Pressemeddelelse
270.47
København den 9. marts 2006
Pressemeddelelse
Aftale om integrations- og oplæringsstillinger
KL, Amtsrådsforeningen og KTO har indgået en aftale om integrations- og oplæringsstillinger. Med aftalen er der fulgt op på aftalen om integrations- indsatsen indgået mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen i 2002.
Parterne håber med aftalen at skabe forbedrede muligheder for, at nydan- skere kan opnå ansættelse på kommunale og amtslige/regionale arbejds- pladser.
I forbindelse med indgåelse af aftalen udtaler formand for KL’s Løn- og personaleudvalg, borgmester Xxxxx Xxxxxx, formand for Amtsrådsforenin- gens Løn- og forhandlingsudvalg, amtsborgmester Xxxx Xxxxxx Xxxx, og formand for KTO, Xxxxxx Xxxxxxxxxx:
”Vi oplever ofte, at kommunerne eller amterne ønsker at ansætte nydanskere, men at de pågældende personer lige mangler de sidste sproglige færdigheder eller faglige kompetencer, og at de derfor ikke bliver ansat. Det er ærgerligt, og med aftalen er der skabt et vigtigt redskab, der gerne skulle hjælpe flere nydanskere med at blive ansat i en fast stilling, hvor der i stillingens første år gennemføres et særligt målrettet oplæringsforløb i 20 pct. af arbejdstiden.
Netop det særlige individuelt tilpassede oplæringsforløb og det, at stillingen ikke er tids- begrænset, giver såvel arbejdspladsen som nydanskere, der ønsker ansættelse i kommuner og amter, et godt incitament til at bruge aftalen.
Vores mål – med denne aftale og andre arbejdsmarkedspolitiske indsatser - er på sigt, at nydanskernes andel af de ansatte i kommuner og de kommende regioner kommer til at afspejle arbejdsstyrkens sammensætning. Vi skal derfor opfordre alle kommunale og de kommende regionale arbejdspladser til at benytte sig af aftalens muligheder”.
Oplysninger om aftalen
Hovedpunkterne i aftalen om integrations- og oplæringsstillinger:
• En person omfattet af aftalen ansættes i en ordinær stilling.
• Den ansatte er forpligtet til at følge et oplærings- og opkvalifi- ceringsforløb i gennemsnitlig mindst 20% af arbejdstiden.
• Den ansatte aflønnes med overenskomstmæssig begyndelsesløn for den tid der arbejdes, dvs. i 80% af den ugentlige arbejdstid.
Der er med aftalen skabt en ny stillingskategori – integrations- og oplæ- ringsstillinger. Det særlige ved stillingskategorien er, at grupper med mang- lende sprogkundskaber og/eller manglende faglige kompetencer får en mu- lighed for at blive ansat i et ordinært job, hvor der i op til et år indgår et oplærings- og opkvalificeringsforløb i mindst 20 % af arbejdstiden.
Personer, der ansættes i en integrations- og oplæringsstilling, vil således ikke umiddelbart have de nødvendige kvalifikationer til at bestride en stilling fuldt ud, men forudsættes efter ansættelse og oplæring i en periode på op til et år at have de nødvendige forudsætninger herfor. Når oplæringsperioden er udløbet, fortsætter den ansatte i stillingen, idet aflønningen herefter vil ske i forhold til den ansattes faktiske beskæftigelsesgrad.
I tilknytning til aftalen har parterne aftalt, at der efter nærmere aftale iværk- sættes personalepolitiske projekter, der kan medvirke til at øge integratio- nen. Endvidere vil parterne udarbejde en fælles vejledning om aftalen.
Aftalen om integrations- og oplæringsstillinger kan ses på xxx.xx.xx, xxx.xxx.xx og xxx.xxx.xx
Yderlige oplysninger om aftalen kan fås ved henvendelse til:
Formand for KL’s Løn- og personaleudvalg, borgmester Xxxxx Xxxxxx. Formand for Amtsrådsforeningens Løn- og forhandlingsudvalg, amtsborg- mester Xxxx Xxxxxx Xxxx.
Formand for KTO, Xxxxxx Xxxxxxxxxx.
Tekniske baggrundsoplysninger om aftalen kan fås ved henvendelse til: Kontorchef Xxxx Xxxxxx, KL tlf. 0000 0000
Konsulent Xxxxxxxx Xxxxxxxx, KL tlf. 0000 0000 Kontorchef Xxxx Xxxxx, Amtsrådsforeningen tlf. 0000 0000 Chefkonsulent Xxxxxx Xxxxxxxxxxx, KTO tlf. 0000 0000 Konsulent Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxx, KTO tlf. 0000 0000
2