Vejledning vedrørende de landsdækkende overenskomster 2017-2020
Vejledning vedrørende de landsdækkende overenskomster 2017-2020
2. udgave
Indholdsfortegnelse:
Generelle ændringer i de landsdækkende overenskomster 4
Ny seniorordning fra den 1. januar 2018 4
Udviklingsfonden (tidligere FIU) 8
Overenskomst mellem BL og ESL - ejendomsfunktionærer 9
Særlige ferietimer - § 6, stk. 2: 9
Introduktionsstillinger - § 13: 9
Ansættelsesophør ved alder - § 17, stk. 4 (bortfalder) 10
Kompetence- og Elevfond - § 23, stk. 5, og stk. 6: 10
Sikkerhed for sundhed - § 25, stk. 4: 10
Tillidsrepræsentanter – Protokollat (Bilag 5): 11
Fritidsjob for unge mellem 13-17 år – Protokollat (Bilag 13) 11
Overenskomst mellem BL og HK Privat – administrative medarbejdere 12
Overenskomst mellem BL og 3F – gartnere 14
Overenskomst mellem BL og Faglig Puls – inspektører 15
Overenskomst mellem BL og AC – akademikere 16
Dækningsområde - § 1, stk. 1: 16
Bilag - Oversigt over reguleringer/bidrag i overenskomstperioden 2017-20: 17
Indledning:
Denne vejledning giver en oversigt over de ændringer/nye tiltag i de landsdækkende overenskomster på baggrund af overenskomstfornyelsen i 2017.
Den første del af vejledningen beskriver de overenskomster, der er gældende for alle medar- bejdergrupper, mens den anden del vil berøre emner i den respektive overenskomst.
I december 2016 fremlagde BL en række overenskomstkrav. Disse krav afspejlede den politisk bundne opgave, som BL havde ved forhandlingerne i 2017, nemlig Finansministeriets effektivitetskrav om, at den almene sektor skal spare 1,5 xxx.xx. frem mod 2020.
Udgangspunktet for BL’s forhandlinger var derfor, at der skulle kunne forsvares en lønudvikling i den almene sektor som på det øvrige normallønsområde på det private arbejdsmarked forudsat, at der kunne opnås afgørende aftaler omkring fleksibilitet, som på troværdig vis kunne sikre, at den almene sektor lever op til de forudsatte effektivitetskrav, og det lykkedes med en samlet lønramme på 6,25 %.
For BL var det vigtigt at få ændret den nuværende seniorordning, som er blevet indhentet af den generelt stigende levealder og politiske beslutninger om at tilbagetrækning fra arbejds- markedet skal ske senere. Dette lykkedes med udgangspunkt i den model, som forhandlings- parterne på det private arbejdsmarked var blevet enige om.
BL´s landsdækkende overenskomster er normallønsoverenskomster. Det betyder, at hele lønrammen, og hvad der ellers aftales i de respektive overenskomster, er centralt fastsat og kan ikke udbygges lokalt, hvilket har den konsekvens, at kollektive løntillæg m.m. ikke kan forhandles i lokalaftaler. Derfor er det hensigten, at kollektive løntillæg m.m. i de nuværende lokalaftaler fremadrettet erstattes af individuelle tillæg, og nuværende tillæg m.m. bliver således kapitaliseret til individuelle lønforbedringer for nuværende, men ikke kommende ansatte.
BL lagde under overenskomstforhandlingerne op til en styrket kompetenceudvikling og en øget grad af fleksibilitet omkring arbejdstid og lønindplacering. Endelig skulle trygheden styrkes for den enkelte medarbejder i den situation, hvor det er nødvendigt at afskedige.
Da BL forhandler de landsdækkende overenskomster samtidig med det store private arbejdsmarked er det uundgåeligt, at enkelte krav fra lønmodtagersiden i disse forhandlinger følger med over i BL´s forhandlinger. Det gælder bl.a. ændringer omkring omsorgsdage, afspadsering og sygedage. Hertil kommer udbygningen af de valgfrie ordninger.
Samlet set kan det konstateres, at den samlede lønramme for overenskomsten er på 6,25 %, fleksibiliteten er forøget, seniorordningen moderniseret og lokalaftalerne kan omsættes til individuelle tillæg.
Generelle ændringer i de landsdækkende overenskomster
Under ovennævnte punkt vil ændringer, som er aftalt i samtlige overenskomster, blive gen-
nemgået.
Ny seniorordning fra den 1. januar 2018
Status:
I takt med den stigende levealder og de ændringer, som folketinget har implementeret de sidste mange år, var det et af BL´s hovedkrav under vinterens og forårets overenskomstfor- handlinger, at den nuværende seniorordning skulle ændres og fremtidssikres.
Den ny ordning træder i kraft fra den 1. januar 2018 og består af en række nye tiltag og en overgangsordning for nuværende medarbejdere.
Hovedelementet i den nye seniorordning er, at man som medarbejder fremover ikke kan opnå seniorfridage før tidligst 5 år før medarbejderens individuelle folkepensionsalder gælden fra 1. januar 2018. 5-årsreglen er opfyldt det år, hvor medarbejderen opfylder reglen.
Det vil med andre ord sige den af folketinget lovbestemte alder, hvorefter man som stats- borger i Danmark kan modtage folkepension. De relevante år er taget med i forhold til den nye seniorordning, og fødselsår og folkepensionsalder fremgår af nedenstående tabel:
Årgang | 1. halvår 1955 | 2. halvår 1955 - 31. december 1962 | 1963 - 1966 | 1967 eller senere |
Folkepensionsalder | 66½ | 67 | 68 | 68 + regulering 1) |
1) Pensionsaldrene vurderes hvert femte år, og næste gang er i 2020
Det vil som eksempel betyde, at en medarbejder, der er født i 1965 først er berettiget til se- niorfridage, når vedkommende fylder 63 år.
Hvor mange seniorfridage kan medarbejderen opnå?
En medarbejder, der opfylder ovennævnte 5-års-regel, har ret til 6 seniorfridage pr. år. Men der er mulighed for den enkelte medarbejder at opnå yderligere 26 seniorfridage, jf. nedenfor, og dermed i alt kunne holde 32 seniorfridage pr. år.
Tilkøbe ekstra seniorfridage
Den ny ordning rummer mulighed for at tilkøbe sig til ekstra 26 seniorfridage pr. år. Dette kan eksempelvis ske ved at konvertere det overenskomstaftalte pensionsbidrag om til seniorfridage (hver seniordag har en værdi på 0,5 %); imidlertid kan hele pensionsbidraget ikke bruges til frikøb til seniorfridage, da pensionsbidraget skal være af en vis størrelse for, at forsikringsele- menterne i pensionsordningen er dækkende.
Aftale omkring akkumulerede feriefridage til seniorfridage
Ligeledes kan medarbejderen aftale med boligorganisationen, at 5 år før, den ansatte er berettiget til seniorfridage, kan værdien af ikke-afholdte feriefridage akkumuleres og bruges som seniorfridage. Denne mulighed er dog ikke indeholdt i overenskomsten for eksempelvis ejendomsfunktionærerne.
Reduktion af arbejdstiden
I stedet for at benytte de ovennævnte tiltag for at opnå seniorfridage kan arbejdstager og arbejdsgiver aftale en reduktion i den ugentlige arbejdstid.
For at mindske løntabet ved en reduktion i arbejdstiden kan medarbejderen vælge at konvertere værdien af en del af pensionsbidraget til et tillæg i lønnen.
Endvidere skal boligorganisationen være opmærksom på, at medarbejdere, der er omfattet af den nye seniorordning, kan tilkøbe sig yderligere seniorfridage gennem de valgfrie lønelemen- ter, jf. det følgende afsnit. Men det samlede antal dage er stadig maks. 32 dage pr. år.
Overgangsordning fra den nuværende seniorordning
Det er aftalt, at de medarbejdere, som er fyldt 58 og 59 år, og som dermed i den nuværende seniorordning har krav på 2 seniorfridage, fortsat kan beholde disse 2 dage, indtil den enkelte medarbejder opfylder 5-års-reglen.
De medarbejdere, der er fyldt 60 og 61 år, beholder deres 4 seniorfridage fra den gamle ord- ning indtil de opfylder 5-års-reglen, hvorefter denne gruppe opnår 6 seniorfridage. 5-årsreglen er opfyldt det år, hvor medarbejderen opfylder reglen.
For medarbejdere, der allerede er fyldt 62 år, sker der ingen ændringer hverken i forhold til overgangsbestemmelserne eller 5-års-reglen, og de fastholder deres opnåede 6 seniorfridage.
Se i øvrigt vejledning omkring seniordage i de respektive overenskomster.
Valgfrie lønelementer
Tidligere var det alene overenskomsterne for HK, Faglig Puls og 3F, der indeholdt en valgfri
ordning.
Men efter overenskomstforhandlingerne 2017 har alle landsdækkende overenskomster en valgfri ordning, hvor den enkelte medarbejder kan vælge mellem bestemte elementer i den indeværende overenskomstperiode 2017-20.
Imidlertid er de 5 valgfrie ordninger ikke helt ens, og derfor bliver ordningerne kort gennem- gået i det efterfølgende.
Det skal generelt bemærkes, at der er afsat 2 % i overenskomstperioden til den valgfrie ordning med 1 % fordelt pr. 1. marts/1. april i 2018 og 2019. Eksisterende valgfrie ordninger fortsætter uforandret i 2017.
Hvis medarbejderen vælger at få reguleret lønnen i perioden, repræsenterer denne en lavere værdi (samlet 1,65 %) end de aftalte 2 %, og dette skyldes, at der i lønreguleringen fratræk- kes pensionsbidrag, ferietillæg m.m., da disse dele i forvejen ligger i lønfastsættelsen, når denne bliver reguleret.
Elever er tillige omfattet af de valgfrie ordninger.
Der henvises i øvrigt til de respektive afsnit om den valgfrie ordning i overenskomsterne.
Overenskomsten mellem BL og HK Privat:
En administrativ medarbejder kan vælge imellem følgende valgfrie elementer:
• Øget bidrag til pensionsordningen
• Ferietillæg
• Løn
• Medarbejdere, som er omfattet af seniorordningen, kan konvertere løn til seniorfridage (1 seniordag = 0,5 %)
• Medarbejdere, der ikke har mulighed for at afholde omsorgsdage eller senior- dage, har mulighed for at købe 2 fridage (= 1 %)
Overenskomsten mellem BL og ESL:
En ejendomsfunktionær kan vælge imellem følgende valgfrie elementer:
• Øget bidrag til pensionsordningen
• Løn
• Medarbejdere, som er omfattet af seniorordningen, kan konvertere løn til seniorfridage (1 seniordag = 0,5 %)
• Medarbejdere, der ikke har mulighed for at afholde omsorgsdage eller senior- dage, har mulighed for at købe 2 fridage (= 1 %)
Overenskomsten mellem BL og 3F:
En gartner kan vælge imellem følgende valgfrie elementer:
• Øget bidrag til pensionsordningen
• Ferietillæg
• Løn
• Medarbejdere, som er omfattet af seniorordningen, kan konvertere løn til seniorfridage (1 seniordag = 0,5 %)
Overenskomsten mellem BL og AC:
En akademiker kan vælge imellem følgende valgfrie elementer:
• Øget bidrag til pensionsordningen
• Løn
• Medarbejdere, der ikke har mulighed for at afholde omsorgsdage eller senior- dage, har mulighed for at købe 2 fridage (= 1 %)
Overenskomsten mellem BL og Faglig Puls:
En inspektør kan vælge mellem følgende valgfrie elementer:
• Øget bidrag til pensionsordningen
• Ferietillæg
• Løn
Som det fremgår af ovennævnte er de valgfrie ordninger noget forskellige, hvilket boligorgani- sationerne skal være opmærksomme på i 2018.
Lokalaftaler
BL har udsendt en særlig vejledning omkring forhandling af lokalaftaler, hvor der tages
udgangspunkt i konkrete eksempler på kapitaliseringer af relevante elementer, og hvordan disse kan forhandles.
Uddannelsesfonde
Der sker en del ændringer og stigninger i diverse bidrag til forskellige fonde, herunder
kompetence- og uddannelsesfondene. Der henvises derfor til oversigten i bilag 1 bagerst i denne vejledning.
Med hensyn til information og ansøgninger til kompetencefondene og BL-ESL´s elevfond vedrørende tilskud til elevaftaler henvises til BL´s hjemmeside xxx.xx.xx under punktet ”Kompetence- og elevfonde”.
Børneomsorgsdage
Alle overenskomster – på nær BL/Faglig Puls – har fået ændret barnets alder fra 7. år til det
kalenderår, hvor barnet fylder 14 år, hvor man kan opnå børneomsorgsdage. Det vil sige, at der kan holdes op til 30 dage i perioden. Antallet af dage er stadig 2 dage pr. barn pr. kalen- derår.
Se i øvrigt vejledning om omsorgsdage i de respektive overenskomster. Bestemmelsen træder i kraft 1. september 2017
Sygdom og afspadsering
Hvis en medarbejder bliver syg inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspadse-
ringen skulle finde sted, har man ikke pligt til at afspadsere. Er der planlagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshindringen også for sygdom på efterfølgende afspadseringsdage.
Der er en forudsætning, at medarbejderen anmelder sygdommen i overensstemmelse med boligorganisationens regler.
Bestemmelsen træder i kraft 1. september 2017
Klubtilskud
Det er blevet præciseret i samtlige landsdækkende overenskomster, at klubtilskuddet skal
anvendes til relevante faglige aktiviteter.
En gang årligt kan der på opfordring fra boligorganisationen udarbejdes en oversigt til ledelsen i boligorganisationen omkring anvendelsen af arbejdsgiverens tilskud (finder anvendelse ved HK, 3F og AC).
Tryghed ved opsigelse
Ved afskedigelse og ved bestemte forhold som eksempelvis stillingsbortfald, organisationsæn-
dringer m.v., jf. de respektive overenskomster, har afskedigede medarbejdere ret til 15.000 kr. (hos AC 30.000 kr.) til hjælp vedrørende outplacement, uddannelse og psykologhjælp. Det
er forudsat, at der bliver disponeret senest 3 måneder efter opsigelsesdagen og overført til en godkendt ordning.
Udviklingsfonden (tidligere FIU)
Boligorganisationerne har hidtil indbetalt ovennævnte fonds ørebeløb (42 øre pr. præsteret
arbejdstime) til Kooperationen, men fra 2017 administrerer BL denne fond. Fonden vedrører tillidsrepræsentantarbejde og understøtter disses efteruddannelse m.m.
Derfor er der i oktober 2017 sendt opkrævning ud til boligorganisationerne vedrørende indbe- taling for i år.
Vedrørende indbetaling i 2018 vil BL opkræve beløbet i januar 2018, og beløbet vil i øvrigt stige til 45 øre pr. præsteret arbejdstime.
Fonden gælder alene LO-forbund, og dette betyder, at akademikere (AC-OK) ikke er omfattet af ørebetalingen.
I det følgende vil nye bestemmelser/ændringer blive præsenteret i de respektive overenskom- ster.
Overenskomst mellem BL og ESL - ejendomsfunktionærer
Arbejdstid - § 4:
Arbejdstidsafsnittet i overenskomsten er blevet revideret, og træder i kraft 1. januar 2018.
Den daglige arbejdstid skal tilrettelægges mellem kl. 06 – 20 mandag-fredag. Det vil sige, at indenfor dette tidsrum har boligorganisationen mulighed for stadig at planlægge en fleksibel arbejdstid – alt efter behov.
Overarbejde:
De to første arbejdstimer pr. uge alene afregnes med 50 % - og ikke med 100 %. Arbejdstid og tillæg:
Følgende bestemmelser i § 4 udgår fra den 1. januar 2018:
De faste funktions- og kvalifikationstillæg (anciennitetstillæg) reduceres ikke ved en ugentlig arbejdstid på 25 timer og derover. Ved en arbejdstid på under 25 timer reduceres disse tillæg proportionalt sammen med de øvrige løndele.
Hvis der i arbejdstidsplanen fastsættes en daglig arbejdstid, der går udover kl. 17, tillægges den samlede gældende timeløn et genetillæg på 30 %.
Særlige ferietimer - § 6, stk. 2:
Såfremt de særlige ferietimer er afholdt inden de er optjent, modregnes disse ved fratræden i
lønnen.
Lønsystem - § 13:
Lønreguleringer i overenskomstperioden 2017-20:
År | 2017 | 2018 | 2019 |
Procent | 1,5 | 1,5 | 1,6 |
Hertil kommer valgfrie elementer fra 2018.
Ledende ejendomsfunktionærer: For ledende ejendomsfunktionærer uden højeste tjenestetid udgør grundlønnen pr. måned pr. 1. marts 2016 kr. 34.265,91.
Grundlønnen fastfryses i overenskomstperioden 2017-20, men gælder alene for ledende ejendomsfunktionærer ansat efter 1. september 2017. For allerede ansatte reguleres lønnen med de af parterne aftalte stigninger.
Ledende ejendomsfunktionærer der ansættes på startløn efter 1. september 2017 vil blive reguleret i perioden.
Introduktionsstillinger - § 13:
Parterne blev enige om at etablere såkaldte introduktionsstillinger. Det vil sige, at personer,
der arbejder i en boligorganisation efter reglerne for virksomhedspraktik, jf. bilag 3 i overens-
komsten, kan ansættes i en introduktionsstilling i en periode på op til 1 år efter praktikkens ophør til kr. 21.000.
Fortsætter ansættelsesforholdet ud over 1 år overgår vedkommende til grundløn 1 i overens- komsten.
Elever - § 16, stk. 2:
Voksenelever:
Hvis elevforholdet etableres inden det fyldte 25. år, fortsætter eleven på voksenelevløn fra den måned, hvor eleven fylder 25 år. Det vil sige, at hvis man er 25 eller derover fra den 1. marts 2017, så er man berettet til voksenlønnen
Eleverne får følgende lønregulering:
År | 2017 | 2018 | 2019 |
Procent | 1,8 | 1,8 | 1,9 |
Eleverne for følgende procentstigninger i det arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag:
År | 2017 | 2018 | 2019 |
Pensionsbidrag i procent | 6,5 | 6,7 | 7,0 |
Ansættelsesophør ved alder - § 17, stk. 4 (bortfalder):
Parterne blev enige om, at § 17, stk. 4, bortfalder. Det vil sige, at den almene sektor følger Loven om forskelsbehandling, der betyder, at der ingen aftalebestemt aldersgrænse er for en ejendomsfunktionærs stillingsophør. Med andre ord kan en ejendomsfunktionær ikke længere afskediges på grund af alder.
Kompetence- og Elevfond - § 23, stk. 5, og stk. 6:
Det årlige bidrag pr. medarbejder til kompetencefonden bliver nedsat med 100 kr., således at
bidraget fra 1. januar 2018 er 435 kr.
Det årlige bidrag til elevfonden stiger med 100 kr. fra 300 kr. til 400 kr. fra 1. januar 2018.
Sikkerhed for sundhed - § 25, stk. 4:
Boligorganisationer, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, skal etablere en ordning hos
PensionDanmark. Elever er tillige omfattet af en sundhedsordning. Bestemmelsen skal forstås på følgende måde:
Hvis boligorganisationen allerede har en arbejdsgiverbetalt sundhedsordning, sker der ingen ændringer.
Men hvis boligorganisationen har en obligatorisk eller frivillig ordning, hvor medarbejderen selv betaler, skal denne ændres til en arbejdsgiverbetalt ordning i PensionDanmark.
Hvis boligorganisationen ingen sundhedsordning har, skal denne ligeledes oprettes i Pension- Danmark og betales af boligorganisationen.
Sundhedsordningen i PensionDanmark koster 360 kr. årligt pr. medarbejder og dækker alene ejendomsfunktionærer.
Tillidsrepræsentanter – Protokollat (Bilag 5):
Tre ændringer i forbindelser med tillidsrepræsentanter:
• Boligorganisationen skal stille IT-faciliteter til rådighed
• Tillidsrepræsentantbeskyttelsen består i 6 måneder efter fratrædelse som TR
• Tillidsrepræsentanter skal orienteres forud for ansættelse af vikarer – ellers orienteres den lokale fagforening (§ 22, stk. 5)
Fritidsjob for unge mellem 13-17 år – Protokollat (Bilag 13):
I overenskomstperioden 2014-17 indgik BL og ESL et protokollat om unge mellem 15-17 år,
der på bestemte vilkår kunne arbejde i lommepengejobs i den almene sektor.
I den nye overenskomst 2017-20 er alderskriteriet udvidet, således at boligorganisationerne fra i år kan ansætte unge mellem 13 og 17 år. Det vil sige, at der kan oprettes lommepenge- jobs for 13-14 årige.
Der er dog hæftet visse betingelser til ansættelse af unge. Udover at gældende retningslinjer fra Arbejdstilsynet skal overholdes vedrørende arbejdstid m.m., skal den enkelte boligorgani- sation indgå aftale med den enkelte fagforening om iværksættelse af fritidsjob. Ansættelsen kræver ligeledes en samlet nettoudvidelse af den normale beskæftigelse. Endvidere skal der udarbejdes et ansættelsesbevis.
Det er vigtigt at få gennemlæst hele protokollatet/aftalen, og der henvises derfor til bilag 13 i overenskomsten.
Overenskomst mellem BL og HK Privat – administrative medarbejdere
Arbejdstid - § 2:
Normalarbejdstiden placeres på ugens 5 første dage mellem kl. 7.00-20.00, hvilket giver
boligorganisationerne bedre mulighed for at tilrettelægge en mere fleksibel arbejdstid, hvis behovet måtte opstå.
Normalarbejdstiden for ansatte HK´ere uden højeste arbejdstid udvides ligeledes, således at arbejdstiden placeres mellem kl. 7.00-20.00.
Løn - § 4:
Løngruppe 1:
Stillingsindholdet omfattende løngruppe 1 er stadig det samme, men det øvre interval er bortfaldet, og lønniveauet på 23.971,50 er fastfrosset i overenskomstperioden 2017-20.
Særligt for medarbejdere i løngruppe 1:
• Er en medarbejder indplaceret i løngruppe 1, men har en løn inklusive tillæg, som modsvarer løngruppe 2, bliver den ansatte rykket op i løngruppe 2.
• Hvis en medarbejder har arbejdsopgaver, der berettiger til en indplacering i løngruppe 2, bliver den ansatte rykket op og har ret til en forhandling om, hvilken løn vedkommende skal have. Oprykningen skal ske senest d. 31. december 2017.
Løngruppe 2:
Stillingsindholdet omfattende løngruppe 2 er stadig det samme, men bundintervallet på 28.353,95 kr. er fastfrosset i overenskomstperioden 2017-20. Det øvre interval på 32.947,61 kr. vil blive reguleret med samme procentregulering som de individuelle lønreguleringer i perioden.
Løngruppe 3:
Stillingsindholdet i løngruppe 3 (medarbejdere uden højeste arbejdstid) er stadig det samme, men lønniveauet på 36.432,45 vil være fastfrosset i overenskomstperioden 2017-20. Dette gælder tillige slutintervallet i bilag 5 om boligsociale medarbejdere, der ligeledes fastfryses på beløbet 36.432,45 kr.
Når en medarbejder eventuelt rykker fra løngruppe 2 til løngruppe 3, skal der ske en stigning på minimum 2.200 kr. – dog som minimum svarende til løngruppens lønniveau på 36.432,45 kr.
Ved at startlønningerne i hver løngruppe fastfryses i 3 år, har boligorganisationerne mulighed for at ved ansættelse af nye medarbejdere at reducere lønomkostningerne i overenskomstpe- rioden.
Lønregulering 2017-20:
År | 2017 | 2018 | 2019 |
Procent | 1,5 | 1,5 | 1,6 |
Hertil kommer valgfrie elementer fra 2018.
Pension § 7:
I § 7 vedrørende pension tilføjes en bemærkning om, at ”omkostningerne ikke må afvige
væsentligt fra det almindelige omkostningsniveau hos udbyderne”.
Dette skal iagttages, når den enkelte boligorganisation indhenter tilbud fra forskellige pensionsudbydere.
Kompetencefond - § 14:
Boligorganisationernes bidrag pr. medarbejder til BL-HK´s kompetencefond stiger fra 500 kr.
til 700 kr. årligt fra 2018.
Overenskomst mellem BL og 3F – gartnere
Arbejdstid - § 4:
Den daglige arbejdstid udvides, således at den kan tilrettelægges som en sammenhængende
arbejdsdag mellem kl. 06.00-18.00.
Løn - § 8:
Fra 1. april 2017 bortfalder anciennitetstillægget for nyansatte assistenter, og assistentlønnen
på 26.535,78 kr. fastfryses i overenskomstperioden 2017-20. Lønregulering 2017-20:
År | 2017 | 2018 | 2019 |
Procent | 1,5 | 1,5 | 1,6 |
Hertil kommer valgfrie elementer fra 2018. Tilkaldevikarer - § 20:
Det er nu muligt for boligorganisationerne at ansætte tilkaldevikarer på gartnerområdet. Tilkaldevikarer kan imidlertid alene være pensionister, efterlønsmodtagere og lignende og kan ansættes for 3 måneder ad gangen.
Lønnen består alene af en timeløn – inkl. feriepenge og pensionsbidrag - der dermed kapitali- seres til løn.
Tilkaldevikaren har ikke krav på andre bestemmelser i gartneroverenskomsten. Kompetencefond - § 22:
Boligorganisationernes bidrag pr. medarbejder til gartnernes kompetencefond stiger fra 500 kr. til 640 kr. årligt i 2018 og til 780 kr. i 2019.
Overenskomst mellem BL og Faglig Puls – inspektører
Arbejdstid - § 2:
Den daglige normalarbejdstid udvides fra kl. 07.00-20.00 på ugens 5 første dage.
Løn - § 3:
Lønregulering 2017-20:
År | 2017 | 2018 | 2019 |
Procent | 1,5 | 1,5 | 1,6 |
Hertil kommer valgfrie elementer fra 2018.
Kompetencefond - § 13:
Boligorganisationernes bidrag pr. medarbejder til BL-Faglig Puls´s kompetencefond stiger fra
500 kr. til 700 kr. årligt fra 2018.
Endvidere overtager BL administrationen af fonden pr. 1. januar 2018.
Børneomsorgsdage:
Som tidligere nævnt er inspektørerne ikke omfattet af de nye regler om børneomsorgsdage.
Overenskomst mellem BL og AC – akademikere
Dækningsområde - § 1, stk. 1:
Ny formulering: Overenskomstparterne er enige om, at akademiske medarbejdere, der skal
varetage akademiske arbejdsopgaver, skal ansættes i overensstemmelse med overenskomsten
Parterne er ligeledes enige om, at Bilag 1 opdateres løbende af Akademikerne i overensstem- melse med det til enhver tid gældende bilag A i cirkulære om overenskomst for akademikere i staten.
Det skal bemærkes, at man som arbejdsgiver altid skal være opmærksom på ved stillingsop- slag – og måske specielt nye opslag – hvilken type arbejdskraft man søger til den respektive stilling, og at dette er fuldt afklaret inden stillingen besættes.
Løn - § 4:
Lønregulering 2017-20:
År | 2017 | 2018 | 2019 |
Procent | 1,5 | 1,5 | 1,6 |
Hertil kommer valgfrie elementer fra 2018.
Bilag - Oversigt over reguleringer/bidrag i overenskomstperioden 2017-20:
Lønreguleringer i pct. | 2017 | 2018 | 2019 | I alt |
Generelt | 1,50 | 1,50 | 1,60 | 4,60 |
Valgfriordning i pct. | 0,825 (løn) | 0,825 (løn) | 1,65 | |
I alt | 1,50 | 2,325 | 2,425 | 6,25 |
Elever (ESL) | 2017 | 2018 | 2019 |
Løn i pct. | 1,80 | 1,80 | 1,90 |
Arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag i pct. | 6,50 | 6,70 | 7,00 |
Bidrag i kr. til diverse fonde | 2017 | 2018 | 2019 |
Kompetencefonde | |||
HK | 500 | 700 | 700 |
3F | 500 | 640 | 780 |
ESL | 535 | 435 | 435 |
Faglig Puls | (500) 1) | 700 | 700 |
1) I 2017 indbetales til Kooperationen; fra 2018 indbetales til BL
2017 | 2018 | 2019 | |
Elevfond - ESL | 000 | 000 | 000 |
Uddannelses- og Samarbejdsfonden (ESL) | 2017 | 2018 | 2019 |
– i kr. pr. præsteret arbejdstime | 0,30 (tidligere 0,20) | 0,40 | 0,40 |
Uddannelsesfond (HK) | 2017 | 2018 | 2019 |
Kr. pr. præsteret arbejdstime | 0,12 | 0,17 | 0,22 |
2017 | 2018 | 2019 | |
Udviklingsfonden (tidligere FIU) 2) | 0,42 | 0,45 | 0,45 |
2) Fonden er tidligere blevet administreret af Kooperationen, men fra 2017 overtager BL administrationen. Medarbejdere på overenskomsterne for ESL, 3F, Faglig Puls og HK danner grundlaget for indbetalingen til fonden.