøjelse af de personlige tillæg beregnet som et gennemsnitligt beløb for hver enkelt virksomhed, jf. vedlagte bilag, multipliceret med antallet af medarbejdere pr. 1. april det enkelte år. I det første og sid- ste overenskomstår fordeles hele puljen med ens beløb til alle medar- bejdere. I det andet overenskomstår fordeles puljen således, at halv- delen fordeles med ens beløb til alle medarbejdere, mens den anden halvdel fordeles af ledelsen.
Beløbet er udregnet på grundlag af DMA's lønstatistik pr. oktober 2019 og udgør for 2020 1,55 pct., for 2021 1,55 pct. og for 2022 1,55 pct. fratrukket værdien af stigning i skalaløn/grundløn og genetillæg. Den samlede regulering udgør dermed 1,55 pct. i hvert af de tre år.
Hermed er der gjort endeligt op med lønreguleringen i de tre overens- komstår, dog kan tillidsrepræsentanten i det tredje overenskomstår anmode ledelsen om en drøftelse med henblik på eventuel yderligere regulering for det tredje år. Parterne er enige om, at overenskomsten er en minimallønsoverenskomst, uanset at der med denne aftale er indgået en aftale om en ”lukket model”.
De konkrete beløb for den enkelte virksomhed fremgår af et bilag til forhandlingsprotokollatet og kan oplyses ved henvendelse til de nævnte organisationer.
Stk. 3. For elever og journalistpraktikanter fastsættes løn- og arbejds- vilkår i overensstemmelse med de mellem Danske Mediers Arbejdsgi- verforening og Dansk Journalistforbund trufne aftaler.
Stk. 4. Lønforhøjelse som følge af forhøjelse af grundlønnen, stillings- ændring eller overenskomstfornyelse kan ikke modregnes i person- ligt tillæg.
§ 2 Arbejdstid
Stk. 1. Den ugentlige normale arbejdstid er for en fuldtidsansat 37 ti- mer fordelt på normalt 5 dage. Skiftevis 4/6-dages uger eller anden afvigelse kan aftales med den enkelte.
Medarbejderen skal sikres så vidt muligt 2 ugentlige fridøgn regnet fra morgen til morgen. De to fridøgn skal så vidt muligt give i sam- menhæng.
Arbejdstiden opgøres som 160 timer pr. måned. Beordret arbejde ud over opgørelsesperioden kompenseres i de første 8 uger efter, at over- arbejdet har fundet sted i forholdet 1:1. Kompensation ydes i den følgende måned i forholdet 1:1½. Sker afviklingen senere kompense- res i forholdet 1:2. Afvikling af overarbejde skal være afsluttet senest 4 måneder efter optjeningen.
Arbejdstiden for den enkelte medarbejder aftales i forbindelse med ansættelsen og anføres i ansættelseskontrakten.
Stk. 2. Den normale arbejdstid tilrettelægges af ledelsen i samar- bejde med den enkelte medarbejder. Såfremt arbejdet kræver tilrette- læggelse via vagtplaner, drøftes principperne for vagtplanlægningen og fastlæggelse af frist for tidspunkt for udlevering af denne med til- lidsrepræsentanten.
Stk. 3. Søgnehelligdage er principielt fridage, og det i stk. 1. nævnte timetal nedskrives i uger med søgnehelligdage forholdsmæssigt.
Stk. 4. Deltidsansattes vagter skal tilstræbes lagt svarende til læng- den på en fuldtidsbeskæftigets vagt i en tilsvarende funktion. Fravi- gelser herfra er muligt, såfremt de er begrundet i kundeforhold eller medarbejderens eget ønske. Tillidsrepræsentanten orienteres om fra- vigelser.
Stk. 5. Afspadsering af merarbejde og overarbejde sker efter aftale med selskabets ledelse.
§ 3. Genetillæg
Stk. 1. For beordret arbejde på
1.3.2020 | 1.3.2021 | 1.3.2022 | |
Hverdage kl. 18.00 – 06.00 ydes et tillæg pr. time på | kr. 30,50 | kr. 31,00 | kr. 31,50 |
Lørdage kl. 14.00 – 24.00 ydes et tillæg pr. time på | kr. 60,95 | kr. 61,95 | kr. 62,95 |
Søn- og helligdage kl. 00.00 – 24.00 ydes et tillæg pr. time på | kr. 60,95 | kr. 61,95 | kr. 62,95 |
Stk. 2. Ledelse og medarbejderen kan træffe aftale om et fast måned- ligt genetillæg, som afløser betaling efter stk. 1. ovenfor. Aftalen kan af begge parter opsiges med 3 måneders varsel.
§ 4. Pension
Stk 1. Som bidrag betaler Wunderkind ApS 8,6 pct. og medarbejderen 4,3 pct. af den pensionsgivende løn (grundløn og personligt tillæg). Medarbejderens bidrag indeholdes straks fra ansættelsen i de måned- lige lønudbetalinger.
Stk. 2. Aftale om den nærmere bestemmelser om pensionsordning træffes i Mediernes Pension. Pensionsbidragene indbetales af Wunder- kind ApS til det forsikringsselskab eller pengeinstitut Mediernes Pen- sion træffer aftale med.
Stk. 3. I de første tre måneder af ansættelsesforholdet og/eller i forbin- delse med en tidsbegrænset ansættelse kan pensionsbidraget efter af- tale mellem medarbejderen, tillidsrepræsentanten og ledelsen erstattes af et løntillæg svarende til virksomhedens pensionsbidrag.
§ 5. Ferie
Stk. 1. Medarbejdere, som omfattes af overenskomsten, har ret til fem ugers ferie.
Stk. 2. Retten til ferie, herunder ferie med løn, feriegodtgørelse, ferie- overførsel, ferieudbetaling og ferieafvikling sker i overensstemmelse med ferielovens principper.
Stk. 3. Medarbejdere, som har været beskæftiget i virksomheden i uafbrudt 9 måneder, har ret til fem feriefridage.
Stk. 4. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for ferieåret. Feriefridagene betales som ved sygdom. Feriefridagene placeres efter de samme regler som restferie jf. Ferielovens bestem- melser. I forbindelse med opsigelse fra medarbejderens side afvikles evt. ikke afholdte feriefridage i opsigelsesperioden. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre forhøjes feriegodtgørelsen i stk. 5 tilsvarende. Ved virksomhedens opsigelse af medarbejderen kan feriefridage ikke placeres i opsigelsesperioden.
Med virkning fra 1. september 2021 erstattes stk. 4 af følgende: Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for ferieaf- holdelsesperioden. Feriefridagene betales som ved sygdom. Ferie- fridagene placeres efter de samme regler som restferie jf. ferielovens bestemmelse. I forbindelse med opsigelse fra medarbejderens side afvikles evt. ikke afholdte feriefridage i opsigelsesperioden. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre forhøjes feriegodtgørelsen i stk. 5 til- svarende. Ved virksomhedens opsigelse af medarbejderen kan fe- riefridage ikke placeres i opsigelsesperioden.
Stk. 5. Ved fratræden beregnes feriegodtgørelse med 12,5 pct. af den ferieberettigende løn i optjeningsåret.
Med virkning fra 1. september 2020 erstattes stk.5 af følgende: Ved fratræden beregnes feriegodtgørelse med 12,5 pct. af den ferie- berettigede løn.
§ 6. Børns sygdom
Stk. 1. En medarbejder har frihed med løn svarende til løn under syg- dom, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge, hjemmeboende barn/børn under 14 år.
Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og alene barnets første sygedag, og virksomheden kan, hvis det skønnes fornødent, kræve dokumentation.
Stk. 2. Til medarbejdere indrømmes frihed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet. Reglen vedrører børn under 14 år.
Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndighe- den over barnet, og der er maksimeret ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.
Såfremt der ydes refusion fra kommunen tilfalder denne virksomheden.
§ 7. Barsel
Stk. 1. Kvindelige og mandlige medarbejdere har ret til fravær fra ar- bejde på grund af graviditet, barsel og adoption efter den til enhver tid gældende lovgivning.
Stk. 2. Kvindelige og mandlige medarbejdere er berettiget til løn un- der fravær i forbindelse med graviditet og barsel i følgende omfang:
En kvindelig medarbejder fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være fire uger til fødslen.
Efter fødslen oppebærer kvindelig medarbejdere sædvanlig løn i 14 ugers barselsorlov. I samme periode har mandlige medarbejdere ret til to ugers barselsorlov.
I det omfang en medarbejder udnytter retten til forældreorlov efter de 14 uger efter fødslen, oppebærer medarbejderen fuld løn i op til 12 uger. Er begge forældre ansat i virksomheden har de dog for denne periode kun ret til 20 uger i alt. Hvis begge forældre holder xxxxx på samme tid gælder retten om fuld løn kun for den ene.
Det er en forudsætning, at medarbejderne er berettigede til dagpenge under orloven og at arbejdsgiver således modtager fuld dagpenge- refusion. Ved nedsat dagpengerefusion nedsættes lønnen forholds- mæssigt.
Stk. 3. I ferieåret efter barselsperioden ydes der fuld løn under ferie, som om medarbejderen har været normalt lønnet under hele barsels- orloven.
Stk. 4. Ved adoption er adoptanter berettiget til løn i samme omfang og under samme betingelser som ved graviditet og barsel – hvis og i bekræftende fald i det tidsrum de adoptionsundersøgende myndighe- der bestemmer, at den adoptionssøgende eller den ene af de adopti- onssøgende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet.
§ 8. Efteruddannelse
Stk. 1. Medarbejderen er berettiget til at følge journalistisk efteruddan- nelse i op til 1 uge årligt, dog tidligst fra afslutningen af andet år efter afsluttet journalistisk uddannelse.
Relevansen af efteruddannelseskurser tager udgangspunkt i den en- kelte medarbejders behov for udvikling samt virksomhedens behov for til enhver tid at råde over en kvalificeret medarbejderstab.
Parterne er enige om, at årlige uge kan anvendes fleksibelt, f. eks. i form af frihed til at følge et eksternt uddannelsesforløb fordelt med se- parat liggende undervisningsdage eller selvstudier.
Ved aftalte uddannelsesforløb udover 1 uges varighed er medarbej- deren berettiget til at bruge forskudsvis af de kommende års ret til ef- teruddannelse.
Stk. 2. Forskudsanvendelse af efteruddannelsesuger til relevant jour- nalistisk efteruddannelse kan finde sted efter aftale i det enkelte til- fælde.
Stk. 3. Efteruddannelse uden for de af Pressens Uddannelsesfond støttede kurser (*ME mærkede) skal godkendes af ledelsen, hvorefter medarbejderen oppebærer fuld løn under uddannelsen, ligesom virk- somheden afholder rimelige udgifter i forbindelse hermed.
Rimelige udgifter til efteruddannelse kan f. eks. bestå af kursusafgif- ter, undervisningsmateriale m.v.
Stk. 4. Ved opsigelse fra medarbejderens side bortfalder kravet om ef- teruddannelsesuger. Ved opsigelse fra virksomhedens side begrundet i virksomhedens forhold, drøfter virksomheden og medarbejderen mu- ligheden for eventuel anvendelse af efteruddannelse i eller umiddelbart efter opsigelsesperioden. Ved opsigelse begrundet i virksomhedens forhold af en medarbejder, der på fratrædelsestidspunktet har mellem 12 og 24 måneders anciennitet, er medarbejderen berettiget til en uges efteruddannelse, jf. stk. 1. Tidspunktet for afviklingen af efteruddannel- sen aftales senest ved medarbejderens fratræden.
Stk. 5. Der kan med udgangspunkt i konkrete forslag og som enkelt- stående projekter med tillidsrepræsentanten indgås lokalaftale om at afvikle efteruddannelse internt, der trækkes forholdsmæssigt fra med-
arbejderens individuelle adgang til efteruddannelse, både hvad an- går tid- og økonomi.
Stk. 6. Ret til efteruddannelse i et kalenderår erhverves ved nyansæt- telser af medarbejdere ansat før 30. juni det pågældende år, såle- des at medarbejdere ansat efter 30. juni i et kalenderår, først har ad- gang til efteruddannelse i det følgende kalenderår. Samme princip anvendes for medarbejdere, der først skal optjene retten til efterud- dannelse, jf. stk. 1.
§ 9. Opsigelse
Stk. 1. Om opsigelse gælder de i funktionærloven fastsatte regler. Virksomheden kan opsige medarbejderen med følgende varsel:
Varsel afgivet inden Xxxxxx fra virksomhedens side: 5 måneders ansættelse 1 måned
2 år og 9 måneders ansættelse 3 måneder
5 år og 8 måneders ansættelse 4 måneder
8 år og 7 måneders ansættelse 5 måneder
herefter 6 måneder
Medarbejderen kan opsige ansættelsesforholdet med en måneds varsel. Varsel løber til udgangen af en måned.
Stk. 2. Der kan træffes aftale om prøvetid jf. funktionærloven, dog skal tidligere tilsvarende ansættelsesforhold hos Wunderkind ApS inden for de seneste 12 måneder, tælles med ved beregningen af anciennitet i forhold til prøvetidsbestemmelsen.
Stk. 3. Der kan mellem virksomheden og medarbejderen træffes af- tale om anvendelse af ”120 dages reglen” i funktionærlovens § 5, stk. 2.
Stk. 4. Ingen opsigelse begrundet i medarbejderens forhold kan finde sted uden forudgående skriftlig advarsel, der efter at have været fore- lagt tillidsrepræsentanten sendes til medarbejderen. Advarslen skal
indeholde en begrundelse og give medarbejderen konkret anvisning på, hvordan forholdet kan rettes. Advarslen skal indeholde en tidsbe- grænsning på maksimalt ni måneders gyldighed.
Kravet om skriftlig advarsel gælder ikke i forhold til situationer, hvor der foreligger grov misligholdelse fra medarbejderens side, idet virksom- heden i givet fald kan gennemføre en bortvisning.
De første ni måneder af ansættelsen - men uden for en eventuel aftalt prøvetid - kan advarslen erstattes af en skriftlig begrundet medde- lelse til medarbejderen om en påtænkt afskedigelse. Meddelelsen gives i så fald mindst 14 dage forud for en eventuel opsigelse med kopi til tillidsrepræsentanten. Indenfor prøvetiden skal en sådan med- delelse ikke gives.
Stk. 5. Såfremt en afskedigelse er begrundet i virksomhedens forhold, bør tillidsrepræsentanten orienteres så tidligt som muligt og senest 14 dage før opsigelsen agtes afgivet med henblik på, at virksomhe- dens ledelse og tillidsrepræsentanten i fællesskab undersøger mulig- hederne for at undgå afskedigelser, begrænse disse eller afbøde føl- gerne af dem. Finder opsigelse sted, kan undersøgelsen fortsættes i opsigelsesperioden. Arbejdsgiveren skal til brug for undersøgelsen fremlægge det for denne nødvendige materiale. Tillidsrepræsentanten kan ikke kræve at få forelagt konkrete kundeaftaler, men tillidsrepræ- sentanten skal orienteres om kundeaftalernes indhold, i det omfang det er relevant for den bedømmelse, der er tilsigtet med nærværende bestemmelse. Tillidsrepræsentanten kan pålægges tavshedspligt i forhold til de informationer, der fremkommer herved. Tavshedspligten gælder også i forhold til Dansk Journalistforbund, således at informa- tionerne ikke må videregives hertil.
Tillidsrepræsentanten kan også på Dansk Journalistforbunds vegne indtræde i forhandlinger om den enkelte medarbejders løn- og ar- bejdsforhold, når medarbejderen eller virksomheden ønsker det.
Stk. 6. Skønner Dansk Journalistforbund, at afskedigelsen af en med- arbejder, der har haft uafbrudt ansættelse på virksomheden i mindst ni måneder, er urimelig, kan forbundet kræve afskedigelsen behandlet i det i § 15 omhandlede Faglige Fællesudvalg, evt. tiltrådt af opmand. Forbundet skal så vidt muligt rejse sagen inden 14 dage efter opsigel- sen. Det påhviler begge parter at søge sagen gennemført inden udlø- bet af den pågældende medarbejders opsigelsesvarsel.
Stk. 7. Hvis Det faglige Fællesudvalg måtte finde, at den foretagne op- sigelse er urimelig og ikke begrundet i virksomhedens eller medarbej- derens forhold, kan Det faglige Fællesudvalg efter påstand herom un- derkende opsigelsen, medmindre samarbejdet mellem virksomheden og medarbejderen har lidt eller må antages at lide væsentlig skade ved en fortsættelse af ansættelsesforholdet. Finder Det faglige Fælles- udvalg, at opsigelsen er urimelig, men at ansættelsesforholdet allige- vel ikke skal fortsætte, eller nedlægges der påstand om godtgørelse for en urimelig afskedigelse, jf. ovenfor, kan Det faglige Fællesudvalg bestemme, at virksomheden skal betale den pågældende en godtgø- relse. Størrelsen af denne skal afhænge af sagens omstændigheder og af den uberettiget afskedigede medarbejders anciennitet. Godtgø- relsen kan ikke overstige 52 ugers løn beregnet efter den afskedigede medarbejders gennemsnitsfortjeneste gennem det sidste år.
§ 10. Samarbejdsbestemmelser
Stk. 1. Medarbejderne indenfor overenskomsten område har ret til at vælge en fælles tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanten skal på valgtidspunktet have været beskæftiget i virksomheden i mindst 6 måneder. Det er ledelsens og tillidsrepræsentantens pligt at gøre det bedste for at vedligeholde og fremme et roligt og godt samarbejde på redaktionen, og ledelsen respekterer, at tillidsrepræsentanter må have den fornødne tid til at løse sine overenskomstmæssige opgaver.
Stk. 2. Tillidsrepræsentanten har ret til at fremføre medarbejdernes fælles synspunkter over for ledelsen, ligesom denne orienterer tillids- repræsentanten om spørgsmål af interesse for den samlede medar- bejderstab, herunder så vidt muligt om forestående afskedigelser.
Stk. 3. Efter begæring fra tillidsrepræsentanten og til brug for Dansk Journalistforbunds årlige lønstatistilc udleverer virksomheden lønop- lysninger for alle ansatte på denne overenskomst for oktober måned til tillidsrepræsentanten. Oplysningerne skal indeholde navn,fødselsdag og det sidste cif.fer i cpr-nummer, stillingskode, timetal (beskæftigelses- grad), angivelse af eventuelt skalatrin samt løn udspecificeret i grund- løn/skalaløn, personligt tillæg, genetillæg (herunder løntillæg for geneafkøb ), funktionstillæg og arbejdsgivers pensionsbidrag. Oplys- ningerne skal udleveres i et elektronisk databaseformat.
Stk. 4. Valget af tillidsrepræsentant er ikke gyldigt, førend det af Dansk Journalistforbund er meddelt virksomheden. Eventuel motiveret indsi- gelse fra virksomhedens side mod det foretagne valg skal være Dansk Journalistforbund i hænde senest 14 dage efter modtagelse af med- delelsen om valget.
Stk. 5. En tillidsrepræsentant kan ikke afskediges, hvis ikke tvingende grunde taler derfor, og arbejdsforholdet kan ikke afbrydes, før Dansk Journalistforbund har haft lejlighed til at prøve afskedigelsens beretti- gelse ved det i § 15 nævnte Faglige Fællesudvalg. Finder Fællesudval- get, eventuelt tiltrådt af opmand, at tvingende grunde for afskedigelsen ikke har foreligget, kan det tilkende den afskedigede en erstatning, jf. § 9.
§ 11. Kørsel og dokumenterede udgifter
Stk. 1. Aftalt kørsel i virksomhedens tjeneste i medarbejderens vogn betales efter Statens regler. Øvrige dokumenterede udgifter i forbin- delse med udførelsen af arbejdet betales af virksomheden, dog kun efter forudgående aftale.
§ 12 Fotografering
Stk. 1. Medarbejdere kan fotografere uden særskilt arbejdsvederlag.
§ 13 Ophavsret
Stk. 1. Videreudnyttelses- og videresalgsretten til værker (herunder artikler og fotografier) frembragt af medarbejderen som led i ansæt- telsesforholdet anses for overdraget til virksomheden, således at virk- somheden har ret til at bruge de overdragne værker i kraft af virksom- hedens karakter af indholdsleverandør.
Stk. 2. Tredjeparts anvendelse af stoffet skal ske under behørig re- spekt af ophavsretsloven. Det skal af enhver aftale mellem virksomhe- den og en tredjepart fremgå, at ophavsrettighederne forbliver hos de enkelte rettighedshavere, og hvilke konkrete udnyttelses- og videre- salgsrettigheder, der er omfattet af aftalerne.
Stk. 3. For så vidt angår redaktionelt materiale skal der ved enhver aftale mellem virksomheden og en tredjepart sikres, at den endelige anvendelse finder sted på en journalistisk forsvarlig måde jf. bestem- melserne om droit moral og/eller vejledende presseetiske regler. Stoffet må ikke uden medarbejderens samtykke anvendes til politisk propa-
ganda eller reklame, dog med undtagelse af markedsføring af egne udgivelser/produkter. Andet indhold end redaktionelt materiale er ikke underlagt disse begrænsninger.
Stk. 4. En medarbejder har i enkeltstående tilfælde - før en artikel el- ler andet redaktionelt stof bringes første gang - adgang til give redak- tionsledelsen meddelelse om, at en kildes forudsætning for, at stoffet kan bringes, er, at stoffet ikke må videreudnyttes, eller kun må vide- reudnyttes på en bestemt måde.
Stk. 5. Parterne er enige om, at denne aftale ikke indskrænker eller udvider de rettigheder, som parterne har i de til enhver tid gældende aftaler om vederlag gennem Copy-Dans forvaltningsstrukturer o.l.
Stk. 6. Ved betaling af en årlig klumpsum til medarbejderforeningen, køber Wunderkind ApS yderligere den totale tidsubegrænsede brugs- ret, og dermed retten til videresalg af alt af medarbejderne produce- rede materiale, i såvel ind- og udland til tredjepart, uden at medar- bejderne oppebærer noget særskilt honorar ud over klumpsummen. Klumpsummen er fra 2018 fastsat til kr. 1.545 pr. ansat på denne over- enskomst på tidspunktet for årsregnskabets fremlæggelse.
Stk. 7. Klumpsummen er øremærket til aktiviteter i medarbejderfor- eningen, som er med til at styrke fælleskabsfølelsen på Wunderkind ApS. Bestyrelsen for medarbejderforeningen aflægger hvert år regn- skab for klumpsummen. Er klumpsummen ikke fuldt udnyttet inden den 28. februar, overføres beløbet til det efterfølgende år. Der kan dog maksimalt overføres 25 pct. af den samlede klumpsumspulje.
Stk. 8. Hvis der opstår kendskab om uhjemlet brug, oplyser par- terne hinanden herom, og der tages da stilling til den mest hensigts- mæssige processuelle fremgangsmåde. Hvis der ikke opnås enighed herom, har hver af parterne herefter en sideløbende processuel påta- leret. Medarbejderen bevarer til hver en tid sin påtaleret, dog således, at en eventuel erstatning tilfalder Wunderkind ApS, medmindre denne er personlig tilkendt som følge af ophavsretslovens § 3.
§14 Freelance
Stk. 1. Anvendelse af underleverandører og underentreprenører til journalistisk produktion skal til enhver tid respektere arbejdsretlig rets- praksis om entreprise og må således ikke ske på en måde, som inde- bærer omgåelse af parternes kollektive overenskomst.
Stk. 2. Overenskomstparterne er enige om at tilstræbe et højt informa- tionsniveau om anvendelsen af freelancestof.
Stk. 3. Freelancere, der har aftale om fast levering til Wunderkind Media ApS, har efter anmodning krav på en skriftlig leveringsaftale, der minimum indeholder bestemmelser om vederlag, opsigelses- varsel og ophavsrettigheder.
Stk. 4. Det samlede vederlag for en freelance tilknyttet ikke må være mindre gunstig end den samlede aflønning for en sammenlignelig fastansat.
Stk. 5. Parterne er enige om at freelancere betales senest 30 dage ef- ter levering og fremsættelse af betalingspåkrav. Parterne er yderligere enige om at vederlaget for freelancestof, medmindre andet udtrykke- ligt aftales med den enkelte, dækker retten til at offentliggøre stoffet i virksomhedens egne medier, samt de rettigheder, der overdrages for fastansatte som følge af § 13.
§ 15. Fagligt Fællesudvalg
Stk. 1. Alle uoverensstemmelser om forståelse af og brud på overens- komsten skal endeligt afgøres af et Fagligt Fællesudvalg.
Forinden afholdes et lokalt møde under medvirkning af repræsentan- ter for overenskomstparterne.
Stk. 2. Det faglige Fællesudvalg består af 4 medlemmer, hvoraf hver part til sagens behandling udpeger 2. I tilfælde af stemmelighed til- kaldes en i fællesskab for overenskomstperioden valgt opmand. Op- manden indkalder på begæring herom snarest muligt parterne til behandling af uoverensstemmelsen. Opmanden kan i tilfælde af over- enskomstbrud idømme den tabende part en bod. Parterne betaler hver halvdelen af udgifterne ved voldgift eller ved tilkaldelse af op- mand, dog skal den part, der påstår brud på overenskomsten, så- fremt denne påstand ikke er taget til følge i Det faglige Fællesudvalg, udrede sagens omkostninger. Parterne afholder egne omkostninger. Kan parterne ikke enes om valg af opmand for en overenskomstperiode, skal de i fællesskab anmode Arbejdsrettens formand om udpegning af opmand for Det faglige Fællesudvalg.
§ 16. Konfliktvarsling
Stk. 1. Er forhandling om ny overenskomst efter stedfunden opsigelse ikke afsluttet senest ved overenskomstens udløbstid, gælder over- enskomsten fortsat, indtil ny overenskomst afsluttes, eller indtil én af parterne på sine medlemmers vegne iværksætter arbejdsstandsning (strejke, blokade, lockout eller boykot).
Stk. 2. Arbejdsstandsningen skal varsles ved særlig og anbefalet skri- velse mindst 14 dage før arbejdsstandsningen agtes iværksat, og der skal på samme måde gives den anden part meddelelse om beslutnin- gen mindst 7 dage før arbejdsstandsningen iværksættes.
Stk. 3. Danske Mediers Arbejdsgiverforening giver samtidig tilsagn om, at lockout eller boykot forud for en 15. april først kan varsles ef- ter, at Dansk Journalistforbund har afgivet varsel om iværksættelse af kollektive kampskridt over for et eller flere medlemmer af Dansk Ar- bejdsgiverforening.
Stk. 4. Ved varsling af en retshåndhævende konflikt er det i stk. 2 nævnte varsel 7 dage.
§ 17. Varighed
Overenskomsten træder i kraft den 1. marts 2020 og gælder til og med den 28. februar 2023. Hvis den ikke inden udløbstiden er opsagt med mindst 3 måneders varsel, løber den videre et år ad gangen, indtil den opsiges med 3 måneders varsel.
København 15. marts 2020
Danske Mediers Arbejdsgiverforening Dansk Journalistforbund
Protokollat 1
Vedr.: Pressens Uddannelsesfond
Wunderkind ApS indtræder i Pressens Uddannelsesfond fra 1. januar 2019 med det bidrag og den indbetalingsform, der til enhver tid er af- talt mellem DMA og DJ.
Protokollat 2
Vedr. Freelance
I relation til freelancebestemmelserne i nærværende overenskomst, som før 2018 har været indgået direkte mellem DJ og virksomhe- den, er organisationerne ved overenskomstfornyelsen i 2018, hvor DMA bliver part i overenskomsten, enige om, at organisationerne har den samme arbejdsretlige forståelse af anvendelsen af begre- bet freelancer, som organisationerne hver især i øvrigt har det inden- for DMA området.
Protokollat 3
Vedr. overgangsordning vedrørende den nye ferielov
Den 1. september 2020 indføres der samtidighedsferie i Danmark. Derved ændres der grundlæggende på perioderne for optjening og afvikling af ferie.
På denne baggrund har parterne aftalt en overgangsordning for afholdelse af de øvrige frihedselementer, som er beskrevet i over- enskomsten.
Parterne er enige om, at der alene er tale om en teknisk ændring i overenskomsten, der etableres for at sikre den bedst mulige overgang fra gammel til ny ferielov.
Med nærværende protokollat er parterne enige om, at der endeligt er gjort op med alle ferierettigheder mv. der udspringer af overenskom- sten i forbindelse med overgangen til den nye ferielov pr. 1. septem- ber 2020.
Feriefridage, jf. § 5
Den 1. maj 2020 tildeles medarbejdere, der har været beskæftiget i virksomheden i uafbrudt 9 måneder 1,67 feriefridage til afholdelse i perioden 1. maj 2020 til 31. august 2020.
Fra den 1. september 2020 tildeles medarbejdere med 9 måneders anciennitet i virksomheden 5 feriefridage til afholdelse i ferieafholdel- sesperioden.
Ferietillæg
Den 1. maj 2020 udbetales ferietillæg på 1 pct. for perioden 1. januar
2019 til 31. august 2019.