Indholdsfortegnelse - Bilag

Bilag 2: Databilag til partnerskabsaftale UC SYD, UCL og KKR 55

3.3 Resultatkontrakter 2023 mellem Erhvervshusene og KKR Syddanmark ‌‌

Resultatkontrakt 2023

mellem

KKR Syddanmark og

Erhvervshus Fyn

Indledning

KKR Syddanmark og Erhvervshus Fyn indgår for 2023 denne resultatkontrakt inden for rammerne af Aftale om etablering af tværkommunale erhvervshuse af 25. oktober 2018 og Aftale om rammerne for erhvervshuse 2021-2023 af 27. januar 2021 indgået mellem KL og Erhvervsministeriet.

Resultatkontrakten mellem KKR Syddanmark og Erhvervshus Fyn indeholder de nationalt fastsatte mål, som følger af rammeaftalen mellem KL og Erhvervsministeriet for 2021-2023, samt yderligere 2 lokale mål med fokus på det fynske Erhvervsfyrtårn: NextGen Robotics og grøn omstilling under den fælles fynske vision: Fyn 2030.

Om Erhvervshus Fyn

Når de fynske virksomheder har det godt, så har Fyn det godt!

Erhvervshus Fyn arbejder for at forløse fynske erhvervspotentialer.

Erhvervshus Fyn er knudepunkt for alle fynske virksomheders adgang til hele erhvervsfremmesystemet og sikrer den fynske sammenhængskraft, så virksomhederne har nem adgang til hinanden, til videninstitutionerne og til de offentlige instanser – og er sikret de bedste redskaber og rammebetingelser.

Helt konkret tilbyder Erhvervshus Fyn:

o Specialiseret sparring og tilbud om individuel kortlægning af virksomheders vækstmuligheder samt hjælp til realisering af ambitioner.

o Medfinansiering til projekter i virksomhederne indenfor produktudvikling, produktivitetsforbedring, forretningsudvikling og kompetenceudvikling, så de kan accelerere væksten og skabe bæredygtig forretning.

o Klyngeadgang til styrkepositioner bl.a. inden for robotter og droner, byggeri og anlæg, fødevarer og bioressourcer samt turisme, fordi erhvervshuset har et tæt samarbejde med de nationale klyngeorganisationer.

o De fynske virksomheders knudepunkt i et sammenhængende erhvervsfremme- og innovationssystem, herunder til Trade Council, Innovationsfonden, Vækstfonden, SDEO og EKF.

Ligeledes er Erhvervshus Fyn central i konsortiet bag det fynske Erhvervsfyrtårn: NextGen Robotics som har Erhvervshusets søsterorganisation Business Region Fyn som operatør.

o Derudover er Erhvervshus Fyn strategisk sparringspartner for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i arbejdet med at identificere og prioritere regionale potentialer og tiltag.

Erhvervshus Fyn har (på tværs af Erhvervshus og Business Region) ca. 100 kompetente og engagerede medarbejdere, der hverdag sætter deres viden og erfaring i spil med fokus på at styrke de fynske virksomheder.

Erhvervshus Fyn holder til i Munkebjerg Business Park i Odense M. og hjælper hvert år mellem 1.500 - 2.000 virksomheder videre.

KKR Syddanmark varetager en styrende rolle for Erhvervshus Fyn, herunder indgåelse af en årlig resultatkontrakt med Erhvervshus Fyn, og inddrages i erhvervshusets bidrag til erhvervsfremmestrategien fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

KKR Syddanmark varetager i hver funktionsperiode endvidere den samlede proces for udpegning af medlemmer til bestyrelsen for Erhvervshus Fyn, herunder beslutter de indstillingsberettigede erhvervsorganisationer og viden-institutioner, jf. lov om erhvervsfremme.

Resultatopgørelse og afrapportering

Efter vedtagelse indsendes resultatkontrakten til KL og Erhvervsstyrelsen.

Status på resultatopfyldelse skal afrapporteres til KKR Syddanmark årligt, eller når KKR Syddanmark i øvrigt anmoder om det. Den endelige resultatopfyldelse afrapporteres, når denne kan opgøres efter årets afslutning.

Erhvervshusene skal årligt afrapportere til KL og Erhvervsstyrelsen om resultatopfyldelse med udgangspunkt i de indgåede resultatkontrakter, jf. Aftale om rammerne for erhvervshuse 2021-2023.

Direktøren har ansvaret for overholdelse af og afrapportering på resultatkontrakten.

Særligt fynske fokus

Samarbejde mellem erhvervshus og kommuner

For at sikre et forenklet erhvervsfremmetilbud, set med de fynske virksomheders øjne, har de 9 fynske ejerkommuner organiseret initiativerne i S/I Erhvervshus Fyn med den fælleskommunale selskabsform Erhvervshus Fyn P/S, der varetager operatørrollen i det fynske Erhvervsfyrtårn (under binavnet Business Region Fyn P/S), de fælles fynske turismeindsatser (under navnet ”Destination Fyn”), de forstærkede fynske klyngeindsatser (igennem de nationale klynger) og den fælleskommunale udvikling af erhvervsrammevilkår (under navnet ”Byregion Fyn”).

De delte administrative funktioner i Erhvervshus Fyn bidrager samtidig til effektiv drift af S/I Erhvervshus Fyn der, isoleret set, er landet mindste Erhvervshus, funderet på landets mindste basisfinansiering. I sammenhæng med Erhvervshus Fyn P/S og shared service opgaver for klyngerne Odense Robotics, Danish Lifescience Cluster og Vision Denmark opnås således en kritisk masse i en Erhvervsfremmeorganisation med 100+ ansatte.

For at sikre, at de fynske virksomheder oplever en god og sammenhængende erhvervsfremmeindsats på tværs af kommuner, erhvervshus og øvrige aktører, igangsatte Erhvervshus Fyn og de 9 kommuner under resultatkontrakten for 2019 udvikling af en samarbejdsmodel og påbegyndte implementeringen af denne i 2020. Denne aftale er aftalt temabehandlet og revideret i 2023.

Opsummering af mål for Erhvervshus Fyn

Nationalt fastsatte mål

De nationale mål for erhvervshusene er ens for alle seks erhvervshuse og fastsat i rammeaftalen 2021 – 2023 mellem KL og Erhvervsministeriet.

1. Virksomhedernes kendskab til erhvervshusene

2. Bred geografisk spredning

3. Kvalitet, kompetencer og virksomhedernes tilfredshed

4. Erhvervshusenes knudepunktsfunktion

5. Erhvervshusenes kriseberedskab

6. Grøn omstilling og cirkulær økonomi

7. Effekt i virksomhederne

8. Digitalisering og nye teknologier

Lokale mål

De lokale mål aftales mellem KKR Syddanmark og Erhvervshus Fyn.

9. Kompetencespredning NextGen Robotics

10. Grøn omstilling Fyn 2030

Nationalt fastsatte mål

Mål 1 – Virksomhedernes kendskab til erhvervshusene

Erhvervshusene skal kunne betjene alle virksomheder med behov for specialiseret vejledning. For at virksomhederne kan få gavn af erhvervshusene kræver det, at de kender erhvervshusene og deres ydelser.

For at erhvervshusene kan løfte den opgave, kræver det et bredt kendskab til erhvervshusene hos dansk erhvervsliv. I september 2020 blev der gennemført en måling af virksomhedernes kendskab til erhvervshusene, som viste en kendskabsgrad på 33 pct. på landsplan. Kendskabsgraden måles i efteråret 2023 og skal være mindst 50%.

Mål

Kendskabsgrad:

Virksomhedernes kendskab til Erhvervshus Fyn skal i efteråret 2023 være mindst 50%.

Mindst 50 pct. af de vejledte virksomheder skal være nye i forholdtil de virksomheder, der modtog vejledning fra erhvervshuset åretfør.

Metode

Kendskabsmål opgøres af Erhvervsstyrelsen, der i tredje kvartal 2023 udsender en spørgeskemaundersøgelse til et repræsentativt udsnit af danske virksomheder. I undersøgelsen vil virksomhederne i Erhvervshus Fyns geografi blive spurgt, om de har hørt om Erhvervshus Fyn.

Andelen af virksomheder der svarer bekræftende på det spørgsmål, vil derved være Erhvervshusets kendskabsgrad.

Målet om andelen af nye vejledte virksomheder (”nysalg”) opgøres på baggrund af registreringerne i Erhvervshus Fyns CRM-system af,hvorvidt erhvervshuset har vejledt virksomheden året forinden.

Afrapportering

Erhvervsstyrelsen afrapporterer til erhvervshusene og KL vedr. virksomhedernes kendskab i efteråret 2023.

Erhvervsstyrelsen afrapporterer årligt til KL og erhvervshusene vedr. andelen af nye vejledte virksomheder i forhold til året før.

Erhvervshus Fyn afrapporterer på den baggrund til KKR Syddanmark.

Mål 2 – Bred geografisk spredning

For at understøtte erhvervsudviklingen i hele Danmark og virksomhedernes brug af erhvervshusene i både land og by, er det vigtigt, at virksomheder i landdistriktskommuner såvel som bykommuner kender til og gør brug af erhvervshusenes ydelser.

Mål	Der skal sikres en geografisk spredning blandt de virksomheder det enkelte erhvervshus hjælper, så hele det kommunale opland afspejles.
Metode	Målet fastsættes nærmere under de lokale mål.
Afrapportering	Afrapportering fra Erhvervshus Fyn til KKR Syddanmark, KL og Erhvervsstyrelsen sker en gang årligt.

Mål 3 – Kvalitet, kompetencer og virksomhedernes tilfredshed

Virksomhederne skal opleve en høj kvalitet i vejledningen og kompetente medarbejdere, så erhvervshusene opbygger et godt omdømme.

På den baggrund er der i rammeaftalen mellem KL og Erhvervsministeriet for 2021-2023 aftalt et mål om, at mindst 80 procent af de vejledte virksomheder, der har modtaget vejledning og som er sendt til brugerevaluering, angiver at de er meget tilfredse med erhvervshus-medarbejderens kompetencer. Målet er uddybet i tabellen nedenfor.

Mål

Mindst 80 pct. af de vejledte virksomheder angiver i brugerevalueringen, at de er ”Meget tilfredse” med erhvervshus-medarbejdernes faglige kompetencer. Målet skal være opfyldt for hvert af erhvervshusenes drifts- og vækstsegmenter.

Erhvervshuset opnår i 2023 en Net Promotor Score (NPS) på mindst 35 for hhv. deres drifts- og vækstsegment.

Metode

Tilfredshedsmålet opgøres af Erhvervsstyrelsen ved, at de virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning i 2023 samt er tilmeldt brugerevaluering, bedes vurdere hvorvidt virksomheden er tilfreds med erhvervshus-medarbejderens faglige kompetencer.

Målet opgøres på baggrund af data i brugerevalueringssystemet, hvor spørgsmålet ”Hvor tilfreds er du med erhvervshus-medarbejderens faglige kompetencer” besvares med ”Meget tilfreds”, ”Tilfreds”, ”Hverken/eller”, ”Utilfreds”, ”Meget Utilfreds” eller ”Ved ikke”.

NPS måles ved, at virksomhederne angiver i brugerevalueringen, at de vil anbefale erhvervshusene til andre virksomheder.

(Score på 9 eller 10 fratrukket scorer på 1-6)

Afrapportering

Erhvervsstyrelsen afrapporterer til KL og erhvervshusene en gang årligt. Erhvervshus Fyn afrapporterer årligt til KKR Syddanmark.

Mål 4 – Erhvervshusenes knudepunktsfunktion

Erhvervshusene fungerer som indgang og knudepunkt i det samlede erhvervsfremmesystem, og skal kunne henvise de vejledte virksomheder, som har brug for yderligere sparring og rådgivning til relevante private rådgivere og andre aktører og ydelser i det offentlige erhvervsfremme- eller innovationssystem. På den baggrund fastsættes følgende målepunkt:

Mål

I 2023 angiver mindst 50 pct. af de henviste virksomheder, at de har benyttet den eksterne rådgivning eller vejledning efter henvisning fra erhvervshuset.

Metode

Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen ved, at de virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning i 2023 samt er tilmeldt brugerevaluering, bedes vurdere hvorvidt virksomheden har benyttet sig af den henvisning til eksterne rådgivning de fik henvist af Erhvervshus Fyn.

Virksomhederne tæller med, hvis de angiver at de har modtaget henvisning til ekstern rådgivning eller vejledning af erhvervshuset. Virksomheder tælles med i andelen hvis de har benyttet eller forventer at benytte henvisningen indenfor det næste halve år. Virksomheder der ikke ved om de har benyttet henvisningen, udgår af beregningen.

Afrapportering

Erhvervsstyrelsen afrapporterer til KL og erhvervshusene en gang årligt. Erhvervshus Fyn afrapporterer årligt til KKR Syddanmark.

Mål 5 – Erhvervshusenes kriseberedskab

Erhvervshusene har siden corona-krisens begyndelse spillet en vigtig rolle i hjælpen til de mange virksomheder, hvis forretning er blevet hårdt ramt. Krisen havde også i 2021 en stor påvirkning

på danske virksomheder. Erhvervshus Fyn har i både 2020 og 2021, i et koordineret samarbejde med landets øvrige erhvervshuse, Erhvervsstyrelsen og de fynske kommuner, opretholdt et kriseberedskab med hjælp til virksomhederne.

Efterfølgende har krigen i Ukraine betydet at Erhvervshuset har understøttet fynske virksomheder med vejledning og eksport- og medarbejdervejledning via samarbejdet med Udenrigsministeriet (Trade Counsil).

Der er således opbygget stor erfaring og indbygget en agilitet i erhvervshuset, der ruster huset godt ved etablering af kriseberedskab i fremtiden. Målet er indeholdt i den aktuelle rammeaftale, og Erhvervshuset er klar til igen at tilsidesætte opgaver relateret til Resultatkontrakten i øvrigt såfremt en ny krise måtte gøre dette hensigtsmæssigt i forhold til at understøtte fynske virksomheder. Afvejning om tilsidesættelse besluttes i Erhvervshusets bestyrelse.

Mål

Løse kriser i takt med at de måtte opstå.

Metode

Situationsbestemt (Kriseafhængigt)

Afrapportering

Bestyrelsens eventuelle beslutning om at prioritere krisehåndtering indgår i den årlige afrapportering til KKR

Syddanmark, med angivelse af hvilke aktiviteter, de er nedprioriteret for at gennemføre kriseassistancen.

Mål 6 – Grøn omstilling og cirkulær økonomi

Grøn omstilling og cirkulær økonomi kan både styrke virksomhedernes konkurrenceevne og bidrage til de danske målsætninger på klimaområdet.

Erhvervshusene skal understøtte og konkretisere grøn omstilling og cirkulær økonomi for virksomhederne, herunder forretningsmuligheder i forbindelse hermed. På den baggrund var der i 2021 fastsat mål for udvikling og implementering af et fælles dialogværktøj, samt mål for virksomhedernes kendskab til Erhvervshus Fyns ydelser inden for bæredygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi.

Mål

70% af de virksomheder der har modtaget vejledning indenfor bæredygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi vurderer at vejledningen ”i høj grad” forventes at have en positiv effekt for virksomheden.

I 2023 skal kendskabsgraden være steget med yderligere 5%-point i forhold til målet for 2021 (der var på 64%) og således udgøre minimum 69%.

Metode

Målet vedr. kendskab til erhvervshusets ydelser inden for bæredygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi, opgøres af Erhvervsstyrelsen, der i tredje kvartal 2023 udsender en spørgeskemaundersøgelse til et repræsentativt udsnit af danske virksomheder. I undersøgelsen vil virksomhederne i Erhvervshus Fyns geografi blive spurgt, om de har hørt om Erhvervshus Fyn.

Såfremt en virksomhed har hørt om Erhvervshus Fyn, vil de blive spurgt ind til hvilke tilbud de mener Erhvervshus Fyn tilbyder. Andelen der under dette spørgsmål angiver at de tror erhvervshuset tilbyder ydelser inden for at arbejde mere med bæredygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi, anvendes som mål. Virksomheder der ikke kender erhvervshuset, indgår ikke i beregningen.

Afrapportering

Erhvervsstyrelsen afrapporterer til KL og erhvervshusene om kendskabet i 2021 og 2023. Erhvervshus Fyn afrapporterer på den baggrund til KKR Syddanmark.

Mål 7 – Effekt i virksomhederne

Erhvervshusenes formål er at styrke erhvervsudviklingen i hele Danmark, herunder bl.a. at forbedre virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne. På den baggrund fastsættes følgende målepunkter:

Mål

I 2023 vurderer 70 pct. af de virksomheder, der har modtaget hjælp i erhvervshusene at vejledningen ”I høj grad” forventes at have en positiv effekt for virksomheden.

For virksomheder i erhvervshusenes vækstsegment skal der to år efter endt vejledning, kunne måles en mervækst på mindst 10 procentpoint i omsætning og mindst 5 procentpoint i beskæftigelse i forhold til en kontrolgruppe af sammenlignelige virksomheder.

Virksomheder i erhvervshusenes driftssegment har to år efter endt vejledning en øget produktivitet sammenlignet med en kontrolgruppe af sammenlignelige virksomheder. I beregningen måles væksten i virksomhedernes omsætning per årsværk.

Metode

Målet omkring forventet positiv effekt opgøres af Erhvervsstyrelsen ved, at de virksomheder, der har modtaget vejledning i 2023 samt er tilmeldt brugerevaluering, bedes vurdere hvorvidt vejledningen i høj grad forventes at have en positiv effekt for virksomheden.

Målet opgøres på baggrund af data i brugerevalueringssystemet, hvor spørgsmålet ”I hvor høj grad vurderer du at vejledning vil have en positiv effekt for virksomheden” kan besvares med ”I høj grad”, ”I nogen grad”, ”I lav grad”, ”Slet ikke” eller ”Ved ikke”. .

Afrapportering

Erhvervsstyrelsen afrapporterer til KL og erhvervshusene en gang årligt. Erhvervshus Fyn afrapporterer årligt til KKR Syddanmark.

Mål 8 – Digitalisering og nye teknologier

For mange virksomheder kan styrket digitalisering og brug af nye teknologier være et vigtigt element i forhold til at udvikle eller gentænke virksomhedens drift og forretningsudvikling med henblik på at øge produktiviteten og styrke konkurrenceevnen. På den baggrund fastsættes følgende målepunkt:

Mål

I 2023 vurderer 70 pct. af de virksomheder der har modtaget vejledning indenfor digitalisering og brug af nye teknologier, at vejledningen ”I høj grad” forventes at have en positiv effekt for virksomheden.

Metode

Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen ved, at de virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning i 2020, er tilmeldt brugerevaluering samt angiver at de har modtaget vejledning indenfor digitalisering og automatisering, giver udtryk for, at erhvervshusets vejledning i høj grad forventes at have en positiv effekt for virksomheden.

Målet opgøres på baggrund af data i brugerevalueringssystemet, hvor spørgsmålet ”i hvor høj grad forventer du at erhvervshusets vejledning vil have en positiv effekt for virksomheden” kan besvares med ”i høj grad”, ”i nogen grad”, ”i lav grad”, ”slet ikke” eller ”ved ikke”. Kun virksomheder, der har svaret, at de har modtaget vejledning indenfor digitalisering og automatisering medtages i opgørelsen.

Afrapportering

Erhvervsstyrelsen afrapporterer til KL og erhvervshusene en gang årligt. Erhvervshus Fyn afrapporterer årligt til KKR Syddanmark.

Lokale mål aftalt mellem KKR Syddanmark og Erhvervshus Fyn

Geografisk spredning – nationalt mål 2

Det nationalt fastsatte mål 2, vedrørende geografisk spredning, formuleres som en lokal indsats med henblik på at sikre en geografisk spredning blandt de virksomheder Erhvervshus Fyn hjælper, således at hele det kommunale fynske opland afspejles.

Af rammeaftalen fremgår det at erhvervshusene skal være opsøgende overfor virksomhederne. Den opsøgende indsats er i høj grad medvirkende til at sikre den geografiske spredning blandt de fynske virksomheder. Den opsøgende indsats er formuleret under mål nedenfor og omfatter en fokus på synlighed af erhvervshusets ydelser samt en direkte, opsøgende kontakt til virksomheder i alle de fynske kommuner.

Mål

Målet for 2023 er, at Erhvervshus Fyn

Sikrer en geografisk spredning blandt de fynske virksomheder ved følgende indsatser:

Synliggørelse af Erhvervshusets ydelser ved ’markedsføring’:

• Afholdelse af webinarer om specialiserede temaer

• Indlæg ved virksomhedsevents arrangeret af lokale erhvervskontorer

• Formidling af erhvervshusets ydelser via egne kommunikationskanaler

• Formidling af erhvervshusets ydelser og programmer via lokale erhvervskontorers kommunikationskanaler.

Erhvervshuset samarbejder med de Lokale Erhvervsservice (LES) kontorer om at identificere relevante virksomheder med behov for specialiseret vejledning og koordinerer med lokale indsatser.

Opsøgende indsatser:

• Lokale virksomhedsleads – Samarbejde med LES om identifikation af virksomheder med behov for specialiseret vejledning i hver kommune

• Supplerende opsøgende indsats – direkte henvendelse til virksomheder ud fra et veldefineret datagrundlag1

Metode

Målet opgøres af Erhvervshus Fyn ved opgørelse af tema og deltagerlister ved webinarer og lokale indlæg, lister over ”hvor kommer kunderne fra i programmer” og ”kommuneoversigter”.

Afrapportering

Afrapportering til KKR sker en gang årligt.

Målet er 100 % opfyldt, når de enkelte delmål er opfyldt.

1 Erhvervsalgoritmer, baseret på Erhvervshusenes mangeårige indsigt. Leveret til de 6 Erhvervshuse af leverandøren E-Statistik.

Mål 9 – Teknologi- og kompetencespredning NextGen Robotics

Mål

I februar 2022 udpegede Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse 8 regionale erhvervsfyrtårne. På Fyn favner erhvervsfyrtårnet ”NextGen Robotics” 3 teknologiområder. Visionen er et Fyn som internationalt epicenter for fremtidens højteknologiske industrier. Industrier der udvikler, tester og producerer nye robotteknologiske og autonome løsninger til lands, vands og i luften.

Erhvervshusets bestyrelse understøtter ”NextGen Robotics”. Dette indebærer at bestyrelsen deler visionen om Fyn som internationalt epicenter for udvikling af fremtidens smarte industrier:

✓ Med et globalt robotcentrum

✓ Med et knudepunkt for droneudvikling

✓ Med en hub for fremtidens maritime teknologier De første 4 konsortier er dannet med følgende indsatser:

✓ Verdens første center for robotproduktion af megakonstruktioner / Odense Havn

✓ Europas stærkeste testhub for avancerede droner / HCA Airport

✓ Robotternes Hus

✓ Test og udvikling af autonom, kystnær skibsfart / Sydfyn

Samtidig har Erhvervs Fyn modtaget tilsagn på European Digital Innovation Hub og vil i den sammenhæng løse opgaven med teknologispredning og adgang til finansiering til udbredelse af robotteknologierne.

Der er behov for demonstrationsprojekter med udnyttelse af de nye test- og demonstrationsfaciliteter i de 3 banebrydende testcentre.

Erhvervshus Fyns mål for 2023 er:

I et tæt samarbejde med Fyrtårnskonsortiet bag NextGen Robotics, vil Erhvervshus Fyn medvirke til etablering af demonstrationsprojekter med følgende indsatser:

✓ Identificere muligheder for finansiering af virksomheders deltagelse

✓ Identificere og kontakte relevante virksomheder for deltagelse i projekt

✓ Vejlede om ansøgningsprocessen

✓ Være en aktiv samarbejdspartner i konsortierne

Målet er at understøtte delkonsortierne i NextGen Robotics med specialiseret vejledning til finansiering og etablering af mindst 10 demonstrationsprojekter med virksomhedsdeltagelse på tværs af de 3 testcentre.

Metode

Målet opgøres af Erhvervshus Fyn ved afrapportering på processen samt via registrering i CRM med en note for virksomheder der

deltager.

Afrapportering

Afrapportering til KKR sker en gang årligt.

Målet er 100 % opfyldt, når der foreligger en afrapportering på målopfyldelsen med mindst 10 positive demonstrations cases.

Mål 10 – Grøn Omstilling Fyn 2030

Mål

Erhvervshusets bestyrelse understøtter målsætningerne i Fyn2030 – sammen om en bæredygtig fremtid. Bestyrelsen deler således de fynske kommuners visionen om et klimaneutralt Fyn uden affald i 2040.

De fynske kommuner står sammen om en bæredygtig fremtid med et fælles mål om klimaneutralitet i 2040. Det indebærer et mål om reduktion af udledning af CO2 og mål for minimering af forbrug af ressourcer. Helt konkret (i forhold til 1990):

✓ Mål om 80% reduktion af CO2 udledningen

✓ Mål om 80% genanvendelse af plastikaffald

✓ Mål om 70% genanvendelse af husholdningsaffald

Erhvervshus Fyn har, som landets øvrige erhvervshuse i øvrigt, allokeret en meget stor del af indsatserne i virksomhedsvejledningen og programmidlerne til hjælp til virksomhedernes bæredygtige omstilling. Den ”sædvanlige” vejledning af virksomheder har dog, med inddragelse af relevante aktører i de enkelte kommuner, mere dybde og involverende fokus på Fyn.

Således faciliterer erhvervshuset i dag samarbejder mellem virksomheder, kommuner og kommunalt ejede selskaber – herunder forsyningsselskaber, affaldshåndtering og spildevand. Dette i fin harmoni med 1:1 vejledningen af omstillingsparate og berørte virksomheder.

Det er derfor naturligt at Erhvervshus Fyns bestyrelse med dette lokale mål ønsker at forstærke og gerne supplere indsatsen i 1:1 vejledningen af virksomheder og deres samarbejde med de kommunale aktører. Dette er til gavn for de fynske virksomheder og medvirker til en hurtigere målopfyldelse af Fyn2030. Alle ”løfter i flok”.

Målet for 2023 er:

Med den sædvanlige, specialiserede vejledning af virksomheder om grøn og bæredygtig omstilling, og i et tæt samarbejde med kommunerne og kommunernes forsynings- og affaldsselskaber, vil Erhvervshuset understøtte målsætningerne i Fyn2030 med følgende indsatser:

✓ Udbrede kendskabet til Fyn2030 indsatser til virksomheds-målgruppen

✓ Vejlede virksomheder om Fyn2030 målsætningernes betydning

✓ Inddrage virksomheder og kommunale aktører i fælles indsatser

✓ Identificere programmidler og hjælpe virksomheder med søgning

✓ Supplere og forstærke den ”involverende” vejledningsindsats Med følgende konkrete mål:

✓ Initiere og facilitere mindst 5 ”involverende” indsatser / møder mellem parter

✓ Afholde mindst 5 indlæg for virksomheds-netværk med fokus Fyn2030

✓ Supplere med vejledning om bæredygtig forretning for mindst 5 virksomheder

Metode

Målet opgøres af Erhvervshus Fyn ved afrapportering på processen.

Afrapportering

Afrapportering til KKR sker en gang årligt.

Målet er 100 % opfyldt, når der foreligger en afrapportering på målopfyldelsen med beskrivelsen af de ”brede” indsatser.

3.3 Resultatkontrakter 2023 mellem Erhvervshusene og KKR Syddanmark ‌

Resultatkontrakt 2023 mellem

KKR Syddanmark og

Erhvervshus Sydjylland

Indledning

KKR Syddanmark og Erhvervshus Sydjylland indgår for 2023 denne resultatkontrakt inden for rammerne af Aftale om etablering af tværkommunale erhvervshuse af 25. oktober 2018 og Aftale om rammerne for erhvervshuse 2021-2023 indgået mellem KL og Erhvervsministeriet.

Resultatkontrakten indgås for en 1-årig periode og skal fastsætte målsætninger for arbejdet i Erhvervshus Sydjylland.

Det er aftalt, at aftalen kan forlænges med 1 år ad gangen med de eventuelle justeringer, som parterne ønsker.

I resultatkontrakten udmøntes de nationale mål for Erhvervshusene, som fremgår af rammeaftalen mellem KL og Erhvervsministeriet for 2021-2023.

Derudover konkretiseres Erhvervshus Sydjyllands rolle som knudepunkt for regionalt samarbejde.

Resultatkontrakten mellem KKR Syddanmark og Erhvervshus Sydjylland indeholder de nationalt fastsatte mål, som følger af rammeaftalen mellem KL og Erhvervsministeriet for 2021-2023, samt yderligere lokale mål med fokus på de regionale styrkepositioner, som gælder for Sydjylland samt Middelfart.

Fælles for alle mål for Erhvervshusene er, at de skal understøtte Erhvervshusenes formål og være rettet mod virksomhedernes behov.

Derudover skal Erhvervshus Sydjylland understøtte kommunernes arbejde med DK2020 ved blandt andet at styrke vidensgrundlaget for grøn omstilling og bæredygtighed.

Om Erhvervshus Sydjylland

Erhvervshus Sydjylland blev i lighed med de øvrige 5 erhvervshuse etableret i forbindelse med det nye forenklede erhvervsfremmesystem, der trådte i kraft 1. januar 2019.

Erhvervshus Sydjylland dækker de 13 sydjyske kommuner (inkl. Middelfart).

Erhvervshus Sydjylland har hjemadresse i Vojens, men husets 35 medarbejdere (per 30.09.2022) arbejder både ud fra kontoret i Vojens, men også i høj grad hos de lokale erhvervskontorer i de 13 kommuner.

Erhvervshusenes overordnede opgave er at bidrage til at øge vækst, produktivitet og konkurrenceevne i erhvervslivet i Danmark. Det indebærer bl.a., at Erhvervshusene skal tilbyde specialiseret vejledning til alle virksomheder i hele landet. Det kan f.eks. være specialiseret vejledning i forhold til digitalisering og implementering af avanceret teknologi, innovative produkter og services, kapital, internationalisering, nye forretningsmodeller, samfundsansvar (CSR), grøn omstilling, krisehåndtering, ledelses- og organisationsudvikling, herunder forberedelse af ejerskifte eller salg mv.

Erhvervshusenes fire nedenstående hovedopgaver er nærmere beskrevet i kapitel 4 i rammeaftalen for 2021-2023:

– Specialiseret og målrettet vejledning til alle typer af virksomheder og før-startere

– Knudepunkt i erhvervsfremmesystemet og samarbejde med innovationsfremmeaktører

– Operatør på erhvervsfremmeprojekter

– Strategisk sparringspartner for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

KKR Syddanmark varetager en styrende rolle for Erhvervshus Sydjylland, herunder indgåelse af en årlig resultatkontrakt med Erhvervshus Sydjylland. Erhvervshusets bestyrelse skal sikre, at KKR inddrages i erhvervshusets bidrag til erhvervsfremmestrategien. Erhvervshusets formand orienterer desuden løbende KKR om bestyrelsens samarbejde med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

KKR Syddanmark varetager i hver funktionsperiode endvidere den samlede proces for udpegning af medlemmer til bestyrelsen for Erhvervshus Sydjylland, herunder beslutter de indstillingsberettigede erhvervsorganisationer og videninstitutioner, jf. lov om erhvervsfremme.

Resultatopgørelse og afrapportering

Efter vedtagelse indsendes resultatkontrakten til KL og Erhvervsstyrelsen.

Status på resultatopfyldelse skal afrapporteres til KKR Syddanmark løbende, og minimum årligt, eller når KKR Syddanmark i øvrigt anmoder om det. Den endelige resultatopfyldelse afrapporteres, når denne kan opgøres efter årets afslutning.

Erhvervshusene skal årligt afrapportere til KL og Erhvervsstyrelsen om resultatopfyldelse med udgangspunkt i de indgåede resultatkontrakter, jf. Aftale om rammerne for erhvervshuse 2021-2023.

Direktøren har ansvaret for overholdelse af og afrapportering på resultatkontrakten.

Særlige indsatsområder

1.Samarbejde mellem erhvervshus og kommune

Erhvervshus Sydjylland og de 13 kommuner har, samtidig med indgåelse af denne resultatkontrakt, aftalt en fælles strategisk ramme for den samlede erhvervsfremmeindsats i Sydjylland – herunder spilleregler for samspillet mellem Erhvervshuset, kommunerne, business regions og de lokale erhvervsservices – med fælles vision, mission og værdier.

Hensigtserklæringer om mål og indsats

Indenfor den fælles strategiske ramme sikrer Erhvervshus Sydjylland løbende tæt dialog om den samlede erhvervsserviceindsats i den enkelte kommune. Samarbejdet omfatter både kommune og den lokale erhvervsservice og kan indeholde fælles mål og indsatser, fastlægge konkrete samarbejdsmodeller og måder at dele viden om virksomheder på.

Tæt og løbende dialog

Direktørerne for Erhvervshus Sydjylland og de 13 lokale erhvervsservices mødes løbende (pt. en gang månedligt), for i fællesskab at drøfte og udvikle samarbejdet. Direktørerne for de 2 business regions deltager også på møderne, hvor der løbende kan inviteres andre relevante parter ind til møderne (klynger, uddannelsesinstitutioner, regionen, KKR

m.fl.)

Erhvervshus Sydjylland har for hver kommune udpeget en eller flere key account managers, der knyttes op til den enkelte lokale erhvervsservice. Erhvervshus Sydjylland samarbejder desuden med nøglepersoner i den lokale erhvervsservice omkring kommunikation og marketing i forhold til virksomhederne.

Erhvervshus Sydjylland inviterer til løbende dialogmøder samt tager initiativ til bilaterale møder med hver af de 13 lokale erhvervskontorer, samt de 2 business regions.

Fælles metode og kompetenceudvikling

Erhvervsfremmeaktørerne i det sydjyske har et fælles ansvar for at sikre bedst mulig kvalitet i vejledningen af de sydjyske virksomheder. Sammen gennemfører aktørerne derfor fælles kompetenceviklingsforløb for konsulenter/forretningsudviklere i erhvervshuset og i den lokale erhvervsservice. Formålet er såvel en styrkelse af deres kompetencer som at fremme gensidigt kendskab og tillid mellem konsulenterne/forretningsudviklerne.

Intentionen er at udvikle fælles metoder til effektiv vejledning af virksomheder og sømløse samarbejdsformer mellem det basale og den specialiserede erhvervsservice.

Det er besluttet, at de løbende møder med deltagelse af direktørerne i Erhvervshuset og den lokale erhvervsservice er en passende ramme – også i forhold til udvikling af metoder og kompetencer.

Fælles dokumentation og vidensdeling

Erhvervshuset og de lokale erhvervsservices deler aktivt viden og erfaringer med hinanden. Det indebærer, at parterne orienterer hinanden om virksomhedskontakter og - forløb, og at alle virksomhedsindsatser dokumenteres i det fælles CRM-system. Deling af virksomhedsinformation kan kun foretages efter samtykke fra den enkelte virksomhed.

Som led i erhvervshusenes rolle som projektoperatør, har erhvervshusene et ansvar for at række ud til relevante aktører, at samarbejde bredt og understøtte det sammenhængende erhvervsfremmesystem med fokus på virksomhedernes behov. Det involverer bl.a. samarbejde med kommunerne om at møde lokale virksomhedsbehov og om en sammenhængende tilgang til at løse lokale ønsker om erhvervsudvikling.

Opsummering af mål for Erhvervshus Sydjylland

Nationalt fastsatte mål

De nationale mål for erhvervshusene er ens for alle seks erhvervshuse og fastsat i rammeaftalen 2021 – 2023 mellem KL og Erhvervsministeriet.

1. Virksomhedernes kendskab til erhvervshusene

2. Bred geografisk spredning

3. Kvalitet, kompetencer og virksomhedernes tilfredshed

4. Erhvervshusenes knudepunktsfunktion

5. Grøn omstilling og cirkulær økonomi

6. Effekt i virksomhederne

7. Digitalisering og nye teknologier

Lokale mål

De lokale mål aftales mellem KKR Syddanmark og Erhvervshus Sydjylland.

8. NPS-måling på alle relevante touchpoints

9. Antalsmål på samlede antal virksomhedskontakter

Nationalt fastsatte mål

Mål 1 – Virksomhedernes kendskab til erhvervshusene

For at erhvervshusene kan løfte den opgave, kræver det et bredt kendskab til erhvervshusene hos dansk erhvervsliv. Der er for 2021 blevet gennemført en måling af virksomhedernes kendskab til erhvervshusene, som viste en kendskabsgrad på 34 pct. på landsplan.

Mål

I 2023 skal kendskabsgraden for hvert erhvervshus være mindst 50 pct.

Mindst 50 pct. af de vejledte virksomheder skal være nye i forhold til de virksomheder, der modtog vejledning fra erhvervshuset året før.

Metode

Målet om andelen af nye vejledte virksomheder opgøres på baggrund af registreringerne i Erhvervshus Sydjyllands CRM-system af, hvorvidt erhvervshuset har vejledt virksomheden året forinden.

Afrapportering

Erhvervsstyrelsen afrapporterer til erhvervshusene og KL vedr. virksomhedernes kendskab i efteråret 2023.

Erhvervsstyrelsen afrapporterer årligt til KL og erhvervshusene vedr. andelen af nye vejledte virksomheder i forhold til året før.

Erhvervshus Sydjylland afrapporterer på den baggrund til KKR Syddanmark.

Mål 2 – Bred geografisk spredning

Mål	Der skal sikres en geografisk spredning blandt de virksomheder det enkelte erhvervshus hjælper.
Metode	Målet fastsættes nærmere under de lokale mål.
Afrapportering	Afrapportering fra Erhvervshus Sydjylland til KKR Syddanmark, KL og Erhvervsstyrelsen sker en gang årligt.

Mål 3 – Kvalitet, kompetencer og virksomhedernes tilfredshed

Virksomhederne skal opleve en høj kvalitet i vejledningen og kompetente medarbejdere, så erhvervs-husene opbygger et godt omdømme.

På den baggrund er der i rammeaftalen mellem KL og Erhvervsministeriet for 2020-2023 aftalt et mål om, at mindst 80 procent af de vejledte virksomheder, der har modtaget vejledning, og som er sendt til brugerevaluering, angiver, at de er meget tilfredse med erhvervshusmedarbejderens kompetencer. Målet er uddybet i tabellen nedenfor.

Mål

Mindst 80 pct. af de vejledte virksomheder angiver i brugerevalueringen, at de er ”Meget tilfredse” med erhvervshusmedarbejderens faglige kompetencer. Målet skal være opfyldt for hvert af erhvervshusenes drifts- og vækstsegmenter.

Erhvervshusene opnår hvert år en Net Promotor Score (NPS) på mindst 70 for hhv. deres drifts- og vækstsegment.

Metode

Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen ved, at de virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning i 2023 samt er tilmeldt brugerevaluering, bedes vurdere hvorvidt virksomheden er tilfreds med erhvervshusmedarbejderens faglige kompetencer.

Målet opgøres på baggrund af data i brugerevalueringssystemet, hvor spørgsmålet ”Hvor tilfreds er du med erhvervshusmedarbejderens faglige kompetencer” besvares med ”Meget tilfreds”, ”Xxxxxxxx”, ”Hverken/eller”, ”Utilfreds”, ”Meget Utilfreds” eller ”Ved ikke”.

NPS-scoren måles ved, at virksomhederne angiver i brugerevalueringen, at de vil anbefale erhvervshusene til andre virksomheder.

Afrapportering

Erhvervsstyrelsen afrapporterer til KL og erhvervshusene en gang årligt. Erhvervshus Sydjylland afrapporterer årligt til KKR Syddanmark.

Mål 4 – Erhvervshusenes knudepunktsfunktion

Mål

I 2023 angiver mindst 50 pct. af de henviste virksomheder, at de har benyttet den eksterne rådgivning eller vejledning efter henvisning fra erhvervshuset.

Metode

Virksomhederne tæller med, hvis de angiver, at de har modtaget henvisning til ekstern rådgivning eller vejledning af erhvervshuset. Virksomhederne tælles med i andelen, hvis de har benyttet eller forventer at benytte henvisningen inden for et halvt år. Virksomheder, der ikke ved, om de har benyttet henvisningen, udgår af beregningen.

Afrapportering

Erhvervsstyrelsen afrapporterer til KL og erhvervshusene en gang årligt. Erhvervshus Sydjylland afrapporterer årligt til KKR Syddanmark.

Mål 5 – Grøn omstilling og cirkulær økonomi

Grøn omstilling og cirkulær økonomi kan både styrke virksomhedernes konkurrenceevne og bidrage til de danske målsætninger på klimaområdet.

Erhvervshusene skal understøtte og konkretisere grøn omstilling og cirkulær økonomi for virksomhederne herunder forretningsmuligheder i forbindelse hermed. På den baggrund fastsættes følgende målepunkter:

Mål

I 2023 vurderer 70 % af de virksomheder der har modtaget vejledning inden for bæredygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi, at vejledningen “I høj grad” forventes at have en positiv effekt for virksomheden.

Der måles ikke kendskabsgrad inden for ydelserne bæredygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi i 2023, men der er et fortsat arbejde mod og fokus på denne kendskabsgrad i 2023.

For Erhvervshus Sydjylland skal virksomhedernes kendskab til erhvervshuset i efteråret 2023 være 78 pct.

Metode

Målet vedr. udvikling af det fælles dialogværktøj opgøres af KL og Erhvervsstyrelsen efter dialog med erhvervshusene.

Målet vedr. kendskab til erhvervshusets ydelser inden for bæredygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi, opgøres af Erhvervsstyrelsen.

Afrapportering

Erhvervshus Sydjylland afrapporterer vedr. udviklingen af fælles dialogværktøj til KKR på baggrund af dialogen mellem KL, Erhvervsstyrelsen og erhvervshusene om målopfyldelse.

Erhvervsstyrelsen afrapporterer til KL og erhvervshusene om kendskabet i 2023. Erhvervshus Sydjylland afrapporterer på den baggrund til KKR Syddanmark.

Mål 6 – Effekt i virksomhederne

Mål

I 2023 vurderer 70 pct. af de virksomheder, der har modtaget hjælp i erhvervshusene, at vejledningen ”I høj grad” forventes at have en positiv effekt for virksomheden.

For virksomheder i erhvervshusenes vækstsegment skal der to år efter endt vejledning kunne måles en mervækst på mindst 10 procentpoint i omsætning og mindst 5 procentpoint i beskæftigelse i forhold til en kontrolgruppe af sammenlignelige virksomheder.

Metode

Afrapportering

Erhvervsstyrelsen afrapporterer til KL og erhvervshusene en gang årligt. Erhvervshus Sydjylland afrapporterer årligt til KKR Syddanmark.

Mål 7 – Digitalisering og nye teknologier

Mål

I 2023 vurderer 70 pct. af de virksomheder, der har modtaget vejledning indenfor digitalisering og brug af nye teknologier, at vejledningen ”I høj grad” forventes at have en positiv effekt for virksomheden.

Metode

Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen ved, at de virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning i 2023, er tilmeldt brugerevaluering samt angiver, at de har modtaget vejledning indenfor digitalisering og automatisering, giver udtryk for, at erhvervshusets vejledning i høj grad forventes at have en positiv effekt for virksomheden.

Målet opgøres på baggrund af data i brugerevalueringssystemet, hvor spørgsmålet ”i hvor høj grad forventer du, at erhvervshusets vejledning vil have en positiv effekt for virksomheden” kan besvares med ”I høj grad”, ”I nogen grad”, ”I lav grad”, ”Slet ikke” eller ”Ved ikke”. Kun virksomheder, der har svaret, at de har modtaget vejledning indenfor digitalisering og automatisering, medtages i opgørelsen.

Afrapportering

Erhvervsstyrelsen afrapporterer til KL og erhvervshusene en gang årligt. Erhvervshus Sydjylland afrapporterer årligt til KKR Syddanmark.

Lokale mål aftalt mellem KKR Syddanmark og Erhvervshus Sydjylland

Mål 8: NPS-måling på alle relevante touchpoints

Mål

Der udsendes i dag brugerevaluering til udvalgte virksomheder som har haft sparingsmøder med Erhvervshus Sydjylland. Denne evaluering udvides således at tilfredsheden måles på alle touchpoints virksomhederne har med Erhvervshus Sydjylland. Denne NPS-måling omfatter dermed alle afdelinger i Erhvervshuset herunder også projektafdeling, marketing m.m.

Metode

Der sendes mails ud til alle virksomheder der har været i kontakt med Erhvervshus Sydjylland, hvor disse får mulighed for ganske kort at svare på tilfredsheden med Erhvervshus Sydjylland. Der vil være et enkelt spørgsmål om tilfredsheden og herudover mulighed for at give en kommentar.

Dette vil ske i samarbejde med en ekstern udbyder af NPS-målinger.

Afrapportering

Erhvervshus Sydjylland afrapporterer årligt til KKR Syddanmark.

Mål 9: Antalsmål på samlede antal kontakter

Mål	I 2023 aftales mål for virksomhedskontakter med den enkelte kommune i Sydjylland. Der er en målsætning om at der i alt vil være 2000 virksomhedskontakter i Sydjylland. Disse fordeles på de enkelte kommuner efter kommunernes befolkningstal.
Metode	Hver enkelt kommune i Sydjylland har adgang til opdateret dashboard som bl.a. fortæller antal virksomheder Erhvervshuset har været i dialog med år til dato inden for hver enkelt kommune. Disse dashboards udbygges i 2023 med måltal for den enkelte kommune ud fra det samlede mål på 2000 virksomheder.
Afrapportering	Erhvervshus Sydjylland afrapporterer årligt til KKR Syddanmark.

Ikrafttrædelse

Resultatkontrakten træder i kraft d. 1. januar 2023.

For KKR Syddanmark For Erhvervshus Sydjylland

den / 2022 den / 2022

Xxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxx Xxxx

Formand for KKR Syddanmark Formand for Erhvervshus Sydjylland

3.5 Kollektiv trafik i Syddanmark ‌‌

Udvikling i Sydtrafiks indtægter 2019-2023, tkr.

290.000

270.000

250.000

230.000

210.000

190.000

170.000

150.000

2019

2020

2021

Forventet 2022 Forventet 2023

indtægter

indtægter incl Covid-19 komp

Udvikling i Sydtrafiks udgifter 2019-2023, tkr.

1.150.000

1.100.000

1.050.000

1.000.000

950.000

900.000

850.000

2019

2020

2021

Forventet 2022 Forventet 2023

3.5 Kollektiv trafik i Syddanmark ‌

Sydtrafik - udvikling i antal passagerer pr. bestiller i Sydtrafik

Bestillere	2019	2020***	2021	2022* Hovedtotal
Billund	119.770	64.464	49.920	51.899	286.053
Esbjerg	2.481.989	1.649.225	1.473.486	1.429.566	7.034.266
Fredericia	758.523	463.599	443.340	429.998	2.095.460
Haderslev	748.588	486.918	424.151	405.203	2.064.860
Kolding	1.783.583	1.206.491	1.114.173	1.046.530	5.150.777
Region Syddanmark	3.368.544	2.286.714	2.120.816	2.221.937	9.998.011
Sønderborg	1.350.785	913.599	823.350	799.871	3.887.605
Tønder	332.124	245.647	215.822	222.281	1.015.874
Ukendt**	798.713	390.091	346.426	436.722	1.971.952
Varde	151.428	92.797	69.750	73.234	387.209
Vejen	183.945	119.297	93.210	99.984	496.436
Vejle	2.206.524	1.423.232	1.362.406	1.279.861	6.272.023
Vestbanen	140.997	109.799	80.003		330.799
Aabenraa	918.994	609.865	518.568	521.036	2.568.463
Hovedtotal	15.344.507	10.061.738	9.135.421	9.018.122	43.559.788

* 2022 indeholder kun data til og med september

** gruppen af "ukendt" indeholder passagerer, som ikke kan tildeles til en bestiller, og hvor det ikke giver mening at fordele dem via en fordelingsnøgle. Det kan eks. være zonebilletter eller rejsende på mobile pendlerkort, hvor der ikke modtages data om ruteId og lignende.

*** obs - fra 2020 blev der lavet om på en fordelingsnøgle, som fordeler nogle af passagerer til bestillerne. Udover nedgang i passagerer pga. corona vil lidt af ændring altså derfor skyldes ændring i fordelingsnøgle. Corona er dog stadig langt den mest betydende faktor.

3.5 Kollektiv trafik i Syddanmark ‌

FynBus

Udvikling i passagertal 2019-2022 fordelt på kommuner

I nedenstående tabel ses passagertal for 2019 til forventet 2022.

Fra 2020 er tallene påvirket af corona og de dertilhørende restriktioner.

3.5 Kollektiv trafik i Syddanmark ‌

Økonomioversigt FynBus

Forventet regnskab efter 2. kvartal viser et forventet merbrug på ca. 90 mio. kr. Når der er indregnet corona kompensation.

Væsentlige årsager hertil er

– Manglende passagerindtægter, mindreindtægt på ca. 20 mio. kr. efter corona-kompensation

– Øget entreprenørudgifter, pga. udskydelse af nyt Bynet i Odense fra januar 2022 til august 2022, merudgift på ca. 24 mio. kr.

– Meromkostning til entreprenørudgifter, pga. stigning i omkostningsindekset, merudgift på ca. 42 mio. kr.

Hen over sommeren er der sket en positiv fremgang af passagerindekset især på de regionale ruter. På den baggrund fastlægges budget 2023 for passagerne med følgende forudsætter:

– Regionale ruter 90 % af passagerne i forhold til 2019

– Odense bybusser 85 % af passagerne i forhold til 2019

– Øvrige ruter (lokalruter samt bybusser i Svendborg, Middelfart og Nyborg Kommune) 90 % af passagerne i forhold til 2019.

Der er dertil lavet en plan for genopretning af den regionale ruteøkonomi. Der er en betydelig usikkerhed om økonomien de kommende år på grund af udviklingen i omkostningerne, herunder udgiften til diesel og passagerindtægterne. Derfor gennemføres i 2023 en økonomisk genopretning på 9 mio. kr. med en indgået aftale mellem Region Syddanmark og 5 kommuner (Odense, Assens, Faaborg-Midtfyn, Nyborg og Kerteminde Kommune). Aftalen betyder at buskørsel reduceres med netto 6 mio. kr., og at kommunerne finansierer kørsel for netto 3 mio. kr. i weekenderne.

Frem til juni 2023 arbejder XxxXxx på en masterplan, som vil indeholde perspektiver for den samlede kollektive trafik, således at den nødvendige økonomiske genopretning sikres.

3.5 Kollektiv trafik i Syddanmark ‌

Benchmarking Administrationsomkostninger Trafikselskaber

2020

Indbyggere **	721	494	2.654	1.32

Kategori	Sydtrafik	Fynbus	Movia
Administrationsomk. inkl. løn**	25.900	34.100	1
Administrationsomk. inkl. løn pr. indbygger (kr.)	35,9	69,0
Administrationsomk. inkl. løn pr. køreplantime (kr.	31,1

Passagerfinansieringsgrad

Køreplantimer pr. indbygger Køreplankm pr. indbygger Påstigere pr. indbygger Rejser pr. indbygger Personkm. pr. indbygger

Samlet tilskud
**

3.5 Kollektiv trafik i Syddanmark ‌

Borgmestrene i Syddanmark Regional Udvikling

Uddannelse og Mobilitet Kontakt: Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx xxx@xxxx.xx

Direkte tlf. 0000 0000

30. september 2022 Side 1/2

Kære syddanske borgmestre

Som vi alle har oplevet på det seneste, er den kollektive bustrafik voldsomt udfordret. Det kalder på nytænkning og åbenhed for at gå nye veje.

Passagererne – og dermed indtægterne – er endnu ikke kommet tilbage efter Covid-19. Om og hvor- når passagerne kommer tilbage i fuldt omfang er uvist. Samtidig er brændstofudgifterne på himmelflugt, og statens pris- og lønfremskrivning af bloktilskud giver kun en delvis kompensation nu og her. Endelig er den kollektive trafik ramt af en langsigtet strukturel udfordring i form af, at passage- rerne generelt svigter. Det skyldes flere faktorer, bl.a. mindre ungdomsårgange, som er den største kundegruppe, mere hjemmearbejde og større bilejerskab.

Alt i alt står den kollektive trafik overfor store udfordringer de kommende år. Den bebudede ekstra kompensation fra regeringen på 125 mio. kr. til deling mellem alle landets trafikselskaber afbøder nogle af de mest akutte problemer i 2022, men ændrer ikke på, at det nu står klart, at vi selv med en fast økonomisk ramme kan kigge ind i en fremtid med successive nedskæringer i den kollektive trafik.

I Syddanmark, som den eneste region, er den kollektive trafik organiseret i to regionale trafikselska- ber, der ejes i fælles mellem Region Syddanmark og henholdsvis de fynske og de syd- og sønderjyske kommuner. I Region Syddanmark har det i flere år været regionsrådets principielle hold- ning, at de to selskaber skal sammenlægges, med henblik på at høste de fordele, det kan medføre. Herunder at kunne varetage de syddanske interesser med én vægtig stemme i nationale sammen- hænge, ligesom en større organisation formentlig også bedre vil kunne understøtte en stærkere innovationskraft og fornyelse af den kollektive trafik.

I regionens netop indgåede budgetaftale for 2023 har aftalepartierne konstateret, at der i en lang år- række har været et politisk ønske i Region Syddanmark om, at de to trafikselskaber i regionen fusioneres til ét trafikselskab. Set i lyset af den aktuelle, udfordrede situation, er det aftalepartiernes ønske, at dialogen med kommunerne om en fusion af de to trafikselskaber prioriteres på ny.

På den baggrund rækker vi nu ud til jer, med henblik på i god tid inden udgangen af denne valgperi- ode at undersøge mulighederne for en fusion mellem de to selskaber.

Side 2/2

Vi tror på, at der er et potentiale ved at gennemføre en fusion, men vi ved også godt, at det kan være forbundet med en række udfordringer, herunder organisatoriske og økonomiske. Det er dog vores op- fattelse, at de nuværende udfordringer for den kollektive trafik i Syddanmark er så betydelige, at vi skal sætte os ud over de kortsigtede udfordringer og være åbne for at gå nye veje.

På den baggrund vil vi foreslå, at vi beder KKR-sekretariatet og regionens administration om at ind- kalde til et snarligt møde på politisk niveau, hvor vi – som ejere af de to trafikselskaber – tager en fælles drøftelse af trafikselskabernes udfordringer og regionens ønske om at undersøge mulighederne for en fusion af de to selskaber.

Venlig hilsen

Xxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxx

regionsrådsformand formand for udvalget for regional udvikling

3.5 Kollektiv trafik i Syddanmark ‌

Strategi og Politik

Kære Xxxxxxxxx Xxxx og Xxxxxxx Xxxxxxx

Tak for jeres henvendelse til de syddanske borgmestre, vedrørende den kollektive trafik

10. oktober 2022

Sagsnummer S2022-36828

Dokument nr. D2022-140567

og ønske om, at undersøge mulighederne for en fusion af de to regionale trafikselskaber. Cpr.-/CVR-nr/Xxx.xx.

De fynske borgmestre har drøftet henvendelsen i tilknytning til borgmestermødet i

Borgmester Forum Fyn den 4. oktober 2022.

På Fyn deler vi den store udfordring med et vigende passagerantal, der ikke er kommet tilbage efter Covid-19, og dermed de manglende indtægter, der sætter økonomien under pres. Ligesom de stigende brændstofpriser ikke afbøder denne udfordring, men tværtimod skubber endnu kraftigere til en i forvejen massiv udfordring.

Den ekstra kompensation fra regeringen på de 125 mio. kr. og efterfølgende udmelding

Nordfyns Kommune

Xxxxxxxxx 00

5400 Bogense

Tlf. 0000 0000

Kontaktadresse

Åbningstid

Tirsdag kl. 09.00 - 15.00

fra Transportministeriet, der meddelte at regeringen har besluttet at yde et ekstraordinært Mandag kl. 09.00 - 15.00

energiforsyningstilskud på 140 mio. kr. i 2022 til de regionale trafikselskaber, er med til at Onsdag kl. 09.00 - 15.00

afbøde alt for kraftige forringelser, og dermed medvirkende til at forbedre den regionale busøkonomi i 2022.

Det er naturligvis uholdbart med de høje brændstofpriser sammenholdt med lave passagertal, og derfor vil de fynske kommuner arbejde med en strategi og et hovedfokus på, at få passagererne tilbage til den kollektive trafik.

De fynske borgmestres vurdering er derfor denne, at den væsentligste udfordring og ambition er at få flere til at tage bussen. Det er dét vi vurderer, som vores absolutte prioritering. Derfor er vi på Fyn særligt optaget af, at få prioriteret arbejdet med den langsigtede masterplan for den kollektive trafik på Fyn og Langeland.

Det betyder, at de fynske kommuner for nuværende, ikke ser et behov for at undersøge mulighederne for en fusion af de to selskaber. Der er allerede et udvidet samarbejde med Sydtrafik inden for bl.a. markedsføring, juridiske opgaver samt HR – ligesom samarbejde om udvikling af kundevendte IT-systemer og udbud heraf samt Flextrafik kan nævnes.

Hvis der er yderligere samarbejdsmuligheder mellem de to selskaber, ud over det der allerede er iværksat, kan det naturligvis ske.

Som følge heraf kan det afsluttende oplyses, at den rekrutteringsproces, der allerede er iværksat for ansættelse af en ny direktør i FynBus, fortsætter uændret.

På vegne af de fynske borgmestre

Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx

Torsdag kl. 09.00 - 17.00

Fredag kl. 09.00 - 13.00

Hvis du ønsker at sende sikker post, skal du sende fra ”Xxxxxx.xx” eller ”Xxxx.xx”.

xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx

Kommunens databeskyttelsesrådgiver: Tlf.: 00000000

E-mail: xxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx

Side 1 af 1

3.7 Partnerskabsaftale mellem UC SYD, UCL og KKR ‌‌

Dato: 7. oktober 2022

Partnerskabsaftale - UC Syd, UCL og KKR Syddanmark

Baggrund

Kommunernes mangel på arbejdskraft gør det nødvendigt at øge fokus på uddannelse, rekruttering og fastholdelse. Professionshøjskolerne oplever samtidig en faldende søgning til velfærdsuddannelserne samt et frafald på uddannelserne.

Den demografiske udvikling og de store rekrutteringsudfordringer på velfærdsområderne kræver, at kommunerne og professionshøjskolerne samarbejder om at finde fælles løsninger, så vi også i fremtiden kan uddanne og ansætte dygtige velfærdsmedarbejdere til at løfte de bærende velfærdsopgaver.

Med partnerskabsaftalen fastsættes et forum for løbende strategisk dialog mellem de to professionshøjskoler i Syddanmark og KKR Syddanmark, borgmestre og kommunaldirektører. Dialogen skal skabe rammer for et strategisk samarbejde om specifikke fælles mål på uddannelsesområdet, og samtidig bidrage til bedre deling af viden og erfaringen mellem kommunerne og professionshøjskolerne.

Partnerskabsaftalen modarbejder ikke eksisterende eller fremtidige bilaterale aftaler mellem kommuner og professionshøjskoler, men skal ses som et supplement for at styrke de fælles indsatsområder og bidrage til bæredygtig vækst og udvikling i regionen.

Formål

Vi er som professionshøjskoler og kommuner i fællesskab optaget af at sikre fortsat rekruttering og fastholdelse, så vi fremadrettet har dygtige medarbejdere til velfærdsområderne i Syddanmark.

Indgåelsen af den strategiske partnerskabsaftale mellem KKR Syddanmark, UCL og UC SYD sker med afsæt i et gensidigt ønske om at styrke indsatserne omkring rekruttering, fastholdelse og overgang til job i Syddanmark.

Partnerskabsaftalen sætter rammen for et styrket samarbejde, med det formål at udvikle og igangsætte konkrete indsatser eller projekter, der kan bidrage til at nå vores målsætning.

Sags ID: SAG-2022-03146 Dok. ID: 3260938

Mål

Parterne er enige om følgende tre primære mål:

• Øge søgning og rekruttering til uddannelserne og kommunernes jobområder

• Styrke fastholdelse af studerende i uddannelserne og i professionerne

• Sikre god overgang til job og karriere.

Parterne er tillige enige om at højne fokus på at:

• sikre veluddannet og kvalificeret arbejdskraft i fællesskab - særligt på de uddannelsesudbud, hvor kommunerne er meduddanner

• styrke kvalitetsudviklingen af uddannelsesforløb gennem samarbejde om relevante udbud, samt attraktive studiejob og praktikpladser.

• sikre efter- og videreuddannelsesaktiviteter, der matcher den aktuelle kompetencebehov i kommunernes jobområder

• understøtte gensidig vidensomsætning mellem professionshøjskolerne og kommunerne

• samarbejde om indsatser omkring den grønne omstilling, og indtænke bæredygtighed og innovative klimaløsninger i uddannelserne og studiemiljøet.

Økonomi / finansiering

Der er ingen økonomisk ramme tilknyttet denne aftale.

Parterne afholder hver især omkostninger forbundet med møder, koordinering og administration af partnerskabet. Konkrete aftaler/projekter, som indebærer et økonomisk mellemværende, udmøntes i kontrakter.

Organisering og mødefrekvens

Hvert år holdes et møde på borgmester/formandsniveau og et møde på direktørniveau. Møderne afholdes på skift mellem KKR Syddanmark, UCL og UC SYD der også ligeledes varetager fælles sekretariatetsbetjening.

Parterne kan løbende aftale at invitere relevante deltagere til partnerskabsmøderne.

For hvert samarbejdsområde aftales separat organisering passende til opgavens indhold og omfang.

Opgaverne forankres om muligt i et eksisterende samarbejdsforum, for så vidt dette er et passende sted for opgavens løsning.

Der nedsættes en styregruppe, der har ansvar for at bidrage til at sikre retning og fremdrift i overensstemmelse med partnerskabsaftalen.

Styregruppen består af rektorerne fra UC SYD og UCL samt to kommunaldirektører valgt blandt kredsen af de 22 kommunaldirektører.

Styregruppen sekretariatsbetjenes – ligesom borgmester- og direktørmøderne - af medarbejdere fra UCL, UC SYD og KKR i fællesskab.

Aftalens varighed, opsigelse og mulighed for genforhandling Aftalen er indgået for en 3-årig periode fra 1. januar 2023 til og med december 2025.

Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders skriftligt varsel. Ved genforhandling følges rammerne for opsigelse af aftalen, dog kan der foretages ændringer i aftalen, såfremt alle parter er indforstået hermed.

Bilaterale projekter med særskilt kontrakt fortsætter, selv om nærværende aftale skulle blive opsagt.

For KKR Syddanmark

For UCL

For UC SYD

Formand for KKR Syddanmark

Xxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx

Formand for UCL

Xxxx Xxxx Xxxxxx

Formand for UC SYD

Xxxxx Xxxx Xxxxx

Kommunaldirektør, Esbjerg

Xxxxx Xxxxxxxxxxx

Rektor for UCL

Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx

Rektor for UC SYD

Xxxxxxxxx xxx Xxxxxxxxx

3.7 Partnerskabsaftale mellem UC SYD, UCL og KKR ‌

I notatet præsenteres nøgletal for uddannelserne:

• Folkeskolelærer

• Pædagog

• Socialrådgiver

• Sygeplejerske

I hoveddelen af nøgletallene er de fire uddannelser lagt sammen, for at opnå en datamængde der muliggør en status for hver enkelt kommune i Syddanmark.

Opbygningen i notatet følger den studerendes rejse gennem uddannelsessystemet, samt deres første tid på arbejdsmarkedet. De fire områder der sættes fokus på i notatet her er:

• Antal ansøgninger

• Frafald / Tilgang

• Ledighed

• Fastholdelse i kommunerne

Under hver tabel er der en forklarende tekst, som et understøttende værktøj til at fortolke tallene.

Ansøgninger

Tabel 1: Xxxxx af 1. prioritetsansøgninger til de fire store velfærdsuddannelser ved UCL/UC SYD fra kommunerne i Syddanmark.

Herover ses antallet af 1. prioritetsansøgninger til de fire store velfærdsuddannelser ved UCL og UC SYD, som kommer fra kommunerne i Syddanmark. Tallene medtæller derfor ikke 1. prioritetsansøgninger til udbud uden for Syddanmark. Yderst til højre kan ses en tendenslinje, som giver et overblik over hvordan 1. prioritetsansøgningerne har bevæget sig over tid.

Tabel 2: Xxxxx af 1. prioritetsansøgninger til alle videregående uddannelsesinstitutioner fra kommunerne i Syddanmark.

Tabellen her viser antallet af 1. prioritetsansøgninger til alle videregående uddannelsesinstitutioner i Syddanmark – dvs. alle udbud som kan søges gennem KOT.1 Ansøgninger til fx erhvervsuddannelserne og kandidater er derfor ikke medtalt. Derudover kan det aflæses hvor mange af 1. prioritetsansøgningerne som der havner hos en af de fire store velfærdsuddannelser ved UCL og UC SYD. Fra 2009 til 2022 er 1. prioritetsansøgninger faldet fra en andel på 34% til 28% - altså et fald på -6%.

1 KOT = Den Koordinerede Tilmelding

Tabel 3: Andel af 1. prioritetsansøgninger fra kommunerne til de fire store velfærdsuddannelser på UCL/UC SYD

Tabellen herover viser hvor stor en andel af 1. prioritetsansøgerne fra kommunerne i Syddanmark til en af de fire store velfærdsuddannelser forbliver i regionen. Tendensen er, at jo tættere at kommunen ligger på en regionsgrænse, desto mindre andel vælger at sende deres 1. prioritetsansøgning til en af de fire store velfærdsuddannelser i Syddanmark fordi der vælges tilsvarende uddannelsesmulighed i naboregionen.

De blanke felter (i data for Ærø og Fanø) skyldes, at datamængden er så lille (under 5 personer), at personanonymitet ikke kan sikres.

Frafald

Tabel 4: Frafald på kommuneniveau for de fire store velfærdsuddannelser på UCL/UC SYD

Tabellen herover viser frafaldet indenfor 1. studieår fordelt på de enkelte kommuner. Enkelte kommunerne er ”blanke”, da der er færre end fem studerende, som er faldet fra indenfor 1. studieår. Vær opmærksom på - ved læsning og fortolkning af data i denne tabel - at der kan være tale om meget små populationer inden for den enkelte kommune. Derfor er der mulighed for, i tabellen herunder, at se hvor stor tilgangen har været til de fire store velfærdsuddannelser fra hver enkelt kommune. Fx udgjorde studerende fra Assens 53 personer i 2020 – ud af dem stoppede 11,3 % indenfor 1. studieår, svarende til seks studerende.

Tabel 5: Xxxxx der tilgår en af de fire store velfærdsuddannelser på UCL/UC SYD på kommuneniveau.

Ledighed

Tabel 6: 4.-7. kvt. ledighed for de fire store velfærdsuddannelser fra UCL/UC SYD og som har bopæl i en kommune i Syddanmark ved fuldførelsestidspunkt.

Xxxxxxx ses andelen af nyuddannede som er ”langtidsledige” fra de fire store velfærdsuddannelser ved UCL og UC SYD og som samtidig har bopæl i en af kommunerne i Syddanmark. Årene her refererer til studie-fuldførelsesåret. Der sker en stigning i langtidsledige blandt socialrådgiver, samt en begyndende stigning blandt folkeskolelærerne. Tabellen herunder viser de fire store velfærdsuddannelser sammenlagt på kommuneniveau.

Tabel 7: 4.-7. kvt. ledighed for de fire store velfærdsuddannelser fra kommunerne i Syddanmark fra UCL/UC SYD og som har bopæl i en kommune i Syddanmark ved fuldførelsestidspunkt

Xxxxxxx ses andelen af nyuddannede som bor i Syddanmark og er ”langtidsledige” efter endt studie på de fire store velfærdsuddannelser. Tabellen viser uddannelserne lagt sammen på kommuneniveau. Årstallene refererer til studie-fuldførelsesåret.

Fastholdelse (Bopæl)

Tabel 8: Andel der bor i en kommune i Syddanmark 7. kvt. efter fuldførelse fra de fire store velfærdsuddannelser fra UCL/UC SYD.

Langt de fleste som fuldfører en af de fire store velfærdsuddannelser hos UCL og UC SYD og som har som har bopæl i en af kommunerne i Syddanmark forbliver også boende i Syddanmark efterfølgende. 9/10 er stadig at finde i nærområdet 7. kvartaler efter fuldførelse af uddannelsen.

Tabel 9: * Andel der finder deres første arbejde i Syddanmark 7. kvt. efter fuldførelse for de fire store velfærdsuddannelser fra UCL/UC SYD.

Tabellen viser her om der er jobmuligheder, for dem i nærområdet når de færdig med uddannelsen. Langt de fleste finder deres første job i Syddanmark.

Document Metadata

Table of Contents

Indholdsfortegnelse - Bilag

Document Metadata