Centralkommunernes Transmissionsselskab

Centralkommunernes Transmissionsselskab

Til CTR’s bestyrelse.

24-11-2020

X.xx.: 200202/101014 BE20-4 - KEH/ck

Efter aftale med formanden for CTR’s bestyrelse indkaldes der herved til besty- relsesmøde i CTR

2. december 2020 kl. 08.00 – 12.00 i Teams

Det bemærkes, at Lånoptagelse og Ændring af trækningsret på kassekredit skal

1. behandles under hhv. pkt. 3 og 4, Lånoptagelse til straksbetaling af CTR’s fæl- lesanlæg på Amagerværket skal 2. behandles under pkt. 4 og Lejeaftale Bud- dinge vekslerstation, BUW, skal 1. behandles under pkt. 7.1.

Vedtagelse kræver, at mindst 6 medlemmer stemmer for, jf. vedtægtens § 13 a og b.

Bestyrelsesmedlemmer, der ikke kan deltage, bedes derfor sikre, at deres sup- pleant deltager.

Følgende dagsorden foreslås:

1. Referat fra bestyrelsesmødet den 30. september 2020

2. Orientering fra CTR’s direktion

Bilag 2. Orientering‌

Bilag 2.1. Notat ’Hvad sker netop nu’ Bilag 2.2. CTR status, 3. kvt. 2020

3. Låneoptagelse, 1. behandling

Bilag 3. Indstilling

4. Ændring af trækningsret på kassekredit, 1. behandling

Bilag 4. Indstilling

5. Lånoptagelse til straksbetaling af CTR’s andel af fællesanlæg på Amagerværket, 2. behandling

Bilag 5. Indstilling

6. CO2-kvote forvaltning

Bilag 6. Indstilling

Bilag 6.1. CO2-kvote rapportering

Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S

Xxxxx Xxxxxxxxx Xxx 00 0000 Xxxxxxxxxxxxx

Tlf. 0000 0000

Fax 0000 0000

E-mail: xxx@xxx.xx xxx.xxx.xx

7. Orientering om status på lejeaftaler, grunde og servitutter

Bilag 7. Orientering‌

Bilag 7.1. Indstilling – Lejeaftale Buddinge vekslerstation, BUW,

1. behandling

8. Orientering om status på aftaler med producenterne

Bilag 8. Orientering

9. Fortroligt materiale

10. Eventuelt

11. Næste møde

Næste ordinære møde er forventelig fastlagt til d. 25. marts 2021 kl. 08.00 hos CTR.

BESTYRELSENS STRATEGIMØDE

a. Bestyrelses- og ledelsesevaluering Bilag a.1. - Skema til bestyrelsesevaluering Bilag a.2 - KEH’s ledelsesgrundlag‌

b. Kommunikationsstrategi

• Opfølgning på kommunikationsstrategi

• Små film med bestyrelsesmedlemmer

• Orientering om Dansk Fjernvarmes branding kampagne

• Status på besøgende på xxx.xxx.xx

c. Redegørelse vedr. CTR’s CO2 neutralitet i 2025

Venlig hilsen

Xxxxx Xxxxxxxx Xxxx

2

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2020/4	Dato:	24-11-2020
		X.xx.:	200206/103144
Bilag	2	Til dagsordenens punkt
			2
Til:	ORIENTERING		Web	J
EMNE: ORIENTERING FRA CTR’S DIREKTION
Opfølgning på tildeling af revisionsopgave På sidste møde godkendte bestyrelsen, at PwC fremover er CTR’s revisionsfirma. Som følge heraf sender jeg deres revisionsprotokollat til elektronisk underskrift umiddelbart efter vores møde. Revi- sions protokollatet er det dokument, revisor bruger til at kommunikere med bestyrelsen. Denne gang beskriver protokollatet, hvilke opgaver og ansvar PwC har påtaget sig med opgaven, hvor- dan de tænker at udføre opgaven, ledelsens ansvar og hvordan de forventer at kommunikere med jer. Det I skriver under på er, at I har set protokollatet, og at jeg har gennemgået mundtligt på mødet. Personaleforhold
• Orientering om nye ansættelser:
Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx er ansat som student i Plan & Kontrakt d. 1. oktober. Vi er i proces med ansættelse af o ny sagsbehandler til Plan & Kontrakt med tiltrædelse d. 1. januar 2021. o ny maskinmester til kontrolrummet med tiltrædelse d. 1. januar 2021. Orientering om corona: I tiden med COVID-19, og med de ændringer, der har været i anbefalingerne fra sund- hedsmyndighederne, har vi tilpasset ”grad af åbenhed” for kontrolrummet i forhold til ad- gang for fremmede i kontrolrummet. Med de nuværende anbefalinger, har vi isoleret kon- trolrummet, og gæster har kun adgang, hvis de har ansigtsmaske på. Det administrative personale har mulighed for at arbejde hjemme, hvorved risikoen for smit- te reduceres. Tilstedeværelsen i CTR forsøges minimeret til 1 dag om ugen, men hvor det er nødvendigt aht. arbejdet kommer de oftere. Vi har aftalt med vores varmedistributionsselskaber, at antallet af personer på vores tekni- ske stationer reduceres til maksimalt 10. Generelt kan vi sige, at 2020 var et år, hvor vi havde planlagt mange anlægsaktiviteter. Så- danne aktiviteter planlægges i god tid, så det var før, vi vidste, vi ville blive ”ramt” af corona. Men vi er stolte over nu at kunne konstatere, at vi på trods af situationen, er på sporet og derfor i år også er igennem de mange anlægsaktiviteter, vi havde planlagt. Især i lyset af, at vi gennem hele forløbet har taget vores ansvar for både forsyningssikkerheden og det omgivende miljø meget alvorligt, og derfor har haft høje sikkerhedskrav også i relation til corona, hvilket har besværliggjort medarbejdernes indsats betydeligt, er der grund til at væ- re meget tilfredse, med medarbejdernes indsats.
FFH50 (Varmeplan Hovedstaden)
Formålet med arbejdet er at opbygge en samlet visionsbåret rammefortælling frem til 2050, der ar- bejder for en fremtidig konkurrencedygtig og grøn fjernvarmeforsyning. Herunder afsøge hvilke strategiske udfordringer, der kan hindre indfrielsen af visionen samt veje til at håndtere disse. I CTR er det tanken, at arbejdet i FFH50 skal danne grundlaget for en drøftelse og efterfølgende beslutning af de fremtidige udviklingsveje og prioriteringer. Arbejdet i FFH50 foregår nu primært i de 5 arbejdsgrupper (Teknologier og system, Lavtemperatur og intelligent styring, samkøring af systemer, sektorkobling og fremtidens kunder). Der er netop valgt konsulenter til de opgaver, der kræver ekstern assistance. Her har fokus været på at sikre in-

volvering af flere konsulenter uden at gå på kompromis med kvalitet. Det har resulteret i, at fire konsulentfirmaer bliver involveret i leverancer til projektet. Projektet følger fortsat en tidsplan, der sigter mod at projektet skal færdiggøres inden sommerferien 2021.

Energi på Tværs

Der har været afholdt møde i styregruppen for Energi på Tværs. Fokus på mødet var følgende:

• Opfølgning på Energipolitisk Topmøde, herunder beslutning om at genbesøge det præfe- rencescenarie, der føler op på arbejdet mod Hovedstadsregionens energivision om fossil- frihed i 2035 og inkl. Transport i 2050. Det ønskes, at fremskrivningen af de initiativer, der er udløst af Energi på Tværs, ikke kun forholder sig til regionens målsætning, men også til hhv. Paris-aftalen og Regeringens 70%-målsætning samt til hovedstadsområdets affalds- energi i lyset af den affaldsaftale, der blev indgået lige før sommerferien.

• Samspillet mellem Energi på Tværs, DK2020 og VIP-projekterne, herunder at det er afgø- rende med tæt koordination både på tværs af initiativer og aktører

• Midtvejsevaluering af fase 3 i Energi på Tværs

• Status på implementeringsaktiviteter

• Arbejdsprogram for 2021

• Energipolitisk Topmøde 2021

Orientering om geotermi

I forbindelse med en workshop i ”Grøn Varme Alliance” er der skabt kontakt mellem projektansvar- lige hos Gentofte Gladsaxe Fjernvarme, Mærsk og CTR, hvor vi undersøge de tekniske mulighe- der til forsyningen på den nordlige del af CTR’s net. Ud over flere typer varmepumper vurderes også mulighederne for at få mindre mængder geotermi ind i systemet i Gentofte og/eller Gladsaxe.

Carbon Capture

ARC arbejder medet koncept for CO2-fangst og lagring (CCS) og CO2-fangst og brug (CCU) i til- knytning til affaldsenergianlægget. For CTR kan resultatet af et sådant arbejde dels fjerne CO2- udledningen fra en del af vores grundlastvarme, dels øge varmemængderne fra energianlægget i form af overskudsvarme. Derfor følger CTR med stor interesse projektet.

Senest har ARC sammen med Copenhagen Malmö Port indsendt en ansøgning om projektet til EU’s Innovationsfond om midler til et fuldskala anlæg, og CTR har støttet denne ansøgning med en erklæring om, at vi ser positivt på projektet.

Tidligere har vi orienteret om, at Xxxxx Xxxxxxxx Xxxx deltager i referencegruppen for projektet og derudover forventer vi at deltage i det Cluster, ARC forventer at nedsætte blandt relevante ak- tører. Som eneaftager af varmen fra ARC er vi desuden i dialog om en endnu tættere tilknytning, så vi kan følge projektet tæt, herunder omkostningsudvikling mv.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2020/4	Dato:	24-11-2020
		X.xx.:	200206/103223
Bilag	2.1	Til dagsordenens punkt
			2
Til:	ORIENTERING		Web	J
HVAD SKER NETOP NU?
Ny projektbekendtgørelse har været i høring
Energistyrelsen har haft udkast til en ny version af bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg i høring – måske bedre kendt som projektbekendtgørelsen.
Ændringerne består bl.a. i ændringer af fjernvarmesektorens produktionsbindinger i form af ophæ- velse af brændselsbindingen til naturgas og af kraftvarmekravet. Derudover justeres samfunds- økonomikravet, så fjernvarmeprojekter kan godkendes uden sammenligning med fossile alternati- ver, og krav til samfundsøkonomisk analyse udbygges. Projektbekendtgørelsen er meget væsentlig for alle fjernvarmeprojekter, bl.a. konverteringsprojek- ter fra naturgas til fjernvarme, varmeforsyning af nye områder og beslutninger om nye energipro- ducerende anlæg. CTR har afgivet et høringssvar, som bl.a. pegede på, at bekendtgørelsen gør projektforslag administrativt tungere, samtidig med at man økonomisk understøtter varmepumper. Det forrykker konkurrencesituationen og favoriserer varmepumper i områder, hvor fjernvarme sam- fundsøkonomisk ville være mest fornuftigt. Derudover pegede vi på, at man er nødt til at tage højde for, at der kan være teknologier, man ønsker at fremme, uagtet at tidligere større investerin- ger fx kraftvarmeanlæg endnu ikke er færdigafskrevne.
Ny politisk aftale om biomasse
I begyndelsen af oktober kom en ny politisk aftale om brugen af bæredygtig træbiomasse i energi- sektoren. Den nye aftale skal erstatte den brancheaftale, der indtil nu har været om træbiomasse til energi. Brancheaftalen har i en årrække bidraget med ensartede kriterier for, hvornår træbio- masse er bæredygtig, og med dokumentations- og indfasningskrav, men branchen har selv lø- bende efterlyst egentlig lovgivning på området. Med den politiske aftale er det ikke længere bran- xxxx selv, der skal stå på mål for definitionen af kriterierne for bæredygtighed. Næste skridt er at der skal laves egentlig lovgivning baseret på aftalen. Ny aftale om udmøntning af 2,3 mia. kr. til udfasning af olie- og gasfyr og udrulning af fjern- varme og varmepumper
Den 30. oktober indgik regeringen og partierne bag klimaaftalen en aftale om at udmønte 2,3 mia. kr. til udfasning af olie- og gasfyr og udrulning af fjernvarme og varmepumper. Dansk Fjernvarme har rost det grønne sigte med den politiske aftale, men er stærkt kritisk overfor udmøntningen. Det skyldes, at pengene til støtte af individuelle varmepumper kan søges allerede nu, hvorimod pen- gene til fjernvarme endnu ikke er nået så langt i udmøntningen, at de kan søges. Det giver en skæv konkurrence mellem individuel og kollektiv forsyning.

Prisloft 2021 for affaldsvarme er offentliggjort

Forsyningstilsynet har offentliggjort prisloft 2021 for affaldsvarme. Prisloftet for 2021 er 98 kr./GJ, hvilket er en stigning på 4 kr. i forhold til i 2020, hvor det var 94 kr./GJ. Stigningen skyldes en ge- nerel stigning i de omkostninger pr. GJ hos de centrale kraftvarmeværker, der danner grundlag for beregningen af prisloftet. I CTR har prisloftet i en række af de foregående år været afregningspris for den største del af leverancerne fra affaldsvarme. Pt. bliver affaldsvarme til CTR dog afregnet efter en pris, der ligger lavere end prisloftet.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:‌	2020/4	Dato:	24-11-2020
		X.xx.:	200206/103179
Bilag Til:	2.2 ORIENTERING	Til dagsordenens punkt 2 Web		J

CTR-STATUS 3. KVT. 2020

CTR’s status viser resultatet af køb og salg af varme og køb af el i 3. kvt. 2020. Side 6, Anlægsaktiviteter, er ikke inkluderet i denne status.

1

CTR STATUS 3. kvt. 2020

2

Status 3. kvt. 2020

Indledning

Indholdsfortegnelse

Indledning Hovedtal Driftsøkonomi salg Driftsøkonomi køb

Produktionsfordeling

1

2

3

4

5

Indhold

1. kv. 2019

Denne statusrapport beskriver CTR's varmekøb og varmesalg i 1.- 3. kvt. 2020. Aktiviteterne bliver sammenholdt med tal for samme periode sidste år og med det oprindelige budget for 2020.

Varmesalg

Varmesalget i TJ til CTR's 5 aftagere blev 8 % lavere end budget. Indtægten fra det variable varmesalg ligger tilsvarende 67 mio. kr., eller 9

%, under budget pga. mindresalget.

Varmekøb

Varmeleverancerne til CTR's net kommer fra affaldsforbrændingsanlæg, kraftvarmeværker eller spidslastcentraler.Det realiserede varmekøb i TJ lå i årets første 3 kvartaler ca. 8 % under budget, og omkostningerne til varmekøb lå 8 % under budget.

I 3. kvartal lå prisen pr. købt GJ lavere end ventet pga. højere andel affaldsvarme og mindre kraftvarme. I første halvår lå prisen til gengæld lidt højere end ventet pga. varme fra Amagerværkets blok 3 istedet for den nye og billligere blok 4 samt høje tvangskørsels- omkostninger - dvs.kompensation til kraftvarmeværkerne ved lave elpriser. De meget lave elpriser ses også i CTR's eget køb af el til pumper, som er 11 mio. kr. under budget.

De faste omkostninger til varmekøb blev alt i alt lavere end budget pga. nedsat betaling til ARC.

Både varmekøb og -salg er korrigeret for varmeudveksling med VEKS og HOFOR.

Opgørelsen viser et nettab på 102 TJ svarende til ca. 1 % af varmeleverancen.

Primær drift

Resultatet af den primære drift viser 85 mio. kr. for årets første tre kvartaler. Det er en forbedring på 31 mio. kr. ift. det oprindelige budget for perioden.

Fig. 1.1: CTR’s transmissionssystem.

Status 3. kvt. 2020				3
Hovedtal
STATISTIK	Realiseret	Afvigelse	Budget	Realiseret
	3. kvartal 2020	3. kvartal 2020	3. kvartal 2020	3. kvartal 2019
Varmesalg til VDS (TJ)	11.524	1.023	12.547	12.060
- Frederiksberg	1.718	162	1.880	1.789
- Gentofte	1.191	83	1.274	1.212
- Gladsaxe	537	63	600	548
- København	7.722	618	8.340	8.095
- Tårnby	356	97	453	417
Varmekøb til VDS (TJ)	11.626	1.044	12.670	12.146
- affald	4.423	35	4.388	3.694
- kraftvarme	6.761	1.156	7.917	7.560
- spidslast inkl. HCV SMV spids	442	76	366	892
Nettab og stilstandsvarme (TJ)	102	21	124	86
Skyggegraddage	1.610			1.664
ØKONOMI (mio. kr.)
Varmesalg til VDS	1.437	67	1.504	1.593
ꞏ fast betaling	765	0	765	825
ꞏ variabel betaling	672	67	739	768
Varmekøb netto til VDS	1.329	87	1.417	1.332
ꞏ fast betaling til producenter	496	13	509	189
ꞏ fast betaling immaterielle aktiver	195	3	192	81
ꞏ variabel betaling	639	77	716	1.062
El til pumper	23	11	34 31
Resultat af primær drift	85	31	54	230
Røde tal er negative tal

*Alle faste omkostninger til ARC afregnes pt. over den variable betaling, men ligger i budget i den faste afregning.

Der er derfor foretaget en korrektion for dette i opgørelsen her for at kunne sammenligne fordelingen af omkostninger med budget VDS = Varmedistributionsselskaber

				4
Status 3. kvt. 2020
Driftsøkonomi salg
Varmesalget blev realiseret som følger:
1.-3. kvartal 2020 Realiseret
Salg	Fast	Variabel	Salg
i	betaling	betaling	i alt
Interessentkommuner TJ	mio. kr.		mio. kr.
Frederiksberg 1.718	123	101	224
Gentofte 1.191	60	70	129
Gladsaxe 537	24	32	56
København 7.722	530	448	978
Tårnby 356	28	22	50
I alt 11.524	765	672	1.437
Realiseret 1.-3. kvartal

Gentofte

Tårnby

Frederiksberg

København

Gladsaxe

5

Status 3. kvt. 2020

Driftsøkonomi køb

Varmekøbet blev realiseret som følger:

1.-3. kvartal 2020 Realiseret

Produktion

i TJ

Faste omk. mio.

kr.

Variable

omk. mio. kr.

Samlede

omk. mio. kr.

Faste omk.

Kr./GJ

Variable

omk. Kr./GJ

Samlede enheds

omk. Kr./GJ

Affald	4.423	300	72	371	68	16	84
Kraftvarme	6.760	182	524	706	27	77	104
Spidslast	442	14	43	58	32	98	131
I alt	11.625	496	639	1.135	43	55	98
El til pumper			23	23

567,663

4,449

2,666

1,783

687,397285

649,765285

149,382285

500,383

37,632

0

37,632

22,354

0

96,425715

Realiseret 1.-3. kvartal

Kraftvarme

Affald

Spidslast

6

Status 3. kvt. 2020

Produktionsfordeling

Fordeling af varmekøbet

I 1.-3. kvartal blev der købt en mindre mængde varme end budget pga. mindre varmebehov i alle måneder undtagen i maj, juli og august. Det var især købet af kraftvarme, som blev lavere, Mængden af affaldsvarme lå lidt over budget, ligesom mængden af varme fra spids- og reservelast. Den højere mængde affaldsvarme sammenholdt med det lavere varmebehov og dermed mindre varmekøb betyder, at affaldsvarme har udgjort en noget større andel af varmen til CTR end budget.

Købet af varme til CTR's aftagere var i alt 11.626 TJ.

96,2% var baseret på affald og kraftvarme, og 3,8 % blev produceret som spids- og reservelast. Til sammenligning var 7,3 % baseret på spids- og reservelast i samme periode i i 2019.

1.-3. kvartal 2020		Budget
Periode (enhed: TJ)	Affald	Kraftvarme	Spidslast	Samtlige anlæg
I alt	4.388	7.917	366	12.670
I alt %	34,6%	62,5%	2,9%	100,0%
1.-3. kvartal 2020		Realiseret
Periode (enhed: TJ)	Affald	Kraftvarme	Spidslast	Samtlige anlæg
I alt	4.423	6.761	442	11.626
I alt %	38,0%	58,2%	3,8%	100,0%
1. - 3. kvartal 2019
Periode (enhed: TJ)	Affald	Kraftvarme	Spidslast	Samtlige anlæg
I alt	3.694	7.560	892	12.146
I alt %	30,4%	62,2%	7,3%	100,0%

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

0

Affald Kraftvarme Spidslast

Budgetteret Realiseret

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2020/4	Dato:	24-11-2020
		X.xx.:	200206/103147
Bilag	3	Til dagsordenens punkt
			3
Til:	BESLUTNING		Web	J
EMNE:
OPTAGELSE AF LÅN, 1. BEHANDLING
INDSTILLING
CTR’s administration indstiller, at bestyrelsen tiltræder, 1. At der optages et lån på 87 mio. kr. med afvikling over 25 år til finansiering af materielle an- lægsinvesteringer i 2020 2. At der optages et lån på 41 mio. kr. med afvikling over 10 år til finansiering af immaterielle anlægsinvesteringer i 2020 3. At lånene optages med fast rente i lånenes løbetider 4. At de foreslåede beløb er maksimale rammer, således at beløbene bliver justeret til de konstaterede investeringsbeløb, inden den endelige lånoptagelse finder sted 5. At 2. behandling sker ved skriftlig procedure 6. At formand eller næstformand i forening med den administrerende direktør bemyndiges til at slutforhandle lånebetingelserne og underskrive lånedokumenterne, når sagen er færdig- behandlet i bestyrelsen.
PROBLEMSTILLING/REDEGØRELSE
De nye lån vedrører finansiering af CTR’s løbende anlægsinvesteringer (materielle og immateriel- le) i 2020, bortset fra investeringerne i Blok 4 på Amagerværket og straksbetalinger for fællesan- læg Amagerværket, hvortil der er indgået separate låneaftaler. Anlægsinvesteringerne for 2020 fremgik af det planlægningsoverslag, som blev godkendt på BE20-3. CTR vil med optagelse af lån af den foreslåede størrelse kunne opretholde et tilfredsstillende likvi- ditetsberedskab i forhold til anlægsinvesteringer i 2022.
LØSNING/VURDERING
Der kan p.t. optages fast forrentede lån med de ønskede løbetider uden tilknyttede swapaftaler på følgende rentevilkår: Fast rente i 10 år -0,24 % p.a. Fast rente i 25 år 0,23 % p.a. Lån med fast rente uden brug af swap kan p.t. opnås til priser, der kun marginalt afviger fra varia- belt forrentede lån med tilknyttede swapaftaler. Hvis der vælges faste renter, er renterne faste over lånenes løbetider, og renteniveauet er i øje- blikket attraktivt, således at der kan opnås fastrenteaftaler på et lavt niveau. Selve fremgangsmåden for låneoptag er i sin tid tilrettelagt med rådgivning fra Deloitte Financial Advisory. Der er i den konkrete situation ikke pligt til at afholde EU-udbud, idet lånene er obligati- onsbaserede og dermed er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i udbudsdirektivet, bek. nr. 937, bilag II, nr. 6. Proceduren for optagelse af lånene er, at bestyrelsen godkender følgende: De rentesatser, som er oplyst ovenfor, er gældende ultimo oktober 2020 og kan afvige som følge af markedsforholdene frem til optagelsesdagen. Der foretages ikke risikoafdækning for renteændringer fra bestyrelsens endelige beslutning ved 2. behandling og frem til den forventede optagelsesdag. • Formand eller næstformand i forening med den administrerende direktør bemyndiges til at slutforhandle lånebetingelserne (herunder valg af fastrentelån eller variabelt forrentet lån med tilknyttet swap) og underskrive lånedokumenterne.

SAGENS BEHANDLING

I henhold til CTR’s vedtægter § 13 skal beslutning om optagelse af lån vedtages af bestyrelsen med mindst seks stemmer, og beslutningen skal behandles på to bestyrelsesmøder med mindst seks ugers mellemrum.

Næste bestyrelsesmøde er planlagt til 25. marts 2021. I henhold til den kommunale lånebekendt- gørelse skal lån til investeringer i 2020 være besluttet inden udgangen af marts 2021 og være hjemtaget inden udgangen af april 2021.

TIDLIGERE BESLUTNING

Kontaktudvalget har tiltrådt indstillingen d. 18. november 2020.

VIDERE PROCES

Bestyrelsens 2. behandling foreslås foretaget ved en skriftlig procedure i 1. kvartal 2021.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2020/4	Dato:	24-11-2020
		X.xx.:	200206/103148
Bilag	4	Til dagsordenens punkt
			4
Til:	BESLUTNING
ÆNDRING AF TRÆKNINGSRET PÅ KASSEKREDIT, 1. BEHANDLING
INDSTILLING
CTR’s administration indstiller, at bestyrelsen godkender, 1. At CTR’s trækningsret på kassekredit i Jyske Bank ændres fra 100 mio. kr. til 115 mio. kr. 2. At formand eller næstformand i forening med den administrerende direktør bemyndiges til at slutforhandle og underskrive dokumenterne for ændring af kassekreditten, når sagen er færdigbehandlet i bestyrelsen.
PROBLEMSTILLING
Bestyrelsen godkendte på bestyrelsesmødet 30. september 2020 en ny finansielle styringspolitik. Ifølge pkt. 6.2.2 reguleres den kortfristede trækningsret jævnligt i forhold til den kommunale låne- bekendtgørelse. Ifølge lånebekendtgørelsen § 9 stk. 2 kan kommunale interessentskaber maksimalt have en kas- sekredit på 125 kr. pr indbygger. Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe København og Tårnby kom- muner havde 1. juli 2020 923.820 indbyggere. Det giver CTR mulighed for at have en trækningsret på kassekreditten på 115.477.500 kr. En forhøjelse af kassekreditten giver en større fleksibilitet for den daglige styring af likviditeten og mindre renteomkostninger. Indestående på CTR’s bankkonto forrentes negativt med 0,55 %, træk på kassekreditten forrentes med 0,43 %. Så uanset om der er indestående på eller træk på kassekreditten er der renteomkost- ninger. Det tilstræbes at have en saldo på kontoen så tæt på nul som muligt, men indestående va- riere meget i løbet af en enkelt måned, især i vintermånederne er det flere 100 mio. kr. En større kassekredit giver derfor i måneder med store udsving mulighed for at reducere renteomkostnin- gerne, da renten på kassekreditten er mindre frem for renten på indestående.
BAGGRUND
Nedenstående skema viser indbyggertallet for de fem ejerkommuner i de sidste fem år. Den sam- lede stigning har været lidt afdæmpet i det sidste år i forhold til tidligere. Danmarks statistik for be- folkningsfremskrivning giver et skøn for indbyggertallet i 2025 på 963.000. Derfor vurderes det, at fastsætte kassekredittens størrelse efter det nuværende indbyggertal vil være holdbart mange år fremover.

	2016K3	2017K3	2018K3	2019K3	2020K3
København	594.535,00	605.366,00	616.098,00	626.508,00	633.035,00
Frederiksberg	104.180,00	104.641,00	103.914,00	103.725,00	104.118,00
Tårnby	42.904,00	43.011,00	43.005,00	43.018,00	42.785,00
Gentofte	75.518,00	75.835,00	75.130,00	75.055,00	74.773,00
Gladsaxe	68.267,00	69.282,00	69.261,00	69.489,00	69.109,00
I alt	885.404,00	898.135,00	907.408,00	917.795,00	923.820,00

Kilde: Danmarks statistik

TIDLIGERE BESLUTNINGER

Bestyrelsen godkendte på bestyrelsesmødet 30. september 2020 en ny finansielle styringspolitik.

Ifølge pkt. 6.2.2 reguleres vores kortfristede trækningsret jævnligt i forhold til den kommunale låne- bekendtgørelse.

Kontaktudvalget har tiltrådt indstillingen d. 18. november 2020.

VIDERE PROCES

Såfremt punktet godkendes af bestyrelsen, kan Jyske Bank behandle en forhøjelse af kassekredit-

ten.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2020/4	Dato:	24-11-2020
		X.xx.:	200206/103149
Bilag	5	Til dagsordenens punkt
			5
Til:	Indstilling		Web	J
LÅNEOPTAGELSE TIL STRAKSBETALINGER AF CTR’S ANDEL AF FÆLLESANLÆG PÅ AMAGERVÆRKET, 2. BEHANDLING
INDSTILLING
CTR’s administration indstiller, at bestyrelsen ved 2. behandling at tiltræder, 1. At der optages et lån til straksbetaling af CTR’s andel af fællesanlæg på Amagerværket på 135 mio. kr. 2. At formand eller næstformand i forening med den administrerende direktør bemyndiges til at slutforhandle og underskrive dokumenterne, når sagen er færdigbehandlet i bestyrelsen.
PROBLEMSTILLING
Denne låneoptagelse blev 1. behandlet og godkendt på foregående bestyrelsesmøde. Da 2. be- handlingen i overensstemmelse med tidsfristerne kan ske ved efterfølgende ordinære bestyrel- sesmøde forelægges sagen til 2. behandling nu. Samtidig er den sidste del af de omkostninger, der danne baggrund for lånet endelig opgjort, hvilket fremgår nedenfor. Vi lægger op til at optage et lån til straksbetaling for en række af de såkaldte ”fællesanlæg” på Amagerværket. Fællesanlæggene er en delmængde af de immaterielle anlægsaktiver, som frem- går af det immaterielle planlægningsoverslag. Vi optager normalt lån til disse anlægsaktiver i marts året efter, at omkostningerne er afholdt. For større anlægsinvesteringer kan der af likviditetsmæs- sige hensyn være behov for at optage lånet samtidig med, at omkostningen afholdes. Denne låne- optagelse til fællesanlæg på Amagerværket er et eksempel på det.
Følgende fremgik af indstilling til 1. behandling: Den største del af de omkostninger, der danner baggrund for lånet, er allerede afholdt af HOFOR Energiproduktion, mens de resterende foreligger som estimat for sidste del af 2020 fra HOFOR Energiproduktion. Ifølge aftalen med HOFOR Ener- giproduktionen kan omkostningerne først viderefaktureres til CTR, når de er afholdt. Vi har nu, sammen med HOFOR, fået afklaret saldoen for de afholdte omkostninger til fællesan- læg, det er 135 mio. kr.
LØSNING/VURDERING
Der optages et lån ved KommuneKredit på 135 mio. kr. med en løbetid på 20 år og udløb i 2040. Lånet anvendes til at betale for anlægsaktiver ”fællesanlæg” til HOFOR Energiproduktion.
TIDLIGERE BESLUTNING
Kontaktudvalget har tiltrådt indstillingen d. 18. november 2020.
ØKONOMI
Den nuværende rente på et 20 årigt fast forrentet lån optaget gennem KommuneKredit er 0,16 %.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:		2020/4	Dato:	24-11-2020
			X.xx.:	200206/103150
Bilag		6	Til dagsordenens punkt
				6
Til:		BESLUTNING		Web	J
EMNE:
CO2-KVOTE FORVALTNING
INDSTILLING
CTR’s administration indstiller, at bestyrelsen tiltræder, 1. At der ikke købes eller sælges CO2-kvoter i 2021.
PROBLEMSTILLING
Én gang årligt fremlægger CTR oplæg til næste års CO2-kvoteforvaltning. Hvis der lægges op til handel med kvoter, så indebærer fremstillingen en revurdering af CTR’s retningslinjer for CO2- kvotehandel. Da der ikke lægges op til køb eller salg af kvoter i 2021, fremlægger vi ikke revidere- de retningslinjer for kvotehandel i år. I bilag 6.1 fremlægger vi derfor kun en CO2-kvote rapporte- ring, som danner baggrund for, at der ikke sker kvotehandel i 2021.
LØSNING/VURDERING
CTR har fortsat opsparede kvoter til at dække sit kvoteforbrug i de næstkommende år. Vi opspa- rede i en tidligere periode kvoter for at kunne dække det kvoteunderskud, vi de seneste år har haft, hvilket er i tråd med myndighedernes vejledende retningslinjer om CO2-kvoter til varme. For 2020 isoleret set forventer vi et lille overskud af kvoter, fordi vores forbrug er faldet markant med den nye blok 4 på Amagerværket, samtidig med at vi stadig får tildelt gratiskvoter efter de nuvæ- rende regler året ud. Tildelingen af gratiskvoter til varmeproduktion er under nedtrapning, og vi bruger nu ofte årligt flere kvoter, end vi får tildelt. Der er dog stor usikkerhed om, hvorvidt det også bliver tilfældet fremover, fordi vi først vil få tildeling af gratiskvoter fra 2021-2025 meddelt fra Energistyrelsen forventeligt her i slutningen af 2020. Når vi igen får brug for at handle med kvoter, vil retningslinjer herfor blive fo- relagt bestyrelsen.
BAGGRUND
Som varmeproducent og varmekøber er CTR underlagt lovgivning om CO2-kvoter. CTR har en række konti i EU’s CO2-kvoteregister og skal hvert år betale kvoter for egen udledning og udveksle kvoter med varmeproducenterne for at dække udledning fra værkerne. Kvoterne kan ses som et finansielt aktiv, som der er mulighed for at handle med, og derfor fremlægger vi hvert år et oplæg til næste års CO2-kvoteforvaltning. Den årlige stillingtagen til CO2-kvoteforvaltning og retningslinjer for evt. handel sker ud fra opdate- rede prognoser for kvotebeholdningen og ud fra de regler og vejledninger, der gælder på området.
TIDLIGERE BESLUTNINGER
I november 2019 tiltrådte bestyrelsen, at CTR ikke skulle handle med kvoter i 2020. I marts 2017 blev det præciseret, at CTR ikke ønsker at anvende såkaldte projektkreditter til beta- ling for en del af CO2-udledningen, men alene almindelige CO2-kvoter. CO2-kreditter er udled- ningstilladelser baseret på projekter fx i udviklingslande, mens de almindelige CO2-kvoter er ud- stedt af EU.
Kontaktudvalget har tiltrådt indstillingen d. 18. november 2020.
VIDERE PROCES
Bestyrelsen bliver orienteret om CO2-kvoteforvaltning på bestyrelsesmøde 2. december. Næste oplæg til CO2-kvoteforvaltning er på kontaktudvalgsmøde 4 i 2021.
BILAG
Nr. 6.1	CO2-kvote rapportering

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2020/4	Dato:	24-11-2020
		X.xx.:	200206/103151
Bilag	6.1	Til dagsordenens punkt
			6
	ORIENTERING		Web	J

EMNE:

CO2-KVOTERAPPORTERING - KVOTEBEHOLDNING OG FORVENTET FORBRUG

Når en virksomhed producerer varme på anlæg over en vis størrelse, skal den hvert år aflevere CO2-kvoter for at ”betale” for årets CO2-udledning fra fossile brændsler. Hvert år får varmeproduce- rende virksomheder dog også et antal kvoter tildelt gratis ud fra regler, som er givet af EU’s kvote- lovgivning. Hvis man får flere gratiskvoter tildelt, end man bruger, kan man sælge kvoterne eller spare dem op. Hvis det modsatte er tilfældet, så skal man købe kvoter for at betale for sin udled- ning eller bruge af tidligere opsparede kvoter.

I 2020 har CTR hverken købt eller solgt CO2-kvoter, men trukket på sin opsparing af CO2-kvoter.

Derfor indgår der ikke køb eller salg af CO2-kvoter i dette års rapportering, men alene en prognose for CTR’s kvotebeholdning i de kommende år.

Prognose for CTR’s kvotebeholdning og behov for at købe kvoter

I tabellen herunder ses først et estimat for, hvor mange CO2-kvoter CTR får tildelt til varmeproduk- tion i de enkelte driftsår (gratistildeling), og hvor mange kvoter, der bliver forbrugt til at betale for CO2-udledningen (forventet forbrug). Desuden ses kvotebeholdningen, som kan sammenlignes med beholdningen i en bank. Forudsætninger for prognosen ses i boks side 3.

Tildeling og kvoteforbrug for driftsåret		2018	2019	2020	2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027	2028
Kvoter - Gratistildeling CTR	1000 kvoter	418	384	262	50	48	45	43	41	39	37	35
Kvoter - Forventet forbrug	1000 kvoter	466	474	194	161	166	174	175	176	176	176	176
Tildeling fratrukket forbrug	1000 kvoter	-48	-89	67	-111	-119	-128	-132	-135	-137	-139	-141
Kvotebeholdning		2018	2019	2020	2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027	2028
Kvotebeholdning primo	1000 kvoter	843	812	764	675	742	631	512	384	252	117	-
Kvotebeholdning ultimo	1000 kvoter	812	764	675	742	631	512	384	252	117	-	-
Kvoteunderskud	1000 kvoter	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-22	-141
Værdi af ultimo beholdning	Mio. kr.	151	152	171	194	170	142	113	74	35	-	-
Nødvendigt kvotekøb	Mio. kr.					-	-	-	-	-	7	45
Forudsætninger
Årets CTR Salg til interessenter	TJ	18.692	17.840	17.215	17.917	18.039	18.141	18.253	18.325	18.355	18.364	18.335
Kvoteprisestimat	kr./kvote	186	199	254	262	269	277	296	294	303	312	321

I prognosen bruger CTR flere kvoter end tildelingen – de røde tal - undtagen i 2020, hvor vores forbrug falder markant pga. den nye blok 4 på Amagerværket, samtidig med at vi stadig får tildelt gratiskvoter efter de nuværende regler. Det betyder en lille stigning i kvotebeholdningen i 2021, fordi kvotetildeling- og forbrug for et driftsår - her 2020 - først effektueres i det efterfølgende år. Værdien af kvotebeholdningen fra 2020 og frem er estimeret ud fra Energistyrelsens prognose for kvotepris.

Trods kvoteunderskud de foregående år og i kommende år, har vi ikke behov for at købe kvoter, fordi der trækkes på de opsparede kvoter. Antallet af opsparede kvoter falder løbende – linjen kvo- tebeholdning ultimo. Prognosen rummer nogle usikkerheder, især på tildelingssiden, som beskre- vet herunder:

Kvoter – forventet forbrug i de kommende år

Øget eller mindsket varmekøb og ændret fordeling mellem produktionsanlæg vil betyde ændringer i kvoteforbruget.

• Forventet kvoteforbrug 2020: Den nye blok 4 på Amagerværket kom ind i foråret og erstat- tede den kulfyrede blok 3. Det giver et mindre kvoteforbrug i 2020 end i 2019. Kvoteforbru- get er beregnet ud fra den fordeling mellem anlæg, som blev brugt i regnskabsprognose 2 på BE20-3. Dvs. at forbruget af spidslast i andet halvår 2020 vil påvirke prognosen.

• Forventet kvoteforbrug 2021: Amagerværkets blok 4 er inde hele året og forbruget af CO2- kvoter falder derfor.

• Forventet kvoteforbrug 2022 og frem: Forbruget er stabilt i prognosen under antagelse af, at varme fra affald og spidslast har samme brændselsfordeling som i 2021. I det omfang, der bliver omlagt til CO2-neutral spidslast eller fossilt indhold i affaldet bliver mindre, vil kvo- teforbruget falde. Det vil sige, at prognosen tager udgangspunkt i et forsigtighedsprincip ift. kvotebeholdning og ikke i et CO2-neutralt scenarie. Dette ud fra en betragtning om, den CO2-reducerende indsats er rammesættende for kvoteforvaltningen, hvorimod selve kvote- forvaltningen ikke driver CO2-indsatsen, men er et mere administrativt anliggende at ligne med forvaltning af øvrige værdier.

• Vi har pt. en verserende drøftelse med HOFOR og VEKS om varmeudveksling mellem de tre selskaber i foregående år ift. CO2-kvoter. Sagen og principperne er endnu ikke endeligt afklarede, men bedste bud pt. er, at virkningen bliver neutral for CTR og derfor kun i meget begrænset omfang vil påvirke vores kvotebeholdning.

Tildeling af gratiskvoter til CTR i de kommende år

Gratistildeling af kvoter til varmeproduktion sker ud fra EU-regler og er baseret på historisk produk- tion i en basisperiode kombineret med et benchmark. Tildelingen bliver reduceret løbende.

Efter 2020 går vi over til en ny fase af kvoteordningen, hvor kvoterne til varme bliver tildelt ud fra en ny basisperiode og et nyt benchmark. Kvotetildelingen 2021 og frem er endnu ikke blevet med- delt til varmeproducenterne og varmeselskaberne, men da det skal udtrykke et teknologispring ift. benchmark 2013-2020, må vi forvente, at det bliver noget lavere end i forudgående periode. I næ- ste fase 2021-2025 vil kvoter til varme blive reduceret med en lidt lavere takt en i den tidligere fase. Kvotetildeling 2021 til 2025 vil forventeligt blive meddelt til os i slutningen af 2020. I prognosen er der antaget en tildeling i 2021 på 50.000 kvoter som falder årligt med 5 %, men vi kender ikke de eksakte tal endnu.

Handel med kvoter

Prognosen viser, at der ikke er behov for at købe de næste år. Hvis der 2021 og frem bliver tildelt færre gratiskvoter end antaget, så kan der bliver behov for at købe kvoter, men ikke i de førstkom- mende år. Hvis der i 2021 og frem bliver tildelt flere gratiskvoter end antaget, evt. kombineret med lavere kvoteforbrug til spidslast og affaldsvarme, så kan det blive aktuelt at sælge ud af kvotebe- holdningen.

Forudsætninger for kvoteprognosen:

Kvotesaldoen nedskrives, efterhånden som den bruges til at dække kvoteunderskud på driften. Værdien af ultimo kvotesaldo er estimeret ud fra kvoteprisen i Energistyrelsens samfundsøko- nomiske beregningsforudsætninger.

Kvoteforbrug 2020 og frem er anslået ud fra fordeling mellem produktionsanlæg i prognoser fra BE 20-3.

Selvom CTR ikke er ejer af kraftvarmeværkerne og affaldsforbrændingsanlæggene, så indgår kvotetildeling og forbrug på værkerne i opgørelsen, fordi CTR skal levere kvoter til producenter- ne, hvis værket bruger flere kvoter end tildelt til varmeproduktionen. Tilsvarende modtager CTR kvoter fra producenterne, hvis det omvendte er tilfældet.

Ultimo beholdning i et år er vist som beholdning efter udligning af det foregående års over- og underskud af kvoter. Udligningen for et år sker således i marts-april det efterfølgende år.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2020/4	Dato:	24-11-2020
		X.xx.:	200206/103136
Bilag	7	Til dagsordenens punkt
			7
Til:	ORIENTERING		Web	J
VERSERENDE LEJEAFTALER, GRUNDKØB, SERVITUTSAGER OG FLYTNING AF INSTAL- LATIONER.
I det forløbne år er der sket udvikling i en række sager om sikring af CTR’s tilstedeværelse på en række grunde og tekniske installationer. Buddinge Vekslerstation CTR har færdigforhandlet en lejeaftale med Arbejdernes Boligselskab, for Buddinge Vekslerstation for de næste 30 år. Aftalen fremlægges i bilag 7.1 til bestyrelsens godkendelse. Der kommer fremadrettet flere opdateringer af lejeaftaler i Gladsaxe Kommune, herunder at Glad- saxe Kommune skal bygge et nyt isstadion, som vil bruge nogle af CTR’s arealer ved vekslerstati- onen på Isbanevej til parkering, hvilket skal opdateres i aftalerne. Nye servitut på Frederiksberg Matriklen. Frederiksberg forsyning skal opfører et nyt vandværk på matriklen, hvorpå CTR har administration, en vekslerstation, en 200 MW spidslast central og transmissionsledning. I samarbejde med Frederiksberg Forsyning er udarbejdet en servitut, så Forsyningen forpligtes til at betaler for en flytning, hvis der i fremtiden skulle opstå behov for at komme til ledningen. Såle- des bruges pengene ikke, før det er absolut nødvendigt. Servitutten er tinglyst og punktet udgår hermed. Nordhavnsvejs Tunnelen I 2015-2017 blev Helsingørmotorvejen forlænget ud til Svanemøllen, og i perioden betalte CTR for, at transmissionsledningerne blev hængt op i en midlertidig bro. Vejdirektoratet planlægger nu en forlængelse af vejen samt at forbinde vejen med Nordhavnen. Det vurderes ikke at have større konsekvenser for CTR’s ledningslet, ud over flytning af nogle kommunikationslinjer. Xxxxxx Xxxxxxxx Plads Sidste år besluttede kontaktudvalget og bestyrelsen, at CTR indgår en privatretslig aftale med Fre- deriksberg Kommune om betaling af kompensation, så stationen er sikret sin placering i fremtiden. En servitut var ikke mulig, da arealet ikke er matrikuleret. Efter en række møder med Frederiksberg Kommune tegner der sig et kompromis til den endelige aftaletekst, som sikrer, at CTR ikke skal flytte sig fra området. Denne sag hører naturligt sammen med placeringen af fremtidige metrolinjer i området.
Fornyet lejeaftaler for Vanløse Xxxx og Korsager Allé
I forbindelse med forhandlingsforløbet om servitutter har vi behandlet lejeaftalerne med Køben- havns Kommune om leje af Vanløse Allé 49 og Korsager Allé, hvorpå CTR har vekslerstationer lig- gende. Disse lejeaftaler udløber hhv. 31. dec. 2020 og 2023, men skal opsiges med 5 års varsel. Københavns kommunes afdeling for Ejendomme og Indkøb har tilbudt udlejning af grundene uop- sigeligt de næste 10 år, hvorefter der er 5 års opsigelse. Når lejeaftalerne forligger i endelig stand, vil de blive forelagt kontaktudvalg og bestyrelse.

Potentielle fremtidige Metrolinjer

CTR har udarbejdet og fremsendt anlægsoverslag for evt. omlægninger til metroselskabet. En om- lægning ved Østbanegade ved Østerport vil anslået koste 113 mio. kr. eksklusiv driftstab, og om- lægningen af rør ved Xxxxxx Xxxxxxxx Plads vil udgøre 73 mio. kr. eksklusiv driftstab. Projekterne vil tage cirka 3 år fra beslutning.

CTR følger fortsat Metroselskabets planproces.

Bilag 7.1. Lejeaftale Buddinge vekslerstation, BUW, 1. behandling

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2020/4	Dato:	24-11-2020
		X.xx.:	200206/103153
Bilag	7.1	Til dagsordenens punkt
			7
Til:	BESLUTNING		Web	J
LEJEAFTALE BUDDINGE VEKSLERSTATION, BUW, 1.BEHANDLING
INDSTILLING
CTR’s administration indstiller, at bestyrelsen ved 1. behandling tiltræder 1. Ny 30 årig lejeaftale af lokalerne der indeholder Buddinge Varmecentralen (BUW) 2. At 2. behandling sker ved skriftlig procedure 3. At formand eller næstformand i forening med den administrerende direktør bemyndiges til at slutforhandle og underskrive dokumenterne, når sagen er færdigbehandlet i bestyrelsen.
PROBLEMSTILLING
CTR har de seneste 30 år lejet lokaler til vekslercentralen på Buddinge vekslerstation gennem Gladsaxe Fjernvarme. Den nuværende kontrakt er udløbet, og Gladsaxe Fjernvarme ønsker, at vi lejer lokalerne direkte gennem Arbejdernes Boligselskab. CTR har gennem de seneste måneder forhandlet med Arbejdernes Boligselskab om en ny 30 årig lejekontrakt, hvilket er lykkedes. Det lejede areal ligger på Hagavej 1, 2860 Søborg, og det lejede areal er 167,5 m2.
LØSNING/VURDERING
Lejeaftalen sikrer, at CTR kan drive sin vekslercentral videre de næste 30 år. Der er fra CTR’s side mulighed for at opsige lejeaftalen med 1 års varsel, hvis formålet med at leje arealet bortfalder. Lejeaftalen træder i kraft efter bestyrelsens godkendelse og formandens under- skrift.
ØKONOMI
Den årlige leje er 83.824 kr. i 2021, og prisen reguleres 1 gang om året i forhold til Nettoprisindek- set.
TIDLIGERE BESLUTNING
Kontaktudvalget har tiltrådt indstillingen d. 18. november 2020.
VIDERE PROCES
Lejeaftaler med løbetid på 30 år sammenstilles med køb af fast ejendom og skal derfor behandles to gange af bestyrelsen med 6 ugers mellemrum, jf. vedtægtens § 13. stk. 1.a

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2020/4	Dato:	24-11-2020
		X.xx.:	200206/103154
Bilag	8	Til dagsordenens punkt
			8
Til:	ORIENTERING		Web	J
ORIENTERING OM STATUS PÅ AFTALER - kort status for de igangværende forhandlingsforløb, vi har med de forskellige samarbejdspart- nere.

Amager Ressource Center (ARC)

Varmekøbsaftale

Principperne for afregning og dermed for varmekøbsaftalen er på plads. Et element i aftalen er, at CTR straksbetaler den andel af anlægssummen, som CTR skal hæfte for, hvorefter CTR kan for- længe afskrivningerne svarende til aftalens løbetid. Det forventes at de sidste elementer i aftalen falder på plads inden udgangen af december måned. Aftalen forventes forelagt CTR´s bestyrelse på BE21-1

HOFOR Energiproduktion (HEP)

Amagerværkets kommende blok 4 (AMV4)

Idriftsættelsen af AMV4 nærmer sig sin afslutning. De udestående test på blokken blev igangsat medio oktober i takt med at varmebehovet gav plads til drift af blokken. Blokken kører allerede nu fornuftigt og leverer en stor del af grundlast varmen til fjernvarmesystemet.

I de kommende måneder skal der arbejdes med at tilpasse varmeaftalen for AMV4 så den stem- mer overens med den realiserede drift blokken.

Amagerværkets blok 1 (AMV1)

Projektet med at udskifte Economiseren på AMV1 er afsluttet som planlagt. Drift på blokken afven- ter at varmebehovet giver plads til drift af blokken.

Ørsted

Genforhandling af varmeaftalen på Avedøreværkets blok 2

Processen omkring genforhandling af varmeaftalen for Avedøreværket blok 2 pågår. Det er CTR´s ambition, at der skal findes besparelser på Avedøreværket, som minimerer effekten på varmepri- sen. VEKS og CTR har præsenteret Ørsted for et forslag som vi finder balanceret, men som afvi- ger en del fra Ørsteds oprindelige udspil. Vi afventer nu Xxxxxxx tilbagemelding.

Projektet vedr. monodrift af halmkedlen på Avedøreværket forløber som planlagt. Det vil i givet fald øge mulighederne for anvendelse af halm, reducere CO2-emissionerne og give øget fleksibilitet i fjernvarmesystemet.

Alternativ anvendelse af Svanemølleværket

Oprindeligt var det planen, at der skulle etableres ny produktionskapacitet, som var klar til drift no- vember 2023. Herefter ville det nuværende Svanemølleværk kunne frigives til teknisk museum og andre formål. Projektet er imidlertid blevet ramt af en række forsinkelser og vil tidligst kunne være i drift ultimo 2024.

By og havn har foreslået, at det nye anlæg kan placeres på et areal, der tidligere har været benyt- tet til kulplads på Svanemølleværket. HOFOR og CTR afventer nu en endelige bekræftelse på at arealet er til rådighed for varmeproduktion.

Det nye anlæg udlægges til kombineret produktion af elkedler, varmepumper og gaskedler.

Ændring af installationer på H.C. Ørsted Værket

Kontaktudvalget godkendte på KU19-4 gennemførelsen af 4 delprojekter på H.C. Ørsted Værket inden for en samlet investeringsramme på 30 mio. kr., som følge af nedlæggelse af dampnettet i København. Arbejdet med de 4 delprojekter forløber tidsmæssigt som planlagt. De to første projek- ter ”Ombygning af CTR fjernvarme- og pumpeinstallationer samt Sikring Dampinstallationer” er af- sluttede og de afholdte omkostninger har været ca. 2 mio. kr. under det godkendte budget. Projek- tet ”Trykholderanlæg” er under udførsel. Her er CTR’s budgetandel udvidet fra 8,9 mio. kr. til 10,7 mio. kr. Det største af de 4 delprojekter ”Varmhold” er dog endnu ikke færdig analyseret, og derfor kendes den endelige investeringssum for de 4 projekter endnu ikke, men det er forventningen at de kan afholdes indenfor den godkendte investeringsramme.

Fremtidig anvendelse af H.C. Ørsted Værket

CTR har indledt en dialog med Xxxxxx om den fremtidige anvendelse af H.C. Ørsted værket. Det gælder dels ejerskabet til grunden under CTR’s bygning på området og mulighederne for etable- ring af fremtidig spidslast produktion på værket. Ørsted har præsenteret en interessant forslag der indeholder en kombination af elkedler, varmepumper og gaskedler. Der er nedsat en fælles arbej- des gruppe med Ørsted, der skal kortlægge økonomien i forslaget.

Lyngby kraftvarme

Der er indgået en aftale med Lyngby kraftvarme om drift af CTR’s elkedler frem til udgangen af 2021. Elkedlerne er dels den eksisterende på 40 MW i Gentofte samt de to nye elkedler på hver 40 MW i Gladsaxe, der i skrivende stund er under idriftsættelse. Aftalen betragtes som en ”prøve peri- ode”, hvor der skal høstes erfaring med driften af særligt de to nye elkedler i Gladsakse.

Nye varmepumper

VDS´erne arbejder for nuværende på en række varmepumpe projekter i hovedstadens fjernvarme- system. Det gælder Tårnby, Frederiksberg og HOFOR med 2 projekter. CTR´s bestyrelse har tidli- gere besluttet, at distributionsselskaber, der etablerer egen produktion, fortsat skal betale den faste puljepris for deres brutto forbrug, mens de ikke skal betale variabel puljepris for den del af deres

forbrug der dækkes af egenproduktionen. For nuværende udgør den variable puljepris ca. halvde- len af distributionsselskabernes betaling for fjernvarme.

CTR forhandler pt. med Frederiksberg og køb af varmen fra deres varmepumpe. Det vil i givet fald blive til en omkostningsbestemt pris, som forventes at være højere end den variable puljepris og dermed gøre varmepumpen økonomisk mere rentabel. Det undersøges samtidig, om der med for- del kan findes en afregningsform for egenproduktion, der bedre kan understøtte etablering af var- mepumper.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2020/4	Dato:	24-11-2020
		X.xx.:	200206/103167
Bilag	A	Til dagsordenens punkt
			A
Til:	ORIENTERING		Web	J
BESTYRELSES- OG LEDELSESEVALUERING
ORIENTERING
1. Skema til bestyrelsesevaluering 2. XXX’x ledelsesgrundlag 3. Status på besøgende på xxx.xxx.xx

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2002/4	Dato:	24-11-2020
		X.xx.:	200206/103168
Bilag	A.1	Til dagsordenens punkt
			A
Til:	ORIENTERING		Web	J
BESTYRELSESEVALUERING Der lægges op til, at der på mødet tages en åben drøftelse af de enkelte punkter.

Informationsmateriale
Ja	Nej
Bestyrelsesmøderne har relevant indhold?
Ja	Nej
Materialet til bestyrelsesmøderne bliver fremsendt rettidigt?
Ja	Nej
Materialet, der bliver fremsendt til bestyrelsesmøderne, er fyldestgørende?
Ja	Nej
Vi bliver tilstrækkeligt informeret mellem bestyrelsesmøderne?

Forslag til drøftelsespunkter efterfølgende:

• Hvor meget forventer medlemmerne at blive informeret mellem bestyrelsesmøderne?

• Hvad er forventningen til materialet?

• Fremgår det, hvordan medlemmerne skal tage stilling til materialet?

Afvikling af bestyrelsesmøderne
Ja	Nej
Der bliver afholdt et passende antal bestyrelsesmøder
Ja	Nej
Jeg er forberedt til bestyrelsesmøderne?
Ja	Nej
Jeg deltager aktivt i bestyrelsesmøderne?
Ja	Nej
Bestyrelsesmøderne bliver gennemført struktureret under ledelse af møde- leder?

Forslag til drøftelsespunkter efterfølgende:

• Hvad vil være et mere passende antal møder?

• Kunne der med fordel holdes møder med dele af bestyrelsen mellem de ordinære bestyrel- sesmøder?

• Hvad vil det sige at være forberedt?

• Kan der gøres noget for at medlemmerne nemmere kan forberede sig?

• Hvad vil det sige at deltage aktivt i bestyrelsesmøderne?

• Er der andre forventninger til mødeleder?

Interessevaretagelse (opgaveprioritering)
Ja	Nej
Alle punkter på dagsordenen bliver behandlet objektivt?
Ja	Nej
Det er CTR’s interesser, der bliver varetaget i bestyrelsen – ikke politiske interesser?

Forslag til drøftelsespunkter efterfølgende:

• Hvem står bestyrelsen til ansvar overfor?

• Hvad er forskellen på CTR’s interesser og de politiske interesser?

• Hvordan agerer en bestyrelse objektivt, hvis den skal gøre brug af medlemmernes kompe- tencer?

CTR’s strategiske udfordringer
Ja	Nej
Vi deltager aktivt i udarbejdelsen af CTR’s strategi?

Forslag til drøftelsespunkter efterfølgende:

• Hvilken rolle har bestyrelsen og ledelsen i strategiarbejdet?

Samarbejdet med ledelsen
Ja	Nej
Xxxxxxxxx rapportering bliver udfordret på bestyrelsesmøderne?

Forslag til drøftelsespunkter efterfølgende:

• Hvad betyder det at udfordre rapporteringen?

• Har alle i bestyrelsen lige meget ansvar for dette?

Side 2 af 3

Kompetencer i bestyrelsen
Ja	Nej
Vi er bevidste om bestyrelsens samlede kompetencer?
Ja	Nej
De enkelte medlemmers kompetencer sættes i spil i forhold til relevante emner?

Forslag til drøftelsespunkter efterfølgende:

• Hvordan kortlægger vi bestyrelsens kompetencer?

• Hvordan sørger vi for at opdatere bestyrelsens kompetencer løbende?

• Hvad gør vi, hvis vi mangler kompetencer i bestyrelsen?

Samarbejdet i bestyrelsen
Ja	Nej
Vi har tillid til hinanden?
Ja	Nej
Der er en god tone medlemmerne imellem?
Ja	Nej
Vi er gode til at lytte til hinanden?
Ja	Nej
Vi er gode til at fatte os i korthed?
Ja	Nej
Vi undlader at afbryde, når et medlem taler?
Ja	Nej
Vi er nærværende under møderne?

Forslag til drøftelsespunkter efterfølgende:

• Har vi forskellig opfattelse af, hvad det vil sige at være en velfungerende bestyrelse?

• Hvordan definerer vi tillid?

• Hvad er bestyrelsesformandens rolle i denne sammenhæng?

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:‌	2020/4	Dato:	24-11-2020
		X.xx.:	200206/10370
Bilag	A.2	Til dagsordenens punkt
			A
Til:	ORIENTERING		Web	J
XXXXX XXXXXXXX XXXXX LEDELSESGRUNDLAG
Som opfølgning på Ledelseskommissionens rapport, har vi i ledelsesgruppen arbejde med vores personlige ledelsesgrundlag. Det har vi gjort, for dels selv at blive tydeligere om vores styrker og svagheder, dels for at bruge de personlige ledelsesgrundlag i vores dialog med medarbejderne til en form for forventningsafstemning. Derudover har vi arbejdet med CTR’s identitet – det var det rå-udkast, I gav input til i august på strategiseminariet. Det skulle have være genstand for drøftelser og viderebearbejdning på vores CTR-dage, som vi desværre måtte aflyse. I stedet har vi her i november afholdt nogle mindre mø- der i grupper og fået feed-back på CTR’s identitet. Vi har endnu ikke samlet op på disse drøftelser, og derfor forelægges Identiteten først på besty- relsesmødet i marts 2021. Vi har også arbejdet med vores organisatoriske ledelsesgrundlag. Det gør vi på den måde, at vi tager udgangspunkt i CTR’s identitet. Når det er den Identitet, vi gerne vil fremme, hvilke krav til ledelse stiller det så? Svaret på det gives i det organisatoriske ledelsesgrundlag. Når vi derfor har det og de personlige ledelsesgrundlag kan vi se, hvor vi sammen har styrker og svagheder, og hvor vi ledelsesmæssigt måske har nogle mangler, så vi kan sætte ind og dygtiggøre ledelses- gruppen på disse punkter og bruge hinandens styrker og svagheder. Da CTR’s identitet som sagt ikke er endelig, er vores organisatoriske ledelsesgrundlag det heller ikke. Det organisatoriske ledelsesgrundlag forelægges derfor også på næste strategimøde.

Mit eget ledelsesgrundlag udarbejde jeg indledningsvist i denne proces og har revideret det lidt på baggrund af arbejdet med ledelsesgruppen. Det er et dynamisk dokument, og jeg har selv en am- bition om at genbesøge det med et par års mellemrum. Mit ledelsesgrundlag har ud over ledelses- gruppen været delt med medarbejderne og være genstand for åben drøftelse blandt hele medar- bejder staben og i mindre grupper. Det har været en positiv proces, hvor medarbejderne har givet udtryk for, at få et større indblik i mig, og derved en anden forståelse for, hvorfor jeg handler, som jeg gør.

Som led i arbejdet med ledelse og i min strategi om en åben ledelsesstil, ønsker jeg også at dele mit personlige ledelsesgrundlag med jer.

Ledelsesgrundlag Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxx

Jeg er en personlig leder. Jeg ønsker at vise, at jeg er kvinde, og betragter min kvindelige side som en styrke. For mig betyder det bl.a., at jeg har let ved at være interesseret i mennesker og relationer og har et langsigtet perspektiv på problemstillinger. For mig har status, titler, jakkesæt og guldure ingen værdi. Jeg bedømmer andre på baggrund af deres opførelse, refleksioner og indsigt og vil også selv respekteres for min viden, mine kompetencer, mine handlinger.

Jeg er stolt af mine nu 20 års arbejde for samfundets værdier. Jeg er taknemmelig for, at arbejde i samfundets tjeneste, fordi jeg er så stolt af den måde, vi i Danmark løfter store opgaver i fællesskab, så alle løftes med. Jeg tager mit analytiske udgangspunkt i den juridiske metode om fakta, lov, fortolkning og vurdering. Ikke kun fordi jeg er jurist, men fordi jeg tror på retssamfundet som en forudsætning for demokrati.

Jeg er stolt af den viden og indsigt og det netværk, jeg har opnået, og som giver mig et solidt fundament. Jeg har en grundlæggende værdi om, at vi sammen kan mere end hver for sig og jeg er god til at se nye sammenhænge og kontakter. Derfor ønsker jeg som direktør for CTR at vise, at vi i det kommunale fællesskab kan lykkes med at drive en effektiv, bæredygtig og innovativ fjernvarmevirksomhed til gavn for samfundet.

Jeg leder i høj grad gennem tillid til de mennesker, jeg har omkring mig, i forventning om stor loyalitet for de værdier, rammer og retninger, jeg sætter. Jeg motiveres ikke af regler, opfølgning, kontrol og bedriver værdibaseret ledelse. Jeg vil hellere tage konkrete konflikter end sætte generelle regler. Jeg er ikke bange for konflikter eller for at være upopulær, hvis beslutningen er den rigtige. Jeg værdsætter beslutninger på et oplyst grundlag og spørger hellere end gang for meget end en gang for lidt, men forbeholder mig ret til den endelig beslutning.

Jeg provokeres af passivitet, offermentalitet og egoisme. Fordi det støder mine grundlæggende værdier, kan jeg i situationen reagere mere tydeligt, end jeg ønsker. Jeg forventer lyst, mod og vilje hos alle til at undersøge, spørge, bidrage, tage ansvar, udvikles og lære. Jeg ved, vi laver fejl fordi, vi har hænderne oppe af lommen. Jeg forventer hos mig selv og andre åbenhed om fejl, forglemmelser og fortrydelser og vilje til at reflektere og lære af disse og gøre sit bedste.

Jeg har nemt ved at delegere og afgive kompetencer og ansvar, fordi jeg som udgangspunkt tror, at mennesker trives ved selvledelse. Det kan mistolkes som manglende interesse. Jeg motiveres af at se andre vokse i deres ledelses- og udviklingsrum. Det forudsætter, at jeg føler mig velinformeret om både ting, der lykkes og ting, som er vanskelige, og at jeg mærker fremdrift i de opgaver, der sættes i gang. Ellers tager jeg styring og kontrol.

Jeg tror på, at mennesker har brug for samhørighed mellem arbejde og fritid. Jeg er åben om min familie og min fritid – også når der er bump på vejen. Jeg skaber netværk og samarbejder på tværs af alle, jeg møder professionelt og privat. Jeg inspireres af andre og er altid nysgerrig på nye måder at gøre ting eller tænke på. Jeg arbejder på at blive bedre til at stoppe op og se, om jeg har alle med.

Jeg synes ledelsesopgaven er svær, når der er modstrid mellem det medmenneskelige hensyn og virksomhedens interesse.

Mit personlige ledelsesmål er, at dem jeg har ledet, har flyttet sig, også som en følge af min ledelse, og at jeg er lykkes med at være en gevinst for samfundet.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2020/4	Dato:	24-11-2020
		X.xx.:	200206/103172
Bilag	B	Til dagsordenens punkt
			B
Til:	ORIENTERING		Web	J
KOMMUNIKATIONSSTRATEGI
ORIENTERING
1. Opfølgning på kommunikationsstrategi a. Små film med bestyrelsesmedlemmer b. Orientering om Dansk Fjernvarmes branding kampagne c. Status på besøgende på xxx.xxx.xx
OPFØLGNING PÅ KOMMUNIKATIONSSTRATEGI
SMÅ FILM MED BESTYRELSESMEDLEMMER
Vi har indgået aftale med SignaFilm om at producere 8 små film med bestyrelsen og 1 CTR profil- film, hvor Kamma og Ninna skal deltage. De 8 små film tænkes optaget ved et af CTR’s anlæg i jeres lokalområder, og I vil få et storybord, som I kan tage udgangspunkt i. Dvs. I vil få nogle stikord/tekster, som danner rammen om det, I skal sige under optagelsen. Vi vil som udgangspunkt ikke skrive teksten helt ud, da det er vigtigt, at I taler uden manuskript og med jeres egne ord. Det drejer sig om små film – ca. 1 minuts varig- hed. Vi har udarbejdet nedenstående, som producenten har fået, til at lave jeres stikord. Vi har taget ud- gangspunkt i kommunikationsstrategi og verdensmålene. Vi arbejdere videre sammen med foto- journalist Xxxxxxx Xxxxxxx, som vil facilitere optagelserne. Xxxxxxx vil kontakte jer hver især inden optagelserne, så I lige kan tale det hele igennem. Vi skal filme i januar måned, og der skal afsættes 1½ time pr. optagelse. Xxxxxxxxx vil kontakte jer for at aftale optagelsesdatoer.

Data best. medlem	CTR Anlæg	Komm.strategi	Verdensmål
KBH: Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxx (form.) (EL)	KOC Xxxxxxxx 0000 Xxxxxxxxx X.	CTR er leverandør af grønne løsnin- ger og billig varme til 250.000 hjem i København, Gentofte, Gladsaxe, Frederiksberg og Tårnby.	5. Ligestilling mellem køn- nene
KBH: Xxxxx Xxxxxxx (AL)	JÆW Xxxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxxxxx N.	Leverandør af grønne løsninger & varme hjem	7. Bæredygtig energi
KBH: Xxx Xxxxxxx Xxx- stensen (A)	SVC Brydes Allé 2 2300 København S.	250.000 danske hjem kan lune sig med god og grøn samvittighed.	11. Bæredygtige byer og lokalsamfund
KBH: Xxxxxx Xxxxx- xxxxxx (SF)	KLW Raffinaderivej 2 2300 København S.	Hver dag arbejder vi målrettet med at lede det varme vand gennem ki- lometervis af fjernvarmerør og til køkkener, stuer og børneværelser.	13. Klimaindsats
FRB: Xxxxxxxx Xxxxx (næstform.) (C)	STW Sankt Thomas Plads 1621 Frederiksberg	Selv om du sjældent ser os, så står vi klar hver gang, du tænder for var- men. En vandbærer kan nemlig også godt være en stjerne.	17. Partnerskaber for for- handling
GENTOFTE: Xxxxx Xxxx Xxxxxxx (C)	NYC (el-kedel) Xxxxxxxxxxxx 0 0000 Xxxxxxxx	XXX går forrest i den grønne omstil- ling for at sikre bæredygtige løsnin- ger og billig varme i rør og radiato- rer,	3. Sundhed og trivsel
GLADSAXE: Xxxxx Xxxxxxxxx Koed (A)	HGC Xxxxxxxxxxxx 0 0000 Xxxxxx eller GLC2 (el-kedel)	CTR holder dampen oppe på den grønne omstilling ved hele tiden at arbejde for en mere bæredygtig var- meproduktion, som igen giver god	8. Anstændige jobs og økonomisk vækst

	Xxxxxxxxxxxxxx 0 0000 Xxxxxx	og grøn samvittighed hos borgerne i hovedstadsområdet
TÅRNBY: Xxxxx X. An- dersen (A)	KLC2 Kystvejen 13, 2770 Kastrup	I mere end 35 år har CTR arbejdet for den grønne omstilling ved at ud- bygge fjernvarmesystemet og sikre grøn varme i rør og radiatorer. Vi har altid været frontløbere og vi lø- ber stadig for dig.	12. Ansvarligt forbrug og produktion

ORIENTERING OM DANSK FJERNVARMES BRANDING KAMPAGNE

Dansk Fjernvarmekører en landsdækkende kampagne, som vi også støtter. Pt. samler de yderli- gere bidragsydere blandt industrien, og forventningen er, at der er opbakning til at køre kampag- nen igen og større i februar måned.

xxxxx://xxx.xxxxxxxx.xxx/xxxxx/?xx000000000000000

STATUS PÅ BESØGENDE PÅ XXX.XXX.XX

Siden opstart på vores nye hjemmeside i december 2019 til nu har vi haft 6.531 brugere fordelt som følger.

Besøgsraten er størst, når vi publicerer nyt materiale og udsender informationer, fx årsberetning, nyhedsbreve og stillingsopslag. Oktober 2020 er den måned, hvor der samlet set har været flest besøgende.

De mest besøgte sider er:
	28,761 % of Total: 100.00% (28,761)
1. /	9,594(33.36%)
2. /kontakt/	2,243(7.80%)
3. /vaerd-at-vide/om-ctr/	2,117(7.36%)
4. /vaerd-at-vide/om-ctr/medarbejdere/	2,072(7.20%)
5. /vaerd-at-vide/	867(3.01%)
6. /vaerd-at-vide/om-fjernvarme/	673(2.34%)
7. /vaerd-at-vide/om-ctr/bestyrelse/	546(1.90%)
8. /aktuelle-opgaver/	538(1.87%)
9. /teknik-og-miljoe/	533(1.85%)
10. /nyheder-presse/	510(1.77%)

og når folk forlader xxx.xxx.xx, står de på følgende sider, hvoraf det fremgår, at bestyrelsens mø- demateriale er nr. 6 på top ti.:

		10,737 % of Total: 100.00% (10,737)
1.	/	4,255(39.63%)
2.	/vaerd-at-vide/om-ctr/medarbejdere/	1,516(14.12%)
3.	/kontakt/	481(4.48%)
4.	/vaerd-at-vide/om-ctr/	407(3.79%)
5.	/vaerd-at-vide/om-ctr/job/	308(2.87%)
6.	/vaerd-at-vide/om-ctr/bestyrelse/moedemateriale/	285(2.65%)
7.	/nyheder-presse/publikationer/	229(2.13%)
8.	/vaerd-at-vide/om-ctr/bestyrelse/	220(2.05%)
9.	/teknik-og-miljoe/miljoedeklaration/	183(1.70%)
10.	/english/	152(1.42%)

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2020/4	Dato:	24-11-2020
		X.xx.:	200206/103173
Bilag	C	Til dagsordenens punkt
			C
Til:	REDEGØRELSE		Web	J
EMNE:
Principper om CTR’s CO2 neutralitet fra spidslastanlæg i 2025
En af CTR’s centrale udfordringer er at sikre CO2 neutral fjernvarme i 2025. Det har allerede resul- teret i en omfattede omstilling af grundlast produktionen fra kul til biomasse samt investeringer i varmepumper og elkedler. Der er imidlertid fortsat CO2 udledninger i forbindelse med spidslast produktionen, som ikke er blevet adresseret. På møderne i KU20-3 og BE20-3 blev de forskellige virkemidler til at opnå CO2 neutralitet fra spidslastanlæg drøftet. Bestyrelsen tilsluttede sig, at ▪ Der skal lægges en ambitiøs plan, som sikrer, at alle muligheder for at opfylde CO2 neutra- litet afsøges ▪ Kravet til CO2-neutralitet gælder i alle normallast situationer, og at der accepteres en min- dre CO2 udledning i tilfælde af større havarier ▪ Hvis der ikke er andre realiserbare metoder, kan der kan anvendes biogas og el certifika- ter, såfremt der sikres en dokumenterbar CO2 effekt Hensigten med dette notat er at sætte rammen for de produktionsændringer af spidslastanlæg, der sigtes efter at gennemføre frem mod 2025. De konkrete beslutninger og investeringer vil blive fremlagt til godkendelse i kontaktudvalg og bestyrelse. Det indstilles, at der arbejdes ud fra følgen- de ramme for at sikre CO2 neutralitet frem mod 2025: ▪ Der etableres 20 MW varmepumpe kapacitet samt en lagertank i den nordlige del af CTR’s forsyningsområde ▪ 120 MW af den eksisterende oliespidslast erstattes med naturgas ▪ Det anbefales, at CTR arbejder aktivt for at realisere projekterne med varmepumper og el- kedler både på Svanemølleværket og på H.C. Ørsted Værket ▪ Der arbejdes for en ændring af varmelast optimeringen så produktionen af spidslast opti- meres i forhold til CO2 udledningerne ▪ CTR’s tarifstruktur justeres for at give yderligere incitament til lokale varmepumpe projekter ▪ Der indgås aftale om etablering af ny VE-produktion til at modsvare de resterende CO2 ud- ledninger Status uden nye initiativer For så vidt angår fjernvarme leveret fra affaldsforbrænding og biomassekraftvarme er der ofte stemmer i den offentlige debat, der diskuterer, hvorvidt den leverede varme er fuldt ud CO2- neutral. Fælles for både biomasse og affaldsenergi er, at de begge udgør ”grundlasten” i vores varmeproduktion. I relation til den fremtidige grundlast produktion er CTR involveret i CCS(U) pro- jektet på ARC, i indledende dialog omkring geotermiske boringer, overvejelser omkring indpasning af overskudsvarme fra power to X samt muligheden for etablering af yderligere varmepumpe ka- pacitet. I takt med indfasning af de nye miljøvenlige produktionsformer vil den eksisterende bio- masse kraftvarme gradvist overgå fra at være grundlast til at være spidslast enheder. Emnet for denne redegørelse er vores spids- og reservelastanlæg. Derfor vil grundlastproduktio- nen ikke blive berørt yderligere.

I dag har CTR rådighed over eller trækningsret til følgende spidlast kapacitet:

CTR’s nuværende trækningsret til spidslast

Brændsel	CTR ejet anlæg MJ/s	Eksternt ejet anlæg MJ/s
El	120	0
Naturgas	102	228
Olie	308	150
I alt	540	378

En prognose for CO2 udledningerne fra spidslast produktion, der leveres til CTR i 2025 uden nye investeringer eller initiativer viser følgende

CO2 udledning i 2025 uden nye initiativer

Anlæg	CO2 udledning i 2025 [ton]
Avedøreværkets blok 2 på gas	2.964
H.C. Ørstedværket og Svanemølleværket på gas	34.242
CTR ejede gasanlæg	2.510
CTR ejede olieanlæg	5.657
Elkedler	1.185
Varmepumper	306
Spidslast fra VEKS ejede anlæg	9.532
Total	56.397

Til sammenligning var den samlede CO2 udledning fra CTR’s produktion af fjernvarme fra spids- last anlæg 79.822 ton i 2017 og 116.959 tons i 2018. Tallene viser, at der er store udsving fra år til år. Der er dog en klar tendens til, at udledningerne vil være faldende som følge af den gradvise etablering af mere miljøvenlige produktionsanlæg.

For så vidt angår emissionerne fra CTR´s egne spidslast anlæg, kan der umiddelbart træffes be- slutning om, hvordan emissionerne håndteres. For så vidt angår spidslast anlæg, som CTR har trækningsret til, kan der indgås nye aftaler med producenten om fremtidige initiativer.

Der er begrænsede muligheder for erstatning af spidslast produktionen i CTR´s forsyningsområde. Solvarme kan eksempelvis ikke bidrage væsentligt, da det vil kræve et meget stort areal og et me- get stort varmelager, som ikke er tilgængeligt i hovedstadsområdet. Produktion af biogas, der kan forsyne gaskedler direkte, er heller ikke nogen mulighed, da de meget vanskeligt vil kunne etable- res og forsynes med biogas i hovedstadsområdet.

Realistisk set vil spidslastproduktionen derfor skulle dækkes i en kombination af oliekedler, gas- kedler, elkedler og varmepumper, og produktionen herfra vil uanset teknologivalget være forbun- det med udledninger af CO2 i 2025. Behovet for spidslast vil kunne reduceres, hvis det besluttes, at kunder skal kunne afbrydes i pressede situationer, men CO2 effekten ved et sådan initiativ vil være meget begrænset. Den forventede udvikling i udledningerne af CO2 fra el, naturgas og olie ses af tabellen nedenfor.

Den forventede udvikling i udledningerne af CO2

CO2 udledninger kg/GJ	Ledningsført gas	el	Olie
2020	49,5	18,9	80,5
2025	43,1	9,2	80,5
2030	41,4	1,7	80,5

Da spidslast skal forsynes i en kombination af gas, el og olie, og ingen af de tre produktions kilder er 100 % CO2 neutrale, vil CO2 neutralitet kun være muligt i 2025, såfremt der indregnes effekter af produktion uden for CTR’s forsyningsområde, og som på den vis sikrer, at CTR’s forbrug mod- svares af CO2 neutral produktion andre steder.

Effekten af sådanne projekter kan dokumenteres gennem biogas og el certifikater, og CTR kan ved at stille krav til disse projekter sikre, at de medfører en reel CO2 reduktion. Der kan eksempel- vis stilles krav om, at der ikke modtages statstilskud til produktionen, og at produktionen skal komme fra nye danske anlæg.

Lovgivningsmæssigt er det for nuværende ikke tilladt at indregne omkostninger til certifikater i varmeprisen, men det forventes, at denne begrænsning vil blive fjernet i forbindelse med den nye regulering.

Konkrete nye initiativer

Helt konkret forslås det, at CTR gennemfører følgende initiativer for at opnå CO2 neutralitet:

Der etableres 20 MW varmepumpe kapacitet samt en lagertank i den nordlige del af CTR’s forsy- ningsområde.

Varmepumper er forbundet med relativt store etableringsomkostninger, og varmepumper har der- for brug for en høj driftstid for at være økonomisk attraktive. Etablering af varmepumper kan være et hensigtsmæssigt initiativ, men de skal ikke drives som spidslast enheder med lav benyttelsestid En varmepumpe i den nordlige del af CTR s forsyningsområde vil dog samtidig kunne afhjælpe de nuværende udfordringer med at levere grundlast til hele CTR’s fjernvarmesystem som følge af hy- drauliske begrænsninger i fjernvarme nettet og dermed reducere behovet for spidslast.

Tendensen viser et overskud af el på de sene nattetimer, og CTR har typisk brug spidslast i mor- gentimerne. Derfor kan vi med fordel gemme varmen nogle timer, som kun kræver nogle mindre tanke. Det vil samtidig give nogle driftsmæssige fordele i distributionsnettet.

Etablering af 20 MW varmepumpe kapacitet vil reducere CO2 udledningerne med ca. 1.500 tons i 2025. Det vil koste i størrelsesordenen 180 mio. kr.

Erstatning af olie med ny naturgas kapacitet på 120 MW

Naturgas har lavere CO2 udledninger end olie og samtidig giver det mulighed for at udledningerne af CO2 modsvares af investeringer i biogas projekter. Kapaciteten etableres enten på Svanemølle- værket eller H. C. Ørsted Værket. Hvis det ikke er muligt, skal det overvejes, om der skal gennem- føres en konvertering af CTR’s oliekedler på Frederiksberg til naturgas. De 120 MW er valgt for at kunne reducere udledningerne fra anlæg med en betydende produktion frem mod 2025 uden at investere i kapacitet, som vi ikke forventer skal anvendes på lidt længere sigt.

Etablering af 120 MW naturgas fyret spidslast produktion vil ikke reducere CO2 udledningerne mærkbart, men give mulighed for brug af biogascertifikater. Det vil koste 60 mio. kr. En konverte- ring af oliekedlerne på Frederiksberg vil dog være væsentligt dyrere.

Etablering af elkedler og varmepumper på Svanemølleværket og H.C. Ørsted Værket

Både på Svanemølleværket og på H.C. Ørsted Værket er CTR i dialog med HOFOR og Xxxxxx om etablering af elkedler og varmepumper. I de nuværende projekt planer indgår der samlet 250 MW elkedler og 90 MW varmepumper.

Disse projekter vil kunne reducere udledningerne af CO2 fra spidslast produktion og samtidig re- ducere produktionen fra de biomasse fyrede kraftvarmeværker. Projekterne vil tidligst kunne stå klar til drift i løbet af 2025 og vil således i bedste fald kunne bidrage med CO2 reduktioner i sidste halvdel af 2025. Det anbefales, at CTR arbejder aktivt for at realisere projekterne både på Svane- mølleværket og på H.C. Ørsted Værket.

Etablering af disse projekter vil kunne reducere udledningerne af CO2 med 14.500 tons om året.

Det vil koste 525 mio. kr.

Med gennemførsel af de foreslåede initiativer vil CO2 udledningen fra spidslast produktionen i 2025 være følgende:

Udledninger med de foreslåede konkrete initiativer

Anlæg	CO2 udledning i 2025 [ton]
Avedøreværkets blok 2 på gas	283
H.C. Ørsted Værket og Svanemølleværket på gas	25.882
CTR ejede gasanlæg	735
CTR ejede olieanlæg	612
Elkedler	3.038
Varmepumper	2.629
Spidslast fra VEKS ejede anlæg	8.675
Total	41.853

En væsentlig årsag til den begrænsede CO2 effekt af de gennemførte initiativer er, at omkostnin- gerne til produktion af varme på elkedlerne ofte er højere end på de øvrige spidslast anlæg. Med den nuværende økonomiske lastfordeling medfører det en meget begrænset driftstid for elkedler- ne. En ændring af optimeringen så produktionen af spidslast optimeres i forhold til CO2 udlednin- gerne, giver følgende udledninger:

Udledninger med CO2 optimering af spidslast

Anlæg	CO2 udledning i 2025 [ton]
Avedøreværkets blok 2 på gas	25
H.C. Ørstedværket og Svanemølleværket på gas	5.852
CTR ejede gasanlæg	573
CTR ejede olieanlæg	604
Elkedler	5.616
Varmepumper	3.028
Spidslast fra VEKS ejede anlæg	7.695
Total	23.392

Meromkostningerne som følge af overgang til CO2 optimering af spidslast i lastfordelingen vurde- res til udgøre mindre end 10 mio. pr. år. Det anbefales derfor at ændre de nuværende kontrakter og arbejde for en lovgivningsændring, der muliggør CO2 optimering af spidslast produktionen i lastoptimeringen.

Det er muligt at reducere udledningerne af CO2 yderligere ved etablere flere varmepumper og el- kedler. Varmepumper kan anvende en række forskellige varmekilder og særligt i forbindelse med udnyttelse af overskudsvarme, kan der opnås en stor varmeproduktion med et relativt lille energi- forbrug. Det anbefales derfor, at CTR’s tarifstruktur justeres for at give yderligere incitament lokale varmepumpe projekter.

For så vidt angår udbygning af elkedler vil der med de foreslåede initiativer blive etableret 250 MW udover de eksisterende 120 MW. En yderligere udbygning med elkedler vil gøre varmeforsyningen meget afhængig af el og give store udfordringer i tilfælde af forsyningssvigt i elnettet. Samtidig vil en fremtidig udbygning med Geotermi, Power to X og varmepumper reducere driften af elkedlerne og dermed reducere CO2 effekten og værdien af en yderligere udbygning med elkedler. Det anbe- fales derfor at realisere elkedel udbygningen på H.C Ørsted Værker og Svanemølleværket, men ikke investere yderligere i elkedler.

Etablering af ny VE-produktion til at modsvare CO2 udledninger

Der indgås aftale om køb af ny VE-baseret elproduktion i Danmark der modsvarer forbruget af el til produktion og distribution af fjernvarme. Der stilles krav om, at der ikke modtages driftsstøtte til produktionen.

Der indgås aftale om køb af ny biogas kapacitet i Danmark, der modsvarer forbruget af gas til pro- duktion af fjernvarme. Der stilles krav om, at der ikke modtages driftsstøtte til produktionen.

Endvidere foreslås det, at der gennemføres projekter som modsvarer udledningerne fra den olie- baserede spidslast produktion.

Etablering af disse projekter vil modsvare CO2 udledningerne og koste ca. 20 mio. kr. pr. år. Påvirkning af varmeprisen

Den samlende økonomiske effekt af de foreslåede initiativer vil være følgende:

▪ Investeringer for samlet 765 mio. kr. afskrevet over 20 år. Med en rente på 3,5 % svarer det til en årlig omkostning på 54 mio. kr.

▪ Certifikaterne koster 20 mio. kr. om året

▪ Merudgifter til CO2 optimering af spidslast koster mindre end 10 mio. kr. om året

▪ Samlet årligt en merudgift på ca. 80 mio. kr. svarende til at puljeprisen stiger med 4-5 kr./GJ.