EU-UDBUD Varer Offentligt udbud På levering af Storformatprint til KomUdbud
EU-UDBUD
Varer
Offentligt udbud
På levering af
Storformatprint
til KomUdbud
November 2021
Bilag 2 – Kravspecifikation
1.Ydelser omfattet af aftalen
Leverandøren skal levere storformatprint, jf. produkterne i Bilag 3 – Tilbudsliste samt specialformater efter aftale. Aftalen omfatter blandt andet levering af:
Forskellige former for bannere
Beachflag
Roll-ups
Abribus
Folier
Floor stickerAutodekoration
Større (”total”)opgaver, hvor trykkeriydelsen/skiltet/storformatprintet indgår som en del af det leverede kan kommunerne vælge at købe udenfor aftalen.
Snitflader
Såfremt ordregiver kan levere en færdig og trykklar fil – og således selv står for design og layout – vil selve produktionen (storformatdelen) være omfattet af denne rammeaftale.
Er der derimod tale om storformatprint i forbindelse med en større event- eller markedsføringsindsats vil selve storformatdelen kunne blive udført i denne sammenhæng.
Ordregiver har indgået aftale vedrørende trykkeriydelser med andre leverandører. Ved trykkeriydelser forstås produktion af f.eks. foldere, flyers, plakater og postkort. Sådanne produkter er således ikke omfattet af denne rammeaftale.
2.Samarbejde
Løbende samarbejde
Leverandøren og dennes ansatte skal altid være imødekommende og venlige.
Leverandøren skal stille en fast kontaktperson til rådighed for ordregiver.
Leverandøren skal have en ansvarlig forståelse for det økonomiske råderum i den offentlige sektor og skal kunne foreslå forskellige løsninger i forskellige prisklasser, såfremt dette efterspørges af ordregiver.
Såfremt ordregiver anmoder herom, eller det vurderes hensigtsmæssigt i forhold til opgaven, skal leverandøren deltage i møder med ordregiver. Møderne afholdes som udgangspunkt hos ordregiver. Leverandørens udgifter i forbindelse med denne mødeaktivitet er ordregiver uvedkommende.
Leverandøren skal være villig til at samarbejde med ordregivers øvrige leverandører.
3.Rådgivning
Der skal være et nært og løbende samarbejde mellem ordregiver og leverandør, herunder rådgivning og vejledning omkring produktionsform, materialevalg og formater. Dette kan eventuelt ske ved et forudgående møde.
Under opgaveudførelsen skal leverandør og ordregiver være i løbende kontakt, så eventuelle tvivler kan afklares hurtigst muligt.
Leverandøren skal vejlede ordregiver i optimering af filer.
4.Tilbud
Ved ordregivers forespørgsel skal leverandøren udarbejde et udspecificeret tilbud på de efterspurgte produkter. Tilbuddet skal fremsendes til ordregiver hurtigst muligt og indenfor maksimalt 2 arbejdsdage.
Leverandøren skal udarbejde tilbud til ordregiver uden beregning.
Leverandøren kan ikke fakturere et større beløb end det tilbudte.
5.Produktion og efterbehandling
Såfremt leverandøren – forud for trykstart – opdager åbenlyse fejl i materialet, skal ordregiver kontaktes inden trykstart, hvorved der bliver mulighed for at rette op på fejlen.
Krav til "brand-sikre" roll-ups.
Det er vigtigt at der bruges et materiale, som er brandhæmmende, da mange roll-ups kommer til at stå et sted, hvor der pga. pladsen eller lokalet har krav til brandsikkerheden.
6.Kørselskrav
Leverandøren og dennes underleverandører er i kontraktperioden forpligtet til at leve op til følgende minimumskrav til køretøjer ved levering af de i kontrakten omfattede varer og tjenesteydelser:
7.Sortiment og formater
Leverandøren skal kunne håndtere de gængse filformater.
Leverandøren skal kunne levere de gængse standardformater, materialer og gramvægte, jf. Bilag 3 – Tilbudsliste, samt specialformater, andre materialer og gramvægte efter nærmere aftale.
8.Kvalitet
Leverandøren forventes at besidde relevante kompetencer og erfaring med at producere storformatprints.
De leverede storformatprints skal svare i udtryk, kvalitet, stoflighed og konstruktion til de vareprøver, leverandøren leverede i forbindelse med tilbudsevalueringen.
Kvalitetsforbedringer kan accepteres, hvis de er relevante og hvis leverandøren på baggrund af specifik viden kan medvirke til, at storformatprints uden yderligere økonomisk belastning i højere grad tilfredsstiller de opstillede krav. Dog må forbedringer i produkternes kvalitet under ingen omstændigheder forhindre eller besvære indpasningen i den eksisterende montering. Kun velbegrundede konstruktionsændringer, der dokumenteres, vil blive anerkendt af ordregiver.
Leverandøren skal levere produkter, hvor
Der ikke er store afvigelser i farven – styrken/balancen – fra start til slut på det pågældende produkt.
Der ikke er afsmitning fra storformatprintet.
Printet er fri for snavs og lignende.
I tilfælde af genoptryk skal storformatprintet ligne det forrige oplag, hvis dette ønskes af ordregiver.
Fejl og afvigelser fra godkendt korrekturmateriale berettiger til afslag i pris og i grelle tilfælde til krav om ny levering uden beregning.
Særligt for floor sticker til indendørs brug:
Skal være med aftageligt klæbemateriale som ikke efterlader lim eller andet materiale på gulvet eller den overflade det bliver klæbet på.
Materialet skal kunne holde til at blive trådt på i op til et år.
Materialet skal være skridsikkert.
Særligt for autodekoration
Krav til kvalitet:
Farve: Må ikke falme og skal være vandfast.
Holdbarhed: Op til 5 år.
Andet:
Der skal være mulighed for alm. firkantet "bilstreamer" samt figurskåret tekst/logo/grafikker.
Priser for alle løsninger skal udregnes pr. cm2.
0.Xxxxxx
Ordregivers, herunder dennes institutioners, logoer skal til enhver tid gengives i de farver, der er angivet i designmanualen.
10.Opmåling og montering
Såfremt ordregiver anmoder herom, skal leverandøren opmåle og montere storformatprintet. Prisen herfor skal fremgå af leverandørens tilbud, jf. pkt. 4.
Xxxxxxxxx skal ske efter aftale med ordregiver.
Det er til enhver tid leverandørens ansvar at overholde relevante regler og love i forbindelse med monteringen.
11.Rettigheder
Ordregiver skal have ubetinget og fuldt ejerskab over alt materiale.
Ophavsretten tilhører ordregiver og må ikke – uden ordregivers godkendelse – overlades til tredjemand.
Leverandøren skal opbevare alle filer indtil et halvt år efter rammeaftalens ophør. Ordregiver skal have mulighed for at få udleveret disse.