SØ- OG HANDELSRETTEN DOM
SØ- OG HANDELSRETTEN DOM
afsagt den 27. august 2024
Sag BS-43304/2023-SHR
Danske Medier som mandatar for JOBINDEX A/S (advokat Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx)
mod
Google Ireland Ltd
(advokat Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxx)
Denne afgørelse er truffet af vicepræsident Xxxxx-Xxxxx Xxxxx og de sagkyndige medlemmer Xxxxxxx Xxxxxx og Xxxx Xxxx.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen drejer sig om, hvorvidt Google Ireland Ltd har krænket Jobindex A/S’ rettigheder efter ophavsretsloven, varemærkeloven og markedsføringsloven ved at gøre jobannoncer tilgængelige for almenheden uden Jobindex A/S’ tilla- delse.
Jobindex A/S (herefter ”Jobindex”) har fremsat følgende påstande: Påstand 1:
Google skal anerkende at have krænket eller medvirket til at have krænket
Jobindex' rettigheder efter ophavsretslovens § 2 ved eksemplarfremstilling og/eller tilgængeliggørelse for almenheden uden Jobindex' tilladelse af jobannoncer som eksemplificeret i bilag 6, 7, 8, 13, 18 og 28 på internettjenesten Google for Jobs.
Påstand 2:
Google skal anerkende at have krænket eller medvirket til at have krænket Jobindex' rettigheder efter ophavsretslovens § 71 ved eksemplarfremstilling og/eller tilgængeliggørelse for almenheden uden Jobindex' tilladelse af en væsentlig del af Jobindex' database og/eller af uvæsentlige dele heraf foretaget gentagent og systematisk som eksemplificeret i bilag 6, 7, 8, 13, 18 og 28 på internettjenesten Google for Jobs.
Påstand 3:
Google skal anerkende at have krænket Xxxxxxxx' rettigheder efter markedsføringsloven ved gentagen og systematisk udnyttelse, herunder tilgængeliggørelse for almenheden, af jobannoncer fra Xxxxxxxx.xx uden Jobindex' tilladelse som eksemplificeret i bilag 6, 7, 8, 13, 18 og 28.
Påstand 4:
Google skal anerkende at have krænket eller medvirket til at have krænket Xxxxxxxx' rettigheder efter varemærkeloven og markedsføringsloven ved benyttelse på internettjenesten Google for Jobs af Jobindex’ varemærke og forretningskendetegn uden Jobindex' tilladelse som eksemplificeret i bilag 6, 7, 8, 13, 18 og 28.
Påstand 5:
Google skal fjerne jobannoncer kopieret fra Jobindex som eksemplificeret i bilag 6, 7, 8, 13, 18 og 28 fra Google for Jobs samt hindre, at sådanne annoncer fra Xxxxxxxx.xx gøres tilgængelige for almenheden via Google for Jobs uden Jobindex' tilladelse.
Påstand 6:
Google skal betale 5.000.000 kroner til Jobindex med tillæg af procesrente fra den 29. april 2024 og til betaling sker.
Google Ireland Ltd (herefter ”Google”) har fremsat påstand om afvisning, subsidiært frifindelse over for Jobindex’ påstand 1-5 og frifindelse over for Jo- bindex’ påstand 6.
Oplysningerne i sagen
Jobindex er en dansk jobportal, som blev etableret i 1996 af Xxxxx Xxxxxxxxx, der også er hovedaktionær og direktør. Det er ubestridt, at Jobindex er indeha- ver af ordmærket Jobindex, som er gyldigt indtil 2030.
Danske Medier er en dansk brancheorganisation for private medier med om- kring 300 medlemmer, herunder Jobindex.
Google udbyder blandt andet Google Search, der er verdens største online sø- gemaskine. Google for Jobs er en funktion i Googles søgemaskine.
Jobannoncerne i sagen
Jobindex har gjort gældende, at Google krænker deres rettigheder til en række jobannoncer efter ophavsretsloven, markedsføringsloven og varemærkeloven. Jobindex har henvist til en række skærmprint med jobannoncer, der har været vist i udvidede søgeresultater på Google for Jobs.
Af et skærmprint (dateret den 23. oktober 2022) af Google for Jobs fremgår en jobannonce fra Jobindex med overskriften ”Director of Finance – vær en aktiv del af etableringen af et succesfuldt…” (bilag 6).
Af et skærmprint (dateret den 23. oktober 2022) fremgår en jobannonce med overskriften ”Tag del i udviklingen og skab koden til fremtidens kameraer” på henholdsvis Google for Jobs og Jobindex (bilag 7):
Af et skærmprint (dateret den 10. august 2022) fremgår en jobannonce fra Jo- bindex med overskriften ”PHP-udvikler – klar til at sætte skub i din karriere?” (bilag 8) på Google for Jobs og Jobindex. Jobindex har oplyst, at jobannoncen er
medtaget for at vise, at der er forskel på kontaktoplysningerne i opslaget hos Jobindex og i Google for Jobs:
Jobindex har desuden henvist til brev af 20. februar 2023 til Google Denmark ApS og et vedlagt skærmprint (dateret den 17. februar 2023) fra Google for Jobs med jobannoncen ”IT-konsulent – giv vores kunder den bedste IT- supportløsning” fra Jobindex (bilag 13), hvoraf fremgår:
Jobindex har desuden henvist til en jobannonce benævnt ”Direktør til Forenin- gen Nydansker”, udarbejdet af Xxxx Xxxxx for Jobindex (bilag 18):
Jobindex har fremlagt den fulde tekst fra bilag 18 som bilag 31: Direktør til Foreningen Nydansker
Vil du være med til at sætte dagsordenen for mangfoldighed i danske
virksomheder? Være med til at nytænke Foreningen Nydansker? Og skabe et arbejdsmarked, hvor der er plads til alle?
Som direktør for Foreningen Nydansker træder du ind i en non-profit organisation med over 20 år på bagen. Vi arbejder for at skabe større mangfoldighed på de danske arbejdspladser og laver projekter, der hjælper nydanskere med at komme ind på arbejdsmarkedet og blive in- tegreret i det danske samfund.
Læs mere om os her: xxx.xxxxxxxxxx-xxxxxxxxx.xx. Skab og realisér visionerne for Foreningen Nydansker
Lige nu står vi overfor at skulle sætte en ny retning, som du skal stå i spidsen for at definere og skabe –
sammen med dine medarbejdere, bestyrelsen, medlemsvirksomheder og samarbejdspartnere.
En af overskrifterne bliver at udvide vores fokus til at understøtte et mangfoldigt arbejdsmarked i bredere forstand. Du har helt sikkert alle- rede visioner for at skabe større mangfoldighed på de danske arbejds- pladser, og i denne stilling vil du kunne se dine idéer og visioner kom- me til live.
Dit arbejde vil være centreret omkring 4 områder:
Den daglige ledelse af 6 faste medarbejdere og en række studentermed- hjælpere og praktikanter – i alt omkring 12-14 medarbejdere – alle med stor gejst for at løse opgaverne.
Det økonomiske ansvar – heriblandt at søge midler gennem fx private fonde.
Projektledelse af en række af organisationens projekter.
Den overordnede udvikling af Foreningen Nydansker gennem udvik- ling af samarbejder med medlemsvirksomheder og eksterne partnere.
Netop den fremadrettede udvikling af organisationen er i fokus i denne stilling – både forhold til at sætte retning og at sikre en kontinuerlig pipeline af projekter. Derfor bliver en central del af jobbet at udvikle idéer sammen med fx medlemsvirksomheder, bestyrelsen, medarbejde- re, kommuner og andre interessenter på området.
Nye projekter med fokus på mangfoldighed i de danske virksomheder
På projektledelsesdelen vil du have ansvar for at understøtte og være aktiv i ledelsen af foreningens mangfoldighedsprojekter Det er projek- ter, der kommer til at løbe over de kommende år, og som du skal lede – i tæt samarbejde og dialog med de involverede medarbejdere.
Erfaren leder og eminent strategisk netværker
Først og fremmest har du en god forståelse for, at vi som organisation repræsenterer erhvervslivet, og at vores kernemålgrupper er både vores medlemsvirksomheder og nydanskere. Samtidig kan du skabe et tæt samarbejde med en bestyrelse med et kommercielt mindset. Du trives godt med at skulle være foreningens talerør udadtil, ligesom du er en idémager, der kan spotte samarbejdsmuligheder. Derfor er relationsar- bejdet kernen i denne stilling, og det er du fortrolig med.
Dernæst ser du frem til at lede og udvikle både de erfarne, faste medar- bejdere samt studenter og praktikanter. Og ikke mindst har du et for- retningsmæssigt fokus, der gør, at du kontinuerligt kan skaffe nye mid- ler og skabe en organisation med en sund økonomi.
Det er sikkert evner, du har opbygget gennem ledelse og projektledelse inden for fx HR, eller en NGO, CSR-afdeling, erhvervsorganisation eller lignende.
Er du interesseret?
Hvis du ser dig selv som den nye direktør for Foreningen Nydansker, så klik på knappen ”Søg stillingen”. Men inden da er du meget vel- kommen til at kontakte XXXX, hvis du har spørgsmål eller vil vide me- re. Ansøgningsfristen er d. XX.XX.2021.
Arbejdssted: Vi holder pt. til i indre by, men flytter i løbet af efteråret til nye lokaler i København NV.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobindex har endeligt henvist til et skærmprint (dateret den 24. april 2024) med en jobannonce med overskriften ”Debitorbogholder til EET Group” (bilag 28):
Det er ubestridt, at Jobindex har lagt annoncen op via LinkedIn, og at det er via LinkedIn, annoncen vises på Google for Jobs.
Forklaringer
Xxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxxxxx Xxxxxxxx, Xxxx Xxxxx, Xxxxx Xxx- ce og Xxxxxx Xxxxxxx har afgivet forklaring.
Xxxxx Xxxxxxxxx har forklaret, at han startede Jobindex i 1996. Formålet med Jobindex var at skabe et komplet overblik over jobmarkedet. Det var den første specialiserede tjeneste. Jobindex svarer til Google for Jobs. Jobindex har også en rekrutteringsafdeling, der udarbejder jobannoncer for kunder og står for rekrut- teringsforløb. Desuden har Jobindex en tekst- og kommunikationsafdeling. Jo- bindex har således både en jobportal, en tekst- og kommunikationsafdeling og en rekrutteringsafdeling.
Jobindex finder også jobannoncer på nettet ligesom Google for Jobs. Jobindex har ifølge Danmarks Statistik knap en million brugere om måneden.
Brugerne af Jobindex kan indrykke en digital annonce til 3.000 kr., og der kan gives adgang til en i udgangspunktet gratis robotscanner. Derudover tilbyder Jobindex en række serviceydelser, herunder at udarbejde jobannoncer.
Google for Jobs er en konkurrent til Jobindex. Parterne konkurrerer om bruger- nes gunst. Jobindex’ salgsargument er, at de har en million kunder om måne- den. Jobindex vil gerne have, at folk finder jobannoncer på Jobindex.
Jobindex har ikke noget imod, at Google fungerer som søgemaskine, hvor der linkes til en anden side. Jobindex har derimod noget imod, at Google for Jobs kopierer hele indholdet af en jobannonce og viser dette i et udvidet søgeresul- tat.
Jobindex foretager kvalitetssikring, og de crawler kun steder, som de kender. De sikrer også, at der ikke er aldersangivelse i jobannoncer, da man med lige- behandlingslovgivningen kan få en større bøde, hvis dette er tilfældet. Det er derfor også en sikring af, at deres kunder ikke risikerer en bøde.
Jobindex har årligt omkring 300.000 annoncer. Af disse er 100.000 annoncer, som kunder betaler Jobindex for at indrykke som betalte annoncer, og 200.000 annoncer er nogen, de finder rundt omkring på nettet.
Jobindex udarbejder årligt selv omkring 2.000 jobannoncer, som skrives af Xx- xxxxxx’ tekstforfattere i deres tekst- og kommunikationsafdeling. Jobindex har omkring 10 tekstforfattere ansat. Jobindex anvender også to tidligere medarbej- dere freelance, herunder Xxxx Xxxxx, der også afholder foredrag på vegne af Jobindex.
Han er helt sikker på, at de har en aftale med de eksterne medarbejdere om, at rettighederne overgår til Jobindex.
Omkring halvdelen af de 2.000 jobannoncer skrives for kunden, der får rettig- hederne overdraget. Den halvdel skrives for Jobindex, der optræder som rek- rutteringsfirma, hvilket deres rekrutteringsafdeling står for. Det er primært Jo- bindex’ 10 ansatte tekstforfattere, der udarbejder de 2.000 jobannoncer. Nogle få gange får de en af deres to eksterne freelance medarbejdere til at udarbejde en jobannonce. Jobindex har de eksklusive rettigheder til disse annoncer.
De øvrige 98.000 jobannoncer er annoncer, som kunderne betaler for at få ind- rykket. Her er Jobindex formidler af kundernes produkt.
Jobindex henter derudover 200.000 jobannoncer årligt fra forskellige steder på nettet, ligesom Google gør. Både Google for Jobs og Jobindex vil gerne skabe overblik over jobmarkedet. Jobindex var de første i verden til at gøre dette. Grundlæggende fungerer Jobindex på samme måde som Google.
Hvis et firma indrykker en annonce på deres egen hjemmeside, er det sandsyn- ligt, at annoncen vises på Jobindex, ligesom Xxxxxxx annoncer også vises på Jo- bindex. Betalte annoncer står øverst på Jobindex’ side ligesom på Google. Det er derfor den samme forretningsmodel som Googles, men alene i forhold til jo- bannoncer.
I 2020 modtog Jobindex en invitation til et møde med Google. Google oplyste på mødet, at de overvejede at lancere Google for Jobs og spurgte, om Jobindex ville være med. Jobindex ønskede ikke at være med, da de anså Google for Jobs som en direkte konkurrent. Efter mødet hørte de ikke yderligere fra Google, før de blev kontaktet på lanceringsdagen.
Lanceringen af Google for Jobs havde den konsekvens, at Jobindex’ organiske online trafik faldt med 20 procent. Jobindex øgede derfor deres markedsfø- ringsudgifter til Google. De har udover deres normale niveau anvendt ca. 5 mio. kr. mere på markedsføringsudgifter til Google.
Jobindex er utilfredse med, at Google for Jobs kopierer indholdet fra Jobindex og anvender Jobindex’ eget indhold til at konkurrere med dem.
Jobindex gik ud fra, at når de havde afvist at være med, ville deres jobannoncer ikke fremgå af Google for Jobs.
Jobindex blev opmærksomme på, at Jobindex optræder på Google for Jobs. Det er udenlandske hjemmesider, der kopierer teksten og har implementeret struk- tureret data, der betyder, at annoncerne optræder på Google for Jobs.
Det er hans opfattelse, at alle parter er ansvarlige for, at ophavsretslovgivnin- gen overholdes.
På hjemmesiden GrabJobs fremgår Googles jobannoncer, hvilket Google sand- synligvis har betalt for. Jobindex har ikke forsøgt at kontakte XxxxXxxx, da de ikke mener, det vil nytte noget.
JobDenmark er en afrikansk hjemmeside, der blev oprettet omkring en måned, efter Google for Jobs blev lanceret. Ejerne af hjemmesiden JobDenmark kan ikke kontaktes, og de vil sikkert påstå, at de overholder afrikansk lovgivning om ophavsret. De er nok ligeglade med dansk lovgivning om ophavsret.
I nogle tilfælde havner man hos Jobindex, men i andre tilfælde havner man på en mere eller mindre suspekt hjemmeside i Afrika, hvor ansøgningen aldrig sendes til arbejdsgiveren.
Google er store nok til, at de ikke behøver at få en afrikansk hjemmeside til at kopiere indholdet og på den måde få det vist på Google.
Da Jobindex anlagde nærværende sag, stoppede Google for Jobs samarbejdet med JobDenmark, og hjemmesiden blev efterfølgende nedlagt.
Grundproblemet med Google for Jobs er, at Google kopierer Jobindex’ indhold uden tilladelse.
Det er Jobindex, der har indrykket annoncerne på LinkedIn. De har ikke givet LinkedIn tilladelse til at uploade annoncerne på Google. Det er heller ikke det, der er foregået, da det er Google, der har kopieret indholdet fra LinkedIn. Google har ansvaret for det indhold, der vises på Google.
Jobindex har ikke givet LinkedIn tilladelse til at videregive oplysningerne til Google. Der står ikke noget i betingelserne om, at de videregiver oplysninger til Google. Han mener derfor ikke, at de har givet LinkedIn eller Google lov til at videregive deres jobannoncer. Det er fornyeligt, at Jobindex er begyndt at lægge jobannoncer på LinkedIn.
Jobindex har rettet henvendelse til LinkedIn, der har oplyst, at de vil undersøge det og vende tilbage. Det er ikke sket.
Det er svært at vide, hvor mange annoncer der er kopieret fra Jobindex. Hvis man sidder i Afrika og skal lave en jobbase, er det lettest at kopiere det hele fra et sted. Det drejer sig sandsynligvis om tusindvis af annoncer, men de har ikke det præcise overblik og kan heller ikke finde det.
Jobindex har kontaktet Indeed. De har ikke kontaktet XxxXxxxxxx, da der ikke er en kontaktformular, ligesom han mener, at kontaktpersonen er en stråmand.
Jobannoncen fra Jobindex, dateret den 10. august 2022 med overskriften ”PHP- udvikler – klar til at sætte skub i din karriere?” (bilag 8), er skrevet af en rekrut- teringskonsulent hos Jobindex. Annoncen er blevet kopieret til Google. Tele- fonnummeret er blevet ændret, og man skal gennem en tredjemandssite for at komme til oplysningerne. Det ser ud til, at tre forskellige websider har kopieret annoncen. Jobindex har alene indrykket annoncen på Jobindex og IT jobbank.
Jobannoncen fra Jobindex, dateret den 23. oktober 2022 med overskriften ”Di- rector of Finance – vær en aktiv del af etableringen af et succesfuldt…” (bilag 6), viser, hvad der fremgik af Google for Jobs. Der må være en original annonce bagved, da der er angivet ”Jobindex søger for”. Det betyder, at Jobindex har fungeret som rekrutteringsfirma. Det er et eksempel på en annonce skrevet af Xxxxxxxx’ tekstforfattere.
Jobannoncen fra Jobindex, dateret den 23. oktober 2022 med overskriften ”Tag del i udviklingen og skab koden til fremtidens kameraer” (bilag 7), er udarbej- det af Jobindex, som har rettighederne til annoncen.
Jobannoncen fra Jobindex, ”IT-konsulent – giv vores kunder den bedste IT- supportløsning” (bilag 13), er et eksempel på, at Jobindex har fungeret som rek- rutteringskonsulent. De har ikke indrykket annoncen på Jobnet, og logoet er kopieret til Google for Jobs.
I relation til jobannoncen, dateret den 24. april 2024 med overskriften ”Debitor- bogholder til EET Group” (bilag 28), havde Google på daværende tidspunkt ændret Google for Jobs, så der alene blev vist en kort tekst. Jobindex har dog fundet eksempler, hvor hele teksten anvendes.
Jobannoncen benævnt ”Direktør til Foreningen Nydansker” blev udarbejdet af Xxxx Xxxxx for Jobindex (bilag 18). Xxxx Xxxxx er Jobdex’ mest erfarne annon- ceskribent. Han er formand for foreningen Nydansker. Han har derfor været involveret i forløbet vedrørende udarbejdelse af jobannoncen. Han forsøgte at se, hvad der skete, når man søgte stillingen. Som det fremgår af de fremlagte skærmprints, fører linket til den afrikanske hjemmeside, og alle personoplys- ninger overføres derfor til den afrikanske hjemmeside. Ansøgningen kom der- for aldrig frem til foreningen Nydansker. I stedet blev hans personoplysninger videregivet til en hjemmeside i Afrika.
Cache er en kortvarig opbevaring af information. Et eksempel på anvendelse af caching er, da han som IT-konsulent i 1996 udarbejdede en hjemmeside til en bank, hvor aktiekurserne blev vist. De var nervøse i forhold til mainframecom- puteren, og de udarbejdede derfor en cache, hvor de gemte aktiekurserne i 5 minutter. Det betød, at de hurtigt kunne levere aktiekurserne til brugeren og samtidigt beskytte mainframecomputeren. Cache er med andre ord en midler- tidig kopi, som man gemmer for, at tingene kan gå hurtigere.
Jobindex benytter også caching, men det friholder ikke Jobindex eller Google for at overholde lovgivningen om ophavsret. Caching er en metode, der anven- des, når noget skal gå hurtigt. Jobindex har f.eks. en rejsetidsberegner til at be- regne, hvor lang tid det tager til arbejdspladsen. Beregningerne lagres i stedet for, at der foretages en ny beregning hver gang.
Google for Jobs er noget helt andet, da annoncerne laves om og opbevares per- manent.
Jobindex har ikke noget imod, at Google findes. Problemet er, at Google for Jobs kopierer Jobindex’ tekst. Teksterne er ikke direkte blevet crawlet af Google, men af de afrikanske sider og andre sider.
Jobindex anvender robots.txt til at fortælle, hvilken information de ønsker in- dekseret, og hvilken information de ikke ønsker indekseret. Robots.txt instrue-
rer kun Google, når der indhentes oplysninger direkte fra Jobindex, men ikke når Google henter data fra de andre sider. Det er kopieringen, der er problemet.
Det er vigtigt at forstå forskellen på indeksering, som Jobindex ikke har noget imod, og kopiering, som de har noget imod. Deres rettigheder skal respekteres. Parterne er uenige om, hvorvidt Jobindex har ophavsret til deres jobannoncer, og hvorvidt jobannoncer er ophavsretligt beskyttet.
For så vidt angår de jobannoncer Jobindex har liggende, viser Xxxxxxxx også jobannoncer fra Jobnet qua en aftale de har med dem. Jobindex indhenter disse 4-5 gange om dagen. Jobannoncen fra Jobnet bliver således gemt nogle timer.
Jobindex’ programmør Xxxxxx Xxxxxxx har været ansat i 24 år. De har et lø- bende arbejde med at videreudvikle robotter. Der har kontinuerligt været ca. to personer, der har indsamlet og kvalitetssikret information.
Jobindex er en søgemaskine ligesom Google. Den opdateres ved, at de udarbej- der nye robotter til at indhente jobannoncer samt foretager kvalitetssikring. De anvender ca. en million kroner om året på udvikling af deres database.
Jobindex’ varemærke er også blevet krænket i en sag i Malaysia. Her har de indgivet en klage til Google. Sagsbehandlingen har foreløbigt varet 8 måneder.
Jobindex’ materiale er ophavsretligt beskyttet, hvilket er angivet på al deres tekst.
Xxxxxx Xxxxxxxxx har forklaret, at han er ansat i Danske Medier. Danske Me- dier er gået ind i sagen, da de ønsker, at alle deres medlemmers indhold nyder ophavsretlig beskyttelse.
Sagen har stor betydning, da det samme vil kunne gøre sig gældende for f.eks. Google News. Udviklingen i forhold til AI er eksploderet. Det er ubehageligt, hvis man med AI kan generere nyheder af det indhold deres medlemmer leve- rer. De skal sikre, at deres medlemmers indhold beskyttes.
Sagen med Google i 2006 handlede om, at de hørte forlydender om, at Google ønskede at etablere Google News i Danmark, Norge og Sverige.
I Google News var der tekst fra en artikel, et billede og et såkaldt dybt link. Problemet er, at mange mennesker ser et overblik over nyheder, og ikke går ind på linket. Deres medlemmer ønskede, at kunderne gik ind på de enkelte hjem- mesider.
Der blev sat et møde op med Google i 2006 vedrørende Google News. Danske Mediers budskab var, at hvis man ville anvende deres medlemmers indhold, skulle man indgå en forudgående aftale med disse. For dem betyder den op- havsretlige beskyttelse, at man beder om tilladelse, det vil sige ”opt-in” og ikke ”opt-out”.
Googles medarbejder skrev imidlertid efterfølgende til alle deres medlemmer, at man kunne ”opt-out”, hvis man ønskede det. De tog kontakt til Google News, som lovede at udarbejde en ”opt-in” model. Google News kom derfor aldrig til Danmark.
Google Discovery er en nyhedstjeneste, hvor man kan se overskrifter fra for- skellige nyhedsartikler, hvilke er kopieret direkte fra nyhedsartiklerne. Dette inkluderede deres medlemmers indhold. Det blev de overraskede over, hvorfor de kontaktede Xxxxxxxxx Xxxxxxxx hos Google. Der var herefter et længere for- løb på et halvt års tid, før de fandt en løsning med Google, der fjernede alle de- res medlemmers indhold.
Google for Jobs er et eksempel på, at man tilsvarende anvender et medlems op- havsretligt beskyttede indhold uden tilladelse. Der skal derfor indgås en forud- gående aftale.
Xxxxxxxxx Xxxxxxxx har forklaret, at hun er politisk chef hos Google i Norden. Hun har læst litteraturvidenskab og har en kandidatgrad i statskundskab.
Hendes arbejde består blandt andet i dialog med politiske interessenter.
Googles formål er at organisere verdens informationer og gøre disse brugbare. Det grundlæggende formål med Googles søgemaskine er at få folk videre til det relevante søgeresultat, som brugeren herefter kan klikke sig videre til.
Google for Jobs blev lanceret i USA i 2017. Google for Jobs er en funktion i Googles søgemaskine, der udløses, når man foretager en jobrelateret søgning.
Søgeresultaterne på Google Search var ikke tilstrækkeligt relevante, når det kom til jobsøgning. Xxxxxxxx fik, når de søgte, en række generiske overskrifter, ligesom man kunne få en række resultater vist flere gange. Hele idéen med Google for Jobs var at få de mest relevante søgeresultater frem.
Med Google for Jobs får brugeren en udvidet søgning med de mest relevante hjemmesider, som man kan klikke sig videre til. Det er organiske søgeresultater, hvilket betyder, at disse ikke er sponsorerede, men gratis.
De har ikke været i dialog med mange aktører fra arbejdsgiverne siden lance- ringen af Google for Jobs. Da de forud for lanceringen talte med nogen var for- håbningen, at det ville blive en ”win-win” for både jobportaler og brugere, da jobportaler ville komme øverst i søgeresultatet på Google for Jobs. Forhåbnin- gen var også, at jobportalerne ville opnå mere relevant trafik.
Hendes tekniske forståelse er begrænset. Jobportalerne skal gå ind og lave en såkaldt ”markup” på deres hjemmeside. Hjemmesideindehavere gør meget for, at deres hjemmesider skal blive vist i Google. Hjemmesideindehaverne skal så- ledes udarbejde en ”markup” på deres egen hjemmeside. Hvis ikke de gør det, bliver indholdet ikke vist som udvidet søgeresultat i Google for Jobs. Google for Jobs er dermed en ekstra feature, der kommer frem, når man søger på noget med arbejde i Google. Det betyder, at man får et større ”vindue”, når man har udarbejdet en ”markup” og derved får vist et udvidet søgeresultat (det større vindue).
Hun arbejdede sammen med Googles markedsførings- og pressefolk i forhold til lanceringen af Google for Jobs. Google ønskede at kommunikere, at de havde dansk indhold fra lanceringen af Google for Jobs. De rettede derfor henvendelse til forskellige jobportaler forud for lanceringen. Deres marketingschef sendte en henvendelse til de forskellige jobportaler. Alle der blev kontaktet ville gerne høre mere. De kontaktede også Jobindex og inviterede dem til en briefing. Hun ved ikke, hvorfor Jobindex ikke ønskede at gøre brug af dem.
Google har ikke indgået samarbejde med jobportaler i Danmark. De har ikke betalt penge til eller modtaget penge fra jobportaler i Danmark. De er nok skyl- dige i en ”anglificering” af begrebet ”partner” og bruger det mere i flæng, end det normalt er tilfældet i Danmark. Det lå aldrig i kortene, at der skulle være en opfølgning i forhold til de jobportaler, de var i kontakt med inden lanceringen.
Hun blandede sig i forhold til Jobindex, da hun vidste, at det var følsomt for Jobindex. Hun ville gerne have, at de behandlede Kaare Danielsen ordentligt. Hun husker også, at hun efter deres briefing lovede at ringe til Kaare Danielsen, inden de lancerede Google for Jobs. Hun ringede derfor inden lanceringen, da hun ønskede at være respektfuld og orientere ham.
Den første henvendelse fra Jobindex ville de typisk have sendt videre til dem, der arbejder med det specifikke område. I dette tilfælde var det deres juridiske team, som er en del af deres nordiske team. Hun stoler på, at deres jurist sender henvendelsen til de rette mennesker. Hun er ikke klar over, hvem der er den rette til at besvare en sådan henvendelse. Hun læste ikke henvendelsen i detal- jer, da hun ikke er jurist.
Vedrørende mail af 5. december 2022 til Jobindex er dette svar udarbejdet af Tero Louko, der er finsk og specialiseret i dybere ting. Tero Louko er ikke bun- det til et lokalt sted. Hun kan ikke komme det nærmere. Hun har ikke fulgt sa- gen efterfølgende. Hun er ofte den første, folk henvender sig til. Hun har natur- ligvis bekymret sig om, at der blev givet et svar, men ikke om indholdet. Goog- le har ikke en dansk jurist i Danmark.
Hun ved ikke, om Google har forsøgt at finde ud af, hvilke annoncer der stam- mer fra Jobindex.
Hun er ikke klar over, hvorvidt nogle af jobsiderne også har Googles annon- cesider. De retter ikke selv henvendelse til jobsiderne.
Google har ikke haft en qiud-pro-quo aftale med Grabjobs. De har ikke haft et samarbejde med en albaner eller et afrikansk selskab om at crawle Jobindex’ hjemmeside.
Der findes forskellige udgaver af Google News. Det er en separat tjeneste og et separat site. Det er indhold, som de aktivt går ind og taler med udbyderen om. Der er derfor stor forskel på Google News og Google for Jobs. Google News findes ikke i Danmark, da Danske Medier ikke ønskede det, og Google ville ik- ke være uvenner med dem. Der er ikke en kommerciel interesse i forhold til Google News, da der ikke er annoncer. Hende bekendt var der ikke en aner- kendelse af, at der var et problem for så vidt angår Google News.
Google Discovery findes ikke i Danmark, da Danske Medier ikke ønskede det.
Google for Jobs konkurrerer ikke med Jobindex. Der er en psykologisk forskel mellem en søgemaskine, der blot vil have folk videre og ikke vil have dem til at foretage sig noget på Google, og Jobindex, hvor man også kan søge jobbet.
Det er udenfor skiven at påstå, at Google ser stort på ophavsret. På Google for Jobs får man ikke vist sit indhold, hvis ikke man beder om det i en ”markup”. Hun er med på, at der er tredjeparter, der stjæler indhold og udarbejder en ”markup”. De har imidlertid ikke haft mulighed for at imødekomme dette, da Jobindex ikke har anvendt deres klagemuligheder.
Google mødes ofte med, at der skulle være en magisk knap, hvor man kan overvåge alt indhold på internettet. Hun kan ikke se, hvordan det teknisk skulle være muligt.
Anne Sevel har forklaret, at hun er uddannet cand.comm. fra RUC i 2006. Hun startede hos Jobindex i 2005 som studentermedhjælper. Hun var samlet ansat hos Jobindex i 15 år.
Hun arbejdede som tekstforfatter og kursusholder og blev siden leder for den afdeling af tekstforfattere, som hun havde været med til at bygge op. Hun skrev jobannoncer i 7-8 år.
Hun arbejder i dag freelance, men hjælper stadig Jobindex med blandt andet at afholde kurser. Hun udfører opgaver for Jobindex efter behov. I år har hun ikke udarbejdet jobannoncer for Jobindex. Hun kan ikke huske, hvad der står i deres aftale om overdragelse af rettigheder fra 2021. Da hun var ansat hos Jobindex, var det enten Jobindex, der havde rettighederne, eller den virksomhed, som havde bestilt opgaven.
For så vidt angår jobannoncen benævnt ”Direktør til Foreningen Nydansker” har hun skrevet både den korte og den lange version af jobannoncen til en stil- ling som direktør til foreningen Nydansker. Den korte version af teksten er en appetizer for den lange version af annoncen.
Som led i hendes arbejdsproces havde hun en samtale med Kaare Danielsen i dennes egenskab af formand for foreningen Nydansker. Hendes opgave var at gennemføre et interview om stillingen, herunder hvad der kunne være spæn- dende ved jobbet.
Hun skrev derefter et udkast til jobannoncen, hvor hun anvendte sin viden og de oplysninger, hun havde fået fra interviewet. Hun skrev et udkast, der blev sendt rundt. Dette er arbejdsgangen som tekstforfatter hos Jobindex både inter- nt og eksternt.
Hun ved ikke, om der i forbindelse med godkendelsesprocessen blev foretaget ændringer, herunder i forhold til information om en kontaktperson. Hun ved ikke, hvordan den endelige jobannonce så ud på Jobindex. Hun sendte annon- cen til Kaare Danielsen i dennes egenskab af formand for foreningen Nydan- sker.
Den konkrete annonce var en ekstra sjov case. Hun har siden haft et samarbejde med den kandidat, der fik stillingen, og som har fortalt hende, at annoncen vir- kelig talte til pågældende.
Hun udarbejdede en faktura til Jobindex for sit arbejde. Det er Jobindex, der har rettighederne.
Det er en fagdisciplin at skrive jobannoncer. Det kræver, at du er en god tekst- forfatter og kan kommunikere klart. Det er hendes opgave at kommunikere, hvad der er relevant for kandidaterne. Jobannoncer, der er skrevet af en profes- sionel tekstforfatter, vil have en anden tyngde end øvrige jobannoncer.
Hun skrev rigtignok på LinkedIn for to uger siden, at ”90 procent af alle joban- noncer er generiske”, og at jobannoncer anvender ”de samme standardvendin- ger”. De jobannoncer, der udarbejdes af Jobindex, er netop blandt de 10 pro- cent, der ikke er generiske.
David Price har forklaret, at han er Legal Director hos Google. Han har en BA i Science og er uddannet jurist fra Stanford. Han har været ansat hos Google i over 14 år, herunder 9 år hos Google UK.
Han er en af de jurister, der yder juridisk rådgivning for Google Search.
Google Search arbejder i tre grundlæggende trin. De crawler webbet og tager snapshots, udarbejder en indeksering af disse snapshots og endeligt foretager brugeren en søgning. Det foregår automatisk og udføres af Googlebot, hvilket er en automatisk webbrowser.
Det er Googles ingeniører, der programmerer og opererer Googlebot. Hjem- mesideindehaverne er bekendt med, at Googlebot crawler deres hjemmesider. Den identificerer sig med en useragent. Hjemmesideejerne accepterer dette ved at give Googlebots et snapshot. Sideoperatører kan også se link på Google.
En indehaver af en hjemmeside kan forhindre Googlebot i at crawle deres hjemmeside. Standard er at anvende en Robots.txt. Det respekterer Googlebot. Crawling sker løbende og med varierende hastighed for forskellige hjemmesi- der. For nogle hjemmesider er det mange gange om dagen og for nogle flere gange i minuttet.
Det er meget vigtigt, at Google Search kan give brugerne et resultat inden for mindre end et sekund. Søgeresultatet i Google Search er et snapshot fra sidste gang Googlebot besøgte og crawlede en given hjemmeside. Det ville ikke være muligt med et hurtigt resultat i realtid.
Google skal opbygge et indeks for at kunne vise søgeresultaterne for brugerne. Der er tale om et meget mere avanceret indeks, end det der findes i slutningen af en bog.
Snapshots er nødvendige for hurtigt at kunne generere et søgeresultat. Snaps- hots er midlertidige kopier, da disse hele tiden opdateres og derved erstattes af snapshots, næste gang hjemmesiden crawles. En webside som New York Times vil f.eks. blive crawlet flere gange i minuttet for, at det mest aktuelle vises i sø- geresultatet. Der kan være mindre forandringer, som man ikke kan se som al- mindelig bruger, herunder i forhold til en hjemmesides metadata.
Google Search skal opbevare en kopi af den side, der crawles, da de skal op- bygge et indeks, hvilket er en offline proces.
Et sidste skridt før Google Search kan sende et søgeresultat til brugeren er at have en tekst snippage, hvilken også konsulterer indekset, herunder link og titel.
Organiske søgeresultater er ubetalte. Det har også betydning i forhold til, hvor- dan de organiske søgeresultater opbevares.
I forhold til betalte annoncer specificeres blandt andet, hvilken titel man ønsker. Data opbevares på en server, som Google opererer, hvorfor data ikke tages et andet sted fra. Annoncerne opbevares permanent hos Google. I kontrast hertil er de organiske søgeresultater fra deres indeks, hvilket er en indeksering af det, der crawles på nettet.
Struktureret data er et begreb, som Google anvender for den type standardise- ret data, der er på en hjemmeside, som beskriver, hvad en hjemmeside kom- munikerer. Det er ikke synligt for brugeren, der besøger hjemmesiden. Struktu- reret data er placeret på den pågældende hjemmeside. Googlebot tager blot et snapshot af dette. De fortolker det sådan, at folk anvender struktureret data, så Google kan anvende det.
Struktureret data kræver en forståelse for hjemmesider. Google har automatiske systemer for at tilgå struktureret data. Struktureret data er SEO-optimering, hvilken er en metode til at få en hjemmeside til at fremgå på Google Search.
Google for Jobs er en funktion i Google Search. Det er en måde at forstå, hvad brugeren leder efter og vise de relevante hjemmesider til denne. Det er organi- ske links, der vises som udvidede søgeresultater i Google for Jobs. De samme søgeresultater kan også vises uden Google for Jobs.
På Google Search foretager man en søgning. Hvis det er relateret til arbejdssøg- ning, vil søgeresultatet vises via Google for Jobs, såfremt Google Search forstår henvendelsen som relevant i forhold til arbejdssøgning. Det er alene, hvis hjemmesideoperatøren har implementeret struktureret data, at siden vil fremgå.
Google Search kan ikke i forhold til en bestemt søgning garantere, at et specifikt indhold vises. De forsøger at vise de sider, der er mest relevante. Men de vil aldrig garantere det.
Google Search vil gerne hjælpe folk, når de kommer med et vigtigt livsspørgs- mål, herunder vedrørende jobsøgning. De vil derfor gerne hjælpe deres bruge-
re, der leder efter et job, hvilket er et vigtigt moment i folks liv. Hvis brugerne får et godt resultat, vil de komme tilbage til Google Search.
Hvis Google gencrawler en side, og et job ikke længere er tilgængeligt, vil dette ikke længere være tilgængeligt i Google Search. Det er også muligt for en jo- bannonce at have en udløbsdato. Der kan dog stadig være en webside, som indgår i Googles indeks, hvorved den stadig kan fremgå i et søgeresultat.
Google for Jobs blev ændret i februar 2024. Han har ikke været involveret i æn- dringerne. Det er almindeligt, at Google ændrer sine produkter. De ændrer Google Search flere hundrede gange om året. Det er hans opfattelse, at de fore- tagne ændringer ikke skyldes denne sag. Ændringerne er sket på tværs af EU- landene.
Han ved ikke, hvornår ændringerne vil være fuldt implementeret. Han tror, det vil være snart.
Google har forskellige politikker i forhold til f.eks. hadtale. Hvis man er af den opfattelse, at en hjemmeside krænker ens rettigheder, kan man indgive en kla- ge, som vil blive behandlet. En hjemmeside kan blokeres fra at komme op i Google Search.
Googles klageadgang vedrørende fjernelse af forhold, der krænker ophavsret- ten anvendes til at fjerne mere end én million sider hver dag. Nogle anmeldel- ser behandles automatisk og andre manuelt. Det tager et par timer at fjerne et resultat, hvis der er tale om en ophavsretlig klage. Det kan naturligvis tage læn- gere tid, hvis forholdet skal gennemgås manuelt.
Google har deres klageprocedure. Klageproceduren har i dag tre skridt. De prøver altid at gøre klageadgangen lettere.
Søgeresultaterne skulle gerne vise, hvad der er lovligt. Dette gælder, selvom de ikke er forpligtigede til dette.
Google har modtaget et par klager vedrørende logoer som udvidet søgeresulta- ter, men han er ikke bekendt med, at de har modtaget den type klage, som Jo- bindex fremfører, fra andre. Han er ikke bekendt med Googles skridt i forhold til Jobindex’ klage.
Google stoler på klager fra rettighedsindehaverne. De kan sikkert ikke forhin- dre, at websiderne dukker op som udvidet søgeresultat. Han er ikke bekendt med, om der er samtykke fra rettighedshaverne.
Han er ikke bekendt med, at der skulle eksistere et filter i forhold til f.eks. bør- nearbejde.
Han ved ikke, hvor mange der arbejder på Google for Jobs. Det er helt sikkert færre end hundrede og nok flere end fem personer.
Han er ikke bekendt med ansatte i Danmark, der arbejder for Google for Jobs i relation til kvalitetssikring eller klager. Den juridiske rådgiver arbejder med selve retssagen.
Han har ikke en komplet tidslinje over sagen i Danmark. Han mindes ikke at have talt med Tero Louko om den konkrete sag.
Han ved ikke, hvorfor Google News ikke findes i Danmark udover, at der var en klage fra Danske Medier. Det var før hans tid. Han ved, at Google Discover ikke er tilgængeligt i Danmark. Han ved, at Danske Medier klagede over, at deres medlemmers materiale optrådte i Google Dicover. Google fik en liste over domæner fra Danske Medier, og så undertrykte Google disse hjemmesider. Google accepterede dette, fordi Danske Medier på vegne af medlemmerne sag- de, at Google ikke havde givet samtykke til at vise indholdet.
Morten Meyling har forklaret, at han har arbejdet for Jobindex i 24 år som pro- grammør.
Hans primære arbejdsopgave har været dataudveksling. Han har haft ansvar for den database, brugerne kan tilgå via jobindex.dk. Hans arbejde har bestået af vedligehold, herunder at sikre sig at oplysningerne er opdaterede.
Han har et par kollegaer, som af og til også har været involveret i arbejdet. De har også en kvalitetssikringsafdeling med tre ansatte.
Databasen bliver løbende ajourført - der kommer nye jobannoncer til, ligesom jobannoncernes karakter og sprogbrug ændrer sig over tid. Der er også jobtitler, som forsvinder, og der opfindes mange nye jobs.
De indsamler data, behandler dem og tjekker, at deres databehandling er for- nuftig. De retter til, hvis deres databehandling ikke er fornuftig.
Jobindex’ database var til at begynde med tom, og nu er der 12 millioner joban- noncer.
Parternes synspunkter
Jobindex har i sit påstandsdokument anført:
1. SAGENS PARTER OG DE RELEVANTE TJENESTER
1.1 Jobindex
1
Jobindex blev etableret i 1996 af indehaver og direktør, Kaare Daniel- sen. Jobindex er indehaver af Danmarks største jobportal htt- ps://www.jobindex.dk/. Jobindex fungerer endvidere som rekrutte- ringskonsulent for et stort antal danske virksomheder. Med over 30.000 jobannoncer, mere end 120.000 CV'er og ca. 600.000 unikke brugere om måneden er Jobindex Danmarks største jobmarked.
2
Jobindex udarbejder årligt ca. 2.000 jobannoncer. Herudover indgår et større antal jobannoncer i Jobindex' database, som er udarbejdet af Jo- bindex' kunder med eller uden bistand fra Jobindex. Der er således på et givent tidspunkt ca. 20.000 online jobannoncer tilgængelige på jobin- dex.dk og på årsbasis ca. 100.000 betalte annoncer.
3
Jobindex ejer mediehuset Jobindex Media. Jobindex Media er en pa- raplyorganisation for it-mediet Computerworld, kursusudbyderne IDG Kurser og Jobindex Kurser, konferencearrangøren Computerworld Events, community-sitet Eksperten.dk og telemarketingbureauet IDG Direct. Derudover ejer Jobindex StepStone Danmark og Computerwor- ld it-jobbank, som er jobportaler med fokus på hhv. ledere og it- specialister.
1.2 Danske Medier
4
Danske Medier er en brancheorganisation for private medier. Jobindex er på linje med cirka 300 andre medievirksomheder medlem af Danske Medier. Danske Medier har til formål at styrke demokrati, borgernes in- formationsret, den grundlovshjemlede trykkefrihed, pressefriheden og den redaktionelle uafhængighed.
5
Mange af Danske Mediers medlemmer udgiver (redaktionelle) medier, hvis indhold nyder ophavsretlig og/eller databaseretlig beskyttelse og repræsenterer en økonomisk værdi. Sagens udfald er således væsentlig for disse medlemmers adgang til at hindre tredjeparter som Google i at foretage kopiering og datahøst uden tilladelse. Sagen rejser i det hele væsentlige principielle ophavs-, varemærke- og markedsføringsretlige problemstillinger for den danske mediebranche. Danske Medier har af disse grunde ønsket at føre sagen som mandatar for Jobindex.
6
Danske Medier har i medfør af § 2, stk. 8, i foreningens vedtægter hjemmel til at bistå og herunder repræsentere medlemmerne i retssager i Danmark eller i udlandet i forbindelse med presse-, ophavsretlige og andre brancherelevante spørgsmål (E109).
1.3 Google
7
Google er udbyder af verdens største online søgemaskine, Google Search, der blandt andet udbydes via webdomænet htt- ps://www.google.com/ samt alverdens nationale subdomæner. I Dan- mark er Googles søgemaskine blandt andet tilgængelig på webdomæ- net https://www.google.dk/. Der foretages ca. 3,5 milliarder søgninger på Google hver dag, og Google anslås til at have en markedsandel på minimum 92 %.
8
Google udbyder Google for Jobs-modulet som en del af den almindeli- ge Google-søgemaskine. Jobannoncerne på Google for Jobs stammer fra Googles samarbejdspartnere, i Danmark: Ofir, JobDanmark, Move On og Graduateland, samt en lang række udenlandske samarbejdspartnere. Blandt de danske samarbejdspartnere er Ofir fremhævet som "Googles største jobpartner i Danmark" (E126). I forbindelse med lanceringen af Google for Jobs har Google selv bekræftet, at Google i Danmark alene har opnået tilladelse fra de fire omtalte samarbejdspartnere (E124).
2. SAGSFREMSTILLING
2.1 Lanceringen af Google for Jobs i Danmark
9
Google lancerede Google for Jobs i Danmark den 26. april 2021. Før denne dato dukkede der såkaldte "organiske links" op til bl.a. Jobindex, når brugerne søgte på jobrelaterede søgeord som f.eks. ”ledige jobs i København”. Organiske links er links, der, modsat betalte links, natur- ligt opstår på internettet som resultat af, at andre websteder vælger at linke til det pågældende websted eller indhold. Organiske links er vær- difulde, fordi de er udtryk for originalt indhold og en stærk online til- stedeværelse. Med Google for Jobs placerede Google imidlertid en stor søgeboks foran de organiske links (E186).
10
Ved at klikke på resultaterne i søgeboksen kunne man få vist selve an- nonceteksten i de pågældende jobopslag. Som beskrevet i Googles svar- skrift og bilag E, ville man, ved at klikke på Jobs-bjælken øverst i søge- boksen, blive ledt til Google for Jobs' udvidede brugergrænseflade, der fremstår som en jobportal med forskellige funktioner til filtrering af re- sultater (E195). Brugere kan her blandt andet tilmelde sig en søgeagent og modtage jobunderretninger fra Google på daglig eller ugentlig basis (E275-276).
11
Forud for lanceringen rettede Google den 28. maj 2020 henvendelse til Jobindex, hvor Google inviterede Jobindex til et orienterende møde om Google for Jobs (E123). Jobindex accepterede at deltage i et møde, dog uden at Jobindex indgik et samarbejde med Google eller på anden vis accepterede brugen af Jobindex' annoncer på Google for Jobs. Fra mø-
dets afholdelse den 9. juni 2020 og frem til lanceringen den 26. april 2021 pågik der ikke yderligere drøftelser mellem Google og Jobindex, idet Jobindex havde gjort det klart, at virksomheden ikke ønskede et samarbejde.
12
I sommeren 2022 konstaterede Jobindex, at Google og selskabets sam- arbejdspartnere (både danske og udenlandske hjemmesider) kopierer jobannoncer fra Jobindex eller annoncer udarbejdet af Jobindex i egen- skab af rekrutteringskonsulent. Via Google for Jobs tilgængeliggør Google indhold, der tilhører Jobindex eller Jobindex’ samarbejdspartne- re, og som indgår i Jobindex' database for brugere af Googles søgema- skine - uden Jobindex’ tilladelse.
13
I nogle tilfælde linker de kopierede jobannoncer ikke til Jobindex men til konkurrerende hjemmesider eller hjemmesider, der benytter Jobin- dex' annoncetekst og forretningskendetegn uden, at det reelt er muligt for den jobsøgende at søge jobbet via siden. Bilag 18 er et eksempel på sidstnævnte, idet en annonce udarbejdet af en konsulent på vegne af Jobindex er blevet kopieret af siden JobDenmark.dk (E335-338). Ifølge vilkårene for siden er den ejet og drevet af "Job24 in Africa" (E184), mens domænet jobdenmark.dk er registreret af en "Mr. Intell" i Albani- en. Jobansøgninger indgivet via siden når aldrig hverken Jobindex eller den rekrutterende virksomhed, og den jobsøgende opnår intet andet end at afgive personoplysninger til en ukendt modtager.
14
Jobindex har gennem archive.org konstateret, at der er sammenfald mellem oprettelsen af JobDenmark.dk og Googles lancering af Google for Jobs, samt at siden efter indledningen af denne sag ikke længere ek- sisterer. Den sidste kopi af siden registreret via archive.org er således fra 4. juni 2023.
2.2 Korrespondancen mellem parterne
15
Ved advarselsbrev af 28. oktober 2022 rettede Jobindex henvendelse til Google Danmark. Brevet beskrev den krænkelse, som efter Jobindex' opfattelse fandt sted på Google for Jobs. Jobindex fremsatte ved samme brev en række krav med henblik på at afslutte sagen mindeligt (E133- 136). Brevet var vedlagt dokumentation i form af bilag 2, bilag 4 og bi- lag 19 til stævningen samt eksempler på den uberettigede brug af Jo- bindex' jobannoncer (E130-132).
16
Google Danmarks politiske chef i Norden, Christine Sørensen, kvittere- de den 1. november 2022 for modtagelsen af advarselsbrevet. Jobindex rykkede herefter for svar den 14. november 2022 samt ved mail af 22. november 2022. Den 22. november 2022 svarede Google Danmark, at de ville vende tilbage så hurtigt som muligt (E137-139).
17
Ved mail af 5. december 2022 besvarede Google ved Legal Counsel, Te- ro Louko, Jobindex' advarselsbrev af 28. oktober 2022. Ved denne mail afviste Google, at der skete krænkelser af Jobindex' rettigheder på Google for Jobs-tjenesten (E140-141).
18
I perioden fra den 6. december til den 19. december 2022 korresponde- rede direktør for Jobindex, Kaare Danielsen, og Googles Legal Counsel, Tero Louko, om Google for Jobs-tjenestens funktioner samt tilgænge- ligheden af Jobindex' jobannoncer (E143-145).
19
Da parterne ikke nåede til enighed på disse punkter, sendte Jobindex den 4. januar 2023 et brev til Google, hvor de tidligere påståede kræn- kelser blev fastholdt, ligesom Jobindex genfremsatte sine krav som for- udsætning for en mindelig løsning (E146-147).
20
På baggrund af parternes efterfølgende korrespondance (E149 ff) af- holdt parterne et møde den 22. marts 2023. På mødet præsenterede par- terne problemstillingen vedrørende Google for Jobs samt deres respek- tive synspunkter. På mødet gennemgik Tero Louko den mekanisme for fjernelse af opslag, som anvendes på Google for Jobs (E166-170).
21
Som opfølgning på mødet vendte Google tilbage ved mail af 31. marts 2023 (E172). Denne mail gengiver Googles opfattelse af mødet. Med henvisning til nedenstående passage kunne Jobindex imidlertid konsta- tere, at parterne heller ikke på baggrund af drøftelserne på mødet var enige om, hvorvidt Google er ansvarlig for det indhold, der deles på Google for Jobs-tjenesten:
"JobIndex said at the meeting that some third party websites copy or "scrape" ads from JobIndex websites without JobIndex's permission. I un- derstand that these sites may then mark some of these ads to appear in Google Jobs. You asked Google to stop displaying these ads.
Google and JobIndex's interests are aligned in this respect. This is why Google has built and made available tools for anyone, including JobIndex, to inform Google of any content that may appear in Google Jobs without the right holder's approval. I explained the Google Jobs-specific notice and takedown mechanism at the meeting with the help of screenshots.
In addition to the Google Jobs-specific takedown mechanism, JobIndex can also make a removal request via our general Google tool [Link]. JobIndex should select the product "Google Search" when prompted. This will allow JobIndex to flag potential copyright and trademark infringement."
22
Ved brev af 27. april 2023 (E174-176) gentog Jobindex sit synspunkt vedrørende Googles krænkelser af Jobindex' rettigheder og gentog føl- gende krav:
"In addition to the foregoing, on behalf of my client, we restate our offer – without prejudice – that this case be closed without initiating legal pro-
ceedings against Google, provided that Google accepts the following terms by written declaration:
1. Google acknowledges Jobindex' rights to the job ad database and the copyright, database and marketing rights related to the content and organ- isation thereof;
2. Google acknowledges Jobindex' exclusive right to the "JOBINDEX" trademark,
3. Google acknowledges that it has infringed Jobindex' rights by - without Jobindex' permission - copying and making available job ads to which Jobindex has the rights,
4. Google acknowledges that it has infringed Jobindex' rights to the JOBINDEX trademark by reproducing Jobindex' trademark on "Google for Jobs" without Jobindex' permission,
5. Google acknowledges that its actions constitute a violation of the Dan- ish Marketing Practices Act's rules on good marketing practice and mis- leading and improper commercial practices,
6. Google undertakes to immediately remove from "Google for Jobs" all remaining job ads originating from Jobindex or Jobindex' business part- ners appearing on "Google for Jobs" without Jobindex's permission thus constituting an infringement of Jobindex's rights, and
7. Google undertakes to prevent any presence of job ads on "Google for Jobs" which may constitute an infringement of Jobindex' rights in the fu- ture."
23
Som svar på denne henvendelse sendte Googles advokat et brev den 16. maj 2023, hvori Google afviser at krænke Jobindex' rettigheder ved Google for Jobs-tjenesten. Af brevet fremgår blandt andet følgende:
"While I agree that some job ads may be eligible for copyright protection, job ads do not necessarily enjoy copyright protection. Since job ads pub- lished by Jobindex have also not necessarily been authored by Jobindex's employees, the possible copyrights in such job ads do also not belong to Jobindex. Whether or not a job ad published by Jobindex is protected by copyright belonging to Jobindex will therefore always depend on a case-by- case assessment.
As previously explained, Google does not crawl Jobindex's website, and consequently Google does not copy job ads from Jobindex's website and display such job ads in Google for Jobs. Job ads only appear in Google for Jobs if they are specifically marked up by the website owner to appear in Google for Jobs.
Google is not legally obligated to monitor all job ads marked up for Google for Jobs and perform an assessment of whether each job ad may potentially be protected by copyright, who the owner of such copyright may be, and whether the possible copying by the website owner and mark up of such
job ads to be displayed in Google for Jobs may infringe upon such copy- rights." (E177)
2.3 Ændringer i Google for Jobs efter indledning af retssag
24
Den 31. august 2023 indgav Danske Medier som mandatar for Jobindex stævning mod Google (E12 ff). Google indgav svarskrift den 31. oktober 2023 (E24 ff), og Jobindex indgav replik den 17. januar 2024 (E41 ff).
25
I perioden mellem Jobindex' replik og Googles duplik, som blev indgi- vet den 15. marts 2024, foretog Google visse tilpasninger af Google for Jobs. Tilpasningerne er illustreret i bilag M (E267-270), som består af en række skærmprints af Jobs-modulet dateret 8. marts 2024.
26
De pågældende tilpasninger indebærer, at Google har fjernet den i pkt. 9 omtalte søgeboks, og at det i nogle tilfælde ikke længere er muligt at få vist den fulde jobannoncetekst i Google for Jobs, men alene et uddrag heraf.
27
Det kan konstateres, at ændringen er foretaget i perioden mellem Jo- bindex' replik og Googles duplik. Det må derfor anses som sandsynligt, at ændringerne er et udslag af denne sag og er sket med henblik på at begrænse eller bringe Googles krænkelser af Jobindex' rettigheder til ophør. Denne konklusion er tillige draget af aktører i rekrutterings- branchen, f.eks. rekrutteringskonsulent og skribent Alexander Chuko- vski (E264).
28
Jobindex har imidlertid konstateret, at det fortsat er muligt at finde ful- de gengivelser af jobannoncer fra Jobindex i Google for Jobs, jf. til ek- sempel bilag 28, der viser et skærmprint fra Google for Jobs fra 24. april 2024 (E277-278). Den udvidede brugergrænseflade i Google for Jobs fremstår uændret, og jobunderretningstjenesten er fortsat tilgængelig.
3. ANBRINGENDER
3.1 Jobindex’ jobannoncer er ophavsretligt beskyttede
29
Jobannoncer udarbejdet af Jobindex’ ansatte og konsulenter på vegne af jobindex, hvilket som anført oven for pkt. 2 er ca. 2.000 stk. årligt, tilhø- rer Jobindex og nyder ophavsretlig beskyttelse. Det er anerkendt af Google i brev af 16. maj 2023, at jobannoncer fra Jobindex - hvis ikke al- tid, så i hvert fald fra tid til anden - vil være ophavsretligt beskyttede (E177).
30
Direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet ("Info-
socdirektivet") fastslår i præambelbetragtning 9, at udgangspunktet for harmonisering af ophavsretten er et højt beskyttelsesniveau (M166). Det er på baggrund heraf fastslået i praksis fra EU-Domstolen, at der ikke kan stilles strenge krav til opfyldelse af det ophavsretlige originalitets- krav.
31
I dom af 16. juli 2009 i sag C-5/08 (Infopaq), der omhandlede datafangst fra danske dagblade, fandt EU-Domstolen, at uddrag af avisartikler på 11 ord ville kunne udgøre delvis reproduktion i det omfang, de pågæl- dende uddrag i sig selv måtte nyde ophavsretlig beskyttelse (pr. 44-48) (M375-376). Ved Højesterets efterfølgende afgørelse i sagen den 15. marts 2013 (U.2013.1782.H) udtalte Højesteret, at uddrag på 11 ord "fra tid til anden vil omfatte sætninger eller sætningsled, der er ophavsretligt be- skyttede" (M217). Muligheden for, at der iblandt Infopaqs gengivelser fandtes ophavsretligt beskyttede værker, var i sig selv tilstrækkeligt til at gøre Infopaqs handlinger uberettigede. Af relevans er endvidere Ve- stre Landsrets dom af 16. januar 2012 (U.2012.1543.V), hvor ansættel- sesaftaler fandtes at nyde beskyttelse efter ophavsrettens § 1 (M225).
32
For så vidt angår de annoncer, der er vedlagt som bilag til denne sag, er der tale om eksempler, som efter Jobindex' opfattelse utvivlsomt opfyl- der originalitetskravet og som følge heraf nyder ophavsretlig beskyttel- se. Til eksempel er annoncen i bilag 18 (E335) forfattet af Anne Sevel, som vil afgive forklaring til sagen. Hun er tidligere chef for Tekst & Kommunikationsafdelingen i Jobindex og har 20 års erfaring i at skrive jobannoncer. Hun har siden stiftet sit eget firma, Rekrutteringskommu- nikation.dk, der er specialiseret i rekrutteringskommunikation. Som det fremgår af faktura dateret 20. august 2021, betalte Jobindex 4.400 kr. for at få skrevet jobannoncen og få overdraget rettighederne til dens udnyt- telse (E129). Som det i øvrigt fremgår af den artikel, som Google har fremlagt som bilag N, er Jobindex' rekrutteringsafdeling, som bistår virksomheder med udarbejdelse af jobannoncer, en vigtig del af Jobin- dex' forretning (E244).
33
Uanset at det er muligt, at ikke samtlige jobannoncer udarbejdet af Jo- bindex eller konsulenter på vegne af Jobindex nyder ophavsretlig be- skyttelse, er den omstændighed, at annoncer fra Jobindex, eller uddrag heraf, i hvert fald fra tid til anden opfylder originalitetskravet i lyset af retspraksis eksemplificeret ved navnlig U.2013.1782.H tilstrækkeligt til, at eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for almenheden uden Jobindex' tilladelse udgør en krænkelse.
3.2 Google krænker Jobindex’ rettigheder efter ophavsretslovens § 2
3.2.1 Google har kopieret og tilgængeliggjort jobannoncer fra Jobindex i Google for Jobs
34
En væsentlig mængde jobannoncer tilhørende Jobindex, som eksempli- ficeret i bilag 6, 7, 8, 13 og 18, er siden lanceringen af Google for Jobs i
2021 blevet kopieret og gjort tilgængelige for almenheden af Google i Google for Jobs.
35
Google har i svarskrift og duplik gjort gældende, at det er hjemmeside- indehaverne, der kopierer Jobindex' annoncer og ved brug af strukture- ret data gør dem tilgængelige i Google for Jobs, mens Google alene fan- ger en "cache" af de pågældende jobannoncer, når Googles robotter crawler nettet.
36
En "cache"-kopi udgør eksemplarfremstilling i henhold til ophavsrets- lovens § 2. Det er uden betydning for, hvorvidt der foreligger eksem- plarfremstilling, om eksemplarfremstillingen sker direkte fra Jobindex' hjemmeside eller fra en tredjepartshjemmeside, der med eller uden Jo- bindex' tilladelse har delt en jobannonce tilhørende Jobindex.
37
En cache-kopi vil kunne være omfattet af undtagelsen i ophavsretslo- vens § 11 a i det omfang, den er 1) flygtig eller tilfældig, 2) udgør en in- tegreret og væsentlig del af en teknisk proces, 3) udelukkende har til formål at muliggøre enten en mellemmands transmission af et værk i et netværk mellem tredjemænd eller en lovlig brug af et værk og 4) ikke har selvstændig økonomisk værdi (M464).
38
Disse kriterier opfylder Googles kopiering af jobannoncer fra Jobindex til Google for Jobs ikke, idet kopieringen for det første hverken er flyg- tig eller tilfældig og for det andet ikke har til formål at muliggøre en lovlig brug af et værk. I de tilfælde hvor kopieringen vedrører tredje- partshjemmesider, der har kopieret Jobindex' jobannoncer uden tilla- delse, er betingelsen ikke opfyldt, allerede fordi eksemplarfremstillin- gen ikke beror på et lovligt forlæg. For så vidt angår de tilfælde, hvor Google har kopieret Jobindex' jobannoncer fra tredjepartshjemmesider, der viser disse på deres egne hjemmesider med tilladelse fra Jobindex, f.eks. de rekrutterende virksomheder, er kopieringen til Google for Jobs ikke nødvendig for at muliggøre lovlig brug, idet slutbrugeren kan konsultere jobopslaget direkte på den pågældende tredjeparts hjem- meside. Jobindex har ikke givet tilladelse til, at tredjeparter kan gøre jo- bannoncer tilhørende Jobindex tilgængelige i Google for Jobs.
39
Selv hvis Googles "cache"-kopier havde været omfattet af ophavsretslo- vens undtagelse for midlertidig eksemplarfremstilling, omfatter denne undtagelse ikke den efterfølgende tilgængeliggørelse for almenheden i Google for Jobs.
40
Ifølge Googles svarskrift pkt. 2.1.2 er det en forudsætning for visning af jobannoncer i Google for Jobs, at hjemmesideindehaveren har imple- menteret såkaldt struktureret data (E27 ff). Struktureret data for jobop- slag er en teknisk løsning stillet til rådighed af Google og underlagt
Googles retningslinjer (E201 ff). Det er således Google, der tilgængelig- gør jobannoncer fra Jobindex i Google for Jobs.
41
Google begrænser sig ikke til at indsætte links, men reproducerer hele annonceteksten i Google for Jobs. Der er derfor tale om tilrådighedsstil- lelse til almenheden i strid med Jobindex' eneret til tilgængeliggørelse efter ophavsretslovens § 2, stk. 3.
3.3 Google er ansvarlig for krænkelse af Jobindex’ rettigheder, jf. op- havsretslovens § 52 c
42
Som anført ovenfor i afsnit 3.2 gør Jobindex principalt gældende, at Google med Google for Jobs foretager eksemplarfremstilling og tilgæn- geliggørelse af ophavsretligt beskyttede jobannoncer fra Jobindex i strid med ophavsretslovens § 2. I det omfang det, som hævdet af Google, er de enkelte hjemmesideindehavere, der gør jobannoncer fra Jobindex til- gængelige i Google for Jobs ved brug af struktureret data, er det derved fortsat Google, der foretager overføring til og tilrådighedsstillelse til almenheden som en onlineindholdsdelingstjeneste i henhold til ophavs- retslovens § 52c stk. 1.
3.3.1 Google for Jobs er en onlineindholdsdelingstjeneste
43
I ophavsretslovens § 52 c, defineres en udbyder af en onlineindholdsde- lingstjeneste som:
"en udbyder af en informationssamfundstjeneste, der har som hovedformål eller som et af sine hovedformål at lagre og give almenheden adgang til en stor mængde værker eller frembringelser beskyttet efter §§ 65-71, som up- loades af dens brugere, og som den organiserer og promoverer med det formål at opnå direkte eller indirekte profit." (M96)
44
Artikel 2, stk. 6 i Direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 ("DSM Direkti- vet") indeholder en tilsvarende definition af begrebet "udbyder af onli- neindholdsdelingstjenester". Herudover indeholder bestemmelsens an- det afsnit en liste med eksempler på tjenester, der ikke er omfattet af be- stemmelsen. Søgemaskiner som Google, herunder dedikerede sektioner af Google som Google for Jobs, er ikke omfattet af nogen af disse und- tagelser (M152). Uagtet at listen ikke er udtømmende, må det anses for oplagt, at søgemaskiner, herunder dedikerede sektioner i søgemaskiner, ville være blevet inkluderet i listen, såfremt intentionen fra lovgivers side havde været at undtage dem.
45
Af bemærkningerne til ophavsretslovens § 52 c, fremgår det, at:
"Onlinetjenesten skal have som hovedformål eller et af sine hovedformål at lagre ophavsretligt beskyttet indhold og give brugere mulighed for at uplo- ade og dele en stor mængde af ophavsretligt beskyttet indhold, jf. betragt-
ning nr. 62. Ved fastlæggelsen af, om en tjeneste har denne type aktivitet som sit hovedformål, er den faktiske brug af tjenesten afgørende og ikke tjenestens selverklærede formål. Hensynet bag tjenestens aktiviteter skal være enten direkte eller indirekte at opnå fortjeneste og med henblik på dette formål organisere, promovere, markedsføre eller kategorisere indhol- det med henblik på at tiltrække et større publikum. Direkte og indirekte fortjeneste vil eksempelvis kunne bestå i abonnementsordninger, reklamer, salg af data m.v." (vores understregning) (M113).
46
I sit høringssvar til Lovforslag 205 gjorde Google blandt andet indsigel- se mod bemærkningen "den faktiske brug af tjenesten er afgørende og ikke tjenestens selverklærede formål", som Google ikke fandt overensstemmen- de med præambelbetragtning 62 til DSM-direktivet (M124).
47
Hertil bemærkede Kulturministeren i høringsnotatet, hvori § 52 c op- træder som § 52 e, at:
"Det er Kulturministeriets vurdering, at betragtning nr. 62 i DSM- direktivet indeholder et vigtigt bidrag til fastlæggelse af hvilke tjenester, der omfattes af definitionen i § 52 e (og artikel 17).
Det er i de specielle bemærkninger angivet, at det er en konkret vurdering, om en onlineindholdstjeneste lagrer og giver adgang til store mængder af beskyttet indhold. Det bemærkes ligeledes, at lovforslagets bemærkninger gengiver dele af betragtning nr. 62 fra DSM-direktivet, herunder "direkte eller indirekte opnå fortjeneste" som i forslaget er beskrevet "med det for- mål at opnå direkte eller indirekte profit" (M124).
Der er hverken i bemærkningerne til L 205 eller i EU-Kommissionens vejledning til artikel 17 i DSM-direktivet holdepunkter for at anse Google som undtaget ansvaret for onlineindholdsdelingstjenester. Googles forsøg på gennem sit høringssvar at påvirke den danske im- plementering af DSM-direktivets artikel 17 i ophavsretslovens § 52 c er i sig selv en væsentlig indikation af, at Google må anses for omfattet af bestemmelsen. Der er endnu mindre grund til at anse en sektion af Google Search, der er dedikeret til en særlig, ofte beskyttet, indholdsty- pe, for undtaget.
48
Google for Jobs opfylder de kumulative betingelser for at være omfattet af ophavsretslovens § 52c, idet Google for Jobs er en informationssam- fundstjeneste der;
1. har som hovedformål eller et af sine hovedformål, at lagre og give almenheden adgang til en stor mængde ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser,
2. som uploades af brugerne, og
3. som Google organiserer og promoverer med det formål, at opnå di- rekte eller indirekte profit
49
Selv hvis retten måtte nå frem til, at Google Search ikke generelt er om- fattet af DSM-direktivets artikel 17/Ophavsretslovens § 52c, vil en sådan undtagelse være begrænset til den funktion, der tillader brugerne at fremsøge materiale i form af organiske søgeresultater eller betalte an- noncer. Den vil derimod ikke kunne udstrækkes til at omfatte tjenester, som Google for Jobs, der gengiver beskyttet materiale i sin helhed, og som organiserer og promoverer det pågældende materiale i en separat sektion med prioritet over øvrige søgeresultater, og i øvrigt tilbyder en række af de funktioner som jobannonceringsplatforme sædvanligvis tilbyder, herunder filtreringsmekanismer og udsendelse af jobnotifika- tioner (M1077-78).
3.3.2 Google foretager overføring og tilrådighedsstillelse til almenhe- den jf. § 52c
50
Det fremgår af § 52 c, stk. 2, at en udbyder af en onlineindholdsdelings- tjeneste foretager en overføring til almenheden eller tilrådighedsstillelse til almenheden af værker og frembringelser beskyttet efter §§ 65-71, når disse uploades af onlineindholdsdelingstjenestens brugere. Det er ikke defineret, hvilke handlinger begrebet "upload" i denne kontekst dækker over.
51
I Eleonora Rosatis kommentar til DSM-direktivets artikel 17 I Copyright in the Digital Single Market (2021) anfører hun om upload-kriteriet, at: "This means that users of the information society service (see above at § 3.1.1) shall initiate the process which leads to the content at issue being stored and subsequently made available to the public by that information society service." (Vores understregning) (M413)
52
Upload som begreb indebærer overordnet, at data på brugerens initia- tiv flyttes fra en enhed, f.eks. en computer, til en server på internettet. Det er præcis, hvad der sker, når tredjeparter kopierer jobannoncer fra Jobindex og overfører disse til Google for Jobs, hvad enten dette sker ved brug af sitemaps eller indexing API.
53
Idet formålet med ophavsretslovens § 52 c er at forebygge krænkelser og beskytte rettighedshaverne, må det under alle omstændigheder an- ses for underordnet, hvordan onlineindholdsdelingstjenesten rent tek- nisk har gjort det muligt for brugerne at få de beskyttede værker og frembringelser vist på tjenesten.
54
Den omstændighed, at Google gør det muligt for brugerne at uploade krænkende indhold til Google for Jobs ved at benytte struktureret data på indhold kopieret fra Jobindex, adskiller sig virkningsmæssigt ikke fra den overføring til og tilrådighedsstillelse for almenheden, der finder sted gennem fildeling på tjenester som YouTube og Facebook.
55
Ligesom det er tilfældet med YouTube og Facebook, stiller Google såle- des en teknisk løsning til rådighed for brugerne, som gør det muligt for disse at dele en stor mængde beskyttede jobannoncer med offentlighe- den gennem Google for Jobs. Google har i den sammenhæng hverken større eller mindre indflydelse på det indhold brugerne deler end YouTube og Facebook.
56
Såfremt Google skulle være undtaget fra ophavsretslovens § 52 c alene som følge af den hævdede tekniske forskel i gennemførelsen af den stedfundne overføring og tilrådighedsstillelse til almenheden, ville det indebære, at Google f.eks. kunne lancere en nyhedstjeneste under be- tegnelsen Google for News og herigennem uden tilladelse stille ophavs- retligt beskyttede artikler i fuld længde til rådighed for offentligheden.
57
Det fastholdes med udgangspunkt i ovenstående, at Google for Jobs er omfattet af ophavsretslovens § 52 c. Da Google endvidere ikke efter Jo- bindex' henvendelser har opfyldt de notice and take-down- samt notice and stay-down-forpligtelser, der følger af bestemmelsens stk. 4 (M96), som beskrevet i afsnit 3.6.1, er Google derfor direkte ansvarlig for de ophavsretskrænkelser, der finder sted gennem Google for Jobs.
3.4 Google krænker Jobindex’ databaserettigheder
58
Jobindex.dk udgør en beskyttet database i henhold til ophavsretslovens
§ 71 og databasedirektivets artikel 7. Google har krænket Jobindex' da- tabaserettigheder ved eksemplarfremstilling og/eller tilgængeliggørelse for almenheden uden Jobindex' tilladelse af en væsentlig del af Jobin- dex' database og/eller af uvæsentlige dele heraf foretaget gentagent og systematisk.
3.4.1 Jobindex.dk er en beskyttet database
59
Efter Direktiv 96/9/EF om retlig beskyttelse af databaser (databasedirek- tivet) artikel 1, stk. 2, betegner begrebet "database" en samling af vær- ker, data eller andet selvstændigt materiale, der er struktureret syste- matisk eller metodisk og kan konsulteres individuelt ved brug af elek- tronisk udstyr eller på anden måde. Efter artikel 7, stk. 1 træder sui ge- neris beskyttelsen i kraft når indsamling, kontrol eller præsentation af databasens indhold ud fra et kvalitativt eller kvantitativt synspunkt er udtryk for en væsentlig investering. Investeringen behøver ikke bestå i penge, men kan også bestå i tid, indsats og energi, jf. databasedirekti- vets præambelbetragtning 40. Ophavsretslovens § 71 fortolkes i over- ensstemmelse hermed, jf. bl.a. Sø- og Handelsrettens kendelse af 18. juli i BS-14110/2018 (Gul og Gratis), hvor både hjemmesiden guloggratis.dk samt en mindre del heraf dedikeret til hundeannoncer fandtes at udgø- re en beskyttet database (M597). I Sø- og Handelsrettens dom af 19. fe- bruar 2003 gengivet i U.2003.1063S (Newsbooster) fandtes internetme-
diers tekstsamlinger i form af artikler, information og annoncer at ud- gøre beskyttede databaser (M612).
60
Jobindex har endvidere omfattende udgifter til kontrol og præsentation af jobindex.dk samt til indhentning af oplysninger. Jobindex har således gennem 20 år haft en ansat Quality Assurance Manager til at samle, vedligeholde og kvalitetstjekke de data, som fremgår af jobannoncerne samt en programmør, Morten Meyling, der er ansvarlig for de pro- grammer, der indsamler og organiserer materiale til databasen. Morten Meyling vil afgive vidneforklaring under hovedforhandlingen. Investe- ringen består derfor som minimum i lønudgifterne til disse ansatte i 20 år. Det kan derfor lægges til grund, at en væsentlig investering er med- gået til indsamling og kontrol, og at Jobindex's database som følge heraf nyder beskyttelse.
61
Efter ophavsretslovens § 71, stk. 1, ydes en database endvidere beskyt- telse, såfremt databasen sammenstiller et større antal oplysninger (M498). Jobindex.dk udgør også på grundlag af dette supplerende kri- terium en beskyttet database, idet Jobindex med sine sammenlagt mere end 100.000 årlige annoncer sammenstiller et stort antal oplysninger.
3.4.2 Google har foretaget eksemplarfremstilling og tilgængeliggørel- se af dele af Jobindex' database
62
Ophavsretslovens § 71 yder fremstilleren af databasen beskyttelse mod eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for almenheden, som i da- tabasedirektivet er benævnt udtræk og/eller genanvendelse. Disse be- greber er defineret i databasedirektivets artikel 7, stk. 2 som følger:
a) »udtræk«: permanent eller midlertidig overførsel af hele en databases indhold eller en væsentlig del deraf til et andet medium på en hvilken som helst måde eller i en hvilken som helst form
b) »genanvendelse«: enhver form for tilgængeliggørelse for almenheden af hele databasens indhold eller en væsentlig del deraf ved spredning af eksemplarer, udlejning, online-transmission eller på anden måde. […] (M529)
63
Udtræk behøver således ikke være permanent, og metoden, der benyt- tes, er underordnet. Dette understøttes af retspraksis, herunder EU Domstolens afgørelse af 9. oktober 2008, C-304/07 (Direct Media), pr. 37 (M692). For så vidt angår genanvendelse omfatter dette en hvilken som helst form for tilgængeliggørelse. Jobindex fastholder på baggrund her- af, at Google foretager udtræk samt genanvendelse, når jobannoncer fra Jobindex overføres til Google for Jobs.
64
Beskyttelsen omfatter dels eksemplarfremstilling eller tilgængeliggørel- se af databasen som helhed eller en væsentlig del deraf, jf. § 71, stk. 1,
og dels af uvæsentlige dele af indholdet af databasen, som foretages gentagne gange og systematisk, såfremt de nævnte handlinger kan si- destilles med handlinger, der strider mod en normal udnyttelse af de pågældende arbejder, eller som skader fremstillerens legitime interesser urimeligt, jf. § 71, stk. 2 (M498).
65
Idet Google i sin meddelelse af 9. april 2024 har oplyst, at Google ikke "ønsker" at imødekomme Jobindex' editionsbegæring (i) og (ii) vedrø- rende omfanget af annoncer fra Jobindex, der er og har været tilgænge- lige i Google for Jobs, er det ikke muligt for Jobindex at dokumentere, at eksemplarfremstillingen og tilgængeliggørelsen omfatter en væsentlig del af Jobindex' database. Den omstændighed, at Google ikke ønsker at give disse oplysninger, understøtter dog, at omfanget er væsentligt.
66
Hertil kommer, at udnyttelsen har været gentagen og systematisk, jf. ophavsretslovens § 71, stk. 2. Som minimum i perioden fra Jobindex i sommeren 2022 blev opmærksom på Googles tilgængeliggørelse af jo- bannoncer tilhørende Jobindex i Google for Jobs og frem til denne sags indledning, har der således kontinuerligt været jobannoncer fra Jobin- dex tilgængelige i Google for Jobs. Ligesom i U 2003.1063 S (Newsboo- ster) vedrørende tilgængeliggørelse af indhold fra nyhedsmediers data- baser gennem dybe links, hvor bestemmelsen fandt anvendelse (M614), er der også her tale om en kontekst som indebærer løbende ajourføring og supplering af den database, der kopieres fra. § 71, stk. 2, er i sådanne tilfælde særligt relevant, idet kopieringen fra databasen i sagens natur også pågår løbende. Det af Google anførte i duplikkens punkt 1.4.3 om, at ophavsretslovens § 71, stk. 2, ikke finder anvendelse, må derfor afvi- ses.
3.4.3 Googles handlinger skader Jobindex' legitime interesser urime- ligt
67
Jobindex har i forbindelse med lanceringen af Google for Jobs oplevet et fald i organisk trafik fra Google til Jobindex på ca. 20 % (E339), hvilket har indebåret en væsentlig indtægtsnedgang. Samtidig har Jobindex haft øgede omkostninger til markedsføring som beskrevet nedenfor, af- snit 3.10.
68
Det er misvisende, når Google i duplikkens afsnit 1.4.3 anfører, at der ikke er sammenhæng mellem faldet i organisk trafik til Jobindex og Googles lancering af Google for Jobs med henvisning til at: "Jobsøgende skal under alle omstændigheder også, uanset om tredjemand måtte have kopie- ret en jobannonce fra Jobindex og gjort den tilgængelig som et udvidet søgere- sultat ved brug af struktureret data i Jobs, i sidste ende i kontakt med og søge jobbet igennem Jobindex." (E62)
69
Når Google tilgængeliggør Jobindex' jobannoncer i Google for Jobs og gør det muligt at se den fulde annoncetekst uden at klikke på et link til
Jobindex, er det ikke nødvendigt for den jobsøgende at besøge Jobin- dex.dk. Hvis den jobsøgende efterfølgende ønsker at søge jobbet, vil det være tilstrækkeligt for vedkommende at klikke på ansøgningslinket, der med få undtagelser linker til den rekrutterende virksomheds egen hjemmeside, hvorfor ansøgeren ikke på noget tidspunkt besøger jobin- dex.dk. Det af Google anførte i Processkrift A, pkt. 2.7 om, at den job- søgende ender på Jobindex' hjemmeside, er ikke retvisende. I de tilfæl- de, hvor Jobindex' jobannoncetekster er kopieret til et falsk jobopslag som beskrevet i bilag 18, er ansøgeren hverken i kontakt med den rek- rutterende virksomhed eller Jobindex, selvom ansøgeren vildledes til at tro det (E337-338).
70
I den tidligere beskrevne afgørelse i U.2003.1063S (Newsbooster) lagde retten vægt på, at det var en forudsætning for Newsboosters kom- mercielle virksomhed, der bestod i afsøgning af internetmediers data- baser på grundlag af brugernes søgekriterier, og gengivelse af over- skrifter og artikler fra disse medier på Newsboosters nyhedstjeneste gennem etablering af dybe links, at internetmedierne producerer mate- riale, hvortil der kan linkes. Retten understregede endvidere, at det af Newsbooster anvendte materiale udgjorde forretningsgrundlaget for de medier, hvortil Newsbooster linker. Da Newsboosters nyhedsformid- lingstjeneste endvidere konkurrerede med internetmedierne og kunne forringe disses annonceværdi, var virksomheden egnet til at skade in- ternetmediernes interesser urimeligt i strid med ophavsretslovens § 71, stk. 2 (M613).
71
Google har i duplikkens pkt. 1.4.3. anført, at Jobindex' henvisning til Newsbooster-sagen er "misvisende og uden relevans". Dette begrundes med, at det i den pågældende sag var "Newsbooster selv - og altså ikke en tredjemand, som det er tilfældet med de underliggende hjemmesideejere i denne sag - som "crawlede"/ kopierede internetmediernes hjemmeside/database […]". Denne betragtning modsiger Googles redegørelse i svarskriftets pkt.
2.1.1. - 2.1.3, hvor det netop fremgår, at visningen af jobannoncer i Google for Jobs beror på Googles crawling af hjemmesider. Uanset må det, jf. det ovenfor anførte, anses for underordnet, hvilken metode Google reelt har benyttet til eksemplarfremstillingen og tilgængeliggø- relsen i Google for Jobs, ligesom det, jf. det anførte under afsnit 3.7, pkt. 106, ikke er afgørende, om Google har crawlet direkte fra jobindex.dk eller fra tredjepartssider, der har kopieret Jobindex' jobannoncer.
3.4.4 Jobindex' databaserettigheder er ikke udløbet
72
Jobindex' databaserettigheder er ikke, som hævdet af Google, udløbet, idet databasen fortløbende har været genstand for udvikling og ud- skiftning af indhold i takt med tilkomsten af nye annoncer og frafaldet af ældre i et omfang, der i sig selv er udtryk for en væsentlig investe- ring, jf. databasedirektivets artikel 10, stk. 3 og ophavsretslovens § 71, stk. 4, 2. pkt. Dette er i overensstemmelse med praksis, som eksemplifi- ceret ved BS-14110/2018 (Gul og Gratis) hvor Gul og Gratis, som er stif- tet i 1991, var beskyttet som database (M597).
3.5 Google medvirker til tredjeparters krænkelser af Jobindex' rettig- heder efter ophavsretsloven
73
I det omfang retten måtte finde, at Google ikke er direkte ansvarlig for krænkelserne af Jobindex' rettigheder efter ophavsretsloven, ifalder Google ansvar for medvirken til brugerne af Google for Jobs' krænken- de brug af Jobindex' beskyttede jobannoncer.
74
Den omstændighed, at Jobindex' jobannoncer først er kopieret af tred- jeparter, fritager ikke Google for ansvar. Betragtning 27 til DSA- forordningen, som Google citerer i duplikkens pkt. 1.7.1 forudsætter, at det reelt er muligt at løse problemet uden inddragelse af formidlings- tjenesteudbyderen (M741).
75
Den omstændighed, at Google med bilag P (E210-221) kan henvise til nogle mailadresser i vilkår på tredjepartssider baseret i udlandet, do- kumenterer på ingen måde, at henvendelse til disse vil være et effektivt middel til at bringe krænkelserne til ophør.
76
Hertil kommer, at skadevirkningen for Jobindex af de krænkende jo- bannoncer primært består i den synlighed, de opnår i kraft af, at Google viser dem i deres helhed i Google for Jobs, da de uden denne platform formentlig ville nå meget få internetbrugere. Den eneste relevante mu- lighed for Jobindex er derfor at rette henvendelse til Google. Det følger i øvrigt videre af betragtning 27 til DSA-forordningen, at:
"Når det er nødvendigt at inddrage udbydere af informationssamfund- stjenester, herunder udbydere af formidlingstjenester, bør anmodninger el- ler påbud om en sådan inddragelse desuden som hovedregel rettes til den specifikke udbyder, der har den tekniske og operationelle evne til at gribe ind over for specifikt ulovligt indhold." (M741).
77
Google har utvivlsomt den tekniske og operationelle evne til at gribe ind over for den retsstridige overføring og tilrådighedsstillelse til al- menheden af Jobindex' jobannoncer i Google for Jobs.
3.5.1 Google opfylder ikke betingelserne for ansvarsfritagelse
78
Jobindex gør gældende, at Google for Jobs ikke opfylder betingelserne for ansvarsfritagelse efter reglerne herom i DSA-forordningens artikel 4-6 (Tidligere e-handelslovens §§ 14-16), idet Google for Jobs ikke er en tjeneste, der ydes neutralt ved en udelukkende teknisk og automatisk behandling af den information, der leveres af tjenestemodtageren.
79
Det følger af betragtning 18 til DSA-forordningen, at ansvarsfritagel- serne ikke bør finde anvendelse;
"hvis udbyderen af formidlingstjenester i stedet for at begrænse sig til at yde tjenesterne neutralt ved en udelukkende teknisk og automatisk be- handling af den information, der leveres af tjenestemodtageren, spiller en aktiv rolle på en måde, der giver udbyderen viden om eller kontrol over denne information. Disse fritagelser bør derfor ikke indrømmes for ansvar for information, der ikke leveres af tjenestemodtageren, men af udbyderen af formidlingstjenesten selv, herunder når informationen er blevet udar- bejdet under denne udbyders redaktionelle ansvar." (M739)
80
Tilsvarende betingelser var fastsat i e-handelsdirektivet, hvor det i be- tragtning 42 anføres, at ansvarsfritagelserne alene omfatter aktivitet der udelukkende er "teknisk, automatisk og passiv" (M757).
81
I de forenede sager C-682/18 (YouTube) og C-683/18 Cyando fastslog EU-Domstolen i præmis 107, at ansvarsfritagelsen for hosting i e- handelsdirektivets artikel 14 ikke kan anvendes, i det omfang en plat- form udover den blotte tilrådighedsstillelse af platformen "bidrager til at give almenheden adgang til beskyttet indhold i strid med ophavsretten." (pr. 107) (M829)
82
Idet Google har tilgængeliggjort og fortsat tilgængeliggør Jobindex' jo- bannoncer for almenheden i deres helhed, følger det, at Google ikke kan anses for ansvarsfri.
83
I Appeldomstolen i Bruxelles' afgørelse af 11. maj 2011 i Google Inc. mod Copiepresse vedrørende Google News sondrede domstolen mel- lem Google Web og Google News, og anførte i pr. 30, at:
"Once again, Google confuses the “Google Web” and the “Google News” services.
As it has been demonstrated above, “Google News” does not confine itself to placing hyperlinks but reproduces significant sections of the publishers’ articles." (M1064)
84
Domstolen fandt på det grundlag, at Google med Google News ikke kunne gøre brug af ansvarsfritagelserne i e-handelsdirektivet.
85
Google for Jobs er i vidt omfang sammenlignelig med Google News, endda med den skærpende omstændighed, at annonceteksten i Google for Jobs vises i sin helhed. Ansvarsfritagelserne bør således heller ikke kunne finde anvendelse i denne sag.
3.5.2 Google kan ikke gøre brug af ansvarsfritagelsen for caching
86
Hvis Google skulle kunne godtgøre, at Google for Jobs kunne være om- fattet af en ansvarsfritagelse i henhold til DSA-forordningen og tidlige- re e-handelsloven, gør Jobindex gældende, at Google for Jobs ville skul- le betragtes som en oplagringstjeneste og ikke som en "caching"- formidlingstjeneste. Betragtning 29 i DSA-forordningen, som Google i duplikkens pkt. 1.7.2. har gengivet et stærkt beskåret udsnit af, oplister en række eksempler på henholdsvis "caching"-formidlingstjenester og "oplagringstjenester"(hosting):
"[…] mens generiske eksempler på »caching«- formidlingstjenester kun omfatter udbud af netværk til levering af indhold, omvendte proxyservere eller proxyservere til tilpasning af indhold. Sådanne tjenester er afgørende for at sikre gnidningsløs og effektiv transmission af information, der leve- res på internettet. Eksempler på »oplagringstjenester« omfatter kategorier af tjenester såsom cloudcomputing, weboplagring, søge- og annoncering- sydelser mod betaling eller tjenester, der gør det muligt at dele informa- tion og indhold online, herunder fillagring og -deling. Formidlingstjene- ster kan ydes isoleret som en del af en anden type formidlingstjeneste eller samtidig med andre formidlingstjenester. Hvorvidt en bestemt tjeneste udgør en ren videreformidlings- (»mere conduit«-), caching- eller oplag- ringstjeneste afhænger udelukkende af dens tekniske funktionaliteter, som kan udvikle sig med tiden, og bør vurderes fra sag til sag." (M741)
87
Beskrivelsen understøtter, at undtagelsen for ren caching tager sigte på den type af caching, som kaldes servercaching (proxycaching). Dette fo- regår ved, at hjemmesider, som har mange besøgende, lagres på tjene- steyderens lokale server (såkaldte cache-kopier), således at brugeren ved søgning ikke modtager informationerne fra hjemmesidens egen server, men fra kopierne på tjenesteyderens proxyserver. Der er således tale om en teknisk foranstaltning, som alene har til hensigt at mindske belastningen på nettet for på den måde at give brugerne hurtigere ad- gang til den ønskede information. Den tjeneste, som Google yder med Google for Jobs, går åbenlyst videre, end hvad der er nødvendigt for at " sikre gnidningsløs og effektiv transmission af information, der leveres på in- ternettet".
88
DSA-forordningen, som trådte i kraft den 17. februar 2024, viderefører ansvarsfritagelses- og ansvarsbegrænsningsreglerne fra e- handelsdirektivet. Disse regler omfattede, jf. artikel 21, stk. 2, i e- handelsdirektivet ikke søgemaskiner. I forbindelse med vedtagelsen af DSA udarbejdede EU-Kommissionen en Impact Assessment Report (15.12.2020), hvis bilag blandt andet beskriver de særskilte regler, som i en række lande er vedtaget med henblik på at regulere søgemaskiners eventuelle ansvarsfritagelse eller begrænsning. Blandt disse har de fle- ste valgt at behandle søgemaskiner efter de regler for ansvarsbegræns- ning, der gælder for "hosting", som omhandlet i e-handelsdirektivets ar- tikel 14. Dette gælder således Østrig, Ungarn, Spanien og Portugal (M1093). Italiens Højesteret behandlede i ordinanza 18430/2022 af 08.06.2022 tillige Google med udgangspunkt i ansvarsbegrænsningskri-
terierne for hosting (M1117). Det samme gjorde EU-Domstolen i C- 236/08-238/08 (Google France og Google), uagtet Generaladvokatens bemærkning i fodnote 72 til sit forslag til afgørelse, som Google har henvist til i sit svarskrift (M972).
89
Selv hvis Google for Jobs havde været omfattet af bestemmelserne om ansvarsfritagelse og begrænsning i DSA-forordningen (tidligere e- handelsloven), ville det således alene være som "oplagringstjeneste" jf. DSA-forordningens artikel 6/e-handelslovens § 16, idet der er tale om en tjeneste, der gør det muligt at dele information og indhold online. Dette understøttes af rekrutteringsbranchens opfattelse af Google for Jobs som en platform for jobopslag jf. til eksempel guide til upload af jobannoncer på Google for Jobs udarbejdet af rekrutteringssoftware- virksomheden Recooty (E330-334).
3.6 Google har pligt til af egen drift at hindre adgang til jobannoncer fra Jobindex i Google for Jobs
3.6.1 Google har take-down- og stay-down-forpligtelser i medfør af ophavsretslovens § 52 c
90
Jobindex gør til støtte for påstand 5 gældende, at Google i medfør af ophavsretslovens § 52 c, stk. 4, har pligt til fjerne jobannoncer kopieret fra Jobindex samt hindre, at sådanne annoncer fremadrettet gøres til- gængelige for almenheden via Google for Jobs uden Jobindex' tilladelse.
91
Ophavsretslovens § 52 c, stk. 4, nr. 1-3, fastslår, at tre kumulative betin- gelser skal være opfyldt for, at en onlineindholdsdelingstjeneste i man- gel af aftale med rettighedshaver kan påberåbe sig ansvarsfrihed for uautoriseret overføring og tilrådighedsstillelse til almenheden af op- havsretligt og databaseretligt beskyttet indhold. Herefter skal udbyde- ren have:
1) gjort sit bedste for at opnå en tilladelse fra rettighedshaverne.
2) i overensstemmelse med høje branchestandarder for erhvervs- mæssig diligenspligt gjort sit bedste for at sikre, at specifikke værker og andre frembringelser, for hvilke rettighedshaverne har givet tjenesteudbyderne de relevante og nødvendige oplys- ninger, ikke er tilgængelige.
3) handlet hurtigt efter at have modtaget en tilstrækkelig begrundet meddelelse fra rettighedshaverne om at forhindre tilgængelig- heden af adgangen til eller fjerne de værker og andre frembrin- gelser, der er givet meddelelse om, fra deres websteder og gjort sit bedste for at forhindre, at de fremover uploades i overens- stemmelse nr. 2. (M96)
92
Stk. 4, nr. 2, er en notice and stay down-forpligtelse, hvilket indebærer, at Google skal sikre, at det pågældende værk eller den pågældende frembringelse ikke i fremtiden er tilgængelig på tjenesten. Henvisnin-
gen i nr. 2 til, at tjenesten skal have "gjort sit bedste", skal i medfør af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i LF 2020/205 forstås således, at udbyderen ”har taget alle de skridt, som en påpasselig erhvervsdri- vende ville tage” for at opfylde den erhvervsmæssige diligenspligt, som følger af bestemmelsen (M115), jf. også præambelbetragtning nr. 66 til DSM-direktivet (M146). Det er således lagt til grund af lovgiver, at der er tale om en højere standard end eksempelvis et krav til tjenesten om at tage "rimelige skridt". Bestemmelsens henvisning til "høje branche- standarder" udgør endvidere en skærpet norm sammenlignet med blot "branchestandarder". Jobindex' har opfyldt sin forpligtelse i medfør af stk. 4, nr. 2, til at give Google for Jobs ”relevante og nødvendige" oplys- ninger om de pågældende værker. Google er herefter forpligtet til at sikre, at Jobindex' jobannoncer ikke er tilgængelige i Google for Jobs.
93
Stk. 4, nr. 3, er både en notice and take down- og en notice and stay down-forpligtelse, der pålægger Google at handle hurtigt efter at have modtaget en "tilstrækkelig begrundet meddelelse" om en rettighedskræn- kelse og dels fjerne det krænkende indhold, dels sikre, at det ikke gøres tilgængeligt på ny. Kravet om tilstrækkeligt begrundet meddelelse in- debærer alene, at Google skal kunne identificere, hvor et beskyttet værk er lagt op.
94
Idet Jobindex gentagne gange har gjort opmærksom på, at tilgængelig- gørelsen af Jobindex' jobannoncer i Google for Jobs krænker Jobindex' rettigheder, kan Google ikke anses at have opfyldt sine forpligtelser ef- ter ophavsretslovens § 52 c, stk. 4, nr. 2-3.
95
Google har i forbindelse med det indledende retsmøde om edition den
4. april endvidere erkendt, at Google ikke fjerner eller hindrer indhold af egen drift, men alene på grundlag af anmeldelser indgivet via Goog- les værktøj til anmeldelse af indhold.
96
Anmeldelsesproceduren, som er illustreret i bilag 14 (E166-170), er om- stændelig og ineffektiv og kan ikke anses at opfylde kravene til notice and stay-down samt notice and take-down i § 52 c. Således kræves an- meldelse af hver enkelt jobannonce, som konkret foregår ved, at bruge- ren klikker sig igennem 5 trin og undervejs udfylder en væsentlig mængde information relateret til anmeldelsen. Det fremgår hverken, hvordan Google vurderer anmeldelsen, eller hvornår der kan ventes svar. Google har i sin duplik fremlagt en visualisering af den nuværen- de version af anmeldelsesmekanismen i bilag O (E271-274). Denne fremstår umiddelbart som forenklet i forhold til den anmeldelsesproce- dure, der var tilgængelig på tidspunktet for denne sags indledning. Uanset, er der dog fortsat tale om en opt-out forpligtelse, som ikke er i overensstemmelse med ophavsretslovens § 52 c, stk. 4.
97
Den proportionalitetsafvejning der skal foretages i medfør af stk. 5 (M96 og M117), kan ikke føre til et andet resultat, idet Googles størrelse
og position indebærer, at der stilles skærpede krav til Googles midler til at forhindre adgang til uautoriseret ophavsretligt beskyttet indhold.
3.6.2 Google har pligt til straks at fjerne indhold fra Jobindex, jf. DSA-forordningens art. 6
98
Også i det omfang retten måtte finde, at den uberettigede tilgængelig- gørelse af jobannoncer fra Jobindex i Google for Jobs skal bedømmes med udgangspunkt i DSA-forordningen, har Google i overensstemmel- se med påstand 5 fortsat pligt til at fjerne de pågældende jobannoncer eller hindre adgangen til disse.
99
Ansvarsfrihed efter DSA-forordningens artikel 6/e-handelslovens § 16 forudsætter, at tjenesteyderen ikke har konkret kendskab til den ulovli- ge aktivitet eller information, eller at tjenesteyderen fra det øjeblik, hvor han får et sådant kendskab, straks tager skridt til at fjerne informatio- nen eller hindre adgangen til den. I EU-Domstolens dom af 12. juli 2011 i sag C-324/09 (eBay) fandtes det tilstrækkeligt til at afskære ansvarsfri- hed efter e-handelsdirektivets artikel 14 (svarende til DSA- forordningens artikel 6), at eBay havde "haft kendskab til sådanne forhold og omstændigheder, som ville have fået en påpasselig erhvervsdrivende til at opdage ulovlighederne og agere som foreskrevet i artikel 14, stk. 1, litra b)" (pr. 120) (M901). EU-domstolen fastholdt udgangspunktet i dom af 22. juni 2021, C-682/18 og C-683/18 (YouTube/Cyando) (pr. 115) (M831).
100
Google er ikke ansvarsfri efter DSA-forordningens artikel 6/e- handelslovens § 16, idet Google trods positiv viden om, at brugernes deling af Jobindex' annoncer krænker Jobindex' rettigheder ikke straks har taget skridt til at fjerne de pågældende annoncer eller hindre ad- gangen til dem.
101
Det bemærkes yderligere, at det følger af betragtning 50 til DSA- forordningen, at det bør være muligt at anmelde flere specifikke ek- sempler på påstået ulovligt indhold i en enkelt anmeldelse med henblik på at sikre en effektiv funktion af anmeldelsesmekanismerne og hand- lepligten (M746). Heller ikke dette krav opfylder Google. Googles an- meldelsesmekanisme er derfor både generelt og konkret utilstrækkelig til at opfylde Googles take-down-forpligtelser i henhold til e- handelslovens § 16/DSA-forordningens artikel 6.
102
Google kan endvidere ikke pålægge Jobindex en opt-out forpligtelse, idet Googles brug af Jobindex' jobannoncer kræver samtykke fra Jobin- dex, hvilket Jobindex allerede inden Googles oprettelse af Google for Jobs har afvist at give (bilag 4). Google har tidligere - efter krav fra Dan- ske Medier i forbindelse med Googles varsling af indførelse af Google News i Danmark i 2006 - anerkendt, at brug af rettighedsbelagt materia- le kræver rettighedshavernes samtykke. Google opgav dengang at ind- føre Google News i Danmark og har ikke gjort det siden, idet Google
accepterede, at danske mediers ophavsretligt beskyttede materiale ikke må bruges uden et samtykke fra medierne (opt-in) i modsætning til den opt-out model, Google nu argumenterer for. Dette udgangspunkt un- derstøttes yderligere af Googles generelle retningslinjer for struktureret data (bilag 23), som beskrevet i afsnit 1.1. Google kan derfor ikke und- sige sig sit ansvar ved at henvise til, at en omstændelig og utilstrække- lig klageprocedure ikke er fulgt af Jobindex.
3.7 Google overtræder markedsføringslovens § 3
103
Som beskrevet oven for i afsnit 3.2. - 3.4. gør Jobindex til støtte for på- stand 1 principalt gældende, at Google er direkte ansvarlig for krænkel- serne af Jobindex' rettigheder efter ophavsretslovens § 2, § 71 og § 52 c. Subsidiært gøres det, som beskrevet i afsnit 3.5 gældende, at Google er ansvarlig for krænkelse af ophavsretslovens § 2 og § 71 ved medvirken. Uanset om Google er direkte eller indirekte ansvarlig for krænkelserne af Jobindex' rettigheder efter ophavsretsloven, gør Jobindex til støtte for påstand 3 gældende, at Googles gentagne og systematiske udnyttelse af jobannoncer fra Jobindex.dk under alle omstændigheder er i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 3.
104
Markedsføringslovens § 3 yder beskyttelse af den markedsposition, som en given virksomhed har opnået på basis af sin markedsmæssige indsats. Bestemmelsens beskyttelse imod snyltning omfatter kopiering, anvendelse, offentliggørelse og videregivelse af data tilhørende andre virksomheder, uanset hvordan og hvor disse data gøres tilgængelige for offentligheden.
105
Markedsføringslovens § 3 kan opsamle forhold, som ikke kan henføres under ophavsretslovens § 71, og markedsføringslovens § 3 vil således f.eks. kunne finde selvstændig anvendelse, hvis Google havde kunnet godtgøre, at Jobindex.dk ikke udgør en database. Vestre Landsrets ken- delse af 15. juni 2016 gengivet i U 2016.3478 V, og Sø- og Handelsrettens dom af 29. april 2021 i sag BS-32606/2019-SHR understøtter det selv- stændige anvendelsesområde for markedsføringslovens § 3, idet sager- ne vedrørte uberettiget udnyttelse af data, uden at domstolene tog se- parat stilling til, om den pågældende dataudnyttelse tillige var i strid med ophavsretslovens § 71.
106
De to domme understreger endvidere, at det er underordnet, om data er kopieret direkte fra rettighedshaveren, eller fra en tredjepart, der be- rettiget eller uberettiget har gengivet dem på sin egen hjemmeside (M611 og M586).
107
Med Google for Jobs konkurrerer Google med Jobindex på markedet for jobannoncering, idet både Google for Jobs og Jobindex henvender sig til jobsøgende. Google for Jobs fremstår således også i det hele som en jobsøgningsplatform. Når brugeren har klikket sig ind i den udvide-
de brugergrænseflade i Jobs, vises der således ingen andre søgeresulta- ter, som f.eks. generiske resultater eller Google Ads, og brugeren skal forlade Jobs for at komme tilbage til Google Search.
108
Det må anses for underordnet for konkurrenceforholdet, at Googles for- retningsmodel adskiller sig fra Jobindex' i den forstand, at Google ag- gregerer jobannoncer fra forskellige jobportaler, herunder Jobindex, og opnår indtægter gennem reklamer, mens Jobindex tillige bistår virk- somheder med rekruttering. Den væsentligste reelle forskel er, at Jo- bindex har opnået sin position gradvist gennem løbende ændringer og forbedringer, mens Google, med Google for Jobs, udnytter denne ind- sats til at generere øget trafik og dermed annonceindtægter.
109
Google er afhængig af, at virksomheder som Jobindex producerer jo- bannoncer for at kunne stille disse til rådighed for sine brugere i Google for Jobs. På den måde lukrerer Google på Jobindex' markedsmæssige indsats, mens Jobindex omvendt går glip af indtægt, som dokumenteret i bilag 20 (E339) og bilag 29 (E340).
110
Jobindex nyder anseelse og markedsføringsmæssig goodwill på marke- det for jobannoncering. Når jobannoncer fra Jobindex vises i Google for Jobs, virker det som kvalitetsunderstøttelse og er med til at legitimere tjenesten, idet der i brugernes øjne skabes en association mellem Google for Jobs og Jobindex.
111
Googles anvendelse og offentliggørelse af jobannoncer på Google for Jobs, der tilhører Jobindex, udgør derfor snyltning i strid med markeds- føringslovens § 3.
3.8 Googles handlinger er i strid med varemærkelovens § 4 og mar- kedsføringslovens §§ 20 og 22
112
Jobindex har registreret varemærket "Job-Index" (ordmærke - VR 2000 01250) i Danmark (E105). Varemærket er registreret på baggrund af in- darbejdelse og er et velkendt varemærke i Danmark.
113
Googles brug af Jobindex' varemærke på Google for Jobs er i strid med Jobindex' enerettigheder efter varemærkelovens § 4, idet Google præ- sterer tjenesteydelser, der er identiske med Jobindex' under Jobindex' varemærke uden tilladelse. Der er tale om en varemærkeretlig relevant brug, idet brugen knytter sig til jobformidling via internettet, som netop er den tjenesteydelse, for hvilken varemærket er beskyttet.
114
Google medvirker således også til den varemærkeretlige krænkelse, der finder sted, når jobannoncer fra tredjepartshjemmesider, der gør uauto- riseret brug af Jobindex' varemærke, vises i Google for Jobs. Brugen er
egnet til at skade Jobindex' velkendte varemærkes omdømme, særligt når mærket gennem Google for Jobs sættes i forbindelse med sider med falske jobannoncer, som illustreret i bilag 18 (E335).
115
En erhvervsdrivendes handelspraksis må efter markedsføringslovens § 20, ikke være egnet til at vildlede, således at dette kan antages at påvir- ke andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd eller skade en konkur- rent. Efter markedsføringslovens § 22 må erhvervsdrivende ikke benyt- te forretningskendetegn og lignende, der ikke tilkommer dem.
116
Googles handlinger er i strid med markedsføringslovens § 20 og § 22, idet der, som beskrevet i pkt. 107-108, består et konkurrenceforhold mellem Google for Jobs og Jobindex. Kvalitet og udbud af jobannoncer udgør et væsentligt konkurrenceparameter i kampen om at tiltrække brugerne.
117
Googles adfærd skader dermed Jobindex’ interesser og markedsposi- tion og udgør vildledende handelspraksis, idet brugen af ”Jobindex” i Google for Jobs på illoyal vis indikerer et samarbejde mellem Google og Jobindex. Dette understøttes af, at andre jobportaler er blevet omtalt som samarbejdspartnere. At dette, ifølge Google i duplikkens pkt. 1.6, er sket med henblik på at generere opmærksomhed omkring lancerin- gen af Google for Jobs (E63), ændrer ikke herpå. Tværtimod understøt- ter det den værdi, det har for Google, at Google for Jobs associeres med anerkendte jobportaler.
3.9 Jobindex pålægger ikke Google en generel overvågningsforplig- telse
118
Jobindex pålægger ikke med påstand 5 Google en generel overvåg- ningsforpligtelse i strid med DSM-direktivets artikel 17(8) eller DSA- forordningens artikel 8 (e-handelsdirektivets artikel 15). Forbuddet mod at pålægge en generel overvågningspligt hindrer netop ikke, at na- tionale retsinstanser kan kræve, at krænkelser bringes til ophør, samt at fremtidige krænkelser forebygges. Påstanden er helt i overensstemmel- se med ophavsretslovens § 52 c, som beskrevet ovenfor i afsnit 3.6.1.
119
Såfremt Sø- og Handelsretten mod Jobindex' anbringender måtte be- slutte, at ophavsretslovens § 52 c ikke finder anvendelse, er påstanden heller ikke i strid med e-handelsloven. EU-domstolen udtalte således i dom af 12. juli 2011 i sag C-324/09 (eBay) i præmis 144, at de nationale retsinstanser kan pålægge en operatør af en online-markedsplads at træffe foranstaltninger, som ud over at bringe de krænkelser, som bru- gerne af denne markedsplads er ansvarlige for, til ophør, også er med til at forebygge yderligere krænkelser af lignende art, samt at foran- staltningerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til krænkelsen og have afskrækkende virkning (M905).
120
I EU-domstolens dom af 3. oktober 2019 i C-18/18, Facebook, blev det yderligere præciseret i relation til hosting, at det ikke er i strid med for- buddet mod generel overvågning at pålægge en hosting-udbyder at fjerne information, som den pågældende oplagrer, og som har samme betydning som information, der tidligere er erklæret ulovlig, eller at hindre adgangen til den (pr. 53) (M846).
121
Den afgørelse fra England and Wales High Court af 15. januar 2015, som Google har fremlagt som bilag L til svarskriftet, fremhæver netop i præmis 54, at det er almen viden, at eksisterende teknologi tillader Google at hindre adgang til indhold, uden at dette kræver uforholds- mæssige bestræbelser eller omkostninger, og at sådanne krav derfor kan stilles, uden at det indebærer pålæggelse af en generel overvåg- ningspligt (M1046). Det står således ikke i urimeligt forhold til krænkel- sen at pålægge Google at fjerne sådanne jobannoncer fra tjenesten.
122
Jobindex pålægger endvidere ikke Google at føre kontrol med indhold, der er tilgængeligt gennem Google Search generelt, men alene at und- lade at tilgængeliggøre jobannoncer tilhørende Jobindex i Google for Jobs.
3.10 Betalingspåstand
123
Som følge af Googles modvilje mod at imødekomme Jobindex' proces- suelle opfordringer (i) og (ii) har Jobindex set sig nødsaget til at frem- sætte en betalingspåstand uden disse. Der henvises til påstand 6.
124
Google anfører i sin meddelelse af 9. april 2024, at Jobindex selv skulle være i stand til at fremskaffe de pågældende oplysninger (E77). Dette er ikke korrekt. Jobannoncer er som udgangspunkt kun tilgængelige i Google for Jobs i den periode, hvor ansøgning til den pågældende stil- ling er åben. Udover de jobannoncer, som Jobindex forud for denne sag har identificeret og gemt som eksempler på den krænkende brug (bilag 6, 7, 8, 13 og 18), har Jobindex ingen mulighed for at indhente oplysnin- ger om de jobannoncer, der har været tilgængelige i Google for Jobs i tidsrummet fra tjenestens lancering og til nu. Som yderligere bemærket i editionsbegæringen kan Jobindex konstatere, at der på nuværende tidspunkt figurerer færre jobannoncer fra Jobindex i Google for Jobs end forud for denne sags indledning. Selvom Jobindex eventuelt ved tidskrævende søgninger ville kunne opnå en indikation af omfanget af jobannoncer tilhørende Jobindex, der netop nu måtte være tilgængelige i Google for Jobs, vil dette på ingen måde være retvisende for det sam- lede omfang af den krænkende brug.
125
Jobindex har i lyset heraf valgt at fremsætte krav om erstatning for de øgede annonceringsomkostninger, som Jobindex har haft efter lance- ringen af Google for Jobs. Disse omkostninger beløber sig til USD
766.885,7 eller ca. 5,3 mio. kr. Beløbet er blevet brugt på søgeord på Google for at kompensere for flytningen af de organiske links fra områ- det lige under de betalte søgeord og ned under den store Google for Jobs søgeboks (E186).
126
I 2020 havde Jobindex 10.058.193 klik på organiske links. I 2021 var dette tal: 8.596.108.
I 2022 var tallet: 7.569.525
I 2023 var tallet: 8.720.000.
Faldet i antal af klik fra 2020 til 2021 og fremefter kan direkte kobles til lanceringen af Google for Jobs i april 2021.
127
Som følge af faldet i antal klik har Jobindex øget sine udgifter til annon- cering med betalte søgeord fra USD 350.567,82 i 2020 til 457.182,89 i 2021, 542.995,91 i 2022, 723.160,97 i 2023 og 182.891,43 i første kvartal af
2024.
128
Udregningen af beløbet i påstand 6 er foretaget med udgangspunkt i Jobindex' forbrug på søgeord i 2020, der som anført udgjorde USD 350.567,82. Såfremt samme beløb havde været brugt i perioden 2021 til og med første kvartal af 2024, ville Jobindex' samlede omkostninger til søgeord i perioden beløbe sig til USD 1.139.345,5 USD. Jobindex' reelle omkostninger til søgeord i perioden beløber sig imidlertid samlet til USD 1.906.231,2. Dvs. USD 766.885,7 eller ca. 5.352.000 kr. mere, end hvad der havde været tilfældet, såfremt Jobindex' forbrug i perioden havde været den samme som i 2020.
129
Oversigt over udviklingen i Jobindex' forbrug på betalte søgeord på Google og klik på organiske links i perioden 2019 til nu er vedlagt (E340).
130
Jobindex' reelle tab skønnes med stor sikkerhed at være større. I mangel på de efterspurgte oplysninger i henhold til opfordring (i) og (ii), har Jobindex valgt at begrænse sit krav på vederlag, erstatning og godtgø- relse til de kausale og nødvendige forøgede annonceringsomkostnin- ger, idet disse repræsenterer et objektivt, kvantificerbart tab, som i øv- rigt direkte modsvares af øget indtægt for Google i form af Jobindex' betaling til Google for søgeord. Kompensationskravet er endvidere nedsat til 5 millioner kroner.
131
Som anført i Jobindex' meddelelse til retten af 15. april 2024 bør det til- lægges processuel skadevirkning for Google i forhold til erstatnings- udmålingen, at Google ikke har efterkommet Jobindex' opfordring (i) og (ii).
Google har i sit påstandsdokument anført:
2 INDLEDNING
Sagen angår navnlig, om Google har krænket eller medvirket til at krænke Jobindex' eventuelle rettigheder efter ophavsrets-, varemærke- og/eller markedsføringsloven, når en hjemmesideindehaver vælger at implementere struktureret data på sin hjemmeside med henblik på at få vist et udvidet søgeresultat i Jobs, der er en funktion i Google Search, af en jobannonce, som angiveligt er kopieret fra Jobindex' hjemmeside jo- bindex.dk.
Jobindex har anført, at det er Google, der kopierer jobannoncer fra jo- bindex.dk og viser dem som udvidede søgeresultater i Jobs, og at Goog- le derfor er direkte ansvarlig for krænkelser af Jobindex' eventuelle ret- tigheder.
Google kopierer imidlertid ikke jobannoncer fra jobindex.dk og er ikke direkte ansvarlig for en eventuel krænkelse af Jobindex' rettigheder.
Hvis der i Jobs vises et udvidet søgeresultat af en jobannonce, som er kopieret fra jobindex.dk, er det fordi en hjemmesideindehaver - og ikke Google - på sin hjemmeside vælger at implementere struktureret data med henblik på at få vist en sådan jobannonce som et udvidet søgere- sultat i Jobs.
Visningen af et udvidet søgeresultat i Jobs er resultatet af en teknisk og automatiseret proces. Google har dermed ingen kontrol over eller viden om, hvorvidt en indehaver af en hjemmeside vælger at implementere struktureret data på sin hjemmeside eller ej.
Google Search, herunder Jobs, er en søgemaskine, hvis formål er at lo- kalisere indhold på internettet. Et udvidet søgeresultat i Google Search, herunder Jobs, afspejler blot indhold fra den underliggende hjemmesi- de. Google kan ikke fjerne indhold fra hjemmesider, der udbydes af tredjeparter. Hvis Jobindex mener, at indhold på en hjemmeside kræn- ker Jobindex' rettigheder, burde og bør Jobindex derfor rette henven- delse direkte til indehaveren af hjemmesiden. Hvis indholdet fjernes fra den underliggende hjemmeside, vil det også automatisk medføre, at det ikke bliver vist i Google Search, herunder Jobs, eller i alle andre søge- maskiner.
Jobindex har imidlertid end ikke forsøgt at rette henvendelse til inde- haverne af de hjemmesider, som ifølge Jobindex har kopieret jobannon- cer fra jobindex.dk.
Hvis en rettighedshaver henvender sig til Google og beder om at få fjernet et konkret udvidet søgeresultat, fordi det krænker vedkommen- des rettigheder, vil Google imidlertid gerne tage stilling hertil, hvorefter søgeresultatet kan blive fjernet.
Den foreliggende sag er derfor en sag om Googles mulige ansvar som mellemmand. Som det vil fremgå af gennemgangen nedenfor, ifalder Google ikke noget ansvar som mellemmand, herunder hverken et indi-
rekte ansvar eller ansvar for medvirken for tredjemands krænkelser i relation til de seks fremlagte udvidede søgeresultater for jobannoncer. Google har heller ikke overtrådt markedsføringsloven.
Jobindex har imidlertid ikke ønsket at gøre brug af muligheden for at bede om at få fjernet konkrete udvidede søgeresultater, som eventuelt måtte krænke Jobindex' rettigheder. Jobindex har i stedet anmodet ret- ten om at pålægge Google en generel forpligtelse til konstant at overvå- ge Jobs og dels fjerne sådanne udvidede søgeresultater for jobannoncer, der stammer fra Jobindex, dels hindre, at sådanne udvidede søgeresul- tater bliver vist i Jobs.
Det er imidlertid ikke muligt og kan ikke kræves.
3 JOBINDEX
Sagsøger, Jobindex, driver Danmarks største jobportal jobindex.dk, hvor virksomheder har mulighed for at få vist deres jobannoncer. Jo- bindex bistår også virksomheder med rekruttering.
4 OM GOOGLE SEARCH, HERUNDER JOBS
4.1 Introduktion
Sagsøgte, Google, udbyder den velkendte søgemaskine Google Search. Jobs er en funktion i Google Search og fungerer grundlæggende på samme måde som den generelle søgemaskine.
I det følgende vil det kort blive beskrevet, hvordan Google Search og Jobs fungerer, og hvorfor Jobs hænger sammen med og af retten skal behandles på samme måde som Google Search.
4.2 Google Search
4.2.1 Overordnet om Google Search
Internettet består af flere hundrede billioner hjemmesider og er i kon- stant vækst. Ligesom andre søgemaskiner gør Google Search det muligt for dets brugere at lokalisere relevante hjemmesider, der findes på in- ternettet.
Google Search fungerer ved at crawle internettet og følge hyperlinks fra hjemmeside til hjemmeside, hvorefter der oprettes et indeks over alle de hjemmesider, som er identificeret (se E297, bilag R). Denne "crawling" sker via en automatiseret webbrowser, som kommunikerer med de forskelligere webservere ved hjælp af samme mekanisme, som brugerens egne browsere bruger til samme formål. Når en bruger fore- tager en søgning i Google Search, gør Google Search brug af algoritmer til at returnere en liste med søgeresultater, der linker til de mest rele- vante hjemmesider i indekset, og som er rangeret fra mest til mindst re- levante resultater baseret på over 200 faktorer.
Søgeresultaterne i Google Search afspejler indholdet af hjemmesiderne på det tidspunkt, hvor de senest er blevet crawlet af Googles software (også kaldet robotter). Da Google Search er en teknisk og fuldautoma- tisk tjeneste, er Google ikke bekendt med indholdet på de tredjeparts- hjemmesider, der er tilgængelige på internettet, og som der linkes til i søgeresultaterne.
Hvis en hjemmesideindehaver fjerner en hjemmeside eller ændrer dens indhold, vil resultatet i Google Search automatisk blive opdateret eller fjernet, når hjemmesiden crawles næste gang.
Google er ikke i stand til at redigere eller fjerne indhold på hjemmesi- der, eftersom Google hverken ejer eller kontrollerer dem. Google Search er således alene et passivt og teknisk instrument, der gør internettet til en effektiv informations- og kommunikationsressource.
Søgeresultater i Google Search består typisk af en titel (der også funge- rer som et klikbart hyperlink til den relevante side), den relevante hjemmesides URL samt en såkaldt snippet, som er en automatisk gene- reret forhåndsvisning af et uddrag fra den pågældende hjemmeside. Søgeresultaterne i Google Search kaldes organiske søgeresultater. Et ek- sempel er vist nedenfor (se E191, bilag D):
Titlen og det viste uddrag fra hjemmesiden i Googles organiske søgere- sultater er genereret af en "cache" fra den hjemmeside, der henvises til.
En "cache" af en hjemmeside er et midlertidigt og mellemliggende øje- bliksbillede, som Googles robotter fanger, når hjemmesiden crawles, og som herefter bliver føjet til søgemaskinens indeks for at lette transmis- sionen af information, når brugerne foretager en søgning. Eftersom in- ternettet er i konstant forandring, tilgår robotterne ofte hjemmesiderne igen og erstatter hver gang den forrige cache i søgemaskinens indeks med det seneste øjebliksbillede. En søgemaskines cachehukommelse er derfor resultatet af tekniske og automatiske processer, der producerer midlertidige spejlbilleder af tekstdata på de crawlede hjemmesider. Det er et essentielt element i søgemaskiners evne til hurtigt at kunne vise søgeresultater, når en bruger foretager en søgning.
Google kontrollerer ikke indholdet af cachede hjemmesider og afgør generelt ikke manuelt, om en bestemt hjemmeside skal caches eller ej.
En søgning kan, udover et organisk søgeresultat, også resultere i, at en annonce - kendt som Google Ads - bliver vist. Google Ads er en service, der kort fortalt giver erhvervsdrivende mulighed for at opnå bedre syn- lighed i Google Search mod betaling for køb af bestemte søgeord, der
ved indtastning af en bruger udløser de velkendte sponsorerede resul- tater. Et eksempel er vist nedenfor (se E191, bilag D):
Google Ads er en vigtig indtægtskilde for Google og en væsentlig årsag til, at Google kan tilbyde Google Search gratis til sine brugere.
4.2.2 Om udvidede søgeresultater i Google Search
En hjemmesideindehaver kan vælge på sin hjemmeside at gøre brug af struktureret data, såkaldt teknisk "mark-up", hvilket gør det muligt at få vist et søgeresultat som et udvidet søgeresultat i Google Search (på engelsk også benævnt "rich results") (se E309, bilag S, E201, bilag 22, og E215, bilag 23).
Udvidede resultater kan kun vises i Google Search, hvis hjemmesidein- dehaveren aktivt har implementeret struktureret data på sin hjemmesi- de. Google har ingen kontrol over eller viden om, hvorvidt indehaveren af en hjemmeside vælger at implementere strukturereret data på sin hjemmeside eller ej.
Google har udviklet guidelines til, hvordan en hjemmesideindehaver kan implementere "struktureret data" på sin hjemmeside og derved op- nå en øget synlighed i Google Search (se E201, bilag 22). Google har og- så udviklet andre guidelines til Google Search, herunder til hvordan en hjemmesideindehaver kan opnå en øget synlighed i Google Search ved at forsøge at optimere sin placering i Googles organiske søgeresultater ved såkaldt "search engine optimization", også forkortet "SEO" (se E312, bilag T).
4.2.3 En hjemmesideindehaver har fuld kontrol over, om de bliver vist i Google Search
Hjemmesideindehavere har fuld kontrol over, hvorvidt og hvordan de- res indhold vises i Google Search.
Hjemmesideindehavere kan altid fravælge at blive crawlet og dermed forhindre robotter - såsom Googles – i at foretage caching og/eller in- deksere deres hjemmesider. Det er muligt at fravælge dette ved at bru- ge metatagget "no index" i hjemmesidens kildekode eller gennem "Ro-
bots Exclusion Protocol" (eller "robots.txt"), som crawlere bliver bedt om at respektere, når de tilgår et websteds URL.
Brugen af metatags til at "kommunikere" med crawlere har været en in- dustristandard i mere end 25 år (se E121, bilag F) og er nu blevet en in- ternetstandard. En anden måde at undgå at få crawlet sin hjemmeside er ved at indskrænke adgangen til den, f.eks. ved at indføre en form for begrænset adgang såsom et log-in eller en betalingsmur.
4.2.4 Fjernelse og ”afindeksering”
Google Search afspejler som nævnt blot, hvad der i forvejen findes på internettet. Hvis en hjemmesideindehaver fjerner indhold på en hjem- meside, vil Google Search automatisk blive opdateret, når hjemmesiden crawles igen, således at søgeresultatet ikke længere kan blive vist i Google Search.
Google kan kun "fjerne" links til bestemte hjemmesider fra listerne over viste søgeresultater gennem en proces, der kaldes "afindeksering" (eller "delisting" på engelsk). En sådan afindeksering indebærer dog ikke, at selve indholdet på hjemmesiden fjernes fra internettet, blot at indholdet fra hjemmesiden ikke kan optræde i Google Search.
Hvis nogen mener, at der er et juridisk grundlag for at anmode om en fjernelse fra Google Search, er det muligt at indgive en klage via de værktøjer, der er tilgængelige hos Google. De er designet til at forenkle klagebehandlingen ved at guide potentielle rettighedshavere til at ud- fylde en webformular med den nødvendige information, som Google har brug for med henblik på utvetydigt at kunne identificere og vurde- re det påståede problematiske indhold og - hvis det er relevant - handle på det.
4.3 Nærmere om Jobs i Google Search
Jobs er en integreret funktion i Google Search, der aktiveres, når en bruger søger på ord i Google Search, som relaterer sig til en jobannonce.
Jobs gør det muligt for hjemmesideindehavere (som f.eks. Ofir.dk) ved hjælp af implementering af struktureret data på deres hjemmesider (se E201, bilag 22) at kunne få vist deres jobannoncer som et udvidet søge- resultat blandt de genererede søgeresultater (se E325, bilag U).
Formålet med Jobs er at samle links til jobannoncer fra hele internettet, uanset om de er på hjemmesider, der drives af små virksomheder, eller om de er på jobportaler med tusindvis af annoncer. Det hjælper jobsø- gende med at få et bedre overblik over relevante jobs blandt de genere- rede søgeresultater, og det bliver dermed lettere at finde et relevant job.
De arbejdsgivere og jobportaler, der ved at implementere struktureret data på deres hjemmeside gør det muligt at få deres jobannoncer vist med et udvidet søgeresultat i Jobs, drager fordel af visningen af disse søgeresultater, fordi de er mere relevante for brugerne og øger trafikken til deres hjemmesider. Globalt har et stort antal hjemmesideindehavere
og jobsider (f.eks. LinkedIn) valgt at gøre brug af denne mulighed for at få deres jobannoncer vist med et udvidet søgeresultat i Jobs, herunder en række aktører med jobs i Danmark.
Ved sagens anlæg fremstod Jobs-funktionen som illustreret nedenfor, når funktionen blev aktiveret af en søgning i Google Search (se E193, bi- lag E):
Som det fremgår, blev brugeren præsenteret for Google Ads øverst (markeret med "sponsoreret"), derefter de organiske søgeresultater vist som udvidede søgeresultater i Jobs (den røde boks) og derefter andre organiske søgeresultater.
En bruger kunne klikke på søgeresultaterne i Jobs for at få vist yderlige- re detaljer om stillingsopslaget (se E194, bilag E). Brugeren kunne også vælge at klikke på Jobs-bjælken (den øverste blå bjælke), som ledte til en anden præsentation af de relevante søgeresultater (se E195, bilag E). Hvis hjemmesideindehaveren ved hjælp af struktureret data havde valgt at få vist hele teksten fra jobannoncen som et udvidet søgeresultat, ville det blive vist her.
Da Jobs - som mange andre funktioner i Google Search - løbende juste- res og tilpasses, ser Jobs i dag anderledes ud, end da denne sag blev an- lagt (se E267, bilag M). Ændringerne af Jobs er ikke sket som følge af Jobindex' anlæggelse af den foreliggende sag.
Som det fremgår af bilag M (E267), vises søgeresultaterne i dag på en anden måde, og en hjemmesideindehaver vil ikke længere kunne få vist den fulde tekst i en jobannonce som et udvidet søgeresultat i Jobs, når brugeren klikker på søgeresultaterne.
Det bemærkes, at de udvidede søgeresultater, der er henvist til i Jobin- dex' påstande 1-5, og som Jobindex har anført krænker Jobindex' rettig- heder, alle er vist i Jobs på den måde, som Jobs tidligere fremstod (se E193, bilag E).
Jobindex har under henvisning til bilag 28 (E277) anført, at det fortsat er muligt at fremsøge udvidede søgeresultater med fulde gengivelser af jobannoncer i den tidligere visning af Jobs. Det skyldes, at Google i for- bindelse med ændringer af sine tjenester altid gradvist indfaser æn- dringerne for sine brugere. Overgangen til det nye udseende vil være fuldstændig og tilendebragt inden for få måneder, og det vil herefter ikke være muligt at tilgå den tidligere visning af Jobs.
Ligesom med de almindelige søgeresultater i Google Search er de udvi- dede søgeresultater vist i Jobs afhængige af brugerens forespørgsel (søgning) og den information, der er fundet på den hjemmeside, der linkes til. Teksten i det udvidede søgeresultat kan således kun blive vist i Jobs, fordi den findes på den hjemmeside, der linkes til. Google Search, herunder Jobs, afspejler således blot indholdet fra hjemmesi- derne på det tidspunkt, hvor de sidst blev crawlet af Google.
Det bemærkes igen, at en jobannonce ikke nødvendigvis bliver vist som et udvidet søgeresultat i Jobs, blot fordi hjemmesideindehaveren har implementeret struktureret data på sin hjemmeside. Det afhænger dels af brugerens forespørgsel, dels af Google Searchs algoritme, som Jobs er afhængig af, og som præsenterer brugerne for en liste med relevante søgeresultater ud fra en lang række parametre.
Ligesom med andre udvidede søgeresultater i Google Search har Goog- le generelt ingen kontrol over eller kendskab til, om en arbejdsgiver el- ler jobportal vælger at implementere struktureret data på sin hjem- meside med henblik på potentielt at kunne få vist indhold som udvide- de søgeresultater i Jobs.
Et udvidet søgeresultat i Jobs indeholder som nævnt også altid et link til den hjemmeside, som indholdet af det udvidede søgeresultat stam- mer fra og kan findes på (se E193, bilag E). Jobsøgende skal således – som med andre søgeresultater - søge et job ved at klikke på det pågæl- dende link. Det er således ikke muligt at ansøge om jobbet direkte i Jobs.
Det er gratis og valgfrit for enhver indehaver af en hjemmeside at vælge at implementere struktureret data på sin hjemmeside med henblik på at få vist en jobannonce som et udvidet søgeresultat i Jobs. Google samar- bejder ikke med nogen jobportaler eller samarbejdspartnere i Danmark.
Udover at implementere struktureret data på sin egen hjemmeside med henblik på at få vist en jobannonce som et udvidet søgeresultat i Jobs kan en arbejdsgiver eller jobportal også vælge at placere jobannoncen på en hjemmeside, der allerede har implementeret struktureret data med henblik på at få vist jobannoncen som et udvidet søgeresultat i Jobs. Et eksempel herpå er LinkedIn, som Jobindex også benytter til at få vist sine jobannoncer i Jobs (se E333, bilag 30, og E279, bilag V).
Selvom Google ikke er juridisk forpligtet til at fjerne udvidede søgere- sultater for jobannoncer i Jobs i henhold til gældende ret, se også afsnit
5.11 nedenfor, har Google - ligesom operatører af andre søgemaskiner – en interesse i, at brugerne kun bliver præsenteret for relevante, nyttige og pålidelige søgeresultater. Det er også grunden til, at Google har gjort det muligt at indgive en klage om afindeksering af såvel udvidede sø- geresultater for jobannoncer som ethvert andet søgeresultat (se E271, bi- lag O).
Det er en simpel, enkel og omkostningsfri procedure, der sætter Google i stand til at afgøre, om der er grundlag for afindeksering - også i de til- fælde, hvor der ikke på forhånd foreligger en retslig afgørelse.
Jobindex har ikke ønsket at gøre brug af denne procedure til at anmelde det påståede krænkende indhold, som i stedet førte til anlæggelsen af denne sag, og dette til trods for Googles opfordring hertil og demon- stration af, hvordan det fungerer.
Som begrundelse herfor har Jobindex anført, at proceduren er "om- stændelig og ineffektiv" (se E52, replikkens pkt. 51). Googles mekanis- me til at indgive en klage om afindeksering af udvidede søgeresultater for jobannoncer i Jobs er imidlertid ganske enkel (se E271, se bilag O).
5 ANBRINGENDER
5.1 Jobindex’ påstand 1-5 skal afvises
Påstand 1-4 skal efter fast praksis afvises, allerede fordi de blot udgør anbringender til støtte for påstand 5 og 6.
Derudover er påstande 1-5 for brede og upræcise med hensyn til de på- ståede krænkelser/overtrædelser, hvorfor de også skal afvises af den grund.
Påstand 5 skal desuden afvises som for bred, da den bl.a. medfører, at Google skulle fjerne udvidede søgeresultater for jobannoncer, der ikke nyder ophavsretlig beskyttelse, samt udvidede søgeresultater for jo- bannoncer, der ikke er udarbejdet af eller for Jobindex eller stammer fra jobindex.dk.
5.2 Jobindex har ikke godtgjort, at de seks jobannoncer nyder ophavs- retlig beskyttelse
Jobindex har fremlagt seks skærmprints af udvidede søgeresultater i Jobs, som er vist hen over en periode på knap 2 år, se bilag 6, 7, 8 (alle fra 2022, se E131, E132 og E130), bilag 13 (fra februar 2023, se E160), bi- lag 18 (udateret, se E335) og bilag 28 (fra april 2024, se E277). De pågæl- dende udvidede søgeresultater skulle ifølge Jobindex bestå af hele eller delvise kopier af jobannoncer, som oprindeligt er gjort tilgængelige på jobindex.dk.
Ingen af de seks jobannoncer kan findes på jobindex.dk eller som et ud- videt søgeresultat i Jobs i dag.
Det bestrides ikke, at nogle jobannoncer kan nyde ophavsretlig beskyt- telse - som ethvert andet litterært værk - men det vil normalt ikke være tilfældet. Jobindex har da også anført, at jobannoncer "i hvert fald fra tid til anden, vil opfylde originalitetskravet og nyde ophavsretlig beskyt- telse" (se E46, replikkens pkt. 17).
Det vil under alle omstændigheder altid afhænge af en konkret vurde- ring, om en konkret jobannonce nyder ophavsretlig beskyttelse.
Det er Jobindex, som bærer bevisbyrden for, at de seks jobannoncer, som angiveligt er kopieret fra jobindex.dk og vist som udvidede søge- resultater, jf. bilag 6, 7, 8, 13, 18 og 28, nyder ophavsretlig beskyttelse.
Det har Jobindex på ingen måde godtgjort, og det bestrides, at de seks jobannoncer nyder ophavsretlig beskyttelse.
Hvis der ses bort fra bilag 18, er det ikke oplyst eller dokumenteret, hvem der har skrevet jobannoncen (kunde, konsulent eller ansat hos Jo- bindex), eller hvornår den er skrevet. Der er heller ikke fremlagt udkast til jobannoncer, e-mailkorrespondance eller andet, der ville kunne do- kumentere en tilstrækkeligt kreativ arbejdsproces forbundet med udar- bejdelsen af jobannoncerne.
Jobindex har endvidere undladt at forsøge at løfte sin bevisbyrde for den påståede ophavsretlige beskyttelse ved at fremlægge en sagkyndig vurdering af de seks jobannoncers værkshøjde.
Jobindex har derudover på intet tidspunkt - hverken før eller under denne sag - konkretiseret, hvad der i de seks jobannoncer skulle være så originalt, at ophavsretlig beskyttelse er opnået.
Jobindex' henvisning til Højesterets dom i U.2013.1782 H (Infopaq-HR) (MS206) og EU-Domstolens dom af 16. juli 2009 i sag C-5/08 (Infopaq I) (MS356), og den omstændighed, at jobannoncer fra tid til anden mulig- vis kan opfylde originalitetskravet, er uden betydning for, om de seks jobannoncer konkret nyder ophavsretlig beskyttelse.
Jobindex har derfor allerede af den grund ikke godtgjort, at Googles handlinger udgør ophavsretlige krænkelser som anført i Jobindex' på- stand 1.
5.3 Jobindex har ikke godtgjort at kunne påtale en eventuel ophavs- retlig krænkelse
Det er Jobindex, som bærer bevisbyrden for at kunne påtale eventuelle krænkelser af påståede ophavsrettigheder til jobannoncer, som stam- mer fra jobindex.dk, herunder de seks jobannoncer omfattet af sagen.
Det har Jobindex på ingen måde godtgjort, og det bestrides, at Jobindex kan påtale eventuelle krænkelser af de påståede ophavsrettigheder til jobannoncer, som stammer fra jobindex.dk, herunder de seks jobannon- cer omfattet af sagen.
Det bemærkes indledningsvist, at det udvidede søgeresultat i Jobs vist i bilag 28 (E277) er resultatet af LinkedIns implementering af struktureret data på hjemmesiden linkedin.com efter aftale med Jobindex, som selv har uploadet sin jobannonce til LinkedIn, se også eksemplet vist i bilag V (se E279). Da visningen af det udvidede søgeresultat i Jobs således sker med Jobindex' samtykke, kan visningen allerede af den grund ikke udgøre en krænkelse af Jobindex' eventuelle rettigheder. Visningen af bilag 28 vil derfor ikke blive behandlet yderligere.
Det bemærkes herefter, at Jobindex ikke har fremlagt de jobannoncer, som angiveligt skulle være blevet kopieret fra jobindex.dk og vist som et udvidet søgeresultat i Jobs som vist i bilag 6, 13 og 18. Det bestrides, at de udvidede søgeresultater vist i bilag 6, 13 og 18 indeholder joban- noncer, som stammer fra jobindex.dk, hvilket ikke blot kan lægges til grund, se også bilag W (E287).
Jobindex har derfor allerede af den grund ikke godtgjort, at der i bilag 6, 13 og 18 sker en krænkelse af eventuelle ophavsrettigheder til joban- noncer, som Jobindex kan påtale en eventuel krænkelse af.
Jobindex har endvidere intet konkret oplyst om, at Jobindex skulle være berettiget til at påtale krænkelser af den påståede ophavsret til de kon- krete jobannoncer, som angiveligt er kopieret og vist som et udvidet søgeresultat i bilag 6, 7, 8 og 13.
Jobindex har alene argumenteret for og søgt at dokumentere, at Jobin- dex skulle have fået overdraget eventuelle rettigheder til den jobannon- ce, som angiveligt er kopieret og vist som et udvidet søgeresultat i bilag
18. Det er forsøgt gjort ved at fremlægge en faktura (E129, bilag 25) fra den angivne forfatter af jobannoncen, en ekstern konsulent ved navn Anne Sevel, med en ledsagende bemærkning om, at det fremgår af denne faktura, at Jobindex har betalt for at "få overdraget rettighederne til dens udnyttelse" (se E47, replikkens pkt. 21). Det fremgår imidlertid ikke af den pågældende faktura.
Jobindex har derudover mere generelt oplyst, at Jobindex er "indehaver af udnyttelsesrettighederne til de pågældende jobannoncer [udarbejdet
af Jobindex eller konsulenter på vegne af Jobindex] idet disse er over- draget til Jobindex på eksklusiv basis, uanset om de er udarbejdet af an- satte ved Jobindex eller af konsulenter på vegne af og mod betaling fra Jobindex" (se E84, processkrift 1, pkt. 21).
Jobindex har oplyst, at der på årsbasis findes ca. 100.000 jobannoncer på jobindex.dk, og at Jobindex selv udarbejder ca. 2.000 jobannoncer om året, se replikkens pkt. 17 (E46) samt bilag H (E189). Dvs. blot ca. 2 % af det samlede antal jobannoncer.
De ca. 98.000 årlige jobannoncer - som består af f.eks. såkaldte "pro- filannoncer", "gør-det-selv-annoncer", eller som vises på jobindex.dk på grundlag af en "robotscanningaftale" (se E197, bilag G) - er ikke udar- bejdet af Jobindex, men derimod af Jobindex' kunder. Det bestrides - og er så vidt ses heller ikke gjort gældende af Jobindex - at Jobindex skulle have fået overdraget nogen som helst rettigheder til sådanne annoncer, udover retten til at vise dem på jobindex.dk, herunder retten til at påta- le krænkelser af eventuelle rettigheder til sådanne jobannoncer.
Det er uklart, hvad det indebærer, at Jobindex "selv" har udarbejdet en jobannonce, herunder hvor stor en del af disse ca. 2.000 jobannoncer, der skrives af Jobindex' ansatte, henholdsvis konsulenter betalt af Jo- bindex som f.eks. Anne Sevel.
Det bestrides som udokumenteret, at Jobindex har fået overdraget eventuelle rettigheder fra sine konsulenter til de jobannoncer, som kon- sulenterne har udarbejdet for Jobindex, udover retten til at vise dem på jobindex.dk.
Selv hvis Jobindex havde dokumenteret, at Jobindex fra konsulenterne havde fået overdraget "udnyttelsesrettighederne" til sådanne jobannon- cer, herunder på "eksklusiv basis" (hvad det så end måtte omfatte) (se E84, processkrift 1, pkt. 21), indebærer en overdragelse af udnyttelses- rettighederne til en jobannonce endvidere ikke en overdragelse af den fulde ophavsret hertil, herunder retten til at påtale krænkelser heraf.
Jobindex har dermed alene ret til at påtale eventuelle krænkelser af eventuelle ophavsrettigheder til jobannoncer, som hovedsageligt er ud- arbejdet af Jobindex' ansatte (og ikke hovedsageligt af Jobindex' kun- der). Det udgør en forsvindende lille andel af de jobannoncer, der er til- gængelige på jobindex.dk, og det er ikke godtgjort, at det skulle være tilfældet med de fire annoncer, der angiveligt er kopieret fra jobin- dex.dk og gjort tilgængelige som udvidede søgeresultater i Jobs som vist i bilag 6, 7, 8 og 13.
Jobindex har derfor også af den grund ikke godtgjort, at Googles hand- linger udgør ophavsretlige krænkelser som anført i Jobindex' påstand 1.
Jobindex har endelig gjort gældende, at Google har krænket Jobindex' ideelle rettigheder, hvilket dog ikke er blevet uddybet nærmere. En op- havsperson kan imidlertid kun give afkald på sine ideelle rettigheder, men kan ikke overdrage disse rettigheder til andre, se ophavsretslovens
§ 3, stk. 3 (MS91). Et selskab – som Jobindex - kan derfor ikke påtale en sådan påstået krænkelse, selv hvis der var grundlag herfor, hvilket der
i øvrigt helt åbenlyst ikke er.
5.4 Google Search, herunder Jobs, er ikke omfattet af ophavsretslo- vens § 52 c
Ved sagens anlæg gjorde Jobindex som noget nyt i forhold til parternes tidligere korrespondance gældende, at de nye og helt særlige ansvars- regler i ophavsretslovens § 52 c (lex specialis) (MS96), der implemente- rer artikel 17 i direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked ("DSM- direktivet") (MS131), kan udstrækkes til at omfatte Google Search, her- under Jobs.
Jobindex var forud for sagens anlæg ellers af den opfattelse (se E156, bi- lag 13), at Google Search, herunder Jobs, var underlagt ansvarsreglerne i e-handelsloven, der sidenhen er blevet erstattet af og videreført i for- ordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digi- tale tjenester ("DSA-forordningen") (lex generalis), se herom under af- snit 5.11 nedenfor.
Hverken ordlyden af, formålet med eller forarbejderne til ophavsretslo- vens § 52 c eller artikel 17 i DSM-direktivet understøtter, at denne helt særlige ansvarsregel finder anvendelse på en søgemaskine som Google Search, herunder Jobs. Dette uddybes nærmere i det følgende.
Baggrunden for at indføre denne særlige ansvarsregel fremgår af forar- bejderne til bestemmelsen (MS109) samt betragtning 61 og 62 i DSM- direktivet:
" 3.1.3. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Brugerdrevne techgiganter som f.eks. YouTube, der giver adgang til store mængder ophavsretligt beskyttet indhold, er blandt de væsentligste ad- gangskilder til onlineindhold.
De er et middel til at sikre bredere adgang til kulturelle og kreative værker og giver de kulturelle og kreative sektorer store muligheder for at udvikle nye forretningsmodeller.
Techgiganterne skaber imidlertid også udfordringer, når ophavsretligt be- skyttet indhold uploades uden forudgående tilladelse fra rettighedshaver- ne. Der har hidtil hersket usikkerhed om, hvorvidt techgiganternes tjene- ster skal indhente tilladelse fra rettighedshaverne for det brugerdrevne indhold. Der er behov for en fair og velfungerende markedsplads, når store platforme forhandler rettigheder." (vores understregninger)
Som det fremgår af betragtning 61 (MS144), havde der forud for vedta- gelsen heraf hersket "retlig usikkerhed om, hvorvidt udbyderne af så- danne tjenester udfører ophavsretligt relevante handlinger og skal ind- hente tilladelse fra rettighedshavere for det indhold, der uploades af
deres brugere, der ikke har de relevante rettigheder til det uploadede indhold."
Som det efterfølgende blev fastslået i EU-Domstolens dom af 22. juni 2021 i sagerne C-682-683/18 (YouTube/Cyando) ("YouTube-dommen", MS805), var sådanne tjenester ikke direkte ansvarlige herfor, se i øvrigt også om YouTube-dommen under afsnit 5.5 nedenfor. Et eventuelt an- svar skulle baseres på de daværende regler i e-handelslovens § 16 om hosting, der udgjorde en implementering af artikel 14 i direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssam- fundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("e- handelsdirektivet").
Det blev imidlertid ændret under visse betingelser med vedtagelsen af artikel 17 i DSM-direktivet og den efterfølgende implementering heraf i ophavsretslovens § 52 c.
Den nye bestemmelse i ophavsretslovens § 52 c har således til formål at regulere tjenester, hvor det er muligt at få adgang til musik, film og an- det audiovisuelt indhold, som uploades og tilgængeliggøres af og for tjenestens brugere. Typeeksemplet er YouTube, som de danske forar- bejder også eksplicit henviser til (MS109).
Det fremgår af betragtning 62 til DSM-direktivet (MS145), at definitio- nen af en onlineindholdsdelingstjeneste omfattet af artikel 17
"bør kun omfatte onlinetjenester, der spiller en vigtig rolle på markedet for onlineindhold ved at konkurrere med andre onlineindholdsdelingstjenester såsom online lyd- og videostreamingtjenester om det samme publikum." (vo- res understregning)
Ophavsretslovens § 52 c etablerer således en "særlig tilladelses- og an- svarsordning for ophavsret", som det fremgår af pkt. II i EU- Kommissionens vejledning af 4. juni 2021 om artikel 17 i direktiv 2019/790 om ophavsret på det digitale indre marked (herefter "Kom- missionens Vejledning") (MS384). Denne ansvarsordning finder derfor kun anvendelse på "visse leverandører af informationstjenester" og i "de begrænsede tilfælde, der er omfattet af denne bestemmelse", se Kom- missionens Vejledning, side 1 og 2 (MS385).
Der er altså tale om en særlig undtagelse til de almindelige ansvarsreg- ler, som dermed skal undergives en restriktiv fortolkning.
En onlineindholdsdelingstjeneste er i ophavsretsloven § 52 c, stk. 1 (MS96), og på tilsvarende vis i DSM-direktivets artikel 2, nr. 6 (MS152), defineret som
"en informationssamfundstjeneste, der har som hovedformål eller som et af sine hovedformål at lagre og give almenheden adgang til en stor mængde værker eller frembringelser beskyttet efter §§ 65-71, som uploades af dens brugere, og som den organiserer og promoverer med det formål at opnå di- rekte eller indirekte profit."
En tjeneste udgør således kun en onlineindholdsdelingstjeneste efter ophavsretslovens § 52 c, stk. 1, hvis en række kumulative betingelser er opfyldt, se også EU-Kommissionens vejledning, side 4 (MS388).
Google Search, herunder Jobs, er for det første ikke omfattet af ophavs- retslovens § 52 c, fordi der ikke sker "upload" af søgeresultater til Goog- le Search, herunder "upload" af jobannoncer til Jobs, som forudsat i de- finitionen.
Selvom begrebet "upload" ikke er defineret eller nærmere beskrevet i DSM-direktivet eller de danske forarbejder, fremgår det klart af den sammenhæng, hvori begrebet anvendes i både DSM-direktivet og de danske forarbejder, at der med "upload" sigtes til "upload" af indhold, som efterfølgende er tilgængeligt for brugerne af tjenesten uafhængigt af kilden og på mere permanent vis (heraf ordet "hosting"). Det er til- fældet med YouTube, som netop udtrykkeligt nævnes i de danske for- arbejder (MS109).
Begrebet "upload" skal også læses i sammenhæng med den første del af definitionen, hvor det fremgår, at det uploadede indhold skal "lagres" af tjenesten.
Som anført i Kommissionens Vejledning, side 5, henviser begrebet "lag- re" til "lagring af indhold, der er mere end midlertidig" (MS389). Som beskrevet i afsnit 4.2 vil indholdet i Google Search, herunder Jobs, for- svinde igen, når det fjernes fra den underliggende hjemmeside, og det har således en midlertidig karakter.
En onlineindholdsdelingstjeneste gør det muligt for brugerne at uploa- de, lagre, dele og tilgå (og sommetider downloade) det audiovisuelle indhold. Det sker endvidere alt sammen på selve platformen. I en sø- gemaskine som Google Search, herunder Jobs, er det blot muligt at fremsøge og lokalisere information, som befinder sig på de hjemmesi- der, der henvises og linkes til. Visningen af et udvidet søgeresultat i Google Search, herunder Jobs, sker endvidere ikke som følge af en bru- gers handlinger på selve søgemaskinen, men som følge af en hjemmesi- deindehavers implementering af struktureret data på sin egen hjem- meside.
Det er også en betingelse for at være omfattet af definitionen af en onli- neindholdsdelingstjeneste, at tjenesten har "som hovedformål eller som et af sine hovedformål" at lagre og give almenheden adgang til en stor mængde ophavsretligt beskyttede værker.
Selv hvis Googles midlertidige caching af indhold skulle betragtes som "lagring" heraf, hvilket som nævnt ikke er tilfældet, er det imidlertid ik- ke hovedformålet med Google Search, herunder Jobs, at lagre og give almenheden adgang til ophavsretligt beskyttede værker. Formålet med Google Search, herunder Jobs, er at sætte brugerne i stand til at lokalise- re indhold på andre hjemmesider.
Onlinemarkedspladser som eBay og DBA giver f.eks. adgang til en stor mængde ophavsretligt beskyttede værker (mest oplagt fotografiske værker af produkter), men dette er ikke deres hovedaktivitet eller ho- vedformål; det er online detailhandel, og de er af den grund heller ikke omfattet af § 52 c, se også Kommissionens Vejledning, side 5, fodnote 8 (MS389).
At søgemaskiner ikke udgør onlineindholdsdelingstjenester, støttes og- så af den juridiske litteratur. Således anføres følgende af professor, dr.jur. Eleonora Rosati i Copyright in the Digital Single Market (2021), side 321
(MS414):
"This suggests that information society service providers that have a differ- ent main purpose, for example search engines or news aggregation services (…), whose main purpose is to allow content to be located, would fall outside the application of Article 17 [fodnote undladt]." (vores understregning)
På linje hermed anfører professor Jane C. Ginsburg følgende i EU Co- pyright Law: A Commentary (2021), side 794 (MS497):
"Thus, it is clear that services such as Wikipedia, Dropbox and eBay fall outside the scope of article 17, as would all not-for-profit educational sites (…). Equally importantly, given the definition and the Recital, search en- gines would not be considered OCSSPs. Search engines may act for profit, but their main purpose is to locate content (whether or not user posted), not to enable users to post that content, nor primarily to facilitate their sharing of it." (vores understregning)
At søgemaskiner ikke udtrykkeligt er undtaget i den ikke-udtømmende liste over tjenester, der er nævnt i DSM-direktivets artikel 2, stk. 6, er så- ledes ikke udtryk for, at søgemaskiner dermed er eller kan være omfat- tet som hævdet af Jobindex. Det er tværtimod udtryk for, at det er så oplagt, at de ikke er omfattet, at der ikke er behov for udtrykkeligt at undtage dem.
Det fremlagte bilag 30 (E330), der ikke er en artikel offentliggjort af Google, støtter i øvrigt ikke, at Google Search, herunder Jobs, skulle væ- re en "oplagringstjeneste" som anført af Jobindex (se E94, processkrift 1, pkt. 69). Tværtimod understøtter bilaget flere af Googles hovedpointer i denne sag. Det fremgår således udtrykkeligt af bilaget, at Google Search er en søgemaskine, at Jobs er en del af Google Search, at hovedformålet med Google Search, herunder Jobs, er at sætte brugerne i stand til at lo- kalisere indhold, og at indhold ikke kan "uploades" til Jobs.
Google Search, herunder Jobs, er dermed ikke omfattet af ophavsretslo- vens § 52 c. Google foretager dermed ikke en tilgængeliggørelse for al- menheden af jobannoncer, som eventuelt måtte nyde ophavsretlig be- skyttelse, som anført i Jobindex' påstand 1.
5.5 Google har ikke foretaget en overføring til almenheden
Jobindex har i sit processkrift 1, pkt. 28 (E85) - som noget nyt - anført, at "Googles visning af hele annoncer fra Jobindex eller væsentlige dele heraf i Google for Jobs udgør en overføring til almenheden og er i strid med Jobindex' eneret til tilgængeliggørelse efter ophavsretslovens § 2, stk. 3."
Dette synspunkt baseres således ikke længere kun på ophavsretslovens
§ 52 c, se afsnit 5.4 ovenfor. Det er dog ikke uddybet nærmere under pkt. 28 eller i processkrift 1 i øvrigt.
Google foretager imidlertid ikke en overføring til almenheden af de jo- bannoncer, der vises med et udvidet søgeresultat i Jobs som følge af en hjemmesideindehavers brug af struktureret data, jf. ophavsretslovens § 2.
Ophavsretslovens § 2 implementerer artikel 3, stk. 1, i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om har- monisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet ("Infosoc-direktivet") (MS171).
Som det fremgår af YouTube-dommen (MS823), har den med direktivet gennemførte harmonisering
"…til formål navnlig inden for det elektroniske miljø at bevare en rimelig balance mellem på den ene side indehaverne af ophavsrettigheder og beslæg- tede rettigheders interesse i beskyttelsen af deres intellektuelle ejendomsret, der er garanteret ved artikel 17, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter "chartret"), og på den anden siden be- skyttelsen af brugerne af beskyttede frembringelsers interesser og grundlæg- gende rettigheder, navnlig deres ytrings- og informationsfrihed, som er sik- ret ved chartrets artikel 11, og af almenhedens interesse…" (præmis 64)
EU-Domstolen anførte i forlængelse heraf (MS823), at
"… det følger heraf, at denne rimelige balance i forbindelse med fortolknin- gen og anvendelsen af direktivet om ophavsret, og navnlig dette direktivs ar- tikel 3, stk. 1, skal findes bl.a. under hensyntagen til den særlige betydning, som internettet har for ytrings- og informationsfriheden, der er sikret ved chartrets artikel 11…" (præmis 65)
Vurderingen af, om der er tale om en overføring til almenheden, beror derfor på en konkret og individualiseret vurdering, se præmis 66 og 67 (MS823).
Herefter fandt EU-Domstolen, at selvom YouTube spiller en afgørende rolle i forbindelse med, at brugerne af platformen stiller potentielt ulov- ligt indhold til rådighed, idet det ellers i hvert fald ville være mere komplekst frit at dele dette indhold på internettet, medførte det ikke i sig selv, at YouTube foretog en selvstændig overføring til almenheden, se præmis 77 (MS824).
EU-Domstolen fremhævede i den forbindelse (MS825), at
"… såfremt den omstændighed alene, at anvendelsen af en platform er nød- vendig for, at almenheden faktisk kan få adgang til værket, eller at dette blot bliver nemmere, automatisk førte til, at platformoperatørens handling skal kvalificeres som "overføring", ville enhver "tilrådighedsstillelse af fysiske fa- ciliteter, der muliggør eller bevirker overføring", udgøre en sådan handling, hvilket ifølge 27. betragtning til direktivet om ophavsret […], imidlertid ud- trykkeligt er udelukket" (præmis 79)
Det bemærkes hertil, at Google Search, herunder Jobs, ikke spiller en sådan afgørende rolle for tilrådighedsstillelsen af jobannoncerne, idet de jobannoncer, der vises som udvidede søgeresultater i Jobs, allerede og fortsat er tilgængelige på de underliggende hjemmesider.
EU-Domstolen anførte også (MS826), at
"den blotte omstændighed, at operatøren generelt har kendskab til, at der på den pågældendes platform ulovligt findes beskyttet indhold, er ikke tilstræk- kelig til at fastslå, at vedkommende har medvirket med henblik på at give in- ternetbrugere adgang hertil […]" (præmis 85)
Dette er i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at Google Search, herunder Jobs, ikke foretager en overføring til almenheden. Hertil kommer, at Google for så vidt angår Google Search, herunder Jobs, ikke har et så- dant generelt kendskab.
I forlængelse heraf fastslog EU-Domstolen endvidere (MS826), at
"leverandører, der blot stiller fysiske faciliteter til rådighed, som muliggør el- ler bevirker overføring, og andre mellemmænd, hvis tjenester anvendes af tredjemand til at krænke ophavsretten, [kan] ikke […] antages selv at have foretaget en overføring til almenheden, selv om de generelt handler med vin- ding for øje" (præmis 86)
Ligesom det er tilfældet med YouTube som beskrevet i YouTube- dommens præmis 92-96 (MS827), er Google ikke involveret i frembrin- gelsen eller udvælgelsen af de udvidede søgeresultater for jobannoncer, som hjemmesideindehaverne gør tilgængelige i Jobs, ligesom Google hverken gennemser eller kontrollerer dette indhold, før det gøres til- gængeligt i Jobs, da det er resultatet af en automatiseret proces.
Google har i sine almindelige brugerbetingelser desuden klart gjort hjemmesideindehaverne opmærksom på forbuddet mod at gøre beskyt- tet indhold tilgængeligt som udvidede søgeresultater i Jobs i strid med ophavsretten (se E212, bilag 22).
Google har som beskrevet under afsnit 4 ovenfor desuden en særlig anmeldelsesproces, der gør det muligt at foretage indberetning om og at få fjernet links til ulovligt indhold (se E271, bilag O), uanset om disse links leder til jobannoncer eller andre hjemmesider.
Googles organisering af søgeresultaterne i Jobs har desuden på ingen måde til formål at gøre det nemmere at foretage tilgængeliggørelse af beskyttet indhold og ej heller at fremme en sådan tilgængeliggørelse.
På den anførte baggrund kan Google ikke anses for at foretage en til- gængeliggørelse for almenheden af de udvidede søgeresultater for jo- bannoncer, som hjemmesideindehavere gør tilgængelige i Jobs gennem brug af struktureret data, jf. ophavsretslovens § 2, som anført i Jobin- dex' påstand 1. Ligesom det heller ikke var tilfældet med YouTube (MS105).
5.6 Google krænker ikke Jobindex’ påståede databaserettigheder
5.6.1 Jobindex.dk nyder ikke beskyttelse som database
Jobindex har gjort gældende, at jobindex.dk udgør en database, og at denne database nyder sui generis beskyttelse i medfør af ophavsretslo- vens § 71.
Det er Jobindex, der bærer bevisbyrden for, at betingelserne for, at jo- bindex.dk nyder beskyttelse som database, er opfyldt. Jobindex har imidlertid ikke fremlagt dokumentation for, at betingelserne for at opnå databasebeskyttelse er opfyldt, dvs. at der kvalitativt og/eller kvantita- tivt er foretaget en væsentlig investering i enten indsamling, kontrol el- ler præsentation af databasens indhold, hvilket bestrides.
Jobindex har også gjort gældende, at Jobindex' database nyder beskyt- telse, fordi databasen indeholder et "større antal oplysninger" (se E51, replikkens pkt. 39). Denne supplerende beskyttelsesmulighed er imid- lertid i direkte modstrid med databasedirektivet, se Morten Rosenmeier m.fl. i Dansk ophavsret til EU-retligt serviceeftersyn, "Hvor går græn- serne for dansk ophavsret", NIR (3/2018), side 348-349, og den deri nævnte retspraksis (MS700).
Hvis Jobindex havde godtgjort, at jobindex.dk opfyldte betingelserne for at nyde beskyttelse som database, ville en databaseret efter ophavs- retslovens § 71 endvidere være udløbet.
Det fremgår således af ophavsretslovens § 71, stk. 4, at beskyttelsen va- rer indtil 15 år efter udgangen af det år, hvor arbejdet blev fremstillet (MS498).
Det følger af databasedirektivets betragtning 53, at det påhviler en fremstiller at bevise, hvornår fremstillingen af databasen er afsluttet (MS527). Jobindex har dog hverken oplyst eller dokumenteret, hvornår fremstillingen af jobindex.dk blev påbegyndt eller afsluttet.
Jobindex har i replikkens pkt. 38 (E50) blot anført, at Jobindex igennem 20 år har haft en Quality Assurance Manager ansat "til at samle, vedli- geholde og kvalitetstjekke de data, som fremgår af jobannoncerne" på jobindex.dk. Det bestrides som udokumenteret, men det er under alle omstændigheder uden betydning for, hvornår fremstillingen af indhol- det på jobindex.dk blev påbegyndt eller afsluttet.
Det må i mangel af anden dokumentation derfor lægges til grund, at fremstillingen af indholdet på jobindex.dk i hvert fald må være afsluttet og offentliggjort for mere end 15 år siden.
Dette understøttes af Jobindex' historie, som Jobindex selv har beskre- vet på sin hjemmeside, hvoraf det kan udledes, at jobindex.dk i hvert fald var fremstillet og offentliggjort allerede i 1996 (eller før) (se E225, bilag N). Således udtaler Kaare Danielsen (CEO i Jobindex) følgende om perioden i og omkring 1996:
"Så jeg traf et valg og sagde: Nu skrotter jeg de fire andre forretningsom- råder og fokuserer på én ting, nemlig Jobindex. Jeg havde altså i konsu- lentfirmaet en basalt set sikker forretning, der årligt gav en indtægt på cirka en million, og den valgte jeg så at skrotte til fordel for en jobdatabase, der gav et underskud på omkring en million…" (vores understregning)
Jobindex har heller ikke bestridt, at jobindex.dk er af ældre dato og dermed mere end 15 år.
I mangel af dokumentation for det modsatte må retten også lægge til grund, at fremstillingen af indholdet på jobindex.dk blev afsluttet for mere end 15 år siden.
Jobindex hævder imidlertid, at beskyttelsen ikke er udløbet, "idet databa- sen fortløbende har været genstand for udvikling og udskiftning af indhold i takt med tilkomsten af nye annoncer og frafaldet af ældre, i et omfang der i sig selv er udtryk for en væsentlig investering" (se E88, processkrift 1, pkt. 39).
Det bestrides som udokumenteret. Det er Jobindex' bevisbyrde, og den er ikke løftet ved blot at hævde, at det skulle være tilfældet. Dette un- derstøttes tillige af databasedirektivets betragtning nr. 54 (MS527), hvoraf følgende fremgår:
"det påhviler fremstilleren af den ændrede base at bevise, at de kriterier, der gør det muligt at fastslå, at en væsentlig ændring af en databases ind- hold skal betragtes som en væsentlig ny investering, er opfyldt."(vores understregning)
Selv hvis Jobindex havde løftet eller kunne løfte denne bevisbyrde, gi- ver det sig selv, at det ikke kan være hele databasen, som nyder evigtvarende beskyttelse, da det ellers helt oplagt vil underminere den tidsbegrænsede beskyttelse, som en fremstiller af en database kan opnå. Dette er også i harmoni med databasedirektivets betragtning nr. 40, hvoraf følgende fremgår (MS252):
"formålet med denne sui generis-ret er at sikre, at en investering i indsam- ling, kontrol eller præsentation af indholdet i en database beskyttes i den begrænsede tid, retten varer; investeringen kan bestå i anvendelse af øko- nomiske ressourcer og/eller brug af tid, indsats og energi" (vores under- stregning)
Herudover kan der henvises til databasedirektivets artikel 10, stk. 3 (MS529):
"Enhver væsentlig ændring af indholdet af en database i kvalitativ eller kvantitativ henseende, herunder enhver væsentlig ændring som følge af flere på hinanden følgende tilføjelser, udeladelser eller forandringer, der betyder, at der er tale om en væsentlig ny investering i kvalitativ eller kvantitativ henseende, medfører, at den database, der er resultatet af denne investering, opnår sin egen beskyttelsesperiode." (vores understregning)
Det påhviler derfor Jobindex at udsondre, hvad der udgjorde den ori- ginale database, og at beskyttelsesbetingelserne var opfyldt, herunder hvornår de var opfyldt. Derudover skal Jobindex påvise, hvad der kon- kret udgjorde en "væsentlig ændring af indholdet", og hvordan den æn- dring i sig selv udgjorde en sådan "væsentlig ny investering". Det har Jo- bindex ikke godtgjort.
På den anførte baggrund må det konkluderes, at Jobindex ikke har godtgjort, at jobindex.dk nyder, eller fortsat nyder, beskyttelse som da- tabase i medfør af ophavsretslovens § 71. Google har derfor allerede af den grund ikke krænket Jobindex' påståede rettigheder som anført i Jo- bindex' påstand 2.
5.6.2 Google har ikke krænket Jobindex’ eventuelle databaserettigheder
Selv hvis Jobindex havde godtgjort, at jobindex.dk fortsat nyder beskyt- telse i medfør af ophavsretslovens § 71, er det Jobindex, der skal løfte bevisbyrden for, at Google har krænket Jobindex' databaserettigheder i henhold til ophavsretslovens § 71, stk. 1 eller 2.
En indehaver af en databaseret har i medfør af § 71, stk. 1, "eneret til at råde over det pågældende arbejde som helhed eller en væsentlig del deraf ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden".
Som anført under afsnit 5.3 har Jobindex oplyst i replikkens pkt. 17 (E46), at der på årsbasis findes ca. 100.000 jobannoncer på jobindex.dk.
Der er i sagen med bilag 6, 7, 8, 13, 18 og 28 fremlagt seks eksempler på visning af udvidede søgeresultater i Jobs hen over en periode på knap 2 år, som ifølge Jobindex viser jobannoncer, der stammer fra jobindex.dk.
Hertil kommer, at det som nævnt ikke er godtgjort, at det udvidede sø- geresultat i Jobs vist i bilag 6, 13 og 18 stammer fra en jobannonce vist på jobindex.dk. Det udvidede søgeresultat i bilag 28 er desuden vist i Jobs med Jobindex' samtykke.
Jobindex har derfor helt åbenbart ikke godtgjort, at Google har "rådet over Jobindex' database som helhed eller en væsentlig del heraf", jf. ophavs- retslovens § 71, stk. 1, som anført i Jobindex' påstand 2.
Googles manglende opfyldelse af Jobindex' provokation (i) og (ii) skal ikke tillægges processuel skadevirkning.
Det bestrides og kan således ikke blot lægges til grund, at der "kontinu- erligt [har] været jobannoncer fra Jobindex tilgængelige i Google for Jobs" (se E89, processkrift 1, pkt. 45) siden sommeren 2022, eller at "tilgængeliggø- relsen omfatter en væsentlig del af Jobindex database" (se E89, processkrift 1, pkt. 44).
Det er Jobindex, der skal godtgøre, at Google har krænket Jobindex' ret- tigheder og omfanget heraf. Google er ikke retligt forpligtet til at bruge ressourcer på at assistere Jobindex og opfylde Jobindex' provokationer.
Det kan og skal ikke tillægges processuel skadevirkning, at Google un- der de foreliggende omstændigheder ikke har ønsket at medvirke her- til.
Det skyldes for det første, at Google ikke har forudsætningerne for at kunne opfylde provokationerne, da Google bl.a. ikke kunne eller kan vide hvilke jobannoncer, der er udarbejdet af Jobindex eller af Jobindex' kunder, hvilke jobannoncer, der bliver vist i Jobs med Jobindex' tilladel- se, eller om det udvidede søgeresultat i Jobs overhovedet stammer fra Jobindex (se E287, bilag W). Hertil kommer de nævnte udfordringer med ophavsret til jobannoncerne og håndhævelse af eventuelle rettig- heder, se afsnit 5.2 og 5.3 ovenfor.
For det andet har Jobindex endvidere - og har hele tiden haft - nem og uhindret adgang til at kontrollere, om en jobannonce fra jobindex.dk faktisk ender som et udvidet søgeresultat i Jobs, og hvornår det ikke længere er der. Det er selvmodsigende, at Jobindex på den ene side hævder at være ude af stand til at fremskaffe disse oplysninger, men på den anden side hævder, at "der på nuværende tidspunkt figurerer færre jo- bannoncer fra Jobindex i Google for Jobs end forud for denne sags indledning" (se E81, processkrift 1, pkt. 4). Hvis Jobindex ikke kunne fremskaffe de relevante oplysninger, ville det ikke være muligt at foretage denne ob- servation.
Jobindex har også anført, at Google har handlet i strid med ophavsrets- lovens § 71, stk. 2, hvorefter den databasebaserede forbudsret i stk. 1 også finder anvendelse på eksemplarfremstilling eller tilgængeliggørel- se for almenheden af "uvæsentlige dele af indholdet af […] en database […], som foretages gentagne gange og systematisk, såfremt de nævnte handlinger kan sidestilles med handlinger, der strider mod en normal udnyttelse af de på- gældende arbejder, eller som skader fremstillerens legitime interesser urime- ligt".
Formålet med bestemmelsen er at dæmme op for omgåelsestilfælde, se forarbejderne til bestemmelsen (MS501), U.2021.3529 Ø (Salesforce) (MS532) og generaladvokatens udtalelse i C-762/19 (CV-Online Latvia), se navnlig præmis 52 (MS638).
Det er der helt åbenbart ikke tale om i den foreliggende sag.
Det bemærkes for det første, at Google ikke selv har foretaget kopiering af jobannoncer fra jobindex.dk.
For det andet er det ikke med de i sagen fremlagte ganske få eksempler godtgjort, at der er tale om "gentagne gange" i bestemmelsens forstand, hvilket må kræve, at udtrækket har et betydeligt større omfang uden dog at blive "væsentligt".
Det er for det tredje ikke godtgjort, at der er foretaget en "systematisk" kopiering af jobannoncer fra jobindex.dk hverken af Google eller tred- jemand, og bestemmelsen er også af den grund uanvendelig.
Google har for det fjerde heller ikke haft til hensigt at kopiere Jobindex' database, hvilket også er en forudsætning for, at bestemmelsen kan fin- de anvendelse, se f.eks. U.2021.3529 Ø (Salesforce) (MS532).
Google har for det femte desuden ikke ved at tillade visningen af de udvidede søgeresultater i Jobs handlet på en måde, der "kan sidestilles med handlinger, der strider mod en normal udnyttelse af de pågældende arbej- der, eller som skader fremstillerens legitime interesser urimeligt".
Jobindex har til støtte for, at dette skulle være tilfældet, anført i replik- kens pkt. 43 (E51), at hjemmesideindehaveres tilgængeliggørelse af et udvidet søgeresultat i Jobs baseret på jobannoncer, som stammer fra jo- bindex.dk, skulle have medført et fald i organisk trafik fra Google Search til jobindex.dk på ca. 20% (se E339, bilag 20).
Det bestrides, at det er forekomsten af udvidede søgeresultater i Jobs baseret på jobannoncer, som stammer fra jobindex.dk, der har medført, at Jobindex angiveligt har oplevet et fald i organisk trafik fra Google Search til jobindex.dk på ca. 20%.
Jobindex har da også efterfølgende udtrykkeligt anført, at faldet skyldes lanceringen af Jobs og ikke de påståede krænkelser af Jobindex' rettig- heder i Jobs (se E81, processkrift 1, pkt. 5 og 6).
Det bemærkes i den forbindelse, at jobsøgende, som er blevet opmærk- som på et udvidet søgeresultat for en jobannonce, der stammer fra Jo- bindex, under alle omstændigheder - uanset om tredjemand måtte have kopieret en jobannonce fra jobindex.dk og gjort den tilgængelig som et udvidet søgeresultat i Jobs ved brug af struktureret data - i sidste ende skal i kontakt med og søge jobbet igennem Jobindex (se E279, bilag V).
Når visningen af udvidede søgeresultater i Jobs af jobannoncer fra jo- bindex.dk ikke har forårsaget et fald i hverken trafik til eller jobansøg- ninger hos Jobindex, kan Googles handlinger også af den grund ikke sidestilles med handlinger, der strider mod en normal udnyttelse af da- tabasen eller skader Jobindex' legitime interesser urimeligt.
Som anført under afsnit 5.5 kan Google endelig ikke anses for at foreta- ge en tilgængeliggørelse for almenheden som nævnt i § 71, stk. 1 og 2, af de jobannoncer, som hjemmesideindehavere gør tilgængelige som udvidede søgeresultater i Jobs gennem brug af struktureret data.
Jobindex har henvist til Sø- og Handelsrettens mere end 20 år gamle (udeblivelses)dom fra 19. februar 2003 gengivet i U.2003.1063 S (News-
booster) til støtte for, at Googles handlinger udgør en krænkelse af Jo- bindex' påståede databaseret. Det er imidlertid misvisende, og News- booster-sagen er uden relevans for afgørelsen af denne sag. I Newsboo- ster-sagen var det således Newsbooster selv - og altså ikke en tredje- mand som i denne sag - der "crawlede"/kopierede internetmediernes hjemmesider/databaser med henblik på at registrere overskrifter og etablere dybe links.
Jobindex har derfor ikke godtgjort, at Google har handlet i strid med ophavsretslovens § 71, stk. 2, som anført i Jobindex' påstand 2.
5.7 Google har ikke overtrådt markedsføringslovens § 3
Jobindex har gjort gældende, at Google har overtrådt markedsførings- lovens § 3 ved sin "gentagne og systematiske udnyttelse af jobannoncer fra Jobindex.dk", samt henvist til "sammenfald[et] mellem beskyttelsen efter markedsføringslovens § 3 og ophavsretslovens § […] 71" (se E54, replikkens pkt. 53 og 54). Det pågældende anbringende er således blot en gentagel- se af Jobindex' argumenter relateret til ophavsretslovens § 71, stk. 2, og det må derfor afvises af de grunde, som er anført under afsnit 5.6.2 ovenfor.
Det vil være i klar modstrid med lex specialis-princippet og databasedi- rektivet, der er et totalharmoniseringsdirektiv, hvis Google på den ene side kan frifindes for at have overtrådt ophavsretslovens § 71 (MS498), men samtidig ud fra samme argumentation kan blive dømt for at have overtrådt markedsføringslovens § 3 (MS504).
Det bemærkes i den forbindelse, at Jobindex' påstand 3, som reelt udgør et anbringende, se afsnit 5.1 ovenfor, i alt væsentligt er identisk med påstand 2 og derfor ikke omfatter andre handlinger.
Jobindex har derudover henvist til U.2016.3478 V (AutoUncle) samt U.2021.3408 S (Autorola). Afgørelserne er imidlertid ikke sammenligne- lige med den foreliggende sag, og de støtter således ikke, at Google har handlet i strid med markedsføringslovens § 3.
For det første var parterne i de to ovennævnte sager - i modsætning til den foreliggende sag – reelle konkurrenter, idet deres service var iden- tisk samt målrettet det samme publikum. For det andet var de sagsøg- tes forretningsmodel baseret på og afhængig af, at de sagsøgte selv lø- bende og systematisk kunne "scrape" data og stille det til rådighed på deres platform. Retten lægger eksplicit dette til grund i sine præmisser i begge afgørelser. I U.2021.3408 S (Autorola) udtalte retten følgende:
"Retten lægger således til grund, at det er en forudsætning for Autorola Groups virksomhedsmodel, at Autorola Group ved brug af en såkaldt crawlingrobot løbende og systematisk kan foretage kopiering af data fra annoncer, herunder annoncer oprettet gennem Bilinfo-systemet, og som efterfølgende er blevet gjort tilgængelige på en hjemmeside."
Google har som nævnt ikke selv foretaget en kopiering af jobannoncer fra jobindex.dk og gjort dem tilgængelige som udvidede søgeresultater i Jobs.
Google er endvidere helt åbenbart ikke "afhængig" af at kunne gøre brug af Jobindex' jobannoncer som udvidede søgeresultater i Jobs som anført af Jobindex (se E54, replikkens pkt. 56).
Det forhold, at der i Jobs er fundet enkelte eksempler på udvidede sø- geresultater baseret på jobannoncer, som tredjemand angiveligt har ko- pieret fra jobindex.dk og gjort tilgængelig som et udvidet søgeresultat i Jobs ved brug af struktureret data - og som Google kunne have fjernet, hvis Google havde modtaget en behørig og konkret anmeldelse herom - medfører på ingen måde, at Google snylter eller "lukrerer […] på Jobin- dex' markedsmæssige indsats" som anført af Jobindex (se E54, replikkens pkt. 56 og 57).
Google drager af samme grund heller ikke fordel af en form for "uauto- risere[t] associationsskabelse" mellem Jobs og Jobindex som anført af Jo- bindex (se E91, processkrift 1, pkt. 50 og 51), se også afsnit 5.8 nedenfor.
Som beskrevet ovenfor under afsnit 5.6.2 har Jobindex i sit processkrift 1 udtrykkeligt anført, at det angivelige fald i organisk trafik fra Google Search til jobindex.dk skyldes lanceringen af Jobs og ikke de påståede krænkelser af Jobindex' rettigheder i Jobs (se E81-82, processkrift 1, pkt. 5 og 6). Det er således ikke godtgjort, at visningen af enkelte udvidede søgeresultater i Jobs af jobannoncer fra jobindex.dk skader Jobindex, og Googles handlinger er også af den grund ikke i strid med markedsfø- ringslovens § 3.
Det fastholdes endelig, at Google ikke er en konkurrent til jobportaler, herunder Jobindex. Jobindex driver en jobportal og bistår virksomheder med rekruttering, mens Google driver søgemaskinen Google Search, hvor formålet er at lokalisere information.
Som nævnt ovenfor under afsnit 4.3 er formålet med Jobs, der er en in- tegreret del af Google Search, at samle links til jobannoncer fra hele in- ternettet, uanset om de er på hjemmesider, der drives af små virksom- heder, eller om de er på jobportaler med tusindvis af annoncer. Det hjælper jobsøgende med at få et bedre overblik over relevante jobs blandt de genererede søgeresultater, og det bliver dermed lettere at fin- de et relevant job.
Jobs er derfor ikke en jobportal. Det er blot en mulighed for arbejdsgi- vere og jobportaler at få vist jobannoncer på en anden og bedre måde i Google Search. Jobsøgende skal fortsat ansøge om det pågældende job hos den relevante arbejdsgiver eller jobportal.
Jobindex er derimod en jobportal, hvor jobsøgende kan ansøge om job- bet direkte hos Jobindex, og hvor arbejdsgivere desuden kan få konsu- lentbistand i forbindelse med ansættelse og rekruttering af medarbejde- re.
Jobs er endvidere gratis for arbejdsgivere og jobportaler at benytte, og der indgås ikke aftaler mellem Google på den ene side og arbejdsgivere og jobportaler på den anden side om deres brug af Jobs-funktionen. De er derfor ikke "kunder" hos Google. Som nævnt under afsnit 4.2.1 er Googles væsentligste indtægtskilde i Google Search salget af søgeord, som kan generere annoncer (Google Ads), hvilket intet har med de på- gældende arbejdsgivere og jobportaler, herunder deres evt. brug af Jobs, at gøre.
Arbejdsgivere bliver derimod kunder hos Jobindex, som f.eks. kan beta- le for at få vist jobannoncer på jobindex.dk, hvilket udgør Jobindex' kerneforretning.
Jobindex og Google driver således forskellige forretninger, har forskel- lige indtægtskilder og har helt forskellige hovedformål.
Som anført af jobportalen Ofir i artiklen fremlagt af Jobindex som bilag 21 (E127) "gavner [Jobs] både jobsøgere og virksomheder". Globalt har et stort antal jobportaler derfor også valgt at gøre brug af denne mulighed for at få deres jobannoncer vist med et udvidet søgeresultat i Jobs, her- under en række aktører med jobs i Danmark.
Opbakningen fra Ofir og mange andre jobportaler ved og efter lance- ringen af Jobs understøtter, at der ikke består en konkurrencerelation mellem Google og jobportaler, herunder Jobindex.
Lanceringen af Jobs har muligvis gjort det lettere for jobsøgende at fin- de relevante jobs hos andre portaler end Jobindex, som i hvert fald tid- ligere ikke ønskede at benytte Jobs. Det gør det nemmere for andre jobportaler at konkurrere med Jobindex, som er Danmarks største jobportal. Den øgede konkurrence fra andre jobportaler, som Jobindex muligvis oplever som følge af lancering af Jobs, er imidlertid ikke ens- betydende med, at Google driver konkurrerende virksomhed.
På den anførte baggrund er der intet grundlag for at finde, at Google skulle have handlet i strid med markedsføringslovens § 3.
5.8 Google krænker ikke Jobindex’ varemærke- og kendetegnsrettig- heder
5.8.1 Google foretager ikke en direkte krænkelse af Jobindex' varemær- ke- og kendetegnsrettigheder
Google krænker ikke Jobindex' varemærke- eller kendetegnsrettigheder til betegnelsen "jobindex" i henhold til varemærkelovens § 4 eller mar- kedsføringslovens § 22, når "jobindex" optræder i udvidede søgeresulta- ter i Jobs som vist i bilag 6, 7, 8, 13, 18 og 28 (sidstnævnte visning sker som nævnt med Jobindex' samtykke).
Google gør således ikke brug af betegnelsen "jobindex" som led i sin egen kommercielle kommunikation.
Betegnelsen "jobindex" vises alene i de udvidede søgeresultater i Jobs, fordi hjemmesideindehaveren har gjort det muligt ved at implementere struktureret data på sin hjemmeside. Det er således hjemmesideindeha- veren, der gør brug af betegnelsen "jobindex" på sin hjemmeside og i Jobs, hvilket Google hverken har viden om eller kontrol over. Google gør derfor ikke brug af "jobindex" som et varemærke.
EU-Domstolen har allerede slået fast, at Google ved at stille en søgema- skine til rådighed, hvorved der kan ske visning af tredjeparters vare- mærker/kendetegn i annoncer (Google Ads), ikke herved gør brug af sådanne kendetegn som led i Googles egen kommercielle kommunika- tion. Der henvises til bl.a. præmis 55-58 i EU-Domstolens dom af 23. marts 2010 i sag C-236/06-238/08 (Google France og Google) ("Google France") (MS922). I stedet tilvejebringer Google blot de nødvendige tekniske betingelser for visningen af tredjeparters kendetegn. Denne konklusion er gentaget - for så vidt angår onlinemarkedspladser - i EU- Domstolens dom i C-324/09 (eBay), præmis 101 og 102 (MS898).
Det samme gælder i sagens natur for visning af et varemær- ke/kendetegn som en del af de organiske resultater i Google Search, herunder Jobs, hvor de pågældende varemærker/kendetegn blot op- træder midlertidigt, og hvor de ikke lagres på samme måde som betalte søgeord eller annoncer på en markedsplads, og hvor Google i endnu mindre grad har kontrol over visningen af det pågældende varemær- ke/kendetegn.
Der er endvidere ingen, som ved at betragte et organisk søgeresultat, hvori der optræder et varemærke/kendetegn, vil få indtryk af, at der er et "samarbejde" mellem Google og den hjemmeside, der henvises til. Der er blot tale om en rent beskrivende brug, som ikke gør indgreb i va- remærkets funktioner.
Det forhold, at "jobindex" optræder i jobannoncerne, får det derudover ikke til at fremstå som om, at der er et kontraktuelt eller de facto sam- arbejde mellem Google og jobportalerne.
Google samarbejder ikke med nogen jobportaler i Danmark. Den meget begrænsede brug af ordet "partnere" - for tre år siden - i forbindelse med selve lanceringen af Jobs i Danmark i 2021 (se E124, bilag 2) havde blot til formål at gøre opmærksom på, at disse fire jobportaler havde besluttet at gøre brug af Jobs, når Jobs blev lanceret. Det er ikke udtryk for et reelt partnerskab, hverken juridisk eller de facto, hvilket den rele- vante gennemsnitsforbruger heller aldrig vil få indtryk af.
Som det fremgår af bilag V (se E279), har Jobindex også selv valgt at få vist sine jobannoncer som udvidede søgeresultater i Jobs via LinkedIn. Når Jobindex ifølge sit indledende brev til Google (E133, bilag 5) ud- trykkeligt ikke ønsker et samarbejde med Google om Jobs, hvilket Jo- bindex og Google heller ikke har, må Jobindex også være af den opfat- telse, at man ikke kan få indtryk heraf, blot fordi Jobindex gør brug af Jobs.
Den vejledning og de retningslinjer fra Google om brug af struktureret data (se E309, bilag S, E201, bilag 22, og E215, bilag 23), som Jobindex har henvist til i replikkens pkt. 6-11 (E43), skaber ikke noget juridisk el- ler de facto partnerskab mellem Google og en hjemmesideindehaver. Som mange andre tjenesteudbydere har Google en interesse i, at ind- holdet på Google Search, herunder Jobs, er relevant og lever op til visse krav.
Googles retningslinjer minder om andre tjenesteudbyderes retnings- linjer, brugerbetingelser mv. for brug af hjemmesider og tjenester. Disse er helt sædvanlige at benytte.
Der foreligger endelig ikke nogen risiko for forveksling, idet Googles "brug" af betegnelsen "jobindex" ikke finder sted for varer eller tjene- steydelser af samme art som dem, for hvilke kendetegnet er registreret/i brug for. Jobindex driver en jobportal og bistår virksomheder med rek- ruttering, mens Google driver en søgemaskine. Jobindex og Google dri- ver dermed helt forskellige forretninger og er ikke konkurrenter. Der henvises til det under afsnit 5.7 anførte herom.
Det bemærkes, at Jobindex i stævningen anførte, at betegnelsen "jobin- dex" nyder beskyttelse som et velkendt varemærke i Danmark. Det blev bestridt i svarskriftet, hvilket fastholdes. Da Jobindex ikke efterfølgende har fastholdt det pågældende anbringende eller fremlagt dokumenta- tion for mærkets velkendthed, formodes Jobindex at have frafaldet det- te anbringende. Da Google ikke gør brug af betegnelsen "jobindex" som led i sin egen kommercielle kommunikation, og da det alene anvendes på beskrivende vis og dermed ikke gør indgreb i varemærkets funktio- ner, er det dog også uden betydning, om kendetegnet må anses for vel- kendt i Danmark eller ej.
På den anførte baggrund er der intet grundlag for at finde, at Google skulle have handlet i strid med varemærkelovens § 4 og markedsfø- ringslovens § 22.
5.8.2 Google medvirker ikke til tredjeparters påståede krænkelse af Jo- bindex' varemærke- eller kendetegnsrettigheder
Jobindex har også anført, at Google medvirker til den varemærkeretlige krænkelse, der ifølge Jobindex "finder sted, når jobannoncer fra tredje- partshjemmesider, der gør uautoriseret brug af Jobindex' varemærke, vises i Google for Jobs" (se E91, processkrift 1, pkt. 52).
Jobindex har ikke redegjort yderligere herfor, og det bestrides, at tred- jemand krænker Jobindex' varemærkerettigheder ved visning af udvi- dede søgeresultater for jobannoncer i Jobs, blot fordi betegnelsen "jo- bindex" benyttes i den forbindelse.
Selv hvis retten måtte finde, at det måtte være tilfældet, er Google ikke indirekte ansvarlig for og medvirker ikke til sådanne krænkelser. Der henvises i det hele til det anførte i afsnit 5.8.1 om direkte ansvar, da de heri nævnte kriterier ligeledes er relevante for bedømmelsen heraf. Der henvises i øvrigt til det anførte under 5.11 nedenfor.
5.9 Google har ikke overtrådt markedsføringslovens § 20
Jobindex har også gjort gældende, at Google har overtrådt markedsfø- ringslovens § 20 om vildledende markedsføring, fordi Google og Jobin- dex skulle være konkurrenter, og fordi brugen af betegnelsen "jobin- dex" i Jobs skulle indikere, at Google og Jobindex samarbejder enten kontraktuelt eller de facto.
Som det er beskrevet ovenfor, er ingen af delene tilfældet. Da Jobindex' argumentation om vildledning ikke adskiller sig fra det, som Jobindex har anført om Googles påståede krænkelse af Jobindex' varemærke- el- ler kendetegnsrettigheder, henvises i det hele til afsnit 5.8 ovenfor.
Der er således intet grundlag for at finde, at Google skulle have handlet i strid med markedsføringslovens § 20.
5.10 Jobindex er ikke berettiget til økonomisk kompensation
Jobindex' betalingspåstand på 5 mio. DKK (påstand 6) er efter det oply- ste baseret på, at Jobindex angiveligt har haft øgede annonceringsom- kostninger på grund af lanceringen af Jobs (se E81, processkrift 1, pkt. 5 og 6). Der er blot tale om en antagelse og løs spekulation, som i øvrigt undermineres af det faktum, at tallene tilsyneladende går op og ned.
Beløbet er efter det oplyste blevet benyttet til at købe søgeordsbaserede annoncer hos Google (Google Ads) for at sikre visning af Jobindex' an- noncer i Google Search, når brugernes forespørgsler relaterer sig til de udvalgte søgeord.
Selvom Jobindex alene har fremlagt seks eksempler på påståede kræn- kelser af Jobindex' rettigheder, er Jobindex' betalingskrav baseret på, at Google skulle være ansvarlig for yderligere krænkelser af Jobindex' ret- tigheder, som ikke er nærmere belyst under sagen. Jobindex har i den forbindelse anført, at Googles manglende besvarelse af Jobindex' pro- vokation (i) og (ii) skal tillægges processuel skadevirkning ved rettens udmåling af en eventuel økonomisk kompensation.
Det er imidlertid Jobindex, der skal godtgøre, at Google har krænket Jobindex' rettigheder og omfanget heraf, samt dokumentere det eventu- elle tab, som Jobindex har lidt herved som en direkte følge af de påstå- ede krænkelser.
Google er ikke retligt forpligtet til at bruge ressourcer på at assistere Jo- bindex og opfylde Jobindex' provokationer. Det kan og skal ikke tillæg- ges processuel skadevirkning, at Google under de foreliggende om- stændigheder ikke har ønsket at medvirke hertil. Der henvises til afsnit
5.6.2 ovenfor.
Google skal imidlertid frifindes for Jobindex' betalingspåstand, allerede fordi Google ikke har krænket Jobindex' påståede rettigheder til de jo- bannoncer, som angiveligt er kopieret og vist som udvidede søgeresul-
tater i bilag 6, 7, 8, 13, 18 eller 28 (eller andre jobannoncer for den sags skyld), eller medvirket hertil.
Selv hvis Google havde krænket Jobindex' påståede rettigheder, ville Google desuden være ansvarsfri i medfør af den tidligere e-handelslovs
§ 15 og nu DSA-forordningens artikel 5, se afsnit 5.11 nedenfor.
Erstatningsansvar for krænkelser af immaterielle rettigheder og over- trædelser af markedsføringsloven forudsætter som bekendt også, at der er handlet uagtsomt, jf. ophavsretslovens § 83, stk. 1, varemærkelovens
§ 43, stk. 1, og markedsføringslovens § 24, stk. 2. Selv hvis Google rent objektivt havde krænket Jobindex' rettigheder til de seks specifikke jo- bannoncer, ifalder Google således ikke erstatningsansvar herfor, idet Google ikke har haft eller burde have haft kendskab hertil.
Jobindex' tabsopgørelse er derudover helt løsrevet fra Googles påståede krænkelser. Som tidligere nævnt har Jobindex således ikke engang an- ført, at det påståede fald i organisk trafik skyldes de påståede krænkel- ser af Jobindex' rettigheder i Jobs. Jobindex har tværtimod udtrykkeligt anført, at det skyldes lanceringen af Jobs som sådan. Der er således in- gen kausalitet mellem de påståede krænkelser og det anførte tab.
Det bestrides endelig, at Jobindex har dokumenteret sit påståede tab. Selv hvis der var lidt et tab, og dette var blevet dokumenteret, ville et tab i form af øgede omkostninger til annoncering heller ikke være en påregnelig følge af de påståede krænkelser.
Eftersom Jobindex intet har gjort for at stoppe de påståede krænkelser på de tredjepartshjemmesider, hvor krænkelser angiveligt foregår, se nærmere afsnit 5.11.2 nedenfor, må Jobindex endvidere - selv hvis de øvrige erstatningsbetingelser var opfyldt - være afskåret fra at gøre et krav gældende mod Google på grund af egen skyld og manglende op- fyldelse af sin tabsbegrænsningspligt.
Google skal derfor frifindes for Jobindex' påstand 6.
5.11 Google er ansvarsfri
5.11.1 Introduktion
Det gøres gældende, at Google er ansvarsfri for eventuelle krænkelser begået af tredjemand af Jobindex' påståede rettigheder som følge af vis- ningen af udvidede søgeresultater som vist i bilag 6, 7, 8, 13, 18 og 28 ef- ter ansvarsfritagelsen for caching.
Reglerne om ansvarsfrihed i e-handelslovens §§ 14-16, herunder § 15 om caching (MS717), blev den 24. februar 2024 erstattet af de mere eller mindre identiske regler i artikel 4-8 i DSA-forordningen (MS750).
Det er derfor formelt set § 15 i e-handelsloven, der finder anvendelse på de udvidede søgeresultater vist i bilag 6, 7, 8, 13 og 18, mens DSA- forordningens artikel 5 finder anvendelse på det udvidede søgeresultat vist
i bilag 28.
Det er ubestridt, at Google Search, herunder Jobs, er en informations- samfundstjeneste. Søgemaskiner fremhæves netop også som ét af type- eksemplerne på en informationssamfundstjeneste i forarbejderne til e- handelsloven (MS726).
Parterne er imidlertid uenige om to forhold: (1) Om Google Search, herunder Jobs, spiller en "aktiv rolle", således at Google af den grund ikke kan påberåbe sig reglerne om ansvarsfritagelse, og (2) om Google, hvis Google Search, herunder Jobs, ikke spiller en aktiv rolle, kan på- beråbe sig ansvarsfritagelsen for caching. Det vil blive behandlet under afsnit 5.11.3 og 5.11.4 nedenfor.
Google gør imidlertid gældende, at Jobindex først skulle have forsøgt at løse konflikten med de tredjemænd, som angiveligt krænker Jobindex' rettigheder, hvilket vil blive behandlet først under 5.11.2 nedenfor.
5.11.2 Jobindex burde først have søgt at løse konflikten direkte med tredjemand
Som beskrevet under afsnit 4.3 ovenfor er det muligt at indgive en kla- ge om afindeksering af udvidede søgeresultater for jobannoncer i Jobs som ved ethvert andet søgeresultat, hvilket Jobindex som nævnt ikke har ønsket at gøre brug af.
I modsætning til en hosting-udbyder, der kan fjerne uploadet indhold fra sin platform, kan en søgemaskine som Google Search kun afindek- sere indhold fra søgemaskinen. Selv hvis indhold afindekseres fra Google Search, herunder Jobs, vil det pågældende indhold således sta- dig være tilgængeligt på den underliggende tredjepartshjemmeside, det stammer fra. Indholdet vil også fortsat være gemt på tredjeparters ser- vere og være søgbart i andre søgemaskiner.
Derfor skulle Jobindex have søgt at løse problemet direkte med de hjemmesideindehavere, der efter det oplyste har kopieret jobannoncer fra jobindex.dk og ved brug af struktureret data har gjort sådanne kopi- er tilgængelige som udvidede søgeresultater i Jobs, i stedet for at invol- vere en udbyder af en formidlingstjeneste såsom Google.
Dette følger også direkte af betragtning 27 til DSA-forordningen (MS741), hvoraf fremgår:
"Selv om der i reglerne om ansvar for udbydere af formidlingstjenester fast- sat i denne forordning er fokus på ansvarsfritagelse for udbydere af formid- lingstjenester, er det vigtigt at minde om, at problemet med ulovligt indhold og ulovlige aktiviteter på internettet på trods af disse udbyderes generelt vig- tige rolle ikke bør løses ved udelukkende at fokusere på deres forpligtelser og ansvar. Tredjeparter, som berøres af ulovligt indhold, der transmitteres eller lagres online, bør så vidt muligt forsøge at løse konflikter vedrørende sådant indhold uden at inddrage de berørte udbydere af formidlingstjenester. Tjene- stemodtagere bør drages til ansvar for det ulovlige indhold, som de leverer,
og som de kan udbrede til offentligheden gennem formidlingstjenester, hvor dette er foreskrevet i gældende EU-retlige regler og nationale retsregler på dette område. Andre aktører såsom gruppemoderatorer i lukkede onlinemiljø- er, navnlig i tilfælde af store grupper, bør i givet fald også bidrage til at und- gå udbredelsen af ulovligt indhold på internettet i overensstemmelse med gældende ret. Når det er nødvendigt at inddrage udbydere af informations- samfundstjenester, herunder udbydere af formidlingstjenester, bør anmod- ninger eller påbud om en sådan inddragelse desuden som hovedregel rettes til den specifikke udbyder, der har den tekniske og operationelle evne til at gribe ind over for specifikt ulovligt indhold, med henblik på at forhindre og minimere eventuelle negative virkninger for tilgængeligheden af og adgan- gen til information, der ikke er ulovligt indhold."(vores understregninger)
Det skal således være nødvendigt at inddrage en informationssamfund- stjeneste, og konflikter med hjemmesideindehavere om påstået ulovligt indhold skal så vidt muligt løses direkte med hjemmesideindehaverne.
Jobindex har anført, at det hverken er praktisk muligt eller relevant at gøre indsigelse mod de tredjepartshjemmesider, som tilsyneladende kopierer jobannoncer fra jobindex.dk (se E45, replikkens pkt. 13).
Det er imidlertid nemt at finde relevante kontaktoplysninger på f.eks. GrabJobs' eller Joobles hjemmeside (se E219, bilag P). Jobindex' forsøg på at tegne et billede af, at konflikten med hjemmesideindehaverne ikke kan løses ved at rette henvendelse til dem, er endvidere mildest talt ik- ke overbevisende i lyset af, at Jobindex ikke engang har forsøgt. Det bemærkes i den forbindelse, at Indeed, som er nævnt i Jobindex' bilag 28, er et verdensomspændende og velrenommeret selskab (se E328, bi- lag X), som naturligvis ville have forholdt sig til en henvendelse fra Jo- bindex.
Jobindex har blot valgt, at Jobindex ikke ønsker at forfølge disse påstå- ede krænkelser direkte over for de pågældende tredjemænd. Hvis Jo- bindex havde forsøgt at håndhæve sine påståede rettigheder direkte over for tredjemand, kunne denne sag have været undgået, og Jobindex kunne have sikret sig en reel fjernelse af det krænkende indhold hos kilden.
Jobindex har derfor ikke påvist, at nødvendighedskravet er opfyldt i denne sag.
Jobindex' manglende forsøg på at håndhæve sine eventuelle rettigheder over for de relevante tredjemænd medfører desuden, at det på ingen måde vil være proportionalt at tage Jobindex' påstande til følge i denne sag, se Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder ("rets- håndhævelsesdirektivet") artikel 3, stk. 1 (MS769), og InfoSocdirekti- vets artikel 8, stk. 1 (MS173).
5.11.3 Google har ikke spillet en ”aktiv rolle”
Jobindex gjorde i processkrift 1 et nyt anbringende gældende om, at Google Search, herunder Jobs, ikke optræder neutralt, men derimod skulle spille en "aktiv rolle" ved krænkelserne med den konsekvens, at Google ikke kan være ansvarsfri (se E92, processkrift 1, pkt. 59 ff.).
Det bestrides, at Google Search, herunder Jobs, skulle spille en aktiv rol- le som beskrevet i DSA-forordningen (tidligere e-handelsloven og e- handelsdirektivet).
Dette understøttes tillige af en ny afgørelse fra Oslo Tingsrett, hvor ret- ten fandt, at Google Search alene er et passivt og teknisk værktøj, hvor Google som udgangspunkt ikke har noget ansvar for eller kontrol over tredjeparternes indhold (MS986, bilag Y).
Som nævnt har Google intet kendskab til eller kontrol over, om en hjemmesideindehaver vælger at gøre brug af struktureret data til at få vist en jobannonce som et udvidet søgeresultat i Jobs. Implementerin- gen af struktureret data sker i det konkrete tilfælde heller ikke på Goog- les initiativ, med Googles bistand eller i Google Search, herunder Jobs, men derimod på en hjemmeside tilhørende tredjemand.
Den blotte omstændighed, at Google har gjort det muligt at benytte struktureret data og vejledt hjemmesideindehavere om, hvordan det kan ske, medfører ikke, at Google har spillet en "aktiv rolle" som be- skrevet i DSA-forordningen (tidligere e-handelsloven og e- handelsdirektivet). Der henvises også til det anførte i afsnit 5.5 ovenfor.
Der henvises endvidere til EU-Domstolens dom i Google France, hvoraf fremgår, at den blotte omstændighed, at Google udbyder en søge- og annonceringsydelse, herunder tager betaling for annonceringsydelsen, og at Google giver en række generelle oplysninger herom, ikke har til følge, at Google ikke omfattes af ansvarsfritagelserne, jf. præmis 106- 120 (MS929).
Jobindex' henvisning til et citat fra præmis 107 i YouTube-dommen (se MS829 og E93, processkrift 1, pkt. 62) er endvidere taget helt ud af kon- tekst og er stærkt misvisende. Den pågældende præmis henviser til en anden del af dommen, hvor det blev behandlet, hvornår en hosting- platform kan holdes direkte ansvarlig for krænkelser af ophavsretten, hvilket ikke er tilfældet for Google for så vidt angår Jobs, se afsnit 5.5 ovenfor.
Det fastslås tværtimod i YouTube-dommens præmis 103-118 (MS828), at YouTube for at være udelukket fra ansvarsfritagelsen for hosting skal have kendskab til konkrete ulovlige handlinger, som dennes brugere har foretaget med hensyn til det beskyttede indhold, der er blevet uplo- adet på YouTube.
EU-Domstolen præciserede i den forbindelse, at det forhold, at YouTu- be generelt er bevidst om, at YouTube ligeledes anvendes til deling af indhold, der kan krænke intellektuelle ejendomsrettigheder, og at YouTube således har et abstrakt kendskab til, at det er muligt ulovligt at tilgå beskyttet indhold på YouTubes platform, ikke i sig selv medfø-
rer, at YouTube har "konkret" kendskab til den ulovlige aktivitet eller information eller kendskab til forhold eller omstændigheder, hvoraf den ulovlige aktivitet eller information fremgår, se YouTube-dommens præmis 111 og 112 (MS830).
Som anført ovenfor under afsnit 4 har Google for så vidt angår Google Search, herunder Jobs, imidlertid ikke et sådant generelt kendskab.
Det blev også fastslået, at den omstændighed, at YouTube foretager en automatiseret indeksering af det indhold, der uploades på YouTube, at YouTube har en søgefunktion, og at YouTube anbefaler videoer i for- hold til brugernes profil eller præferencer, ikke er tilstrækkeligt til at fastslå, at YouTube har et "konkret" kendskab til de ulovlige aktiviteter på YouTube, se YouTube-dommens præmis 114 (MS830).
Det samme gælder derfor efter en analogi Google i relation til Google Search, herunder Jobs. Jobindex har endelig henvist til en afgørelse fra Belgien i en sag mellem Google og Copiepresse (MS1047), som ikke er afsagt af den belgiske Højesteret, som anført af Jobindex, men af en ap- pelret. Dommen blev imidlertid anket til den belgiske højesteret, hvor sagen blev forligt. Dommen er afsagt tilbage i 2011, dvs. mange år før EU-Domstolens væsentligste afgørelser om tilgængeliggørelse for al- menheden, herunder senest YouTube-dommen, og vedrørte - som Jo- bindex også selv er opmærksom på - en helt anden tjeneste, nemlig Google News, hvor Google - i modsætning til den foreliggende sag - på eget initiativ indsamlede og viste længere uddrag fra nyhedsartikler. Den belgiske afgørelse er derfor ikke relevant for denne sag.
5.11.4 Google er omfattet af caching-undtagelsen
Parterne er uenige om, hvilken ansvarsfritagelsesregel, der finder an- vendelse på Google Search, herunder Jobs.
Ifølge Jobindex finder ansvarsfritagelsen for hosting (e-handelslovens § 16 og DSA-forordningens artikel 6) anvendelse, evt. ud fra en analogi, hvilket tilsyneladende er baseret på den grundlæggende misforståelse, at der i Google Search, herunder Jobs, "uploades" og "lagres" permanen- te eksemplarer af indhold, hvilket som beskrevet ovenfor under afsnit 4 ikke er tilfældet.
Google Search, herunder Jobs, kan og skal ikke betragtes som en hosting-platform. Google Search, herunder Jobs, er derimod omfattet af ansvarsfritagelsen for caching i medfør af den tidligere § 15 i e- handelsloven og DSA-forordningens artikel 5.
For nemheds og overblikkets skyld vil alene betingelserne i relation til e-handelslovens § 15 blive gennemgået.
Det skyldes, at der ikke er materiel forskel på e-handelslovens § 15 og DSA-forordningens artikel 5, som kun har betydning i relation til det ene udvidede søgeresultat vist i bilag 28, der er vist i Jobs med Jobin- dex' samtykke og derfor er irrelevant.
E-handelslovens § 15 (MS717) havde følgende ordlyd:
"En tjenesteyder, som på et kommunikationsnet transmitterer informa- tion, der leveres af en tjenestemodtager, er ikke ansvarlig for automatisk, mellemliggende og midlertidig oplagring af denne information eller for indholdet af informationen, hvis oplagringen alene er foretaget med hen- blik på at gøre senere transmission af informationen til andre tjenestemod- tagere efter disses anmodning mere effektiv, og hvis tjenesteyderen
1) ikke ændrer informationen,
2) overholder betingelserne for adgang til informationen,
3) overholder de regler om ajourføring af informationen, der er al- mindeligt anerkendt og anvendt i branchen,
4) ikke foretager indgreb i den lovlige anvendelse af teknologi, som er almindeligt anerkendt og anvendt i branchen, for at skaffe sig data om anvendelsen af informationen og
5) straks tager skridt til at fjerne den information, tjenesteyderen har oplagret, eller til at hindre adgangen til den, når tjenesteyderen får kendskab til, at informationen er blevet fjernet fra nettet eller ad- gangen til den hindret, eller at en domstol eller en administrativ myndighed har krævet informationen fjernet eller adgangen til den hindret."
For at kunne påberåbe sig ansvarsfritagelsen for caching i e- handelslovens § 15 skal tre indledende betingelser være opfyldt:
i. Google Search, herunder Jobs, skal anses for at være en informa- tionssamfundstjeneste,
ii. Google Search, herunder Jobs, skal på et kommunikationsnet transmittere information, der leveres af en tjenestemodtager, og
iii. den automatiske, mellemliggende og midlertidige oplagring af informationen skal alene foretages med henblik på at gøre senere transmission af informationen til andre tjenestemodtagere efter disses anmodning mere effektiv.
Google Search, herunder Jobs, er en informationssamfundstjeneste, hvilket som nævnt ovenfor er ubestridt.
Hvad angår den anden betingelse, er en søgemaskine en softwareappli- kation, der er designet til at facilitere og lette adgangen til information på internettet. Med internettets stadigt voksende betydning spiller sø- gemaskiner en afgørende rolle for menneskers mulighed for og ret til at modtage og videreformidle information, og en søgemaskine fungerer derfor som et kommunikationsnet.
Søgemaskiners samfundsmæssige betydning er blevet fastslået adskilli- ge gange i retspraksis både i Danmark og i udlandet. Der kan i den for-
bindelse henvises til en hollandsk afgørelse af 20. april 2022 i sag C/16/521208/HA RK/21-98 (MS1002, bilag B), en norsk afgørelse af 16. april 2016 i sag 15/01664-7/RBT (MS1030, bilag C) samt U.2006.1564 S (home, MS795).
Ifølge betragtning 20 til e-handelsdirektivet (MS755) omfatter begrebet "tjenestemodtager" alle former for benyttelse af informationssamfund- stjenester foretaget både af personer, der giver oplysninger på åbne netværk som f.eks. internettet, og af personer, der søger oplysninger på internettet af private eller erhvervsmæssige årsager.
Den anden betingelse er opfyldt, da den information, der transmitteres på kommunikationsnettet Google Search, herunder Jobs, er leveret af tjenestemodtagere, dvs. de hjemmesideindehavere, der tillader Googles automatiserede crawling og indeksering af indholdet på deres hjem- mesider samt visningen heraf som søgeresultater, herunder det ind- hold, der bliver vist som udvidede søgeresultater i Jobs som følge af hjemmesideindehavernes brug af struktureret data.
Google Search, herunder Jobs, opfylder også den tredje betingelse, hvil- ket uddybes nærmere nedenfor.
Ordet "cache" er ikke defineret som begreb i hverken e- handelsdirektivet, forarbejderne til e-handelsloven eller DSA- forordningen.
Caching adskiller sig dog åbenlyst fra hosting, der dækker over lagring af information. Det er helt oplagt noget andet end caching, der ifølge ordlyden af e-handelslovens § 15 og DSA-forordningens artikel 5 er "mellemliggende og midlertidig", og som er "afgørende for at sikre gnidnings- løs og effektiv transmission af information, der leveres på internettet", se be- tragtning 29 til DSA-forordningen (MS741).
Indhold, f.eks. en video, kan blive uploadet af brugerne til en hosting- tjeneste såsom YouTube eller Facebook, hvor indholdet kan blive lagret i mange år, hvis ikke permanent, indtil brugeren beder om at få det fjernet.
Platformens funktion er at muliggøre en sådan lagring og deling af in- formation og indhold online.
Den måde, hvorpå information returneres i en liste over søgeresultater på en søgemaskine, er helt anderledes.
Når Google Search crawler internettet, fanger Googles robotter et mid- lertidigt skærmbillede/øjebliksbillede af en hjemmeside. En sådan akti- vitet er nødvendig for at skabe et søgbart indeks.
En søgemaskines cachehukommelse er resultatet af tekniske og automa- tiske processer, der producerer midlertidige spejlbilleder af tekstdata på de crawlede hjemmesider. Det er et essentielt element i søgemaskiners evne til hurtigt at kunne vise søgeresultater, når en bruger foretager en søgning.
Hovedformålet med en søgemaskine er som nævnt at sætte brugerne i stand til at lokalisere - og ikke lagre - indhold på andre hjemmesider. Den lagring/caching, der finder sted på søgemaskiner, er midlertidig og mellemliggende, eftersom en cache udskiftes jævnligt og så snart, robot- terne crawler den pågældende side igen, hvilket står i kontrast til den lagring, der foretages af hosting-udbydere, som potentielt er af perma- nent karakter, og hvor informationen ikke udskiftes eller slettes auto- matisk. Ideelt set ville Googles indeks til enhver tid være en perfekt og nøjagtig afspejling af internettets indhold; den eneste grund til, at idea- let ikke er opfyldt, skyldes Googles behov for konstant at crawle inter- nettet for at følge op på ændringer i sidernes indhold. Det er sådan en cache fungerer.
Flere danske retskilder understøtter også, at Google Search, herunder Jobs, kan påberåbe sig undtagelsen for caching. Der henvises til en ny- lig pressemeddelelse om DSA-forordningen, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har givet følgende eksempler på tjenester omfattet af mere conduit, caching og hosting, (se E260, bilag Q):
"Cachingtjenester:
Tjenester, som kortvarigt opbevarer information for eksempelvis at levere information hurtigere til brugerne, fx såkaldte CDN-tjenester. Søgema- skiner, såsom Google Search og Bing, benytter også ofte caching for at kunne levere hurtigere og mere præcise søgeresultater.
Hostingtjenester:
Tjenester, som opbevarer information for brugerne. Det kan være tjenester såsom Google Drive, Dropbox eller OneDrive, hvor du kan opbevare bille- der og dokumenter online. Det kan også være digitale onlineplatforme, som både opbevarer og formidler informationen til offentligheden efter af- tale med brugeren – såsom Facebook, TikTok, Instagram – og onlinemar- kedspladser eller offentlige debatfora." (vores understregning)
I den seneste version af Internetretten, 4. udgave, 2024, anfører profes- sor Søren Sandfeld Jakobsen følgende på side 790 (MS1122):
"Bestemmelsen retter sig navnlig mod såkaldt "proxycaching", hvorved forstås, at formidleren på sin lokale internetserver (proxyserver) automa- tisk tager en midlertidig kopi af hjemmesider og andet indhold, der ligger på andre internetservere, med det formål at stille indholdet til rådighed for sine egne kunder med så kort transmissionstid som muligt. Proxycaching foretages fx af udbydere af søgemaskiner." (vores understregning)
Jobindex anfører i replikkens pkt. 46 (E52), at ansvarsfritagelsen for ren caching primært tager sigte på proxycaching. Selvom det er korrekt, at proxycaching bruges som eksempel i forarbejderne til e-handelsloven, er andre former for caching naturligvis også omfattet af undtagelsen.
Selvom ansvarsfritagelses- og ansvarsbegrænsningsreglerne i e- handelsdirektivet ikke omfatter søgemaskiner i den forstand, at med- lemsstaterne med direktivet er blevet pålagt at vælge mellem hosting eller caching for søgemaskiner, er der intet i direktivet til hinder for, at
retten finder, at Google om nødvendigt kan støtte ret på caching- undtagelsen.
Det forhold, at Google Search, som Jobs er en del af, omfattes af an- svarsfritagelsen for caching, er da også bekræftet i flere udenlandske afgørelser (MS1009, bilag J, MS1020, bilag K og MS1038, bilag L).
Det følger desuden også af generaladvokatens forslag til afgørelse i Google France, præmis 144 (fodnote 72) (MS972). EU-Domstolen slog i sin dom fast, at Google Search er omfattet af hosting-undtagelsen i rela- tion til de "reklamesøgeord", der benyttes i forbindelse med udbud af tjenesten Google Ads, som er en anden tjeneste end visningen af orga- niske søgeresultater, da reklamesøgeord lagres permanent efter an- modning fra annoncøren. Generaladvokaten henviste i sin udtalelse til Googles generelle søgemaskine, som han korrekt fandt kunne være om- fattet af ansvarsfritagelsen for caching, hvilket er det relevante i den fo- religgende sag.
Med hensyn til den italienske afgørelse af 8. juni 2022 i sag 18430/2022 - som Jobindex har henvist til (E52, replikkens pkt. 47) til støtte for, at hosting-undtagelsen finder anvendelse i den foreliggende sag - er Google uenig i resultatet og afgørelsens relevans i denne sag. Det skal også bemærkes, at den italienske højesteret hverken kunne tage eller tog stilling til sagens faktuelle omstændigheder, og at det derfor - base- ret på det faktum, der var blevet misforstået af den lavere domstol - blev taget for givet, at Google Search er en hostingudbyder, hvilket var og er en forkert antagelse.
Hvad angår de yderligere betingelser for ansvarsfrihed i e- handelslovens § 15 bemærkes det, at Google Search, herunder Jobs,
1) ikke ændrer den information, der caches (søgemaskiner ændrer ikke den information, de får adgang til; det har de ikke mulighed for, eftersom informationen forbliver på den server, indholdet er lokaliseret på),
2) overholder betingelserne for adgangen til informationen (Google kan kun crawle og dermed cache hjemmesider, der er frit tilgæn- gelige),
3) overholder de regler om ajourføring af informationen, der er al- mindeligt anerkendt og anvendt i branchen (en cache er midler- tidig af natur, erstattes næste gang, Googles robotter crawler si- den, og fjernes helt, når den underliggende hjemmeside bliver fjernet), og
4) ikke foretager indgreb i den lovlige anvendelse af teknologi, som er almindeligt anerkendt og anvendt i branchen, for at skaffe sig data om anvendelsen af informationen (Google udbyder sin Search Console service til webmastere, der giver dem mulighed for at få oplysninger om, hvordan brugerne interagerer med links til deres indhold på Google Search).
Hvad angår den femte og sidste betingelse, er det første led af sætnin- gen opfyldt ved, at Google jævnligt crawler hjemmesiderne. Med andre ord når den oprindelige kilde til transmissionen "er blevet fjernet fra net-
tet eller adgangen til den hindret", vil dette automatisk blive afspejlet i Google Search, herunder Jobs.
Google ifalder derfor kun ansvar, hvis en domstol eller administrativ myndighed udsteder et påbud om afindeksering, og Google ikke straks tager skridt til at fjerne det pågældende indhold efter modtagelsen her- af.
Jobindex har ikke fået udstedt et sådant påbud, og Google har således ikke undladt at fjerne nogen udvidede søgeresultater efter modtagelsen af et sådant.
På baggrund af det anførte er Google ansvarsfri for eventuelle krænkel- ser begået af tredjemand, herunder indirekte eller som følge af påstået medvirken, af Jobindex' påståede rettigheder som følge af visningen af udvidede søgeresultater i Jobs som vist i bilag 6, 7, 8, 13, 18 og 28.
5.12 Google kan ikke pålægges en overvågningsforpligtelse
Selv hvis påstand 5 kunne pådømmes, skal Google frifindes, allerede fordi det ikke er godtgjort, at Google har krænket Jobindex' rettigheder i forbindelse med visningen af de seks viste udvidede søgeresultater i Jobs, eller at der er sket krænkelser, som Google kan holdes ansvarlig for.
Google skal også frifindes, fordi et påbud som beskrevet i Jobindex' på- stand 5 er i strid med DSA-forordningens artikel 8 (tidligere e- handelsdirektivets artikel 15).
Det fremgår af DSA-forordningens artikel 8 (MS751), at
"udbydere af formidlingstjenester må ikke pålægges en generel forpligtelse til at overvåge den information, de transmitterer eller lagrer, eller til ak- tivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig aktivi- tet".
DSA-forordningens artikel 8 skal læses i lyset af betragtning 30 (MS741), hvoraf det fremgår, at udbydere af formidlingstjenester
"hverken de jure eller de facto [bør] være underlagt generelle overvågnings- forpligtelser", herunder "til at træffe proaktive foranstaltninger vedrørende ulovligt indhold".
Som anført i afsnit 5.4 ovenfor finder ophavsretslovens § 52 c ikke an- vendelse. Selv hvis den gjorde, ville påstand 5 imidlertid også være i strid med DSM-direktivets artikel 17, stk. 8, hvoraf ligeledes fremgår, at bestemmelsen ikke medfører en generel overvågningsforpligtelse.
Om DSM-direktivets artikel 17, stk. 8, anførte EU-Domstolen følgende i sag C-401/19 (Polen), præmis 90 (MS253):
"For det fjerde giver artikel 17, stk. 8, i direktiv 2019/790 ved at bestem- me, at anvendelsen af artikel 17 ikke medfører nogen generel overvåg- ningsforpligtelse – på samme måde som artikel 15, stk. 1, i direktiv 2000/31 – en yderligere garanti for overholdelsen af retten til ytrings- og informationsfrihed for brugere af onlineindholdsdelingstjenester. Denne præcisering indebærer nemlig, at udbyderne af disse tjenester ikke kan væ- re forpligtede til at forhindre uploading og tilrådighedsstillelse for almen- heden af indhold, hvis ulovlige karakter, for at kunne fastslås, ville kræve en selvstændig vurdering foretaget af tjenesteudbyderne af dette indhold i lyset af de oplysninger, der er givet af rettighedshaverne, og af eventuelle undtagelser fra og indskrænkninger af ophavsretten (jf. analogt dom af 3.10.2019, Glawischnig-Piesczek, C-18/18, EU:C:2019:821, præmis 41- 46."(vores understregninger)
Jobindex' påstand 5 vil åbenlyst medføre en generel forpligtelse for Google til proaktivt at søge at forhindre, at andre udvidede søgeresulta- ter for jobannoncer end dem vist i bilag 6, 7, 8, 13, 18 og 28 vil optræde som udvidede søgeresultater i Jobs.
Dvs. jobannoncer forfattet af andre personer, med et andet indhold, vedrørende andre jobs og/eller i andre virksomheder. Det er sådan, Jo- bindex' henvisning til "sådanne" og "som eksemplificeret" i påstand 5 må forstås.
Hvis Jobindex fik medhold i påstand 5, ville det betyde, at Google - på trods af at kunne påberåbe sig undtagelsen for caching, hvorefter Goog- le kun vil ifalde ansvar, hvis Google ikke har fjernet indhold i overens- stemmelse med et udstedt påbud - proaktivt skulle screene/filtrere samtlige udvidede søgeresultater i Jobs for at vurdere, om en jobannon- ce er relateret til Jobindex eller ej, inden de gøres tilgængelige som ud- videde søgeresultater i Jobs. Det er det, som ligger i ordet "hindre".
Det ville ikke kunne lade sig gøre.
Det ville således bl.a. kræve, at Google skulle bremse det udvidede sø- geresultat i Jobs og herefter finde den originale jobannonce på jobin- dex.dk, som herefter skulle sammenholdes med det udvidede søgere- sultat.
Google ville imidlertid ikke kunne vide eller kunne finde ud af, om et udvidet søgeresultat er baseret på en jobannonce, som stammer fra jo- bindex.dk eller fra en af Jobindex' kunder (se E287, bilag W).
Google ville herefter skulle foretage en konkret og ofte vanskelig op- havsretlig vurdering af, om jobannoncen nyder ophavsretlig beskyttelse eller ej. Der er derudover tale om en vurdering, som bør foretages af domstolene, og ikke af en informationssamfundstjeneste som Google.
Det vil desuden ikke være muligt for Google af egen drift at undersøge og vurdere, om en eventuel ophavsret overhovedet ville kunne hånd- hæves af Jobindex, hvilket som udgangspunkt ikke er tilfældet, se nærmere afsnit 5.2 ovenfor.
Google ville heller ikke vide eller kunne undersøge, om jobannoncen var gjort tilgængelig som et udvidet søgeresultat i Jobs med Jobindex' samtykke, som det er sket med jobannoncer, som Jobindex har uploadet til LinkedIn (se E279, bilag V).
Det er kun muligt for danske domstole i helt særlige tilfælde, og hvis særlige betingelser er opfyldt, at pålægge en udbyder af en formidlings- tjeneste at forhindre fremtidige forekomster af ulovligt indhold. Det gælder dog kun i forbindelse med en konkret krænkelse - som er fast- slået ved dom - hvor en formidler kan blive pålagt at træffe foranstalt- ninger til at forebygge gentagelser af den konkrete krænkelse.
Af EU-Domstolens dom i C-324/09 (eBay) fremgår følgende bl.a. af præmis 141 (MS904):
"Uafhængigt af de begrænsninger, som er beskrevet i de foregående præ- misser, kan der udstedes påbud, som er effektive og står i et rimeligt for- hold til krænkelsen, over for tjenesteydere, såsom operatører af online- markedspladser. Såfremt operatøren af online-markedspladsen ikke på eget initiativ sørger for at udelukke den, der er ansvarlig for krænkelsen af de intellektuelle ejendomsrettigheder, med henblik på at forebygge, at den samme erhvervsdrivende foretager yderligere krænkelser af samme vare- mærker, kan den pågældende, som anført af generaladvokaten i punkt 182 i forslaget til afgørelse, tvinges hertil gennem udstedelse af et retsligt for- bud." (vores understregninger)
Af EU-Domstolens dom i C-18/18 (Facebook) fremgår endvidere føl- gende bl.a. af præmis 45 (MS845):
"Henset til det ovenfor anførte er det afgørende, at de informationer med samme betydning, som der er henvist til i nærværende doms præmis 41, indeholder specifikke oplysninger, som er behørigt identificeret af ophavs- manden til dette påbud, såsom navnet på den person, som er berørt af den tidligere konstaterede overtrædelse, omstændighederne, hvorunder over- trædelsen er konstateret, og et indhold, som svarer til det, der er blevet er- klæret ulovligt. Forskellen i formuleringen af det indhold, som anses for at have samme betydning som det indhold, der er anset for ulovligt, må un- der alle omstændigheder ikke forpligte den pågældende hosting-udbyder til at foretage en selvstændig vurdering af nævnte indhold." (vores under- stregninger
Påbud kan således alene rettes mod en gentagelse af en specifik kræn- kelse eller en krænkelse, "som svarer til det, der er erklæret ulovligt", såle- des at der ikke er behov for at foretage en selvstændig vurdering af det pågældende indhold.
I C-18/18 (Facebook), hvor der var udstedt et påbud om at forhindre nye opslag med et konkret retsstridigt udsagn, dvs. nogle helt andre omstændigheder end i denne sag, udtalte EU-Domstolen, at påbuddet også kunne rette sig mod indhold, som "i det væsentlige formidler samme budskab", også selvom det er "formuleret lidt anderledes på grund af de an- vendte ord eller kombinationen af disse i forhold til den information, som er er- klæret ulovlig".
EU-Domstolen åbnede således blot en kattelem i forhold til udstedelse af påbud over for indhold på hostingplatforme, hvor der blev ændret minimalt i det retsstridige opslag/indhold for at dæmme op for klare omgåelsestilfælde.
Det forhold, at annoncer fra Jobindex fra tid til anden muligvis vil op- fylde originalitetskravet, giver således ikke grundlag for at meddele det af Jobindex' ønskede påbud.
Selv hvis der fandtes eksisterende teknologier, der kunne forhindre, at specifikt indhold blev vist igen på et senere tidspunkt, ville det ikke gi- ve mening at anvende en sådan teknologi under omstændighederne i dette tilfælde, hvor Jobindex ønsker at Google forhindrer andre (even- tuelle) krænkelser af Jobindex' påståede rettigheder.
Det bemærkes, at det er uden betydning, om Google - som beskrevet i Googles retningslinjer fremlagt som bilag 22 (E201) og bilag 23 (E215) - har gennemført eller vil gennemføre frivillige undersøgelser på eget ini- tiativ eller træffe andre foranstaltninger, der har til formål at påvise, identificere og fjerne eller hindre adgangen til (muligt) ulovligt indhold. Dette følger også af DSA-forordningens artikel 7 (MS751).
Ex tuto bemærkes, at selv hvis Jobindex ændrede påstand 5 til at angå én konkret krænkelse, ville der heller ikke være grundlag for at udstede noget påbud.
Et påbud skal således være proportionalt, hvilket udtrykkeligt er anført i præmis 141 i C-324/09 (eBay) (MS904 og gengivet ovenfor), som angik et påbud over for en hosting-udbyder. Det følger også af både rets- håndhævelsesdirektivets artikel 3, stk. 1 (MS769), og InfoSoc-direktivets artikel 8, stk. 1 (MS173), at en sanktion, herunder et forbud/påbud, skal være proportionalt.
Selv hvis retten måtte finde, at der i den foreliggende sag er sket kræn- kelser af Jobindex' rettigheder, som Google kan holdes ansvarlig for, må vanskelighederne for Google ved at efterkomme et sådan påbud sam- menholdes med de relativt få og beskedne krænkelser, den manglende skadevirkning for Jobindex, Jobindex' modvilje mod blot at benytte Googles værktøjer for anmeldelse samt Jobindex' manglende forsøg på at håndhæve sine rettigheder over for de relevante tredjemænd. Et på- bud vil således åbenbart ikke være proportionalt sagens omstændighe- der taget i betragtning.
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Om Googles afvisningspåstande over for Jobindex’ påstand 1-5
Jobindex har fremsat en påbudspåstand i påstand 5 og en betalingspåstand i påstand 6. Efter indholdet af Jobindex’ påstand 1-4, er disse påstande overflødi- ge, idet de alene udgør det retlige grundlag for påstand 5 og 6 og derfor må be- tragtes som anbringender til støtte for påstand 5 og 6.
Retten tager derfor Googles påstand om afvisning af påstand 1-4 til følge, idet disse påstande i stedet indgår som Jobindex’ anbringender ved rettens vurde- ring af sagen.
Om det nærmere indhold af Jobindex’ påstand 5 og 6
Jobindex har gjort gældende, at Google har krænket eller til dels medvirket til at krænke Jobindex’ rettigheder efter ophavsretslovens § 2 og § 71, varemærke- lovens § 4, samt markedsføringslovens § 3, § 20 og § 22. Jobindex har gjort gæl- dende, at Google som følge af de angiveligt foretagne krænkelser skal fjerne jobannoncer kopieret fra Jobindex som eksemplificeret i bilag 6, 7, 8, 13, 18 og 28 og hindre, at annoncer gøres tilgængelige for almenheden via Google for Jobs uden Jobindex’ tilladelse, ligesom Jobindex har påstået erstatning for de påståede krænkelser.
Om ophavsretslovens § 2 og § 71
Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at Google Search er en søgemaski- ne, der afspejler indhold fra hjemmesider på nettet. Google for Jobs er en funk- tion, der er integreret i Google Search. Formålet med Google for Jobs er at loka- lisere relevante jobannoncer på internettet, herunder fra jobportaler, for at give jobansøgere et overblik over relevante stillinger blandt udbudte jobs overalt på internettet. Stillinger kan ikke søges på Google for Jobs, men alene på de hjem- mesider, hvor indholdet stammer fra. Formålet med Google for Jobs funktionen er således at få brugerne videre til de relevante hjemmesider, hvor jobannon- cerne kommer fra, og hvor stillingerne kan søges.
Oplysningerne på Google for Jobs er genereret fra hjemmesider, der aktivt har implementeret struktureret data og en såkaldt mark-up, der indebærer, at ud- videde søgeresultater vises i Google for Jobs. Google Search/Google for Jobs har som søgemaskine ikke kontrol over indholdet på de enkelte hjemmesider, her- under hvilke hjemmesider, der har implementeret struktureret data. Resultatet i Google for Jobs ændres eller fjernes, hvis hjemmesideindehaveren ændrer på hjemmesidens strukturerede data, og når Google Search/Google for Jobs med Googlebot herefter crawler hjemmesiderne. Efter David Prices forklaring sker dette – medmindre hjemmesideindehaveren har fravalgt at blive crawlet - med forskellige frekvenser og helt op til flere gange i minuttet. Hver gang Googlebot crawler, genereres en cache, hvilket er et (midlertidigt) øjebliksbillede af hjem- mesiden. Google for Jobs afspejler alene indholdet fra hjemmesiderne på det tidspunkt, hvor disse blev crawlet sidst.
Google Search/Google for Jobs er således alene en søgemaskine, som fremsøger og lokaliserer information, som befinder sig andre steder, og som er gjort til- gængelige af andre, men gør derimod ikke selv oplysninger tilgængelige som angivet i ophavsretslovens § 2. Jobindex har allerede derfor ikke godtgjort, at Google har krænket eller medvirket til at krænke Jobindex’ eventuelle rettighe- der efter ophavsretslovens § 2. Retten finder det herefter ikke fornødent at tage stilling til, om jobannoncerne er beskyttet efter ophavsretslovens § 1.
Det er ubestridt, at Google Search er en informationssamfundstjeneste. Spørgs- målet er herefter, om Google Search er udbyder af ”onlineindholdsdelingstjene- ste” som anført i ophavsretslovens § 52 c, og derved undergivet skærpede krav for ansvar. Retten finder i lyset af forarbejderne til bestemmelsen samt defini- tionen af en ”onlineindholdsdelingstjeneste” i DSM-direktivets artikel 2, stk. 6 (direktiv 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked), at Google Search ikke kan defineres som udbyder af en onlineindholdsdelingstjeneste, der har som hovedformål eller som et af sine hovedformål at lagre og give almenheden adgang til en stor mængde ophavs- retligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser, som uploades af dens brugere, og som den organiserer og promoverer med et profitmæssigt formål. Retten har herved lagt vægt på, at Google for Jobs ikke lagrer og giver almenheden adgang til ophavsretligt beskyttet materiale, men alene fremsøger og lokaliserer information, som befinder sig andre steder. Google Search’ ca- ching viser alene et øjebliksbillede indtil næste crawling af internettet. Google Search/Google for Jobs har således ikke som hovedformål eller et af sine hoved- formål at foretage lagring, og hjemmesiderne på internettet, der crawles af Googlebot, er ikke ”brugere”, der uploader indhold. Der er dermed væsentlig forskel på en udbyder af en onlineindholdsdelingstjeneste som f.eks. YouTube, hvor brugerne uploader og deler indhold, og Google Search/Google for Jobs, der er en søgemaskine, der lokaliserer og fremsøger indhold, der er gjort til- gængeligt for offentligheden af andre.
Jobindex har herefter ikke godtgjort, at Google ifalder ansvar efter den særlige ansvarsregel i ophavsretslovens § 52 c.
Vedrørende beskyttelsen af databaser efter ophavsretslovens § 71 finder retten – i lighed med det, der er anført ovenfor – ikke, at Google via tjenesten Google for Jobs gør data tilgængeligt for almenheden, idet Google for Jobs alene fremsøger og lokaliserer information, som befinder sig andre steder, og som er gjort til- gængelige af andre. Jobindex har herefter ikke godtgjort, at Google har krænket eller medvirket til at krænke Jobindex’ eventuelle rettigheder efter ophavsrets- lovens § 71.
Om markedsføringslovens § 3
Google for Jobs stiller alene en teknisk løsning til rådighed, som er afhængig af brugernes søgninger og den information, der tilvejebringes af hjemmesideinde- haverne, og afspejler alene indholdet af disse hjemmesider på det tidspunkt, hvor disse sidst blev crawlet. Google for Jobs er ikke og fremstår ikke som en jobsøgningsplatform som Jobindex. Google for Jobs kan derfor ikke antages at være konkurrerende virksomhed med Jobindex, som er en jobportal og en rek- rutteringsvirksomhed. Google for Jobs er derimod en integreret del af Google Search, hvorved brugerne får relevante søgeresultater vedrørende jobs, herun- der fra jobsøgningsplatforme som Jobindex. Der sker herefter ikke snyltning på Jobindex’ jobportal, ligesom det ikke af Jobindex er godtgjort, at der er forveks- lingsrisiko mellem Jobindex og Google for Jobs. Jobindex har herefter ikke godtgjort, at Google har krænket Jobindex’ rettigheder ved overtrædelse af markedsføringslovens § 3.
Om varemærkelovens § 4 og markedsføringslovens § 20 og § 22
Det kan lægges til grund, at Google Search og Google for Jobs er en søgemaski- ne, hvorved der sker visning af andres varemærker og kendetegn i annoncer. Google gør imidlertid ikke selvstændigt brug af Jobindex’ ordmærke eller logo ved sin egen kommercielle kommunikation. Google gør derfor ikke erhvervs- mæssig brug af ordmærket som anført i varemærkelovens § 4, stk. 2, eller Jo- bindex’ kendetegn efter markedsføringslovens § 22. Ved visningen af Jobindex’ ordmærke og logo gives der heller ikke indtryk af et samarbejde eller en forbin- delse mellem Jobindex og Google for Jobs.
Jobindex har herefter ikke godtgjort, at Google har krænket eller medvirket til at krænke Jobindex’ rettigheder ved overtrædelse af varemærkelovens § 4 og/eller markedsføringslovens § 20 og § 22.
Sammenfattende
Jobindex’ påstand 1-4 afvises. Google frifindes for Jobindex’ påstand 5 og 6.
Sagsomkostninger
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 1,7 mio. kr. Google er momsregistreret i Irland. Sagsom- kostningerne er udmålt i medfør af artikel 14 i retshåndhævelsesdirektivet, hvorefter det ved håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder skal sik- res, at rimelige og forholdsmæssigt afpassede sagsomkostninger og andre ud- gifter, som den part, der har vundet sagen, har afholdt, som generel regel bæres af den part, der har tabt sagen, medmindre billighedshensyn taler imod dette.
T H I K E NDE S F O R R E T :
Google Ireland Ltd frifindes.
Jobindex A/S skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Google Ireland Ltd med 1,7 mio. kr.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Vejledning om anke af Sø- og Handelsrettens dom
Du kan som udgangspunkt anke (klage over) afgørelsen til landsretten. Du kan i særlige tilfælde anke direkte til Højesteret.
Fristen for anke er 4 uger, fra Sø- og Handelsretten afsagde dom.
Du kan kun anke bestemmelser om sagsomkostninger særskilt med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Du skal i givet fald indlevere din ansøgning til Pro- cesbevillingsnævnet. Dette kan ikke ske via minretssag.dk. Fristen for ansøg- ning om anketilladelse er 4 uger.
Du kan læse mere om anke og anketilladelse i retsplejelovens §§ 368 – 373.
Reglerne er også kort beskrevet på Sø- og Handelsrettens hjemmeside under ”Sagsbehandling og vejledninger”, underrubrik ”Anke og kære ”.
Praktiske oplysninger
Du kan oprette en anke direkte på sagen på minretssag.dk ved at trykke på ”Opret appel” og derefter vælge ”Anke” og følge vejledningen.