Contract

Indledning

Spørgsmålet er, hvorvidt at Simon (herefter S) har indgået en bindende aftale med Xxxx Xxxx (herefter L) på vegne af Xxxxxx Xxxx galleri (herefter G).

Diskussion + vurdering

S og L har indgået en aftale vedrørende køb af to malerier til kr. 500.000, hvorfor denne som udgangspunkt er bindende, jf. aftaleloven (herefter Aftl) § 1. Det skal bemærkes, at det er et mundtligt tilbud, som S har accepteret rettidigt, jf. Aftl § 3, stk. 2. Det kan indledningsvist bemærkes, at S har en stillingsfuldmagt som salgsassistent hos G, jf. Aftl § 10, stk. 2. Han kan derfor på vegne af G sælge malerier som led i sit arbejde. De handler, som S foretager, forpligter G umid- delbart, jf. Aftl § 10, stk. 1.

Spørgsmålet er herefter, om S er bemyndiget til at købe malerier på vegne af G fra L. Det kan ikke anses som værende omfattet af hans stillingsfuldmagt, da han er ansat til at sælge. Det fremgår desuden, at S ikke normalt stod for indkø- bet til G. Det skal derfor vurderes, om S har fået en særskilt fuldmagt til at købe malerier på vegne af G. Det må ud fra faktum afvises, at S har fuldmagt efter aftalelovens regler vedrørende fuldmagt på skrift, en fuldmagt til tredjemand, en offentlig bekendtgjort fuldmagt eller en fuldmagt, der hviler på en erklæring fra G til S, jf. Aftl §§ 13 – 14, § 16 og § 18.

Det bør derfor overvejes, om S har en adfærdsfuldmagt, hvor han for omverde- nen fremstår som om, at han kan forpligte G. Efter S' første køb indskærper G over for S, at det alene er G, der står for indkøb af malerier. S ved derfor, at han ikke har bemyndigelse til at købe malerier ind til G. Under hensyn til, at G rea- gerer over for S med det samme, kan der ikke siges at være stiftet en adfærds- fuldmagt til S. Imidlertid kontakter G ikke L og informerer om, at S ikke kan ind- købe på vegne af galleriet.

Det skal derfor overvejes, om G alligevel bliver bundet af handlen med de to malerier til kr. 500.000. G har pligt til at informere en bestemt tredjemand, hvis G må antage, at L ikke er bekendt med, at S ikke må indkøbe på vegne af G, hvis G undlader dette, så er aftalen bindende, hvis L er i god tro, jf. Aftl § 19.

I nærværende situation er det nemt for G at informere L om, at S ikke må ind- købe på vegne af firmaet. Det fremgår, at L er deres faste samarbejdspartner, og det kan ikke udelukkes, at L vil forsøge at sælge til S igen. Det må samtidig vurderes, at L er i god tro om S' bemyndigelse, idet han ikke kan vide, at S ikke har beføjelse til at indkøbe maleriet. Dette er særligt under hensyn til, at de to tidligere har indgået en aftale, hvor S har fremstået som bemyndiget til at indgå aftalen. Af disse grunde bliver handlen derfor bindende for G.

Konklusion

Det kan herefter konkluderes, at G er bundet af aftalen med L

Indledning

Det fremgår af opgaven, at Grethe Grå, (herefter "GG") ikke anser sig for væ- rende forpligtet til at betale for de malerier, som hendes ansatte, Xxxxx (heref- ter "S") har tilkendegivet overfor sælgeren Xxxx Xxxx (herefter "LL"), at galleriet ønsker at købe.

Det skal derfor indledningsvist vurderes, om der er indgået en bindende aftale mellem S og LL, jf. AFTL § 1, hvorefter det vil blive vurderet, om denne aftale er forpligtende for GG, jf. fuldmagtslæren. Forholdene vil blive behandlet enkelt- vist i det følgende.

Ad 1) Forholdet mellem LL og S

LL har fremsat et tilbud overfor S, jf. AFTL § 1, 1. pkt., som S har accepteret straks, jf. AFTL § 1, 1. pkt., jf. § 3, stk. 2. Da der ikke foreligger oplysninger, der indikerer, at der skulle foreligge et tilbagekald af S' accept, jf. AFTL § 7, og da mundtlige aftaler er bindende i samme omfang som skriftlige, må det konstate- res, at der er indgået en bindende aftale mellem S og LL, jf. AFTL § 1.

Ad 2) Fuldmagtsforholdet:

2.1 Forholdet mellem GG og S

Spørgsmålet er herefter om, om S er udstyret med den fornødne fuldmagt til at forpligte GG over for LL. Det skal derfor vurderes i hvilket omfang, at der fore- ligger et fuldmagtsforhold mellem GG og S.

Da S er ansat hos GG, er der tale om en stillingsfuldmagt, jf. AFTL § 10, stk. 2. GG er derfor som udgangspunkt forpligtet overfor LL, jf. AFTL § 10, stk. 1. Da det imidlertid fremgår af opgaven, at GG har indskærpet overfor S, at han alene har ansvar for at sælge malerier, kan det diskuteres, om S har handlet uden for sin bemyndigelse. Foruden oplysningen om GG's indskrænkninger over for Xxxxx fremgår det tillige af opgaven, at S ikke almindeligvis stod for indkøb til galleriet. Der kan derfor argumenteres for, at det ikke ligger inde for fuldmagtens græn- ser at sælge malerier som følge af, at Xxxxx ikke besidder den fornødne bemyn- digelse til at foretage køb. På den anden side har GG valgt at fastholde det tidli- gere køb overfor LL. Det faktum, at købet blev fastholdt efter oplysningen til S, og at han ikke havde ansvar for salg, kan tale for at S har haft grund til at tro, at han for fremtiden kunne foretage salg, desuagtet at dette ikke var hans direkte ansvar.

Selv om det lægges til grund, at S ikke har haft bemyndigelse til at indgå hand- len, må det vurderes, om GG alligevel kan forpligtes overfor LL.

2.2 Forholdet mellem GG og LL

Da en stillingsfuldmagt er en fuldmagt med særlig tilværelse, kan GG forpligtes over for LL, dersom at LL er i god tro om, at S har ret til at indgå købsaftaler på GG's vegne, jf. AFTL § 10, stk. 2, jf. § 11, stk. 1. Da S tidligere har købt malerier på vegne af GG af LL, og da GG ikke har tilbagekaldt fuldmagten, jf. AFTL § 19, eller bragt LL i ond tro om fuldmagtsforholdet ved eksempelvis at oplyse LL om, at handlen var et enestående tilfælde som følge af Xxxxxx manglende ret til at foretage køb, må det lægges til grund, at LL er i god tro om handlen, og at GG dermed er forpligtet til at købe malerierne.

Det kan derfor konkluderes, at GG er bundet af aftalen.

Aftaleretsopgave 2: Bilforhandleren ‌

Indledning

I det følgende skal det vurderes, hvorvidt G er bundet af aftalen mellem LL og G, som S har indgået på vegne af G.

Diskussion og vurdering

Det konstateres, at der som udgangspunkt er indgået en gyldig aftale efter AFTL

§ 1, eftersom S antager det mundtlige tilbud straks, jf. AFTL § 3, stk. 2.

Som salgsassistent må det antages, at S som led i sin stilling har stillingsfuldmagt i medfør af AFTL § 10, stk. 2. De handler, som S foretager, er derfor som udgangs- punkt bindende, jf. AFTL § 10, stk. 1.

Det må imidlertid afvises, at S er bemyndiget til at foretage indkøb på vegne af G, eftersom det følger af salgsassistentstillingen, at man udelukkende er ansat til at sælge, ligesom at det fremgår, at S normalt ikke foretager indkøb.

Der foreligger ikke oplysninger, der gør det relevant at vurdere AFTL §§ 13, 14, 16 og 18, hvorfor disse ikke vil blive behandlet yderligere.

Det skal derimod undersøges, om der foreligger adfærdsfuldmagt, dvs. om S til omverdenen har fremstået som bemyndiget til at foretage indkøb, jf. aftalelovens

§ 19. Efter at S har foretaget det første køb indskærper GG over for S, at det ude- lukkende er GG, der foretager indkøb. Der er derfor ikke stiftet adfærdsfuldmagt. Imidlertid indskærpes dette ikke over for LL, ligesom GG ej heller foretager sig yderligere i forhold til det første køb.

Det skal derfor vurderes, hvorvidt aftalen er bindende efter AFTL § 19, hvorefter en aftale indgået med en godtroende tredjemand, der ikke har fået meddelelse om en uvirksom/ugyldig fuldmagt, er bindende. Eftersom LL er GG's faste samar- bejdspartner, burde LL være bekendt med risikoen for, at LL ville henvende sig til S igen, hvorfor GG burde have informeret LL om, at S ikke har bemyndigelse eller fuldmagt til at foretage køb.

Konklusion

Eftersom S og LL tidligere indgik en købsaftale, og eftersom LL ikke har fået med- delelse fra GG, må LL antages at være i god tro. På den baggrund konkluderes det, at aftalen er bindende for GG, jf. aftalelovens § 19.

Xxxxxx drev et værksted. Han var specialist i istandsættelse af ældre biler. Når bilerne var gjort i stand, videresolgte han dem. En dag arbejdede han på en ældre bil af mærket Mer- cedes. Da han var i gang, opdagede han en mindre fejl på motoren. Xxxxxx forsøgte at udbedre fejlen, men der var er ikke nogle af hans mange forsøg, der lykkedes.

En dag kommer den smarte Xxxx ind på Martins værksted. Hun fik øje på den Mercedes, som Xxxxxx havde arbejdet på, og hun blev straks forelsket i bilen. Hun ville gerne købe den kontant, og Xxxxxx blev fristet af udsigten til hurtige penge. Han nævnte derfor intet om fejlen til Xxxx, da han tænkte, at bilen ville have mange gode kilometer i sig, inden at fejlen ville bryde ud. Xxxx købte bilen og tog den med sig med det samme. Da Xxxx ikke vidste meget om biler, kørte hun med det samme over til sin gode ven Xxxxxx for at få kigget bilen igennem. Xxxxxx opdager ved gennemgangen fejlen på motoren.

Xxxx kontakter herefter Xxxxxx og vil ikke være bundet af aftalen.

Spørgsmål: Er Xxxx bundet af aftalen med Xxxxxx vedrørende bilen med fejl på motoren? (Obligationsretten skal ikke inddrages)

Du kan besvare opgaven nedenfor.

Indledning

Spørgsmålet er, hvorvidt at Kate (herefter K) kan erklære aftalen med Xxxxxx (herefter M) ugyldig.

Diskussion + vurdering

Udgangspunktet er, at K og M har indgået en bindende aftale vedrørende køb af en Mercedes, jf. Aftl § 1. Imidlertid er bilen solgt med fejl på motoren, hvorfor det skal vurderes, om aftalen kan erklæres ugyldig på denne baggrund.

Xxxxxx ved, at bilen lider af en fejl på motoren, og alligevel sælger han den til Xxxx, da hun er meget begejstret for den og vil betale den kontant. Han har derfor handlet svigagtigt, idet han har fortiet væsentlige oplysninger om bilen, jf. Aftl § 30, stk. 1. Fortielsen vedrørende bilens motor må antages at have væ- sentligt betydning for K's bedømmelse af bilen, jf. Aftl § 30, stk. 2, og det må antages, at hun formentlig ikke havde købt bilen, såfremt hun kendte til fejlen ved aftalens indgåelse. Det må anses som værende uden betydning, at M tror, at fejlen ikke vil genere bilisten før om en rum tid.

Konklusion

Det kan herefter konkluderes, at K kan erklære aftalen ugyldig ud fra M's udviste svig.

Indledning

Det fremgår af opgaven, at Xxxxxx og Xxxx har indgået en aftale om køb af bilen, hvilken som udgangspunkt må anses for bindende, jf. AFTL § 1. Da det imidlertid tillige fremgår, at bilen er behæftet med fejl, som Xxxxxx var bekendt med ved salget, skal det vurderes, om aftalen kan tilsidesættes som ugyldig, jf. AFTL § 30, således at Kate ikke er bundet af aftalen.

I den forbindelse er spørgsmålet, om Xxxxxx svigagtigt har fortiet oplysninger om bilen, som har haft betydning for Xxxxx accept af købet, jf. AFTL § 30, stk. 2.

Diskussion, vurdering og konklusion

Det fremgår tydeligt af opgaven, at Xxxxxx er bekendt med motorfejlen. Det faktum, at han undlader at oplyse Xxxx xxxxx, må derfor som udgangspunkt medføre, at der foreligger en svigagtig fortielse, jf. AFTL § 30, stk. 2. Det kan imidlertid diskuteres, om oplysningerne om motorfejlen ville have afholdt Xxxx fra at indgå den pågældende aftale, jf. AFTL § 30, stk. 2, sidste led.

Det er anført i opgaven, at der er tale om en "mindre fejl", og at Martin, som er specialist på området, har vurderet, at bilen havde "mange gode kilometer i sig". Dette kan anses for værende udtryk for, at der ikke er tale om en fejl, som ville have betydning for købet. Der kan derfor argumenteres for, at Xxxxxx ikke burde have indset, at der var tale om en oplysning af betydning for Xxxxx ønske om at indgå aftalen. På den anden side må det dog anføres, at oplysningerne om, at Xxxxxx blev fristet af "udsigten til hurtige penge" indikerer, at han netop var motiveret til at tilbageholde oplysninger, der kunne medføre, at handlen ikke blev indgået. På den baggrund kan det konstateres, at aftalen kan tilside- sættes, jf. AFTL § 30, således at Kate ikke er bundet heraf.

Som en afsluttende bemærkning kan det anføres, at det faktum, at det i opga- ven er anført, at Xxxx ikke vidste noget om biler, og at Xxxxxx var specialist, kan begrunde en overvejelse af anvendelsen af hhv. AFTL § 31 og § 36. Der skal for- mentlig væsentligt mere til at få medhold i en påstand om ugyldighed på bag- grund af åger, jf. § 31, end det der er tilfældet i opgaven. Jf. blandt andet i denne forbindelse U. 1993.927 H, hvor købers manglende kendskab til ejendomshand- ler ikke var tilstrækkeligt til at begrunde tilsidesættelse af et ejendomskøb, jf. AFTL § 30. For så vidt angår anvendelsen af generalklausulen i AFTL § 36, vil et medhold heri formentlig bero på grovheden af fejlen, da det skal vurderes, om aftalen er konkret urimelig for Xxxx. Dette fremstår ikke umiddelbart som væ- rende tilfældet, på baggrund af en mindre fejl, hvorfor det i mangel af yderligere oplysninger herom i opgaven, må anses for ikke at være tilfældet.

Aftaleretsopgave 3: Havemøblerne ‌

Indledning

I det følgende skal det vurderes, hvorvidt der er indgået en gyldig aftale, og om denne i så fald kan erklæres ugyldig efter aftalelovens regler, således at Kate ikke er bundet af aftalen.

Diskussion og vurdering

Det kan konstateres, at der er indgået en gyldig aftale, da Xxxx køber bilen. Xxxx er derfor som udgangspunkt bundet af aftalen, jf. AFTL § 1.

Det skal herefter undersøges, om aftalerettens regler om ugyldighed kan påbe- råbes. Af relevans for nærværende case er AFTL § 30 om svig. Af § 30, stk. 1, følger, at en aftale erklæres ugyldig, hvis aftalen er fremkaldt ved svig. Af § 30, stk. 2, følger, at svig kan forekomme ved fortielser af oplysninger, der har be- tydning for aftalen.

I nærværende case fremgår det, at Xxxxxx fortier oplysningen om den defekte motor for Xxxx, idet "han blev fristet af hurtige penge". Det skal herefter vurde- res, hvorvidt Xxxx havde indgået aftalen, hvis hun var bekendt med oplysningen. Dette må ikke antages, da der er tale om en fejl, Xxxxxx flere gange forsøger at udbedre, men uden held. Derudover fremgår det også, at Martin ved, at fejlen på et tidspunkt vil betyde, at motoren bryder sammen, hvorfor fejlen ikke kan anses for ubetydelig. Xxxxxx har derfor handlet svigagtigt ved at fortie væsent- lige oplysninger efter aftalelovens § 30, stk. 2.

Konklusion

På den baggrund kan det konkluderes, at Xxxxxx har handlet svigagtigt, jf. AFTL

§ 30, stk. 2. Aftalen er derfor ugyldig efter AFTL § 30, stk. 1. Xxxx er således ikke bundet af aftalen.

Xxx Xxxxxxx var på udkig efter nogle nye havemøbler. Xxx overvejede altid alle sine køb nøje og lagde altid et meget fast budget. For at Tom var sikker på, at han lavede en god handel vedrørende havemøblerne, havde han aftalt med sin gode ven, Xxxxxx Xxx- tensen, at Mikkel skulle indkøbe havemøblerne på hans vegne. På denne baggrund havde Xxx skrevet følgende til Xxxxxx:

"Hej Mikkel

Jeg vil gerne have din hjælp til at indkøbe nye havemøbler til mig. Det skal være af god kvalitet og gerne antik. Jeg vil gerne have 6 stole og et bord, så er der også plads til mine børnebørn. Hele sættet må have en maksimal pris på kr. 25.000.

Mvh Tom"

Xxxxx Xxxxxx var en entusiastisk dame i slut 50'erne. Hun var på det senest begyndt at rydde up i sine gemmer. Hun var tilfældigvis ejer af nogle meget værdifulde og antikke havemøbler. Da hun blev vidende om, at Xxx Xxxxxxx netop var på udkig efter nye ha- vemøbler, skrev hun følgende sms til Mikkel den 1. april 2018:

"Hej Mikkel

Du kender mig ikke, men jeg har hørt, at du skal hjælpe Xxx med at indkøbe nye have- møbler. Jeg har nogle ældre og antikke havemøbler, der har gået i arv i generationer. De er af det kendte mærke Mununu, årgang 1942. Jeg vil nu sælge dem til en pris for kr. 3.000 pr. stol. Jeg har i alt 6 stole. Der er et tilhørende bord, som jeg vil sælge til kr. 8.000. Alt er i meget fin stand, og jeg vil kun sælge dem samlet. Det vil sige i alt kr. 26.000. Du kan jo eventuelt kigge forbi, så kan vi snakke om det. Jeg har en trailer, som du kan låne til transporteringen hjem til Tom.☺

Xxx Xxxxx".

Mikkel syntes, det var et helt fantastisk tilbud. Han var opmærksom på, at det var en lille smule over Toms budget, men tænkte at det nok ikke betød det store for Xxx, hvorefter han skyndte sig at skrive til Xxxxx den 3. april 2018.

"Hej Hanne

Han vil gerne købe alle 6 stole og bordet for i alt kr. 26.000. Jeg kommer og henter det den 20. april 2018. Xxx glæder sig til at bruge sine nye havemøbler i det skønne danske sommervejr!!

Mvh Mikkel"

Xxx var som sagt en meget velovervejet mand. Da han fandt ud af, at Xxxxxx havde over- skredet budgettet med kr. 1.000, meddelte han, at han ikke mente, at han var bundet af handlen.

Identificer de aftaleretlige problemstillinger.

Du kan besvare opgaven nedenfor.

Indledningsvist kan det konstateres, at Tom har givet en fuldmagt til Mikkel, hvor han skal købe nogle havemøbler af god kvalitet og gerne antik til en max pris på kr. 25.000. Spørgsmålet er, om fuldmagten kan kategoriseres som en skriftlig fuldmagt efter aftalelovens (herefter Aftl) § 16 eller en fuldmagt efter Aftl § 18.

Indledning

Opgaven lægger op til en behandling af, hvorvidt Xxx er aftaleretligt forpligtet til at betale 26.000 kr. til Hanne for købet af seks stole og et bord.

Indledningsvist må det overvejes, om der er indgået en bindende aftale mellem Xxxxx og Xxxxxx, jf. AFTL § 1. Det er i denne forbindelse oplyst, at Xxxxxx xxxx- ler på vegne af Xxx. Såfremt aftalen mellem Xxxxx og Xxxxxx er gyldig, skal det således vurderes, om Xxx bliver bundet af denne aftale over for Xxxxx, jf. AFTL kap. II, og om Xxxxx i modsat fald kan gøre et evt. erstatningskrav gældende overfor Xxxxxx, jf. AFTL § 25.

Diskussion

Ad forholdet mellem Xxxxx og Xxxxxx:

Xxxxxx SMS af 1. april 2018 må anses for værende et tilbud om salg af det på- gældende møbelsæt, jf. AFTL § 1, første led. Tilbuddet er skriftligt, og der er ikke ansat en acceptfrist, men da Xxxxxx vender skriftligt tilbage overfor Xxxxx ved SMS af 3. april 2018, må den legale acceptfrist i AFTL § 3 anses for opfyldt. Da der er overensstemmelse mellem Xxxxxx tilbud og Xxxxxxx accept, og da der ikke foreligger oplysninger om tilbagekald af hverken tilbud eller accept, jf. AFTL

§§ 6 og 7, må det konstateres, at der som udgangspunkt er indgået en gyldig og bindende aftale mellem Hanne og Mikkel, jf. AFTL § 1.

Da det imidlertid tillige fremgår af opgaven, at møblerne først bliver afhentet d.

20. april 2018, kan det overvejes, om Xxxxxx kan trække sin accept af tilbuddet tilbage i medfør af re-integra-reglen i AFTL § 39, 2. pkt. Det lægges i denne for- bindelse til grund, at Mikkel endnu ikke har foretaget betaling for møblerne. Da det dog ikke kan udledes af opgaven, om Xxxxx har disponeret i henhold til aftalen ved eksempelvis at takke nej til andre handler, kan det ikke umiddelbart konstateres, at der er grundlag for at trække accepten tilbage. Desuden forelig- ger der ej heller oplysninger om, hvorvidt Xxxxxxx accept af prisen på 26.000 er udtryk for en fejltagelse, hvorfor der ikke er grundlag for at vurdere, om der

foreligger undskyldelige omstændigheder. I medfør af U.1959.492/1, hvor et til- bud, der var afgivet uden fornøden fuldmagt, ikke havde virket bestemmende for tilbudsmodtager, kunne tilbagekaldes, kan der dog argumenteres for, at en handel indgået uden for Xxxxxxx bemyndigelse kan medføre, at der er grundlag for at tilbagekalde accepten og dermed træde tilbage fra handlen.

Ad forholdet mellem Xxxxxx og Xxx

Det må indledningsvist konstateres, at Tom udsteder en skriftlig fuldmagt til Mikkel. Det er dog ikke åbenbart, at fuldmagten er bestemt til forevisning for tredjemand, jf. AFTL § 16.

Det faktum, at Xxxxx er bekendt med, at Xxx har bedt Mikkel om hjælp til ind- køb af havemøbler, kan imidlertid indikere, at fuldmagtsforholdet har været tredjemand bekendt. På baggrund af fuldmagtens udformning og adressering til Mikkel, må det imidlertid antages, at den ikke har været bestemt til forevisning for tredjemand. Det konstateres derfor, at der er tale om en fuldmagt uden sær- lig tilværelse, jf. AFTL § 18.

For så vidt angår Xxxxxxx bemyndigelse i henhold til fuldmagten, må det anses for tydeligt, at der alene er tale om en adgang til at købe møbler for maksimalt 25.000kr. Ved at indgå en aftale om betaling af 26.000 kr., har Mikkel således handlet uden for fuldmagtens grænser.

Konklusion

Da der er tale om en fuldmagt uden særlig tilværelse, vil Xxx ikke være bundet af handlen med Xxxxx, uanset om Xxxxx måtte være i god tro om, at Xxxxxx havde den fornødne bemyndigelse, jf. AFTL § 11, stk. 2. Et evt. erstatningskrav, som Xxxxx måtte have som følge af, at Xxx ikke er forpligtet af handlen, kan rettes mod Mikkel, jf. AFTL § 25, i det omfang at de almindelige erstatningsbe- tingelser er opfyldt, og såfremt det som diskuteret ovenfor under forholdet xxx- xxx Xxxxx og Xxxxxx ikke kan lægges til grund, at Xxxxxx kan trække sin accept af aftalen tilbage, jf. AFTL § 39, stk. 2.

Fuldmagten er rettet direkte til Xxxxxx og indeholder oplysninger om pris mv., hvorfor det vurderes, at det ikke er en § 16-fuldmagt, da denne ikke er bestemt til at blive vist for tredjemand. Det vurderes derfor at være en § 18–fuldmagt, der alene hviler på en erklæring fra Tom til Xxxxxx. Da det er en § 18–fuldmagt er fuldmagten og bemyndigelse sammenfaldende.

Da Xxxxxx accepterer et tilbud fra Xxxxx vedrørende af køb af havemøbler til en pris på kr. 26.000, handler Xxxxxx uden for sin fuldmagt og sin bemyndigelse. Spørgsmålet er herefter, hvorvidt handlen er bindende for Tom. Da det er en § 18–fuldmagt er handlen ikke bindende for Xxx, når Xxxxxx handler uden for sin bemyndigelse, og dette er uanset at Xxxxx er i god tro om Xxxxxxx fuldmagt, jf. Aftl § 11, stk. 2.

Når handlen ikke kan gøres gældende, bør det overvejes, om Hanne kan rette et erstatningskrav mod Mikkel, da han har handlet uden fornøden fuldmagt. Så- fremt Xxxxx har et tab er udgangspunktet, at Xxxxxx skal erstatte dette, da han har handlet uden fornøden fuldmagt, jf. Aftl § 25, stk. 1. Udgangspunktet gælder imidlertid ikke, hvis Hanne vidste eller burde vide, at Xxxxxx ikke havde fornø- den fuldmagt eller hvis fuldmagten var uvirksom eller ugyldig af grunde, som Xxxxxx ikke vidste noget om, samt Xxxxx ikke kunne påregne ham at vide, jf. Aftl § 25, stk. 2. Det vurderes her, at Hanne er i god tro samt at fuldmagten ikke var uvirksom eller ugyldig, hvorfor Xxxxxxx skal erstatte Xxxxxx eventuelle tab.

Det konkluderes derfor, at der ikke er indgået en bindende aftale mellem Xxx og Xxxxx, samt hvis Hanne har lidt et tab, så er Mikkel erstatningsansvarlig.

Som det fremgår af casens forløb, tildeles Mikkel fuldmagt af Xxx til at købe et havebord med stole for maksimalt 25.000 kr. Fuldmagten gives skriftligt. Det er skal derfor overvejes, om der er givet fuldmagt i medfør af aftalelovens § 16 om skriftlig fuldmagt eller § 18 om fuldmagt, der alene hviler på fuldmagtsgiverens erklæring til fuldmægtigen.

Efter aftalelovens § 16 skal fuldmagten være bestemt til at blive forevist for tredjemand. Xxxx besked til Mikkel indikerer ikke, at fuldmagten er ment til at blive forevist tredjemand. Dog kan det moment, at Xxxxx kontakter Xxxxxx tale for, at tredjemand er bekendt med fuldmagten, og at fuldmagten på den bag- grund kan siges at være egnet til at blive forelagt for tredjemand. Dette må dog afvises grundet fuldmagtens ordlyd.

Det kan konstateres, at der er tale om en fuldmagt uden særlig tilværelse efter aftalelovens § 18, idet der er tale om en fuldmagt, der skabes gennem en erklæ- ring fra Tom til Xxxxxx. Efter aftalelovens § 18 er fuldmagten og bemyndigelsen sammenfaldende. Som anført oven for får Xxxxxx fuldmagt til at købe havemøb- ler for 25.000 kr. Mikkels bemyndigelse er derfor tilsvarende 25.000, jf. § 18. Eftersom Mikkel betaler 26.000 kr. for havemøblerne, har Xxxxxx handlet uden for sin bemyndigelse. Da der er tale om en fuldmagt uden særlig tilværelse, er Xxx derfor ikke bundet af aftalen, uanset om Xxxxx var i god tro, jf. § 11, stk. 2.

Dog er udgangspunktet, at Hanne kan rette et erstatningskrav mod Xxxxxx for at have handlet uden for sin fuldmagt, hvis Xxxxx var i god tro, jf. aftalelovens

§ 25. Efter § 25, stk. 2, gælder dette ikke, hvis Xxxxxx ikke var bekendt med, at han agerede uden for sin fuldmagt. Imidlertid er Mikkel bekendt med, at han maksimalt måtte købe havemøbler for kr. 25.000. Intet i casen indikerer, at Hanne kendte eller burde kende til, at Xxxxxx handlede uden for sin fuldmagt, hvorfor betingelserne for at rette erstatningskrav efter aftaleloven er opfyldt. Det bemærkes dog, at de erstatningsretlige betingelser tillige skal være opfyldt.

Konklusion

Konklusionen er, at Tom ikke er bundet af aftalen om køb af havemøbler for

26.000 kr. Imidlertid kan Hanne rette erstatningskrav mod Mikkel efter aftale- lovens § 25, hvis de erstatningsretlige betingelser er opfyldt.

Aftaleretsopgave 4: Brugte biler ‌

Xxxxxx drev til daglig forretning med IT-udstyr. I sin forretning havde han sin dygtige salgs- assistent Xxxxx ansat. Xxxxxx havde mange innovative ideer og troede på, at fremtiden var i det opsøgende salg. Han var derfor altid vaks, hvis han hørte rygter om, at nogle i hans netværk manglede nyt IT-udstyr.

Xxxxx var iværksætter og netop kommet til byen. Det hørte Xxxxxx, og han greb straks muligheden for at sælge ham nyt IT-udstyr. Xxxxx var imidlertid ikke interesseret i IT-ud- styr, men manglede egentlig bare en firmabil.

Xxxxxx havde længe overvejet at sælge sin private bil, da han aldrig kørte i den i Køben- havn. Det var jo så meget hurtigere på cykel. Han tænkte, at han kunne opbygge et godt forhold til Xxxxx ved at sælge ham sin bil, og hvis Xxxxxx forretning gik godt, så ville han på et eller andet tidspunkt have behov for nyt IT-udstyr.

Xxxxxx skrev den 2. april 2018 til Xxxxx:

"Xxx Xxxxx

Velkommen til København! Håber at du får medvind med dit iværksætteri. Jeg hører, at du leder efter en firmabil. Jeg overvejer at sælge min Fiat 500, årgang 2012 til kr. 80.000. Lad os snakke om det over en øl i næste uge.

Mvh Martin"

Xxxxx, der altid havde ønsket sig en Fiat 500, skyndte sig at svare Xxxxxx:

"Xxx Xxxxxx

Jeg vil gerne acceptere dit tilbud om køb af din bil. Jeg kommer og henter den på mandag. Jeg har desværre ikke tid til en øl – business doesn't wait you know!

/Xxxxx"

Xxxxxx blev meget fortørnet over Xxxxxx besked og ville ikke sælge bilen til ham alligevel. Han bad derfor sin ansatte, Xxxxx, om at køre over med et brev til Xxxxx den 6. april 2018, hvori han forklarede, at han ikke ville sælge sin bil alligevel, og at der i øvrigt ikke var

indgået en aftale. Ditte hoppede trofast på cyklen, men da hun skal lægge brevet i post- kassen, havde hun tankerne nogle helt andre steder, hvorfor hun afleverede det til Lasses nabo.

Mandag den 9. april dukker Xxxxx op ved Martin for at hente bilen. Mødet ender ud i et stort skænderi, da Xxxxx mener, at der er indgået en aftale.

Selv om Xxxxx er rasende, har han stadig akut behov for en printer. Xxxxxx udnytter med det samme situationen til at bløde Lasse lidt op. Han fortæller vidt og bredt om denne nye super-printer af mærket Yoyo.

Printeren er den hurtigste på marked og har det bredeste farvespektrum. Xxxxx, der er lidt af en kvalitetsnørd, bliver meget begejstret for denne superprinter, hvorfor han køber den på stedet.

Da Xxxxx kommer hjem, opdager han, at Xxxxxx har overdrevet med printernes egenska- ber, og faktisk er det den dårligste på markedet. Han går derfor tilbage for at hæve aftalen med Xxxxxx. Xxxxxx afviser alle Xxxxxx beskyldninger, og Xxxxxx mener ikke, der er grund- lag for at hæve deres aftale.

Ditte hjalp sommetider også Xxxxxx med private ærinder. Hun havde fået til opgave at købe en antik modelbil for Xxxxxx til en max pris på kr. 10.000. Hun havde set en helt perfekt modelbil på Den Røde Avis til kr. 9.000, hvorefter hun skyndte sig at lave en aftale med sælger. Ditte hoppede igen på cyklen og købte modelbilen til Xxxxxx den 15. april 2018 kl. 14.35.

Hun har været så ivrig efter at købe bilen, at hun inden købets foretagelse slet ikke opda- ger, at Xxxxxx har sendt hende en sms den 15. april 2018 kl. 14.15, hvori han skriver:

"Hej Ditte

Du behøver ikke købe en modelbil til mig alligevel, da jeg har fået en anden selv. Ellers tak for hjælpen. Ses senere.

/M"

Ditte tænkte, at Xxxxxx nok ikke havde noget imod, at hun nu havde købt modelbilen alligevel. Han var jo kendt for at være en manisk samler.

Da Xxxxx viste modelbilen til Xxxxxx, fortalte han straks, at hun måtte levere den tilbage, da han jo havde fortalt Xxxxx, at hun ikke skulle købe en alligevel. Ditte gjorde selvfølgelig, hvad hun fik besked på. Sælgeren fra Den Røde Avis blev rasende, da hun kun kunne vi- deresælge modelbilen til en anden for kr. 6.000.

Identificer og løs de aftaleretlige problemstillinger.

Du kan besvare opgaven nedenfor.

Indledning

Hændelsesforløbet giver anledning til undersøgelse af, hvorvidt der er indgået en bindende aftale mellem Xxxxx og Xxxxxx vedrørende den omtalte Fiat 500, årgang 2012. Derudover skal det vurderes, om den indgåede aftale mellem Xxxxx og Xxxxxx er ugyldig. Slutteligt skal det vurderes, om der er indgået en bindende aftale vedrørende modelbilen.

Ad Fiat’en

Xxxxxx sender en sms til Xxxxx den 2. april 2018, hvori han skriver, at han over- vejer at sælge sin Fiat 500, årgang 2012, til en pris på kr. 80.000. Efter det oply- ste reagerer Xxxxx straks ved at skrive, at han accepterer tilbuddet.

Da Xxxxxx i sin sms har skrevet, at han ”overvejer” at sælge sin bil, skal det vur- deres, om der er tale om et tilbud efter aftalelovens (herefter Aftl) § 1, 1. pkt. eller en opfordring til at gøre tilbud efter Aftl § 9. Det følger af Aftl § 9, at såfremt Xxxxxx har anvendt udtryk som ”uden forbindtlighed”, ”uden obligo” eller lig- nende udryk, så skal henvendelsen alene ses som en opfordring til at gøre til- bud. Da Xxxxxx har anført, at han ”overvejer” at sælge sin bil, taler dette derfor for, at hans henvendelse alene skal ses som en opfordring. Det, der taler imod en opfordring, og dermed for at henvendelsen skal ses som et tilbud, er, at Mar- tin har anført pris samt detaljer vedrørende bilen. I nærværende situation må det dog vurderes, at Xxxxxx ikke har haft til hensigt at binde sig til at sælge sin bil, da han alene har anført, at han overvejede at sælge den. Henvendelsen af

2. april 2018 må derfor anses som værende en opfordring til at gøre tilbud, jf. Aftl § 9.

Det følger herefter af Aftl § 9, at såfremt Xxxxx fremkommer med et tilbud i overensstemmelse med opfordringen inden rimelig tid, så skal Xxxxxx uden ugrundet ophold give meddelelse til Xxxxx, hvis han ikke ønsker at blive bundet af tilbuddet.

Da Xxxxx skynder sig at svare antages dette at være straks, hvilket er inden for rimelig tid. Herefter skal Xxxxxx give meddelelse til Xxxxx uden ugrundet ophold, såfremt han ikke vil bindes af tilbuddet. Det bliver oplyst, at Xxxxxx får sin an- satte Xxxxx til at aflevere et brev til Xxxxx den 6. april 2018. Det vil sige efter fire dage fra, at tilbuddet er kommet frem til Xxxxxx, hvilket må anses som værende uden ugrundet ophold.

Dog afleverer Ditte aldrig brevet til Xxxxx, men til hans nabo, hvorfor det skal vurderes, hvem der bærer risikoen for, at meddelelsen er kommet frem.

Efter Aftl § 9 følger det, at Xxxxxx skal give meddelelse, såfremt han ikke vil an- tage tilbuddet. Herefter fremgår det af Aftl § 40, at når nogen efter Aftl skal ”give meddelelse”, så er det Xxxxx, der bærer risikoen for, at brevet ikke kom- mer frem, hvis Xxxxxx har indleveret det til et forsvarligt befordringsmiddel. Dog kan Ditte, som er ansat hos Xxxxxx, ikke anses som et forsvarligt befordrings- middel, der kan sidestilles med en professionel aktør, hvorfor det er Xxxxxx, der bærer risikoen for, at brevet ikke kommer frem.

Da brevet dermed ikke er kommet frem uden ugrundet ophold, er Xxxxxx derfor bundet af handlen med Xxxxx. Det skal bemærkes, at det er underordnet, at Xxxxxx den 9. april 2018 meddeler Xxxxx, at han ikke vil sælge sin bil, idet at der på det tidspunkt er gået en uge siden Xxxxx fremsendte tilbuddet, der var overensstemmende med opfordringen, hvorfor dette ikke kan anses som væ- rende uden ugrundet ophold.

Det kan dermed konkluderes, at der er indgået en bindende aftale mellem Mar- tin og Lasse vedrørende købet af bilen.

Ad printeren

Xxxxx køber en printer af Xxxxxx, hvorfor der som udgangspunkt er indgået en bindende aftale, jf. Aftl § 1, 1. pkt.

Imidlertid har Xxxxxx solgt printeren ved at fortælle en løgn, at det er en super- printer, der har det bredeste farvespektrum og er den hurtigste på markedet. Spørgsmålet er herefter, om aftalen er ugyldig.

Efter Aftl § 30, stk. 1, er en aftale ugyldig, hvis Xxxxxx har udøvet svig samt været i ond tro, da det er en svag ugyldighedsgrund. Da printeren ikke lever op til de kvaliteter, Xxxxxx har lovet, har han fortalt urigtige oplysninger, hvilket katego- riseres som svigagtig adfærd, jf. § 30, stk. 2. Dernæst fremgår det ikke specifikt af det oplyste, men det må formodes, at Martin, som indehaver af forretningen, ved, at printeren ikke er den super-printer, som han udgiver den for at være, hvorfor han har handlet i ond tro. Slutteligt er det oplyst, at Lasse er lidt af en kvalitetsnørd, hvorfor han formentlig ikke ville have købt printeren, hvis han havde vidst, at det var den dårligste på marked. Det må derfor formodes, at hans køb er fremkaldt af Xxxxxxx udviste svig, jf. Aftl § 30, stk. 2.

Det kan herefter konkluderes, at aftalen om købet af printeren mellem Xxxxx og Xxxxxx er ugyldig, jf. Aftl § 30, stk. 1

Ad modelbilen

Indledningsvist skal det bemærkes, at Ditte har en stillingsfuldmagt som salgs- assistent, da hun er ansat hos Xxxxxx, jf. Aftl § 10, stk. 2. Det fremgår imidlertid af det oplyste, at hun har fået fuldmagt til at købe en antik modelbil til Xxxxxx til en xxx pris på kr. 10.000. Da fuldmagten til Ditte alene hviler på en erklæring fra Xxxxxx til Ditte, er det en fuldmagt uden særlig tilværelse efter Aftl § 18. Ved en § 18–fuldmagt er fuldmagten og bemyndigelsen sammenfaldende.

Det fremgår, at Ditte køber en modelbil til kr. 9.000 den 15. april 2018 kl. 14.35, men at Xxxxxx har afsendt en sms samme dag kl. 14.15. Spørgsmålet er herefter, hvorvidt fuldmagten er rettidigt tilbagekaldt.

Det følger af Aftl § 18, at fuldmagten er tilbagekaldt, når tilbagekaldelsen er kommet frem til Ditte. Da hun modtager sms’en kl. 14.15 er fuldmagten dermed tilbagekaldt rettidigt. Dette er uanset, at hun ikke har læst sms’en.

Da Ditte ikke har haft den fornødne fuldmagt på tidspunktet for købet er hand- len dermed ikke bindende for Xxxxxx, jf. Aftl § 10, stk. 1, modsætningsvist.

Herefter er spørgsmålet, om Ditte ifalder et erstatningsansvar over for sælge- ren, da hun har handlet uden fornøden fuldmagt, hvorefter sælgeren har et dif- ferencetab på kr. 3.000. Udgangspunktet er, at Ditte skal erstatte det tab, som sælgeren har haft, idet hun har handlet uden fornøden fuldmagt, jf. Aftl § 25, stk. 1. Dette gælder dog ikke, hvis fuldmagten var ugyldig eller uvirksom af grunde, som Ditte var uvidende om, og som tredjemand ikke kunne påregne, at Ditte vidste besked om, jf. Aftl § 25, stk. 2. Det må gøres gældende, at Ditte ikke vidste, at fuldmagten var tilbagekaldt, da hun ikke havde læst sms’en. Hun handlede derfor i den tro, at fuldmagten stadig stod ved magt. Spørgsmålet er, om sælgeren kunne forvente, at Ditte vidste besked. Det må vurderes, at hun får sms’en kort inden handlen, hvorfor sælgeren ikke kan forvente, at Xxxxx havde tjekket sin telefon inden.

Det må derfor konkluderes, at handlen ikke er bindende, samt at Ditte ikke bli- ver erstatningsansvarlig for sælgerens tab.

Indledning

Følgende besvarelse vil behandle de ud fra opgaven identificerede aftaleretlige problemstillinger i henhold til rækkefølgen af nedenstående hovedspørgsmål:

1) Spørgsmålet om, hvorvidt der er indgået en bindende aftale mellem Xxxxx om Xxxxxx om køb af en Fiat 500.

2) Spørgsmålet om hvorvidt Xxxxx kan træde tilbage fra handlen med Xxxxxx vedrørende købet af kopimaskinen.

3) Spørgsmålet om, hvorvidt Ditte har haft den fornødne fuldmagt til at for- pligte Xxxxxx i henhold til aftalen om køb af en antik bil til DKK 9.000.

Det skal indledningsvist vurderes, om Xxxxxxx mail første mail udgør et tilbud, jf. AFTL § 1, stk. 1, 1. pkt. Det fremgår af mailen, at Xxxxxx alene overvejer at sælge sin bil. Der er således som udgangspunkt ikke tale om et tilbud, der lægger op til andet end et møde. Da Xxxxx imidlertid tilkendegiver, at han accepterer tilbuddet om at købe bilen, kan det overvejes, om Xxxxxx har pligt til at gøre Xxxxx opmærksom på, at han ikke anser en handel for værende indgået, jf. prin- cippet i AFTL § 9, da Xxxxx måtte gå ud fra, at Xxxxxx havde fremsat et tilbud om salg af bilen. De tanker, som Xxxxxx selv havde gjort sig i forbindelse med en optimering af mersalg i af IT-udstyr som led i bilhandlen, kan ikke antages at være Xxxxx bekendt, hvorfor der tillige må være en formodning for, at Martins mail med rette kunne opfattes som et tilbud, der kunne accepteres. I dommen U.1938.685Ø blev en bilhandler bundet af en handel, da medkontrahenten havde givet udtryk for, at han accepterede et tilbud, selv om der ikke var frem- sat et egentligt tilbud, jf. AFTL § 1. Østre Landsret udtalte i denne forbindelse, at bilhandleren skulle have protesteret ufortøvet overfor køberens accept, så- fremt han ikke anså sig for bundet heraf, jf. grundsætningen i AFTL § 9. Spørgs- målet er herefter, om Xxxxxx uden ugrundet ophold har givet Xxxxx meddelelse herom, jf. AFTL § 9.

Da det fremgår af opgaven, at brevet leveres til naboens postkasse, må det an- ses for ikke at være kommet frem til Xxxxx. Det skal derfor vurderes, hvem der har risikoen herfor, jf. AFTL § 40. Da Xxxxxx ikke overgav brevet til postvæsenet eller andet forsvarligt befordringsmiddel, må det antages, at han selv bærer ri- sikoen for, om brevet kommer frem. Det må således konstateres, at Xxxxx først bekendtgøres med Xxxxxx protest mandag d. 9. april 2018, altså en uge efter accept af tilbuddet. Dette kan ikke anses for værende uden ugrundet ophold, hvorfor Xxxxxx og Xxxxx må anses for at have indgået en bindene aftale, jf. AFTL

§ 1.

Det må indledningsvist konstateres, at der som udgangspunkt er indgået en bin- dende aftale mellem Xxxxx og Xxxxxx, jf. AFTL § 1. Denne aftale kan dog efter omstændighederne tilsidesættes som ugyldig i medfør af aftalelovens kapitel III.

Da det fremgår af opgaven, at Xxxxxx sælger printeren som den hurtigste på markedet med et bredt farvespektrum, kan der argumenteres for, at Xxxxxx i den forbindelse har givet urigtige oplysninger om varen og dermed har handlet med svig, jf. AFTL § 30, stk. 2, hvorfor aftalen som udgangspunkt må anses for ugyldig. Det er imidlertid tillige en betingelse, at Xxxxx var i ond tro ved afgivel- sen af oplysningerne, og at de urigtige oplysninger har haft betydning for Xxxxxx indgåelse af aftalen. For så vidt angår Martins onde tro, må der være en for- modning for, at han som indehaver af forretningen og som særlig IT-kyndig er bekendt med kvaliteten af varen, hvorfor det må kunne lægges til grund, at han er i ond tro. Da det fremgår af opgaven, at Lasse er en kvalitetsnørd, må det endvidere antages, at han ikke ville have købt den dårligste printer på markedet, hvis han havde været bekendt med den dårlige kvalitet. Derfor konstateres det, at aftalen om køb af kopimaskinen er ugyldig, jf. AFTL § 30, stk. 1, således at Xxxxx kan træde tilbage fra handlen.

Ad 3

Det må indledningsvist konstateres, at Ditte er ansat hos Xxxxxx, hvorfor hun er besiddelse af en stillingsfuldmagt, jf. AFTL § 10, stk. 2. Imidlertid er Ditte udsty- ret med en yderligere fuldmagt til at købe en bil frem for at sælge biler som led i sin salgsassistent stilling, hvorfor fuldmagten vil blive behandlet som en fuld- magt uden særlig tilværelse, jf. AFTL § 18.

Da en sådan fuldmagt tilbagekaldes ved fremkomst, jf. AFTL § 18, må Xxxxxxx tilbagekald anses for rettidigt i da Ditte modtog SMS’en herom forinden købet af bilen.

Da en § 18 -fuldmagt er en fuldmagt uden særlig tilværelse, kan tilbagekaldelsen også gøres gældende mod tredjemand i god tro. Sælgeren af den antikke bil ikke kan således ikke rette krav mod Xxxxxx.

Ditte er derimod som udgangspunkt ansvarlig over for sælgeren for det tab, som sælgeren måtte lide ved, at Xxxxx handlede uden for sin fuldmagt, jf. AFTL § 25, stk. 1, da hun ikke på aftaletidspunktet havde fornøden fuldmagt til at indgå handlen på vegne af Xxxxxx. Det er imidlertid en betingelse for at gøre Ditte erstatningsansvarlig, at fuldmagten ikke var uvirksom som følge af grunde, som hun ikke var bekendt med, jf. AFTL § 25, stk. 2. Desuden skal ukendskabet have været upåregneligt for sælger, jf. AFTL § 25, stk. 2, sidste led. Da det fremgår af opgaven, at Ditte først ser beskeden om tilbagekald efter aftaleindgåelsen, kan hun ikke anses for værende bekendt med at fuldmagten ikke stod ved magt. Spørgsmålet er herefter, om sælgeren kunne være gået ud fra, at Ditte burde have tjekket sin telefon inden aftaleindgåelsen. Da der er tale om et meget kort interval mellem tilbagekaldelsen og aftaleindgåelsen, kan det formentlig ikke anses for påregneligt, at Xxxxx skulle have tjekket sin telefon. På den anden side er mobiltelefoner ofte lige ved hånden, hvorfor der tillige kan argumenteres for, at man som udgangspunkt må antages at kunne modtage og gøre sig bekendt med indholdet af telefonbeskeder straks. I mange situationer, herunder trans- port og indgåelse af aftaler, kan det imidlertid ikke anses for forventeligt, at man har telefonen fremme i lydløs tilstand, hvorfor det må konkluderes, at sælgeren ikke kunne gå ud fra, at Ditte burde have gjort sig bekendt med at fuldmagten var kaldt tilbage.

Konklusionen er, at Xxxxxx ikke er bundet af aftalen, da Xxxxxx tilbagekaldte fuldmagten rettidigt, jf. § 18, og at Ditte ikke er erstatningsansvar efter § 25, stk. 1.

Faglig tjekliste i aftaleret ‌

Indledning

Casen indeholder tre aftaleretlige problemstillinger. For det første skal det vur- deres, om der er indgået en bindende aftale mellem Xxxxx og Xxxxxx om køb af en Fiat 500. For det andet skal det undersøges, om aftalen om købet af printeren er ugyldig. For det tredje skal det vurderes, om der er indgået en bindende aftale om køb af modelbilen efter aftalelovens kapitel 2.

Ad Fiat 500

I mailen af 2. april 2018 skriver Xxxxxx, at han overvejer at sælge sin bil. Xxxxx svarer straks, at han accepterer tilbuddet. Det skal derfor undersøges, om der er tale om et tilbud efter aftalelovens § 1, 1 pkt., hvorefter Xxxxxx er bundet af aftalen, eller om der er tale om en opfordring til at gøre tilbud efter aftalelovens

§ 9.

Det taler imod, at der er tale om et tilbud efter § 1, 1. pkt., at ordvalget må fortolkes som om, at Xxxxxx ikke har i sinde at lade sig binde ved mailen. Xxxxx- xxxx taler det imod, at Xxxxxx opfordrer til, at de mødes over en øl og drøfter det nærmere. Det taler for, at der er tale om et tilbud efter § 1, 1. pkt., at Xxxxxx skriver bilens årgang, mærke og pris. Det må dog konstateres, at der ikke er tale om et tilbud efter aftalelovens § 1, 1. pkt., men at der derimod er tale om at en opfordring til at gøre tilbud efter aftalelovens § 9.

Det følger af aftalelovens § 9, 2. pkt., at Xxxxx inden rimelig tid skal fremkomme med tilbud. Eftersom Xxxxx straks svarer Xxxxxx, har Xxxxx afgivet tilbud i med- før af aftalelovens § 9.

Det følger endvidere af aftalelovens § 9, 2. pkt., at Xxxxxx uden ubegrundet op- hold skal give tilbudsgiveren, Xxxxx, meddelelse om, hvorvidt han vil antage til- buddet. Ellers bindes Xxxxxx af Xxxxxx tilbud, jf. § 9, 3. pkt.

Det fremgår af casen, at Xxxxxx får Ditte til at give Xxxxx svar d. 6. april, dvs. fire dage efter, at Xxxxx har givet tilbud om køb. Imidlertid modtager Xxxxx aldrig brevet, idet Ditte lægger det i naboens postkasse. Spørgsmålet er herefter, hvem der bærer risikoen for, at brevet aldrig kom frem.

Det følger af aftalelovens § 40, at hvis et "forsvarligt befordringsmiddel" anven- des, bærer afsenderen ikke risikoen. Imidlertid kan en af Martins ansatte ikke betegnes som et forsvarligt befordringsmiddel. Xxxxxx bærer derfor risikoen for, at brevet ikke kom frem, hvorfor Xxxxxx er bundet af aftalen, jf. aftalelovens

§ 9, 3. pkt.

Det er uden betydning, at Martin d. 9. april meddeler Xxxxx, at han ikke mener, der er indgået en aftale, idet meddelelsen ikke er sket inden ubegrundet ophold, eftersom der er gået en uge.

Konklusion

Konklusionen er derfor, at Xxxxxx er bundet af Xxxxxx tilbud om købet af Martins Fiat 500.

Ad printeren

Udgangspunktet er, at der er indgået en gyldig aftale mellem Xxxxx og Xxxxxx om køb af printeren, jf. aftalelovens § 1.

Imidlertid er det relevant at overveje, om købet er ugyldigt efter aftalelovens § 30, stk. 1. Efter aftalelovens § 30, stk. 2, er et forhold svigagtigt, hvis løfteafgi- veren har givet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for er- klæringen.

I nærværende case oplyser Xxxxxx, at printeren er den bedste på markedet, og at den har helt særlige kvaliteter. Dette til trods for at printeren er den ringeste på markedet. Det må antages, at Martin som forhandler har været bevidst om printerens manglende egenskaber.

Det må tillige antages, at disse urigtige oplysninger havde betydning for erklæ- ringen, idet Xxxxx næppe havde købt printeren, hvis han havde vidst, at det er den dårligste på markedet, når nu Xxxxx er kvalitetsnørd. Xxxxxx har derfor handlet svigagtigt efter aftalelovens § 30, stk. 2, hvorfor aftalen er ugyldig, jf. aftalelovens § 30, stk. 1.

Konklusion

Xxxxx er ikke bundet af aftalen, idet Xxxxxx har handlet svigagtigt, jf. § 30, stk. 2, hvorfor aftalen er ugyldig, jf. aftalelovens § 30, stk. 1.

Ad modelbilen

Som ansat hos Xxxxxx besidder Xxxxx en stillingsfuldmagt som salgsassistent, jf.

§ 10, stk. 2. Stillingsfuldmagten som salgsassistent omfatter ikke køb af model- biler. Imidlertid har Xxxxxx givet Ditte fuldmagt til at købe en modelbil for mak- simalt 10.000 kr. Denne fuldmagt må betegnes som en fuldmagt uden særlig tilværelse, jf. aftalelovens § 18.

Xxxxxx tilbagekalder denne fuldmagt, inden Ditte foretager købet af en model- bil for 9.000 kr. Ditte læser imidlertid først sms'en efter, at købet er foretaget. Spørgsmålet er herefter, om Xxxxxx har tilbagekaldt fuldmagten rettidigt, såle- des at han ikke er bundet af aftalen.

Det følger af § 18, at fuldmagten er tilbagekaldt, når erklæringen om tilbagekal- delsen er kommet frem. Det er således ikke af betydning, at Ditte ikke har læst sms'en, idet det afgørende er, at hun har modtaget den. Ved aftaleindgåelsen har Xxxxx således ikke haft fuldmagt til at foretage købet, hvorfor Xxxxxx ikke er bundet af aftalen.

Herefter kan det overvejes, om Ditte ifalder ansvar efter aftalelovens § 25. Efter

§ 25, stk. 1, kan den, der handler uden fuldmagt, ifalde erstatningsansvar. Det følger imidlertid af § 25, stk. 2, at dette ikke er tilfældet, hvis Ditte ikke vidste eller burde kende til, at fuldmagten var tilbagekaldt. Det fremgår af hændelses- forløbet, at Ditte modtager sms'en kørt før aftaleindgåelsen. Det kan derfor ikke

forventes, at Ditte læste sms'en. Ditte ifalder derfor ikke erstatningsansvar efter aftalelovens § 25, stk. 1.

Konklusion

Det konkluderes, at Xxxxxx ikke er bundet af aftalen, idet Xxxxxx tilbagekaldte fuldmagten rettidigt, jf. § 18. Derudover ifalder Ditte ikke erstatningsansvar ef- ter § 25, stk. 1.

*******

Er der indgået en bindende aftale?

1. Foreligger der et tilbud, jf. AFTL § 1?

a. Eller blot en opfordring til at gøre tilbud, jf. § 9?

2. Er tilbuddet tilbagekaldt, inden det er kommet modtageren til kundskab, jf. AFTL § 7?

3. Kan tilbuddet trækkes tilbage i medfør af re-integra-reglen i AFTL § 39, 2. pkt.?

4. Foreligger der et svar på tilbud i form af afslag, jf. AFTL § 5, jf. AFTL § 1?

5. Foreligger der et svar på tilbud i form af accept, jf. AFTL § 1?

a. Udtrykkelig eller stiltiende?

b. Er accepten rettidig?

i. Er der fastsat en acceptfrist jf. AFTL § 2?

ii. Er der ikke fastsat en acceptfrist, jf. AFTL § 3?

1. Er der afgivet svar på mundtligt tilbud straks, jf. AFTL

§ 3, stk.2?

6. Er accepten overensstemmende, jf. AFTL § 6?

7. Er accepten tilbagekaldt, inden den er kommet modtageren til kundskab, jf. AFTL § 7?

8. Xxx accepten trækkes tilbage i medfør af re-integra-reglen, jf. AFTL § 39, 2.pkt.?

Etablering af fuldmagtsforhold

1. Er der tale om et fuldmagtsforhold, jf. AFTL § 10?

2. Hvilken form for fuldmagt er den fuldmægtige tildelt?

o Stillingsfuldmagt, jf. AFTL § 10, stk. 2?

▪ Tilbagekald, jf. AFTL § 19?

o Særskilt fuldmagt, jf. AFTL § 13?

o Skriftlig fuldmagt, jf. AFTL § 16?

o Fuldmagt uden særlig tilværelse, jf. AFTL § 18?

o Adfærdsfuldmagt, jf. U.1976.108/2H?

o Offentligt bekendtgjort fuldmagt, jf. AFTL § 14?

Tilbagekald af fuldmagtsforhold

1. Er der sket tilbagekald af fuldmagten?

o Inter partes?

o Overfor tredjemand?

2. Burde fuldmagtsgiver have orienteret tredjemand om tilbagekaldelsen, jf. AFTL § 19?

o Er tredjemand i god tro?

3. Er fuldmagten uvirksom af andre grunde, jf. AFTL § 20?

o Er tredjemand i ond tro?

o Er fuldmagten ophørt?

o Er fuldmagtsgiver død, jf. AFTL § 21?

o Er fuldmagtsgiver umyndiggjort, jf. AFTL § 22?

o Er fuldmagtsgiver konkurs, jf. AFTL § 23?

Er fuldmagtsgiver bundet af aftalen indgået af fuldmagtshaver med tredjemand?

1. Fuldmagt med særlig tilværelse:

i. Har fuldmægtigen handlet uden for både bemyndigelsen og legitimationen, jf. AFTL § 10 modsætningsvist?

ii. Har fuldmægtigen handlet uden for bemyndigelsen, men inde for legitimationen, jf. AFTL § 11, stk. 1?

1. Er tredjemand i god tro?

iii. Har fuldmægtigen handlet inde for både bemyndigelsen og legitimationen, jf. AFTL § 10, stk. 1 modsætningsvist?

2. Fuldmagt uden særlig tilværelse:

i. Har fuldmægtigen handlet uden bemyndigelse, jf. AFTL § 10, stk. 2?

ii. Har fuldmægtigen handlet inden for bemyndigelsen, jf. AFTL § 10, stk. 1?

3. Er der relevante erstatningsretlige betragtninger, jf. AFTL § 25?

Fortolkning af en bindende og gyldig aftale

1. Fortolkningsregler:

a. Koncipistreglen.

b. Minimumsreglen.

c. Gyldighedsreglen.

2. Fortolkningsprincipper:

a. Forbrugerbeskyttelse, jf. AFTL § 38b, stk. 2.

b. Kodificeret fortolkning.

c. Lingvistisk fortolkning.

d. Subjektiv fortolkning.

e. Retssystematisk fortolkning.

f. Branchefortolkning.

g. Aftalt fortolkning.

3. Udfyldning.

Bortfald af en bindende aftale som følge af ugyldighed eller bristede forudsæt- ninger:

1. Kan en ellers bindende aftale tilsidesættes som ugyldig?

2. Habilitetsmangler:

a. Mindreårig, jf. VML § 1, stk. 1?

b. Forfalskning?

c. Sindssygdom, jf. VML § 6?

3. Tilblivelsesmangler:

a. Kompulsiv tvang, jf. AFTL § 28?

b. Mekanisk tvang, jf. AFTL § 28?

c. Simpel tvang, jf. AFTL § 29?

i. Er løftemodtageren i god tro?

d. Svig, jf. AFTL § 30?

i. Er løftemodtageren i god tro?

e. Fejlskrift, jf. AFTL § 32, stk. 1?

i. Er løftemodtageren i god tro?

f. Forvanskning, jf. AFTL § 32, stk. 2?

g. Xxxx, jf. AFTL § 31, stk. 1?

i. Er løftemodtageren i god tro?

h. Almindelig hæderlighed, jf. AFTL § 33?

i. Er løftemodtageren i ond tro?

4. Bristede forudsætninger:

i. Var forudsætningen væsentlig for løftegiver?

ii. Vidste eller burde modtageren vide, at forudsætningen var væsentlig?

iii. Er det rimeligt at pålægge løftemodtageren risikoen?

b. Urigtige forudsætninger.

c. Er der præceptivitet i medfør af lovgivning?

i. Er der gjort rettidig indsigelse?

5. Indholdsmangler:

a. Generalklausulen, jf. AFTL § 36?

b. Strider aftalen mod samfundets ærbarhed, jf. DL -5-12-2?

c. Er aftalen indgået proforma, jf. AFTL § 34?

d. Er kravene til forbrugeraftalen opfyldt, jf. AFTL § 38b, stk. 2?

*******

7. ERSTATNINGSRET ‌

Erstatningsret – hvorfor og hvordan?

Vores samfund er i vidt omfang indrettet således, at vi må bære selvforskyldte tab, hvor- imod økonomiske tab, der skyldes andres forhold, kan kræves erstattet. Du har sikkert oplevet at stå i den situation, hvor du er kommet til at ødelægge noget, der ikke tilhørte dig, hvorfor du måtte erstatte det. Det er i grove træk et erstatningsretligt anliggende.

Erstatningsretten handler om at genopretning af økonomiske tab gennem kompensation i form af erstatning. Udgangspunktet er, at et tab forbundet med en skade skal bæres af den, der lider skaden. Erstatningsretten opstiller en række betingelser for, hvornår dette udgangspunkt fraviges. Erstatningsretten har derfor til formål at sikre, at genopretning sker på rimelig vis.

Regelsættet bygger på en afvejning af hensynet til vedkommende, der har lidt en skade, over for hensynet til vedkommende, der har forvoldt en skade. Som resultat af denne hensynsafvejning indeholder erstatningsretten en række betingelser, der alle skal være opfyldt, før skadelidte kan få erstatning. Hvis erstatningsbetingelserne er opfyldt, stiftes en ret for skadelidte i form af et krav på erstatning. Modsætningsvist stiftes der på samme tid en forpligtelse for skadevolder om at opfylde erstatningskravet.

Vurderingen af et erstatningsspørgsmål foretages ved at gennemgå de enkelte erstat- ningsbetingelser. Derfor er universitetsopgaver ofte bygget op således, at der forventes en kort præsentation af en bestemt problemstilling efterfulgt af en analytisk gennemgang af de erstatningsbetingelser, der navnlig giver anledning til tvivl. Dette introkapitel skelner af samme årsag mellem de enkelte erstatningsbetingelser. Introkapitlet forholder sig ude- lukkende til erstatning uden for kontraktforhold, hvilket vil sige de situationer, hvor ska- den ikke berører en genstand/ydelse, som skadevolder og skadelidte har indgået kontrakt om. En gennemgang af erstatning i kontraktforhold behandles blandt andet i køberetten.

Erstatningsretten bliver først relevant, når der kan udpeges en skadelidt og en skadevol- der, og disse ikke er den samme person. Det giver ikke mening erstatningsretligt at disku- tere, om man kan kræve erstatning af sig selv, da erstatningsrettens formål er at overflytte et tab fra skadelidte til skadevolder. Derfor er det en objektiv betingelse, at skaden har ramt en anden end skadevolderen.

Erstatningsretten opstiller tre grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt, for at skadevolderen ifalder erstatningsansvar. For det første skal der være indtrådt en skade, der skal have medført et tab. For det andet skal der foreligge et ansvarsgrundlag. For det tredje skal der være årsagssammenhæng/kausalitet mellem det ansvarlige forhold og den

indtrådte skade. Udover disse tre betingelser opstilles en betingelse, der bygger på rime- lighedsbetragtninger. Denne betingelse kalder vi adækvans/påregnelighed, og hvad den dybere indebærer, parkerer vi for en stund her. I første omgang foretages en gennemgang af de øvrige tre betingelser, da en forståelse af disse gør det lettere at forholde sig til betingelsen om adækvans.

Når man arbejder med et erstatningsretligt spørgsmål, er det i første omgang vigtigt at overveje, hvorvidt den i sagen omhandlede skade har ført til et økonomisk tab. Det skyl- des, at der efter dansk erstatningsret gælder, at skadelidte skal have dækket sit fulde øko- nomiske tab.1 Det kan i den forbindelse give mening at forsøge at karakterisere skadety- pen. Er der eksempelvis tale om en person-, tings- eller formueskade? Ved først at identi- ficere hvad der konkret har lidt skade, skabes der et grundlag for at undersøge, om og hvori det økonomiske tab består.

Eksempel 1: Xxxx og Xxxxxx er ude at cykle en tur. Xxxxxx fortæller Xxxx en vittig- hed, der er så sjov, at Xxxx får mavepine de næste 10 minutter. Xxx Xxxx kræve erstatning herfor?

Svar: Det relevante spørgsmål at stille sig selv er, om Xxxx har lidt et tab. Svaret hertil må være nej, da mavepinen ikke har medført, at Xxxx har lidt et tab. Lise kan derfor ikke kræve erstatning.

Eksempel 2: Xxxx xxxxxxx Xxxxxx, om han vil klippe hendes hæk, der er af en sjæl- den sort. Xxxxxx klipper Xxxxx hæk, tager de afklippede grene med hjem og plan- ter dem i sin egen have. Xxxx bliver sur, fordi hækken nu ikke er lige så sjælden. Xxx Xxxx kræve erstatning på grund af, at Xxxxxx har plantet haveaffaldet i hans have?

Svar: Tilsvarende må det afvises, at Xxxx har lidt et tab ved, at Xxxxxx bruger gre- nene til at gro Lises hæksort i sin egen have. En berigelse hos andre medfører ikke nødvendigvis et tab hos en selv. Lise kan derfor ikke kræve erstatning på baggrund af "misundelse".

Som udgangspunkt gælder efter dansk erstatningsret en culpa-ansvarsnorm, som beteg- nes den "almindelige" erstatningsregel.

Det vil sige, at en skadevolders ansvar skal bedømmes i forhold til, om skadevolder har udvist den adfærd og agtpågivenhed, som kunne forventes i den pågældende situation. En skadevolder har handlet ansvarspådragende i det omfang, skadevolders adfærd kan

1 Der er forskel på om der foreligger et økonomisk tab og om skadelidte kan bevise det økonomiske tab. Selve erstatningsretten beskæftiger sig navnlig med det første spørgsmål.

tilskrives skadevolder som enten forsætlig eller uagtsom. Der skal derfor foretages en konkret vurdering af alle relevante forhold, og for- og imod-argumenter skal afvejes.

På baggrund af en afvejning skal der konkluderes, hvad der taler for, at skadevolderen har udvist forsætlig eller uagtsom adfærd, eller hvad der taler imod og i hvis det er relevant skal det konkluderes, hvilken grad af uagtsomhed der er udvist?

Som væsentlige bedømmelseskriterier kan det undersøges, om skadevolderen har over- trådt forskrifter i loven, handlepligter, sædvaner eller lignende, der har det tilfælles, at de regulerer en adfærd. Også handlingens farlighed kan inddrages i bedømmelsen, hvis dette er relevant.

Eksempel 3: Xxxx og Xxxxxx skal ud at spille fodbold, og Xxxx beder Xxxxxx om at snøre hendes sko. Xxxxxx xxxxxx to helt normale dobbeltsløjfer. I et tilløb til bol- den snubler Xxxx i sine snørebånd og lander på sin Iphone, der går i stykker. Er Xxxxxx erstatningsansvarlig?

Svar: Xxxx har lidt et tab ved, at hendes Iphone går i stykker. Imidlertid må det afvises, at Xxxxxx handler culpøst, idet han blot binder to normalt dobbeltsløjfer. Xxxxxx er derfor ikke erstatningsansvarlig.

Det er vigtigt at være opmærksom på forhold, der skærper culpabedømmelsen. Handler skadevolder i professionelt øjemed, anlægges en strengere bedømmelse af hvilken ad- færd den professionelle burde have udvist. Hvis en ikke-professionel giver sig ind på et professionelt område, skal denne bedømmes efter den professionelle målestok. Sammen- ligningsgrundlaget kan eksempelvis være fagets dygtige, veluddannede udøvere.2

Lovgiver og domstolene har bestemt, at visse skadesituationer er af en sådan karakter, at selv et strengere udslag af culpanormen ikke er tilstrækkeligt strengt. Disse særlige for- hold bedømmes derfor efter en objektiv ansvarsnorm. Det betyder, at så snart det særlige forhold objektivt gør sig gældende, så er det uden betydning, hvordan skadevolders sub- jektive forhold har givet sig ud. Der er med andre ord ikke indrømmet skadevolderen no- gen fejlmargin.

Til denne gruppe af skadesituationer, der bedømmes objektivt, hører skade påført af de- fekte produkter, udgravnings- og piloteringsarbejder, ansvar for motorkøretøjer og ar- bejdsgiverens ansvar for arbejdsskader.

Erstatningsrettens tredje betingelse om årsagssammenhæng er opfyldt i det omfang, at den ansvarspådragende handling kan siges at være årsag til den indtrufne skade.

2 Xxx Xxxxx, Xx og Xxxxx Xxxxxx, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 8. udgave, 2015, s. 120f.

En skadevolder er eksempelvis ikke er erstatningsansvarlig, blot fordi han har overtrådt en forskrift ved at sælge hælervarer på Købmagergade, hvis skaden bestod i, at skadelidte faldt på cyklen. Selve betingelsen om årsagssammenhæng skal ikke for nærværende pro- blematiseres.

Der skal dog knyttes en enkelt kommentar til tilfælde, hvor der er flere konkurrerende årsager til samme skade – årsagskonkurrence. Hvis der foreligger to årsager, der begge er ansvarsbærende, gælder et solidarisk ansvar. Eksempelvis vil både A og B være ansvarlige, hvis de har været fælles om at trille en stor sten ned ad en trafikeret vej, og denne sten har påført en skade. Det samme gælder, hvis A har trillet stenen ud, og denne har ramt og totalskadet en bil, hvorefter B påfører yderligere skade på døren af den samme bil. A og B vil i dette tilfælde begge være ansvarlige for den del af skaden, som vedrører døren, der både er blevet skadet af A og B. Skadelidte kan kræve omkostninger til udbedring af skaden på døren erstattet af A såvel som B.

Er der konkurrence mellem en ansvarspådragende årsag og en tilfældig/casuel begiven- hed, er det i dansk ret antaget, at A kun er erstatningsansvarlig for den del af skaden, der er indtrådt på grund af A's ansvarspådragende forhold og ikke for den del af skaden, der kan tilskrives tilfældige ikke-ansvarspådragende omstændigheder. A er derfor ikke erstat- ningspligtig for tabt arbejdsfortjeneste, der skyldes skadelidtes sygdom, der forlænger et hospitalsophold, selvom skadevolder har været skyld i, at skadelidte skulle indlægges i første omgang.

Foruden et tab, ansvarsgrundlag og årsagssammenhæng er det navnlig under hensynta- gen til betingelsen om årsagssammenhæng nødvendigt at opstille en yderligere rimelig- hedstærskel for, hvornår en skade udløser skadevolderens pligt til at yde erstatning. Denne betingelse kaldes adækvans og bliver også ofte beskrevet som et krav om påreg- nelighed. Det vil sige, at det gode spørgsmål at stille sig selv er, om det var påregneligt for skadevolder, at risikoen for den faktisk indtrufne skade blev forøget ved handlingen. Har A eksempelvis råbt af B i trafikken, er det tvivlsomt, om der, navnlig under hensyntagen til kravet om adækvans, kan pålægges A et erstatningsansvar for B's senere psykiske lidel- ser - selvom der er lidt et tab, udvist ansvarspådragende adfærd og der foreligger årsags- sammenhæng.

Eksempel 4: Xxxx og Xxxxxx er ude at spille golf. Xxxxxx xxxxxxx, om de ikke skal springe 17. hul over, fordi det er ved at blive mørkt. På 18. hul bliver Xxxx ramt i hovedet af en golfbold og får hjernerystelse, så hun er ude af stand til at arbejde i 4 måneder. Er Xxxxxx erstatningsansvarlig?

Svar: Indledningsvist kan det konstateres, at Lise har lidt et tab. Imidlertid må det afvises, at Xxxxxx handler culpøst. Der foreligger ej heller årsagssammen- hæng mellem Xxxxxxx beslutning og den indtrufne skade. Det må tillige afvises,

at der foreligger adækvans, da det ikke kan anskues som påregneligt for Xxxxxx, at risikoen for den faktisk indtrufne skade blev forøget ved hans handling. Xxxxxx er derfor ikke erstatningsansvarlig.

Endeligt er det relevant at overveje, om der foreligger forhold, som tilsiger, at skadevol- deren alligevel ikke er fuldt ud erstatningspligtig. I erstatningsretten vil forhold såsom ska- delidtes egen skyld, skadevolderens nødret, nødværge eller skade påført ting med det formål at redde noget andet (negotiorum gestio) være forhold, der begrunder skadevol- derens ansvarsfrihed. Skadelidtes udtrykkelige samtykke kan også under særlige omstæn- digheder tillægges en betydning som ansvarsfrihedsgrund.

Ovenstående er en grov skitsering af, hvordan man kan gå til værks med et erstatnings- retligt spørgsmål. En juridisk besvarelse af et sådant spørgsmål fordrer konkrete vurderin- ger, og det kan derfor være til stor hjælp at gennemgå faktum nøje - eventuelt ved at opstille en tidslinje, der tydeliggør alle lidte tab eller markerer passager i faktum, der kan inddrages i vurderingen af skadevolders ansvar.

Desuden gentages det, at selvom hver enkelt betingelse skal være opfyldt, vil det afhænge af det i hovedsagen omhandlede forhold, i hvilken udstrækning det er nødvendigt at gen- nemgå den enkelte betingelse. Hvis et spørgsmål udfordrer opgaveløserens forståelse af årsagssammenhæng, vil det groft sagt ikke være interessant med en dybere teoretisk gen- nemgang af udviklingen af culpanormen. Med andre ord giver det ikke points og er i øvrigt ikke hensigtsmæssigt i en eksamenssituation at dvæle unødvendigt ved en betingelse.

Endeligt står tilbage at fremhæve vigtigheden af forberedelse. Ved at læse pensum og øve sig på at skrive gamle eksamensopgaver har man alt andet lige bedre forudsætninger, når man er udsat for at løse en erstatningsretlig opgave under omstændigheder, hvor man er presset på tiden.

********

Inspirationsopgaver og besvarelser i erstatningsret ‌

I det følgende fremlægger vi et omfattende antal besvarelser på konkrete miniopgaver. Opgaverne er besvaret af os, som vi selv ville formulere dem til eksamen. Husk at have in mente, at der kan være problemstillinger i opgaven, som ikke behandler i vores besvarel- ser af omfangsmæssige årsager, og at nogle besvarelsers indhold kan variere afhængig af, hvad besvareren har identificeret som det mest væsentlige. Der er desuden tale om for- skellige måder at formulere og opbygge en opgavebesvarelse på. Hensigten er derfor at vise, at man kan besvare en opgave på forskellige måder. Vi understreger dermed, at man skal finde sin egen stil. Vi har i besvarelserne indsat visse hjælpeoverskrifter, som indike- rer, hvornår der eksempelvis er tale om indledning og konklusion. Det er dog ikke vores generelle anbefaling, at man anvender sådanne formelle overskrifter til eksamen, men at man derimod evt. laver overskrifter, som relaterer sig til besvarelsens materielle indhold.

Vi anbefaler, at I selv prøver at løse opgaverne, inden I læser vores bud på besvarelser.

Erstatningsretsopgave 1: Festen ‌

Xxxx og Xxxxx var gift og drev sammen ANSØ Event ApS. Deres passion var at arrangere gode fester, så de havde valgt at gøre det til deres levevej. Da de for en gangs skyld havde en lørdag fri, arrangerede de en kæmpe privat fest den 10. juli 2018. De inviterede alle og enhver, og deltagerantallet nåede op på i alt 200. Der var ikke noget, der skulle mangle, så de havde købt masser af alkohol.

For at have plads til alle havde Xxxx og Xxxxx slået et telt op i haven, hvor de havde lagt et gulv med plader, så der var et fast underlag til damernes stiletter. Under festen spredte nogle af pladerne sig fra hinanden, så en af gæsterne, Rikke, faldt ned igennem og bræk- kede hoften. Ved gennemgang viste det sig, at pladerne ikke var hæftet ordentlig sammen efter den officielle vejledning, da Xxxx og Xxxxx havde været i tidspres med klargøringen. Xxxxx, der arbejdede som skuespiller, var sygemeldt fra arbejde i seks måneder uden løn, og hendes nye kjole var revet itu og kunne ikke repareres. Kjolen blev dækket af Rikkes forsikring. Xxxxx fik desuden senere konstateret varige mén på 10 pct.

Til festen deltog Xxxxx og Xxxxxx. De havde tidligere været gode venner, men Xxxxx var løbet med Xxxxxxx kæreste, og siden havde luften været kold i mellem dem. Xxxxxx var ikke forberedt på at se Frank til festen, og han blev rasende ved synet. Han løb hen til ham og gik umotiveret til angreb på Xxxxx. Xxxxx blev meget overrasket og kunne ikke nå at reagere. Xxxxx endte med tre brækkede ribben og en hjernerystelse. Xxxxx var studerende og var sygemeldt fra studiet i tre måneder. Xxxxx måtte endvidere melde afbud til en stu- dierejse i august, som ville være helt enestående lærerig, og som derfor ville have stor betydning for de fremtidige karrieremuligheder.

Xxxx og Xxxxx havde deres gode ven Xxxxx ansat i ANSØ Event ApS. Xxxxx deltog også i festen. På trods af Xxxx og Xxxxxx rutinerede tilgang til planlægningen af festen havde de ikke bestilt nok sodavand til alle 200 personer. Da de var værter, ville de ikke forlade sel- skabet, hvorfor de spurgte Xxxxx, om han kunne køre til det lokale supermarked og købe mere sodavand. Xxxxx sagde selvfølgelig ja. Han tog Xxxx og Xxxxxx private bil derned. Da han skulle bakke ud af indkørslen, bakker han ind i en ladcykel med to nuttede labra- dorhvalpe, som én af gæsterne havde parkeret, så bilen får en kæmpe bule. Bulen koster

kr. 10.000 at reparere. Hverken ladcyklen eller hvalpene kommer til skade. Xxxx og Sø- rens kaskoforsikring dækkede skaden på bilen. Under Xxxxxx uheld havde gamle moster Xxxx overværet seancen. Hun var blevet så bange for hvalpenes liv, at hun endte i choktil- stand. Hun kendte ikke hvalpene. Gamle moster Xxxx var mærket af chokket i to måneder, hvor hun ikke kunne passe sit lønnede pensionistjob.

Redegør for de erstatningsretlige problemstillinger, som opgaven giver anledning til.

Du kan besvare opgaven nedenfor.

Hændelsesforløbet giver anledning til følgende problemstillinger: Rikkes fald, slåskampen mellem Xxxxxx og Xxxxx, bulen i bilen og gamle moster Inges syge- melding.

For at de skadelidte, Xxxxx, Xxxxx, Xxxx og Xxxxx (som ejere af bilen) og gamle moster Inge kan få erstatning, skal de fire erstatningsbetingelser være opfyldt. For det første skal der foreligge et ansvarsgrundlag for skadevolder(ne), der- næst skal der være årsagssammenhæng mellem skaden og den givne handling, endvidere skal det være objektivt påregneligt, at skaden kunne indtræde, og slutteligt skal der være lidt et tab. I det følgende bliver hver skade behandlet for sig.

Rikkes fald

Det kan indledningsvist konstateres, at Rikke har lidt et tab, da hun er sygemeldt fra arbejdet i 6 måneder uden løn, hendes kjole er revet itu, og endeligt får hun varige mén på 10 pct.

Det er herefter relevant at vurdere et eventuelt ansvarsgrundlag. Xxxx og Xxxxx har som indehaver af deres faste ejendom en almindelig handlepligt til at sørge for, at det er sikkert at færdes på deres ejendom. Denne handlepligt følger også af deres rolle som arrangører af den kæmpe privatfest. Retspraksis viser, at der i forbindelse med handlepligterne følger et almindeligt culpaansvar. Da det op- lyses, at det opdages, at pladerne ikke var hæftet ordentligt sammen, må det formodes, at ulykken ikke var sket, hvis vejledningen var blevet fulgt. Det må derfor konstateres, at Xxxx og Xxxxx har tilsidesat deres almindelige handle- pligt, idet de har handlet culpøst ved opsætningen af pladerne.

Når der er konstateret et ansvarsgrundlag for Xxxx og Xxxxx, skal det vurderes, om der er årsagssammenhæng mellem deres handlinger og Rikkes skade. Dette må anses som værende opfyldt, idet Xxxxx ikke ville have kunne falde mellem to plader, hvis de var samlet efter vejledningen. Desuden må det være påregneligt

for Xxxx og Xxxxx, at sådan et fald kan ske, når pladerne ikke er hæftet sam- men.

Da Rikkes fald sker til en fest, hvor der er købt ”masser af alkohol”, bør det vur- deres, om Xxxxx har udvist egen skyld, der kan begrunde en nedsættelse af Xxxx og Xxxxxx erstatningsansvar.

Det fremgår ikke, om Xxxxx har drukket alkohol, og i givet fald hvilket omfang hun har drukket alkohol. Der er heller ikke oplysninger om, at det er alkoholen, der er skyld i, at hun falder. Der er derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at kon- statere, at Rikke har udvist egen skyld.

Det kan herefter konkluderes, at Xxxx og Xxxxx er solidarisk ansvarlige, jf. Er- statningsansvarsloven (herefter Eal) § 25, stk. 1.

Det skal bemærkes, at kjolen er dækket af Rikkes egen forsikring, hvorfor Xxxx og Xxxxx som udgangspunkt ikke er ansvarlige for denne, jf. Eal § 19, stk. 1. Dette gælder dog ikke, hvis Xxxx og Xxxxx har forvoldt skaden forsætligt eller ved grov uagtsomhed, jf. Eal § 19, stk. 2, nr. 1.

Her er der dog alene grundlag for at statuere et simpelt culpaansvar, idet det ikke kan anses for groft uagtsomt, at Xxxx og Xxxxx ikke hæfter pladerne sam- men, da adfærden ikke indebar en indlysende skade for den indtrådte skade. Xxxx og Xxxxx er derfor ikke erstatningsansvarlige for så vidt angår kjolen.

Rikke skal have erstatning for personskaden, jf. Eal § 1, stk. 1, hvor hun har ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, jf. Eal § 2 og godtgørelse for svie og smerte, jf. Eal § 3. Derudover har Xxxxx ret til godtgørelse for varige mén, jf. Eal

§ 1, stk. 2, jf. Eal § 4, da hun har varige mén på over 5 pct.

Slåskampen – Frank

Det kan indledningsvist konstateres, at Xxxxx potentielt har lidt et tab, da han er sygemeldt i tre måneder samt et potentielt tab som følge af, at han ikke kan deltage på studieturen, der er enestående lærerig.

Det er Xxxxxx, der er ansvarlig skadevolder, da han uprovokeret angriber Xxxxx. Der kan derfor ikke være nogen tvivl om, at Xxxxxx har handlet culpøst.

Der foreligger samtidig årsagssammenhæng og påregnelighed, hvorfor Xxxxxx er erstatningsansvarlig.

Det kan ikke vurderes, at Xxxxx har handlet med egen skyld, på trods af at det bliver oplyst, at han har hugget Xxxxxxx ekskæreste.

Da Xxxxx har lidt en personskade er Xxxxxx erstatningsansvarlig herfor, jf. Eal § 1, stk. 1. Xxxxx har ret til godtgørelse for svie og smerte, jf. Eal § 3. I forhold til Xxxxxx forsinkede studietid kan han få erstatning for dette som følge af andet tab, jf. Eal § 1, stk. 1, såfremt det bevirker, at han får et økonomisk tab som følge af fraværet.

I forhold til værdien af den mistede studierejse kan Xxxxx ikke få erstatning her- for, jf. U.1990.616.H, hvor der ikke blev tilkendt erstatning for den rekreative værdi af skadelidtes mistede ferie.

Bulen i bilen

Indledningsvist kan det konstateres, at Xxxx og Xxxxx har lidt et tab, idet deres private bil skal repareres for kr. 10.000.

Da skaden sker ved kørsel af et motorkøretøj, skal det vurderes, om færdselslo- ven (herefter FL) finder anvendelse, hvorefter Xxxxx vil være objektiv ansvarlig som bruger af bilen. Der er følgende betingelser for FL's anvendelse. Skaden skal for det første være sket i et trafikuheld med et motordrevet køretøj, jf. FL § 101, stk. 1, jf. FL § 2, nr. 14. Dette kan der ikke være nogen tvivl om, idet skaden er sket i almindelig bil. Dernæst skal bilen være i brug som trafikmiddel, hvilket også må anses som værende opfyldt. Endeligt skal skaden være sket inden for FL’s geografiske anvendelsesområde, jf. FL § 1. Efter FL § 2, nr. 28 fremgår det, at vej betegnes som ”vej, gade, cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, passage, sti

eller lignende, hvad enten den er offentlig eller privat”, hvorfor det skal vurde- res, om en indkørsel falder ind under begrebet ”vej”.

Det fremgår af Lærebog i erstatningsret, 8. udgave af Bo von Xxxxx m.fl., s. 212, at private indkørsler ikke er omfattet af FL’s geografiske anvendelsesområde. Det kan derfor konstateres, at Xxxxx ikke er objektiv ansvarlig efter FL.

Xxxxx må dog anses som culpaansvarlig, idet han ikke påviser den fornødne agtsomhed i situationen. Samtidig er årsagssammenhæng og påregnelighed op- fyldt, hvorfor han er erstatningsansvarlig for Xxxx og Xxxxxx tab.

Det er oplyst, at Xxxxx er ansat hos Xxxx og Xxxxx, hvorfor det bør overvejes, om de er ansvarlige efter principalansvaret i DL 3-19-2, hvorefter arbejdsgiver er ansvarlig for en skade, som en arbejdstager forvolder. Dette forudsætter, at Xxxxx har handlet culpøs i tjenesten, der er et over-/underordnelsesforhold, samt at den culpøse handling ikke kan karakteriseres som abnorm. Dette må dog afvises her, da det er en privat fest, hvorfor Xxxxx ikke har handlet i tjeneste som ansat hos ANSØ Event ApS. Xxxx og Xxxxx er dermed ikke ansvarlige for skaden. Det skal desuden bemærkes, at Xxxx og Xxxxx ikke kan være skadevol- der, idet det er dem, der er skadelidte.

Xxxxxx ageren må karakteriseres som simpelt uagtsomt, hvorfor han ikke er er- statningsansvarlig for skaden, da denne er dækket af forsikring, jf. Eal § 19, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1. Det skal bemærkes, at Eal § 21 ikke finder anvendelse, da det ovenfor er konkluderet, at skaden er uden for FL. Endelig skal det bemærkes, at Eal § 19, stk. 3 ikke finder anvendelse, idet skaden ikke er sket i forbindelse med arbejdet.

Gamle moster Inge

Gamle moster Xxxx har på baggrund af Xxxxxx uheld fået en chokskade, hvorfor hun ikke kan passe sit pensionistjob i to måneder. Hun har derfor lidt et ind- tægtstab. Domstolene er dog varsomme med at tilkende erstatning for chok- skader, hvor skadelidte – her gamle moster Inge – ikke er direkte impliceret i

ulykken, jf. Lærebog i erstatningsret, 8. udgave af Xx von Xxxxx m.fl., s. 325. Højesteret har i U.2007.1562.H udtalt, at det ikke kan udelukkes, at der kan til- kendes erstatning for psykiske skader, hvor skadelidte eksempelvis overværer en nærtstående blive dræbt. Dette er imidlertid ikke en sammenlignelig situa- tion med nærværende, idet at gamle moster Xxxx alene overværer Xxxxx xxxxx ind i hundehvalpene. Det skal endvidere bemærkes, at gamle moster Inge ikke har et forhold til hundehvalpene, hvorfor de ikke er at sammenligne med nært- stående. Endelig har hundehvalpene ingen skader. Det må derfor kunne konklu- deres, at gamle moster Xxxx ikke kan få erstatning for sin chokskade.

Indledningsvist kan det konstateres, at casen giver anledning til fire erstatnings- retlige problemstillinger, hvor det skal vurderes, om de almindelige erstatnings- retlige betingelser er opfyldt. De drejer sig om 1) Rikkes fald, 2) Xxxxx og Xxxxxxx slåskamp, 3) den beskadigede bil og 4) moster Inges sygemelding. Opgavebe- svarelsen vil behandle problemstillingerne individuelt.

Rikkes fald

Ved faldet bliver Xxxxx sygemeldt i seks måneder, får varige men på 10 % og hendes kjole går i stykker. Xxxxx lider derfor et tab, hvorfor Xxxxx er skadelidte. De potentielle skadevoldere er Xxxx og Xxxxx (AS), idet at det var dem, der ikke monterede pladerne på den anviste måde. I det følgende skal det vurderes, om Xxxx og Xxxxx xxxxxxx et erstatningsansvar.

Som arrangører af en fest på privat grund er AS forpligtede til at sikre, at der er sikkert at færdes på deres ejendom, dvs. at AS er underlagt det almindelige cul- paansvar.

Det fremgår af casen, at AS ikke monterer pladerne på korrekt vis, da pladerne ikke var hæftet sammen. Det fremgår endvidere, at AS var opmærksomme på faren, der skabes, når græs og stiletter kombineres, og at det var på grund af tidspres, at de ikke fik pladerne monteret korrekt. På den baggrund kan det kon- stateres, at AS har handlet uagtsomt ved ikke at montere pladerne korrekt.

Hernæst skal det vurderes, om AS' culpøse adfærd er årsag til skaden. Det frem- går af casen, at det er et hul i pladerne, der er årsagen til, at Rikke falder. Betin- gelsen om kausalitet er derfor opfyldt.

Dernæst skal det vurderes, om den konkrete handling har forøget risikoen for den faktisk indtrådte skade, og om dette var påregneligt for AS. Eftersom at AS var opmærksomme på faren, må det tillige have været påregneligt, at en "hur- tig" montering af pladerne forøger risikoen for, at skaden indtræffer.

Det kan overvejes, om Rikke ifalder egen skyld for skaden, fordi hun er beruset. Imidlertid foreligger der ikke oplysninger, der indikerer, at Xxxxx var beruset i en sådan grad, at det havde indflydelse på den skete skade. Egen skyld må derfor afvises ud fra de foreliggende oplysninger.

Ud fra ovenstående er udgangspunktet herefter, at AS hæfter solidarisk for Rik- kes tab, jf. EAL § 25.

Det fremgår af casen, at Rikkes kjole er forsikret. Udgangspunktet er således, at AS er ansvarsfri, jf. EAL § 19, stk. 1. Dette udgangspunkt fraviges imidlertid, hvis skadevolder har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, jf. EAL § 19, stk. 2, nr.

1. Det må dog afvises, at AS' culpøse handling er groft uagtsomt eller forsætligt. AS er derfor ikke erstatningsansvarlige for kjolen.

Imidlertid er AS erstatningsansvarlige for personskaden, jf. EAL § 1, stk. 1. Efter EAL § 2 har Rikke ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Efter § 3 har Xxxxx ret til godtgørelse for svie og smerte. Endelig har Xxxxx ret til godtgørelse for varige men, da hun har mén på over 5 %, jf. EAL § 1, stk. 2, jf. EAL § 4.

Xxxxx og Xxxxxxx slåskamp

Det kan konstateres, at Xxxxx har lidt et tab, idet han dels er nødsaget til at melde fra til studieturen, som er enestående lærerig og derved af stor betydning

for hans fremtid, og dels da var sygemeldt fra studiet i tre måneder, der muligvis medfører et tab.

Endvidere fremgår det, at Xxxxxx handler forsætligt. At han pludseligt bliver vred og ikke kan styre sig formilder ikke forholdet. Betingelserne om kausalitet og adækvans er tillige opfyldt, idet Xxxxxxx udfald er årsag til skaderne, ligesom at det var påregneligt for Xxxxxx, at hans handlinger ville forøge risikoen for de indtrufne skader.

De almindelige erstatningsretlige betingelser er derfor opfyldt.

Xxxxx har ret til personskadeerstatning efter EAL § 1, stk. 1. Derudover har Xxxxx ret til godtgørelse for svie og smerte, jf. EAL § 3.

Hvad angår den mistede studietid afhænger det af, om Xxxxx har lidt et reelt tab, der kan opgøres som "andet tab", jf. EAL § 1, stk. 1.

Imidlertid kan Xxxxx ikke få erstatning for den mistede studietur, jf. U.1990.616.H, hvor Højesteret ikke tilkendegav erstatning for en feries rekrea- tive værdi.

Skaden på bilen

Det kan konstateres, at der er lidt et tab på kr. 10.000 for at udbedre bilens skade.

Skaden sker ifm., at Benny anvender et motorkøretøj. Xxxxx er derfor den po- tentielle skadevolder. Det er derfor relevant at undersøge, hvilket ansvars- grundlag forholdet skal vurderes under. Hvis betingelserne i færdselslovens (FL)

§ 101, stk. 1, er opfyldt, er Xxxxx objektivt ansvarlig.

Betingelserne herfor er, at det for det første skal være et motorkøretøj, der for- årsager skaden, jf. FL § 101, stk. 1, jf. FL § 2, nr. 14. I nærværende case er det AS' bil, hvorfor betingelsen er opfyldt.

For det andet skal der være tale om et færdselsuheld. Eftersom skaden sker ifm. anvendelsen af det motordrevne køretøj, er denne betingelse opfyldt.

For det tredje skal det undersøges, om skaden sker inden for FL's geografiske område. Det følger af FL § 2, nr. 28, at ”vej, gade, cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, passage, sti eller lignende, hvad enten den er offentlig eller privat” er omfattet. Det fremgår ikke tydeligt af casen, hvorvidt skaden indtræffer i ind- kørslen eller uden for indkørslen, fx når bilen er på fortovet, hvilket har afgø- rende betydning, idet det fremgår af Lærebog i erstatningsret, 8. udgave af Bo von Xxxxx m.fl., s. 212, at private indkørsler ikke er omfattet af FL’s geografiske anvendelsesområde. Ud fra casen må det antages, at skaden sker mens bilen endnu er i den private indkørsel. Xxxxx er således underlagt det almindelige culpaansvar. Eftersom Xxxxx xxxxxx ind i en ladcykel, har Xxxxx handlet cul- pøst, idet Xxxxx ikke udviste almindelig agtsomhed ved udøvelsen af en hand- ling, der er risikobetonet.

Det kan overvejes, om AS er erstatningsansvarlige efter DL 3-19-2, idet AS er Xxxxxx arbejdsgiver. Dette må imidlertid afvises, idet festen udelukkende er et privat anliggende, hvor Xxxxx er inviteret som ven og ikke kollega.

Det konstateres kort, at der foreligger kausalitet, idet det er Xxxxxx handling, der forårsager handlingen.

Det konstateres tillige, at betingelsen om adækvans er opfyldt, eftersom risi- koen for den faktisk indtrådte skade blev forøget ved, at Xxxxx ikke udviste al- mindelig agtpågivenhed i situationen, og at dette var påregneligt for Xxxxx.

Der foreligger ikke objektive ansvarsfrihedsgrunde, accept af risiko eller egen skyld.

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at Xxxxx er erstatningsan- svarlig efter det almindelige culpaansvar.

Imidlertid skal det overvejes, om Xxxxx er erstatningsfri efter EAL § 19, stk. 1, da bilen er forsikret. Eftersom Xxxxx ikke har handlet groft uagtsomt eller for- sætligt, finder undtagelsen i § 19, stk. 2, nr. 1 ikke anvendelse. Da handlingen ikke sker i erhvervsøjemed, finder § 19, stk. 2, nr. 2 og § 19, stk. 3, ikke anven- delse. Xxxxx er således ansvarsfri efter EAL § 19, stk. 1.

Moster Inges uarbejdsdygtighed

Det skal vurderes, hvorvidt Moster Inge (MI) har lidt et tab, der skal erstattes, idet hun grundet chokket ikke er arbejdsdygtig i to måneder.

Xxxxx er skadevolderen, og som anført ovenfor handler Xxxxx xxxxxxx uagt- somt.

Det konstateres endvidere, at der foreligger kausalitet mellem Xxxxxx handling og MI's tab.

Imidlertid må det afvises, at betingelsen om adækvans er opfyldt, idet det ikke kan antages at være påregneligt for Xxxxx, at hans manglende agtsomhed ville forøge risikoen for, at MI ville ende i en choktilstand.

Betingelsen om adækvans er derfor ikke opfyldt, hvorfor Xxxxx ikke er erstat- ningsansvarlig.

Erstatningsretsopgave 2: Medarbejderen, der blev nysgerrig ‌

Ovenstående hændelsesforløb giver anledning til at vurdere Rikkes fald, Xxxxxxx overfald på Xxxxx, bulen i Xxxx og Xxxxxx bil samt gamle moster Inges chok- skade.

Rikkes skade

Xxxxx lider i forbindelse med sit fald såvel person- som tingsskade, nemlig en sygemelding seks måneder, hendes kjole gået i stykke samt konstateret varige mén på 10 pct. Rikke er derfor skadelidte.

Xxxx og Xxxxx er de mulige skadevolder i dette forløb. Idet skadeforløbet ikke giver anledning til at anlægge en strengere ansvarsvurdering, er Xxxx og Xxxxx underlagt den almindelig culparegel.

Idet Rikke pådrager sig skaden til et af Xxxx og Xxxxxx arrangementer, bør det overvejes, om Xxxx og Xxxxx overtræder en almindelig handlepligt for arrangø- rer til at søge deres arrangementer tilrettelagt og afviklet på en sådan måde, at deltagere hverken kommer til skade eller volder skade på tredjemænd, jf. Læ- rebog i Erstatningsret, 8. udg., s. 110. Det fremgår af opgaveteksten, at Xxxx og Xxxxx ikke iagttage den offentlige vejledning i forbindelse med fastgørelse af gulvbrædderne, og at pladerne af den årsag skrider.

Det kan dog omvendt anføres, at arrangementet er af privat karakter, og at den officielle vejledning formodentlig ikke er lovpligtig. Forudsat at det ikke er lov- pligtigt at følge den "officielle vejledning", udgør dette formentlig ikke tilstræk- keligt grundlag til at statuere culpa, såfremt der var tale om et mindre privat arrangement. Der er dog tale om afholdelsen af en ”kæmpe fest” med 200 del- tagere, og Xxxx og Xxxxx må formodes at være bekendt med vejledningen, idet de er professionelle arrangører, burde de have iagttaget den, og de har derfor handlet culpøst ved ikke at overholde den.

Hernæst bør det statueres, at der er årsagssammenhæng mellem Xxxx og Sø- rens handlinger og Rikkes skadespådragelse, idet skaden ville være undgået, så- fremt Xxxx og Xxxxx på behørig vis havde sikret belægningen. Endvidere bør det noteres, at skaden er påregnelig for Xxxx og Xxxxx.

Delkonkluderende er Xxxx og Xxxxx erstatningsansvarlige for Rikkes fald, jf. EAL

§ 25, stk. 1, og skal som udgangspunkt erstatte Rikkes fulde tab.

Ved angår erstatningsudmålingen bør det bemærkes, at Rikke som udgangs- punkt skal stilles økonomisk, som var den pågældende skade ikke indtrådt. Rikke skal have erstattet sine helbredelsesudgifter, jf. EAL § 1, stk. 1, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, jf. EAL § 2, godtgørelse for svie og smerte, jf. EAL § 3, samt en godtgørelse for varige mén, jf. EAL § 4, stk. 1. Rikke vil ikke modtage erstatning for sin kjole, idet kjolen er dækket af tingsforsikring, og fordi Xxxx og Xxxxx i øvrigt hverken har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, jf. EAL § 19, stk. 1 og 2.

Konkluderende er Xxxx og Xxxxx erstatningsansvarlige over for Rikkes skader, og skal derfor erstatte helbredelsesudgifter, erstatning for tabt arbejdsfortjene- ste, godtgørelse for svie og smerte samt godtgørelse for varige mén.

Xxxxxx brækkede ribben og hjernerystelse

Xxxxxx lider personskade i form af tre brækkede ribben og en hjernerystelse samt økonomisk tab i form af studierejseafbud. Xxxxxx bør derfor anses for ska- delidte, og da Xxxxx forårsager disse skader, bør han anses for skadevolder.

Hernæst bør ansvarsgrundlaget identificeres, og da skadeforløbet ikke giver an- ledning til at anlægge en strengere ansvarsvurdering, bør det vurderes, om Xxxxx har handlet culpøst. Af opgaveteksten fremgår, at Xxxxx umotiveret går til angreb på Xxxxxx, og det kan derfor lægges til grund, at Xxxxx har handlet forsætligt.

Foruden ansvarsgrundlag forudsætter erstatningsansvar endvidere, at fælles- betingelserne er opfyldt, i.e. årsagssammenhæng og påregnelighed. Xxxxxx an- svarspådragende adfærd var direkte årsag til skaden, hvorfor der er kausalitet mellem den indtrufne skade og Xxxxxx adfærd. Det kan tillige konstateres, at det var påregneligt for Xxxxx, at hans adfærd ville forøge risikoen for den faktisk indtrufne skade, hvorfor der foreligger adækvans.

Økonomisk skal Xxxxxx stilles som om, skaden ikke var indtrådt. Dette medfø- rer, at han skal have sit fulde tab erstattet. Hvad angår personskade er dette reguleret i EAL kap. 1, og han skal i den forbindelse have erstatning for sine re- levante helbredelsesudgifter, jf. EAL § 1, stk. 1. Xxxxxx skal ligeledes have er- statning for et eventuelt økonomisk tab som følge af sin sygemelding fra studiet i tre måneder, jf. EAL § 1 og U.2007.1626V. Endelig vil Xxxxxx ligeledes have godtgørelse for svie og smerte, jf. EAL § 3.

Henset til den restriktive praksis, der føres af domstolene på området for erstat- ning for andet tab, bør det bemærkes, at det er tvivlsomt, hvorvidt Xxxxxx vil kunne kræve erstatning for sit tab i forbindelse med sit afbud til studierejse. Da det er en vanskeligt at løfte bevisbyrden for, at der er lidt et økonomisk tab. I nærværende case foreligger der ikke oplysninger, der bevirker, at det kan bevi- ses, at Xxxxxx har lidt et økonomisk tab.

Konkluderende er Xxxxx erstatningsansvarlig over for Xxxxxxx skader som følge af skadeforløbet, og han skal derfor erstatte Martins helbredelsesudgifter, eventuelt økonomisk tab som følge af sygemelding fra studiet med tre måneder samt godtgørelse for svie og smerte.

Bule i Xxxx og Xxxxxx bil

Der kan konstateres et tab på kr. 10.000 for bulen i bilen. Den relevante skade- volder er i dette tilfælde Xxxxx, idet han er føreren af bilen.

Det bør hernæst vurderes, hvilket ansvarsgrundlag, der finder anvendelse for skaden. Da skaden er forvoldt ved et motordrevet køretøj, bør man overveje, om færdselslovens objektive ansvar finder anvendelse, jf. færdselslovens § 101, stk. 1. Færdselsloven finder alene anvendelse for færdsel på vej, jf. færdselslo- vens § 1, hvilket ikke omfatter private indkørsler, jf. Lærebog i erstatningsret, 8. udg., s. 212, fodnote nr. 2. Færdselslovens objektive ansvar finder derfor ikke anvendelse, hvorfor det skal vurderes, om Xxxxx har handlet culpøst. Idet

Xxxxx kører ind i en ladcykel, må han som minimum anses for at have handlet simpelt uagtsomt.

Fællesbetingelserne må ligeledes anses for at være opfyldt, idet der er årsags- sammenhæng mellem Xxxxxx kørsel og skaden på bilen, samt at det må anses for objektivt påregneligt, at Xxxxxx kørsel vil kunne medføre skade på bilen.

Det bør kort bemærkes, at Xxxxx agerer som privatperson i situationen – og altså ikke som ansat i Xxxx og Xxxxxx virksomhed - idet han alene gør dem en tjeneste som gæst til festen. Der er altså ikke grundlag for at statuere principal- ansvar i medfør af DL 3-19-2.

Hvad angår erstatningsudmåling kan det overvejes, hvorvidt der bør ske lem- pelse af ansvaret henset til accept af risiko. Det fremgår dog ikke, at Xxxxx var beruset eller på anden måde påvirket, og da der ikke er andre holdepunkter i teksten, bør dette afvises. Endelig fremgår det af opgaveteksten, at skaden på bilen er forsikringsdækket, hvorfor Xxxxx erstatningsansvar bortfalder, jf. EAL § 19, stk. 1.

Moster Inges chokskade

På grund af Xxxxxx uheld lider gamle moster Inge personskade i form af en chokskade samt et økonomisk tab, da hun ikke kan passe sit job i to måneder.

Som nævnt ovenfor har Xxxxx handlet simpelt uagtsomt, og det bør hernæst vurderes, om fællesbetingelserne ligeledes er opfyldt. Der er klar årsagssam- menhæng mellem Xxxxxx uheld og moster Inges chokskade. Det er derimod mere tvivlsomt, om der adækvanskriteriet er opfyldt. Inges skade må anses for at være en usædvanlig følgeskade i forhold til den oprindelige skade, og dom- stolene er yderst påpasselige med at statuere erstatningsansvar i disse sager, jf. blandt andet U.1973.451H og U.2007.1562H. Da der alene er tale om påkørslen af en ladcykel med hvalpe og altså ikke et menneske, og da Xxxx intet forhold

havde til hvalpene, bør det afvises, at Xxxx vil være erstatningsberettiget for den pågældende skade.

Mads og hans familie skulle på kør-selv-ferie i Italien. Det var en tur, som familien havde kørt de sidste mange år. For dem var den lange køretur en del af rejsen. Mads havde altid haft en stor interesse for biler, og han var selv indehaver af den meget prestigefyldte bil fra mærket Yakamus, årgang 2018. Da de ankom til deres hotel blev bilen afleveret til en medarbejder på hotellet, The Italian Castle, der ville køre den på plads i parkeringskælde- ren. Det var hotellets mangeårige ansatte, Fabio, der tog imod bilen. Fabio havde aldrig set en så flot en bil og var med første øjekast meget fascineret. Da der om aftenen faldt ro over hotellet, sneg Fabio sig ned i parkeringskælderen under sin nattevagt for at kigge nærmere på bilen. Da han stod dernede, kunne han ikke dy sig fra at tage sig en lille køre- tur - det var der jo aldrig nogen, der ville opdage, tænkte han. Under køreturen mistede Fabio kontrollen over bilen og smadrede ind i en anden bil. Xxxxx, Xxxxx kørte i, var total- skadet og kostede 1,5 mio. kr. at genanskaffe. Bilen, Fabio var kørt ind i, slap mirakuløst for skader. Fabio slap med en mindre hjernerystelse, hvor han var væk fra arbejde i to uger. Føreren af den anden bil, Xxxxxxx, slog sit hoved kraftigt. Xxxxxxx led af en sjælden sygdom, som medførte, at hovedsalget gav hende så voldsom svimmelhed, at hun var indlagt på hospitalet i et år, hvor hun ikke kunne arbejde. En normal person – uden den sjældne sygdom – ville højst være sygemeldt i én måned som følge af hovedslaget. Mads og hans familie havde på baggrund af hændelsen omkostninger til flybilletter hjem for kr. 20.000.

Mads havde altid mange projekter i gang, så da de ankom hjem til Danmark, gik han straks i gang med det næste. Mads savnede sydens friske liv med duft af klorvand og solstråler dagen lang. Han besluttede derfor, at han ville have sin egen opvarmede pool. Xxxx var ikke en handy man og ville ikke have noget at gøre med arbejdet, så han bestilte Byg & Hyg ApS til at udføre arbejdet. De havde desuden ekspertisen til at træffe de rigtig valg omkring materialer mv. Byg & Hyg ApS sendte to mand til at opgrave i Mads’ have. Der fandtes to metoder at udgrave på grunden, dog var den sikre metode langt dyrere end den mindre sikre. De to medarbejdere fra Byg & Hyg ApS valgte derfor den billige metode, velvidende at der var en vis risiko for rysteskader, men det var deres erfaring, at rysteska- der alligevel forekom forholdsvist sjældent. Da poolen stod færdig, var der uheldigvis

kommet nogle sætningsrevner i naboejendommen, der var opstået efter rystelser forår- saget af udgravningen. Det kostede naboen kr. 100.000 i reparation. Byg & Hyg ApS havde tegnet en ansvarsforsikring.

Redegør for de erstatningsretlige problemstillinger (det skal bemærkes, at opgaven skal løses efter dansk ret og det er således underordnet, at en del af hændelsesforløbet foregår udenlands).

Du kan besvare opgaven nedenfor.

Hændelsesforløbet giver anledning til følgende problemstillinger: Den totalska- det bil og flybilletterne, Xxxxxx xxxxxxxxxxxxxx, Xxxxxxxx skade og rysteskaderne på naboejendommen. For at de skadelidte, Mads, Fabio, føreren af bilen og ejerne af naboejendommen, kan få erstatning, skal de fire erstatningsbetingel- ser være opfyldt.

For det første skal der foreligge et ansvarsgrundlag for skadevolder(ne), der- næst skal der være årsagssammenhæng mellem skaden og den givne handling, endvidere skal det være objektivt påregneligt, at skaden kunne indtræde, og slutteligt skal der være lidt et tab. I det følgende bliver hver skade behandlet for sig.

Den totalskadede bil og flybilletterne

Bilen bliver som følge af uheldet totalskadet, og familien har udgifter til hjem- turen til Danmark, da de ikke kan køre hjem. Mads og hans familie har derfor lidt et tab.

Det skal herefter vurderes, om Xxxxx er erstatningsansvarlig. Xxxxx er objektivt ansvarlig, da der sker en uheld med et motordrevet køretøj på vej, der er i brug som et trafikmiddel, jf. FL § 1, jf. FL § 101, stk. 1. Xxxxx er ansvarlig som bruger af bilen, jf. FL § 104, stk. 1. Fabio har dermed et objektivt ansvar. Det skal tillige vurderes, om han har handlet culpøst, idet hotellet, The Italian Castle, dermed eventuelt bærer et hæftelsesansvar efter principalansvaret i DL 3-19-2.

Fabio vælger at køre i en gæsts bil uden tilladelse, og uden at det er i forbindelse med at udføre en arbejdsopgave. Fabio har derfor handlet culpøst.

Dernæst gælder der, at der skal være et over-/underordnelsesforhold, hvilket der er, når Xxxxx er ansat på The Italian Castle.

Endelig skal handlingen være udført i tjeneste. Dette er tillige opfyldt, da Xxxxx er på arbejde, da uheldet sker. Uheldet sker imidlertid ikke ved Xxxxxx udførelse af sine opgaver, og Xxxxxx handlinger må ikke anses som abnorme handlinger. I U.1964.806.H har Højesteret vurderet rækkevidden af den abnorme adfærd, når handlingen sker i henholdsvis i og uden for kontrakt. Afgørelsen omhand- lede en lignende situation, hvor en hotelkarl tog sig en ”fornøjelsestur” i en af gæsternes biler, hvor han stødte sammen med en anden bilist.

Hotellet blev i afgørelsen erstatningsansvarlig for den skade, der skete på gæ- stens bil, da hotellet måtte anses som værende i kontraktforhold med gæsten om blandt andet at have bilen i dets varetægt. Hotellet blev derimod ikke gjort erstatningsansvarlige for den anden bilist skade, idet at denne skade opstod uden for kontrakt. På baggrund af ovenstående dom må det derfor konkluderes, at The Italian Castle tillige er erstatningsansvarlige for skaden på Mads bil samt prisen for deres flybilletter, jf. DL 3-19-2.

Der foreligger endvidere årsagssammenhæng mellem skaden og handlingen fra Fabio, og det er tillige påregneligt for Fabio, at skaden kunne indtræde.

Fabio og The Italian Castle er dermed solidarisk ansvarlige, jf. Erstatningsan- svarsloven (herefter Eal) § 25, stk. 1. Det må formodes, at The Italien Castle har en ansvarsforsikring, men idet Fabio har handlet forsætligt, frafaldes hans er- statningsansvar ikke, jf. Eal § 19, stk. 3. Lempelsesreglen i Eal § 23 kan heller ikke lempe Xxxxxx erstatningsansvar under de givne omstændigheder.

Det kan dermed konkluderes, at Fabio og The Italian Castle skal erstatte Mads’ og hans families tab.

Xxxxxx hjernerystelse

Fabio har lidt et tab, da han er væk fra arbejde i to uger. Dette tab kan han dog ikke få dækket, da han er alene skadevolder, jf. gennemgangen ovenfor. Det skal bemærkes, at Fabio heller ikke kan få det dækket af sin arbejdsgiver, The

Italian Castle, da principalansvaret kræver, at der er en arbejdstager, der har handlet culpøst som skadevolder.

Claudias skade

Xxxxxxx har lidt et tab, da hun er sygemeldt et år. Det er igen Fabio, der er er- statningsansvarlig, da han har handlet culpøst og er objektiv ansvarlig efter FL. Overfor Claudia ifalder hotellet, The Italian Castle, derimod ikke erstatningsan- svar, da skaden er sket uden for kontraktforhold, jf. U.1964.806.H og gennem- gangen under ”Den totalskadede bil og flybilletterne”. Betingelserne om årsags- sammenhæng og påregnelighed er tillige opfyldt. Det skal hertil bemærkes, at Xxxxxxx har ret til fuld erstatning, selv om en normal person alene ville have været sygemeldt en måned, da en følsom person har ret til samme erstatning som en ikke-følsom person, jf. Lærebog i erstatningsret, 8. udgave, Bo von Ey- ben m.fl., s. 321f. Det er dermed alene Fabio, der er ansvarlig for Claudias skade.

Xxxxxxx har ret til erstatning for personskade, jf. Eal § 1, stk. 1, herunder erstat- ning for tabt arbejdsfortjeneste, jf. Eal § 2, stk. 1, og godtgørelse for svie og smerte, jf. Eal § 3.

Rysteskaderne

Ejerne af naboejendommen har lidt et tab, da der er sket skader på deres ejen- dom, der koster kr. 100.000 i reparation. Mulige skadevolder er håndværkerne fra Byg & Hyg ApS. Det skal derudover vurderes om indehaveren af Byg & Hyg ApS bliver ansvarlig, samt om Xxxx’ bliver ansvarlig, da han har bestilt arbejdet.

Indledningsvist kan det konstateres, at håndværkerne vælger den billige udgrav- ningsmetode vedvidende, at der er en hvis risiko for rysteskader. De har derfor handlet culpøst. Indehaveren af Byg & Hyg ApS, der er håndværkernes arbejds- giver, bliver herefter ansvarlig efter DL 3-19-2, idet håndværkerne har handlet culpøst, skaden sker i tjeneste, der er et over-/underordnelsesforhold, og valget af udgravningsmetode kan ikke anses som værende en abnorm handling. Ende- lig skal det vurderes, om Xxxx bliver ansvarlig i sit virke som bygherre. Efter

retspraksis synes retstilstanden at kunne pålægge bygherre et objektivt ansvar for større udgravninger, der er årsag til ikke-ubetydelige naboskader, hvor byg- herre kendte til den konkrete risiko for skaden, jf. Lærebog i erstatningsret, 8. udgave, Bo von Eyben m.fl., s. 189f. Det må vurderes, at der ikke er tale om en større udgravning, og at Mads ikke kendte til risikoen, da det tydeligt fremgår, at han overlader alt ansvaret til håndværkerne fra Byg & Hyg ApS, da han ikke er en handy man.

Det må derfor konkluderes, at selv om skaden løber op i kr. 100.000, er der ikke grundlag for at pålægge Mads et retspraksisudviklet objektivt ansvar. Da Mads heller ikke har handlet culpøst, er han dermed ikke ansvarlig for skaden på na- boejendommen.

For så vidt angår håndværkerne og deres arbejdsgiver må både årsagssammen- hæng og påregnelighed anses som værende opfyldt, hvorefter de er solidarisk ansvarlige, jf. Eal § 25, stk. 1.

Det skal overvejes om håndværkernes ansvar bortfalder efter Eal § 19, stk. 3, da Byg & Hyg ApS har en ansvarsforsikring. Håndværkerne kan i denne situation ikke anses som have handlet med forsæt eller grov uagtsomhed, idet det er op- lyst, at rysteskader er forholdsvist sjældne, hvorfor de må have handlet med simpel culpa. Det kan derfor konkluderes, at deres erstatningsansvar bortfalder.

Herefter er det alene Byg & Hyg ApS, der er erstatningsansvarlig for ejernes tab.

Casen giver anledning til at overveje 1) den totalskadede bil og flybilletterne, 2) Xxxxxx xxxxxxxxxxxxxx, 3) Xxxxxxxx skade og 4) rysteskaderne på naboejendom- men. Nedenfor vil forholdene blive behandlet individuelt med henblik på at vur- dere, om de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt.

Bilen og flybilletterne

Det fremgår ikke af casen, hvem der er den registrerede ejer af bilen, og hvem der har erhvervet billetterne. For overblikkets skyld vil betegnelsen "familien" blive anvendt som udtryk for ejeren af bilen og erhververen af billetterne.

Familien har lidt et tab ved, at bilen, der har en værdi på 1,5 mio. kr., bliver totalskadet, hvorved familien har en yderligere omkostning på kr. 20.000 til fly- billetter. Xxxxx er den potentielle skadevolder.

Det relevante ansvarsgrundlag, forholdet skal vurderes efter, er det objektive ansvar, idet der er tale om et færdselsuheld forårsaget af et motordrevet køre- tøj på en vej, jf. FL § 1, jf. FL § 101, stk. 1.

Det følger af FL § 104, stk. 1, at ansvaret efter FL §§ 101-103 påhviler ejeren eller brugeren af motorkøretøjet. I nærværende case skal Fabio betragtes som bru- ger efter FL § 104, stk. 1, idet Fabio har selvstændig rådighed over køretøjet i egen interesse. Xxxxx er derfor underlagt et objektivt ansvar.

Det skal imidlertid stadig vurderes, om Fabio har handlet culpøst, idet dette kan få betydning for, om hotellet tillige er underlagt et hæftelsesansvar i medfør af princippet i DL 3-19-2. Det konstateres, at Fabio åbenlyst har handlet culpøst. Desuden foreligger der et over/underordnelsesforhold, da Xxxxx er ansat. Ende- lig indtræffer skaden i Xxxxxx arbejdstid, selv om det ikke sker ved Xxxxxx udfø- relse af en arbejdsopgave. Betingelserne for at principalansvaret træder i kraft er derfor opfyldt.

Herefter skal det vurderes, om der foreligger en abnorm handling, som medfø- rer, at hotellet ikke er ansvarlige for deres ansattes handling. Spørgsmålet blev vurderet i U 1964.806.H, hvor en lignende situation blev vurderet. Højesteret udtalte, at hotellet var ansvarlige for den skade, som hotelgæsternes bil havde lidt, hvorimod hotellet ikke var ansvarlige for den skade for den udefrakom- mende bilist. Afgørende var, at hotellet var i et kontraktforhold med gæsterne, hvorimod dette ikke var tilfældet for den udefrakommende bilist.

Konklusionen er derfor, at hotellet tillige er erstatningsansvarlige for den total- skadede bil og flybilletterne, jf. DL 3-19-2.

Det konstateres, at der foreligger kausalitet mellem den indtrufne skade og Xxxxxx handling. Det var tillige påregneligt for Fabio, at risikoen for, at den ind- trufne skade på bilen ville ske, blev forøget ved hans handling.

Imidlertid skal det overvejes, hvorvidt det var påregneligt for Fabio, at familien ville lide et tab på kr. 20.000 for flybilletter. Umiddelbart kan det ikke formodes at være påregneligt for Fabio, at en uberettiget køretur resulterer i et tab på kr.

20.000 for flybilletter. Desuden kan Fabio anfægte tabsopgørelsen, idet familien tillige ville have haft omkostninger ved at køre retur til Danmark, herunder sli- tage og benzin. Betingelsen om adækvans er derfor ikke opfyldt for så vidt angår flybilletterne.

Fabio og hotellet er herefter solidarisk ansvarlige for skaden på bilen, jf. EAL §

25. Uagtet om hotellet har en ansvarsforsikring, bortfalder hans erstatningsan- svar ikke, idet Fabio har handlet forsætligt, jf. EAL § 19, stk. 3.

Lempelsesreglen i EAL § 23 finder ej anvendelse.

Konklusionen er, at Fabio og hotellet hæfter solidarisk for bilens skade. Xxxxxx hjernerystelse

Xxxxx er, som anført ovenfor, skadevolder, hvorfor han ikke kan få dækket sit tab, der skyldes, at han er væk fra arbejdet i to uger.

Claudias skade

For gennemgangen af de almindelige erstatningsbetingelser henvises til gen- nemgangen i 1) ovenfor.

Som tillige anført under 1) fandt Højesteret i U 1964.806.H, at hotellet ikke var erstatningsansvarlige over for skadelidte, som de ikke havde et kontraktforhold med. Det er således kun Fabio, der er erstatningsansvarlig. I den forbindelse skal det bemærkes, at Xxxxxxx har ret til erstatning for samtlige måneder, hun er sygemeldt, uagtet om særlige forhold medfører, at hun er syg i længere tid, end de fleste andre ville være, jf. Lærebog i erstatningsret, 8. udgave, Bo von Eyben m.fl., s. 321.

Xxxxxxx har ret til erstatning for personskade, jf. EAL § 1, stk. 1, herunder for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte, jf. hhv. EAL § 2, stk. 1, og § 3.

Skade på naboejendom

Naboerne har lidt et tab på kr. 100.000 for skader forårsaget af udarbejdningen af Mads' pool. De to medarbejdere fra Byg og Hyg ApS (BH) er den potentielle skadevolder. Derudover skal det overvejes, om DL 3-19-2 finder anvendelse, og om Mads selv bærer et ansvar for den indtrufne skade.

De to medarbejdere er underlagt det almindelige culpaansvar. De to medarbej- dere vælger den usikre løsning, selv om den sikre antages at være påkrævet. Medarbejderne har derfor været bekendt med risikoen for faren, hvorfor med- arbejderne har handlet uagtsomhed ved ikke at agere på denne. Omvendt må det tillige konstateres, at faren ikke har været så indlysende, at medarbejderne har handlet groft uagtsomt, eftersom at rysteskader forekommer sjældent.

Det kan på den baggrund konstateres, at DL 3-19-2 finder anvendelse, idet de to medarbejdere har handlet culpøst, skaden sker derudi, der er et over/under- ordnelsesforhold, og handlingen er ikke abnorm.

Det kan overvejes, om Mads bærer et ansvar som bygherre. Selvom bygherrer kan blive objektivt ansvarlige for større udgravninger efter retspraksis, må dette afvises i nærværende case. Det skyldes dels, at der ikke er tale om en større

udgravning, og dels at Mads ikke var bekendt med risikoen for skade, jf. Lære- bog i erstatningsret, 8. udgave, Bo von Xxxxx m.fl., s. 189f. Mads er derfor ikke underlagt et objektivt ansvar, og eftersom han ej heller har handlet culpøst, er han ikke erstatningsansvarlig.

Det konstateres kort, at betingelserne om kausalitet og adækvans er opfyldt, idet udgravningen er årsag til den faktisk indtrufne skade, og at medarbejderne var opmærksomme på, at udgravningen ville forøge risikoen for den faktisk ind- trufne skade.

Medarbejderne og BH er således som udgangspunkt solidarisk ansvarlige, jf. EAL

§ 25, stk. 1.

Imidlertid er medarbejderne ansvarsfri efter EAL § 19, stk. 3. Det skyldes, at medarbejderne ud fra casens oplysningerne kun har handlet simpelt uagtsomt, og at BH har en ansvarsforsikring.

Konklusionen er derfor, at BH er ansvarlige for skaden på kr. 100.000.