Betingelser ved leje af Self-Storage rum
Betingelser ved leje af Self-Storage rum
Regelsæt og ansvar i Self-Storage Hallen
Opstart
Ved leje af et Self-Storage rum, får du udleveret en 6-cifrede kode som virker til porten og hallen. Denne kode er fortrolig og må ikke gives ud til andre. Ønsker du en ekstra kode til eksempelvis dine medarbejdere el.lign. Bedes du kontakte JD Logistik.
Ind
Når du skal ind i Self-Storage Hallen, skal du trykke på "åben hængelås" derefter din kode.
Ud
Når du skal ud a Self-Storage Hallen, skal du trykke på "åben hængelås" derefter din kode.. Derefter vil døren være mulig at åbne. Dette er den eneste måde at komme ud af hallen. Alternative metoder såsom igennem porten, åbne døren via løsen el.lign. er ikke tilladt. Grunden til at det er vigtigt at scanne sig ind og ud, er fordi at alarmen i hallen selv slår til/fra alt afhængig af om hallen er tom eller ej.
Porten
Nødstoppet på porten må kun bruges i nødsituationer. Porten må kun stå åben, hvis der er behov for det. Altså hvis der skal køres vare ind/ud som ikke kan komme igennem døren. Inden porten åbnes skal du trykke på "åben hængelås" derefter din kode.
Alarm
Hvis alarmen går skal du gøre følgende:
1. Ring til Alarmcentralen på x00 00 00 00 00
2. Oplys dem at du ringer på vegne af JD Logistik på Xxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxx
3. Oplys dem kodeordet som du har fået af JD Logistik (Kontakt JD Logistik hvis du ikke har fået denne kode) Dette er ikke den kode du bruger til at komme ind/ud af hallen
4. Derefter vil alarmcentralen slå alarmen fra
5. Herefter skal du skrive en mail til xxxx@xxxxxxxxxx.xx, at alarmen har været gået i gang
Ansvar
- Er du skyld i at alarmen går og alarmcentralen kører ud på den (dvs. at du ikke ringer og afmelder den) vil du blive opkrævet et beløb på 1.875,00 DKK
- Er du skyld i en defekt på porten eller dens kontrol enhed, vil du blive opkrævet udgiften ved reparation af dette. JD Logistik sørger selv for at porten bliver repareret
Affald
Det er ikke tilladt at benytte de 2 affalds affaldskomprimatorer der står på pladsen , med mindre det er aftalt med JD Logistik. Til info, så ligger der en genbrugsstation på Kystholmen ca 1 km fra pladsen.
Fraflytning
Ved fraflytning af Self-Storage rum, skal den afleveres i samme stand som da den blev taget i brug.
Andet
- Grundet brandveje og brandsikkerhed er henstilling af godt andre steder end dit Self-Storage rum ikke tilladt
- Der er adgang forbudt oppe på mezzaninerne i hallen samt kontorene
Overstående gælder for dig, dine ansatte, dine leverandør og andre der arbejder på vegne af dig.
Betingelser
1. Lejeaftalen: 1.1 Ved nærværende aftale får Xxxxxx ret til i lejeperioden at opbevare gods i et særskilt angivet depotrum. 1.2 Leje af depotrummet og opbevaringen sker på de vilkår, som fremgår af lejekontrakten samt nærværende Almindelige Bestemmelser, samt eventuelle forsikringsaftalevilkår, der udleveres efter anmodning herom. Kunden kan vælge at have de opbevarede effekter inkluderet i JD Logistiks forsikringsdækning, i så fald vil JD Logistiks forsikringsbetingelser være gældende, se mere under punkt 7., og i tillægget til kontrakten: "Oversigt over vores forsikringsdækning” 1.3 Såfremt Kunden tildeles andre vilkår, som ikke følger af lejekontrakten, gælder nærværende Almindelige Bestemmelser tillige for de anførte særskilte vilkår med mindre andet anføres.
2. Opbevaret gods: 2.1 Det er alene tilladt at opbevare (tørt) stykgods i depotrummet, medmindre andet er specifikt aftalt i forbindelse med indgåelse af lejeaftale. Kunden har ikke brugsret til nogen del af ejendommen udenfor depotrummet. 2.2 Det er ikke tilladt at opbevare eksplosivt, brand- eller miljøfarligt, eller på nogen anden måde skadeligt gods i depotrummet, herunder batterier og brændstof (se også tillæg for opbevaring af div. motoriserede køretøjer). Såfremt JD Logistik vurderer, at det opbevarede gods kan være til skade for person eller ejendom, er Kunden forpligtiget til omgående at fjerne det opbevarede gods. Kunden må ikke opbevare gods, som væsentligt afviger fra, hvad der må anses som normalt i relation til værdi og skrøbelighed, såsom eksempelvis pelsværk, juveler og kontanter. 2.3 JD Logistik påtager sig intet ansvar for det opbevarede gods, herunder i relation til opsyn, overvågning og lignende. JD Logistik påtager sig endvidere intet ansvar for skader på eller tab af det opbevarede gods. 2.4 Der må ikke opbevares fødevarer på anlægget. Dog kan JD Logistik i særlige tilfælde give dispensation, hvis opbevaring sker i specielle rum med direkte adgang. Endvidere gør vi opmærksom på, at opbevaring af fødevarer på JD Logistiks anlæg altid skal godkendes af fødevarestyrelsen. Kunden er ansvarlig for at indhente godkendelse hos Fødevarestyrelsen. I dette tilfælde vil kunden selv være ansvarlig for rengøring, vedligeholdelse og skadedyrsbekæmpelse i det lejede rum.
3. Depotrummets anvendelse og opsyn: 3.1 Kunden må alene anvende depotrummet til opbevaring af gods. Kunden skal holde orden i og være påpasselig med det lejede depotrum. Kunden er ikke berettiget til at foretage nogen form for ændringer eller installationer i depotrummet. 3.2 Såfremt der sker skade på depotrummet, er Xxxxxx ansvarlig herfor, såfremt det kan bevises, han er ansvarlig derfor. 3.3 Kunden er forpligtiget til at rydde depotrummet samt rengøre dette ved aftalens ophør. Såfremt Kunden ikke senest kl. 12:00 på fraflytningsdagen har opfyldt denne forpligtigelse, er JD Logistik berettiget til at tømme og rengøre depotrummet for Kundens regning. Kunden er herefter forpligtiget til at betale de faktiske udgifter i forbindelse hermed. 3.4 Rygning er strengt forbudt på hele ejendommen.
4. Adgang og tilsyn: 4.1 Hvis der kræves en særskilt kode til at få adgang til JD Logistiks område og eventuelt de enkelte opbevaringsarealer. Skal kunden sikre sig, at koden opbevares på betryggende måde. Såfremt Xxxxxx får mistanke om, at koden er blevet kendt af uvedkommende, skal dette straks meddeles til JD Logistik. 4.2 Hvis flere personer skal have adgang, udstyres hver person med en særskilt kode, for hvilke Kunden er ansvarlig efter punkt 4.1. 4.3 Hvert depotrum aflåses af Kunden med en forsikringsgodkendt lås. JD Logistik er ikke i besiddelse af nøgler hertil. Kunden er forpligtet til at afholde de faktiske omkostninger i forbindelse med udskiftning af låsecylinder og nøgler 4.4 Kunden har adgang til depotrummet i de til enhver tid gældende åbningstider eller efter særskilt aftale med JD Logistik. JD Logistik er berettiget til at kræve separat betaling for udvidet adgang til depotrummet. 4.5 JD Logistik har ret til at skaffe sig adgang til depotrummet i tilfælde af reparation eller tilsyn med ejendommen eller ved mistanke om skade eller ødelæggelse. JD Logistik har tillige ret til at skaffe sig adgang til depotrummet ved nærværende aftales ophør med henblik på at rydde depotrummet.
5. Lejen: 5.1 Lejens størrelse fremgår af lejeaftalen. Lejen betales månedsvis forud hver den 1. i måneden. Ved for sen betaling pålægges rykkergebyr. Kunden er tillige forpligtiget til at betale JD Logistik alle omkostninger i forbindelse med inddrivelse af skyldig leje. 5.2 JD Logistik er berettiget til at ændre lejens størrelse, når JD Logistik finder det begrundet i markedsforholdene, jf. erhvervslejelovens § 13. Sådan ændring skal skriftligt meddeles Kunden med et varsel på minimum 30 dage. Den ændrede leje er, hvis ikke andet er anført, gældende 30 dage efter at denne skriftligt er meddelt Xxxxxx. Kunden kan ikke kræve leje nedsat. Erhvervslejelovens § 13, stk. 2 finder ikke anvendelse. 5.3 Efter JD Logistik har gennemført en lejeregulering efter pkt. 5.2 kan en ny regulering tidligst varsles 3 måneder efter, at den foregående regulering trådte i kraft. Ligeledes kan lejeregulering tidligst gennemføres med 30 dages varsel 3 måneder efter aftalens ikrafttræden. 5.4 JD Logistik er berettiget til at hindre kunden adgang til depotrummet, hvis Kunden ikke overholder betalingsfristen. 5.5 Såfremt Xxxxxx måtte have penge til gode hos JD Logistik, skal Xxxxxx kontakte JD Logistik for at lave en aftale om, hvad der skal ske med Xxxxxxx tilgodehavende.
6. Øvrige bestemmelser: 6.1 Adresseændring, ændring af telefonnummer og email adresse skal straks meddeles til JD Logistik. Meddelelser/pengeoverførsler, som JD Logistik sender til den seneste af Xxxxxx oplyste adresse, email adresse og kontonummer er bindende for Kunden. 6.2 Kunden har hverken afståelsesret eller fremlejeret. Kunden kan således ikke overdrage sine rettigheder og forpligtelser ifølge nærværende aftale til andre uden JD Logistiks skriftlige samtykke. 6.3 Kunden har ikke ret til at lade tredjemands gods opbevares i depotrummet eller på anden vis lade tredjemand benytte det lejede depotrum uden JD Logistiks skriftlige samtykke. Kunden er ansvarlig for alle skader, som pådrages depotrummet eller ejendommen i øvrigt, forårsaget af Kunden eller af personer, som Kunden har givet adgang til ejendommen eller depotrummet. 6.4 Såfremt det lejede ødelægges ved brand eller anden ulykke, bortfalder lejeaftalen, og JD Logistik har ikke pligt til at tilbyde Xxxxxx at leje andre lokaler i ejendommen,
hverken før eller efter ombygning/genopførelse. 6.5 JD Logistik leverer lys til depotrummet, men hverken el, vand eller varme, medmindre andet fremgår udtrykkeligt af foranstående aftale. I så fald påtager JD Logistik sig intet ansvar for eventuelle afbrydelser i el-, vand- og varmeforsyningen med mindre afbrydelsen kan bebrejdes JD Logistik. 6.6 JD Logistik garanterer ikke frostfrihed ved leje af depotrum i frostfri opbevaringsarealer.
7. Forsikring og ansvar: 7.1 JD Logistik er forpligtiget til at holde ejendommen forsikret. Det er kundens ansvar at alle Kundens ejendele til enhver tid er forsikret under lejeperioden. Forsikringen skal dække den totale værdi, af de til enhver tid opbevarede effekter, og skal være gyldig i hele aftalen løbetid. Hvis kunden vælger at have sine ejendele inkluderet i JD Logistiks forsikringsdækning, skal den totale værdi af de opbevarede effekter afspejle dette. 7.2 JD Logistik kan inkludere fysisk tab og beskadigelse af kundens ejendele i JD Logistiks forsikringsdækning. Betingelsen for dette er, at kunden udtrykker ønske om at være inkluderet i JD Logistiks forsikringsdækning. 7.3 Vælger kunden at bruge sin egen forsikring skal samme vilkår gælde, som beskrevet i punkt 7.1. Kunden har pligt til under hele lejeforløbet, at holde de opbevarede effekter forsikret med tab og skader gennem en ”all-risk” forsikring, for en sum som kunden selv fastsætter og som er tilstrækkelig til at dække de opbevarede effekters fulde værdi samt skade pådraget JD Logistiks ejendom og/eller tredjemands effekter, herunder andre lejere. I modsat fald sker ethvert tab af effekter, uanset årsag (herunder grov uagtsomhed for JD Logistiks side) for kundens egen risiko og beregning. Forsikringen skal omfatte en klausul til fordel for JD Logistik. Forsikringstageren fraskriver sig enhver regresret over for JD Logistik, JD Logistiks forsikringsselskab og JD Logistiks medkontrahenter. Xxxxxx har pligt til at fremvise dokumentation for den tegnede forsikring ved aftalens indgåelse. 7.4 JD Logistik er ikke ansvarlig over for Kunden for tab, som måtte opstå som følge af, at Kundens opbevarede gods bliver beskadiget som følge af brand, tyveri, skadedyr, vandskade, hærværk m.v. Alle forsikringer vedrørende det opbevarede gods/depotrummet tegnes og betales af Kunden, herunder eksempelvis tyveriforsikring.
8. Kundedatabase: 8.1 Selskabet er dataansvarlig for Kundens personoplysninger, som Selskabet måtte indsamle, videregive, opbevare eller på anden måde behandle som følge af denne aftale. Selskabet skal behandle personoplysninger i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af gældende persondatalovgivning. 8.2 Mere information om, hvordan Selskabet behandler persondata og Kundens rettigheder i forbindelse med behandlingen, kan findes i Selskabets Persondatapolitik og i Persondatapolitikken for Kunder. Kontakt Selskabet for at få disse.
9. Misligholdelse og ophævelse: 9.1 JD Logistik er berettiget til at hæve lejeaftalen i de misligholdelsestilfælde, som er nævnt i erhvervslejelovens § 69. 9.2 I tilfælde af Xxxxxxx misligholdelse af denne aftale er JD Logistik bemyndiget til at realisere de effekter, som måtte være til stede i Kundens depotrum, hvis omkostningerne ved fortsat opbevaring ikke står i rimelig forhold til godsets værdi, eller hvis Kunden ikke inden 10 dage efter skriftligt påkrav afhenter godset. Det provenu, som måtte oppebæres ved denne realisation, går forlods til dækning af forfaldne ydelser i henhold til nærværende aftale, herunder lejerestancer, lejetab, omkostninger i forbindelse med depotrummets rømning og andre krav i anledning af aftalens ophør. 9.3 Kunden har ved lejeaftalens indgåelse bemyndiget JD Logistik adgang til Kundens depotrum med henblik på realisation af de i depotrummet opbevarede effekter, jf. pkt. 9.2. 9.4 Kunden er forpligtiget til at oplyse JD Logistik, såfremt det opbevarede gods er leaset, købt med ejendomsforbehold, eller såfremt tredjemand i øvrigt har rettigheder over godset.
Priser angivet i dette dokument er inklusiv moms